Ændringsforslag fra transport- og bygningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev til Transport- og Bygningsudvalget 260216.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L101/bilag/6/1605166.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget Folketinget 26. februar 2016 Hermed fremsendes vedlagt ændringsforslag til forslag til lov om ændring af byggeloven (L101) (Indførelse af certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold, undtagelse af udlejningsejendomme for byggeskadefor- sikring m.v.). Ændringsforslagets nr. 1, 2, 3 og 5 indeholder lovtekniske ændringer, som foretages efter anmodning fra Folketingets lovsekretariat. Derudover indeholder ændringsforslaget i nr. 4 en ændring af reglerne om byggeskadeforsikring, som indeholder en mindre indholdsmæssig ændring i forhold til det fremsatte lovforslag. Udgangspunktet i lovforslaget er, at hvis enkelte enheder i en udlejningsejendom, der er undtaget fra kravet om byg- geskadeforsikring, alligevel omdannes og videresælges som ejer- eller an- delsboliger, skal sælger inden salget tegne en byggeskadeforsikring. Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at denne byggeskadeforsikring kun skulle dække de enheder, der sælges videre. Efter lovforslagets fremsættelse har det på baggrund af drøftelser med Ejen- domsforeningen Danmark og flere af de forsikringsselskaber, der udbyder byggeskadeforsikringer, vist sig, at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte et krav om, at der skal tegnes en særskilt byggeskadeforsikring, som kun angår enkelte enheder i samme bygning. Grunden er, at det er meget van- skeligt at fastlægge, hvilket dækningsomfang en sådan forsikring i det kon- krete tilfælde skulle have. Dækningsomfanget i byggeskadeforsikringen er fastsat ved bekendtgørelse og omfatter primært de ydre rammer i en byg- ning, såsom tag, ydervægge og fundament. Det vil være meget vanskeligt at fastlægge, hvilken dækning for skader på hele bygningen som en enkelt boligenhed skal kunne gøre krav på. På den baggrund foreslås det med ændringsforslaget, at hvis enkelte boli- genheder i en udlejningsejendom sælges videre som andels- eller ejerbolig, vil der blive stillet krav om byggeskadeforsikring, som skal dække hele ejendommen. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 101 Bilag 6 Offentligt
Ændringsforslag 24.feb..docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L101/bilag/6/1605167.pdf
1 Udkast til ændringsforslag til forslag til lov om ændring af byggeloven Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 1) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer: »01. I § 16, stk. 16, der bliver stk. 12, ændres »jf. stk. 1 og 12« til: »jf. stk. 1 og 9«.« [Lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8] 2) Efter nr. 10 indsættes som nye numre: »02. I § 22, stk. 1, ændres »§ 25 C, stk. 2, jf. § 25 C, stk. 3« til: »§ 25 C, stk. 2, jf. § 25 C, stk. 4«. [Lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 14] 03. I § 22, stk. 9, ændres »§ 6, stk. 1, litra j.« til: »§ 6, stk. 1, litra k.«« [Lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4] 3) Den foreslåede § 25 C, stk. 3, under nr. 14 affattes således: »04. En bygherre, der opfører ejendomme til udlejning, som er undtaget fra kravet om byggeskade- forsikring, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, skal ved færdigmelding tinglyse en tidsbegrænset servitut på den pågældende ejendom om undtagelsen og dokumentere dette over for kommunalbestyrelsen. Bliver ejendommen eller dele heraf solgt som ejer- eller andelsbolig inden for en 10-årig periode efter fær- digmeldingen, er sælger forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring på hele ejendommen.« 4) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer: »05. § 30, stk. 1, litra j, affattes således: »undlader at gøre oplysninger om eftersyn efter § 25 E, stk. 1, elektronisk tilgængelig for bygnings- ejeren og andre relevante parter i byggesagen, jf. § 25 E, stk. 2,«.« [Bødestraf for manglende oplysninger om eftersyn mv.] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 01 Efter gældende regler i byggelovens § 16, stk. 16, kan ministeren fastsætte bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal registrere oplysninger om faktiske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byggetilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilladelser efter § 16, stk. 1 og 12 samt § 16 A og de regler, der er fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for ansøgninger om dispensation efter § 22, stk. 1. Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter § 16, stk. 7-9, i den gældende byggelov ophæves. Det betyder, at det gældende § 16, stk. 12, rykkes op til stk. 9, hvorfor det foreslås, at den henvisning til stk. 12, der fremgår af § 16, stk. 16, ændres til en henvisning til stk. 9. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 101 Bilag 6 Offentligt 2 Til nr. 02 Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen i en konkurssituation meddele dispensation fra § 25 C, stk. 2, jf. § 25 C, stk. 3, hvis der ikke tegnes byggeskadeforsikring. Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 14, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i byggelovens § 25 C. Det betyder, at det gældende § 25 C, stk. 3, rykkes ned til stk. 4, hvorfor det foreslås, at den henvisning til § 25 C, stk. 3, der fremgår af § 22, stk. 1, ændres til en henvisning til stk. 4. Til nr. 03 Efter gældende regler i byggelovens § 22, stk. 9, kan ministeren fastsætte bestemmelser om kom- munalbestyrelsens adgang til at dispensere fra regler fastsat i medfør af § 6, stk. 1, litra j, som ved- rører fastsættelse af regler i bygningsreglementet om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til om krav om installation af bygningsopvarmning baseret på vedvarende energi. Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 4, hvor der ind- sættes et nyt litra j i byggelovens § 6, stk. 1. Det betyder, at det gældende § 6, stk. 1, litra j, rykkes ned til litra k, hvorfor det foreslås, at den henvisning til § 6, stk. 1, litra j, der fremgår af § 22, stk. 9, ændres til en henvisning til litra k. Til nr. 04 Det foreslås med § 25 C, stk. 3, at når en bygherre opfører en ejendom, som skal anvendes til udlej- ning, som med lovforslaget bliver undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring, skal bygherren ved færdigmeldingen, jf. byggelovens §§ 16 A og 16 B, kunne dokumentere over for kommunalbesty- relsen, at der på den pågældende ejendom er tinglyst en tidsbegrænset servitut. Bliver udlejnings- ejendommen eller dele heraf solgt som andels- eller ejerbolig inden for en 10-årig periode efter fær- digmeldingen, skal der tegnes en byggeskadeforsikring, som skal omfatte hele ejendommen. I de tilfælde, hvor kun enkelte enheder i en udlejningsejendom sælges som ejer- eller andelsbolig, vil byggeskadeforsikringen således også skulle dække de resterende boligenheder i ejendommen, som fortsat anvendes til udlejning. Udover hensynet til omgåelse af kravet om byggeskadeforsikringen, som er den situation, hvor bygherren angiver, at der er tale om en udlejningsejendom, selvom dette ikke er tilfældet, er formå- let med servitutten at gøre kommende ejer - eller andelsboligejere opmærksomme på, at der ikke er tegnet en byggeskadeforsikring på ejendommen, og at sælger er forpligtet til at tegne en byggeska- deforsikring, såfremt salget af ejendommen sker inden for en 10-årig periode efter færdigmeldin- gen. Servitutten skal have en gyldighedsperiode på 10 år, så denne automatisk slettes efter 10 år fra færdigmeldingen. Baggrunden for, at der er tale om en 10-årig periode fra tidspunktet for færdig- melding, er, at dette typisk vil være byggeskadeforsikringens starttidspunkt og løbetid, såfremt den- ne blev tegnet. Bliver ejendommen solgt videre som udlejningsejendom, vil det ikke udløse krav om tegning af byggeskadeforsikring, da kravet udløses af, at ejendommen eller dele heraf sælges videre som an- dels- eller ejerbolig. Bygherre eller sælger skal afholde udgifterne til tinglysningen. Er der tale om opførelse af flere udlejningsenheder, skal servitutten være tinglyst på alle enheder. 3 Til nr. 05 Efter gældende regler i byggelovens § 30, stk. 1, litra j, kan den, der undlader at sende en skades- rapport til ejendommens ejer, jf. § 25 E, stk. 2, straffes med bøde. Det foreslås i stedet, at man kan straffes med bøde for at undlade at gøre oplysninger om eftersyn efter § 25 E, stk. 1, elektronisk tilgængelig for bygningsejeren og andre relevante parter i byggesa- gen, jf. § 25 E, stk. 2. Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring af § 25 E, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, hvorefter forsikringsselskaberne skal gøre oplysninger fra eftersyn efter § 25 E, stk. 1, til- gængelige elektronisk for bygningsejeren og andre relevante parter i sagen i stedet for at sende disse rapporter til ejendommes ejer.