L 89 - svar på spm. 26 om redegørelse for de særlige forhold, som kan være udslagsgivende i forhold til at gøre en lønstatik ikke-valid, og hvorfor det rent praktisk kan udgøre et problem for arbejdspladsen i det enkelte eksempel, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på LIU spm 26 til L 89.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L89/spm/26/svar/1294849/1592443.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
27. januar 2016
J.nr. 2015 - 3508
Folketingets Ligestillingsudvalg
udvalg@ft.dk
Rasmus Horn Langhoff
Rasmus.Langhoff@ft.dk
Ligestillingsudvalget har i brev af 26. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 26
(L 89), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Horn
Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 26:
”Ministeren bedes i forlængelse af åbent samråd i Ligestillingsudvalget den 26. ja-
nuar 2016 redegøre for de særlige forhold, som ifølge ministeren kan være ud-
slagsgivende i forhold til at gøre en lønstatik ikke-valid. Ministeren bedes opliste
en række konkrete eksempler (og der tænkes ikke på rene fejl-indberetninger), og
for hvert enkelt eksempel redegøre for, hvad der konkret gør lønstatistikken ikke-
valid, herunder hvorfor det rent praktisk kan udgøre et problem for arbejdspladsen i
det enkelte eksempel.”
Svar:
Et eksempel på et forhold, der kan gøre lønstatistikken ikke-valid, kunne fx være
en medarbejder, der i legitimt og begrundet i saglige kriterier har en væsentlig hø-
jere løn end de øvrige medarbejdere med samme 6-cifrede DISCO-kode.
Jo mindre denne gruppe er, jo større udslag vil denne ene lønindkomst give i løn-
statistikken for denne gruppe. Det kan give det indtryk, at lønforskellen mellem
mandlige og kvindelige medarbejdere med samme DISCO-kode er udtryk for, at
der ikke gives lige løn for lige arbejde, hvilket altså ikke behøver at være tilfældet.
Kønsopdelte lønstatistikker baseres på de løndata, virksomhederne indberetter til
Danmarks Statistik. De korrigeres ikke for den enkelte medarbejders anciennitet,
erfaring, særlige kvalifikationer mv.
Jo mindre gruppen er, jo større behov vil der være for, at lønstatistikken valideres
for at give et retvisende billede af aflønningen på virksomheden.
Jeg henviser endvidere til mit svar på LIU spørgsmål 22 til L 89.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Ligestillingsudvalget 2015-16
L 89 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt


Bilag til svar på LIU spm 26 til L 89 - Svar på LIU spm 22 til L 89.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L89/spm/26/svar/1294849/1592444.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2015 - 3508
Folketingets Ligestillingsudvalg
udvalg@ft.dk
Rasmus Horn Langhoff
Rasmus.Langhoff@ft.dk
Ligestillingsudvalget har i brev af 22. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 22
(L 89), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Horn
Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 22:
”Kan ministeren dokumentere det af ministeren anførte under førstebehandlingen
af lovforslaget om, at der er ”markante skævvridningsproblemer i forhold til al-
mindelige validitet og validering af statistikker i forhold til cellestørrelser” med
3+3. Herunder bedes ministeren definere ”markante skævvridningsproblemer”.”
Svar:
Når man taler om statistik og statistisk usikkerhed er det et faktum, at jo mindre vo-
lumen eller enheder, der indgår i den pågældende statistik, jo større betydning har
en atypisk enhed for statistikkens udfald, og dermed også for at skævvride udfaldet.
Det håber jeg, at spørgeren er enig med mig i.
Som eksempel kan jeg nævne, at DJØF i sin lønstatistik for 2014 for FAAF (For-
eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF) har oplyst dette om den sta-
tistiske usikkerhed, hvilket jeg synes er meget præcist:
”Når oplysningerne i statistikken opdeles efter stilling, anciennitet og geografi, vil
nogle grupper i tabellerne indeholde forholdsvis få besvarelser. Når der er få besva-
relser, stiger den statistiske usikkerhed. Det er specielt gennemsnitslønnen, der på-
virkes, hvis der er få besvarelser i en gruppe. I de tilfælde vil medianlønnen oftest
være den mest repræsentative for gruppen, fordi medianlønnen ikke påvirkes lige
så meget af enkelte lønninger, der skiller sig markant ud i forhold til de resterende i
gruppen.”
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Ligestillingsudvalget 2015-16
L 89 endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt