L 101 - svar på MFU spm. 2 om lovforslaget medfører, at kommuner fortsat selv kan stå for den tekniske byggesagsbehandling, uden at en anden aktør skal certificeres og vurdere tekniske forhold i kompliceret byggeri, fra transport- og bygningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport- og bygningsministeren
- Adressat: transport- og bygningsministeren
- Stiller/MFU: Søren Egge Rasmussen
Udvalgsspørgsmål 2 vedr. L 101.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L101/spm/2/svar/1302420/1603100.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget Folketinget 24. februar 2016 Transport- og Bygningsudvalget har d. 22. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 101 – Forslag til lov om ændring af byggeloven, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. 2: Der står i svar på spørgsmål 1 til L 101, at ”Lovforslaget giver derfor mulighed for, at kommunernes tekniske byggesagsbehandling kan erstattes af en certifi- ceringsordning”. Skal svaret forstås sådan, at lovforslaget medfører, at kom- muner fortsat selv kan stå for den tekniske byggesagsbehandling, uden at en anden aktør skal certificeres og vurdere tekniske forhold i kompliceret byggeri, hvilket er foreslået i Århus Kommunes høringssvar? Hvis nej, vil ministeren så udarbejde et ændringsforslag, som sikrer at større kommuner, som har eksper- tise i byggesager, også kan blive certificeret? Svar: Aarhus kommune har i forbindelse med høringen givet udtryk for, at kommu- ner skal kunne opnå certificering efter de samme regler som private aktører. Udgangspunktet for indførelsen af en certificeringsordning er, at den skal fun- gere på markedsvilkår. Ved udmøntningen af certificeringsordningen vil det blive beskrevet, hvilke krav de virksomheder eller personer, der kan certifice- res, skal leve op til. Opfylder man disse krav, kan man blive certificeret. En kommune, der ønsker at blive certificeret, skal leve op til de samme krav som private virksomheder. Såfremt en kommune ønsker at blive certificeret, vil kommunen skulle iagttage øvrig lovgivning for udøvelse af sådanne former for virksomhed, herunder blandt andet overholdelse af konkurrence- og statsstøt- teregler. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 101 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Side 2/2