L 89 - svar på spm. 22 om definition af ”markante skævvridningsproblemer”, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
25. januar 2016
J.nr. 2015 - 3508
Folketingets Ligestillingsudvalg
udvalg@ft.dk
Rasmus Horn Langhoff
Rasmus.Langhoff@ft.dk
Ligestillingsudvalget har i brev af 22. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 22
(L 89), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Horn
Langhoff (S).
Spørgsmål nr. 22:
”Kan ministeren dokumentere det af ministeren anførte under førstebehandlingen
af lovforslaget om, at der er ”markante skævvridningsproblemer i forhold til al-
mindelige validitet og validering af statistikker i forhold til cellestørrelser” med
3+3. Herunder bedes ministeren definere ”markante skævvridningsproblemer”.”
Svar:
Når man taler om statistik og statistisk usikkerhed er det et faktum, at jo mindre vo-
lumen eller enheder, der indgår i den pågældende statistik, jo større betydning har
en atypisk enhed for statistikkens udfald, og dermed også for at skævvride udfaldet.
Det håber jeg, at spørgeren er enig med mig i.
Som eksempel kan jeg nævne, at DJØF i sin lønstatistik for 2014 for FAAF (For-
eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF) har oplyst dette om den sta-
tistiske usikkerhed, hvilket jeg synes er meget præcist:
”Når oplysningerne i statistikken opdeles efter stilling, anciennitet og geografi, vil
nogle grupper i tabellerne indeholde forholdsvis få besvarelser. Når der er få besva-
relser, stiger den statistiske usikkerhed. Det er specielt gennemsnitslønnen, der på-
virkes, hvis der er få besvarelser i en gruppe. I de tilfælde vil medianlønnen oftest
være den mest repræsentative for gruppen, fordi medianlønnen ikke påvirkes lige
så meget af enkelte lønninger, der skiller sig markant ud i forhold til de resterende i
gruppen.”
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Ligestillingsudvalget 2015-16
L 89 endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt