Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 33 92 33 20 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 33 32 06 55 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
Folketinget
Forsvarsudvalget
Christiansborg
1240 København K
6. maj 2015
Hermed sendes kommenteret høringsoversigt og høringsudtalelser vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (L 200).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Forsvarsudvalget 2015-16
L 9 Bilag 1
Offentligt


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 33 92 33 20 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 33 32 06 55 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Maj 2015
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
forslag til lov om ændring af lov om
Forsvarets Efterretningstjeneste
(Lovforslag L 200)
Et udkast til lovforslag har i perioden 10. april 2015 til 29. april 2015 været sendt i hø-
ring hos:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Centralfor-
eningen for Stampersonel, Danske Advokater, Danmarks Jurist- og Økonomforbund
(DJØF), Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Forsvarets Auditørfuldmægtige,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre (Naa-
lakkersuisut), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hærens Konstabel- og Kor-
poralforening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Offentligt Ansattes Organisationer, Politidirektørforeningen, Politifor-
bundet, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige by-
retspræsidenter, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspoliti-
et.
Heraf har Forsvarsministeriet modtaget høringsudtalelse fra følgende:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Centralforeningen af Stampersonel, Data-
tilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre, In-
stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret,
samtlige byretspræsidenter, Retspolitisk Forening og Rigsadvokaten.
Forsvarsministeriet har endvidere modtaget en udtalelse fra IT-Politisk Forening og
fra professor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet.
De modtagne udtalelser vedlægges.
Forsvarsudvalget 2015-16
L 9 Bilag 1
Offentligt
Side 2/8
Centralforeningen for Stampersonel har meddelt, at organisationen ikke har bemærk-
ninger til udkastet.
Datatilsynet har meddelt, at udkastet ikke giver anledning til bemærkninger.
Dommerfuldmægtigforeningen har meddelt, at foreningen ikke finder grundlag for at
udtale sig om lovforslaget.
Foreningen af Offentlige Anklagere har meddelt, at forslaget ikke giver anledning til nog-
le bemærkninger.
Færøernes Landsstyre har oplyst, at Landsstyret tager til efterretning, at lovforslaget
helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmo-
der herom, og har ikke andre bemærkninger.
KL har meddelt, at KL ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget.
Rigsadvokaten har oplyst, at han ikke har bemærkninger til lovudkastet.
Nedenfor vil Forsvarsministeriet omtale de væsentligste bemærkninger i de modtagne
høringsudtalelser og primært kommentere de punkter, der ikke er nærmere gennemgå-
et i lovforslagets bemærkninger.
1. Den Danske Dommerforenings høringsudtalelse er tiltrådt af præsidenterne for Vestre
og Østre Landsret og af Domstolsstyrelsen. Udtalelsen er tillige tiltrådt af byretspræsi-
denterne med den tilføjelse, at byretterne i den forbindelse går ud fra, at der er alene er
tale om en lovteknisk tilpasning til pasloven, og at de anførte kriterier i lovforslagets
bemærkninger for, hvornår indgreb kan tillades, fortsat er de samme.
Dommerforeningens udtalelse lyder således:
”Dommerforeningen vil på grund af forslagets politiske karakter ikke udtale sig om det
materielle sigte med forslaget, men har dog følgende bemærkninger:
Indgreb i meddelelseshemmeligheden mod i Danmark hjemmehørende personer, der
opholder sig i udlandet, skal efter lovudkastet ske ved retskendelse. Fristen for indgreb
er i udkastets § 3 a, stk. 3, sat til 8 uger. I bemærkningerne redegøres der nærmere
Side 3/8
for, at indgrebet foreslås længere end det tilsvarende indgreb i meddelelseshemmelig-
heden efter retsplejelovens § 783, stk. 3, som er 4 uger. De hensyn, der taler for en
længere frist, kan imidlertid også gøre sig gældende ved indenlandske aflytninger, hvor-
for fristen i forslaget bør ændres til 4 uger.
Efter lovudkastets § 1 kan indgrebet foretages, når “der er bestemte grunde til at for-
mode, at den pågældende deltager i aktiviteter... der kan indebære eller forøge..” Efter
bemærkningerne til lovudkastet sigtes der hermed til et lavere og mere fremrykket mis-
tankegrundlag end det, der bl.a. fremgår af retsplejelovens § 781 om indgreb i medde-
lelseshemmeligheden.
Det mistankegrundlag, der opereres med i lovudkastet, synes at være det samme mis-
tankegrundlag som i den netop ikrafttrådte bestemmelse i paslovens § 2, stk. 1, (L 99).
