Fremsat den 13. januar 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)

Fremsat den 13. januar 2016 af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)
Forslag
til
Lov om ændring af byggeloven
(Indførelse af certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold, undtagelse af udlejningsejendomme for
byggeskadeforsikring m.v.)
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.
oktober 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 640 af 12. juni
2013 og i lov nr. 745 af 1. juni 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 ændres »udføres og indrettes« til: »udføres, indrettes
og bruges«.
2. I § 6, stk. 1, ændres »udførelse og indretning« til: »udfø-
relse, indretning og brug«.
3. I § 6, stk. 1, litra i, ændres »installationer og« til: »instal-
lationer,«.
4. I § 6, stk. 1¸ indsættes efter litra i som nyt litra:
»j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan fastholde et for-
svarligt brandsikkerhedsniveau, og«.
Litra j bliver herefter litra k.
5. Efter kapitel 3 A indsættes:
»Kapitel 3 B
Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold
§ 15 B. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om en certificeringsordning for dokumentation af tek-
niske forhold ved byggeri omfattet af loven, herunder at cer-
tificeringen udføres af et certificeringsorgan, der er akkredi-
teret hertil.
Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om adgang til klage over certificeringsorganernes af-
slag eller delvise afslag på certificering, herunder om for-
hold, der kan påklages, om tidsfrister for, hvornår en klage
er rettidigt indgivet, samt regler om hvilken myndighed, in-
stitution, virksomhed eller lignende, der er klagemyndig-
hed.«
6. § 16, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 10-14 bliver herefter stk. 7-11.
7. I § 16, stk. 11, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til »stk.
7«.
8. § 16, stk. 15, ophæves.
Stk. 16 bliver herefter stk. 12.
9. § 16 C, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed.«
10. I § 16 C, indsættes som nyt stk. 6:
»Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler
om kommunalbestyrelsens kompetence som bygningsmyn-
dighed.«
11. I § 25 A, stk. 2, nr. 4, udgår »og«.
12. I § 25 A, stk. 2, nr. 5, ændres »stk. 3.« til: »stk. 3, og«.
13. I § 25, A, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) bygherrer, der opfører ejendomme til udlejning.«
14. I § 25 C, indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
»Stk. 3. En bygherre, der opfører ejendomme til udlej-
ning, som er undtaget fra kravet om byggeskadeforsikring,
jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, skal ved færdigmelding tinglyse en
tidsbegrænset servitut på den pågældende ejendom om und-
tagelsen og dokumentere dette over for kommunalbestyrel-
sen. Bliver ejendommen solgt som ejer- eller andelsbolig in-
den for en 10-årig periode efter færdigmeldingen, er sælger
forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring på ejendom-
men.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
15. I § 25 C, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 eller 2«
til: »stk. 1, 2 eller 3«.
Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2015-16
Transport- og Bygningsmin., j.nr. 2015-5963
CH000155
16. § 25 C, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om:
a) indsendelse af dokumentation efter stk. 1 og 2,
b) indholdet af servitutten, der skal tinglyses ved opførel-
se af ejendomme, der skal anvendes til udlejning, jf.
stk. 3,
c) kommunens rolle i byggesager, som vedrører ejendom-
me, der skal anvendes til udlejning, jf. § 25 A, stk. 2,
nr. 6,
d) indsendelse af dokumentation ved ejendomme, der op-
føres til udlejning, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, og
e) registrering af oplysninger efter stk. 5.«
17. I § 25 D, stk. 1, indsættes efter »§ 25 C, stk. 2«: »og 3«.
18. I § 25 E, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 25 B, stk. 3«:
», jf. dog stk. 4«.
19. § 25 E, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Forsikringsselskaberne gør oplysningerne fra ef-
tersyn efter stk. 1 elektronisk tilgængelig for bygningsejeren
og andre relevante parter i byggesagen.«
20. I § 25 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »rapport« til: »elektronisk
oversigt«.
21. § 25 E, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om:
a) gennemførelse af eftersyn efter stk. 1,
b) udarbejdelse og indhold af den elektroniske oversigt
samt frister for, hvornår denne skal være tilgængelig
efter stk. 2,
c) løbetiden på forsikringen, når ejendomme sælges vide-
re som andels- eller ejerbolig inden for en 10-årig peri-
ode efter færdigmeldingen, jf. § 25 C, stk. 3, og
d) antallet af eftersyn af byggeri, der er omfattet af § 25
A, stk. 2, nr. 6, hvorefter ejendomme, der opføres til
udlejning, er undtaget fra kravet om byggeskadeforsik-
ring, reduceres eller i særlige tilfælde ikke gennemfø-
res.«
22. § 28, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Opkræver en kommunalbestyrelse gebyrer for be-
handlingen af ansøgninger i henhold til denne lov, kan kom-
munalbestyrelsen opgøre gebyrerne efter tidsforbrug eller
opkræve et mindre, fast gebyr.«
23. I § 28, indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning af gebyrer, herunder fast-
sætte størrelsen af det mindre, faste gebyr efter stk. 1. for
kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger i henhold
til loven.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Samling af regler om driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
2.2. Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
2.3. Byggeskadeforsikring – Undtagelse af ejendomme, der opføres til udlejning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
2.4. Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer byggesager
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forhold til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget udmøntes initiativer fra regeringens
vækstudspil Vækst og udvikling i hele Danmark, der har til
formål at fremme produktivitet og regelforenkling i byggeri-
et.
Med lovforslaget indføres hjemmel til at fastsætte bestem-
melser om en certificeringsordning for dokumentation af
tekniske forhold, som medfører, at kommunerne ikke længe-
re skal foretage en vurdering af de tekniske forhold i forbin-
delse med byggesagsbehandlingen.
Lovforslaget skal derudover styrke sammenhængen mel-
lem brand- og byggereguleringen, så det bliver tydeligt,
hvilke brandkrav, der skal overholdes, når det enkelte byg-
geri planlægges, byggesagsbehandles og ibrugtages.
Samtidigt bliver det med lovforslaget gjort frivilligt for
den bygherre, der opfører udlejningsejendomme, om der
skal tegnes en byggeskadeforsikring, som dækker de væ-
sentlige fejl og mangler, som bygherren selv er ansvarlig
for. Lovforslaget skaber endvidere hjemmel til, at der udar-
bejdes én samlet oversigt til bygningsejeren efter hvert byg-
geskadeeftersyn i stedet for de nuværende tre rapporter.
Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen får mulig-
hed for at opkræve et mindre, fast gebyr for ansøgninger i
alle typer af byggesager, hvis der ikke i øvrigt opkræves ge-
byrer, der opgøres efter tidsforbrug for ansøgninger efter
byggeloven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Samling af regler om driftsmæssige foranstaltninger
vedrørende brandsikkerhed
2.1.1. Gældende ret
Byggeloven har efter § 1 blandt andet til formål at sikre, at
bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder
tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundheds-
mæssig henseende.
Der kan efter § 6 fastsættes regler i bygningsreglementet
om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til
bl.a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige
hensyn, jf. stk. 1, litra a. Bestemmelserne i det fastsatte byg-
ningsreglement skal blandt andet sikre, at bebyggelse, som
opføres i overensstemmelse hermed, frembyder tilfredsstil-
lende tryghed i brandsikkerhedsmæssig henseende.
Reglerne om de driftsmæssige forhold i brandmæssig hen-
seende henhører under Beredskabsstyrelsens område. I med-
før af beredskabslovens § 33, stk. 6, nr. 2, er der fastsat reg-
ler om brug af visse brandfarlige virksomheder og oplag og
om højlagre, samt driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v.,
plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,
3
daginstitutioner, butikker og forsamlingstelte m.v. Reglerne
er fastsat i bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om
visse brandfarlige virksomheder og oplag, bekendtgørelse
nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter for
højlagre, bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om
brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutio-
ner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker,
bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om driftsmæssige
forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-
lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker,
og bekendtgørelse nr. 1382 af 15. december 2014 om brand-
værnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og
campingområder, der ikke er omfattet af campingreglemen-
tet. Disse bestemmelser skal sikre, at bygninger og større
telte indrettes og bruges således, at et forsvarligt brandsik-
kerhedsniveau er overholdt.
Kravene i disse bekendtgørelser indebærer, at der skal væ-
re udført driftsmæssige foranstaltninger, som bl.a. kan om-
fatte instruktion af personale, flugtveje og belysning af
flugtveje og brandslukningsmateriel. Reglerne gælder, uan-
set hvornår bygningen eller lokalerne er taget i brug, og det
er ejeren eller brugeren, som har ansvaret for, at reglerne
bliver overholdt. Reglerne skal betragtes som et supplement
til kravene i byggetilladelsen, som stilles i medfør af bygge-
loven.
2.1.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ændring
Produktivitetskommissionen har i rapporten Konkurrence,
internationalisering og regulering fra maj 2013 peget på, at
det er uhensigtsmæssigt, at brandsikringen af en bygning i
dag varetages efter to forskellige lovgivninger, idet bygge-
sagsbehandlingen dermed gøres unødig kompleks.
På den baggrund foreslås det, at de indretnings- og drifts-
relaterede brandbestemmelser for bygninger og lokaler, hvor
der kan være behov for at stille særlige krav til indretning og
drift af hensyn til personsikkerhed, udelukkende reguleres
under byggeloven.
Det er derfor nødvendigt at ændre formålsparagraffen i
byggeloven, så det fremadrettet fremgår af byggelovens § 1,
at loven ligeledes har til formål at sikre, at driften af bygnin-
ger foregår således, at bygningerne frembyder tilfredsstillen-
de tryghed i brandsikkerhedsmæssig henseende.
I forlængelse heraf indføres der med lovforslaget hjemmel
til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om de
brandmæssige sikkerhedshensyn, som i dag reguleres af
bl.a. bekendtgørelse om de driftsmæssige forskrifter for ho-
teller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervis-
ningslokaler, daginstitutioner og butikker.
Der gennemføres ikke med dette lovforslag en indholds-
mæssig ændring af de gældende regler for drift af de omfat-
tede bygninger.
2.2. Certificeringsordning for dokumentation af tekniske
forhold
2.2.1. Gældende ret
Det følger af byggelovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., at kom-
munalbestyrelsen ved sagsbehandlingen af en ansøgning om
byggetilladelse skal påse, at byggeloven, og de i medfør af
loven fastsatte regler, overholdes, jf. dog § 16, stk. 7. Byg-
gelovens § 16, stk. 7, vedrører visse simple bygningstyper,
der er undtaget fra teknisk byggesagsbehandling eller byg-
ninger af begrænset kompleksitet, hvor kommunalbestyrel-
sen alene skal behandle tekniske forhold, der vedrører
brandforhold.
De tekniske krav, som følger af loven, er adgangsforhold
eller tilgængelighed, herunder krav til indretning, konstruk-
tioner, herunder forhold vedrørende fugt og holdbarhed,
brandforhold, indeklima, energiforbrug og installationer, jf.
§ 16, stk. 8.
Når en bygherre ønsker at opføre kompliceret byggeri,
skal den kommunale bygningsmyndighed vurdere, om an-
søgningen opfylder bygningsreglementets tekniske krav.
Kommunalbestyrelsen kan ved behandling af en ansøgning
om byggetilladelse til opførelse af kompliceret byggeri stille
betingelser til dokumentation, ligesom der kan gøres indsi-
gelser, hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et
forhold, der vurderes ikke at være i overensstemmelse med
bygningsreglementets bestemmelser. Dette ændrer imidler-
tid ikke på, at det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at
byggeriet overholder gældende krav. Byggesagsbehandlin-
gen er således ikke en lovliggørelse af de anvendte løsninger
ved opførelse af byggeriet.
I bygningsreglementet er det nærmere defineret, hvilke
bygningstyper, som anses for at være simpelt byggeri. Det
er alene ved komplicerede bygningstyper, at det skal påses,
at de tekniske forhold er overholdt. Ved kompliceret byggeri
skal kommunalbestyrelsen ved en ansøgning om byggetilla-
delse derfor vurdere byggeriets overensstemmelse med de
tekniske forhold, der følger af bygningsreglementets kap.
3-8, som vedrører adgangsforhold eller tilgængelighed, her-
under krav til indretning, konstruktioner, herunder forhold
vedrørende fugt og holdbarhed, brandforhold, indeklima,
energiforbrug og installationer.
For bygninger, hvor svigt i de bærende konstruktioner har
særlige konsekvenser, skal den statiske dokumentation ind-
sendes sammen med en erklæring fra en anerkendt statiker.
Reglerne for anerkendelsesordning for statikere følger af
bygningsreglementets bilag 3.
2.2.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ændring
Der er betydelig forskel på, hvor hurtigt sagsbehandlingen
af kompliceret byggeri gennemføres i de enkelte kommuner.
Af Trafik- og Byggestyrelsens seneste opgørelse fra 2015
fremgår det, at kommunernes sagsbehandlingstider for er-
hvervs- og etagebyggeri varierer fra få dage og indtil flere
måneder. Det har stor betydning for bygherres byggeom-
4
kostninger, hvis byggeriet skal afvente en lang sagsbehand-
lingsproces.
En bygherre, der søger om byggetilladelse til opførelse af
kompliceret byggeri, skal i dag fremlægge dokumentation
for, at det konkrete byggeri overholder de tekniske bestem-
melser i bygningsreglementet. Bygherren har mulighed for
at vælge mellem forskellige materialer og udførelsesmeto-
der, så længe dette holder sig inden for rammerne af byg-
ningsreglementet. Dette skaber mulighed for at anvende nye
metoder inden for byggeriet og har til formål at sikre, at de
danske virksomheder fortsat kan udvikle sig og konkurrere
internationalt i bygge- og anlægsbranchen. Det sker imidler-
tid ofte, at bygherrerne enten ikke kan få de anvendte meto-
der godkendt ved kommunen, når disse afviger fra traditio-
nelle løsninger, eller kun kan få det godkendt efter længere
dialog og indhentning af yderligere dokumentation. Dette
betyder i praksis, at der kan være tilfælde, hvor den samme
tekniske løsning tillades i én kommune, men ikke i en an-
den.
Produktivitetskommissionen peger i rapporten Konkurren-
ce, internationalisering og regulering fra maj 2013 på, at
dette kan hæmme muligheden for at udbrede nye og standar-
diserede løsninger i byggeriet, som kan være med til at ef-
fektivisere og billiggøre byggeriet.
Lovforslaget indebærer, at transport- og bygningsministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om en certificerings-
ordning for dokumentation af tekniske forhold, herunder
hvilke bygningstyper, og hvilke tekniske forhold, der er om-
fattet af ordningen, hvilke krav et certificeringsorgan, der
skal tildele og føre tilsyn med certificeringer, skal leve op
til, og hvad en certificering skal indeholde.
En certificeringsordning for dokumentation af tekniske
forhold vil betyde, at kommunerne ikke længere skal vurde-
re, om de tekniske forhold, der er fastsat i bygningsregle-
mentet, er overholdt ved en ansøgning om byggetilladelse til
byggeri, som er omfattet af ordningen. Dokumentationen
skal i stedet udarbejdes af virksomheder, typisk rådgivere,
der er certificeret til at dokumentere overholdelse af de tek-
niske forhold, herunder at de løsninger, materialer og udfø-
relsesmetoder, der er valgt, lever op til lovgivningens krav.
Det skal fortsat dokumenteres, at bygningsreglementets be-
stemmelser er overholdt, men dette skal ikke forelægges
kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Forslaget om indførelse af en certificeringsordning for
teknisk dokumentation udgør en bemyndigelse til, at mini-
steren kan fastsætte regler for, at den tekniske byggesagsbe-
handling ikke længere skal være en myndighedsopgave. I
stedet indføres en certificeringsordning, hvor certificerede
virksomheder dokumenterer, at de tekniske forhold, der er
fastsat i medfør af byggeloven, er overholdt. Udarbejdelse af
dokumentationen bliver således en integreret del af projekte-
ringen af byggeriet, der ikke kræver godkendelse ved kom-
munerne.
Den foreslåede ændring af byggeloven om indførelse af en
certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold
har til hensigt at skabe et bedre grundlag for mere standardi-
seret byggeri, idet de samme tekniske løsninger kan anven-
des i byggeriet uafhængigt af den stedlige kommunes kends-
kab til og godkendelse af de pågældende løsninger. Ændrin-
gen understøtter ligeledes muligheden for øget brug af nye
løsninger og byggematerialer inden for rammerne af bygge-
loven og bygningsreglementet. Det forventes, at den ændre-
de regulering af det komplicerede byggeri vil gøre det min-
dre administrativt byrdefuldt for virksomhederne at bygge
og vil bidrage til en kortere sagsbehandlingstid.
Certificeringsordningen for dokumentation af tekniske
forhold udmøntes ved bekendtgørelse og vil efter en over-
gangsperiode blive obligatorisk. Overgangsperioden skal
sikre, at der er tid til at opnå et tilstrækkeligt antal certifice-
rede virksomheder, inden ordningen bliver obligatorisk. Un-
der overgangsperioden vil det både være muligt for kommu-
nalbestyrelsen at foretage en teknisk byggesagsbehandling
og at få et byggeprojekt godkendt på baggrund af dokumen-
tation udarbejdet af en certificeret virksomhed. De nærmere
overgangsregler for certificeringsordningen vil blive fastsat
ved bekendtgørelse.
Indførelse af certificeringsordningen medfører, at virk-
somheder, der skal dokumentere overholdelse af de tekniske
forhold i bygningsreglementet, skal certificeres af organer,
som skal akkrediteres af et anerkendt akkrediteringsorgan,
som er medunderskriver af den europæiske samarbejdsorga-
nisation for akkrediteringsorganer eller det internationale
akkrediteringsforums multilaterale aftaler om gensidig aner-
kendelse. Akkreditering skal sikre, at certificeringsorganer-
ne er uafhængige og kompetente samt, at certificeringsorg-
anernes ledelsessystemer er egnede til at sikre overholdelsen
af de relevante bestemmelser i bygningsreglementet.
En tilsvarende ordning findes allerede i dag i bygningsreg-
lementet for byggeri, hvor svigt i de bærende konstruktioner
har alvorlige konsekvenser med hensyn til tab af menneske-
liv, eller hvor de økonomiske, sociale eller miljømæssige
konsekvenser er særligt store. For denne type byggeri skal
den tekniske dokumentation for de statiske forhold bilægges
en erklæring fra en anerkendt statiker i overensstemmelse
med reglerne i bygningsreglementet, jf. bygningsreglemen-
tets kapitel 1.3.3, stk. 4.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil der
blive fastsat nærmere regler for, hvilke bygningstyper, der
vil være omfattet af ordningen og dermed af kravet om certi-
ficering. Der vil derudover blive fastsat regler for, hvordan
dokumentation for overholdelse af de tekniske krav i byg-
ningsreglementet skal forelægges kommunalbestyrelsen ved
ansøgning om byggetilladelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen giver ministeren adgang til
at fastsætte regler om klageadgang for de virksomheder,
som ønsker at blive certificeret af en akkrediteret virksom-
hed. En virksomhed, der får helt eller delvist afslag på ak-
kreditering, kan klage til Klagenævnet for udbud i henhold
til bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009, som hører
under Erhvervs- og Vækstministeriet.
Selvom den tekniske byggesagsbehandling ikke længere
foretages af kommunalbestyrelsen, er kommunalbestyrelsen
5
fortsat bygningsmyndighed i henhold til byggeloven. Bliver
kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold,
herunder også overtrædelse af tekniske forhold, skal den så-
ledes i henhold til byggeloven fortsat søge dette forhold lov-
liggjort.
2.3. Byggeskadeforsikring – Undtagelse af ejendomme, der
opføres til udlejning
2.3.1. Gældende ret
I dag er det i henhold til byggelovens § 25 A bygherren,
der er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikring, som skal
have en dækningsperiode på 10 år, jf. § 25 B, stk. 3. Den
dækningsberettigede er den til enhver tid værende ejer af
ejendommen. I de tilfælde, hvor bygherren selv ønsker at
udleje ejendommen, er bygherren forpligtet til at tegne for-
sikringen, men er samtidig også den, som er dækket af for-
sikringen, da bygherren efterfølgende også ejer bygningen. I
dette tilfælde tegner bygherren således en forsikring mod de
væsentlige fejl og mangler, som bygherren selv er ansvarlig
for.
I de tilfælde, hvor bygherren sælger udlejningsejendom-
men til en udlejer, vil den efterfølgende ejer og udlejer være
dækket af forsikringen. I dette tilfælde dækker byggeskade-
forsikringen således den erhvervsdrivende, som køber udlej-
ningsejendommen med henblik på indtjening.
Det er kun ejeren af en ejendom, der er dækket af en byg-
geskadeforsikring. Det betyder, at lejere i en udlejningsejen-
dom ikke er omfattet af beskyttelsen i forsikringen, men i
stedet er dækket af lejelovgivningens bestemmelser. Ved
udlejningsejendomme kommer byggeskadeforsikringen så-
ledes kun udlejeren, som er ejer af bygningen, til gavn.
2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ændring
Med lovforslaget undtages bygherren fra kravet om byg-
geskadeforsikring ved opførelse af udlejningsejendomme,
og dermed bliver det frivilligt, om vedkommende vil tegne
en byggeskadeforsikring. Det er ejendommens tiltænkte an-
vendelse, der er afgørende for, om en ejendom er omfattet af
undtagelsen. I de tilfælde, hvor en ejendom fx opføres i ejer-
lejlighedsform, vil ejendommen være undtaget fra kravet om
byggeskadeforsikring, hvis ejendommen skal anvendes til
udlejning.
Når udlejningsejendomme efter forslaget undtages, er der
behov for at sikre senere købere, hvis udlejningsejendom-
men bliver solgt og omdannet til en ejer- eller andelsbolig. I
denne situation vil de nye ejere af ejendommen være forbru-
gere, som reglerne om byggeskadeforsikring primært har til
hensigt at beskytte. Det skal derfor sikres, at såfremt en ejer
af en nyopført udlejningsejendom lader ejendommen om-
danne til fx ejerlejligheder, skal køberne af ejerlejlighederne
sikres samme beskyttelse, som hvis de havde købt en ejerlej-
lighed i en bygning opført med byggeskadeforsikring. Det
skal desuden sikres, at der ikke med lovforslaget gives inci-
tament til at spekulere i muligheden for omgåelse af forsik-
ringskravet ved at angive, at der er tale om opførelse af en
udlejningsejendom, selvom dette ikke er tilfældet.
Byggeskadeforsikringen har en dækningsperiode på 10 år
og dækker i denne periode de væsentlige fejl og mangler,
der måtte opstå i byggeriet. Baggrunden for indførelsen af
reglerne om byggeskadeforsikring er primært at sikre for-
brugere, som flytter ind i et nyt beboelsesbyggeri, en nem
adgang til at få udbedret væsentlige fejl og mangler, der ev-
tuelt måtte være at finde i byggeriet. For fortsat at kunne gi-
ve forbrugerne denne beskyttelse, foreslås det, at i de tilfæl-
de, hvor bygherren opfører en udlejningsejendom, som med
lovforslaget bliver undtaget fra kravet om byggeskadeforsik-
ring, skal bygherren tinglyse en servitut på ejendommen.
Tinglysningen af servitutten vil følge de normale procedurer
for tinglysning og vil ske digitalt. Af servitutten skal det
fremgå, at såfremt ejendommen bliver solgt som ejer- eller
andelsbolig inden for en 10-årig periode efter færdigmel-
ding, jf. byggelovens §§ 16 A og 16 B, er sælger forpligtet
til at tegne en byggeskadeforsikring. Afhængig af, hvor lang
tid der er gået, fra byggeriet er taget i brug, og indtil ejen-
dommen bliver solgt som ejer- eller andelsbolig, og hvor
forpligtelsen til at tegne forsikringen således indtræder, skal
dækningsperioden på forsikringen justeres, så den fx tegnes
for 6 år, hvis byggeriet har været taget i brug i 4 år. På den-
ne måde vil den nye ejer- eller andelsboligejer opnå samme
beskyttelse, som før lovforslaget. Servitutten, der skal tin-
glyses, skal have en gyldighedsperiode på 10 år fra færdig-
meldingen, jf. byggelovens §§ 16 A og 16 B, så servitutten
automatisk slettes efter 10 år, fra byggeriet er færdigmeldt.
