Om sexchikane.
Tilhører sager:
Aktører:
V 34
Til forespørgsel nr. F 21 Forslag til vedtagelse nr. V 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. marts 2015 Forslag til vedtagelse Af Jacob Lund (S), Peter Juel Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Liv Holm Andersen (RV) og Charlotte Dyremose (KF): Folketinget finder, at det skal være trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde. Reglerne i arbejdsmiljøloven er klare. Ingen ansatte må udsættes for seksuel chikane. Et flertal af Folketingets partier (V, S, DF, KF og RV) blev i 2011 enige om en strategi for arbejdsmil- jøindsatsen frem til 2020. Et af de prioriterede områder i strategien er psykisk arbejdsmiljø, herunder sek- suel chikane. Folketinget noterer sig, at – der er taget en række initiativer for et forbedret psykisk arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af seksuel chikane, f.eks. er der vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven om forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane uden for arbejdstiden, Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser rettet mod psy- kisk arbejdsmiljø er forlænget, og der er oprettet en hotline om mobning og seksuel chikane, – beskæftigelsesministeren følger udviklingen i andelen af kvinder og mænd, der udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, og – ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold generelt vil sætte fokus på seksuel chi- kane i det offentlige rum.