Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. april 2015

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. april 2015
Forslag
til
Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
(forbrugerklageloven)1)
Kapitel 1
Lovens formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Formålet med loven er at fastlægge rammerne for al-
ternativ tvistløsning i forbrugerforhold og at sikre forbruge-
re, som klager over erhvervsdrivende, adgang til en effektiv
og smidig klagesagsbehandling.
§ 2. Loven omfatter tvister, der udspringer af en aftale
indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende i for-
bindelse med køb af en vare eller en tjenesteydelse.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på
1) sundhedsydelser,
2) uddannelser udbudt af det offentlige,
3) tvister, der er afgjort ved endelig dom, gyldig bindende
voldgift eller retsforlig, og
4) køb af fast ejendom.
§ 3. I denne lov forstås ved:
1) Alternativ tvistløsning: En udenretslig tvistløsning, der
opfylder lovens krav.
2) Alternativt tvistløsningsorgan: Et udenretsligt kla-
georgan, som er omfattet af loven, og som er defineret i
nr. 3-5.
3) Lovbestemt alternativt tvistløsningsorgan: Et kla-
georgan, der er oprettet efter anden lovgivning end
denne lov, og som behandler civilretlige tvister.
4) Godkendt privat tvistløsningsorgan: Et privat klage- el-
ler ankenævn, der er godkendt efter denne lov.
5) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som tvistløsnings-
organ: Den tvistløsning, som Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen gennemfører, når den foretager mediation
efter denne lov.
6) Mediation: En alternativ tvistløsning, hvor parterne
bringes sammen med det formål at opnå en mindelig
løsning, uden at der træffes en afgørelse i sagen.
7) Onlineplatformen: Den europæiske platform for online
tvistløsning, som er reguleret i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013
om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på
forbrugerområdet.
Kapitel 2
Information til forbrugere
§ 4. Erhvervsdrivende skal give forbrugerne information
om det alternative tvistløsningsorgan, jf. stk. 3, hvortil for-
brugeren kan indbringe en tvist mellem den erhvervsdriven-
de og forbrugeren. Informationen skal indeholde oplysnin-
ger om tvistløsningsorganets adresse og hjemmeside. Infor-
mationen skal være klar, forståelig og lettilgængelig på den
erhvervsdrivendes hjemmeside, hvis en sådan findes, og,
hvis det er relevant, i de generelle aftalevilkår.
Stk. 2. Opstår der en tvist mellem en forbruger og en er-
hvervsdrivende, og afviser den erhvervsdrivende helt eller
delvis forbrugerens krav, skal den erhvervsdrivende give
samme information til forbrugeren som efter stk. 1, 1. pkt.
Informationen skal gives skriftligt på papir eller andet varigt
medie.
Stk. 3. Erhvervs- og Vækstministeriet udarbejder en liste
over de alternative tvistløsningsorganer, der er omfattet af
loven, og som skal anmeldes til Europa-Kommissionen, jf.
artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ATB
på forbrugerområdet.
§ 5. En erhvervsdrivende, som sælger varer og tjeneste-
ydelser til forbrugere via internettet og på netbaserede mar-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i
forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på
forbrugerområdet), EU-Tidende 2013, nr. L 165, side 63.
Til lovforslag nr. L 118 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 14/11801
AX017366
kedspladser, skal klart og tydeligt indsætte et elektronisk
link til onlineplatformen på sin hjemmeside og skal derud-
over angive sin e-mailadresse. Erhvervsdrivende skal samti-
dig oplyse forbrugerne om, at onlineplatformen kan anven-
des i forbindelse med behandling af en klage. Informationen
skal gives på den erhvervsdrivendes hjemmeside.
Stk. 2. Fremsætter en erhvervsdrivende et tilbud til en for-
bruger i en e-mail, skal e-mailen indeholde et link til online-
platformen. Hvis det er relevant, skal oplysningerne også
være tilgængelige i de skriftlige aftalevilkår mellem den er-
hvervsdrivende og forbrugeren.
Kapitel 3
Godkendte private tvistløsningsorganer
§ 6. Erhvervs- og vækstministeren kan godkende oprettel-
sen af og vedtægterne for private tvistløsningsorganer, som
omfatter bestemte brancher eller andre afgrænsede områder.
Stk. 2. Et privat tvistløsningsorgan kan alene godkendes,
hvis tvistløsningsorganets vedtægter indeholder bestemmel-
ser om organets sammensætning og sagsbehandling, som er
betryggende for parterne, samt bestemmelser om sagkund-
skab, uafhængighed, habilitet, gebyrer og omkostninger. Det
er endvidere en betingelse for godkendelse, at tvistløsnings-
organets formand og eventuelle næstformænd er dommere.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om betingelserne for godkendelse efter stk. 1,
herunder betingelser for, at private tvistløsningsorganer kan
anvende mediation i forbindelse med klagesagsbehandlin-
gen. Ministeren kan endvidere tidsbegrænse eller tilbagekal-
de en godkendelse, hvis betingelserne herfor ikke længere
skønnes at være til stede. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om klagegebyrer og regler om, at en er-
hvervsdrivende skal betale et beløb til et godkendt privat
tvistløsningsorgan til dækning af organets udgifter til sagens
behandling, hvis forbrugeren får medhold i klagen eller sag-
en forliges. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
erhvervsdrivende, der ikke bidrager til organets drift, skal
betale et højere beløb end erhvervsdrivende, der bidrager til
organets drift.
§ 7. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan fungere som
sekretariat for godkendte private tvistløsningsorganer og op-
pebære indtægter herved.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler for den i stk. 1 nævnte funktion.
Kapitel 4
Lovbestemte alternative tvistløsningsorganer
§ 8. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling
med den relevante ressortminister fastsætte regler om sags-
behandling, som lovbestemte alternative tvistløsningsorga-
ner skal overholde for at kunne anmeldes til Europa-Kom-
missionen, jf. § 4, stk. 3.
Kapitel 5
Mediation i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
§ 9. Forbrugere kan indbringe klager, der udspringer af en
aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende om køb
af en vare eller en tjenesteydelse, for Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, jf. dog § 13, stk. 2, 1. pkt., og § 16.
§ 10. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal foretage
mediation i klager, der indbringes for styrelsen, jf. § 9. Me-
diationen skal foretages på grundlag af parternes egne oplys-
ninger. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i mediatio-
nen lægge særlig vægt på at vejlede parterne om de generel-
le regler på området og at vejlede parterne om Forbrugerkla-
genævnets praksis.
§ 11. Konstaterer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på
baggrund af mediationen, at muligheden for at nå frem til en
mindelig løsning ikke er til stede, skal parterne underrettes
om, at sagen afsluttes, jf. dog § 18, stk. 1. Forbrugeren skal
samtidig orienteres om muligheden for at indbringe sagen
for Forbrugerklagenævnet, jf. § 19.
§ 12. Forbrugeren skal betale et gebyr for mediationen i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Gebyret tilbagebetales
ikke, medmindre sagen afvises efter § 16.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om størrelsen og betalingen, herunder om obli-
gatorisk elektronisk indbetaling, af det i stk. 1 nævnte gebyr.
§ 13. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed
efter denne lov.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at klagen ikke kan indbringes for Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, når prisen for varen eller tjenesteydelsen
ligger under eller over en bestemt grænse. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen kan i særlige tilfælde se bort fra den fast-
satte undergrænse.
Kapitel 6
Fælles procedureregler for godkendte private
tvistløsningsorganer og mediation i Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Behandling af klager
§ 14. Godkendte private tvistløsningsorganer eller Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen skal behandle klager efter
denne lov over erhvervsdrivende, der er etableret i Dan-
mark. En klage mod en erhvervsdrivende, der er etableret i
udlandet, kan behandles, hvis sagen har større tilknytning til
Danmark end til etableringslandet, eller hvis parterne er eni-
ge herom.
Stk. 2. En klage over en erhvervsdrivende, der er etableret
såvel i Danmark som i et eller flere andre lande, kan afvises,
hvis sagen har en større tilknytning til et andet land.
Stk. 3. Aftaler om, at tvister skal behandles ved voldgift
eller andet særligt forum, udelukker ikke, at klagen kan ind-
gives til et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen.
2
§ 15. Så længe en klagesag verserer for et godkendt privat
tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om
de spørgsmål, som klagen omfatter.
Stk. 2. Er en sag anlagt ved domstolene, og ønsker forbru-
geren den indbragt for et godkendt privat tvistløsningsorgan
eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hæver retten sag-
en og sender den til det relevante tvistløsningsorgan eller til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, medmindre det må an-
ses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold
i klagen, eller sagen ikke skønnes egnet til behandling ved
tvistløsningsorganet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen.
Stk. 3. Er en sag rejst ved voldgift eller andet særligt fo-
rum, og ønsker forbrugeren at indbringe den for et godkendt
privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen, skal sagen udsættes, indtil den er behandlet af det
godkendte private tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen.
Afvisning
§ 16. Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen skal afvise at behandle en kla-
ge, hvis klagen hører under, er under behandling ved eller
har været behandlet af et andet privat tvistløsningsorgan, et
lovbestemt alternativt tvistløsningsorgan, som er anmeldt til
Europa-Kommmissionen, et udenlandsk tvistløsningsorgan,
som er anmeldt til Europa-Kommissionen, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen eller en domstol.
Stk. 2. Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen kan afvise at behandle en
klage, hvis
1) forbrugeren ikke forudgående har reklameret over for
den erhvervsdrivende,
2) klagen er useriøs eller unødig,
3) prisen for varen eller tjenesteydelsen ligger under eller
over en bestemt grænse fastsat af erhvervs- og vækst-
ministeren efter § 6, stk. 3, eller § 13, stk. 2, 1. pkt., jf.
dog § 13, stk. 2, 2. pkt.,
4) klagen ikke skønnes egnet til behandling ved et god-
kendt privat tvistløsningsorgan eller i Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen eller
5) behandlingen af klagen i alvorlig grad vil hindre det
godkendte private tvistløsningsorgan eller Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen i at fungere effektivt.
Sagsbehandlingsfrister
§ 17. Er det åbenbart, at klagen ikke kan behandles af et
godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, skal tvistløsningsorganet eller Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen afvise klagen senest 3 uger ef-
ter modtagelsen. I andre tilfælde skal tvistløsningsorganet
eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afvise sagen hur-
tigst muligt.
Stk. 2. Afvisning efter stk. 1 skal ledsages af en begrundet
redegørelse for afvisningen og sendes til begge parter. For-
brugeren skal samtidig oplyses om muligheden for at ind-
bringe sagen for domstolene.
§ 18. Mediationen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
eller ved godkendte private tvistløsningsorganer, der er god-
kendt til at anvende mediation, skal afsluttes inden 90 dage
fra det tidspunkt, hvor parterne har haft lejlighed til at afgive
deres bemærkninger.
Stk. 2. Godkendte private tvistløsningsorganer, der ikke
anvender mediation, skal afgøre en klage inden 90 dage fra
det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan et godkendt privat tvistløs-
ningsorgan eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for-
længe tidsfristerne efter stk. 1 eller 2. Tvistløsningsorganet
eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i disse tilfæl-
de informere parterne om, at tidsfristen forlænges, og samti-
dig oplyse, hvornår sagen kan forventes henholdsvis afgjort
eller afsluttet.
Stk. 4. Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i særlige tilfælde ud-
sætte behandlingen af en sag. Tvistløsningsorganet eller
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i disse tilfælde in-
formere parterne om, på hvilken baggrund sagen udsættes,
og, om muligt, hvornår en fortsættelse af sagens behandling
kan forventes.
Kapitel 7
Forbrugerklagenævnet
Klager til Forbrugerklagenævnet
§ 19. Forbrugere kan indbringe klager, der udspringer af
en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende om
køb af en vare en eller tjenesteydelse, for Forbrugerklagen-
ævnet, jf. § 20.
Stk. 2. Er der ikke fundet en mindelig løsning ved media-
tionen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og ønsker for-
brugeren at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet, skal
dette ske, senest 4 uger efter at Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen har meddelt parterne, at sagen er afsluttet.
§ 20. Forbrugerklagenævnet kan behandle en klage, når
1) der ikke er fundet en mindelig løsning ved mediationen
i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. kapitel 5, og
2) prisen for varen eller tjenesteydelsen ligger under eller
over bestemte grænser fastsat af erhvervs- og vækstmi-
nisteren, jf. § 22, stk. 2.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2, kan Forbrugerklagenævnet be-
handle klager, der forelægges for nævnet på Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens initiativ, jf. § 22, stk. 3.
§ 21. Forbrugerklagenævnet træffer afgørelse i klager,
som indbringes for nævnet.
Stk. 2. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis kla-
gen er omfattet af § 16. Nævnet kan endvidere afvise at be-
handle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke
kan gives forbrugeren medhold i klagen.
Stk. 3. Nævnet kan bemyndige sekretariatet, jf. § 24, til at
træffe de i stk. 2 nævnte afgørelser.
§ 22. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler for
nævnets virksomhed, herunder regler om etablering af et
3
forretningsudvalg for nævnet og regler om forretningsudval-
gets virke.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at klager, hvor prisen for varen eller tjenesteydelsen lig-
ger under eller over en bestemt grænse, ikke kan indbringes
for Forbrugerklagenævnet.
Stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i særlige
tilfælde se bort fra den fastsatte undergrænse som nævnt i
stk. 2.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i særlige
tilfælde undlade at opkræve gebyrer, der skal betales af for-
brugeren eller den erhvervsdrivende for sagens behandling
ved Forbrugerklagenævnet, jf. §§ 27 og 28. Uanset bestem-
melsen i 1. pkt. opkræver Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen et gebyr af den erhvervsdrivende, hvis der indgås forlig
til forbrugerens fordel.
§ 23. Betegnelsen Forbrugerklagenævnet er forbeholdt
det nævn, som er omhandlet i nærværende kapitel.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler,
der forbyder andre tvistløsningsorganer at anvende betegnel-
ser, der kan forveksles med den i stk. 1 anførte betegnelse.
Sekretariat for Forbrugerklagenævnet
§ 24. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat
for Forbrugerklagenævnet.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder er-
hvervslivet og forbrugerne med henblik på at forebygge kla-
gesager og bistår erhvervslivet i forbindelse med oprettelse
af godkendte private tvistløsningsorganer.
Forbrugerklagenævnets sammensætning
§ 25. Forbrugerklagenævnet består af 1 formand og
mindst 1 næstformand og repræsentanter for forbrugerinte-
resser og erhvervsinteresser.
Stk. 2. Nævnets medlemmer udnævnes af erhvervs- og
vækstministeren. Formanden og næstformanden skal være
dommere og kan være dommere fra de overordnede retter.
Repræsentanterne for forbrugerinteresser og erhvervsinte-
resser udnævnes efter indstilling fra forbrugernes og er-
hvervslivets organisationer.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om nævnets sam-
mensætning og om antallet af repræsentanter og deres ud-
nævnelsesperiode.
§ 26. Formanden eller næstformanden deltager ved For-
brugerklagenævnets behandling af en klage. Endvidere del-
tager mindst to medlemmer valgt blandt repræsentanterne
for forbrugerinteresser og erhvervsinteresser, således at dis-
se er ligeligt repræsenteret.
Gebyrer og omkostninger ved Forbrugerklagenævnet
§ 27. Forbrugeren skal betale et gebyr for behandling af
en klage ved Forbrugerklagenævnet.
Stk. 2. Gebyret i stk. 1 tilbagebetales til forbrugeren, hvis
1) forbrugeren får medhold i klagen,
2) sagen forliges,
3) sagen afvises som uegnet til behandling ved Forbruger-
klagenævnet, jf. § 21, stk. 2, 1. pkt., eller
4) sagen afvises, fordi den ikke er omfattet af Forbruger-
klagenævnets kompetence, jf. § 2, § 19, stk. 1, § 21,
stk. 2, og § 29.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om størrelsen og betalingen af det i stk. 1 nævn-
te gebyr, herunder om obligatorisk elektronisk indbetaling.
§ 28. En erhvervsdrivende skal betale et gebyr til Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen for styrelsens udgifter til sa-
gens behandling ved Forbrugerklagenævnet, hvis forbruge-
ren får medhold i sin klage eller sagen forliges.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om størrelsen og betalingen af det i stk. 1 nævn-
te gebyr, herunder om obligatorisk elektronisk indbetaling.
Procedureregler for Forbrugerklagenævnet
§ 29. Forbrugerklagenævnet skal behandle klager over er-
hvervsdrivende, der er etableret i Danmark. En klage mod
en erhvervsdrivende, der er etableret i udlandet, kan behand-
les, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til
etableringslandet, eller hvis parterne er enige herom.
Stk. 2. En klage over en erhvervsdrivende, der er etableret
såvel i Danmark som i et eller flere andre lande, kan afvises,
hvis sagen har en større tilknytning til et andet land.
Stk. 3. Aftaler om, at tvister skal behandles ved voldgift
eller andet særligt forum, udelukker ikke, at klagen kan ind-
gives til Forbrugerklagenævnet.
§ 30. Så længe en klagesag verserer for Forbrugerkla-
genævnet, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domsto-
lene om de spørgsmål, som klagen omfatter.
Stk. 2. Er en sag anlagt ved domstolene, og ønsker forbru-
geren den indbragt for Forbrugerklagenævnet, og er forbru-
geren berettiget hertil, jf. § 19, stk. 2, og § 20, hæver retten
sagen og sender den til Forbrugerklagenævnet, medmindre
det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren
medhold i klagen, eller sagen ikke skønnes egnet til behand-
ling ved Forbrugerklagenævnet.
Stk. 3. Er en sag rejst ved voldgift eller andet særligt fo-
rum, og ønsker forbrugeren at indbringe den for Forbruger-
klagenævnet, og er forbrugeren berettiget hertil, jf. § 19, stk.
2, og § 20, skal sagen udsættes, indtil den er behandlet af
Forbrugerklagenævnet.
Stk. 4. Forbrugerklagenævnet kan i særlige tilfælde ud-
sætte behandlingen af en sag. Forbrugerklagenævnet skal i
disse tilfælde informere parterne om, på hvilken baggrund
sagen udsættes, og, om muligt, hvornår en genoptagelse af
sagen kan forventes.
Kapitel 8
Tvangsfuldbyrdelse og omkostningsdækning for afgørelser
truffet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat
tvistløsningsorgan
§ 31. Forbrugerklagenævnet og godkendte private tvist-
løsningsorganer skal forkynde en afgørelse for den er-
hvervsdrivende, hvis forbrugeren har fået helt eller delvis
4
medhold. Den erhvervsdrivende skal i forbindelse med for-
kyndelsen have oplysning om indholdet af §§ 32-34.
§ 32. Ønsker den erhvervsdrivende ikke at være bundet af
den afgørelse, som Forbrugerklagenævnet eller et godkendt
privat tvistløsningsorgan har truffet, skal den erhvervsdri-
vende skriftligt meddele dette til nævnet eller tvistløsnings-
organet inden 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen.
§ 33. En anmodning fra den erhvervsdrivende om genop-
tagelse af klagesagen, der er indgivet skriftligt til Forbruger-
klagenævnet eller det godkendte private tvistløsningsorgan
inden udløbet af fristen i § 32, har opsættende virkning. Fri-
sten i § 32 regnes herefter fra det tidspunkt, hvor anmodnin-
gen om genoptagelse er blevet afvist, eller hvor nævnet eller
tvistløsningsorganet har truffet afgørelse i genoptagelsessa-
gen.
§ 34. Forbrugerklagenævnets eller et godkendt privat
tvistløsningsorgans afgørelse i klagesagen kan tvangsfuld-
byrdes i forhold til den erhvervsdrivende efter udløbet af fri-
sterne i §§ 32 og 33, medmindre den erhvervsdrivende for-
inden har givet skriftlig meddelelse til Forbrugerklagenæv-
net eller tvistløsningsorganet om, at den pågældende ikke
ønsker at være bundet af afgørelsen.
Stk. 2. En anmodning til fogedretten om tvangsfuldbyr-
delse skal være bilagt den afgørelse, der danner grundlag for
anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, og en erklæring fra
Forbrugerklagenævnet eller tvistløsningsorganet om, at den
erhvervsdrivende ikke inden for fristerne i §§ 32 og 33 har
meddelt, at den pågældende ikke ønsker at være bundet af
afgørelsen.
§ 35. Når der er truffet afgørelse i en klagesag, kan hver
af parterne indbringe sagen for domstolene.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan på forbru-
gerens anmodning indbringe sagen for domstolene på for-
brugerens vegne, hvis afgørelser eller forlig ikke efterleves.
§ 36. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter an-
søgning meddele en forbruger, der helt eller delvis har fået
medhold i Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat
tvistløsningsorgan, og som ikke har en retshjælpsforsikring
eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved rets-
sagen, omkostningsdækning efter stk. 2 og 3.
Stk. 2. Omkostningsdækning kan gives til en retssag i 1.
instans, når retssagen er anlagt af forbrugeren til opfyldelse
af Forbrugerklagenævnets eller tvistløsningsorganets afgø-
relse eller et forlig indgået for Forbrugerklagenævnet eller
tvistløsningsorganet eller af den erhvervsdrivende til æn-
dring af Forbrugerklagenævnets eller tvistløsningsorganets
afgørelse eller et forlig indgået for Forbrugerklagenævnet
eller tvistløsningsorganet. Omkostningsdækning kan ikke
gives, hvis det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold
i sagen.
Stk. 3. Retsplejelovens §§ 331-335 finder tilsvarende an-
vendelse. Retsplejelovens § 335, 2. pkt., finder dog kun an-
vendelse, hvis forbrugeren opfylder de økonomiske betin-
gelser for fri proces, jf. retsplejelovens § 325.
§ 37. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter an-
søgning yde en forbruger, som har en retshjælpsforsikring
eller anden forsikring, der dækker omkostninger ved retssa-
gen, godtgørelse fra statskassen af den del af omkostninger-
ne, der overstiger forsikringens maksimum, såfremt sagens
karakter eller omstændighederne i øvrigt kan begrunde, at
omkostningerne ikke har kunnet afholdes inden for forsik-
ringens maksimum. § 36, stk. 1 og 2, finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 2. Omkostninger ved sagen dækkes efter stk. 1, i det
omfang statskassen, hvis der havde været meddelt omkost-
ningsdækning efter § 36, ville have ydet dækning efter § 36,
stk. 3, jf. retsplejelovens §§ 331, 332 og 334.
Stk. 3. Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har truf-
fet afgørelse om, at betingelserne i stk. 1 for dækning af den
del af omkostningerne, der overstiger forsikringens maksi-
mum, er opfyldt, sender Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen sagen til den ret, der behandler eller har behandlet sag-
en, hvorefter retten fastsætter, hvilket beløb der kan dækkes,
jf. stk. 2.
Stk. 4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter an-
søgning yde en forbruger godtgørelse fra statskassen af en
eventuel selvrisiko i henhold til en retshjælpsforsikring eller
anden forsikring, der dækker omkostninger ved en retssag
som nævnt i § 36, stk. 1 og 2.
§ 38. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter an-
søgning yde en forbruger godtgørelse fra statskassen for ud-
gifter, som med føje er afholdt i forbindelse med tvangsfuld-
byrdelse af en afgørelse truffet af eller et forlig indgået for
Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsnings-
organ.
§ 39. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om indholdet af en ansøgning om omkostningsdækning eller
godtgørelse efter §§ 36-38, herunder om, at ansøgningen
skal indgives inden en bestemt frist, og om de oplysninger,
som ansøgeren skal give.