Bliver ejendommen videresolgt som udlejningsejendom, vil
det ikke udløse krav om byggeskadeforsikring, da lejerne er
sikret i henhold til lejelovgivningens bestemmelser.
Det er kommunalbestyrelsen, der som bygningsmyndig-
hed skal kontrollere, om servitutten er blevet tinglyst. Denne
kontrol finder sted i forbindelse med bygherrens færdigmel-
ding af byggeriet, jf. byggelovens §§ 16 A og 16 B. Kom-
munalbestyrelsen skal endvidere som påtaleberettiget aflyse
den tinglyste servitut. Det skal ske, når kommunalbestyrel-
sen modtager dokumentation for, at der for en ejendom, der
sælges som ejer- eller andelsbolig, er tegnet og betalt en
byggeskadeforsikring.
2.4. Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer af
byggesager
2.4.1. Gældende ret
Kommunerne kan ifølge byggelovens § 28, stk. 1, vælge,
at der skal opkræves et gebyr for behandling af byggesager.
Hvis der opkræves et gebyr, skal kommunerne opgøre geby-
ret efter tidsforbrug. Småbygninger, herunder garager, car-
porte og udhuse, er undtaget dette krav, hvilket betyder, at
der for småbygninger kan fastsættes og opkræves et fast ge-
byr. Bestemmelsen giver transport- og bygningsministeren
adgang til at fastsætte nærmere regler for opkrævning af ge-
byrer.
Den enkelte kommune fastsætter selv sin timepris og pri-
sen for det faste gebyr for småbygninger. Kommunerne kan
6
ikke opkræve et fast gebyr for de bygningstyper, hvor der
opkræves gebyr efter tidsforbrug.
Kommunerne kan på grundlag af kommunalfuldmagten,
hvorefter kommunerne har adgang til at foretage visse dis-
positioner af økonomisk karakter, i stedet lade omkostnin-
gerne ved byggesagsbehandlingen være finansieret af kom-
muneskatten. 22 kommuner har indtil videre valgt at benytte
denne mulighed og opkræver således ikke gebyr for bygge-
sagsbehandling efter timeforbrug.
De nærmere regler om kommunernes opkrævning af ge-
byr for byggesagsbehandlingen er med hjemmel i byggelo-
vens § 28, stk. 1, udmøntet i bekendtgørelse om offentliggø-
relse af bygningsreglement 2010 (BR10), jf. bekendtgørelse
nr. 810 af 28. juni 2010 med senere ændringer.
Hverken byggelovens gebyrbestemmelse eller øvrige ad-
ministrative bestemmelser er udformet således, at der er
pligt for en kommune til at opkræve gebyr for behandlingen
af byggeansøgninger. Det er op til kommunerne selv at af-
gøre, om omkostningerne til byggesagsbehandlingen skal fi-
nansieres gennem opkrævningen af byggesagsgebyrer eller
dækkes via skatteindtægter.
2.4.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ændring
Der er allerede i dag en række kommuner, der har beslut-
tet at lade omkostningerne til byggesagsbehandlingen finan-
siere af kommuneskatten. Det betyder, at der i en række
kommuner i dag ikke opkræves gebyr for ansøgninger om
byggetilladelse. Det er dog oplevelsen hos flere kommuner,
at denne beslutning har afstedkommet en stigning i antallet
af ansøgninger om byggetilladelse, der ikke er fuldstændigt
oplyst, og som kræver meget dialog og ressourcer fra kom-
munens side at håndtere.
Med den foreslåede ændring af byggelovens § 28, stk. 1,
fastholdes det, at kommunerne selv kan beslutte, om der
skal opkræves et gebyr, der er opgjort på baggrund af time-
forbruget ved sagsbehandlingen i forbindelse med ansøgnin-
ger og byggetilladelser. Det fastholdes endvidere, at kom-
munerne fortsat selv kan fastsætte deres timepris, hvis de
vælger at opkræve gebyrerne efter tidsforbrug. Der skal op-
kræves samme timepris i alle byggesager, og gebyret skal
udspecificeres for ansøger som hidtil.
Med den foreslåede ændring bliver det dog fremover mu-
ligt for de kommuner, som ikke opkræver timeforbrugsbase-
ret gebyr, at beslutte, at der skal opkræves et mindre, fast
gebyr i alle typer af byggesager, hvis byggesagsbehandlin-
gen i øvrigt gøres gratis. Ændringen har til formål at mod-
virke ufuldstændige ansøgninger om byggetilladelser, og
skal således understøtte, at borgere og virksomheder har in-
citament til at indsende så komplet et ansøgningsgrundlag til
kommunen som muligt.
Bestemmelsen træder i stedet for den eksisterende undta-
gelse, som fremgår af byggelovens § 28, stk. 1, jf. bygnings-
reglementets kap. 1.12, stk. 6, om, at kommunerne kan fast-
sætte et fast gebyr for småbygninger.
Transport- og bygningsministeren får endelig bemyndigel-
se til i bygningsreglementet at fastsætte nærmere regler for
det mindre, faste gebyr for ansøgninger efter loven. Det fast-
satte gebyr udgør et maksimumbeløb for, hvad kommunerne
må opkræve som fast gebyr. Det mindre, faste gebyr vil år-
ligt pristalsreguleres efter Finansministeriets generelle in-
deks for løn- og prisstigninger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Certificeringsordningen for dokumentation af tekniske
forhold udmøntes ved bekendtgørelse og vil efter en over-
gangsperiode blive obligatorisk. Overgangsperioden skal
sikre, at der er tid til at opnå et tilstrækkeligt antal certifice-
rede virksomheder, inden ordningen bliver obligatorisk. Un-
der overgangsperioden vil det både være muligt for kommu-
nalbestyrelsen at foretage en teknisk byggesagsbehandling
og at få et byggeprojekt godkendt på baggrund af dokumen-
tation udarbejdet af en certificeret virksomhed. De nærmere
overgangsregler for certificeringsordningen vil blive fastsat
ved bekendtgørelse.
Det vurderes, at indførelsen af en certificeringsordning vil
frigøre ressourcer i kommunerne, da de ikke længere skal
foretage en vurdering af de tekniske forhold i forbindelse
med byggesagsbehandlingen. Størrelsen af de ressourcer,
der frigives i kommunerne, vil blive vurderet ved udmønt-
ning af bekendtgørelsen, hvor længden på overgangsordnin-
gen fastlægges, samt at det fastlægges endeligt, hvilken
myndighedsopgave, der herefter skal håndteres af kommu-
nerne.
Forslaget vil derudover medføre, at kommunerne ved ud-
lejningsejendomme ikke længere skal påse, at der foreligger
et tilbud om byggeskadeforsikring, når de modtager en an-
søgning om byggetilladelse. Kommunerne vil endvidere ik-
ke i disse sager skulle påse, at der foreligger dokumentation
for, at der er betalt en forsikringspræmie på en byggeskade-
forsikring ved færdigmelding af byggeriet.
Med lovforslaget vil kommunerne i forbindelse med fær-
digmeldingen skulle påse, om der på udlejningsejendomme
er tinglyst en servitut. I de tilfælde, hvor en udlejningsejen-
dom sælges som en andels- eller ejerbolig, inden for en 10-
årig periode efter færdigmeldingen, stilles krav om, at der
tegnes en byggeskadeforsikring. I disse tilfælde vil kommu-
nen på opfordring fra køber eller sælger skulle påse, at der
foreligger dokumentation for, at der er tegnet en byggeska-
deforsikring, hvorefter kommunen skal aflyse servitutten.
Lovforslaget indeholder ingen økonomiske og administra-
tive konsekvenser for staten eller regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Det forventes, at ændringen af den tekniske byggesagsbe-
handling vil have en positiv betydning for sagsbehandlings-
tiden i kommunernes byggesagsbehandling. Beregnet ud fra
værdien af sparet sagsbehandlingstid for virksomhederne
estimeres det med stor usikkerhed, at den kortere sagsbe-
7
handlingstid for virksomhederne og de sparede udgifter ved
den foreslåede ændring af byggesagsbehandlingen er 20-30
mio. kr. årligt.
Forslaget skønnes generelt ikke at medføre et behov for
øget arbejdskraft i virksomhederne, da de allerede i dag ud-
arbejder teknisk dokumentation. Dette ændres der ikke på
med lovforslaget. Det vurderes dog, at der vil være er-
hvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne for-
bundet med at oppebære kvalitets- og kontrolkrav til en cer-
tificeringsordning. De erhvervsøkonomiske konsekvenser
forbundet med at oppebære kvalitets- og kontrolkrav til en
certificeringsordning vil blive vurderet i forbindelse med
udmøntningen af certificeringsordningen.
De virksomheder, som opfører udlejningsejendomme, skal
ikke længere indhente tilbud på en byggeskadeforsikring el-
ler tegne en byggeskadeforsikring, men skal i stedet tinglyse
en servitut på ejendommen. Dette forslag forventes at med-
føre en besparelse for erhvervslivet på ca. 60 mio. kr. årligt
som følge af sparede omkostninger til en byggeskadeforsik-
ring. Den forventede besparelse er baseret på oplysninger
fra BBR om, at der siden år 2000 årligt er opført ca. 5000
private boliger til udlejning. Korrigeret for de seneste års
nedgang i byggeaktiviteten antages det, at der årligt opføres
ca. 4.000 private boliger til udlejning. Det forudsættes des-
uden, at det i gennemsnit koster ca. 1.100.000 kr. at opføre
en boligenhed, og at præmien på en byggeskadeforsikring i
gennemsnit udgør 1,4 % af entreprisesummen.
De forsikringsselskaber, som udbyder byggeskadeforsik-
ringer, vil miste en indtægt svarende til besparelsen for er-
hvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 22. oktober 2015
til den 23. november 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Miljøstyrelsen, Aarhus Kommune, Statikeranerkendelses-
ordningen, Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen,
Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Ventilation, Danske
Handicaporganisationer, Konstruktørforeningen, Hånd-
værksrådet, Foreningen for Rådgivende Ingeniører, Bygher-
reforeningen, Arbejdsgiverne, Danmarks Almene Boliger,
Ejendomsforeningen Danmark, Akademisk Arkitektfor-
ening, TEKNIQ, DABYFO, Sikkerhedsbranchen, DBI –
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Byggeri,
Forsikring og Pension, Datatilsynet, DANAK, Dansk Indu-
stri, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Byg-
geskadefonden, Danske Arkitektvirksomheder, Landbrug &
Fødevarer, Banedanmark, Kulturministeriet, Uddannelses-
og Forskningsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, So-
cial- og Indenrigsministeriet, Danmarks Lejerforeninger,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Realdania, Skattemini-
steriet, Aalborg Universitet og Statens Byggeforskningsin-
stitut, Realkreditforeningen, Advokatrådet – Advokatsam-
fundet, Altinex Oil Denmark A/S, Andelsboligforeningernes
fælles repræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Arki-
tektforbundet, Astma- og Allergiforbundet, BAT-kartellet,
Bips-Byggeri – Informationsteknologi – Produktivitet og
Samarbejde, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM –
Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark, Branche-
foreningen for byggesagkyndige og energikonsulenter,
Brancheforeningen for storkøkkenudstyr (BFS), Byggecen-
trum, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning,
Byggeriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden vedr.
Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Center for Indeklima
og Sundhed i Boliger, Danmarks Tekniske Universitet – In-
stitut for byggeri og anlæg, Danmarks Tekniske Universitet,
Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk forening for
automatforplejning (DAFA), Dansk Gasteknisk Center,
Dansk Metal, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard,
Dansk Varme Service (DVS), Danske Advokater, Danske
Udlejere, DANVA, Den Danske Landinspektørforening,
Den danske netværksgruppe for notificerede eller prænotifi-
cerede organer under byggevaredirektivet, Det nationale
forskningscenter for arbejdsmiljø, Det økologiske råd, DI
Byg, DI Energibranchen, DI Fødevarer, DI Handel, DI
ITEK, DI Service, DI Videnrådgiverne, DONG Energy, DS
Håndværk og Industri, E. On Denmark A/S, Energi E2,
Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiservice
A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation,
ETA Danmark A/S, Eurofins, FABA, FEHA, Forbrugerrå-
det, Forbundet Træ- Industri- Byg i Danmark (3F), Force
Technology, Foreningen af danske kraftvarmeværker, For-
eningen af kommunale beredskabschefer, Foreningen af
slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikan-
ter i Danmark, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstje-
neste, FSR – Danske Revisorer, Glasindustrien, Grundfos,
HE-sekretariatet, HMN Naturgas, HOFOR, HORESTA, In-
geniørforeningen Danmark, Intelligent Energi, Kommunal-
teknisk Chefforening, Københavns Erhvervsakademi,
Landsbyggefonden, Landsforeningen for bygnings- og land-
skabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinme-
sterforeningen, Naturgas Fyn, Parcelhusejernes Landsfor-
ening, Plan Energi, Plastindustrien, Praktiserende Landin-
spektørers Forening, Realkreditrådet, Rørforeningen, SBS
Byfornyelsesselskabet, Skorstensfejerlauget, Statsforvaltnin-
gen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen
Midtjylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvalt-
ningen Sjælland, Statsforvaltningen Syddanmark, Stålcen-
trum, SYD Energi, Syddansk Universitet, Teknologisk Insti-
tut, Træinformation, TUN – Trælasthandlerunionen, Uaf-
hængige Bygningssagkyndige og energikonsulenter, VEL-
8
TEK, Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien, Vin-
duesindustrien, Aarhus Universitet, Arbejdstilsynet, Be-
skæftigelsesministeriet, Bygningsstyrelsen, Domstolsstyrel-
sen, Energi-, Forsyning og Klimaministeriet, Energinet.dk,
Energiklagenævnet, Energistyrelsen, Energitilsynet, Er-
hvervsstyrelsen, Finansministeriet, Finanstilsynet, Forsvars-
ministeriet, Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet, Kultursty-
relsen, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeri-
et, Ministeriet for Børn – Undervisning og Ligestilling, Mi-
nisteriet for Sundhed og Forebyggelse, Naturstyrelsen, Na-
tur- og Miljøklagenævnet, Sikkerhedsstyrelsen, Sundheds-
og Ældreministeriet, Statsministeriet, Styrelsen for Videre-
gående Uddannelser, Sundhedsstyrelsen samt Udlændinge –
Integration og Boligministeriet.
9. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Det vurderes, at det vil frigøre ressour-
cer i kommunerne, da de ikke længere
skal foretage en vurdering af de tekni-
ske forhold i forbindelse med bygge-
sagsbehandlingen. Størrelsen af de res-
sourcer, der frigives i kommunerne, vil
blive vurderet ved udmøntning af be-
kendtgørelsen, hvor længden på over-
gangsordningen fastlægges, og hvor
det også fastlægges endeligt, hvilken
myndighedsopgave, der herefter skal
håndteres af kommunerne.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget vil medføre, at kommunerne
ved udlejningsejendomme ikke længe-
re skal påse, at der foreligger et tilbud
om byggeskadeforsikring, når de mod-
tager en ansøgning om byggetilladelse,
og de vil i disse sager heller ikke skulle
påse, at der foreligger dokumentation
på, at der er betalt en forsikringspræ-
mie på en byggeskadeforsikring ved
færdigmeldingen.
Med lovforslaget vil kommunerne i forbin-
delse med færdigmeldingen skulle påse,
om der på udlejningsejendomme er ting-
lyst en servitut. I de tilfælde, hvor en udlej-
ningsejendom sælges som en andels- eller
ejerbolig, inden for en 10-årig periode ef-
ter færdigmelding, stilles krav om, at der
tegnes en byggeskadeforsikring. I disse til-
fælde vil kommunen på opfordring fra kø-
ber eller sælger skulle påse, at der forelig-
ger dokumentation på, at der er tegnet en
byggeskadeforsikring, hvorefter kommu-
nen kan aflyse servitutten.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Det forventes, at ændringen af den tek-
niske byggesagsbehandling vil have en
positiv betydning for sagsbehandlings-
tiden i kommunernes byggesagsbe-
handling. Beregnet ud fra værdien af
sparet sagsbehandlingstid for virksom-
hederne estimeres det med stor usik-
kerhed, at den kortere sagsbehand-
lingstid for virksomhederne og de spa-
rede udgifter ved den foreslåede æn-
dring af byggesagsbehandlingen er
20-30 mio. kr. årligt.
De virksomheder, som opfører udlej-
ningsejendomme, skal ikke længere
indhente tilbud på en byggeskadefor-
sikring eller tegne en byggeskadefor-
sikring. Dette forslag forventes at med-
Det vurderes, at der vil være erhvervsøko-
nomiske konsekvenser for virksomhederne
forbundet med at oppebære kvalitets- og
kontrolkrav til en certificeringsordning. De
erhvervsøkonomiske konsekvenser forbun-
det med at oppebære kvalitets- og kontrol-
krav til en certificeringsordning vil blive
vurderet i forbindelse med udmøntningen
af certificeringsordningen i en bekendtgø-
relse.
De forsikringsselskaber, som udbyder byg-
geskadeforsikringer, vil miste en indtægt
svarende til besparelsen for erhvervslivet.
9
føre en besparelse for erhvervslivet på
ca. 60 mio. kr. årligt som følge af spa-
rede omkostninger til en byggeskade-
forsikring.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen De virksomheder, som undtages fra kravet
om byggeskadeforsikring, skal tinglyse en
servitut på ejendommen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Byggeloven har efter § 1, blandt andet til formål at sikre,
at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder
tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundheds-
mæssig henseende.
Med den foreslåede ændring af byggelovens § 1, tilføjes
ordet »bruges«, til lovteksten. Byggeloven har herefter til
formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges
således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-,
sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, jf. § 1, stk. 1, 1.
led. Ændringen udvider dermed byggelovens anvendelses-
område til også at omfatte drift af byggeri omfattet af loven.
Det betyder, at der med hjemmel i byggeloven kan fast-
sættes regler for driftsmæssige foranstaltninger med hensyn
til brandsikkerhed.
Driftsmæssige foranstaltninger i bygninger og lokaler har
hidtil været reguleret i beredskabsloven, imens udførelse og
indretning er reguleret i byggelovgivningen. På den bag-
grund foreslås det, at de indretnings- og driftsrelaterede
brandbestemmelser for bygninger og lokaler, hvor der kan
være behov for at stille særlige krav til indretning og drift af
hensyn til personsikkerhed, udelukkende reguleres under
byggeloven.
Til nr. 2
Efter gældende ret kan der i medfør af byggelovens § 6,
fastsættes regler i bygningsreglementet om udførelse og ind-
retning af bebyggelse med hensyn til bl.a. varetagelse af sik-
kerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn.
Det foreslås, at ordet »brug« tilføjes i byggelovens § 6,
stk. 1, så transport- og bygningsministeren får hjemmel til at
fastsætte regler om driftsmæssige foranstaltninger i byg-
ningsreglementet, der er nødvendige for at forebygge eller
formindske brandfare.
Med den foreslåede ændring af § 6, vil der i bygningsreg-
lementet blive fastsat regler om brug af visse brandfarlige
virksomheder og oplag og om højlagre, samt driftsmæssige
forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-
lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker og
forsamlingstelte m.v. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr.
613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomhe-
der og oplag, bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012
om tekniske forskrifter for højlagre, bekendtgørelse nr. 174
af 25. februar 2008 om brandværnsforanstaltninger i hoteller
m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslo-
kaler og butikker, bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008
om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstituti-
oner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstituti-
oner og butikker, og bekendtgørelse nr. 1382 af 15. decem-
ber 2014 om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstel-
te, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af
campingreglementet.
Til nr. 3
Byggelovens § 6, stk. 1, litra j, indeholder hjemmel til, at
der i bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførel-
se og indretning af bebyggelse med hensyn til krav om in-
stallation af bygningsopvarmning baseret på vedvarende
energi.
Det foreslås, at § 6, stk. 1, litra j, i stedet bliver § 6, stk. 1,
litra k.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et
nyt litra j. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 4.
Til nr. 4
Med den foreslåede ændring af § 6, vil der blive indført
hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes reg-
ler om brug af visse brandfarlige virksomheder og oplag og
om højlagre, samt driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v.,
plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,
daginstitutioner, butikker og forsamlingstelte m.v. Reglerne
er fastsat i bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om
visse brandfarlige virksomheder og oplag, bekendtgørelse
nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter for
højlagre, bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 om
brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutio-
ner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler og butikker,
bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008 om driftsmæssige
forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlings-
10
lokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker,
og bekendtgørelse nr. 1382 af 15. december 2014 om brand-
værnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og
campingområder, der ikke er omfattet af campingreglemen-
tet.
Disse regler er efter gældende ret fastsat med hjemmel i
beredskabsloven.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 2.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i byggelovens § 16 C, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen ved byggesagsbehandlingen påse, at
byggeloven, og de regler, der er fastsat i medfør heraf, over-
holdes. Der er dog undtagelser til dette udgangspunkt i § 16,
stk. 7.
Det følger af § 16, stk. 7, at visse bygningstyper er undta-
get kommunalbestyrelsens tekniske byggesagsbehandling. I
bestemmelsen nævnes mindre bygninger, herunder carporte,
garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v., små-
huse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og ombygnin-
ger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede udestuer
m.v., jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger og indu-
stri- og lagerbygninger, hvor installationer kun har et be-
grænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor
bygningen har en let tagkonstruktion. Fælles for disse byg-
ningstyper er, at de betegnes som bygningstyper af begræn-
set kompleksitet.
Kommunalbestyrelsen foretager i dag teknisk byggesags-
behandling ved det byggeri, der er omfattet af loven efter §
2, men som falder uden for de ovenfor nævnte bygningsty-
per. Det er byggeri, der i udgangspunkt er at betegne som
kompliceret, men det er ikke specifikt beskrevet i byggelo-
ven eller i bygningsreglementet, hvilke bygningstyper, der
skal teknisk byggesagsbehandles. Det er altså negativt af-
grænset, hvilke bygningstyper, der skal teknisk byggesags-
behandles.
Det følger af § 16, stk. 8, hvad der forstås ved tekniske
forhold. Den tekniske byggesagsbehandling indebærer, at
kommunalbestyrelsen påser forhold vedrørende adgangsfor-
hold eller tilgængelighed, herunder krav til indretning, kon-
struktioner, herunder krav til fugt og holdbarhed, brandfor-
hold, indeklima, energiforbrug og installationer overholdt.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat være bygningsmyndig-
hed efter indførelse af en certificeringsordning for doku-
mentation af tekniske forhold. Kommunalbestyrelsen skal
således fortsat i henhold til byggeloven søge et ulovligt for-
hold lovliggjort, hvis den bliver opmærksom på et ulovligt
forhold, der ikke er af ganske underordnet betydning, jf. §
16 C, stk. 3.
Det foreslås med bestemmelsen, at der indsættes et nyt ka-
pitel i byggeloven, som giver transport- og bygningsministe-
ren hjemmel til at fastsætte regler om en ny certificerings-
ordning for dokumentation af overholdelse af tekniske for-
hold ved visse bygningstyper.
Efter den foreslåede ændring af byggeloven bemyndiges
transport- og bygningsministeren til at fastsætte regler om
en certificeringsordning for dokumentation af tekniske for-
hold, hvilket fritager kommunalbestyrelsen for at påse over-
holdelse af de tekniske krav i bygningsreglementet. Det be-
tyder, at også kompliceret byggeri vil kunne undtages tek-
nisk byggesagsbehandling ved kommunalbestyrelsen.
Den foreslåede § 15 B, stk. 1, giver ministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om, at visse bygningstyper kan
blive omfattet af en certificeringsordning for dokumentation
af tekniske forhold. Certificeringsordningen vil erstatte den
tekniske byggesagsbehandling, som den er tilrettelagt i kom-
munerne i dag. Ministeren får adgang til at fastsætte regler
om, hvorledes certificeringsordningen for dokumentation af
tekniske forhold skal foregå i praksis, og hvilke pligter, der
påhviler de certificerede virksomheder ved dokumentation
for overholdelse af overholdelse af de tekniske forhold. Der
kan ligeledes fastsættes bestemmelser om kommunalbesty-
relsens rolle ved opførelse af det byggeri, som herefter er
omfattet af certificeringsordningen, og hvordan dokumenta-
tion for overholdelse af de tekniske forhold skal forelægges
ved ansøgning om byggetilladelse.
Ved udmøntning af ordningen vil det blive specificeret,
hvilke bygningstyper, der vil blive omfattet af kravet om
certificering. Udgangspunktet herfor vil være de bygnings-
typer, der i dag teknisk byggesagsbehandles. Det vil ligele-
des blive specificeret, hvilke tekniske forhold, der vil være
omfattet af en certificeringsordning, og som dermed skal do-
kumenteres. Der kan desuden fastsættes regler for yderligere
kontrol af særligt komplicerede konstruktioner i certificer-
ingsordningen.
Den foreslåede § 15 B, stk. 1, 2. led, giver ministeren ad-
gang til at fastsætte regler om, at de organer, der ønsker at
forestå certificering af virksomheder, skal akkrediteres hertil
af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK,
eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som er
medunderskriver af den europæiske samarbejdsorganisation
for akkrediteringsorganer eller det internationale akkredite-
ringsforums multilaterale aftaler om gensidig anerkendelse.
Grundlaget for akkrediteringen vil indeholde de specifikke,
faglige kvalifikationer, som en virksomhed skal besidde for
at kunne blive akkrediteret. Udmøntningen ved bekendtgø-
relse vil endvidere indeholde en beskrivelse af, hvilke opga-
ver certificeringsorganerne skal varetage i forbindelse med
udførelse af certificeringsopgaven.
Grundlaget for akkrediteringen vil indeholde bestemmel-
ser om, hvordan DANAK, eller et tilsvarende akkrediterings-
organ, skal kontrollere, om de akkrediterede certificerings-
organer varetager opgaven, og om dette sker på korrekt vis.
Varetager et certificeringsorgan ikke opgaven korrekt og le-
ver dermed ikke op til de specifikke, faglige kvalifikationer,
som en virksomhed skal besidde for at kunne blive akkredi-
teret, vil akkrediteringsorganet kunne fratage virksomheden
akkrediteringen.
De akkrediterede certificeringsorganer kan klage over
DANAK i henhold til bekendtgørelse nr. 913 af 25. septem-
ber 2009 om akkreditering af virksomheder, som finder an-
11
vendelse for virksomheder, der søger om akkreditering, eller
som er akkrediteret af DANAK, jf. lov om erhvervsfremme
§ 17, stk. 3.
Certificeringsorganerne skal certificere de virksomheder,
som efter indførelse af ordningen skal dokumentere, at de
tekniske bestemmelser, der følger i medfør af byggeloven,
er overholdt.
I § 15 B, stk. 2, indeholder bemyndigelsen hjemmel til, at
ministeren kan fastsætte regler om klageadgang over beslut-
ninger truffet af certificeringsorganet.
Den foreslåede ændring af byggeloven om indførelse af en
certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold
har til hensigt at skabe et bedre grundlag for mere standardi-
seret byggeri, idet de samme tekniske løsninger kan anven-
des i byggeriet uafhængigt af den stedlige kommunes kends-
kab til og godkendelse af de pågældende løsninger. Ændrin-
gen understøtter ligeledes muligheden for øget brug af nye
løsninger og byggematerialer inden for rammerne af bygge-
loven og bygningsreglementet. Det forventes, at den ændre-
de regulering af det komplicerede byggeri vil gøre det min-
dre administrativt byrdefuldt for virksomhederne at bygge
og vil bidrage til en kortere sagsbehandlingstid.
Til nr. 6
Det følger af § 16, stk. 7, at visse bygningstyper er undta-
get kommunalbestyrelsens tekniske byggesagsbehandling. I
bestemmelsen nævnes mindre bygninger, herunder carporte,
garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v., små-
huse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og ombygnin-
ger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede udestuer
m.v., jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger og indu-
stri- og lagerbygninger, hvor installationer kun har et be-
grænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor
bygningen har en let tagkonstruktion. Fælles for disse byg-
ningstyper er, at de betegnes som bygningstyper af begræn-
set kompleksitet.
Det følger af § 16, stk. 8, hvad der forstås ved tekniske
forhold. Den tekniske byggesagsbehandling indebærer, at
kommunalbestyrelsen påser om forhold vedrørende ad-
gangsforhold eller tilgængelighed, herunder krav til indret-
ning, konstruktioner, herunder krav til fugt og holdbarhed,
brandforhold, indeklima, energiforbrug og installationer, er
overholdt.
Det er fastsat i § 16, stk. 9, at der for visse bygningstyper,
jf. § 16, stk. 7, nr. 3 og 4, skal foretages en vurdering af, om
lovgivningens krav til brandforhold er overholdt, uanset §
16, stk. 7, jf. stk. 8. Det er tilfældet for så vidt angår jord-
brugserhvervets avls- og driftsbygninger samt industri- og
lagerbygninger, hvor installationerne har et begrænset om-
fang, hvor bygningen kun har en etage, og hvor bygningen
har en let tagkonstruktion.
Det foreslås, at byggelovens § 16, stk. 7-9, ophæves.
Ændringen sker på baggrund af forslaget om indførelse af
en certificeringsordning for dokumentation af tekniske for-
hold, jf. nr. 5. Kommunalbestyrelsens rolle som bygnings-
myndighed vil herefter være beskrevet i bygningsreglemen-
tet. Kommunalbestyrelsens rolle ændres i forbindelse med
ikrafttrædelsen af certificeringsordningen, men vil i ud-
gangspunktet være uændret.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i byggelovens § 16, stk. 11, fin-
der § 16, stk. 10, alene anvendelse på sommerhuse i som-
merhusområder beliggende på Agersø, Anholt, Askø, inkl.
Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø,
Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,
Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø,
Venø og Aarø.
Det forslås, at der i bestemmelsen i stedet henvises til §
16, stk. 7.
Ændringen sker på baggrund af forslaget om at ophæve §
16, stk. 7-9, hvorefter stk. 10-14 rykkes op. Henvisningen i
den nuværende § 16, stk. 11, skal derfor ændres som en kon-
sekvens heraf.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i byggelovens § 16, stk. 15, kan
ministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke bygningsty-
per, der er undtaget fra teknisk kontrol hos kommunalbesty-
relsen, jf. § 16, stk. 7, og hvad der efter loven forstås ved
tekniske forhold, jf. § 16, stk. 8.
Det foreslås, at byggelovens § 16, stk. 15, ophæves.
Ændringen sker på baggrund af forslaget om indførelse af
en certificeringsordning for dokumentation af tekniske for-
hold, jf. nr. 6. Kommunalbestyrelsens rolle som bygnings-
myndighed, samt hvilke forhold, der skal byggesagsbehand-
les, vil herefter være beskrevet i bygningsreglementet.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i byggelovens § 16 C, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen ved byggesagsbehandlingen påse, at
byggeloven, og de regler, der er fastsat i medfør heraf, over-
holdes. Det er dog undtagelser til dette udgangspunkt i § 16,
stk. 7.
Det følger af § 16, stk. 7, at visse bygningstyper er undta-
get fra kommunalbestyrelsens tekniske byggesagsbehand-
ling. I bestemmelsen nævnes mindre bygninger, herunder
carporte, garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil
m.v., småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og
ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede
udestuer m.v., jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger
og industri- og lagerbygninger, hvor installationer kun har et
begrænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og
hvor bygningen har en let tagkonstruktion. Fælles for disse
bygningstyper er, at de betegnes som bygningstyper af be-
grænset kompleksitet.
Kommunalbestyrelsen foretager i dag teknisk byggesags-
behandling ved det byggeri, der er omfattet af loven efter §
2, men som falder uden for de ovenfor nævnte bygningsty-
per. Det er byggeri, der i udgangspunkt er at betegne som
kompliceret, men det er ikke specifikt beskrevet i byggelo-
ven eller i bygningsreglementet, hvilke bygningstyper, der
12
skal teknisk byggesagsbehandles. Det er altså negativt af-
grænset, hvilke bygningstyper, der skal teknisk byggesags-
behandles.
Det skal fremgå af en ansøgning om byggetilladelse, om
den pågældende bygning er undtaget kommunalbestyrelsens
vurdering af de tekniske forhold. Vurderer kommunalbesty-
relsen, at dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen
underrette ansøgeren herom.
Det fremgår afslutningsvist af bestemmelsen, at kommu-
nalbestyrelsens afgørelser kan påklages i henhold til § 23.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 16 C, stk. 1, fremgår
det af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen er bygnings-
myndighed.
Transport- og bygningsministeren får efter lovforslaget
adgang til at fastsætte regler om kommunalbestyrelsens rolle
som bygningsmyndighed, jf. forslagets nr. 10. Reglerne om
kommunalbestyrelsens rolle som bygningsmyndighed frem-
går herefter af bygningsreglementet.
Klageadgangen efter § 23 består uændret og uafhængigt af
den foreslåede ændring.
Den foreslåede nyaffattelse af § 16 C, stk. 1, sker på bag-
grund af forslaget om indførelse af en certificeringsordning
for dokumentation af tekniske forhold, som medfører æn-
dringer i kommunalbestyrelsens rolle som bygningsmyndig-
hed.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i byggelovens § 16 C, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen ved byggesagsbehandlingen påse, at
byggeloven, og de regler, der er fastsat i medfør heraf, over-
holdes. Det er dog undtagelser til dette udgangspunkt i § 16,
stk. 7.
Det følger af § 16, stk. 7, at visse bygningstyper er undta-
get fra kommunalbestyrelsens tekniske byggesagsbehand-
ling. I bestemmelsen nævnes mindre bygninger, herunder
carporte, garager, udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil
m.v., småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger til og
ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse, opvarmede
udestuer m.v., jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger
og industri- og lagerbygninger, hvor installationer kun har et
begrænset omfang, hvor bygningen kun har en etage, og
hvor bygningen har en let tagkonstruktion. Fælles for disse
bygningstyper er, at de betegnes som bygningstyper af be-
grænset kompleksitet.
Kommunalbestyrelsen foretager i dag teknisk byggesags-
behandling ved det byggeri, der er omfattet af loven efter §
2, men som falder uden for de ovenfor nævnte bygningsty-
per. Det er byggeri, der i udgangspunkt er at betegne som
kompliceret, men det er ikke specifikt beskrevet i byggelo-
ven eller i bygningsreglementet, hvilke bygningstyper, der
skal teknisk byggesagsbehandles. Det er altså negativt af-
grænset, hvilke bygningstyper, der skal teknisk byggesags-
behandles.
Med indførelsen af byggelovens § 16 C, stk. 5, kan trans-
port- og bygningsministeren fastsætte regler om kommunal-
bestyrelsens kompetence som bygningsmyndighed.
Reglerne om, i hvilket omfang kommunalbestyrelsen skal
vurdere overholdelse af de tekniske forhold og ved hvilke
bygninger, vil herefter fremgå af bygningsreglementet.
Indførelsen af § 16 C, stk. 5, sker på baggrund af forslaget
om indførelse af en certificeringsordning for dokumentation
af tekniske forhold, som medfører ændringer i kommunalbe-
styrelsens rolle som bygningsmyndighed.
Til nr. 11
Af byggelovens § 25 A, stk. 2, fremgår i hvilke tilfælde,
der ikke stilles krav om byggeskadeforsikring. Med lovfor-
slaget tilføjes det i bestemmelsen, at ejendomme, der opfø-
res til udlejning, undtages fra kravet om byggeskadeforsik-
ring.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det
foreslåede § 1, nr. 13.