Hvis dette er rigtigt, skal Dommerforeningen foreslå, at man i lovudkastet vælger den
samme formulering som i pasloven og i stedet for at anvende begrebet “bestemte grun-
de til at formode” anvender “grund til at antage”. Er der derimod tale om et andet mis-
tankegrundlag end i pasloven, skal Dommerforeningen anmode om, at der i bemærk-
ningerne redegøres for denne forskel, idet paslovens mistankegrundlag under alle om-
stændigheder bør omtales.”
I bemærkningerne i lovudkastet til § 3 a, stk. 3, er anført følgende:
”Bestemmelsen i stk. 3 svarer til retsplejelovens § 783, stk. 3, bortset fra at det maksi-
male tidsrum for indgrebet er længere end efter retsplejeloven (op til 8 uger i stedet for
4 uger) og ved forlængelse højst 8 uger ad gangen mod 4 uger efter retsplejeloven.
Dette skal ses i lyset af, at der er tale om efterretningsmæssig indhentning af oplysnin-
ger i en tidlig fase for at søge nærmere at klarlægge karakteren af den pågældendes
aktiviteter i udlandet. Hertil kommer, at det normalt af tekniske grunde tager længere
tid for FE at etablere den konkrete indhentning i forhold til den pågældende end ved
traditionelle telefonaflytninger. Endvidere kan nævnes, at der ofte vil være længere pe-
rioder, hvor den pågældende i udlandet ikke benytter elektroniske kommunikationsmid-
ler, hvis vedkommende f.eks. opholder sig i et konfliktområde, ligesom der kan være
behov for at dekryptere kommunikationen.”
I anledning af Dommerforeningens udtalelse er følgende afsnit tilføjet i bemærkninger-
ne:
Side 4/8
”Det skal dog samtidig understreges, at fristen efter bestemmelsen skal være så kort
som mulig, og at de 8 uger således er det maksimale tidsrum for indgrebet ved hver
kendelse. Retten kan således f.eks. fastsætte fristen til 4 uger.”
Med hensyn til betingelserne for at foretage målrettet indhentning af oplysninger mod
bestemte personer kan anføres, at den foreslåede bestemmelse på en række punkter
adskiller sig fra bestemmelsen i pasloven om bl.a. inddragelse af et pas. Betingelserne
herfor lyder således (§ 2, stk. 1, nr. 4): ”… når der er grund til at antage, at den pågæl-
dende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller
forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel
mod den offentlige orden.”
Som det fremgår, har den foreslåede bestemmelse i FE-lovforslaget et mere begrænset
og snævert anvendelsesområde, således som dette nærmere er beskrevet i bemærknin-
gerne til § 3, stk. 3, med angivelse af de tilfælde, hvor kriteriet i almindelighed anses for
at være opfyldt. Dette er baggrunden for i bestemmelsen at anvende formuleringen
”bestemte grunde” og dernæst at anvende ordet ”formode” i stedet for ”antage” for at
give bestemmelsen det tilsigtede anvendelsesområde på en mere præcis, dækkende og
relevant måde.
Herefter lyder begrundelsen for det valgte kriterium i bemærkningerne til § 3, stk. 3, så-
ledes, idet sidste punktum om forholdet til kriteriet i pasloven er indsat i anledning af
Dommerforeningens høringsudtalelse:
”Det bemærkes, at kriteriet ”bestemte grunde til at formode” ikke anvendes i retspleje-
lovens regler om strafferetsplejen og derved er med til at angive, at bestemmelsens an-
vendelsesområde gælder for en tidlig efterretningsmæssig fase, hvor betingelserne for
indhentning af en retskendelse til indgreb i meddelelseshemmeligheden i medfør af
retsplejelovens regler ikke er opfyldt. Formuleringen ”bestemte grunde” henviser navnlig
til de tilfælde, der er beskrevet ovenfor, og ordet ”formode” angiver en lempeligere be-
tingelse (lavere tærskel) for indgrebet end ordet ”antage”, der anvendes i retsplejelo-
ven. I forhold til kriteriet i pasloven (lov nr. 176 af 24. februar 2015 § 2, stk. 1, nr. 4)
om inddragelse af pas – ”grund til at antage” – er der således med dette lovforslags kri-
terium – ”bestemte grunde til at formode” – foretaget en skærpelse af første del af kri-
teriet og en mindre svækkelse af anden del af kriteriet.
