Svar på spm. nr. S 824: Når det i artiklen »Blinde Marius' skoleoplevelser: Knytnæveslag og kvælertag« beskrives som en meget ubehagelig oplevelse for drengen Marius at være blevet inkluderet i en klasse med børn, der har andre diagnoser end ham selv, mener ministeren så, at dette var intentionen med inklusionsloven, og agter ministeren at handle over for kommunens håndtering af Marius' skolegang?

28-01-2014
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Rosa Lund (EL) på
spørgsmål af 23. januar 2014 (nr. S 824)
”Når det i artiklen »Blinde Marius' skoleoplevelser: Knytnæveslag og kvælertag« beskrives som en me-
get ubehagelig oplevelse for drengen Marius at være blevet inkluderet i en klasse med børn, der har
andre diagnoser end ham selv, mener ministeren så, at dette var intentionen med inklusionsloven, og
agter ministeren at handle over for kommunens håndtering af Marius' skolegang? ”
Svar:
Nej, jeg mener ikke, at det hverken er i overensstemmelse med intentionerne i folkeskoleloven eller i
den aftale om øget inklusion, som regeringen med opbakning fra et stort flertal i Folketinget har indgået
med kommunerne, at blive slået med knytnæveslag, få taget kvælertag eller at blive mobbet i den danske
folkeskole.
Jeg er kun via mediernes oplysninger bekendt med den konkrete sag om Marius. Undervisningsministe-
riet vil gå i dialog med Høje Tåstrup Kommune om, hvad der er op og ned i sagen. Undervisningsmini-
steriet vil desuden tage kontakt til KL for at drøfte, om der er behov for at udvikle yderligere redskaber
og vejledningsmateriale, som kan understøtte kommuner og skolers arbejde med at sikre en tryg skole-
dag og skabe en mere inkluderende folkeskole for alle elever.
Marius’ oplevelser er desværre et eksempel på, at der er børn, både med og uden særlige behov, som
ikke trives i folkeskolen i dag. Det understreger for mig vigtigheden og rigtigheden af de initiativer, vi
her i Folketinget og sammen med folkeskolens parter har sat i gang for at skabe en mere inkluderende
folkeskole.
Med regeringen og KLs aftale om øget omstilling til inklusion, folkeskolereformen og ”Aftale om en
kvalificeret indsats for grupper med særlige behov” mellem samtlige partier bag rammeaftalen om juste-
ring af kommunalreformen har vi tilvejebragt forbedrede indholdsmæssige, lovgivningsmæssige og
økonomiske rammer for den lokale styrkelse af den almindelige undervisning og omstilling til øget in-
klusion. Der er desuden i forbindelse med folkeskolereformen afsat 1 mia.kr. til kompetenceløft af læ-
rerne, der er etableret et ressourcecenter for folkeskolen, der skal skabe overblik over den eksisterende
viden om bl.a. inklusion og specialundervisning og samtidig gøre den eksisterende viden brugbar og der
er etableret et læringskonsulentkorps, som bl.a. skal rådgive skoler og kommuner om omstillingen til
øget inklusion i almene dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
Der er bred politisk enighed om, at en succesfuld omstilling til øget inklusion ikke blot skal måles på
andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, men også på, at det faglige niveau i den
almindelige undervisning sikres, og at eleverne deltager socialt og trives. Derfor er en forbedring af ele-
vernes trivsel også et af de nationale mål, der er sat i forbindelse med folkeskolereformen.
Jeg mener det er vigtigt, at vi fra politisk side fastholder det lokale ansvar for, at alle elever har en tryg
skoledag og at skabe en inkluderende folkeskole med den nødvendige faglighed og støtte. Det er den
enkelte kommune, skoleleder, skolens lærere, forældre og elever der i det daglige arbejde har et fælles og
personligt ansvar for at skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor alle elever trives og bliver så dygtige de
2013-14
S 824 endeligt svar
Offentligt
2
kan. Det er i sidste ende de personlige og professionelle relationer mellem leder, lærere og elever, der
har betydning for, om et barn lykkes i sin skolegang.
Christine Antorini