Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Ændringsforslag til L 196.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L196/bilag/7/1531058.pdf
”Ændringsforslag til Lov om ansættelsesklausuler Til § 4 1) I stk. 1, 2. pkt. ændres ordene ”indgået efter stk. 2 eller stk. 3” til: ”efter 1. pkt”. [Teknisk korrektion] Til § 5 2) Nr. 6, affattes således: ”6) skriftligt får udleveret oplysningerne om forholdene i nr. 1-5.” [Præcisering] Til § 6 3) Stk. 1, nr. 5, affattes således: ”5) lønmodtageren skriftligt får udleveret oplysningerne om forholdene i nr. 1-4.” [Præcisering] Til § 8 4) I stk. 5 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: ”Tabsbegrænsningspligten omfatter ikke engangsbeløbet efter stk. 3.” [Teknisk korrektion] Til § 9 5) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter ”3. til” ordene: ”og med”. [Præcisering] 6) I stk. 2, ændres ordrene ”har påtaget sig” til: ”får”. [Præcisering] 7) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke: ”Stk. 4. Lønmodtagerens ret til kompensation efter stk. 1 bortfalder, såfremt lønmodtageren ikke aktivt søger at finde andet passende arbejde og ikke opfylder sin tabsbegrænsningspligt. Tabsbegrænsningspligten omfatter ikke engangsbeløbet efter stk. 2.” [Teknisk korrektion] Til § 11 Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 196 Bilag 7 Offentligt 8) I stk. 1 indsættes efter ”§ 8, stk. 3” ordene: ”, og § 9, stk. 2”. [Teknisk korrektion] Til § 12 9) I stk. 2 udgår: ”, jf. dog stk. 3 og 4”. [Teknisk korrektion] Til § 14 10) Efter nr. 1, indsættes som nyt nummer: ”2. I § 21 udgår ordene: ”, jf. dog § 18, stk. 5 og § 18 a, stk. 6” [Teknisk korrektion] Bemærkninger Til nr. 1 Med ændringen justeres henvisningen i bestemmelsen, således, at det tydeligt fremgår, at en afgrænset lønmodtagergruppe ikke kan omfattes af muligheden for at indgå en aftale om en jobklausul efter § 4, stk. 1, 1. pkt. Til nr. 2 Der er med ændringen tale om en præcisering af lovteksten, som skal sikre, at det tydeligt fremgår, hvilke oplysninger en arbejdsgiver skal give lønmodtageren skriftligt i forbindelse med indgåelsen af en aftale om en konkurrenceklausul. Til nr. 3 Der er med ændringen tale om en præcisering af lovteksten, som skal sikre, at det tydeligt fremgår, hvilke oplysninger en arbejdsgiver skal give lønmodtageren skriftligt i forbindelse med indgåelsen af en aftale om en kundeklausul. Til nr. 4 Med ændringen præciseres det i lovteksten, at engangsbeløbet ikke fortabes såfremt en lønmodtager, som er omfattet af en konkurrenceklausul eller en kundeklausul, ikke kan opfylde sin tabsbegrænsningsforpligtelse. Forholdet er beskrevet nærmere i bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 5, hvortil der henvises. Til nr. 5 Ændringen er en konsekvensrettelse, som medvirker, at ordlyden af bestemmelsen bliver enslydende med andre tilsvarende formuleringer i lovforslaget, som fx i § 8, stk. 2, 2. pkt. Til nr. 6 Der er tale om en konsekvensrettelse således, at formuleringerne angående andet passende arbejde bliver enslydende gennem lovforslaget. Formuleringen følger fx af § 8, stk. 3. Til nr. 7 Det præciseres i lovteksten, at tabsbegrænsningspligten også gælder ved kombinerede ansættelsesklausuler. Dette er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, idet en kombineret ansættelsesklausul består af en konkurrenceklausul og en kundeklausul. Betingelserne for begge de to typer af klausuler skal være opfyldt for at en kombineret ansættelsesklausul er gyldig. Der kan i det hele henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 5, hvor tabsbegrænsningspligten beskrives. Til nr. 8 Der er tale om en konsekvensrettelse, som skal sikre en entydig formulering af bestemmelserne angående engangsbeløbet. Der skal således ikke blot være en henvisning til engangsbeløbet, som nævnes i § 8, stk. 3, men også være en henvisning til engangsbeløbet for de kombinerede ansættelsesklausuler efter § 9, stk. 2. Til nr. 9 Med ændringen udgår henvisningen til stk. 3 og 4, idet den er lovteknisk overflødig. Til nr. 10 Med ændringen sker der en konsekvensrettelse af ordlyden i funktionærlovens § 21, som henviser til to bestemmelser (§§ 18 og 18 a), som ophæves med lovforslagets § 14, stk. 1.
Oversendelsesbrev til BEU ang. ænringsforslag til L 196.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L196/bilag/7/1531057.pdf
Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 01 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 EAN 5798000398566 19. maj 2015 J.nr. 2014-3715 Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering ændringsforslag til lov- forslag L 196 – lov om ansættelsesklausuler som følge af lovtekniske bemærknin- ger fra Folketingets Lovsekretariat. Ændringerne er alene af teknisk og præciserende karakter. En henvisning justeres i § 4. I ændringerne af §§ 5 og 6 præciseres det, at lønmodtageren skriftligt skal have ud- leveret oplysninger om forholdene, der er nævnt i de to bestemmelser med henblik på at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilke oplysninger der skal udleveres til lønmodtageren. I § 8 og § 9 præciseres det, at lønmodtagerens tabsbegrænsningspligt ikke får be- tydning for retten til engangsbeløb. I § 9 indskrives det tydeligere, at tabsbegræns- ningspligten også gælder for de såkaldte kombinerede klausuler. Ordlyden af § 9 justeres desuden sprogligt. I § 11, stk. 1 indsættes en henvisning, og i § 12 udgår en henvisning, som er over- flødig. I § 14 indsættes en ændring af funktionærlovens § 21, som indeholder en henvis- ning til funktionærlovens §§ 18 og 18 a, som ophæves med lovforslaget. Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2015 og 1. behandlet den 8. maj 2015. Lov- forslaget forventes 2. behandlet den 2. juni 2015 og 3. behandlet den 4. juni 2015. Venlig hilsen Henrik Dam Kristensen Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 196 Bilag 7 Offentligt