2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget [den 9. april 2015]
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
(Forbrugerklageloven)
[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. Er-
hvervs- og vækstministeren har stillet ændringsforslag nr.
1-8 og 12-15 og Enhedslisten har stillet ændringsforslag nr.
9-11 til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2015 og var til
1. behandling den 19. februar 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
20. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm.
del – bilag 54. Den 28. januar 2015 sendte erhvervs- og
vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra SANVA, som erhvervs- og
vækstministeren har kommenteret over for udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til erhvervs- og vækstmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Venstres medlemmer af udvalget bemærker følgende.
Formålet med lovforslaget er at modernisere det offentlige
forbrugerklagesystem for derved at sikre forbrugerne ad-
gang til hurtig, billig og effektiv klagesagsbehandling samt
at implementere ADR-direktivet (Alternative Dispute Reso-
lution) – eller på dansk: ATB-direktivet (Alternativ Tvistbil-
æggelse). Med lovforslaget udvides desuden klageadgangen
i det offentlige forbrugerklagesystem med ca. 45 nye sags-
områder.
Konkret foreslås det, at klagesagsbehandlingen i det of-
fentlige forbrugerklagesystem fremadrettet opdeles i to fa-
ser. Opdelingen af sagsbehandlingen i to faser skal bidrage
til, at der kan ske en hurtigere og mere fleksibel behandling
af forbrugerklagesagerne.
Forbrugerklager vil fremadrettet først blive behandlet i en
mediationsfase, hvor parterne kan få bistand fra Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen til at finde en løsning på tvisten.
Forbrugeren betaler 100 kr. for mediationsfasen. Virksom-
hederne betaler ikke gebyrer for at deltage i mediationsfa-
sen.
Hvis ikke der kan findes en løsning i mediationsfasen,
kan forbrugeren vælge at bringe sagen videre til egentlig
nævnsbehandling i Forbrugerklagenævnet. Det koster for-
brugeren et gebyr på 400 kr., som tilbagebetales, hvis der
indgås forlig til forbrugerens fordel eller forbrugeren vinder
sagen.
Venstre er meget positivt stemt overfor denne modernise-
ring af det offentlige forbrugerklagesystem og derfor indgik
Venstre også sammen med Det Konservative Folkeparti en
aftale med regeringen om dette initiativ, og derfor stemmer
Til lovforslag nr. L 118 Folketinget 2014-15
Journalnummer
DokumentId
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 118 Bilag 7
Offentligt
Venstre for lovforslaget. Venstre stemmer også for æn-
dringsforslagene fra erhvervs- og vækstministeren.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af <>:
Til § 16
1) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen skal afvise at behandle en klage,
hvis klagen hører under, er under behandling, eller har været
behandlet af et andet privat tvistløsningsorgan, et lovbestemt
alternativt tvistløsningsorgan, som er anmeldt til EU-Kom-
missionen, et udenlandsk tvistløsningsorgan, som er anmeldt
til EU-Kommissionen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
eller af en domstol.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
[Præcisering af bestemmelse om afvisning af sager]
2) I stk. 1, der bliver stk. 2, udgår nr. 4.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Til § 18
3) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i særlige tilfælde ud-
sætte behandlingen af en sag. Tvistløsningsorganet eller
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal i disse tilfælde in-
formere parterne om, på hvilken baggrund sagen udsættes,
og om muligt hvornår en fortsættelse af sagens behandling
kan forventes.«
[Udsættelse af behandlingen af en sag i særlige tilfælde]
Til § 21
4) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis kla-
gen er omfattet af § 16. Nævnet kan endvidere afvise at be-
handle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke
kan gives forbrugeren medhold i klagen.«
[Præcisering af bestemmelse om afvisning af sager]
Til § 22
5) I stk. 4 indsættes som 2. pkt.:
»Uanset bestemmelsen i 1. pkt. vil Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen opkræve et gebyr af den erhvervsdrivende,
hvis der indgås forlig til forbrugerens fordel.«
[Præcisering af adgangen til at undlade at opkræve gebyr]
Til § 25
6) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om nævnets sam-
mensætning og om antallet af repræsentanter og deres ud-
nævnelsesperiode.«
[Præcisering]
Til § 27
7) I stk. 2, nr. 3, indsættes efter »§ 21, stk. 2,«: » 1. pkt.,«.
[Præcisering af afvisningsgrundlaget]
8) I stk. 2, nr. 4, indsættes efter »§ 2,«: » § 19, stk. 1,«.
[Præcisering af hjemmel]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
9) Stk. 3. affattes således:
»Stk. 3. Gebyret efter stk. 1 fastsættes til 150 kr.«
[Fastsættelse af forbrugergebyr]
Til § 28
10) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. »Størrelsen på den erhvervsdrivendes gebyr efter
stk. 1 afhænger af sagens karakter. Sagerne inddeles i tre
omkostningsgrupper, der fastsættes ved bekendtgørelse.
Hvis forbrugeren får medhold i sin klage udgør gebyret efter
stk. 1:
1) maksimalt 4.400 kr. for sager i omkostningsgruppe 1
2) maksimalt 8.300 kr. for sager i omkostningsgruppe 2 og
3) maksimalt 13.600 for sagerne i omkostningsgruppe 3.«
[Fastsættelse af gebyrer for erhvervsdrivende]
11) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Hvis sagen forliges, udgør gebyret efter stk. 1
maksimalt 3.100 kr. uafhængigt af omkostningsgruppe«.«
[Fastsættelse af gebyrer for erhvervsdrivende]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af <>:
Til § 30
12) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Forbrugerklagenævnet kan i særlige tilfælde ud-
sætte behandlingen af en sag. Forbrugerklagenævnet skal i
disse tilfælde informere parterne om, på hvilken baggrund
sagen udsættes, og om muligt hvornår en genoptagelse af
sagen kan forventes.«
[Udsættelse af behandlingen af en sag i særlige tilfælde]
2
Til kapitel 13
13) Kapiteloverskriften affattes således: »Ikrafttræden,
ændringer i anden lovgivning og overgangsbestemmelser«.
[Konsekvensrettelse]
Til § 45
14) I stk. 3, 2 pkt., ændres »afgøres« til: »behandles«.
[Præcisering]
Nye paragraffer
15) Efter § 45 indsættes i som nye paragraffer:
Ȥ 01. I postloven, jf. lov nr. 1536 af 21. december 2010,
som senest ændret ved lov nr. 270 af 25. marts 2015 foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 2, ændres »klage- eller ankenævn« til: »tvist-
løsningsorgan« og »kapitel 2 i forbrugerklageloven« til:
»lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbruger-
klager«.
§ 02 I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9.
december 2014, som ændret senest ved lov nr. 270 af 25.
marts 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 323, stk. 4, nr. 4, ændres »klage- eller ankenævn« til:
»tvistløsningsorgan«.
2. I § 328, stk. 2, nr. 5, ændres »afgjort ved et« til: »behand-
let ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et«, og »klage-
eller ankenævn« ændres til: »tvistløsningsorgan«.
3. I § 361, stk. 1, 1. pkt., ændres »Forbrugerklagenævnet el-
ler et klage- eller ankenævn« til: »Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et privat tvistløs-
ningsorgan«, »det pågældende nævn« ændres til: »Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller
det pågældende godkendte private tvistløsningsorgan«, og
»nævnet« ændres til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Forbrugerklagenævnet eller det pågældende godkendte pri-
vate tvistløsningsorgan«.
4. I § 361, stk. 1, 2. pkt., ændres »nævnet« til: »Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller det
pågældende godkendte private tvistløsningsorgan«.
5. I § 361, stk. 2, 1. pkt., udgår »om nævnsbehandling«.
6. I § 361, stk. 3, ændres »nævnsbehandling« til: »behand-
ling af sagen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbru-
gerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsorgan«.
7. I § 361, stk. 4, ændres »nævnet« til: »Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et godkendt
privat tvistløsningsorgan«.
8. I § 478, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 4 c i lov om forbrugerkla-
ger« til: »§ 34 forbrugerklageloven«, og »klage- eller anke-
nævn« ændres til: »tvistløsningsorganer«.«
[Konsekvensændring af postloven og retsplejeloven]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget fastsætter en egentlig pligt for et god-
kendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen til at afvise at behandle en klage, hvis kla-
gen hører under, er under behandling, eller har været be-
handlet af et andet godkendt privat tvistløsningsorgan, eller
et lovbestemt eller udenlandsk tvistløsningsorgan, som er
anmeldt til EU-Kommissionen. Som lovforslagets § 16, stk.
3, nr. 4, er formuleret, fremtræder bestemmelsen om afvis-
ning af en klage under de anførte omstændigheder ikke som
en pligt, men som en mulighed, hvilket ikke er tilsigtet. Det
er derimod hensigten, at et tvistløsningsorgan under de an-
førte omstændigheder skal afvise klagen, så der ikke sker
dobbeltbehandling af klager, og forbrugeren ikke kan fo-
rumshoppe for at opnå et særligt udfald af klagen. Æn-
dringsforslaget præciserer dette forhold.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvens af, at der efter ændringsfor-
slag nr. 1 indføres et nyt stk. 1 med en egentlig pligt for et
godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen til at afvise en klage under de i æn-
dringsforslag nr. 1 anførte omstændigheder.
Til nr. 3
Ændringsforslaget udvider et godkendt privat tvistløs-
ningsorgans og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mulig-
heder for at udsætte behandlingen af en sag i forhold til lov-
forslaget, hvor udsættelsen er begrænset til alene at omfatte
retssager, der vurderes at have betydning for afgørelsen af
den pågældende sag. Der kan imidlertid også tænkes andre
tilfælde end en anlagt retssag, der kan begrunde, at en sag
bør sættes i bero. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en of-
fentlig myndighed behandler spørgsmål, som har betydning
for vurderingen af klagesagen. Som eksempel på en sådan
myndighed kan nævnes Forbrugerombudsmanden, hvis til-
synsvirksomhed hviler på markedsføringslovens forhand-
lingsprincip, jf. markedsføringslovens § 23, stk. 1. Hvis der
ikke kan opnås et tilfredsstillende resultat ved forhandling
med en erhvervsdrivende, kan forbrugerombudsmanden an-
lægge eller indtræde i en retssag (civil sag). Forbrugerom-
budsmanden kan optage en sag til behandling, som efter om-
stændighederne også kan være egnet til behandling ved et
godkendt privat tvistløsningsorgan. Udfaldet af en forligs-
forhandling vil eksempelvis kunne have betydning for for-
brugere, der har klaget til et godkendt finansielt tvistløs-
ningsorgan, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis
muligheden for at udsætte behandlingen af en sag udvides til
også at omfatte en sådan situation.
Tvistløsningsorganet eller Konkurrence- og Forbruger-
styrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om der fore-
3
ligger så særlige tilfælde, at disse kan begrunde, at behand-
lingen af en eller flere sager sættes i bero. Parterne skal i gi-
vet fald orienteres om årsagen til, at sagsbehandlingen ud-
sættes og så vidt muligt, hvornår det kan forventes, at sagens
behandling fortsættes.
I forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens media-
tion vil det kun i sjældne tilfælde være relevant at sætte en
sag i bero på f.eks. udfaldet af en retssag. Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen skal ved mediation søge sagen løst ved
en mindelig løsning, og tager ikke i den forbindelse stilling
til sagens eventuelle udfald ved Forbrugerklagenævnet eller
domstolene. Lykkes mediationen ikke, skal Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen afslutte sagen og vejlede om mulighe-
den for at indbringe sagen for nævnet. Såfremt en sag undta-
gelsesvist sættes i bero i mediationsfasen, skal eventuelle
forældelsesfrister iagttages og parterne vejledes herom.
Til nr. 4
For at præcisere Forbrugerklagenævnets adgang til at af-
vise at behandle en klage, foreslås det i ændringsforslaget, at
stk. 2 opdeles i to punktummer. Ændringsforslaget ændrer
ikke på det materielle indhold i lovforslaget. Opdelingen
sker også for at sikre et korrekt henvisningsgrundlag i æn-
dringsforslag nr. 7, der vedrører tilbagebetaling af klagege-
byr.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget præciseres det, at det gebyr, som
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i særlige tilfælde vil
kunne undlade at opkræve af den erhvervsdrivende, alene
omfatter det gebyr, som den erhvervsdrivende skal betale,
hvis nævnet træffer afgørelse i sagen, og forbrugeren får helt
eller delvist medhold. Den erhvervsdrivende vil derfor blive
opkrævet et gebyr, hvis sagen forliges, inden der træffes af-
gørelse i sagen, jf. § 28 in fine. Bestemmelsen i lovforslaget
giver mulighed for, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i
særlige tilfælde kan undlade at opkræve et gebyr af både
forbrugeren og den erhvervsdrivende for sagens behandling
i Forbrugerklagenævnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
ny lovgivning har ændret retsgrundlaget for et område, og
der derfor ikke foreligger nogen nævnspraksis på området. I
mediationsfasen vil det derfor være vanskeligt at vejlede
parterne om nævnets praksis. Bestemmelsen skal derfor bl.a.
sikre, at der i disse situationer kan fastlægges en nævnsprak-
sis på området uden omkostning for parterne. De hensyn,
som bestemmelsen skal varetage, ses ikke at gøre sig gæl-
dende, hvis den erhvervsdrivende vælger at indgå forlig i
sagen, inden der træffes afgørelse i sagen.
Til nr. 6
Ændringsforslaget præciserer bemyndigelsesbestemmel-
sen i lovforslagets § 25, stk. 3, så det fremgår, at ministeren
kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og om an-
tallet af repræsentanter og om deres udnævnelsesperiode.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget præciseres det, at en forbruger får
tilbagebetalt klagegebyret, hvis klagen afvises som uegnet
til behandling i medfør af lovforslagets § 16, jf. § 21, stk. 2,
men ikke, hvis sagen afvises, fordi det må anses for åben-
bart, at forbrugeren ikke kan få medhold i klagen.
Til nr. 8
Ændringsforslaget præciserer, at en forbruger også får til-
bagebetalt gebyret, hvis sagen afvises, fordi den ikke er om-
fattet af Forbrugerklagenævnets kompetence som følge af §
19. § 19 angiver, at en forbruger kan indgive en klage, der
udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervs-
drivende om køb af en vare eller en tjenesteydelse, til For-
brugerklagenævnet. Vurderes det, at der ikke er tale om en
forbruger eller en erhvervsdrivende, vil sagen ikke være om-
fattet af nævnets kompetence, og derfor blive afvist.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget foreslås det, at der i loven fast-
sættes et gebyr på 150 kr., som forbrugeren skal betale for at
få behandlet en klage i Forbrugerklagenævnet. En forbruger
vil dermed samlet skulle betale i alt 250 kr., hvis forbruge-
ren efter mediationsfasen ønsker at bringe en sag videre til
Forbrugerklagenævnet.
Til nr. 10
Med ændringsforslaget foreslås det at fastholde de nuvæ-
rende gebyrer, som en erhvervsdrivende skal betale, hvis
den pågældende taber en sag ved Forbrugerklagenævnet, el-
ler hvis sagen forliges til forbrugerens fordel. I dag er klage-
sagerne inddelt i tre sagsgrupper, der afspejler sagernes
kompleksitet, og for hver gruppe er der fastsat et standard-
beløb foruden et særskilt gebyr for forlig. Med ændringsfor-
slaget fastsættes gebyrerne direkte i loven, modsat hvad der
gælder i dag, hvor gebyrerne fastsættes ved bekendtgørelse.
Til nr. 11
Med ændringsforslaget foreslås det, at gebyret som en er-
hvervsdrivende skal betale fortsat skal være 3.100 kr.
Til nr. 12
Med ændringsforslaget sikres det, at Forbrugerklagenæv-
net får den samme hjemmel til at sætte klagesager i bero på
eksempelvis verserende retssager eller andre myndigheders
behandling af en klagesag, som ændringsforslag nr. 3 lægger
op til. Hjemlen til at sætte en sag i bero vil i højere grad væ-
re relevant i forhold til Forbrugerklagenævnets behandling
af en sag end ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens me-
diation. Udfaldet af en retssag vil eksempelvis kunne få af-
gørende betydning for nævnets praksis på et konkret områ-
de, hvorfor det i videre omfang vil kunne være aktuelt at
sætte en eller flere sager i bero.
Til nr. 13
Ændringsforslaget præciserer, at lovforslaget også æn-
drer anden lovgivning.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget præciseres det, at klager, der er
indgivet inden lovens ikrafttrædelse, behandles og ikke bare
afgøres efter den hidtil gældende lov.
4
Til nr. 15
Ændringer af postloven
Ændringsforslaget til postlovens § 25, stk. 2, er en konse-
kvensrettelse som følge af, at godkendte private klage- eller
ankenævn efter lovforslaget betegnes som godkendte private
tvistløsningsorganer, og at lov om forbrugerklager erstattes
af lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbru-
gerklager.
Ændringer af retsplejeloven
Det fremgår af den gældende § 323, stk. 4, nr. 4, i rets-
plejeloven, at der ikke kan gives retshjælp på trin 2 og 3 til
sager, der angår eller er under behandling ved en forvalt-
ningsmyndighed eller et privat klage- eller ankenævn, der er
godkendt af erhvervs- og vækstministeren.
Ændringen er en følge af, at godkendte private klage- el-
ler ankenævn efter lovforslaget fremover betegnes som god-
kendte private tvistløsningsorganer.
Det bemærkes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
behandling af en forbrugerklage i mediationsfasen i § 323,
stk. 4, nr. 4’s forstand anses for en behandling ved en for-
valtningsmyndighed.
Det fremgår af den gældende § 328, stk. 1, i retsplejelo-
ven, at der uden for de tilfælde, som er nævnt i retsplejelo-
vens § 327, kan gives fri proces, jf. retsplejelovens § 325,
hvis ansøgeren skønnes at have rimelig grund til at føre pro-
ces. Det fremgår videre af retsplejelovens § 328, stk. 2 nr. 5,
at i vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at fø-
re proces, indgår blandt andet muligheden for at få sagen af-
gjort ved et administrativt nævn eller et privat klage- eller
ankenævn, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.
Ændringerne sker som følge af den foreslåede ordning,
hvorefter en forbrugerklage skal behandles i mediationsfa-
sen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen før indbringelse
for Forbrugerklagenævnet.
Derudover er ændringerne en følge af, at godkendte pri-
vate klage- eller ankenævn efter lovforslaget fremover be-
tegnes som godkendte private tvistløsningsorganer.
Det bemærkes, at Forbrugerklagenævnet anses for at væ-
re et administrativt nævn.
Det følger af § 15, stk. 2, i forslag til lov om alternativ
tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbruger-
klageloven), at retten skal hæve sagen og videresende den til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvis forbrugeren an-
moder om, at sagen behandles af styrelsen. Indsættelsen af
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har således til formål at
sikre, at retten kan hæve sagen, hvis forbrugeren hellere vil
have sagen behandlet i mediationsfasen hos styrelsen. Ret-
ten vil således have samme mulighed for at hæve sagen,
uanset om sagen skal indbringes for Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et godkendt
privat tvistløsningsorgan. Det er dog vigtigt at slå fast, at
forbrugeren ikke selv kan vælge, hvor klagen skal behand-
les. Det nye forbrugerklagesystem er opbygget således, at
sagen i første omgang skal behandles i mediationsfasen i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Herefter kan sagen
sendes til behandling i Forbrugerklagenævnet, hvis parterne
ikke har kunnet nå til en løsning under mediationen. I for-
hold til godkendte private tvistløsningsorganer afhænger
kompetencen til at behandle en klage af, hvorvidt det pågæl-
dende organ er rette klageinstans i relation til den omhandle-
de sagsgenstand.
Derudover er ændringerne en følge af, at godkendte pri-
vate klage- eller ankenævn efter lovforslaget fremover be-
tegnes som godkendte private tvistløsningsorganer.
Derudover er der ikke tilsigtet ændringer af de eksister-
ende bestemmelser.
Det foreslås, at henvisningen til § 4 c i lov om forbruger-
klager erstattes af en henvisning til § 34 i forbrugerklagelo-
ven som konsekvensændring af, at indholdet af den nugæl-
dende § 4 c fremover efter lovforslaget vil fremgå af § 34 i
forbrugerklageloven. Derudover ændres ordlyden, da god-
kendte private klage- eller ankenævn efter lovforslaget
fremover betegnes som godkendte private tvistløsningsorga-
ner.
Derudover er der ikke tilsigtet ændringer af den eksister-
ende bestemmelse.
Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S)
Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (ALT) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Alternativet (ALT) 1
5
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
6
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 118
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren
2 Udkast til tidsplan
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 5/3-15 fra SANVA
5 Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
6 1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 118
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/3-15 fra SANVA, til er-
hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2 MFU spm. om klagenævn vedrørende parkeringsafgifter, til erhvervs-
og vækstministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm., om ministeren er enig i, at direktiv nr. 2013/11/EU om alterna-
tiv tvistbilæggelse (ADR-direktivet) forpligter medlemsstaterne til at
sikre, at forbrugerne kan indbringe klager over private pålagte parke-
ringsbøder til en alternativ tvistbilæggelsesinstans, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm., om ministeren finder, at det er rimeligt, at det i dag ikke er mu-
ligt at klage over private pålagte parkeringsafgifter, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm., om der er planer om at oprette et klagenævn på området for pri-
vat parkering, herunder om man kommer til at kunne klage over par-
keringsafgifter på mindre end 1.000 kr., til erhvervs- og vækstministe-
ren, og ministerens svar herpå
6 Spm., om ministeren er enig i, at en undergrænse på 1.000 kr. for at
kunne indbringe sager for et klagenævn vil ramme skævt i forhold til
parkeringsafgifter, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå
7