Fremsat den 28. januar 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Fremsat den 28. januar 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation m.v.)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
7. juni 2004, som ændret ved § 30 i lov nr. 542 af 24. juni
2005, § 6 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, lov nr. 729 af 25.
juni 2014, lov nr. 730 af 25. juni 2014, lov nr. 1496 af 23.
december 2014 og § 3 i lov nr. 1525 af 27. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 12 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Justitsministeriet kan anmode om, at en ansøger
om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet,
hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.«
2. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 A. Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisa-
tion skal indgives til Justitsministeriet ved anvendelse af den
digitale løsning, som Justitsministeriet stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af Justitsministeriet, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. Hvis Justitsministeriet finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at
kunne anvende den digitale selvbetjening, skal Justitsmini-
steriet tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Justitsministeriet
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal indgives på en særlig blan-
ket.
Stk. 3. En digital ansøgning anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Justitsministeriet.«
§ 2
Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, der
er indgivet efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2014-15
Justitsmin., j.nr. 2014-9300-0013
AA008610
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2.1. Ansøgning uden brug af digital selvbetjening
2.1.2.2. Hjælp og vejledning
2.1.2.3. Undtagelser til obligatorisk brug af digital selvbetjening
2.1.2.4. Hvornår anses en meddelelse for at være kommet frem?
2.1.3. Persondatabeskyttelse
2.2. Inddragelse af politiet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Sammenfattende skema
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
1. Indledning og baggrund
1.1. Den 23. maj 2013 indgik de daværende regeringspartier
(Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre) sammen med Enhedslisten en aftale om indfødsret.
Af aftalen, der trådte i kraft den 15. juni 2013, fremgår bl.a.,
at der mellem aftaleparterne er enighed om at fastholde et
stærkt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for be-
handlingen af ansøgninger om naturalisation.
I 2011 fastlagde regeringen, kommunerne og regionerne en
fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015. Digitalise-
ringsstrategien har til formål at modernisere danskernes vel-
færd og effektivisere den offentlige sektor. Et element i stra-
tegien er udbredelsen af obligatoriske elektroniske selvbetje-
ningsløsninger.
1.2. Justitsministeriet finder, at behandlingen af ansøgninger
om dansk indfødsret med fordel kan digitaliseres yderligere
med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen i naturali-
sationssager samtidig med, at borgerne oplever en bedre ser-
vice med bl.a. kortere sagsbehandlingstid.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at en borger
ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved natu-
ralisation skal anvende en digital selvbetjeningsløsning, som
Justitsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening),
og at ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetje-
ning, som udgangspunkt afvises af Justitsministeriet.
1.3. Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening i natu-
ralisationssager kan være forbundet med særlige udfordrin-
ger for visse ansøgere.
Med lovforslaget lægges på den baggrund op til, at Justits-
ministeriet – hvis ministeriet finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening – skal tilbyde, at ansøgningen
kan indgives på en anden måde. Justitsministeriet bestem-
mer i så fald, hvordan ansøgningen skal indgives, herunder
om den skal indgives skriftligt og på en særlig blanket.
1.4. Obligatorisk digital selvbetjening medfører, at ansøg-
ninger om naturalisation fremover skal indgives direkte til
Justitsministeriet og ikke som i dag til politidirektøren i den
politikreds, hvor ansøgeren bor. Det indebærer, at politiet
ikke længere automatisk vil skulle foretage en indledende
afhøring af ansøgeren.
Lovforslaget indeholder imidlertid en adgang for Justitsmi-
nisteriet til at kunne anmode om, at en ansøger om dansk
indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis det vur-
deres af betydning for sagens oplysning.
1.5. Hvis lovforslaget vedtages, vil der skulle foretages en
række følgeændringer i bestemmelserne vedrørende indgi-
velse af ansøgning i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni
2013 om naturalisation.
2
2. Lovforslagets indhold
2.1. Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening
2.1.1. Gældende ret
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret
uden ved lov, hvorfor naturalisation udelukkende beror på
lovgivningsmagtens bestemmelse.
Behandling af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser.
Første fase varetages af Justitsministeriet efter retningslinjer
fastsat ved en politisk aftale. De gældende retningslinjer er
gengivet i cirkulærskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013. Anden
fase består i Folketingets behandling af lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse.
Ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om ind-
fødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til
lov, men om forberedelse af lovforslag.
