Svar på spm. nr. S 30: Med udgangspunkt i John Hatties forskning, der påpeger, at der ingen dokumentation er for at lange skoledage giver bedre læring og i erfaringerne fra Norge (evaluering foretaget af Nova, 2013), der viser at svage elever er blevet dårlige efter indførelse af obligatorisk lektiehjælp (hvilket har betydet at ordningen nu er ophævet), vil ministeren så overveje at indkalde forligskredsen med henblik på at ophæve kravet om obligatorisk lektiehjælp?

13-10-2015
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Carolina Magdalene Maier (ALT) på spørgsmål af 6. oktober 2015 (nr. S 30)
”Med udgangspunkt i John Hatties forskning, der påpeger, at der ingen dokumentation er for at lange
skoledage giver bedre læring og i erfaringerne fra Norge (evaluering foretaget af Nova, 2013), der viser
at svage elever er blevet dårlige efter indførelse af obligatorisk lektiehjælp (hvilket har betydet at ord-
ningen nu er ophævet), vil ministeren så overveje at indkalde forligskredsen med henblik på at ophæve
kravet om obligatorisk lektiehjælp?”
Svar:
De lange skoledage giver ikke i sig selv bedre læring. Det handler om indholdet i skoledagen, og om at
den ekstra tid bruges til at understøtte og udvikle elevernes læring og trivsel.
Med folkeskolereformen har eleverne fået mere undervisningstid med flere timer i dansk og matematik,
engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse og flere timer i natur/teknologi og de prakti-
ske/musiske fag. Der er desuden afsat tid til understøttende undervisning, der giver skolerne bedre
muligheder for lokalt at løse en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, herunder
samarbejde med det omgivende samfund, bevægelse hver dag og faglig fordybelse og lektiehjælp. Hen-
sigten er at forbedre det faglige niveau og elevernes trivsel i folkeskolen, så alle elever udfordres fagligt
til at blive så dygtige, de kan.
Folkeskolereformen er blandt andet bygget op omkring John Hatties konklusioner om god undervis-
ning. Hattie peger i sin forskning på, at tid, hvor eleverne er engagerede, har en effekt på deres faglige
niveau1
. Derfor har eleverne med folkeskolereformen fået mere tid til at lære mere sammen med dygti-
ge lærere og pædagoger. I forhold til lektier peger Hattie på, at det er afgørende, at det gøres klart for
eleverne, hvad de præcis skal lære af lektierne. Og netop fokus på, hvad eleverne skal lære, er et centralt
element i reformen, hvor de Fælles Mål er forenklet og præciseret og gjort til læringsmål. Det skal være
med til at gøre det tydeligt for elever og forældre, hvad eleverne skal lære.
I den norske ordning omkring lektiehjælp var denne obligatorisk for skolerne at udbyde, men ikke at
deltage i, ligesom før valget (2015) i Danmark. Det betød, at især de mest udsatte børn ikke brugte det
norske tilbud. Noget af det første jeg gjorde, da jeg tiltrådte som minister for børn, undervisning og
ligestilling, var at underskrive en bekendtgørelse om ikrafttræden af de nye regler om lektiehjælp og
faglig fordybelse. Det har betydet, at lektiehjælp og faglig fordybelse fra skolestart i år har været en inte-
greret del af den samlede skoledag, som alle elever skal deltage i. Det, tror jeg, på sigt vil bidrage til, at vi
vil se en stigning i elevers faglige niveau.
Jeg har på den baggrund ingen planer om for nuværende at indkalde folkeskoleforligskredsen med hen-
blik på at ophæve kravet om obligatorisk lektiehjælp.
Ellen Trane Nørby
1 John Hattie (2009): Visible Learning
2015-16
S 30 endeligt svar
Offentligt