Fremsat den 19. december 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 19. december 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov
om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v.
og ligningsloven1)
(Gennemførelse af direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om
indskudsgarantiordninger (DGSD))
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. august 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af
17. juni 2008, § 2 i lov nr. 244 af 19. marts 2014, § 1 i lov
nr. 268 af 25. marts og ved § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014
foretages følgende ændringer:
1. I fodnotentil lovens titel ændres », og dele af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger,
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149 (DGSD) og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190
(BRRD)«.
2. Overalt i loven ændres »Finansiel Stabilitet A/S« til: »Fi-
nansiel Stabilitet«.
3. I § 5, stk. 1,indsættes som nr. 43og 44:
»43) Blandet holdingvirksomhed: En modervirksomhed,
der ikke er en finansiel holdingvirksomhed eller et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab I, i en koncern, hvor mindst en dattervirk-
somhed i koncernen er et pengeinstitut, et realkredit-
institut eller et fondsmæglerselskab I.
44) Gældsbuffer: Det krav, som et realkreditinstitut til
enhver tid skal opfylde i henhold til § 125 i.«
4. I § 14, stk. 6,ændres »Garantifonden for indskydere og in-
vestorer« til: »Indskyder- og investorgarantiordningen«.
5. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Finanstilsynet kan give tilladelse til at drive virk-
somhed i henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og §
16 a til et broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder, som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse,
hvis Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn
til at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber skal dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter sam-
tidig med tilladelsen en frist til opfyldelse af kravene for at
opnå tilladelse i henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1,
jf. §§ 14 og 16 a.
Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere, når Finansiel Stabili-
tet opretter et broinstitut i henhold til § 21, stk. 1, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der, undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde reglerne for
1) Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2014, nr. L
173, side 190 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, EU-Tidende 2014, nr. L 173,
side 149 (DGSD).
Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0043
BP001151
finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirk-
somheder fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven, under hensyntagen til
formålet med de pågældende regler og afviklingsmålene. Fi-
nanstilsynet fastsætter en frist for Finansiel Stabilitets undta-
gelse fra reglerne for finansielle holdningvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder. Fristen kan forlænges, hvis
betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder, er opfyldt.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder kapitel 9 og § 181 i lov om fi-
nansiel virksomhed anvendelse på Finansiel Stabilitet som
finansiel holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksom-
hed.«
6. I § 50, stk. 1,indsættes efter »selvpension,«: »aldersopspa-
ring,«.
7. I § 51, stk. 1,ændres », børneopsparing og boligopspa-
ring« til: »og aldersopsparing«, og »Garantifonden for ind-
skydere og investorer« ændres til: »Indskyder- og investor-
garantiordningen«.
8. I § 67indsættes som stk. 3og 4:
»Stk. 3. Indkaldelse til en generalforsamling eller til et re-
præsentantskabsmøde med henblik på at foretage en kapital-
forhøjelse kan forkortes til 10 dage, hvis Finanstilsynet har
vurderet, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds-
mæglerselskabet I er omfattet af reglerne i denne lovs kapi-
tel 15 a, og pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds-
mæglerselskabet I vurderer, at kapitalforhøjelsen er nødven-
dig for at forhindre, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet
eller fondsmæglerselskabet I bliver nødlidende. Forkortelsen
i henhold til 1. pkt. kan foretages, hvis generalforsamlingen
eller repræsentantskabet i en sparekasse, med to tredjedele
af de afgivne stemmer ændrer vedtægten til at indeholde
denne mulighed.
Stk. 4. Selskabslovens §§ 84 og 90 samt tidsfrister i sel-
skabslovens §§ 94, 98 og 99 finder ikke anvendelse på gene-
ralforsamlinger og repræsentantskabsmøder indkaldt i over-
ensstemmelse med stk. 3.«
9. § 71 aaffattes således:
Ȥ 71 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fonds-
mæglerselskab I, jf. dog § 71 b, skal udarbejde og vedlige-
holde en genopretningsplan. Genopretningsplanen skal god-
kendes af virksomhedens bestyrelse og skal indeholde:
1) Passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig
gennemførelse af de tiltag, som virksomheden vurde-
rer, der skal træffes for at genoprette den finansielle si-
tuation i virksomheden, hvis der sker en hastig eller be-
tydelig forværring af denne.
2) Et bredt udvalg af genopretningsmodeller.
3) En række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og
finansiel stress, der er relevante for virksomheden,
samt passende reaktioner herpå.
Stk. 2. Den efter stk. 1 udarbejdede genopretningsplan
skal indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet har fra mod-
tagelsen af genopretningsplanen 6 måneder til at foretage en
vurdering af genopretningsplanen. Finanstilsynet kan, når
det er relevant, forelægge genopretningsplanen for eventuel-
le kompetente myndigheder i andre lande inden for Den
Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, hvor væsentlige filialer er
beliggende.
Stk. 3. Finanstilsynet skal forelægge genopretningsplanen
for Finansiel Stabilitet, som kan komme med anbefalinger
til Finanstilsynet til genopretningsplanens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav
til genopretningsplanernes indhold, herunder regler om kriti-
ske funktioner, scenarier med alvorlig makroøkonomisk og
finansiel stress samt om vedligeholdelse og frister for ind-
sendelse af genopretningsplaner.«
10. Efter § 71 a indsættes:
»§ 71 b. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed
er beliggende i Danmark, og hvor modervirksomheden er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I,
en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirk-
somhed, skal modervirksomheden udarbejde og vedligehol-
de en koncerngenopretningsplan. 1. pkt. finder kun anven-
delse for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har en
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et fondsmæglerselskab I. Det skal af koncerngenop-
retningsplanen fremgå, hvilke tiltag, modervirksomheden
vurderer, der skal træffes for at genoprette den finansielle si-
tuation i modervirksomheden og i hver enkelt dattervirk-
somhed, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af
den finansielle situation i en eller flere af virksomhederne i
koncernen. § 71 a, stk. 1 og 2, finder med de fornødne til-
pasninger tilsvarende anvendelse på den øverste modervirk-
somhed og for koncerngenopretningsplanen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 påbyde, at der for
hver enkelt dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbej-
des en genopretningsplan i henhold til § 71 a.
Stk. 3. Finanstilsynet fremsender koncerngenopretnings-
planer udarbejdet i henhold til stk. 1 til:
1) De kompetente myndigheder, der er en del af tilsyns-
kollegiet.
2) De kompetente myndigheder i lande inden for Den
Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, hvor væsent-
lige filialer er beliggende, hvis planen vurderes at være
relevant for den pågældende filial.
3) Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, der er
ansvarlig for afvikling af koncernen.
4) Finansiel Stabilitet eller en myndighed i det land inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, der er
ansvarlig for afvikling af en dattervirksomhed.
2
Stk. 4. Finanstilsynet vurderer med Finansiel Stabilitet og
de i stk. 3 nævnte myndigheder koncerngenopretningsplan-
en og om planen opfylder de i stk. 1, jf. § 71 a, stk. 1 og 2,
fastsatte krav for at træffe en fælles beslutning om koncern-
genopretningsplanen efter Finanstilsynets fremsendelse.
Stk. 5. Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for 4
måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af koncerngen-
opretningsplanen, jf. stk. 4, eller om reaktioner i medfør af §
71 c, stk. 2, træffer Finanstilsynet selv beslutning herom. Fi-
nanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed, Fi-
nansiel Stabilitet samt de i stk. 3 nævnte myndigheder om
denne beslutning. Har en af de i stk. 3 nævnte myndigheder
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
skal Finanstilsynet træffe beslutning i overensstemmelse
med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndig-
hed.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om krav
til koncerngenopretningsplanernes indhold, herunder regler
om kritiske funktioner, scenarier med alvorlig makroøkono-
misk og finansiel stress samt om vedligeholdelse og frister
for indsendelse af koncerngenopretningsplaner.
§ 71 c. Finanstilsynet underretter virksomheden eller kon-
cernens modervirksomhed, såfremt Finanstilsynet vurderer,
at genopretningsplanen, jf. § 71 a, eller koncerngenopret-
ningsplanen, jf. § 71 b, har væsentlige mangler, eller at der
er væsentlige hindringer for dens iværksættelse. Virksomhe-
den skal senest 2 måneder efter underretningen forelægge en
revideret plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlæn-
ge fristen med op til én måned.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, hvis virksomheden ikke inden
for den fastsatte frist forelægger en revideret plan, eller hvis
den reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i
henhold til stk. 1 påpegede mangler og hindringer, påbyde
virksomheden at
1) nedbringe virksomhedens risikoprofil, herunder likvidi-
tetsrisikoen,
2) muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag,
3) revidere virksomhedens strategi og struktur,
4) foretage ændringer af finansieringsstrategien for at for-
bedre de centrale forretningsområders og kritiske funk-
tioners modstandsdygtighed og
5) foretage ændringer i virksomhedens ledelsesstruktur.«
11. Efter § 125 h indsættes:
Ȥ 125 i. Et realkreditinstitut skal til enhver tid have en
gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstituttets samlede uvæg-
tede udlån. Kapitalinstrumenter til opfyldelse af gældsbuf-
ferkravet skal være udstedt af realkreditinstituttet i øvrigt.
Stk. 2. For et realkreditinstitut, der som modervirksomhed
ejer en dattervirksomhed, der også er et realkreditinstitut,
kan gældsbufferkravet opfyldes på realkreditkoncernniveau.
Stk. 3. Gældsbufferkravet kan opfyldes med følgende ka-
pital- og gældsinstrumenter:
1) Egentlig kernekapital.
2) Hybrid kernekapital.
3) Supplerende kapital.
4) Usikret seniorgæld.
Stk. 4. Kapitalinstrumenterne som nævnt i stk. 3 må ikke
samtidig anvendes til at opfylde:
1) Kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber.
2) Det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2.
3) Det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3.
4) Det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a.
5) Kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 500, stk. 1-4, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 5. For gældsbufferkrav, der opfyldes med kapitalin-
strumenter omfattet af stk. 3, nr. 2-4, gælder følgende:
1) Kapitalinstrumenterne skal have en oprindelig løbetid
på mindst to år.
2) Der skal være en hensigtsmæssig spredning i kapitalin-
strumenternes forfaldstid.
Stk. 6. Finanstilsynet kan bestemme, at gældsbufferkravet
for et realkreditinstitut skal opfyldes helt eller delvist med
kapitalinstrumenter med kontraktuel mulighed for nedskriv-
ning eller konvertering.«
12. I § 144, stk. 1, 1.og 2. pkt.,ændres »kapitalkravet i §
127« til: »kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra c,
eller minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber«.
13. I § 152 v, stk. 1, 1. pkt.,udgår »et datterselskab af«, og
»overtage« ændres til: »overtage eller sikre overtagelsen
af«.
14. I § 152 v, stk. 1, 2. pkt.,ændres »Finansiel Stabilitet A/S
eller et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S« til: »Finan-
siel Stabilitet, jf. 1. pkt.,«.
15. § 177 aophæves, og i stedet indsættes:
»§ 177 a. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed
er beliggende i Danmark, og hvor modervirksomheden er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I,
en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirk-
somhed, som mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I, finder §§ 243 a og 243 c anvendelse.
Stk. 2. Opfylder en modervirksomhed som nævnt i stk. 1
betingelserne for, at Finanstilsynet kan anvende et eller flere
af de i §§ 243 a eller 243 c nævnte påbud, skal Finanstilsy-
net høre de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegi-
et samt underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
inden et påbud efter §§ 243 a eller 243 c påbydes moder-
virksomheden.
Stk. 3. Modtager Finanstilsynet som konsoliderende myn-
dighed efter stk. 1 en høring som nævnt i § 177 b, stk. 2,
skal Finanstilsynet give sin vurdering af det påtænkte på-
3
buds indvirkning på koncernen inden for 3 arbejdsdage efter
modtagelsen.
Stk. 4. Ønsker mere end én kompetent myndighed i til-
synskollegiet at give et eller flere påbud efter §§ 243 a eller
243 c i en koncern, som er omfattet af stk. 1, vurderer Fi-
nanstilsynet i samarbejde med de øvrige kompetente myn-
digheder i tilsynskollegiet, om det er mest hensigtsmæssigt
at udpege den samme midlertidige administrator, jf. § 243 c,
for alle berørte virksomheder, eller at koordinere anvendel-
sen af et eller flere påbud i § 243 a på mere end en virksom-
hed. Finanstilsynet og de øvrige kompetente myndigheder i
tilsynskollegiet skal tilstræbe at nå en fælles beslutning se-
nest 5 arbejdsdage efter den i stk. 2 nævnte høring. Opnås
en fælles beslutning fremsender Finanstilsynet denne til mo-
dervirksomheden.
