Svar på spm. nr. S 134: Hvad er ministerens holdning til henvendelsen af 9. september 2015 fra en gruppe af forældre til børn med handicap i Odense Kommune (SOU alm. del – bilag 41), der spørger, hvor de skal henvende sig, »når Odense Kommune hverken overholder serviceloven, forvaltningsloven eller retssikkerhedsloven«?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 134.docx

https://www.ft.dk/samling/20142/spoergsmaal/S134/svar/1263750/1547102.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Jakob Sølvhøj (EL) har d. 10.09.2015 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 134 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 134:
Hvad er ministerens holdning til henvendelsen af 9. september 2015 fra
en gruppe af forældre til børn med handicap i Odense Kommune (SOU
alm. del – bilag 41), der spørger, hvor de skal henvende sig, »når Oden-
se Kommune hverken overholder serviceloven, forvaltningsloven eller
retssikkerhedsloven«?
Svar:
Det gør naturligvis indtryk på mig, når en så stor forældregruppe samstemmende be-
skriver deres oplevelse af forvaltningen i deres kommune så negativt, som det er til-
fældet her.
Jeg har derfor besluttet at oversende forældregruppens henvendelse til statsforvalt-
ningen, der fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt
gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen får herved mulighed for at tage
stilling til, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.
Jeg læser også henvendelsen fra forældregruppen således, at denne sag ikke kun
handler om overholdelse af lovgivning, men også om dialogen og samarbejdet mellem
forældrene og kommunen. I mine øjne er det centralt, at en kommune bestræber sig
på at have et godt samarbejde med de borgere, som har behov for hjælp. Jeg går
derfor også ud fra, at en henvendelse som denne fra en stor gruppe af borgere, bety-
der at kommunen selv overvejer, hvad der kan gøres for at forbedre samarbejdet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2015 - 6318
Doknr.
264273
Dato
17-09-2015
2014-15 (2. samling)
S 134 endeligt svar
Offentligt