Skriftlig fremsættelse (27. januar 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA9465

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L108/20151_L108_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (27. januar 2016)
    Justitsministeren (Søren Pind):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af
    lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige
    afgørelser i Den Europæiske Union, lov om international
    fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Overførsel af
    kompetence fra Justitsministeriets departement til
    anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse
    af visse strafferetlige afgørelser m.v.)
    (Lovforslag nr. L 108)
    Lovforslaget har til formål at etablere det lovgivnings-
    mæssige grundlag for, at en række konkrete sager på det
    strafferetlige område, der i dag behandles i Justitsministeri-
    ets departement, fremover i stedet kan behandles af anklage-
    myndigheden.
    Det drejer sig navnlig om sager om udlevering af perso-
    ner til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse og sager om
    international fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser,
    f.eks. fuldbyrdelse her i landet af udenlandske afgørelser om
    fængselsstraf, bødestraf eller konfiskation.
    Det vurderes, at det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis
    sådanne konkrete sager fremover behandles af anklagemyn-
    digheden og ikke i Justitsministeriets departement, som det
    sker i dag. Sagerne behandles allerede i dag i tæt samarbejde
    med anklagemyndigheden, og en overførsel af sagerne fra
    Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden vur-
    deres at kunne bidrage til en mere effektiv udnyttelse af res-
    sourcer.
    Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til nød-
    vendige bemyndigelsesbestemmelser i de relevante love, så-
    ledes at afgørelseskompetencen mv. i disse sager kan over-
    føres til anklagemyndigheden.
    Derudover indeholder lovforslaget forslag til bestemmel-
    ser, der giver justitsministeren mulighed for i forbindelse
    med overførsel af sagerne til anklagemyndigheden at fast-
    sætte regler om klageadgangen, herunder at klageadgangen i
    sagerne kan afskæres.
    Endelig indeholder lovforslaget enkelte mindre æn-
    dringer af retsplejeloven vedrørende kære.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 108 Folketinget 2015-16
    Justitsmin., j.nr. 2015-1902-0276
    AA009465