Fremsat den 29. januar 2015 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL)

Fremsat den 29. januar 2015 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre rammer for inklusion i folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen, at
1) sikre, at der i klasser med elever med særlige behov en-
ten er en lavere klassekvotient, støttelærere eller to-læ-
rerordninger,
2) udarbejde en national plan for efteruddannelse af lan-
dets folkeskolelærere til at løfte inklusionsopgaven,
3) stille krav til skoleledelserne om, at der i fællesskab
med lærere, forældre og elev udarbejdes handleplaner
for inkluderede elever,
4) kræve, at kommunerne bruger de ressourcer, der som
følge af reformen er blevet frigivet fra specialområdet,
på normalundervisningen, og
5) indlede dialog med kommunerne om, hvor mange res-
sourcer de mangler for at kunne implementere inklusi-
onslovgivningen, så den gavner alle elever, og etablere
en midlertidig økonomisk løsning, der tilvejebringer
tilstrækkelig med ressourcer til inklusionsopgaven i
kommunerne.
Beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2014-15
AX016999
Bemærkninger til forslaget
Regeringen og KL indgik i 2012 en aftale om at inkludere
flere børn med særlige behov i folkeskolens almindelige un-
dervisning, jf. »Aftaler om den kommunale og regionale
økonomi for 2013«. Aftalen har som mål, at 96 pct. af eleve-
rne i folkeskolen skal modtage almindelig undervisning ef-
ter 2015. Tallet skal stige fra 94,4 pct., jf. »Omstilling til
øget inklusion«, Undervisningsministeriet, (http://
www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Inklusion-og-spe-
cialundervisning/Inklusion/Omstilling-til-oeget-inklusion).
Det betyder, at 10.000 specialundervisningselever skal in-
kluderes i den almindelige folkeskole.
Enhedslisten stemte imod inklusionsloven (lov nr. 379 af
28. april 2012) – ikke fordi Enhedslisten som sådan er imod
inklusion, men fordi inklusion kun kan lykkes, hvis der er de
nødvendige rammer for det. Her 2½ år efter står det lysende
klart, at rammerne for god inklusion stadig ikke er til stede.
Adskillige undersøgelser fortæller, at rammerne ikke er
gode nok til inklusionsopgaven. Danmarks Evalueringsinsti-
tut (EVA) siger i rapporten »Strategier for lærernes og pæ-
dagogers kompetenceudvikling«, Danmarks Evalueringsin-
stitut, 2013, at hver anden lærer ikke har fået den efterud-
dannelse, der er en forudsætning.
Samme billede ser Danmarks Lærerforening, hvor 85 pct.
af lærerne siger, at de ikke er blevet uddannet til at inkludere
elever, som før har modtaget undervisning i en specialklas-
se, jf. kronikken i Politiken den 13. maj 2014: »Bekymrende
at inklusionsopgaven falder sammen med skolereformen« af
Heidi Thamestrup, Landsforeningen Autisme, og Bjørn
Hansen, Danmarks Lærerforening, 2014. I kronikken omta-
les børn med diagnoser som adhd, ocd, Tourettes syndrom,
autisme, epilepsi m.fl. Landsforeningen for Autisme får ofte
henvendelser fra forældre, der kan konstatere, at deres børn
har mistet livsmod og udvikling, fordi de mistrives i et sko-
letilbud, der ikke har ressourcer eller viden til at matche bør-
nenes særlige behov.
Herudover viser et Politikenrundspørge blandt 301 af lan-
dets skoleledere, at knap hver femte leder har oplevet, at for-
ældre flytter deres børn fra skolen, fordi der er kommet flere
børn med særlige behov. Samtidig er andelen af elever i pri-
vate skoler steget fra 13 til 15 pct. siden 2008, jf. »Inklusion
koster folkeskolen elever – forskere advarer om A- og B-
skoler« af Pernille Mainz og Jacob Fuglsang, Politiken.dk,
10. juni 2014.
Der kan ikke være nogen tvivl om, at det ikke går godt
med inklusionen. En af årsagerne er, at partierne bag inklu-
sionsloven (V, S, DF, RV, SF, LA og KF) har villet bestem-
me oppe fra og ned og gennemtvinge en bestemt inklusions-
plan uden at tage hensyn til dem, der skal løfte opgaven i
praksis, og uden først at skabe gode rammer og betingelser
for inklusionen.
Der er f.eks. langt fra tilstrækkelig med ressourcer til in-
klusionen. Revisionsfirmaet BDO siger i en undersøgelse la-
vet for Danmarks Lærerforening, at de penge, der umiddel-
bart er sparet ved inklusionen ikke følger med over i norma-
lundervisningen, jf. analysenotatet »13 % færre kroner pr.
elev på de almindelige folkeskoler«, Danmarks Lærerfor-
ening, 2014.
I en undersøgelse af Politiken Research siger 55 pct. af
adspurgte skoleledere, at det kun er i nogle tilfælde, at der
følger penge med de børn, der inkluderes, jf. artiklen »Res-
sourcer: Der følger ikke altid penge med elever« af Pernille
Mainz, Politiken, den 8. februar 2014.
Hverken i finanslov for finansåret 2015 eller økonomiafta-
len 2015 (»Aftaler om den kommunale og regionale økono-
mi for 2015«) er der afsat midler til den meget omfattende
inklusionslov.
Det går ikke godt nok med inklusionen, og partierne bag
loven har hidtil intet gjort for at gøre det bedre.
Skal alle børn opleve en god skolegang, og skal vi lykkes
med inklusionen, kan vi ikke bare lade stå til og se, hvordan
udviklingen går. Det kræver handling nu.
2
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om bedre rammer for
inklusion i folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 64)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3