Den sagsbehandling Justitsministeriet foretager med henblik
på at konstatere, om en person opfylder kravene i retnings-
linjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling,
der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Af
den grund iagttages forvaltningslovens regler og andre for-
valtningsretlige principper ved Justitsministeriets behand-
ling af naturalisationssagerne. Der henvises til Folketingets
vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvoraf fremgår, at Fol-
ketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele
sagsforløbet.
Ansøgning om naturalisation skal som hovedregel indgives
på et særligt ansøgningsskema til politidirektøren i den poli-
tikreds, hvor ansøgeren bor.
Personer, der er født statsløse i Danmark, og som er omfattet
af FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder eller
FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed,
skal indgive ansøgning om naturalisation til Justitsministeri-
et.
For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere,
herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske
statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret,
kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med an-
søgningen om adoption. Ansøgningen sendes af adoptions-
myndigheden direkte til Justitsministeriet.
Anmodning om genoptagelse af en ansøgning om naturali-
sation indgives direkte til Justitsministeriet.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås en ny ordning, hvorved ansøgning
om dansk indfødsret ved naturalisation skal indgives til Ju-
stitsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som
Justitsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning
ved ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation vil
generelt være med til at højne sikkerheden for, at ansøgnin-
ger ledsages af de oplysninger og dokumenter, der er nød-
vendige for naturalisationssagens behandling. Ansøgeren vil
i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen blive vejledt
om, hvilke oplysninger der skal afgives, og hvilke dokumen-
ter der skal vedhæftes. Den digitale selvbetjeningsløsning
vil teknisk blive udformet således, at ansøgningen alene vil
kunne afgives, hvis alle nødvendige felter er udfyldt. Det vil
lette ansøgningsprocessen for ansøgeren og understøtte en
hurtigere og smidigere sagsbehandling i Justitsministeriet.
Obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning
på naturalisationsområdet vil efter Justitsministeriets opfat-
telse samlet set medvirke til at sikre en optimering af ar-
bejdsgange og processer i Justitsministeriet og samtidig sik-
re en mere effektiv servicering af ansøgerne bl.a. i kraft af
kortere sagsbehandlingstider. Endvidere vil der afhængigt af
den konkrete indretning af systemet kunne oprettes indivi-
duel online-adgang til oplysninger om status på sagens be-
handling mv.
Det digitale selvbetjeningssystem forudsættes teknisk at bli-
ve udformet på en sådan måde, at systemet kan håndtere de
oplysninger, som i dag skal indgives ved ansøgning om
dansk indfødsret ved naturalisation. Systemet forudsættes
endvidere at give mulighed for, at ansøgningen vedhæftes
de dokumenter, der vil være brug for til sagens behandling,
f.eks. prøvebeviser, lægeerklæringer mv.
Der vil således ikke i forbindelse med overgang til digital
selvbetjening blive ændret på oplysningskravene til en an-
søgning om dansk indfødsret ved naturalisation.
I øvrigt forudsættes det, at systemet indrettes, så det har den
fornødne fleksibilitet i forhold til fremtidige ændringer i reg-
lerne om naturalisation, herunder ændrede dokumentations-
krav.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (indfødsretslovens §
12 A, stk. 1) og bemærkningerne hertil.
2.1.2.1. Ansøgning indgivet uden brug af digital selvbetje-
ning
Personer, der bor her i landet, er i meget vidt omfang parate
til digital kommunikation med det offentlige. I 2013 havde
således 4,05 mio. personer NemID med offentlig digital sig-
natur. Endvidere viser målinger fra Danmarks Statistik, at
86 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år er på internettet
hver dag eller ugentligt, og at antallet af dem, der aldrig har
været på internettet, er faldet fra 12 pct. i 2011 til 8 pct. i
2013.
På den anførte baggrund, og da indførelse af obligatorisk an-
vendelse af en digital selvbetjeningsløsning i sager om
dansk indfødsret ved naturalisation er af væsentlig betyd-
ning for en optimering af arbejdsgange og processer ved be-
handling af naturalisationssager og dermed muligheden for
at yde en hurtig, fleksibel og effektiv service over for ansø-
gerne, foreslås det, at Justitsministeriet som udgangspunkt
3
skal afvise en ansøgning, der ikke indgives ved anvendelse
af den digitale selvbetjeningsløsning.
Justitsministeriets beslutning om at afvise en ansøgning, der
ikke er indgivet ved brug af den digitale selvbetjeningsløs-
ning, vil blive truffet på grundlag af en konkret og individu-
el vurdering i hver enkelt sag. En sådan afvisning vil inde-
bære, at ansøgningen slet ikke vil blive taget under behand-
ling og medføre, at gebyret tilbagebetales.
