Svar på spm. nr. S 245: Kan ministeren redegøre for argumentationen om at indsatsområdet for kultur og udvikling »fastholdes som udenrigspolitiske redskab«, som det er formuleret i finansloven 2016, når CKU lukkes, og der kun er afsat et meget beskedent beløb til at fortsætte arbejdet på i forvejen ressourceknappe ambassader?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Kristian Jensen
- Spørger: Mogens Jensen
- Minister: udenrigsministeren
Svar på spørgsmål nr. S 245.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S245/svar/1279822/1569823.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Den 18. november 2015 Besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 245 af 10. november 2015 til udenrigsministeren fra Folketinget – efter ønske fra Mogens Jensen (S) Spørgsmål nr. S 245: Kan ministeren redegøre for argumentationen om at indsatsområdet for kultur og udvikling »fastholdes som udenrigspolitiske redskab«, som det er formuleret i finansloven 2016, når CKU lukkes, og der kun er afsat et meget beskedent beløb til at fortsætte arbejdet på i forvejen ressourceknappe ambassader? Svar: Lukningen af CKU indebærer, at strategien for kultur og udvikling ikke videreføres og at der omprioriteres midler fra kultur- og udviklingssamarbejdet til områder, der i højere grad modsvarer aktuelle udfordringer og hvor der kan opnås større udviklingsmæssig effekt. En sidegevinst ved de projekter CKU har stået for i udviklingslandene er, at de har givet ambassaderne en platform til at gå i dialog med offentligheden. Den kontakt har været nyttig også i det udenrigspolitiske arbejde. Ambassadernes vil fortsat være i dialog med offentligheden lokalt og i mere begrænset omfang støtte kulturelle aktiviteter, hvor det skønnes at give mening. Der er derfor i FFL16 afsat en mindre pulje til kulturprojekter i udviklingslandene. 2015-16 S 245 endeligt svar , S 245 endeligt svar Offentligt