B 52 - svar på spm. 1 om, hvorfor det i afsnittet »Forholdet til EU-retten« i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet angiveligt er problematisk konsekvent at ændre ordet »bør« til »skal«, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Kopi til: udenrigsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Eva Kjer Hansen
Besvarelse af spm. 1 B 52 [DOK1516168].docm
https://www.ft.dk/samling/20141/beslutningsforslag/B52/spm/1/svar/1237338/1510642.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke- tingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter (B 52), som Folketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 27. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V). Mette Frederiksen / Anne Berg Mansfeld-Giese Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. marts 2015 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Nicolai Winther Sagsnr.: 2015-0038-0042 Dok.: 1516168 Europaudvalget 2014-15 B 52 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om infor- mation til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter (B 52) stillet af Folketingets Europaudvalg: ”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor det i afsnittet »Forhol- det til EU-retten« i Justitsministeriets vejledning om lovkvali- tet angiveligt er problematisk konsekvent at ændre ordet »bør« til »skal«.” Svar: 1. Der er i spørgsmålet bl.a. anmodet om en redegørelse for brugen af or- det "bør" i afsnittet om forholdet til EU-retten i Justitsministeriets lovkva- litetsvejledning. Justitsministeriet kan i den anledning oplyse, at den nævnte sprogbrug bl.a. skal ses i lyset af, at grundlovens § 14 forudsætter, at ministre har en selv- stændig kompetence inden for deres forretningsområder. Justitsministeriet kan derfor ikke pålægge de andre ministerier at udarbejde lovforslag på en bestemt måde. I overensstemmelse hermed er retningslinjerne for lovforslags udarbejdel- se mv. fastsat i en vejledning, som er en ikke bindende administrativ for- skrift. Det kan dog hertil oplyses – som jeg også gjorde det under 1. behandlin- gen den 26. februar 2015 af B 52 – at lovkvalitetsvejledningen er regerin- gens vejledning, og at bl.a. vejledningens afsnit om forholdet til EU-retten i praksis af ministerierne opfattes som forpligtende i forbindelse med ud- arbejdelsen af lovforslag. 2. Under hensyntagen til det, som er fremkommet under 1. behandlingen af B 52, er Justitsministeriet indstillet på at ændre sprogbrugen i vejlednin- gens afsnit om forholdet til EU-retten, således at ordet ”bør” erstattes af ordet ”skal” i overensstemmelse med den praktiske realitet vedrørende vej- ledningens efterlevelse, som er beskrevet ovenfor. Ændringen vil blive medtaget i den kommende skrivelse om lovtekniske emner, som er en årlig opdatering af lovkvalitetsvejledningen. Justitsmini- steriet forventer, at den næste skrivelse udsendes i løbet af foråret eller først på sommeren.