Side 5/8
2. I Advokatrådets høringsudtalelse anføres, at udtrykket ”metoder” forekommer uklart i
følgende sætning i bemærkningerne til § 3 a: ”FE vil ikke være forpligtet til at oplyse
retten og den beskikkede advokat om en oplysnings ophav (kildens identitet/metoder).”
I den anledning er ordet ”metoder” ændret til: ”indhentningsmetoder” i bemærkninger-
ne til bestemmelsen.
I høringsudtalelsen anføres endvidere, at det forekommer uklart, når det i bemærknin-
gerne til § 3 a, stk. 1, 3. pkt., anføres, at det ikke er et krav, at personens fulde navn
m.v. kan angives, idet det i den forbindelse er afgørende, at den pågældende er identi-
ficeret på en sådan måde, at der ikke er tvivl om, over for hvem indgrebet må iværk-
sættes.
Hertil kan bemærkes, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor det må lægges til grund
eller ikke med den fornødne sikkerhed kan afvises, at den pågældende person er en i
Danmark hjemmehørende person, men hvor der (endnu) ikke foreligger fulde identifika-
tionsoplysninger om den pågældende i form af cpr. nr. eller tilsvarende identifikation.
3. I høringsudtalelsen fra Institut for Menneskerettigheder anbefales, at tilsynets kon-
trolbeføjelser tydeliggøres, at tilsynet tilføres de fornødne ressourcer, og at underret-
ningsbestemmelsen i lovforslagets § 3 a, stk. 4, også omfatter tilsynet.
I den forbindelse kan henvises til følgende afsnit i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger pkt. 1.2: ”Samtidig skal der fortsat være den fornødne kontrol med FE’s behandling
og videregivelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer. Oplysninger,
der indhentes som følge af den nye bestemmelse, vil således blive omfattet af den kon-
trol, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i dag udfører i forhold til FE.”
Endvidere kan der henvises til de specielle bemærkninger vedrørende tilsynets beføjel-
ser: ”Tilsynet med Efterretningstjenesterne har særlige beføjelser i relation til borgeren i
medfør af FE-loven. En i Danmark hjemmehørende person kan således anmode tilsynet
om at undersøge, om tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende,
dvs. i strid med reglerne i FE-lovens §§ 3-8. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og
giver herefter den pågældende meddelelse herom, jf. FE-lovens §§ 10 og 15.”
I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5 anføres, at tilsynets virksomhed udvides
til også at omfatte den behandling af oplysninger, som FE foretager efter lovforslaget,
med en skønnet årlig merudgift på 2,5 mio. kr. til følge.
Side 6/8
Med hensyn til underretningsbestemmelsen bemærkes, at det følger af sagens natur, at
en meddelelse til Forsvarsministeriet fra retten om, at et indgreb ikke burde have været
foretaget, vil blive videregivet til tilsynet.
Med hensyn til anmodningen om nærmere at præcisere udtrykket ”Danmark og danske
interesser” er dette i lovforslagets bemærkninger til § 3, stk. 3, udbygget, således at det
angives på følgende måde: ”I overensstemmelse med FE-lovens § 1 indhenter FE oplys-
ninger om forhold i udlandet bl.a. med henblik på at forebygge og modvirke trusler mod
Danmark og danske interesser, herunder danske enheder og observatører i udlandet og
andre, som er udsendt til løsning af internationale opgaver, samt danske interesser i ud-
landet i øvrigt.”
Endelig med hensyn til anbefalingen om at skærpe mistankekravet til for eksempel ”be-
stemte grunde til at antage” kan Forsvarsministeriet ikke støtte dette, idet kravet i givet
fald ville svare til mistankekravet i retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshem-
meligheden (retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1).
4. I høringsudtalelsen fra Justitia anføres, at ved at afskære den beskikkede advokat fra
at få udleveret det af FE tilvejebragte materiale inden retsmødet, afskærer man samtidig
denne fra at kunne forberede et tilstrækkeligt behørigt forsvar, og at det er uvist, hvor-
dan det i praksis vil foregå, når den beskikkede advokat gøres ”bekendt med” materia-
let.
I den anledning er i bemærkningerne til § 3 c tilføjet følgende pkt.: ”Advokaten vil såle-
des få den fornødne tid til at læse materialet, inden retsmødet begynder, men har ikke
en adgang til at tage materialet med sig efter retsmødets afslutning.”
I høringsudtalelsen anbefales, at der ikke skal være en adgang for FE til at foretage ind-
greb i meddelelseshemmeligheden i en situation, hvor PET har indledt en undersøgelse
af en person hjemmehørende i Danmark, men ikke har tilstrækkeligt mistankegrundlag
for at opnå en retskendelse til indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Forsvarsministeriet kan ikke støtte denne anbefaling, idet en sådan ordning i givet fald
ville svække formålet med og værdien af den foreslåede adgang for FE til målrettet at
indhente oplysninger om bestemte personer i udlandet i en tidlig efterretningsmæssig
fase.
Side 7/8
Forsvarsministeriet kan heller ikke støtte forslaget om, at der indsættes en bestemmel-
se, hvorefter en person, der har været udsat for indgreb i meddelelseshemmeligheden,
som udgangspunkt efterfølgende orienteres herom, medmindre det kan godtgøres over
for domstolene, at en sådan orientering medfører en fare for statens sikkerhed eller af-
sløring af FE’s arbejdsmetoder.
Dette skyldes navnlig de særlige fortrolighedskrav, der generelt gør sig gældende for
FE’s opgavevaretagelse, således som det er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, og
som de foreslåede regler i det nye kapitel 2 a i FE-loven tager højde for. Endvidere vil
ordningen stride mod FE-lovens regler (kapitel 6), hvorefter en borger i almindelighed
ikke har ret til indsigt i oplysninger, som FE behandler om vedkommende, eller ret til
indsigt i, om tjenesten behandler oplysninger om vedkommende.
5. Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at såfremt der afsiges kendelse på
grupper af personer, er det reelt ikke muligt at sikre, om der fortsat er grundlag for at
opretholde kendelsen i forhold til den enkelte person.
Hertil bemærkes, at der efter lovforslaget ikke kan afsiges kendelse på grupper af per-
soner, men kun for så vidt angår enkeltpersoner, der er identificeret på en sådan måde,
at der ikke er tvivl om, over for hvem indgrebet må iværksættes.
Med hensyn til Landsforeningens forslag om at begrænse det maksimale tidsrum for
indgrebet til 4 uger henvises til pkt. 1 ovenfor.
6. Med hensyn til høringsudtalelsen fra Retspolitisk Forening bemærkes, at det ikke er
korrekt, når det anføres, at lovforslagets indgrebsbetingelser som det ene yderpunkt er
de lempeligste i forhold til anden lovgivning.
Der er heller ikke korrekt, at bevisbyrden er vendt om, således at det er den beskikkede
advokat, der skal bevise, at der ikke foreligger ”bestemte grunde” til den formodning,
der kræves efter bestemmelsen.
7. I den modtagne skrivelse fra IT-Politisk Forening anbefales, at det præciseres, hvor-
vidt søgning i rådata er omfattet af den nye bestemmelse.
Hertil kan oplyses, at FE efter indhentet retskendelse kan foretage målrettet søgning
vedrørende en bestemt person i rådata med henblik på at fremfinde eventuelle oplys-
Side 8/8
ninger om den pågældende i disse data. Som beskrevet i bemærkningerne til FE-loven
er det kendetegnende for rådata, at det ikke er muligt at afgøre, hvilke oplysninger der
måtte ligge gemt i disse data, før de udsættes for bearbejdning, herunder om nødven-
digt dekrypteres og oversættes.
Med hensyn til adgangen til at behandle oplysninger indhentet som tilfældighedsfund
kan oplyses, at dette spørgsmål skal afgøres efter de gældende bestemmelser i FE-
loven, og at der således er en adgang hertil, såfremt lovens betingelser i navnlig §§ 4, 6
og 7 er opfyldt.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en kendelse om indgreb i meddelelseshemmelig-
heden giver adgang til at rette henvendelse til et teleselskab om oplysninger om den
person, som kendelsen vedrører, kan dette spørgsmål besvares bekræftende.
For så vidt angår det rejste spørgsmål om, hvorvidt tilsynet vil få kendskab til, om en
oplysning hidrører fra anvendelsen af den nye bestemmelse i § 3, stk. 3, kan det oply-
ses, at tilsynet hos FE kan kræve enhver oplysning og alt materiale, der er af betydning
for dets virksomhed, jf. FE-lovens § 17. Endvidere gælder, at tilsynet på egen hånd kan
foretage søgninger i FE’s IT-systemer og dermed har en fuldstændig adgang til at få op-
lyst, om en oplysning hidrører fra den nye lovbestemmelse. Oplysninger, der indhentes
som følge af denne bestemmelse, vil således blive omfattet af den kontrol, som tilsynet
udfører i forhold til FE.


Forsvarsudvalget 2015-16
L 9 Bilag 1
Offentligt