Til nr. 12
Af byggelovens § 25 A, stk. 2, fremgår i hvilke tilfælde,
der ikke stilles krav om byggeskadeforsikring. Med lovfor-
slaget tilføjes det i bestemmelsen, at ejendomme, der opfø-
res til udlejning, undtages fra kravet om byggeskadeforsik-
ring.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af det
foreslåede § 1, nr. 13.
Til nr. 13
I dag er det i henhold til byggelovens § 25 A bygherren,
der er forpligtet til at tegne byggeskadeforsikring ved opfø-
relse af beboelse, der hovedsagelig skal anvendes til beboel-
se. Af § 25 A, stk. 2, fremgår, hvilke bygherrer der er undta-
get fra kravet om byggeskadeforsikring.
Den dækningsberettigede i henhold til forsikringen er den
til enhver tid værende ejer af ejendommen, jf. § 25 B. I de
tilfælde, hvor bygherren selv ønsker at udleje ejendommen,
er bygherren forpligtet til at tegne forsikringen, men er sam-
tidig også den, som er dækket af forsikringen, da bygherren
efterfølgende også ejer bygningen. I dette tilfælde tegner
bygherren således en forsikring mod de væsentlige fejl og
mangler, som bygherren selv er ansvarlig for.
I de tilfælde, hvor bygherren sælger udlejningsejendom-
men til en udlejer, vil den efterfølgende ejer og udlejer være
dækket af forsikringen. I dette tilfælde dækker byggeskade-
forsikringen den erhvervsdrivende, som køber udlejnings-
ejendommen med henblik på indtjening.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer 6 i byggelovens §
25 A, stk. 2, hvorefter bygherrer, der opfører ejendomme til
udlejning, undtages fra kravet om byggeskadeforsikring.
Undtagelsen gælder, uanset om bygherren selv skal udleje
ejendommen eller sælge ejendommen videre til en udlejer.
Undtagelsen vil også omfatte de tilfælde, som er omfattet af
den gældende lovs § 25 A, stk.1, 3 pkt., som omhandler de
13
tilfælde, hvor der ved en væsentlig ombygning mv. frem-
kommer en ny boligenhed.
Det er ejendommens tiltænkte anvendelse, der er afgøren-
de for, om en ejendom er omfattet af undtagelsen. I de til-
fælde, hvor en ejendom fx opføres i ejerlejlighedsform, vil
ejendommen være undtaget fra kravet om byggeskadeforsik-
ring, hvis ejendommen skal anvendes til udlejning. Skulle
der opstå et tilfælde, hvor bygherren på tidspunktet for an-
søgningen om byggetilladelse ønsker, at ejendommen skal
opdeles i ejer- og udlejningsenheder, vil der skulle tegnes en
byggeskadeforsikring, hvis ejerboligerne arealmæssigt ud-
gør størstedelen af ejendommen. I dette tilfælde vil bygge-
skadeforsikringen skulle dække hele ejendommen, hvilket
således også vil inkludere udlejningsejendommene. Udgør
udlejningsejendommene arealmæssigt størstedelen af ejen-
dommen, vil der ikke skulle tegnes en byggeskadeforsik-
ring, selvom der i ejendommen indgår ejerlejligheder, som
også skal sælges som ejerlejligheder.
Til nr. 14
Det foreslås med § 25 C, stk. 3, at når en bygherre opfører
en ejendom, som skal anvendes til udlejning, som med lov-
forslaget bliver undtaget fra kravet om byggeskadeforsik-
ring, skal bygherren ved færdigmeldingen, jf. byggelovens
§§ 16 A og 16 B, kunne dokumentere over for kommunalbe-
styrelsen, at der på den pågældende ejendom er tinglyst en
tidsbegrænset servitut. Bliver udlejningsejendomme solgt
videre som andels- eller ejerbolig inden for en 10-årig perio-
de efter færdigmeldingen, skal der tegnes en byggeskadefor-
sikring.
Udover hensynet til omgåelse af kravet om byggeskade-
forsikringen, som er den situation, hvor bygherren angiver,
at der er tale om en udlejningsejendom, selvom dette ikke er
tilfældet, er formålet med servitutten at gøre kommende ejer
- eller andelsboligejere opmærksomme på, at der ikke er teg-
net en byggeskadeforsikring på ejendommen, og at sælger er
forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring, såfremt sal-
get af ejendommen sker inden for en 10-årig periode efter
færdigmeldingen. Servitutten skal have en gyldighedsperio-
de på 10 år, så denne automatisk slettes efter 10 år fra fær-
digmeldingen. Baggrunden for, at der er tale om en 10-årig
periode fra tidspunktet for færdigmelding, er, at dette vil
være byggeskadeforsikringens starttidspunkt og løbetid, så-
fremt denne blev tegnet.
Bliver kun enkelte boligenheder ud af flere solgt videre
som andels- eller ejerboliger, vil sælger være forpligtet til at
tegne en byggeskadeforsikring, som dækker disse enheder,
jf. § 25 A, stk. 3, 2. pkt.
Bliver ejendommen solgt videre som udlejningsejendom,
vil det ikke udløse krav om tegning af byggeskadeforsik-
ring, da kravet udløses af, at ejendommen sælges videre som
andels- eller ejerbolig.
Bygherre eller sælger skal afholde udgifterne til tinglys-
ningen. Er der tale om opførelse af flere udlejningsenheder,
skal servitutten være tinglyst på alle enheder.
I den gældende byggelovs § 25 B, stk. 7, gives ministeren
hjemmel til at fastsætte regler om forsikringsdækningens
omfang. I de tilfælde, hvor der sker et løbende frasalg af bo-
ligenheder i en udlejningsejendom, som udgør en andel af
en ejendom, er der behov for at fastlægge, hvordan forsik-
ringsdækningen skal være, da disse tilfælde ikke hensigts-
mæssigt kan rummes i de nuværende regler om forsikrin-
gens dækningsomfang. Det er hensigten at fastsætte sådanne
præciserende regler i medfør af den gældende bemyndigel-
seshjemmel.
Til nr. 15
Efter den gældende § 25 C, stk. 3, kan kommunalbestyrel-
sen ikke meddele byggetilladelse efter § 16, stk. 1, medmin-
dre bygherren i forbindelse med ansøgning om byggetilla-
delse har indsendt dokumentation på, at der er afgivet et til-
bud på en byggeskadeforsikring. Kommunalbestyrelsen kan
endvidere ikke give ibrugtagningstilladelse, jf. § 16 A, før
der foreligger dokumentation på, at der er tegnet en bygge-
skadeforsikring, og at præmien er betalt.
Med den foreslåede ændring af byggelovens § 25 C, stk. 3,
der bliver til stk. 4, fastsættes det, at kommunalbestyrelsen i
tilfælde med udlejningsejendomme, ikke kan færdigmelde
sagen, uden at de har påset, at der er tinglyst en tidsbegræn-
set servitut om, at såfremt ejendommen bliver solgt som en
ejer- eller andelsbolig inden for en 10-årig periode efter fær-
digmelding, er bygherren eller sælgeren forpligtet til at teg-
ne en byggeskadeforsikring.
Servitutten skal først tinglyses i forbindelse med færdig-
meldingen, da det er fra dette tidspunkt, at bygherrens 10-
årige forpligtigelse til at tegne en byggeskadeforsikring i
forbindelse med et fremtidigt salg som ejer- eller andelsbo-
lig løber fra.
Skulle der opstå tilfælde, hvor ingen forsikringsselskaber
ønsker at tilbyde en byggeskadeforsikring til et konkret byg-
geri, der er opført, vil servitutten ikke kunne blive aflyst, og
i det tilfælde vil servitutten forblive tinglyst på ejendommen
indtil, der er gået 10 år, fra byggeriet er færdigmeldt, jf.
byggelovens §§ 16 A og 16 B.
Til nr. 16
Med den foreslåede ændring videreføres transport- og
bygningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
indsendelse af dokumentation efter lovens § 25 C, stk. 1 og
2, jf. litra a. Af bemærkningerne fremgår, at der med be-
myndigelsen vil blive fastsat nærmere bestemmelser om
bygherrens dokumentation for, at bindende tilbud på forsik-
ring er afgivet samt for, at der er tegnet forsikring for bygge-
riet. Bemyndigelsen tager sigte på at fastsætte nærmere krav
til dokumentationen.
I bekendtgørelsen kan der fastsættes bestemmelser om, at
dokumentation sker ved, at fysisk eller elektronisk kopi af
den udstedte police samt kvittering for betalt præmie ved-
lægges færdigmeldingen. Der kan endvidere fastsættes be-
stemmelser om, at såfremt policen ikke er udstedt, men for-
sikring er tegnet, kan forsikringens tegning dokumenteres
14
ved meddelelse fra det pågældende forsikringsselskab om, at
forsikring, der opfylder lovens krav, er tegnet. Meddelelsen
afgives på tro og love.
Med det foreslåede litra b bemyndiges transport- og byg-
ningsministeren til at fastsætte regler om bygherrens doku-
mentation for, at der er tale om en ejendom, der skal anven-
des til udlejning. Derudover vil der blive fastsat regler om,
hvilken dokumentation der skal fremsendes til kommunen
før, at servitutten kan aflyses.
Med litra c foreslås det, at transport- og bygningsministe-
ren kan fastsætte regler om, hvad der skal fremgå af den ser-
vitut, som skal tinglyses ved opførelse af ejendomme, der
skal anvendes til udlejning. Med bemyndigelsen vil der bli-
ve fastsat regler om, at det skal fremgå af servitutten, at så-
fremt ejendommen videresælges som ejer- eller andelsbolig
inden for en 10-årig periode efter færdigmeldingen, er sæl-
ger forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring på ejen-
dommen.
I litra d gives ministeren hjemmel til at fastsætte regler om
kommunens rolle i byggesager, som vedrører ejendomme,
som skal anvendes til udlejning. Der vil desuden blive fast-
sat regler om, hvordan kommunen skal forholde sig, når de
modtager en færdigmelding med hensyn til dokumentatio-
nen for, at der er tinglyst en servitut. Endelig vil der blive
fastsat regler om, hvordan kommunen skal forholde sig, når
de modtager en anmodning om at aflyse servitutten.
Med bemyndigelsen vil det endvidere blive fastlagt, at på-
taleberettigede i henhold til servitutten er kommunen.
Med litra e videreføres den nuværende bemyndigelse,
hvorefter ministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmel-
ser om kommunernes registrering af forsikringsoplysninger i
BBR. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte be-
stemmelser om, hvilke oplysninger, der skal registreres.
Til nr. 17
Den gældende § 25 D, stk. 1, angiver kommunens reaktions-
mulighed, såfremt en ejendom helt eller delvist er taget i
brug i strid med bestemmelserne. Kommunen kan i disse til-
fælde administrativt pålægge bygherren daglige eller ugent-
lige bøder, indtil bygherren tegner en byggeskadeforsikring
iht. denne lov eller indsender dokumentation i overensstem-
melse med § 25 C, stk. 2 for, at forsikringen er tegnet.
Med den foreslåede ændring af § 25 D udvides kommu-
nens beføjelser til at udstede administrative bøder til også at
omfatte de tilfælde, hvor bygherren ved færdigmelding ikke
har dokumenteret, at der er tinglyst en servitut på ejendom-
men. Af servitutten skal fremgå, at såfremt ejendommen bli-
ver solgt som ejer- eller andelsbolig inden for en 10-årig pe-
riode efter færdigmeldingen, er sælger forpligtet til at tegne
en byggeskadeforsikring for den resterende periode fra fær-
digmeldingen af byggeriet, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 18
Den gældende § 25 E pålægger forsikringsselskaberne at
gennemføre og udarbejde rapporter om to eftersyn af de op-
førte bygninger efter henholdsvis 1 og 5 år.
Med den forslåede ændring af § 25 E, stk. 1, kan der fast-
sættes bestemmelser om, at antallet af eftersyn reduceres el-
ler slet ikke gennemføres. Dette kan ske i de tilfælde, hvor
en udlejningsejendom omdannes og sælges som ejer- eller
andelsbolig inden for en 10-årig periode efter færdigmeldin-
gen, og hvor løbetiden på forsikringen er reduceret. Den
foreslåede ændring udgør således en undtagelse til hoved-
reglen efter byggelovens § 25 E, stk. 1, 2. pkt., som siger, at
der skal gennemføres to eftersyn med tilhørende rapporter
efter henholdsvis 1 og 5 år.
Til nr. 19
Efter den gældende § 25 E, stk. 2, skal forsikringsselska-
berne udarbejde en rapport efter hvert eftersyn, og på bag-
grund af denne rapport skal forsikringsselskaberne udarbej-
de en skadesrapport, der beskriver de dækningsberettigede
skader, som derefter skal sendes til ejendommens ejer.
Med den forslåede ændring af § 25 E, stk. 2, gøres oplys-
ninger fra eftersynene elektronisk tilgængelig for bygningse-
jeren og andre relevante parter i byggesagen. Andre relevan-
te parter i sagen kan være bygherren, Trafik- og Byggesty-
relsen og de, der har udført eller medvirket til udførelsen af
arbejder, hvor der er konstateret en dækningsberettiget ska-
de. Oversigten vil indeholde de samme informationer, som
fremgår af de nuværende rapporter.
Baggrunden for ændringen er, at forsikringsselskaberne i
dag oplever at modtage mange spørgsmål til rapporterne, da
rapporterne ikke giver et samlet overblik over, hvad den
bygningssagkyndige har konstateret ved bygningsgennem-
gangen, og hvilke skader, der er dækningsberettigede, og
hvilke der ikke er, jf. § 25 B, stk. 7.
Det er hensigten, at Trafik- og Byggestyrelsen vil oprette
en hjemmeside, som boligejeren og de øvrige relevante par-
ter i byggesagen kan tilgå via deres NEM-id, for at få oplys-
ningerne fra 1 og 5- årseftersynene. Det er forsikringsselska-
berne, der skal sørge for, at oplysningerne bliver tilgængeli-
ge for boligejerne mv. inden for de frister, der er fastsat i
medfør af byggelovens § 25 E, stk. 4.
Til nr. 20
Efter den gældende bestemmelse i § 25 E, stk. 3, kan Tra-
fik- og Byggestyrelsen rekvirere et eftersyn på forsikrings-
selskabets regning, hvis ikke selskabet selv har forestået
gennemførelsen af eftersynet efter de i medfør af loven fast-
sætte frister. Dette kan dog undgås, hvis selskabet kan godt-
gøre, at det manglende eftersyn og udarbejdelse af rapport
skyldes forhold hos bygningsejeren.
Med den foreslåede ændring af § 25 E, stk. 3, præciseres
det at forsikringsselskabet kan undgå at betale for et rekvire-
ret eftersyn bestilt af styrelsen ved manglende overholdelse
af de i medfør af loven fastsatte tidsfrister, hvis forsikrings-
selskabet kan godtgøre, at det manglende eftersyn og udar-
15
bejdelse af elektronisk oversigt skyldes forhold hos byg-
ningsejeren.
Til nr. 21
Med den foreslåede ændring af § 25 E, stk. 4, videreføres
med litra a, ministerens bemyndigelse til at fastsætte be-
stemmelser om gennemførelsen af de to eftersyn, som for-
sikringsselskaberne har pligt til at foranledige foretaget.
Bemyndigelsen har indholdsmæssig sammenhæng med
bemyndigelsen i § 25 F stk. 2, om forsikringsselskabernes
indberetningspligt til styrelsen. I bekendtgørelsen vil der bli-
ve fastsat bestemmelser om, hvornår eftersynene skal foreta-
ges, hvad eftersynene skal omfatte, hvordan skader og tegn
på skader skal registreres og dokumenteres samt om, at re-
sultatet af eftersynet skal indføres i et skema. Tidspunkterne
for de to eftersyn vil blive fastsat således, at de ligger før de
1-års og 5-års eftersyn, der skal foretages efter AB 92. Her-
ved sikres det, at bygningsejeren kan gøre brug af eftersyns-
resultaterne, hvis der foretages eftersyn efter AB 92 eller til-
svarende.
Efter bestemmelsen forestår forsikringsselskabet eftersy-
nene. Der vil blive fastsat bestemmelser, der sikrer, at den,
der udfører eftersynet, har erfaring i bygningseftersyn, og at
vedkommende ikke er inhabil som følge af, at den sagkyndi-
ge har medvirket ved opførelsen eller driften af det byggeri,
der skal efterses. Der vil endvidere blive fastsat bestemmel-
ser om eftersynets gennemførelse.
Med litra b bemyndiges transport- og bygningsministeren
til at fastsætte regler om, hvad der skal fremgå af den elek-
troniske oversigt, som skal være tilgængelig efter hvert ef-
tersyn, herunder hvilke forhold, der er dækningsberettigede.
Derudover vil det blive fastlagt, hvornår den elektroniske
oversigt skal være tilgængelig for boligejeren og de øvrige
relevante parter. Det er hensigten, at der af den elektroniske
oversigt skal fremgå de samme oplysninger, som før frem-
gik af eftersynsindberetningen og skadesoversigten. Forsik-
ringsselskaberne vil fortsat have ansvar for at afklare, om en
skade eller et svigt er dækningsberettiget.
I litra c, gives transport- og bygningsministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om, hvordan løbetiden på bygge-
skadeforsikringen skal være, hvis udlejningsejendomme
sælges videre som ejer- eller andelsbolig inden for en 10-år-
ig periode efter færdigmeldingen, jf. § 25 C, stk. 3. Det er
forventningen, at løbetiden vil blive fastlagt til at være 10 år
fratrukket den tid, der er gået, siden færdigmeldingen indtil
salgstidspunktet.
I medfør af litra d, vil der med bemyndigelsen blive fast-
sat regler om, hvordan forsikringsselskaberne skal forholde
sig til antallet af tilsyn i de tilfælde, hvor en ejendom bliver
videresolgt inden for en 10-årig periode efter færdigmel-
ding, og hvor løbetiden på forsikringen dermed er reduceret.
Ministeren kan således fastsætte regler om, at antallet af ef-
tersyn skal reduceres til kun et eftersyn eller eventuelt, at
der slet ikke skal gennemføres eftersyn, hvis dette måtte vise
sig at være mest hensigtsmæssigt.
Til nr. 22
Efter gældende ret kan kommunerne beslutte, at der skal
opkræves et gebyr for behandling af byggesager, jf. § 28,
stk. 1. Hvis der opkræves et gebyr, skal kommunerne opgøre
gebyret efter tidsforbrug. Småbygninger, herunder garager,
carporte og udhuse, er undtaget dette krav, hvilket betyder,
at der for småbygninger kan fastsættes og opkræves et fast
gebyr. Bestemmelsen giver transport- og bygningsministe-
ren adgang til at fastsætte nærmere regler for opkrævning af
gebyrer.
Den enkelte kommune fastsætter selv sin timepris og pri-
sen for det faste gebyr for småbygninger. Kommunerne kan
ikke opkræve et fast gebyr for de bygningstyper, hvor der
opkræves gebyr efter tidsforbrug.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 28, stk. 1, fremgår
det af bestemmelsen, at kommunerne ved opkrævning af ge-
byrer efter loven kan vælge at opkræve disse efter tidsfor-
brug, eller de kan vælge at opkræve et mindre, fast gebyr.
Kommunerne må dog ikke opkræve gebyrer, der overstiger
omkostningerne til byggesagsbehandlingen.
Kommunalbestyrelsen beslutter, om der skal opkræves ge-
byr efter tidsforbrug, og i givet fald i hvilke sager, det skal
ske, eller om der skal opkræves et mindre, fast gebyr. En så-
dan differentiering forudsætter, at det er muligt for kommu-
nen at inddele sagerne efter objektive og saglige kriterier for
en overholdelse af det forvaltningsretlige ligebehandlings-
princip.
Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at lade udgif-
terne i forbindelse med varetagelsen af byggesagsområdet
finansiere gennem opkrævning af skat. Det vil således efter
nyaffattelsen af § 28, stk. 1, fortsat være muligt for kommu-
nerne at lade den samlede byggesagsbehandling helt eller
delvist skattefinansiere.
Kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyr for
behandling af ansøgninger efter loven efter tidsforbrug blev
indført ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 med det formål at
sikre større gennemsigtighed og ensartethed i kommunernes
måde at opgøre byggesagsgebyrerne på. Hvis kommunalbe-
styrelsen opkræver gebyr, skal det således opkræves for
hver byggesag i forhold til den tid, kommunen har brugt på
at behandle byggesagen. Gebyret skal afspejle de udgifter,
kommunalbestyrelsen har haft i forbindelse med behandling
af en ansøgning efter loven.
Med henblik på at sikre gennemsigtighed i gebyropkræv-
ningen skal kommunen ved opkrævningen af byggesagsge-
byrer udspecificere tidsforbruget i den enkelte byggesag så-
ledes, at den, der søger om en byggetilladelse, får kendskab
til kommunens opgørelse af tidsforbruget i den enkelte byg-
gesag.
Den enkelte kommune fastsætter selv sin timepris under
hensyntagen til de almindelige regler for gebyropkrævning.
Den enkelte kommune skal opkræve samme timepris i alle
byggesager.
Hvis kommunen vælger at opkræve et mindre, fast gebyr,
skal der opkræves det samme faste gebyr i alle typer af byg-
gesager.
16
Med lovforslaget bliver kommunernes adgang til at op-
kræve et fast gebyr for småbygninger udvidet til, at kommu-
nerne får adgang til at opkræve et mindre, fast gebyr i alle
typer af byggesager, hvor der ikke opkræves gebyr efter
tidsforbrug.
Kommunernes mulighed for at opkræve et mindre, fast
gebyr i alle typer af byggesager sker med henblik på at und-
gå, at kommuner, der ellers vil gøre byggesagsbehandlingen
gratis, modtager ufuldstændige ansøgninger.
Til nr. 23
Med indsættelsen af § 28, stk. 5, får transport- og byg-
ningsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om
opkrævning af gebyrer, herunder fastsætte størrelsen af det
mindre, faste gebyr efter § 28, stk. 1, for kommunalbestyrel-
sers behandling af ansøgninger i henhold til loven.
Med indsættelsen af bestemmelsen får transport- og byg-
ningsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler for
opkrævning af gebyrer i forbindelse med kommunalbesty-
relsernes behandling af ansøgninger om byggetilladelse efter
lovens § 16, stk. 1, jf. § 2.
Endvidere får transport- og bygningsministeren adgang til
at fastsætte størrelsen på det mindre, faste gebyr, der kan op-
kræves efter § 28, stk. 1. Det fastsatte gebyr udgør et loft
for, hvor meget kommunalbestyrelsen må opkræve i forbin-
delse med behandling af en ansøgning i henhold til loven.
Loftet vil gælde for alle de typer af byggesager, som kom-
munalbestyrelsen beslutter sig for, der skal opgøres efter et
mindre, fast gebyr.
Med et loft for det faste gebyr sikres det endvidere, at
kommunernes gebyropkrævning så vidt muligt bliver ensar-
tet på tværs af landets kommuner og gennemsigtig for ansø-
geren i overensstemmelse med baggrunden for indførelsen
af den gebyrharmonisering, som blev indført ved lov nr. 640
af 12. juni 2013.
Det fastsatte gebyr vil blive pristalsreguleret efter Finans-
ministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger og vil
blive udmøntet i bekendtgørelsesform.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af
14. oktober 2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 640
af 12. juni 2013 og i lov nr. 745 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 1. Denne lov har til formål:
at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes såle-
des, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i
brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende,
at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyg-
gede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under
hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes for-
svarligt,
at sikre, at byggeskader udbedres,
at fremme handicaptilgængelig indretning af be-
byggelse,
at fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,
at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeri-
ets produktivitet,
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke
unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser,
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke
unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser.
1. I § 1 ændres »udføres og indrettes« til: »udføres,
indrettes og bruges«.
§ 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler
om udførelse og indretning af bebyggelse med hen-
syn til:
2. I § 6, stk. 1. ændres »udførelse og indretning« til:
»udførelse, indretning og brug«.
- - -
i) foranstaltninger, der kan medvirke til en ratio-
nel drift, vedligeholdelse og fornyelse af bygnings-
dele og installationer og
3. I § 6, stk. 1, litra i, ændres »installationer og« til:
»installationer,«.
j) krav om installation af bygningsopvarmning
baseret på vedvarende energi.