2.1.2.2. Hjælp og vejledning
På Justitsministeriets hjemmeside vil der blive givet oplys-
ning og vejledning om anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning, herunder om hvilke dokumenter der vil skulle
vedhæftes den digitale ansøgning.
Der vil endvidere være mulighed for i forbindelse med
skriftlig eller mundtlig kontakt til Justitsministeriet at mod-
tage konkret vejledning om anvendelse af den digitale selv-
betjeningsløsning.
2.1.2.3. Undtagelser til den obligatoriske brug af den digita-
le selvbetjening
Obligatorisk anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning
ved ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation kan
være forbundet med særlige udfordringer for visse ansøgere.
Det foreslås derfor med lovforslaget, at Justitsministeriet,
hvis ministeriet finder, at der foreligger særlige forhold, der
gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal tilbyde, at ansøgningen kan indgives på
anden måde.
Det kan f.eks. være i forhold til personer, der af helbreds-
mæssige grunde vil have helt særlige vanskeligheder ved at
anvende selvbetjeningsløsningen. Tilsvarende vil også kun-
ne være tilfældet, hvis tekniske forhold er til hinder for, at
en ansøger kan gøre brug af løsningen.
Det er Justitsministeriet, der ud fra et konkret skøn vurderer,
om der foreligger sådanne særlige forhold, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der skal i den forbindelse som ud-
gangspunkt lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp.
Finder Justitsministeriet, at der ikke foreligger særlige for-
hold, vil borgeren skulle anvende den digitale selvbetje-
ningsløsning. Indgives ansøgningen alligevel ikke digitalt,
vil Justitsministeriet afvise ansøgningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (indfødsrets-
lovens § 12 A, stk. 2) og bemærkningerne hertil.
2.1.2.4. Hvornår en digital meddelelse anses for at være
kommet frem?
Det kan have betydning, hvornår en ansøgning om dansk
indfødsret er indgivet (kommet frem). Dette kan være rele-
vant, hvor en ansøgning skal være indgivet, inden en ansø-
ger fylder 18 år, hvis ansøgeren skal opnå dansk indfødsret
efter særlige lempelige betingelser.
På den baggrund findes det hensigtsmæssigt, at det fremgår
udtrykkeligt, hvornår en ansøgning anses for indgivet (kom-
met frem) ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Det foreslås, at en digital ansøgning anses for at være indgi-
vet (kommet frem), når den er tilgængelig for Justitsministe-
riet.
Tilsvarende bestemmelser om, hvornår en digital ansøgning
anses for at være kommet frem, er indført i en række love
ved lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige
lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodnin-
ger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (§ 12 A, stk.
3) og bemærkningerne hertil.
2.1.3. Persondatabeskyttelse
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven) gælder bl.a. for behandling af per-
sonoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af
elektronisk databehandling. Persondataloven omfatter enh-
ver form for information om en identificeret eller identifi-
cerbar fysisk person. Justitsministeriet vil, som det også er
tilfældet i dag, skulle iagttage persondataloven i forbindelse
med håndtering af oplysninger samt ved udvikling og imple-
mentering af digitale selvbetjeningsløsninger.
Persondataloven og regler udstedt i medfør heraf skal tillige
iagttages bl.a. i tilfælde, hvor offentlige myndigheder stiller
en computer eller anden digital platform til rådighed for bor-
gerne.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige
og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisa-
toriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysnin-
ger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for-
ringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministe-
riet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sik-
kerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles af den offentlige forvaltning (ændret ved be-
kendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001). Persondatalovens
sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen, herunder er
det i bekendtgørelsens § 14 fastsat, at eksterne kommunika-
tionsforbindelser kun må etableres, hvis der træffes særlige
foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem
disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger.
4
Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til
ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14
enhver form for telekommunikation i forbindelse med be-
handling af personoplysninger, herunder f.eks. forsendelse
af oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af
terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger
via myndighedens hjemmeside og etablering af internetad-
gang fra arbejdspladser på myndighedens interne net. De
særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myn-
dighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfæl-
de, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhand-
lede oplysninger.
Ved digital kommunikation til og fra Justitsministeriet i
medfør af de foreslåede bestemmelser om indgivelse af an-
søgning på nærmere afgrænsede områder ved brug af en di-
gital selvbetjeningsløsning vil reglerne i persondataloven
kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af
meddelelser, der indeholder personoplysninger, så uved-
kommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen.
