L 105 - svar på spm. 4 om ministeren vil oversende et notat, der beskriver, om lovforslaget på nogen punkter skaber forpligtelser for Danmark der betyder, at Danmark vil være bundet – direkte eller indirekte – i forhold til deltagelse i en kommende bankunion i EU, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Hans Kristian Skibby
ERU L 105 - spm. 4 - Svar.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L105/spm/4/svar/1224969/1493877.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 5. februar 2015 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Besvarelse af spørgsmål 4 alm. del stillet af udvalget den 22. januar 2014 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF). Spørgsmål: Ministeren bedes oversende et notat, der beskriver, om lovforslaget på nogen punkter skaber forpligtelser for Danmark der betyder, at Danmark vil være bundet – direkte eller indirekte – i forhold til deltagelse i en kommende bankunion i EU? Svar: Lovforslagene L 100 og L 105 skaber ikke på nogen punkter forpligtelser for Danmark, som betyder, at Danmark vil være bundet – direkte eller indirekte – i forhold til deltagelse i det styrkede banksamarbejde (bank- unionen) i EU. Det samme gælder i forhold til en eventuel kommende beslutning om deltagelse i det styrkede banksamarbejde. Lovforslagene har til hensigt at understøtte den finansielle stabilitet og det indre marked i EU og sikre, at det overordnede finansielle regelsæt i EU er ens fsva. krisehåndtering i og uden for det styrkede banksamarbejde. Med lovforslagene gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber mv. Dette direktiv skal gen- nemføres i dansk ret og vil være gældende ret for de institutter, der er omfattet af forslagene. Skulle Danmark indtræde i det styrkede banksamarbejde, vil de fremsatte lovforslag fortsat være gældende for størstedelen af de danske kreditinsti- tutter. De største institutter vil – hvis de bliver nødlidende eller forvente- ligt nødlidende – skulle krisehåndteres af afviklingsinstansen i det styrke- de banksamarbejde, hvis aktiviteter vil være reguleret af særskilt forord- ning (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010). Hvis andre danske institutter bliver nød- lidende eller forventeligt nødlidende, vil de som udgangspunkt skulle Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 105 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2/2 håndteres af Finansiel Stabilitet under den nationale lovgivning, som føl- ger med vedtagelse af L100 og L105.