Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren

Ændringsforslag stillet den [xx]. [marts] 2015
Ændringsforslag
Til 2. behandling af
Forslag til lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
(forbrugerklageloven)
[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]:
Af erhvervs- og vækstministeren:
Til § 16
1. Før stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen skal afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling, eller har
været behandlet af et andet privat tvistløsningsorgan, et lovbestemt alternativt tvistløsningsorgan, som er
anmeldt til EU-Kommissionen, et udenlandsk tvistløsningsorgan anmeldt til EU-Kommissionen,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller af en domstol.«. Stk. 1 bliver herefter stk. 2. [præcisering af
bestemmelse om afvisning af sager]
2. I stk. 1, der bliver stk. 2, udgår nr. 4. Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5. [konsekvensændring som følge
af nr. 1]
Til § 18
3. Stk. 4 affattes således: »Et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
kan i særlige tilfælde udsætte behandlingen af en sag. Tvistløsningsorganet eller Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen skal i disse tilfælde informere parterne om, på hvilken baggrund sagen udsættes, og om
muligt hvornår en fortsættelse af sagens behandling kan forventes.«. [udsættelse af behandlingen af en sag i
særlige tilfælde]
Til § 21
4. Stk. 2 affattes således: »Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen er omfattet af § 16. Nævnet
kan endvidere afvise at behandle en klage, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren
medhold i klagen.«. [præcisering af bestemmelse om afvisning af sager]
Til § 22
5. I stk. 4 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Uanset bestemmelsen i 1. pkt. vil Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen opkræve et gebyr af den erhvervsdrivende, hvis der indgås forlig til forbrugerens fordel.«.
[præcisering af adgangen til at undlade at opkræve gebyr]
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 118 Bilag 5
Offentligt
Til § 25
6. Stk. 3 affattes således: »Ministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og om antallet af
repræsentanter og deres udnævnelsesperiode.«. [præcisering]
Til § 27
7. I stk. 2, nr. 3, indsættes efter »§ 21, stk. 2,«: » 1. pkt.,«. [præcisering af afvisningsgrundlaget]
8. I stk. 2, nr. 4, indsættes efter »§ 2,«: » § 19, stk. 1«. [præcisering af hjemmel]
Til § 30
9. Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Forbrugerklagenævnet kan i særlige tilfælde udsætte behandlingen af en sag. Forbrugerklagenævnet
skal i disse tilfælde informere parterne om, på hvilken baggrund sagen udsættes, og om muligt hvornår en
genoptagelse af sagen kan forventes.«. [udsættelse af behandlingen af en sag i særlige tilfælde]
Til kapitel 13
10. Kapiteloverskriften affattes således: »Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning og
overgangsbestemmelser«. [konsekvensrettelse]
Til § 45
11. I stk. 3, 2 pkt., ændres »afgøres« til: »behandles«. [præcisering]
12. Efter § 45 indsættes i kapitel 13 som ny paragraf:
Ȥ 01.
I postloven, jf. lov nr. 1536 af 21. december 2010, som senest ændret ved lov nr. 276 af 26. februar 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 25, stk. 2, ændres »klage- eller ankenævn« til: »tvistløsningsorgan« og »kapitel 2 i
forbrugerklageloven« til: »lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager«.
[konsekvensændring af postloven]
13. Efter § 45 indsættes i kapitel 13 som ny paragraf:
Ȥ 02.
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, som ændret senest ved lov nr. 176 af 24.
februar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 323, stk. 4, nr. 4, ændres »klage- eller ankenævn« til: »tvistløsningsorgan«. [konsekvensændring af
retsplejeloven]
2. I § 328, stk. 2, nr. 5, ændres ”afgjort ved et” til: ”behandlet ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, et”,
og ”klage- eller ankenævn” ændres til: ”tvistløsningsorgan”. [konsekvensændring af retsplejeloven]
3. I § 361, stk. 1, 1. pkt., ændres »Forbrugerklagenævnet eller et klage- eller ankenævn« til: »Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et privat tvistløsningsorgan«, »det pågældende nævn«
ændres til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller det pågældende godkendte
private tvistløsningsorgan«, og »nævnet« ændres til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Forbrugerklagenævnet eller det pågældende godkendte private tvistløsningsorgan«. [konsekvensændring af
retsplejeloven]
4. I § 361, stk. 1, 2. pkt., ændres »nævnet« til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet
eller det pågældende godkendte private tvistløsningsorgan«. [konsekvensændring af retsplejeloven]
5. I § 361, stk. 2, 1. pkt., udgår »om nævnsbehandling«. [konsekvensændring af retsplejeloven]
6. I § 361, stk. 3, ændres »nævnsbehandling« til: »behandling af sagen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsorgan«. [konsekvensændring af retsplejeloven]
7. I § 361, stk. 4, ændres »nævnet« til: »Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et
godkendt privat tvistløsningsorgan«. [konsekvensændring af retsplejeloven]
8. I § 478, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 4 c i lov om forbrugerklager« til: »§ 34 forbrugerklageloven«, og »klage-
eller ankenævn« ændres til: »tvistløsningsorganer«. [konsekvensændring af retsplejeloven]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget fastsætter en egentlig pligt for et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen til at afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling, eller
har været behandlet af et andet godkendt privat tvistløsningsorgan, eller et lovbestemt eller udenlandsk
tvistløsningsorgan, som er anmeldt til EU-Kommissionen. Som lovforslagets § 18, stk. 3, nr. 4, er formuleret,
fremtræder bestemmelsen om afvisning af en klage under de anførte omstændigheder ikke som en pligt, men
som en mulighed, hvilket ikke er tilsigtet. Det er derimod hensigten, at et tvistløsningsorgan under de anførte
omstændigheder skal afvise klagen, så der ikke sker dobbeltbehandling af klager, og forbrugeren ikke kan
forumshoppe for at opnå et særligt udfald af klagen. Ændringsforslaget præciserer dette forhold.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvens af, at der efter ændringsforslagets nr. 1 indføres et nyt stk. 1 med en egentlig
pligt for et godkendt privat tvistløsningsorgan eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at afvise en klage
under de i nr. 1 anførte omstændigheder.
Til nr. 3
Ændringsforslaget udvider et godkendt privat tvistløsningsorgan og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
muligheder for at udsætte behandlingen af en sag i forhold til lovforslaget, hvor udsættelsen er begrænset til
alene at omfatte retssager, der vurderes at have betydning for afgørelsen af den pågældende sag. Der kan
imidlertid også tænkes andre tilfælde end en anlagt retssag, der kan begrunde, at en sag bør sættes i bero. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis en offentlig myndighed behandler spørgsmål, som har betydning for
vurderingen af klagesagen. Som eksempel på en sådan myndighed kan nævnes Forbrugerombudsmanden,
hvis tilsynsvirksomhed hviler på markedsføringslovens forhandlingsprincip, jf. markedsføringslovens § 23,
stk. 1. Hvis der ikke kan opnås et tilfredsstillende resultat ved forhandling med en erhvervsdrivende, kan
forbrugerombudsmanden anlægge eller indtræde i en retssag (civil sag). Forbrugerombudsmanden kan
optage en sag til behandling, som efter omstændighederne også kan være egnet til behandling ved et
godkendt privat tvistløsningsorgan. Udfaldet af en forligsforhandling vil eksempelvis kunne have betydning
for forbrugere, der har klaget til et godkendt finansielt tvistløsningsorgan, og det vil derfor være
hensigtsmæssigt, hvis muligheden for at udsætte behandlingen af en sag udvides til også at omfatte en sådan
situation.
Tvistløsningsorganet eller Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal foretage en konkret vurdering af, om der
foreligger så særlige tilfælde, at disse kan begrunde, at behandlingen af en eller flere sager sættes i bero
herpå. Parterne skal i givet fald orienteres om årsagen til, at sagsbehandlingen udsættes og så vidt muligt,
hvornår det kan forventes, at sagens behandling fortsættes.
I forhold til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mediation vil det kun i sjældne tilfælde være relevant at
sætte en sag i bero på f.eks. udfaldet af en retssag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal ved mediation
søge sagen løst ved en mindelig løsning, og tager ikke i den forbindelse stilling til sagens eventuelle udfald
ved Forbrugerklagenævnet eller domstolene. Lykkes mediationen ikke, skal Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen afslutte sagen og vejlede om muligheden for at indbringe sagen for nævnet. Såfremt en
sag undtagelsesvist sættes i bero i mediationsfasen, skal eventuelle forældelsesfrister iagttages og parterne
vejledes herom.
Til nr. 4
For at præcisere Forbrugerklagenævnets adgang til at afvise at behandle en klage, foreslås det i
ændringsforslaget, at stk. 2 opdeles i to punktummer. Ændringsforslaget ændrer ikke på det materielle
indhold i lovforslaget. Opdelingen sker også for at sikre et korrekt henvisningsgrundlag i ændringsforslagets
nr. 6, der vedrører tilbagebetaling af klagegebyr.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget præciseres det, at det gebyr, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i særlige
tilfælde vil kunne undlade at opkræve af den erhvervsdrivende, alene omfatter det gebyr, som den
erhvervsdrivende skal betale, hvis nævnet træffer afgørelse i sagen, og forbrugeren får helt eller delvist
medhold. Den erhvervsdrivende vil derfor blive opkrævet et gebyr, hvis sagen forliges, inden der træffes
afgørelse i sagen, jf. § 28 in fine. Bestemmelsen i lovforslaget giver mulighed for, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i særlige tilfælde kan undlade at opkræve et gebyr af både forbrugeren og den
erhvervsdrivende for sagens behandling i Forbrugerklagenævnet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ny
lovgivning har ændret retsgrundlaget for et område, og der derfor ikke foreligger nogen nævnspraksis på
området. I mediationsfasen vil det derfor være vanskeligt at vejlede parterne om nævnets praksis.
Bestemmelsen skal derfor bl.a. sikre, at der i disse situationer kan fastlægges en nævnspraksis på området
uden omkostning for parterne. De hensyn, som bestemmelsen skal varetage, ses ikke at gøre sig gældende,
hvis den erhvervsdrivende vælger at indgå forlig i sagen, inden der træffes afgørelse i sagen.
Til nr. 6
Ændringsforslaget præciserer bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 25, stk. 3, så det fremgår, at
ministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og om antallet af repræsentanter og om deres
udnævnelsesperiode.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget præciseres det, at en forbruger får tilbagebetalt klagegebyret, hvis klagen afvises som
uegnet til behandling i medfør af lovforslagets § 16, jf. § 21, stk. 2, men ikke, hvis sagen afvises, fordi det
må anses for åbenbart, at forbrugeren ikke kan få medhold i klagen.
Til nr. 8
Ændringsforslaget præciserer, at en forbruger også får tilbagebetalt gebyret, hvis sagen afvises, fordi den
ikke er omfattet af Forbrugerklagenævnets kompetence, som følge af § 19. § 19 angiver, at en forbruger kan
indgive en klage, der udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende om køb af en vare
eller en tjenesteydelse, til Forbrugerklagenævnet. Vurderes det, at der ikke er tale om en forbruger, eller en
erhvervsdrivende, vil sagen ikke være omfattet af nævnets kompetence, og derfor blive afvist.
Til nr. 9
Med ændringsforslaget sikres det, at Forbrugerklagenævnet får den samme hjemmel til at sætte klagesager i
bero på eksempelvis verserende retssager eller andre myndigheders behandling af en klagesag, som
ændringsforslagets nr. 3 lægger op til. Hjemlen til at sætte en sag i bero vil i højere grad være relevant i
forhold til Forbrugerklagenævnets behandling af en sag end ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
mediation. Udfaldet af en retssag vil eksempelvis kunne få afgørende betydning for nævnets praksis på et
konkret område, hvorfor det i videre omfang vil kunne være aktuelt at sætte en eller flere sager i bero.
Til nr. 10
Ændringsforslaget præciserer, at lovforslaget også ændrer anden lovgivning.
Til nr. 11
Med ændringsforslaget præciseres det, at klager, der er indgivet inden lovens ikrafttrædelse, behandles og
ikke bare afgøres efter den hidtil gældende lov.
Til nr. 12
Ændringsforslaget til postlovens § 25, stk. 2, er en konsekvensrettelse som følge af, at godkendte private
klage- eller ankenævn efter lovforslaget betegnes som godkendte private tvistløsningsorganer, og at lov om
forbrugerklager erstattes af lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende § 323, stk. 4, nr. 4, i retsplejeloven, at der ikke kan gives retshjælp på trin 2 og
3 til sager, der angår eller er under behandling ved en forvaltningsmyndighed eller et privat klage- eller
ankenævn, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.
Ændringen er en følge af, at godkendte private klage- eller ankenævn efter lovforslaget fremover betegnes
som godkendte private tvistløsningsorganer.
Det bemærkes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af en forbrugerklage i mediationsfasen i
§ 323, stk. 4, nr. 4’s forstand anses for en behandling ved en forvaltningsmyndighed.
Det fremgår af den gældende § 328, stk. 1, i retsplejeloven, at der uden for de tilfælde, som er nævnt i
retsplejelovens § 327, kan gives fri proces, jf. retsplejelovens § 325, hvis ansøgeren skønnes at have rimelig
grund til at føre proces. Det fremgår videre af retsplejelovens § 328, stk. 2 nr. 5, at i vurderingen af, om
ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår blandt andet muligheden for at få sagen afgjort ved et
administrativt nævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af erhvervs- og vækstministeren.
Ændringerne sker som følge af den foreslåede ordning, hvorefter en forbrugerklage skal behandles i
mediationsfasen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen før indbringelse for Forbrugerklagenævnet.
Derudover er ændringerne en følge af, at godkendte private klage- eller ankenævn efter lovforslaget
fremover betegnes som godkendte private tvistløsningsorganer.
Det bemærkes, at Forbrugerklagenævnet anses for at være et administrativt nævn.
Det følger af § 15, stk. 2, i forslag til lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager
(forbrugerklageloven), at retten skal hæve sagen og videresende den til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
hvis forbrugeren anmoder om, at sagen behandles af styrelsen. Indsættelsen af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen har således til formål at sikre, at retten kan hæve sagen, hvis forbrugeren hellere vil have
sagen behandlet i mediationsfasen hos styrelsen. Retten vil således have samme mulighed for at hæve sagen,
uanset om sagen skal indbringes for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerklagenævnet eller et
godkendt privat tvistløsningsorgan. Det er dog vigtigt at slå fast, at forbrugeren ikke selv kan vælge, hvor
klagen skal behandles. Det nye forbrugerklagesystem er opbygget således, at sagen i første omgang skal
behandles i mediationsfasen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Herefter kan sagen sendes til behandling
i Forbrugerklagenævnet, hvis parterne ikke har kunnet nå til en løsning under mediationen. I forhold til
godkendte private tvistløsningsorganer afhænger kompetencen til at behandle en klage af, hvorvidt det
pågældende organ er rette klageinstans i relation til den omhandlede sagsgenstand.
Derudover er ændringerne en følge af, at godkendte private klage- eller ankenævn efter lovforslaget
fremover betegnes som godkendte private tvistløsningsorganer.
Derudover er der ikke tilsigtet ændringer af de eksisterende bestemmelser.
Det foreslås, at henvisningen til § 4 c i lov om forbrugerklager erstattes af en henvisning til § 34 i
forbrugerklageloven som konsekvensændring af, at indholdet af den nugældende § 4 c fremover efter
lovforslaget vil fremgå af § 34 i forbrugerklageloven. Derudover ændres ordlyden, da godkendte private
klage- eller ankenævn efter lovforslaget fremover betegnes som godkendte private tvistløsningsorganer.
Derudover er der ikke tilsigtet ændringer af den eksisterende bestemmelse.