L 89 - svar på spm. 26 om redegørelse for de særlige forhold, som kan være udslagsgivende i forhold til at gøre en lønstatik ikke-valid, og hvorfor det rent praktisk kan udgøre et problem for arbejdspladsen i det enkelte eksempel, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder. (Kønsopdelt lønstatistik). (Spørgsmål 26)
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Adressat: beskæftigelsesministeren
- Stiller: Rasmus Horn Langhoff
Svar på LIU spm 26 til L 89.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L89/spm/26/svar/1294849/1592443.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 27. januar 2016 J.nr. 2015 - 3508 Folketingets Ligestillingsudvalg udvalg@ft.dk Rasmus Horn Langhoff Rasmus.Langhoff@ft.dk Ligestillingsudvalget har i brev af 26. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 26 (L 89), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S). Spørgsmål nr. 26: ”Ministeren bedes i forlængelse af åbent samråd i Ligestillingsudvalget den 26. ja- nuar 2016 redegøre for de særlige forhold, som ifølge ministeren kan være ud- slagsgivende i forhold til at gøre en lønstatik ikke-valid. Ministeren bedes opliste en række konkrete eksempler (og der tænkes ikke på rene fejl-indberetninger), og for hvert enkelt eksempel redegøre for, hvad der konkret gør lønstatistikken ikke- valid, herunder hvorfor det rent praktisk kan udgøre et problem for arbejdspladsen i det enkelte eksempel.” Svar: Et eksempel på et forhold, der kan gøre lønstatistikken ikke-valid, kunne fx være en medarbejder, der i legitimt og begrundet i saglige kriterier har en væsentlig hø- jere løn end de øvrige medarbejdere med samme 6-cifrede DISCO-kode. Jo mindre denne gruppe er, jo større udslag vil denne ene lønindkomst give i løn- statistikken for denne gruppe. Det kan give det indtryk, at lønforskellen mellem mandlige og kvindelige medarbejdere med samme DISCO-kode er udtryk for, at der ikke gives lige løn for lige arbejde, hvilket altså ikke behøver at være tilfældet. Kønsopdelte lønstatistikker baseres på de løndata, virksomhederne indberetter til Danmarks Statistik. De korrigeres ikke for den enkelte medarbejders anciennitet, erfaring, særlige kvalifikationer mv. Jo mindre gruppen er, jo større behov vil der være for, at lønstatistikken valideres for at give et retvisende billede af aflønningen på virksomheden. Jeg henviser endvidere til mit svar på LIU spørgsmål 22 til L 89. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Ligestillingsudvalget 2015-16 L 89 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Bilag til svar på LIU spm 26 til L 89 - Svar på LIU spm 22 til L 89.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L89/spm/26/svar/1294849/1592444.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2015 - 3508 Folketingets Ligestillingsudvalg udvalg@ft.dk Rasmus Horn Langhoff Rasmus.Langhoff@ft.dk Ligestillingsudvalget har i brev af 22. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 22 (L 89), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Horn Langhoff (S). Spørgsmål nr. 22: ”Kan ministeren dokumentere det af ministeren anførte under førstebehandlingen af lovforslaget om, at der er ”markante skævvridningsproblemer i forhold til al- mindelige validitet og validering af statistikker i forhold til cellestørrelser” med 3+3. Herunder bedes ministeren definere ”markante skævvridningsproblemer”.” Svar: Når man taler om statistik og statistisk usikkerhed er det et faktum, at jo mindre vo- lumen eller enheder, der indgår i den pågældende statistik, jo større betydning har en atypisk enhed for statistikkens udfald, og dermed også for at skævvride udfaldet. Det håber jeg, at spørgeren er enig med mig i. Som eksempel kan jeg nævne, at DJØF i sin lønstatistik for 2014 for FAAF (For- eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF) har oplyst dette om den sta- tistiske usikkerhed, hvilket jeg synes er meget præcist: ”Når oplysningerne i statistikken opdeles efter stilling, anciennitet og geografi, vil nogle grupper i tabellerne indeholde forholdsvis få besvarelser. Når der er få besva- relser, stiger den statistiske usikkerhed. Det er specielt gennemsnitslønnen, der på- virkes, hvis der er få besvarelser i en gruppe. I de tilfælde vil medianlønnen oftest være den mest repræsentative for gruppen, fordi medianlønnen ikke påvirkes lige så meget af enkelte lønninger, der skiller sig markant ud i forhold til de resterende i gruppen.” Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Ligestillingsudvalget 2015-16 L 89 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt