Henvendelse af 2/2-16 fra Konstruktørforeningen
Tilhører sager:
Aktører:
Konstruktørforeningen.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L101/bilag/4/1595956.pdf
Fra: Kim Benzon Knudsen [mailto:Kim@kf.dk] Sendt: 2. februar 2016 10:31 Til: Lennart Damsbo-Andersen <Lennart.Damsbo-Andersen@ft.dk> Emne: Bedre byggesagsbehandling - færre skranker: vigtigt at tænke sig grundigt om Kære Lennart Damsbo-Andersen Jeg tillader mig at skrive til dig, fordi I nu i TBU behandler forslaget om at certificere virksomheder til at forestå den tekniske byggesagsbehandling i komplicerede byggesager. Vi vil fra Konstruktørforeningen opfordre til at man meget nøje overvejer en sådan certificeringsordning. Formålet er godt, men ideen er dårlig. Som vi ser det, så vil den vil besværliggøre og fordyre byggeprocessen for de private bygherrer, snarere end at smidiggøre, hvilket jo ellers er formålet. I stedet for én indgang, skal de nu ind af to. Vi tror også at erstatnings- og klagesager og strid om ansvarsplacering følger i kølvandet på en sådan certificering. Og måske mest alvorligt: der er en forhøjet risiko for at man af pekuniære hensyn vælger at springe over det laveste gærde med hensyn til byggeteknik og sikkerhed. Groft sagt er ordningen formentlig kun til gavn for dem, der får certificeringsretten, og for advokatstanden. I stedet bør man forbedre byggesagsbehandlingen gennem ensartede faste sagsbehandlingstider (som man netop har indført), ensartede og gennemskuelige priser og kompetenceudvikling i den kommunale byggesagsbehandling samt typegodkendelser. Med andre ord kan man i det store hele overveje at fortsætte med at følge Produktivitetskommissionens anbefalinger, i stedet for at indføre flere skranker: For at styrke produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen anbefaler Produktivitetskommissionen[1] , at: Behandlingen af byggesager strømlines, og lovgivningen for autorisationer på el-, vvs- og kloakområdet moderniseres. Det indebærer, at: Ansøgning om byggetilladelse skal foregå efter et kvikskrankeprincip, så virksomhederne kun skal henvende sig ét sted i kommunen for at indhente alle fornødne tilladelser. Der indføres et ”indre marked” for dansk byggeri: Hvis en bestemt type byggeri er blevet godkendt til opførelse i én kommune, så er den automatisk godkendt til opførelse i en anden kommune, forudsat den ikke strider mod de relevante lokalplaner og deklarationer. Der indføres en maksimalgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at behandle en byggesag. Grænsen sættes lavere for ukompliceret byggeri, fx parcelhuse, og højere for kompliceret byggeri, fx erhvervsbyggeri. Jeg vil gerne understrege, at vi ikke er bekymrede for at en certificeringsordning vil koste bygningskonstruktørerne et eneste job. Måske endda tværtimod. Der er mange bygningskonstruktører [1] ”Konkurrence, internationalisering og regulering”: Analyserapport 2, side 146, Produktivitetskommissionen maj 2013 Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 101 Bilag 4 Offentligt blandt de kommunale byggesagsbehandlere i dag, og hvis dele af byggesagsbehandlingen flytter over til private ingeniør- og arkitektfirmaer, skal de jo også have de nødvendige kompetencer. Vores bekymring går med andre ord på byggeprocessen, hensynet til bygherrerne og kvaliteten af det byggede. Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig med spørgsmål og bemærkninger. Med mange venlige hilsner Kim Benzon Knudsen Sekretariatsleder Ny Kongensgade 15 – 1472 København K – DK – Tel +45 3336 4150 – Mobil +45 2993 1201 - Fax +45 3336 4160 – kf@kf.dk – www.kf.dk