Stk. 5. Foreligger der ikke senest 5 arbejdsdage efter den i
stk. 2 nævnte høring en fælles beslutning, jf. stk. 4, træffer
Finanstilsynet beslutning om anvendelse af et eller flere på-
bud, jf. §§ 243 a eller 243 c, over for modervirksomheden.
Finanstilsynet underretter modervirksomheden samt de øvri-
ge relevante kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om
denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen
samt beslutninger efter stk. 2, såfremt en af de kompetente
myndigheder i tilsynskollegiet har indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe
beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
§ 177 b. Hvor en eller flere dattervirksomheder, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I, er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, men hvor en an-
den myndighed inden for Den Europæiske Union eller i lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område er konsoliderende myndighed for den pågældende
koncern, skal Finanstilsynet, når betingelserne for anvendel-
se af §§ 243 a eller 243 c er opfyldt i relation til en eller
flere dattervirksomheder, høre den konsoliderende myndig-
hed, inden Finanstilsynet giver dattervirksomheden et eller
flere påbud efter §§ 243 a eller 243 c. Finanstilsynet under-
retter den konsoliderende myndighed samt de øvrige kom-
petente myndigheder i tilsynskollegiet om beslutningen.
Stk. 2. I en koncern, hvor det konsoliderede tilsyn ikke er
hos Finanstilsynet, jf. stk. 1, kan Finanstilsynet træffe be-
slutning om anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 243 a
eller 243 c, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut el-
ler et fondsmæglerselskab I, som er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet, hvis en fælles beslutning som nævnt i § 177 a,
stk. 4, 2. pkt., ikke foreligger inden den i § 177 a, stk. 4, 2.
pkt., fastsatte frist. Finanstilsynet underretter pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I om
denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen,
såfremt sagen er indbragt for Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed, og skal herefter træffe beslutning i overens-
stemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed.«
16. I § 182, stk. 1,indsættes efter »dattervirksomheder«: »,
jf. dog §§ 182 b-182 f«.
17. Efter § 182 a indsættes før afsnit VI:
Ȥ 182 b. Virksomheder inden for en koncern, som enten
er pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselska-
ber I, finansieringsinstitutter, blandede holdingvirksomheder
eller finansielle holdingvirksomheder med mindst en datter-
virksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I eller et finansieringsinstitut, kan med
Finanstilsynets tilladelse, jf. stk. 3, indgå aftale om koncer-
nintern finansiel støtte til en eller flere af aftalens parter,
hvis en af parterne efterfølgende kommer i en situation, hvor
betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 15 a er opfyldt.
En aftale om koncernintern finansiel støtte skal være forene-
lig med de i § 182 d fastsatte betingelser.
Stk. 2. Ved indgåelse af en aftale om koncernintern finan-
siel støtte, jf. stk. 1, skal de virksomheder, som er parter i af-
talen, handle i egen interesse. Aftalen om koncernintern fi-
nansiel støtte skal opstille principper for beregning af det
vederlag, der skal betales for transaktioner i henhold til afta-
len.
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse til at indgå en aftale om
koncernintern finansiel støtte, jf. stk. 1, skal indsendes til Fi-
nanstilsynet af modervirksomheden i koncernen, når den
øverste modervirksomhed inden for Den Europæiske Union
er under konsolideret tilsyn af Finanstilsynet. Ansøgningen
skal indeholde udkast til den påtænkte aftale, oplysninger
om hvilke virksomheder, der påtænker at deltage i aftalen
samt andre oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsyn-
ets vurdering af, om aftalen er forenelig med de i § 182 d
fastsatte betingelser.
Stk. 4. Finanstilsynet fremsender straks den i henhold til
stk. 3 indsendte ansøgning om tilladelse til at indgå aftale
om koncernintern finansiel støtte til de kompetente myndig-
heder for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at delta-
ge i aftalen for at nå frem til en fælles beslutning.
Stk. 5. Finanstilsynet meddeler i overensstemmelse med
procedurerne i stk. 7 og 8 tilladelse til den påtænkte aftale,
hvis aftalen vurderes at være forenelig med de i § 182 d fast-
satte betingelser for at yde koncernintern finansiel støtte.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med proce-
durerne i stk. 7 og 8 forbyde indgåelsen af den påtænkte af-
tale om koncernintern finansiel støtte, hvis aftalen anses for
uforenelig med de i § 182 d fastsatte betingelser for at yde
koncernintern finansiel støtte.
Stk. 7. Finanstilsynet skal, efter modtagelse af den i stk. 3
nævnte ansøgning, sammen med de i stk. 4 nævnte myndig-
heder inden for 4 måneder nå en fælles beslutning om an-
søgningen. Opnås en fælles beslutning fremsender Finanstil-
synet denne til virksomheden.
Stk. 8. Foreligger der ikke inden for tidsfristen på 4 måne-
der, jf. stk. 7, en fælles beslutning, træffer Finanstilsynet
selv beslutning om ansøgningen. Finanstilsynet underretter
virksomheden og myndighederne, jf. stk. 4, om beslutnin-
gen.
Stk. 9. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, såfremt
en af de i stk. 4 nævnte myndigheder har indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter
4
træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
§ 182 c. Har Finanstilsynet givet tilladelse til en aftale om
koncernintern finansiel støtte i henhold til § 182 b, stk. 1,
skal aftalen godkendes af kapitalejerne i hver af de virksom-
heder, der ønsker at deltage i aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der delta-
ger i aftalen om koncernintern finansiel støtte, aflægger
hvert år beretning for kapitalejerne om gennemførelsen af de
afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.
§ 182 d. En virksomhed, jf. § 182 b, må kun yde koncer-
nintern finansiel støtte i overensstemmelse med den indgåe-
de aftale, jf. § 182 b, stk. 1, til en anden virksomhed, der op-
fylder betingelserne i kapitel 15 a om tidlig indgriben, når
følgende betingelser er opfyldt:
1) Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninter-
ne finansielle støtte afhjælper de væsentlige finansielle
problemer i den støttemodtagende virksomhed.
2) Den koncerninterne finansielle støtte har til formål at
bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i kon-
cernen som helhed eller i en af virksomhederne og er i
den støtteydende virksomheds interesse.
3) Den koncerninterne finansielle støtte ydes på markeds-
baserede vilkår, herunder mod vederlag, jf. § 182 b,
stk. 2.
4) Der er rimelig udsigt til, at vederlaget for den koncern-
interne finansielle støtte bliver erlagt, herunder at lånet
bliver tilbagebetalt af den støttemodtagende virksom-
hed, hvis støtten er ydet i form af et lån.
5) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ik-
ke true likviditeten eller solvensen i den støtteydende
virksomhed.
6) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ik-
ke medføre en trussel mod den finansielle stabilitet, i
særdeleshed i lande inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, hvor den støtteydende virksom-
hed er hjemmehørende.
7) Den støtteydende virksomhed opfylder kapital- og li-
kviditetskravene på tidspunktet for ydelsen af den kon-
cerninterne finansielle støtte, og ydelsen af støtten
medfører ikke, at kravene ikke længere overholdes,
medmindre Finanstilsynet eller den kompetente myn-
dighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, som er ansvarlig for tilsynet med den
støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse
hertil.
8) Den støtteydende virksomhed opfylder på tidspunktet
for ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte kra-
vene til store eksponeringer fastsat i 4. del i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, medmindre den kompe-
tente myndighed, i lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, som er ansvarlig for til-
synet med den støtteydende virksomhed, har givet sær-
skilt tilladelse til den manglende opfyldelse.
9) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ændrer
ikke mulighederne for afvikling af den støtteydende
virksomhed.
§ 182 e. Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed
træffer beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte i
henhold til aftalen herom, hvis betingelserne i § 182 d er op-
fyldt. Bestyrelsen for den støttemodtagende virksomhed
træffer beslutning om at acceptere koncernintern finansiel
støtte i henhold til aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for den støtteydende virksomhed skal
forud for ydelse af koncernintern finansiel støtte i henhold
til en godkendt aftale herom, jf. § 182 b, stk. 5, underrette:
1) Finanstilsynet.
2) Den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne ikke
er Finanstilsynet.
3) Den kompetente myndighed for den støttemodtagende
virksomhed, hvis denne ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.
4) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3. Underretning i henhold til stk. 2 skal indeholde be-
styrelsens begrundede beslutning, jf. stk. 1, samt detaljerede
oplysninger om den påtænkte koncerninterne finansielle
støtte, herunder en kopi af aftalen om koncernintern finan-
siel støtte.
Stk. 4. Finanstilsynet har fra tidspunktet for modtagelse af
underretning, jf. stk. 2, og modtagelsen af de påkrævede op-
lysninger, jf. stk. 3, 5 arbejdsdage til at forbyde eller be-
grænse den koncerninterne finansielle støtte, hvis Finanstil-
synet vurderer, at betingelserne i § 182 d ikke er opfyldt.
Stk. 5. Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde
eller begrænse den koncerninterne finansielle støtte skal om-
gående meddeles til:
1) Den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis dette ikke
er Finanstilsynet.
2) Den kompetente myndighed for den støttemodtagende
virksomhed.
3) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6. Forbyder eller begrænser Finanstilsynet ikke den
koncerninterne finansielle støtte, inden for den i stk. 4 anfør-
te frist, kan der ydes koncernintern finansiel støtte i overens-
stemmelse med underretningen.
Stk. 7. Bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern
finansiel støtte sendes til de i stk. 2 nævnte myndigheder. Fi-
nanstilsynet underretter omgående de øvrige medlemmer af
tilsynskollegiet og medlemmerne af afviklingskollegiet, så-
fremt Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn med kon-
cernen.
§ 182 f. En virksomhed, der er part i en aftale om koncer-
nintern finansiel støtte, jf. § 182 b, skal på sin hjemmeside
offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingel-
ser samt navne og identifikationsnumre, for danske virksom-
heder i form af CVR-numre, på de virksomheder, der er par-
ter i aftalen.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske mindst én
gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrappor-
ten. Offentliggørelse efter stk. 1 skal endvidere ske, hvis der
5
sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finan-
siel støtte eller i virksomheden i løbet af året. Artikel
431-434 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber finder tilsvarende
anvendelse.«
18. § 206affattes således:
»§ 206. Senest en måned inden sammenlægning af et pen-
geinstitut eller et realkreditinstitut eller en bestemt forret-
ningsdel af disse, jf. § 204, skal pengeinstituttet eller real-
kreditinstituttet orientere indskyderne eller investorerne her-
om, såfremt denne får betydning for indskydernes og inve-
storernes dækning efter §§ 9 og 10 i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til en kortere frist
end den i stk. 1 nævnte, hvis Finanstilsynet vurderer, at hen-
synet til beskyttelse af forretningshemmeligheder eller den
finansielle stabilitet tilsiger det.«
19. I § 224indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Opfylder et pengeinstitut ikke likviditetskravet i §
152, stk. 1, opfylder et realkreditinstitut ikke likviditetskra-
vet i § 153, stk. 1, opfylder et fondsmæglerselskab I ikke
krav fastsat i medfør af § 156, og opfylder virksomhederne
ikke artikel 412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og har
de ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage til-
ladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstil-
synet skønner det nødvendigt.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
20. Efter § 224 indsættes:
Ȥ 224 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I anses for nødlidende eller forventeligt
nødlidende, hvis
1) virksomheden overtræder, eller der er objektive indika-
torer til støtte for, at virksomheden i nær fremtid vil
overtræde, kravene til at opretholde sin tilladelse på en
måde, hvor Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i
henhold til § 224, stk. 1, nr. 2, eller § 225, stk. 1,
2) der er objektive indikatorer til støtte for en konstatering
af, at virksomheden i nær fremtid vil være ude af stand
til at indfri sin gæld eller andre forpligtelser efterhån-
den som de forfalder og Finanstilsynet derfor kan ind-
drage tilladelsen i henhold til § 224, stk. 6, eller
3) virksomheden modtager ekstraordinær finansiel støtte
fra det offentlige, medmindre støtten gives for at undgå
eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af dansk økonomi
og opretholde den finansielle stabilitet og antager en af
følgende former:
a) Statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der
stilles til rådighed af Danmarks Nationalbank.
b) Statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser.
c) Tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalin-
strumenter til håndtering af kapitalmangel, der er
konstateret ved nationale stresstest eller stresstest
gennemført på EU-plan.
Stk. 2. En koncern anses som nødlidende eller forventeligt
nødlidende, når koncernen på konsolideret niveau er i en af
de i stk. 1 nævnte situationer.
Stk. 3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et pengein-
stitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en
koncern anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende
efter høring af Finansiel Stabilitet.«
21. I § 226, stk. 1,ændres »§ 224, stk. 1, 2, 5 og 6,« til: »§
224, stk. 1, 2 og 5-7,«.
22. I § 242indsættes efter »kreditinstitutter«: », investerings-
selskaber«.
23. Efter § 243 før kapitel 16 indsættes:
»Kapitel 15 a
Tidlig indgriben
Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I
§ 243 a. Overtræder eller er det overvejende sandsynligt
at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler-
selskab I, som følge af en betydelig eller hastig forværring
af virksomhedens finansielle situation, i nær fremtid vil
overtræde kravene fastsat i denne lov, regler udstedt i med-
før af loven eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, afsnit II i direk-
tiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter el-
ler artikel 3-7, 14-17, samt 24-26 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, kan Finanstilsynet på-
byde virksomheden at foretage en eller flere af tiltagene i
stk. 2 og 3, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Fi-
nanstilsynet kan forlænge fristen, hvis det skønnes nødven-
digt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virksomheden
at
1) iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan, som er
udarbejdet i overensstemmelse med §§ 71 a og 71 b,
2) udarbejde og indsende en handlingsplan til Finanstilsy-
net,
3) indkalde virksomhedens øverste myndighed,
4) et eller flere medlemmer af bestyrelse eller direktion
skal nedlægge hvervet, jf. § 64,
5) udarbejde og indsende en plan for forhandlinger om
omstrukturering af virksomhedens gæld,
6) ændre sin forretningsstrategi,
7) ændre sin retlige eller operationelle struktur, og
8) kontakte potentielle købere med henblik på at forbere-
de en afvikling af virksomheden.
Stk. 3. Ved indkaldelse af virksomhedens øverste myndig-
hed, jf. stk. 2, nr. 3, fastsætter Finanstilsynet dagsordenen.
6
Selskabslovens §§ 90 og 91 finder ikke anvendelse på ind-
kaldelser efter 1. pkt. Efterkommer en virksomhed ikke et
påbud efter stk. 2, nr. 3, kan Finanstilsynet på vegne af virk-
somheden indkalde virksomhedens øverste myndighed og
fastsætte dagsordenen herfor. Selskabslovens §§ 89-91 og
93 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 3. pkt.
§ 243 b. Finanstilsynet kan påbyde et eller flere medlem-
mer af bestyrelsen eller direktionen i et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I at nedlægge
hvervet, såfremt virksomhedens finansielle situation forvær-
res betydeligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige
overtrædelser af den finansielle lovgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan anvende stk. 1, såfremt påbud-
dene i § 243 a ikke vurderes tilstrækkelige til at genoprette
virksomhedens finansielle situation.
Stk. 3. Udpegelse af en ny direktion, bestyrelse eller med-
lemmer heraf skal ske i overensstemmelse med denne lov,
regler udstedt i medfør af loven, selskabsloven, regler ud-
stedt i medfør af selskabsloven og virksomhedens vedtægt.
Midlertidig administrator
§ 243 c. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I at indsætte en
eller flere midlertidige administratorer, jf. stk. 2 eller 3, så-
fremt pengeinstituttets, realkreditinstituttets eller fondsmæg-
lerselskabets I finansielle situation forværres betydeligt, el-
ler der foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af den
finansielle lovgivning, og det vurderes, at et påbud efter §
243 b ikke er tilstrækkeligt til at genoprette virksomhedens
finansielle situation.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virksomhe-
den, at
1) den midlertidige administrator træder i den samlede be-
styrelses sted, eller
2) den midlertidige administrator bistår bestyrelsen i den-
nes arbejde.
Stk. 3. Denne lovs og selskabslovens bestemmelser om en
virksomheds bestyrelse finder med de fornødne tilpasninger
anvendelse på en midlertidig administrator, der træder i be-
styrelsens sted, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. På tidspunktet for udpegningen af en midlertidig
administrator, der træder i den samlede bestyrelses sted, fra-
træder bestyrelsen, og den midlertidige administrator tillæg-
ges tegnings- og repræsentationsret i overensstemmelse med
selskabslovens § 135 og virksomhedens vedtægt.
Stk. 5. Senest på tidspunktet for påbuddet, jf. stk. 1, skal
Finanstilsynet have fastlagt de nærmere rammer for den
midlertidige administrators arbejde, herunder hvilke beslut-
ninger den midlertidige administrator skal forelægge Finans-
tilsynet til godkendelse. Indkaldelse af virksomhedens øver-
ste myndighed kræver altid Finanstilsynets forudgående
godkendelse. Finanstilsynet kan løbende ændre rammerne
for den midlertidige administrators arbejde, såfremt Finans-
tilsynet skønner det nødvendigt for at genoprette virksomhe-
dens finansielle situation. Finanstilsynet kan beslutte, at den
midlertidige administrator skal rapportere til Finanstilsynet.
Stk. 6. En midlertidig administrator udpeges for en perio-
de op til ét år. Denne periode kan i særlige tilfælde forlæn-
ges af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal begrunde en for-
længelse over for virksomhedens kapitalejere. En midlerti-
dig administrator, jf. stk. 2 og 3, kan til enhver tid afsættes
af Finanstilsynet. Denne lovs § 82 og selskabslovens § 120
finder ikke anvendelse på en midlertidig administrator, der
træder i den samlede bestyrelses sted, og virksomhedens
øverste myndighed kan ikke afsætte en midlertidig admini-
strator. Selskabslovens § 121, stk. 1, finder ikke anvendelse
på den midlertidige administrator, som skal give Finanstilsy-
net et varsel på mindst 2 måneder inden en påtænkt udtræ-
delse.
Stk. 7. Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige admini-
strator er uvildig og besidder de nødvendige kompetencer til
at varetage opgaven.
Stk. 8. En midlertidig administrator, som under udførelsen
af sit hverv forsætligt eller groft uagtsomt har påført virk-
somheden tab, skal erstatte dette tab. Det samme gælder, når
skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Finanstilsyn-
et kan ikke ifalde ansvar for den midlertidige administrators
handlinger og undladelser efter dansk rets almindelige er-
statningsretlige regler.
Stk. 9. Bestemmelsen i § 117 finder tilsvarende anvendel-
se for en midlertidig administrator.
Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
den midlertidige administrator.
§ 243 d. Et påbud fra Finanstilsynet i medfør af §§ 243
a-243 c udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller
insolvensbehandling, som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i
lov om værdipapirhandel m.v., såfremt den berørte virksom-
hed fortsat opfylder kontraktens væsentlige materielle for-
pligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt
krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2. Opfylder den berørte virksomhed fortsat kontrakt-
ens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leve-
ringsforpligtelser samt krav om sikkerhedsstillelse, vil et på-
bud i medfør af §§ 243 a-243 c, eller tiltag der er direkte for-
bundet hermed, ikke i sig selv berettige virksomhedens kon-
traktpart til at
1) ophæve, suspendere, ændre, nette eller modregne i kon-
trakten,
2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge
sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden,
eller
3) udøve indflydelse på virksomhedens kontraktslige ret-
tigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kon-
trakter indgået af en dattervirksomhed, såfremt modervirk-
somheden eller en anden virksomhed i koncernen garanterer
eller understøtter dattervirksomhedens forpligtelser, samt for
kontrakter indgået af en koncernforbunden virksomhed, som
indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor et på-
bud svarende til et påbud efter §§ 243 a-243 c er påbegyndt i
et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område.«
7
24. I overskriften før § 244 udgår »Særlige regler for penge-
institutter«.
25. § 245 aaffattes således:
Ȥ 245 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal have effektive sagsgange og sy-
stemer, der sikrer, at virksomheden inden for 24 timer kan
tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger,
umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering
af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, jf. § 224 a, eller når betingelserne i § 272 er op-
fyldt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I at udarbejde et re-
gister over finansielle kontrakter, som virksomheden har
indgået.
Stk. 3. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anven-
delse på blandede holdingvirksomheder, finansielle holding-
virksomheder og finansieringsinstitutter, hvis finansierings-
instituttet er en dattervirksomhed af et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder
kun anvendelse for finansielle holdingvirksomheder, der
mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet nærmere regler om, hvilke oversigter og oplysnin-
ger, som virksomheden skal tilvejebringe, herunder om kra-
vene til registret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag
og systemer, der er nødvendige for at sikre dette.«
26. Efter § 245 a indsættes:
Ȥ 245 b. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fonds-
mæglerselskaber I, blandede holdingvirksomheder og finan-
sielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet medde-
lelse om navne og identifikationsnumre, for danske virk-
somheder i form af CVR-numre, på de finansieringsinstitut-
ter, som er dattervirksomheder af de pågældende virksomhe-
der, og som indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn
med koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for finansielle
holdingvirksomheder, der mindst har en dattervirksomhed,
som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på finansie-
ringsinstitutter beliggende i Danmark, der er dattervirksom-
heder af de i stk. 1 omfattede virksomheder, men hvor det
konsoliderede tilsyn med koncernen er beliggende i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område.«
27. Efter § 258 før afsnit VIII før § 284 indsættes:
»Kapitel 17
Afviklingsplanlægning
Afviklingsplaner
§ 259. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedlige-
holde en afviklingsplan for et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut og et fondsmæglerselskab I, jf. dog § 260. Afviklings-
planen vedtages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finan-
siel Stabilitet. Afviklingsplanen skal
1) indeholde de afviklingstiltag, som det vurderes, vil
kunne anvendes ved virksomhedens afvikling, jf. § 12 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder,
2) tage højde for relevante scenarier, herunder at en virk-
somheds sammenbrud kan skyldes konkrete forhold i
virksomheden eller være en følge af en periode med
generel finansiel ustabilitet, herunder begivenheder der
berører hele det finansielle system,
3) indeholde en analyse af, hvordan og hvornår en virk-
somhed, på de i planen fastsatte betingelser, kan anmo-
de om anvendelse af centralbankfaciliteter og identifi-
cere de aktiver, der forventes at kunne betragtes som
sikkerhed, og
4) indeholde modeller for, hvordan de i lov om restruktu-
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
omhandlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan an-
vendes på virksomheden.
Stk. 2. Afviklingsplanen for realkreditinstitutter må ikke
forudsætte anvendelse af bail-in, jf. § 2, nr. 4, i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 3. Ved udarbejdelse og vedligeholdelse af en afvik-
lingsplan efter stk. 1 for et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§
308 og 310, skal Finanstilsynet høre Danmarks National-
bank om afviklingsplanens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal høre
eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, hvor væsentlige
filialer er beliggende, om afviklingsplanen.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender, efter vedtagelsen i hen-
hold til stk. 1, den endelige afviklingsplan til Finansiel Sta-
bilitet. For institutter omfattet af stk. 3, fremsendes afvik-
lingsplanen endvidere til Danmarks Nationalbank.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdel-
sen af afviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem Finans-
tilsynet og Finansiel Stabilitet.
§ 260. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedlige-
holde en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den
øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirk-
somheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fonds-
mæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en fi-
nansiel holdingvirksomhed. Koncernafviklingsplanerne ved-
tages af Finanstilsynet efter indstilling fra Finansiel Stabili-
tet og i samarbejde med afviklingsmyndighederne for datter-
virksomhederne, samt efter høring af eventuelle afviklings-
myndigheder og kompetente myndigheder i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, hvor væ-
sentlige filialer er beliggende. 1. pkt. finder kun anvendelse
for finansielle holdingvirksomheder, der mindst har en dat-
8
tervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, beslutte, at der for
hver enkelt dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, skal udarbej-
des og vedligeholdes en afviklingsplan i henhold til § 259.
Stk. 3. En koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete
tiltag til afvikling af koncernen som helhed samt afvikling af
de virksomheder og filialer, som indgår i koncernen.
Stk. 4. § 259 finder tilsvarende anvendelse på koncernaf-
viklingsplaner.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget til
brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til:
1) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
2) Finansiel Stabilitet.
3) Dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
4) Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger
væsentlige filialer.
5) De relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 115
og 116 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kredit-
institutter og investeringsselskaber.
6) Afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for
Den Europæiske Union, hvor en finansiel holdingvirk-
somhed er etableret.
Stk. 6. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer sam-
men med de i stk. 5 nævnte myndigheder, om koncernafvik-
lingsplanen opfylder de i stk. 3 og 4, jf. § 259, fastsatte krav
med henblik på at nå en fælles beslutning om koncernafvik-
lingsplanen inden for 4 måneder efter Finanstilsynets frem-
sendelse af oplysninger som nævnt i stk. 5.
Stk. 7. Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafvik-
lingsplanen, hvis myndighederne, omfattet af stk. 5, ikke in-
den for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af kon-
cernafviklingsplanen har truffet en fælles beslutning, jf. stk.
6. Finanstilsynet underretter koncernens modervirksomhed
samt de i stk. 5 nævnte myndigheder om beslutningen. Så-
fremt en af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte myndigheder har ind-
bragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen
fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Fi-
nanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstem-
melse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdel-
sen af koncernafviklingsplaner samt arbejdsdelingen mellem
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
§ 261. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed eller en
modervirksomhed at bistå med udarbejdelsen og vedligehol-
delsen af virksomhedens eller koncernens afviklingsplan, jf.
§§ 259 og 260, herunder påbyde virksomheden eller moder-
virksomheden at indsende alle relevante oplysninger.
Vurdering af afviklingsmuligheder
§ 262. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i for-
bindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen, jf. § 259,
hvorvidt der er væsentlige hindringer for at en virksomhed
kan afvikles.
Stk. 2. For et systemisk vigtigt finansielt institut og et glo-
balt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310,
hører Finanstilsynet Danmarks Nationalbank om vurderin-
gen foretaget af Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet efter
stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal høre
eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, hvor væsentlige fi-
lialer er beliggende, om afviklingsplanen.
§ 263. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i for-
bindelse med udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, jf.
§ 260, hvorvidt der er væsentlige hindringer for, at en kon-
cern kan afvikles.
Stk. 2. Omfatter koncernen et systemisk vigtigt finansielt
institut eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf.
§§ 308 eller 310, skal der ske høring af Danmarks National-
bank om vurderingen efter stk. 1.
Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal ske i samarbejde med
afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne og efter
høring af de kompetente myndigheder for dattervirksomhed-
erne samt afviklingsmyndighederne i de lande, i hvilke væ-
sentlige filialer er beliggende, såfremt det er relevant for den
pågældende filial.
Beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling
§ 264. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
ved vurderingen af afviklingsmulighederne for en virksom-
hed, jf. § 262, at der er væsentlige hindringer for afviklingen
af den pågældende virksomhed, underretter Finanstilsynet
skriftligt virksomheden og eventuelle afviklingsmyndighe-
der i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvor væsentlige filialer er beliggende, herom.
Stk. 2. Virksomheden skal senest 4 måneder efter at denne
har modtaget en underretning i henhold til stk. 1, forelægge
Finanstilsynet forslag til mulige tiltag med henblik på at af-
hjælpe eller fjerne de væsentlige afviklingshindringer, som
følger af underretningen. Finanstilsynet og Finansiel Stabili-
tet vurderer, om de pågældende tiltag effektivt afhjælper el-
ler fjerner de pågældende afviklingshindringer.
Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at
de af en virksomhed foreslåede tiltag i henhold til stk. 2 ikke
effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshin-
dringer, kan Finanstilsynet:
1) Påbyde virksomheden at gennemgå aftaler om koncer-
nintern finansiel støtte, eller genoverveje fraværet af
sådanne, udarbejde koncerninterne serviceaftaler eller
serviceaftaler med tredjemand til dækning af kritiske
funktioner.
2) Påbyde virksomheden at begrænse dennes maksimale
enkeltvise og samlede eksponeringer.
9
3) I specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis ved
påbud stille krav om yderligere oplysninger, som er
relevante i forbindelse med afvikling.
4) Påbyde virksomheden at afhænde bestemte aktiver.
5) Påbyde virksomheden at begrænse eller indstille eksi-
sterende eller påtænkte aktiviteter.
6) Begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller ek-
sisterende forretningsområder eller salget af nye eller
eksisterende produkter.
7) Påbyde at virksomheden eller en dattervirksomhed,
som virksomheden kontrollerer enten direkte eller in-
direkte, forenkles gennem ændringer af dennes retlige
eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske
funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra
andre funktioner ved anvendelsen af afviklingsværk-
tøjer.
8) Påbyde virksomheden at oprette en finansiel holding-
virksomhed.
9) Påbyde et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I
at udstede nedskrivningsegnede passiver for at opfyl-
de kravene i § 266.
10) Påbyde et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I
at træffe andre tiltag for at leve op til kravet om ned-
skrivningsegnede passiver i henhold til § 266.
11) Påbyde den blandede holdingvirksomhed at oprette en
særskilt finansiel holdingvirksomhed til at overtage
styringen med virksomheden, hvis dette er nødvendigt
for at lette afviklingen og undgå, at anvendelsen af de
afviklingsværktøjer og -beføjelser, som følger af kapi-
tel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, får negative konsekvenser for
koncernens ikke-finansielle del.
Stk. 4. Virksomheden skal inden for en måned efter med-
delelsen af påbud i henhold til stk. 3 forelægge Finanstilsy-
net en plan for efterlevelsen heraf.
Stk. 5. Kravet til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om
at udarbejde afviklingsplaner suspenderes som følge af den i
stk. 1 omhandlede underretning, indtil tiltagene, jf. stk. 2, el-
ler påbuddene, jf. stk. 3, er gennemført.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de i stk. 3 opregnede påbud og anvendelsen
af disse.
§ 265. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
ved en vurdering af afviklingsmulighederne for en koncern,
jf. § 263, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af
den pågældende koncern, udarbejder og forelægger Finans-
tilsynet, efter indstilling fra Finansiel Stabilitet, i samarbejde
med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og efter hø-
ring af de kompetente myndigheder, en rapport til:
1) Modervirksomheden.
2) Finansiel Stabilitet.
3) Dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
4) Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der ligger
væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den på-
gældende filial.
Stk. 2. § 264 finder tilsvarende anvendelse på koncerner.
Stk. 3. Rapporten i henhold til stk. 1 skal
1) analysere væsentlige hindringer for en effektiv anven-
delse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afvik-
lingsbeføjelserne over for koncernen, jf. kapitel 4 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder,
2) indeholde overvejelser om konsekvenser for virksom-
hedens forretningsmodel, og
3) anbefale forholdsmæssige og målrettede påbud, som
efter Finanstilsynets vurdering er nødvendige eller eg-
nede til at afhjælpe eller fjerne de pågældende hindrin-
ger.
Stk. 4. Modervirksomheden kan, senest 4 måneder efter
modtagelsen af rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1, til
Finanstilsynet indsende bemærkninger og forslag til alterna-
tive ændringer eller påbud til at afhjælpe eller fjerne de hin-
dringer, der er påpeget i rapporten fra Finanstilsynet. Fi-
nanstilsynet meddeler modervirksomhedens bemærkninger
og forslag til Finansiel Stabilitet, Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndighe-
der.
Stk. 5. Finanstilsynet gennemgår inden for 4 måneder ef-
ter Finanstilsynets fremsendelse af en meddelelse i henhold
til stk. 4, 2. pkt., modervirksomhedens bemærkninger og
forslag med Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4,
nævnte myndigheder, for at nå en fælles beslutning om an-
vendelsen af påbud, jf. stk. 4 og § 264, stk. 3. Har Finanstil-
synet ikke modtaget bemærkninger eller forslag til ændrin-
ger fra modervirksomheden, gennemgår Finanstilsynet med
Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndig-
heder den af Finanstilsynet udarbejdede rapport for at nå en
fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 3.