Endvidere skal der ved brug af en digital selvbetjeningsløs-
ning gives sikkerhed for afsenders og modtagers identitet
(autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret
undervejs (integritet).
Lovforslaget ændrer ikke herved.
2.2. Inddragelse af politiet
2.2.1. Gældende ret
Som nævnt ovenfor under pkt. 2.1.1. indgives en ansøgning
om dansk indfødsret ved naturalisation som udgangspunkt
til politiet.
Ved modtagelsen af ansøgningen gennemgår politiet (politi-
eller kontorpersonel) ansøgerens oplysninger i ansøgnings-
skemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren. I den forbin-
delse sørger politiet for, at ansøgeren har forstået betydnin-
gen af, at oplysninger og erklæringer afgives på tro og love.
Politiet sender herefter sagen til Justitsministeriet.
Til brug for Justitsministeriets behandling af ansøgningerne
om dansk indfødsret indhenter ministeriet oplysninger fra
Det Centrale Kriminalregister samt fra Politiets Efterret-
ningstjeneste.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Den foreslåede model med obligatorisk digital selvbetjening
medfører, at ansøgninger om naturalisation fremover skal
indgives direkte til Justitsministeriet og ikke som i dag til
politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor.
Det indebærer, at politiet (politi- eller kontorpersonale) ikke
længere vil skulle foretage en indledende afhøring af ansø-
geren samt gennemgå ansøgningsskemaet og de vedlagte bi-
lag med ansøgeren.
Det er Justitsministeriets erfaring, at politiets obligatoriske
afhøring kun i begrænset omfang er af betydning for Justits-
ministeriets og Folketingets behandling af naturalisationssa-
ger. De oplysninger, som fremkommer under politiets afhø-
ring af ansøgeren, vil således som udgangspunkt også blive
afdækket i forbindelse med Justitsministeriets behandling af
sagen. Derfor vil det efter Justitsministeriets opfattelse nor-
malt ikke have betydning for den indholdsmæssige betyd-
ning af sagen, at den indledende afhøring hos politiet afskaf-
fes.
Justitsministeriet vil dog samtidig understrege, at der kan
være sager, hvor det vil kunne være relevant, at ansøgere af-
høres af politiet.
Afhøring vil eksempelvis kunne være aktuel, hvor en ansø-
ger ønsker dispensation fra de almindelige sprogkrav med
henvisning til en gennemført uddannelse, og det findes rele-
vant at have en udtalelse fra politiet om den pågældendes
evner til at gennemføre en samtale på dansk.
Tilsvarende vil en afhøring kunne være aktuel, hvis oplys-
ninger i ansøgningen forekommer modstridende eller util-
strækkelige til at færdigbehandle sagen.
Det foreslås på den baggrund, at Justitsministeriet kan an-
mode om, at en ansøger om dansk indfødsret ved naturalisa-
tion afhøres af politiet, hvis det vurderes af betydning for sa-
gens oplysning. En sådan anmodning kan eksempelvis være
foranlediget af et ønske fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
Til brug for Justitsministeriets behandling af ansøgningerne
om dansk indfødsret vil ministeriet fortsat indhente oplys-
ninger fra Det Centrale Kriminalregister samt fra Politiets
Efterretningstjeneste.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 (§ 12, stk. 9)
og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vil medføre merudgifter til etablering og drift
af en digital selvbetjeningsløsning.
Hertil kommer, at lovforslaget vil medføre mindreudgifter
på politiets område, idet en ansøgning om dansk indfødsret
ved naturalisation fremadrettet ikke længere vil skulle indgi-
ves til politiet, og at ansøger som udgangspunkt ikke længe-
re vil skulle afhøres af politiet.
Samlet set forventes lovforslaget fuld indfaset at medføre
mindreudgifter på Justitsministeriets område på ca. 2 mio.
kr. årligt.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige af betydning.
5
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget indebærer, at ansøgere fremadrettet vil skulle
indgive ansøgningerne om dansk indfødsret direkte til Ju-
stitsministeriet gennem en selvbetjeningsløsning, som mini-
steriet vil stille til rådighed. Derudover vil ansøgere som ud-
gangspunkt ikke skulle afhøres af politiet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser af be-
tydning.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vil medføre mindreudgif-
ter på politiets område.
Lovforslaget vil medføre merudgifter til
etablering og drift af en digital selvbetje-
ningsløsning.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ansøgere vil fremadrettet skulle indgi-
ve ansøgningerne om dansk indfødsret
direkte til Justitsministeriet gennem en
selvbetjeningsløsning, som ministeriet
vil stille til rådighed.
Ansøgere vil som udgangspunkt ikke
skulle afhøres af politiet.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 23. decem-
ber 2014 til den 23. januar 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amne-
sty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwi-
de, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp,
Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-
der, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut
mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændinge-
retsadvokater, Færøernes Landsstyre, Indvandrerrådgivnin-
gen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lands-
forening, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen Af Psykia-
tribrugere (LAP), Landsforeningen SIND, Landsorganisatio-
nen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes
Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakker-
suisut (Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark,
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet,
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvoka-
ten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i
Grønland, Rigspolitiet, Rotary Denmark, Rådet for Etniske
Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,
samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsborger.dk, Stats-
forvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget,
Uddannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR,
Ægteskab uden Grænser og Ældresagen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens § 12,
stk. 9, kan Justitsministeriet anmode om, at en ansøger om
dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis
det vurderes af betydning for sagens oplysning.
6
Afhøring vil eksempelvis kunne være aktuel, hvor en ansø-
ger ønsker dispensation fra de almindelige sprogkrav med
henvisning til en gennemført uddannelse, og det findes rele-
vant at have en udtalelse om den pågældendes evner til at
gennemføre en samtale på dansk.
Tilsvarende vil en afhøring kunne være aktuel, hvis oplys-
ninger i ansøgningen fremkommer modstridende eller util-
strækkelige til at færdigbehandle sagen.
Justitsministeriet vil i så fald orientere ansøgeren herom
samt anmode politiet i den politikreds, hvor ansøgeren bor,
om at indkalde ansøgeren til afhøring. Den videre behand-
ling af sagen, vil herefter afvente, at afhøringen er foretaget.
Såfremt ansøgeren ikke vil lade sig afhøre af politiet, kan
konsekvensen være, at Justitsministeriet ikke kan anse an-
søgningen for tilstrækkeligt oplyst og dermed meddele af-
slag.
Til brug for Justitsministeriets behandling af ansøgningerne
om dansk indfødsret vil ministeriet fortsat indhente oplys-
ninger fra Det Centrale Kriminalregister samt fra Politiets
Efterretningstjeneste.
Til nr. 2
Ansøgning om naturalisation indgives i dag på et særligt an-
søgningsskema til politidirektøren i den politikreds, hvor an-
søgeren bor.
Personer, der er født statsløse i Danmark, og som er omfattet
af FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder eller
FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed,
skal indgive ansøgning om naturalisation til Justitsministeri-
et.
For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere,
herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske
statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret,
kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med an-
søgningen om adoption. Ansøgningen sendes af adoptions-
myndigheden direkte til Justitsministeriet.
Efter den foreslåede § 12 A, stk. 1, skal en ansøgning om
dansk indfødsret ved naturalisation indgives til Justitsmini-
steriet ved anvendelse af den digitale løsning, som Justitsmi-
nisteriet stiller til rådighed (digital selvbetjening), jf. den
foreslåede bestemmelse i § 12 A, stk. 1, 1. pkt.
Det digitale selvbetjeningssystem forudsættes teknisk at bli-
ve udformet på en sådan måde, at systemet kan håndtere de
oplysninger, som i dag skal indgives ved ansøgning om
dansk indfødsret ved naturalisation. Systemet forudsættes
endvidere at give mulighed for, at ansøgningen vedhæftes
de dokumenter, der vil være nødvendige til brug for sagens
behandling, f.eks. prøvebeviser, lægeerklæringer mv.
Der foreslås således ikke ændringer i, hvilke oplysninger,
dokumenter mv. der skal medsendes en ansøgning om dansk
indfødsret ved naturalisation, jf. dog ovenfor under pkt. 1
om politiafhøring, eller hvilke oplysninger, dokumenter mv.,
som Justitsministeriet kan kræve tilvejebragt i forbindelse
med behandlingen af en naturalisationsansøgning.
En ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation, som
ikke er indgivet til Justitsministeriet ved anvendelse af den
digitale løsning, som Justitsministeriet stiller til rådighed ef-
ter den foreslåede bestemmelse, skal som udgangspunkt af-
vises af Justitsministeriet, jf. den foreslåede bestemmelse i §
12 A, stk. 1, 2. pkt.
Hvis en ansøgning ikke er indgivet til Justitsministeriet ved
brug af den digitale selvbetjeningsløsning, som stilles til rå-
dighed, vil ministeriet vejlede ansøgeren om, hvordan en an-
søgning retteligt skal indgives.
