Svar på spm. nr. S 723: Vil ministeren overveje at realisere Frans Ørsted Andersens forslag om forsøg med øget praksisorientering i læreruddannelsen gennem forsøg med den finske »øveskole«-model?

Ministeren
Side 1/2
25. februar 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 15/005021-04
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Bertel Haarder (V) har den 17. februar 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 723 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 723:
Vil ministeren overveje at realisere Frans Ørsted Andersens forslag om forsøg med
øget praksisorientering i læreruddannelsen gennem forsøg med den finske »øve-
skole«-model? (Spm. nr. S 723).
Begrundelse
I notatet »Hvordan sikres sammenhængen mellem forskning, uddannelse og un-
dervisning i grundskolens fag« beskriver Frans Ørsted Andersen den langt stærkere
praksisorientering, der kendetegner den finske akademiske læreruddannelse. Han
konkluderer, at det »inden for rammerne af både den nye danske læreruddannelse
(2012) og den nye danske skolereform (2013) vil være muligt at udvikle forsøg med
den finske øveskolemodel her i landet. Det kan f.eks. ske ved at eksperimentere
med at knytte få, særligt udvalgte skoler tæt til læreruddannelsen.« På den bag-
grund opfordres ministeren til at åbne for – og opfordre til – sådanne forsøg.
Svar:
Med indførelsen af professionsrettede kompetencemål og kompetencemålsprøver i
den nye danske læreruddannelse mv. er der i højere grad end tidligere sat fokus på
at udvikle de studerende praksisrettede kompetencer målrettet beskæftigelse i fol-
keskolen.
Min vurdering er, at tankegangen bag den finske model med ”øveskoler” er tæt
beslægtet med vores ambition om øget praksisretning af læreruddannelsen.
Jeg kan forstå, at de finske ”øveskoler” er kendetegnet ved, at pædagogisk forsk-
ning, læreruddannelse og undervisning i folkeskolen forenes på personplan i ”øve-
skole”-lærerne, der både er universitetsansatte undervisere på læreruddannelsen
og forskere samtidig med, at de selv er folkeskolelærere.
Vi har ikke den samme form for personsammenfald herhjemme, men ambitionen
om udveksling og tilbageløb af praksisviden til læreruddannelsen – og om læreren
som udvikler og fornyer af egen praksis - er den samme.
Der er igangsat en række tiltag i Danmark, som adresserer samme overordnede
formål; at koble læreruddannelsen tættere til folkeskolen. Eksempelvis er der flere
2014-15
S 723 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
steder etableret ”teaching labs”, som foregår i grundskolens praksis i samarbejde
med lokale skoler, og hvor de studerende sammen med praktiklærere i folkeskolen,
elever og undervisere på læreruddannelsen arbejder med centrale professionskom-
petencer og inddrager forskningsresultater.
I 2010 indledte professionshøjskolerne VIA, Metropol og UCC samt Aarhus Uni-
versitet og 10 kommuner med 15 skoler et nyt, ambitiøst samarbejde om at udvikle
fremtidens skole. Samarbejdet er konkretiseret i det såkaldte 4-10 konsortium (nu
Læringsløft 2020), der ønsker at skabe skoleudvikling ved at samle og samtænke
læreruddannelser, forskningsmiljøer og folkeskoler på en helt ny måde. Det inde-
bærer bl.a. udviklingen af professionsløftskoler, som skal danne rammen for et
professionsløft inden for blandt andet målrettet undervisning og læring i fagene,
klasseledelse, undervisningsdifferentiering og inklusion.
Ministeriet vil i den løbende dialog med professionshøjskolerne danne sig et over-
blik over de igangværende decentrale initiativer, før der åbnes op for eventuelle
centralt initierede initiativer. Eventuelle nye tiltag à la den finske øvelsesskolemo-
del vil da også forudsætte en nærmere drøftelse mellem de centrale parter i og om-
kring folkeskolen og læreruddannelsen, herunder KL, professionshøjskolerne og
Undervisningsministeriet.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen