L 141 - svar på spm. 1 om at der ofte trafikkø fra færgehavnen i Puttgarden i højsæsonen om sommeren, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål 1 til L 141 fra TRU.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L141/spm/1/svar/1238279/1511547.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 19. marts 2015 2015-1255 Transportudvalget har i brev af 3. marts 2015 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 141 – Forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, som jeg hermed skal be- svare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL). Spørgsmål nr. 1: Når ministeren i pressemeddelelse af 24. februar 2015 bl.a. anfører, at ”i højsæ- sonen om sommeren opstår der ofte trafikkø fra færgehavnen i Puttgarden og tilbage til fastlandet – med ventetider på over fem timer”, da bedes ministeren gøre rede for, hvorvidt sådanne trafikkøer skyldes skiftedage for de, der har holdt ferie på selve Fehmarn og som nu skal hjem igen, og/eller hvorvidt det er rejsende fra færgen, der må holde i kø for at kunne passere den smalle bro over Fehmarn Sund. Ministeren bedes desuden gøre rede for, hvor hyppigt sådanne trafikkøer forekommer. Svar: Efter mit møde den 24. februar 2015 med min tyske kollega, forbundstrans- portminister Alexander Dobrindt, blev der udsendt en fælles dansk-tysk pres- semeddelelse. Det tyske Forbundstransportministerium bidrog med de oplys- ninger, der i pressemeddelelsen vedrørte tyske anliggender, mens Transport- ministeriet bidrog med oplysninger om danske anliggender. Kilden til det citat, som spørgeren gengiver, er således Forbundstransportmini- steriet. Jeg fandt derfor ikke anledning til at anfægte det citerede. Imidlertid har Forbundstransportministeriet nu fjernet det citerede fra den tyske version af den fælles dansk-tyske pressemeddelelse. På den baggrund er der derfor bragt en berigtigelse på Transportministeriets hjemmeside, da op- lysningerne tilsyneladende ikke er rigtige. Med venlig hilsen Magnus Heunicke Transportudvalget 2014-15 L 141 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt