Skriftlig fremsættelse (28. januar 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA8649

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L125/20141_L125_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (28. januar 2015)
    Justitsministeren (Mette Frederiksen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
    (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening ved
    ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation m.v.)
    (Lovforslag nr. L 125).
    Formålet med lovforslaget er at effektivisere sagsbehand-
    lingen i naturalisationssager samtidig med, at borgerne ople-
    ver en bedre service med bl.a. kortere sagsbehandlingstid.
    Forslaget indebærer, at en borger ved indgivelse af an-
    søgning om dansk indfødsret ved naturalisation skal anven-
    de en digital selvbetjeningsløsning, som Justitsministeriet
    stiller til rådighed (digital selvbetjening), og at ansøgninger,
    der ikke indgives ved digital selvbetjening, som udgangs-
    punkt afvises af Justitsministeriet.
    Obligatorisk anvendelse af digital selvbetjeningsløsning i
    naturalisationssager kan være forbundet med særlige udfor-
    dringer for visse ansøgere. Med lovforslaget lægges på den
    baggrund op til, at Justitsministeriet – hvis ministeriet fin-
    der, at der foreligger særlige forhold, der gør, at ansøgeren
    ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening –
    skal tilbyde, at ansøgningen kan indgives på en anden måde.
    Obligatorisk digital selvbetjening medfører, at ansøgnin-
    ger om naturalisation fremover skal indgives direkte til Ju-
    stitsministeriet og ikke som i dag til politidirektøren i den
    politikreds, hvor ansøgeren bor. Det indebærer, at politiet
    ikke længere automatisk vil skulle foretage en indledende
    afhøring af ansøgeren. Lovforslaget indeholder imidlertid en
    adgang for Justitsministeriet til at kunne anmode om, at en
    ansøger om dansk indfødsret ved naturalisation afhøres af
    politiet, hvis det vurderes af betydning for sagens oplysning.
    Sådan anmodning kan eksempelvis afgives efter ønske fra
    Folketingets Indfødsretsudvalg.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 125 Folketinget 2014-15
    Justitsmin., j.nr. 2014-9300-0013
    AA008649