4. I § 6, stk. 1¸ indsættes efter litra i som nyt litra:
»j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan fast-
holde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau, og«
Litra j bliver herefter litra k.
18
5. Efter kapitel 3 A indsættes:
»Kapitel 3 B
Certificeringsordning for dokumentation af tekniske
forhold
§15 B. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om en certificeringsordning for do-
kumentation af tekniske forhold ved byggeri omfat-
tet af loven, herunder at certificeringen udføres af
et certificeringsorgan, der er akkrediteret hertil.
Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fast-
sætte regler om adgang til klage over certificerin-
gsorganernes afslag eller delvise afslag på certifice-
ring, herunder om forhold, der kan påklages, om
tidsfrister for, hvornår en klage er rettidigt indgivet,
samt regler om hvilken myndighed, institution,
virksomhed eller lignende, der er klagemyndig-
hed.«
§ 16. - - - 6. § 16, stk. 7-9, ophæves.
Stk. 2-6. - - - Stk. 10-14 bliver herefter stk. 7-11.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal ikke foretage
en vurdering af de tekniske forhold ved følgende
bygningstyper, jf. dog stk. 9 og 14:
1) Mindre bygninger, herunder carporte, garager,
udhuse, drivhuse og tilbygninger hertil m.v.
2) Småhuse, herunder enfamiliehuse, tilbygninger
til og ombygninger af enfamiliehuse, sommerhuse,
opvarmede udestuer m.v.
3) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger.
4) Industri- og lagerbygninger, hvor installatio-
nerne har et begrænset omfang, hvor bygningen
kun har en etage, og hvor bygningen har en let tag-
konstruktion.
Stk. 8. Ved tekniske forhold forstås i denne lov
krav, som er indført i medfør af byggeloven, til
1) adgangsforhold eller tilgængelighed, herunder
krav til indretning,
2) konstruktioner, herunder krav til fugt og hold-
barhed,
3) brandforhold,
4) indeklima,
5) energiforbrug og
6) installationer.
19
Stk. 9. I sager vedrørende bygninger omfattet af
stk. 7, nr. 3 og 4, foretager kommunalbestyrelsen
uanset stk. 8 en vurdering af, om lovgivningens
krav til brandforhold er opfyldt. Tilsvarende gælder
i sager om sammenbyggede enfamiliehuse med
over to husstande, herunder række- og kædehuse.
Stk. 10. Anvendelse af et sommerhus til helårsbo-
lig er ikke omfattet af kravet om byggetilladelse,
hvis sommerhuset udlejes til helårsbeboelse i hen-
hold til § 40 a, stk. 1, i lov om planlægning. Udlej-
ning til helårsbeboelse i henhold til § 40 a, stk. 1, i
lov om planlægning vil i disse tilfælde ikke være at
betragte som en væsentlig anvendelsesændring, der
er omfattet af § 2, stk. 1, litra c.
Stk. 11. Bestemmelsen i stk. 10 finder alene an-
vendelse på sommerhuse i sommerhusområder be-
liggende på Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø,
Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø,
Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjor-
tø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,
Strynø, Tunø, Venø og Aarø.
7. I § 16, stk. 11, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10«
til »stk. 7«.
Stk. 12. En byggetilladelse kan opdeles i deltilla-
delser, hvis byggeriet efter kommunalbestyrelsens
skøn kan påbegyndes, uden at alle forhold i bygge-
sagen er endeligt afklaret.
Stk. 13. En tilladelse bortfalder, hvis det af tilla-
delsen omfattede arbejde ikke er påbegyndt inden 1
år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et pro-
jekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdig-
gøres inden 2 år fra dets påbegyndelse, kan tilladel-
sen begrænses til en del af projektet.
Stk. 14. I bygningsreglementet kan der fastsættes
regler om, at kommunalbestyrelsen ikke må med-
dele tilladelse efter stk. 1, før der er meddelt nød-
vendig tilladelse efter anden lovgivning til det an-
søgte.
Stk. 15. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, hvilke bygningstyper
der er undtaget fra teknisk kontrol hos kommunal-
bestyrelsen, jf. stk. 7, og om, hvad der efter denne
lov forstås ved tekniske forhold, jf. stk. 8.
8. § 16, stk. 15, ophæves.
Stk. 16 bliver herefter stk. 12.
Stk. 16. Økonomi- og erhvervsministeren kan
endvidere fastsætte bestemmelser om, at kommu-
nalbestyrelsen skal registrere oplysninger om fakti-
ske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byg-
getilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilla-
20
delser, jf. stk. 1 og 12 samt § 16 A og de regler, der
er fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for ansøg-
ninger om dispensation, jf. § 22.
9. § 16 C, stk. 1, affattes således:
§ 16 C. Kommunalbestyrelsen påser i sagsbe-
handlingen, at denne lov og de regler, der er fastsat
i medfør heraf, overholdes, jf. dog § 16, stk. 7.
Hvis det i en ansøgning om byggetilladelse er an-
ført, at bygningen er omfattet af § 16, stk. 7, skal
kommunalbestyrelsen påse, om dette er tilfældet.
Finder kommunalbestyrelsen, at dette ikke er tilfæl-
det, skal kommunalbestyrelsen underrette ansøge-
ren herom. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan
påklages i henhold til § 23.
»Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed.«
10. I § 16 C, indsættes som stk. 6:
»Transport- og bygningsministeren kan fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens kompetence som
bygningsmyndighed.«
§ 25 A. - - - 11. I § 25 A, stk. 2, nr. 4, udgår »og«.
Stk. 2. Undtaget fra forsikringspligten er 12. I § 25 A, stk. 2, nr. 5, ændres »stk. 3.« til: »stk.
3, og«.
1-3) - - -
4) bygherrer, der opfører bebyggelse, der ikke er
helårsbeboelse, og
5) forbrugere, når bebyggelsen hovedsageligt er
bestemt til beboelse for forbrugeren, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Undtaget fra forsikringspligten er
13. I § 25, A, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) bygherrer, der opfører ejendomme til udlej-
ning«
§ 25 C. - - -
Stk. 2. - - -
14. I § 25 C, indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele
byggetilladelse eller ibrugtagningstilladelse efter §
16, stk. 1, og § 16 A, medmindre bestemmelserne i
stk. 1 eller 2 er opfyldt.
»Stk. 3. En bygherre, der opfører udlejningsejen-
domme, som er undtaget fra kravet om byggeskade-
forsikring, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, skal i forbindelse
med færdigmelding tinglyse en tidsbegrænset servi-
tut på den pågældende ejendom om undtagelsen og
dokumentere dette overfor kommunalbestyrelsen
Bliver ejendommen solgt indenfor en 10-årig perio-
de efter færdigmeldingen eller ibrugtagningstilla-
delsen, er sælger forpligtet til at tegne en byggeska-
deforsikring på ejendommen.«
21
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen registrerer oplys-
ninger om byggeskadeforsikring i Bygnings- og
Boligregistret, jf. lov om bygnings- og boligregi-
strering.
15. I § 25 C, stk. 3, der bliver til stk. 4, ændres »stk.
1 eller 2« til: »stk. 1, 2 eller 3«.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om indsendelse af dokumentation efter
stk. 1 og 2 og om registrering af oplysninger efter
stk. 4.
16. § 25 C, stk. 5,der bliver til stk. 6, affattes såle-
des:
»Stk. 6. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om:
a) indsendelse af dokumentation efter stk. 1 og 2,
b) indholdet af servitutten, der skal tinglyses ved
opførelse af ejendomme, der skal anvendes til ud-
lejning, jf. stk. 3,
c) kommunens rolle i byggesager, som vedrører
ejendomme, der skal anvendes til udlejning, jf. § 25
A, stk. 2, nr. 6,
d) indsendelse af dokumentation ved ejendomme,
der opføres til udlejning, jf. § 25 A, stk. 2, nr. 6, og
e) registrering af oplysninger efter stk. 5.«
§ 25 D. Hvis byggeriet helt eller delvis er taget i
brug, uden at bebyggelsen er forsikret, eller uden at
der er indsendt dokumentation efter § 25 C, stk. 2,
kan kommunalbestyrelsen som tvangsmiddel på-
lægge bygherren daglige eller ugentlige bøder.
17. I § 25 D, stk. 1, indsættes efter »§ 25 C, stk. 2«:
»og 3«.
Stk. 2. - - -
§ 25 E. Forsikringsselskabet skal forestå og af-
holde udgiften til gennemførelsen af to eftersyn af
byggeriet med henblik på at vurdere bygningernes
tilstand og registrere skader samt tegn på skader.
Eftersynene skal gennemføres inden henholdsvis 1
og 5 år efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. § 25
B, stk. 3. Bygningsejeren varsles i rimelig tid inden
eftersynenes gennemførelse. Bygningsejeren eller
dennes repræsentant er berettiget til at deltage i ef-
tersynene.
18. I § 25 E, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§25 B,
stk. 3«: », jf. dog stk. 4«.
19. § 25 E, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Forsikringsselskabet udarbejder en rapport
om et eftersyn efter stk. 1. På baggrund af rappor-
ten udarbejder forsikringsselskabet en skadesrap-
port, der beskriver de dækningsberettigede skader.
»Stk. 2. Forsikringsselskaberne gør oplysningerne
fra eftersyn efter stk. 1 elektronisk tilgængelig for
bygningsejeren og andre relevante parter i byggesa-
gen.«
22
Forsikringsselskabet sender skadesrapporten til
ejendommens ejer.
Stk. 3. Undlader et forsikringsselskab at forestå
gennemførelsen af eftersyn efter stk. 1 og regler
fastsat i medfør af stk. 4, kan Erhvervs- og Bygge-
styrelsen rekvirere et eftersyn på forsikringsselska-
bets regning. Dette gælder dog ikke, hvis forsik-
ringsselskabet kan godtgøre, at den manglende gen-
nemførelse af eftersyn og udarbejdelse af rapport
skyldes forhold hos bygningsejeren. Der er udpant-
ningsret for beløbet.
20. I § 25 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »rapport« til:
» elektronisk oversigt«..
21. § 25 E, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om gennemførelse af eftersyn og om
udarbejdelse, indhold og fremsendelse af de i stk. 2
nævnte rapporter.
»Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte regler om:
a) gennemførelse af eftersyn efter stk. 1,
b) udarbejdelse og indhold af den elektroniske
oversigt samt frister for, hvornår denne skal være
tilgængelig efter stk. 2,
c) løbetiden på forsikringen, når ejendomme sæl-
ges videre som andels- eller ejerbolig indenfor en
10-årig periode efter færdigmeldingen, jf. § 25 C,
stk. 3, og
d) antallet af eftersyn af byggeri, der er omfattet
af § 25 A, stk. 2, nr. 6, hvorefter ejendomme, der
opføres til udlejning er undtaget fra kravet om byg-
geskadeforsikring, reduceres eller i særlige tilfælde
ikke gennemføres.«
22. § 28, stk. 1, affattes således:
§ 28. Gebyrer for kommunalbestyrelsens behand-
ling af ansøgninger i henhold til loven skal opkræ-
ves efter tidsforbrug. Undtaget fra dette krav er dog
mindre bygninger, herunder carporte, garager, ud-
huse, drivhuse m.v. og tilbygninger hertil. Klima-
energi- og bygningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om opkrævning af gebyrer for kommu-
nalbestyrelsens behandling af ansøgninger i hen-
hold til loven eller regler fastsat i medfør af loven.
»Stk. 1. Opkræver en kommunalbestyrelse geby-
rer for behandlingen af ansøgninger i henhold til
denne lov, kan kommunalbestyrelsen opgøre geby-
rerne efter tidsforbrug eller opkræve et mindre, fast
gebyr.«
Stk. 2-4. - - -
23. I § 28, indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Transport- og bygningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om opkrævning af geby-
23
rer, herunder fastsætte størrelsen af det mindre, fa-
ste gebyr efter stk. 1. for kommunalbestyrelsers be-
handling af ansøgninger i henhold til loven.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
24