MFU spm. om lovforslaget medfører, at kommuner fortsat selv kan stå for den tekniske byggesagsbehandling, uden at en anden aktør skal certificeres og vurdere tekniske forhold i kompliceret byggeri, til transport- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Udvalgsspørgsmål.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L101/spm/2/1601569.pdf

Transport- og Bygningsudvalget
Til: Transport- og bygningsministeren
Dato: 22. februar 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 101
Forslag til lov om ændring af byggeloven. (Indførelse af certificeringsordning
for dokumentation af tekniske forhold, undtagelse af udlejningsejendomme for
byggeskadeforsikring m.v.).
Af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)
Spørgsmål 2
Der står i svar på spørgsmål 1 til L 101, at ”Lovforslaget giver derfor mulighed
for, at kommunernes tekniske byggesagsbehandling kan erstattes af en certi-
ficeringsordning”. Skal svaret forstås sådan, at lovforslaget medfører, at kom-
muner fortsat selv kan stå for den tekniske byggesagsbehandling, uden at en
anden aktør skal certificeres og vurdere tekniske forhold i kompliceret byggeri,
hvilket er foreslået i Århus Kommunes høringssvar? Hvis nej, vil ministeren så
udarbejde et ændringsforslag, som sikrer at større kommuner, som har eks-
pertise i byggesager, også kan blive certificeret?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Søren
Egge Rasmussen (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på soren.egge.rasmussen@ft.dk
og til udvalg@ft.dk.
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 101 Spørgsmål 2
Offentligt