Stk. 2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser ef-
ter §§ 36-38 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 9
Offentliggørelse og digital kommunikation
§ 40. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om offentliggørelse af information og statistik om forskelli-
ge forhold inden for forbrugerklageområdet, herunder om
offentliggørelse af alternative tvistløsningsorganers afgørel-
ser og om, at offentliggørelse sker elektronisk.
§ 41. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra Forbrugerkla-
genævnet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om for-
hold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om digital kommunikation, herunder om anvendelse af be-
stemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig-
natur el.lign.
5
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at Forbrugerklagenævnet eller Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter ef-
ter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov
uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørel-
sen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter si-
destilles med afgørelser og dokumenter med personlig un-
derskrift.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er
truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehand-
ling, kan udstedes alene med angivelse af Forbrugerkla-
genævnet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som af-
sender.
Kapitel 10
Henlæggelse af beføjelser
§ 42. Henlægger erhvervs- og vækstministeren sine befø-
jelser efter loven til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder
om, at klager ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 11
Administrativ rekurs m.v.
§ 43. Afgørelser truffet af Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen i henhold til denne lov eller bestemmelser fastsat i
henhold til denne lov kan ikke indbringes for højere admini-
strativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Klage over afgørelser truffet af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, jf. stk. 1, kan indbringes for Forbruger-
klagenævnets formand.
Kapitel 12
Straf
§ 44. Med bøde straffes den erhvervsdrivende, der groft
eller gentagne gange overtræder §§ 4 eller 5.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af § 23, stk. 2, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso-
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 13
Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning og
overgangbestemmelser
§ 45. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 5 træder i kraft den 9. januar 2016.
Stk. 3. Lov om forbrugerklager (forbrugerklageloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1095 af 8. september 2010, ophæves.
Klager, som er indgivet forud for ikrafttrædelsestidspunktet
i stk. 1, behandles dog efter den hidtil gældende lov, jf. 1.
pkt.
§ 46. I postloven, lov nr. 1536 af 21. december 2010, som
ændret ved lov nr. 172 af 26. februar 2014, foretages følgen-
de ændring:
1. I § 25, stk. 2, ændres »klage- eller ankenævn« til: »tvist-
løsningsorgan«, og »kapitel 2 i« udgår.
§ 47. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9.
december 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. de-
cember 2012, § 3 i lov nr. 176 af 24. februar 2015 og § 2 i
lov nr. 270 af 25. marts 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 323, stk. 4, nr. 4, ændres »klage- eller ankenævn« til:
»tvistløsningsorgan«.
2. I § 328, stk. 2, nr. 5, ændres »afgjort ved et« til: »behand-
let ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et«, og »klage-
eller ankenævn« ændres til: »tvistløsningsorgan«.
3. I § 361, stk. 1, 1. pkt., ændres »Forbrugerklagenævnet el-
ler et klage- eller ankenævn« til: »Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et privat tvistløs-
ningsorgan«, »det pågældende nævn« ændres til: »Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller
det pågældende godkendte private tvistløsningsorgan«, og
»nævnet« ændres til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Forbrugerklagenævnet eller det pågældende godkendte pri-
vate tvistløningsorgan«.
4. I § 361, stk. 1, 2. pkt., ændres »nævnet« til: »Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller det
pågældende godkendte private tvistløsningsorgan«.
5. I § 361, stk. 2, 1. pkt., udgår »om nævnsbehandling«.
6. I § 361, stk. 3, ændres »nævnsbehandling« til: »behand-
ling af sagen ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, For-
brugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsor-
gan«.
6
7. I § 361, stk. 4, ændres »nævnet« til: »Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et godkendt
privat tvistløsningsorgan«.
8. I § 478, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 4 c i lov om forbrugerkla-
ger« til: »forbrugerklagelovens § 34«, og »klage- eller anke-
nævn« ændres til: »tvistløsningsorganer«.
Folketinget, den 16. april 2015
MOGENS LYKKETOFT
/ Karen J. Klint
7