Afgørelsen om afvisning vil blive truffet efter en konkret
vurdering.
Efter den foreslåede § 12 A, stk. 2, skal Justitsministeriet til-
byde, at en ansøgning kan indgives på anden måde end ved
den digitale selvbetjeningsløsning, hvis Justitsministeriet
finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøge-
ren ikke må forventes at kunne indgive ansøgning ved brug
af digital selvbetjening. Det kan f.eks. være personer, der af
helbredsmæssige grunde har helt særlige vanskeligheder ved
at anvende en selvbetjeningsløsning.
Tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for personer, som
af tekniske grunde er afskåret fra at gøre brug af løsningen,
eksempelvis fordi de i forbindelse med en NemID-løsning
ikke har et CPR-nummer. Dette vil bl.a. kunne være tilfæl-
det for en række af de personer, som undtagelsesvist vil
kunne blive naturaliseret, uanset at de ikke har bopæl og op-
hold her i landet.
Der kan bl.a. være tale om, at Justitsministeriets digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation, eksempelvis hvor en ansøgning kræver flere
underskrifter, end systemet er sat op til. Tilsvarende vil Ju-
stitsministeriet kunne anvise borgeren en anden måde at an-
søge på, hvis ministeriets selvbetjeningssystem er ude af
drift.
Det er Justitsministeriet, der ud fra et konkret skøn vurderer,
om der foreligger sådanne særlige forhold, at ansøgningen
kan indgives på anden måde end ved brug af den digitale
selvbetjeningsløsning. Der skal i den forbindelse som ud-
gangspunkt lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne
evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventu-
elle problemer med at søge om hjælp.
Finder Justitsministeriet, at der ikke foreligger særlige for-
hold, vil borgeren være henvist til at ansøge digitalt. Indgi-
ves ansøgningen alligevel ikke digitalt, vil Justitsministeriet
skulle afvise ansøgningen.
Justitsministeriet bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet
af den foreslåede bestemmelse i § 12 A, stk. 2, 1. pkt., skal
7
indgives, herunder om den skal indgives på en særlig blan-
ket, jf. den foreslåede bestemmelse i § 12 A, stk. 2, 2. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i indfødsretslovens § 12
A, stk. 3, anses en digital ansøgning for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for Justitsministeriet, dvs. fra
det tidspunkt, hvor Justitsministeriet har mulighed for at gø-
re sig bekendt med indholdet af ansøgningen.
En ansøgning vil normalt være tilgængelig for Justitsmini-
steriet på det tidspunkt, hvor ministeriet kan behandle eller
læse meddelelsen.
Det kan med digital selvbetjening præcist registreres, hvor-
når en ansøgning er kommet frem og dermed må anses for
indgivet.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med Justitsministeriets
it-systemer eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-
delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige
oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke
komme afsenderen til skade, at en ansøgning modtages efter
en frists udløb, hvis det skyldes systemnedbrud hos myndig-
heden.
Til § 2
Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgi-
vet før lovens ikrafttræden.
Til § 3
Den foreslåede § 3 indebærer, at loven ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7.
juni 2004, som ændret ved § 30 i lov nr. 542 af 24. juni 2005,
§ 6 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, lov nr. 729 af 25. juni 2014,
lov nr. 730 af 25. juni 2014, lov nr. 1496 af 23. december
2014 og § 3 i lov nr. 1525 af 27. december 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 12. (Udelades)
Stk. 2-8. (Udelades)
1. I § 12 indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Justitsministeriet kan anmode om, at en ansøger om
dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af politiet, hvis
det vurderes af betydning for sagens oplysning.«
2. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 A. Ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation
skal indgives til Justitsministeriet ved anvendelse af den digi-
tale løsning, som Justitsministeriet stiller til rådighed (digital
selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Justitsministeriet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Justitsministeriet finder, at der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at ansøgeren ikke må forventes at kunne
anvende den digitale selvbetjening, skal Justitsministeriet til-
byde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved di-
gital selvbetjening efter stk. 1. Justitsministeriet bestemmer,
hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, her-
under om den skal indgives på en særlig blanket.
Stk. 3. En digital ansøgning anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Justitsministeriet.«
§ 2
Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, der
er indgivet efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
9