Dette skal ske senest 4 måneder efter udløbet af fristen i stk.
4.
Stk. 6. Har Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og de myn-
digheder, som er omfattet af stk. 1, nr. 3 og 4, ikke inden for
de i stk. 5 nævnte frister truffet en fælles beslutning om på-
bud, jf. stk. 5, træffer Finanstilsynet beslutning om anven-
delse af et eller flere påbud. Finanstilsynet underretter kon-
cernens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet samt de i stk.
1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder om denne beslutning. Så-
fremt en af de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder har
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil beslutnin-
gen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger
og herefter træffe beslutning i overensstemmelse med be-
slutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 7. Finanstilsynet kan, uanset stk. 5, beslutte, at der for
hver enkelt dattervirksomhed skal påbydes tiltag i overens-
stemmelse med § 264, stk. 2 og 3.
Stk. 8. Modervirksomheden skal inden for en måned efter
modtagelsen af en beslutning, jf. stk. 5 eller stk. 6, forelæg-
ge en plan for efterlevelsen af påbuddene.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de i § 264, stk. 3, opregnede påbuds anven-
delse for koncerner.
10
Nedskrivningsegnede passiver
§ 266. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet krav til størrelsen af et pengeinstituts og et fonds-
mæglerselskabs I nedskrivningsegnede passiver. Kravet
fastsættes individuelt for de enkelte dattervirksomheder i en
koncern. Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes
som en procentdel af de samlede passiver.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabili-
tet konkret beslutte, at finansieringsinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder skal opfylde kravet i stk. 1.
Stk. 3. Modervirksomheder omfattet af stk. 1 og 2, der er
underlagt konsolideret tilsyn, skal tilsvarende opfylde kravet
i stk. 1 på konsolideret niveau.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet efter stk.
1, for en modervirksomhed omfattet af stk. 3, såfremt
1) koncernen opfylder kravet til nedskrivningsegnede pas-
siver på konsolideret niveau, og
2) Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen af indi-
viduelle kapitalkrav på modervirksomheden, jf. artikel
7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 5. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet efter stk.
1, samt kravet, jf. stk. 2, for en dattervirksomhed, såfremt
1) dattervirksomheden indgår i en koncern under konsoli-
deret tilsyn, hvor dens modervirksomhed er et pengein-
stitut eller et fondsmæglerselskab I, og
2) Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen af indi-
viduelle kapitalkrav på dattervirksomheden, jf. artikel
7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 6. Finanstilsynet kan når det er relevant dispensere
for kravet i stk. 1 for broinstitutter som omhandlet i § 21 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder.
§ 267. Nedskrivningsegnede passiver består af kapital-
grundlaget samt nedskrivningsegnede forpligtelser, som op-
fylder følgende betingelser:
1) Forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1 år.
2) Forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat.
3) Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt med
midler, der ikke direkte eller indirekte er finansieret af
pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.
4) Forpligtelsen er ikke en forpligtelse over for pengein-
stituttet eller fondsmæglerselskabet I selv, og pengein-
stituttet eller fondsmæglerselskabet I har ikke stillet
sikkerhed eller garanti for forpligtelsen.
5) Forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er foran-
stillet de simple kreditorer i konkursordenen, jf. § 13 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og kapitel 10 i konkursloven.
§ 268. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel
Stabilitet kravet til nedskrivningsegnede passiver for et pen-
geinstitut, et fondsmæglerselskab I eller for virksomheder
og koncerner, som omfattes i henhold til § 266, stk. 2 eller
3, på et konsolideret niveau, på baggrund af en konkret vur-
dering af følgende kriterier:
1) Virksomheden kan afvikles ved anvendelse af afvik-
lingsværktøjerne.
2) Virksomheden har, såfremt bail-in anvendes, tilstræk-
kelige nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at tab-
ene kan absorberes, og virksomhedens egentlige kerne-
kapital kan genoprettes til et niveau, hvor virksomhed-
en fortsat kan opfylde kravene til tilladelse, og hvor en
tilstrækkelig markedstillid bevares.
3) Virksomheden har tilstrækkelige nedskrivningsegnede
passiver til, såfremt undtagelse af visse kategorier af
nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in, at
sikre, at tabene kan absorberes, og en virksomheds
egentlige kernekapital kan genoprettes til et niveau,
hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til tilla-
delse.
4) Virksomhedens størrelse, forretningsmodel, finansie-
ringsmodel og risikoprofil.
5) I hvilket omfang indskyder- og investorgarantiordnin-
gen kan bidrage til finansieringen af afviklingen i hen-
hold til § 2 a i lov om en indskyder - og investorgaran-
tiordning.
6) I hvilket omfang det forhold, at virksomheden er nødli-
dende, har en negativ indvirkning på den finansielle
stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre finan-
sielle virksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet meddeler virksomheden kravet til
størrelsen af de nedskrivningsegnede passiver fastsat på
baggrund af kriterierne i stk. 1. Finanstilsynet kan kræve, at
de nedskrivningsegnede passiver helt eller delvist skal bestå
af forpligtelser, som kan konverteres.
Stk. 3. Opfylder virksomheden ikke på tidspunktet for
meddelelse i henhold til stk. 2 kravet til nedskrivningsegne-
de passiver, fastsætter Finanstilsynet under hensyntagen til
sagens karakter og de konkrete omstændigheder en frist til
opfyldelse heraf. Modtager Finanstilsynet efterfølgende
meddelelse om, at virksomheden ikke længere opfylder krav-
et, kan Finanstilsynet ligeledes fastsætte frist for opfyldelse
heraf i medfør af 1. pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af kravet til
nedskrivningsegnede passiver for modervirksomheder på
konsolideret niveau fastsætte kravet i overensstemmelse
med en fælles beslutning truffet af de kompetente myndig-
heder for den enkelte dattervirksomhed. Den fælles beslut-
ning skal foreligge inden for 4 måneder. Er der ikke inden
for 4 måneder truffet en fælles beslutning, træffer Finanstil-
synet beslutning om kravet til nedskrivningsegnede passiver
på konsolideret niveau. Finanstilsynet skal udskyde beslut-
ningen, såfremt en af de kompetente myndigheder for den
enkelte dattervirksomhed, har indbragt sagen for Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed, og træffe beslutning i over-
ensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed.
Stk. 5. Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af kravet til
nedskrivningsegnede passiver for dattervirksomheder på in-
dividuel basis træffe beslutning efter en fælles beslutning
med den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed. Den
11
fælles beslutning skal foreligge inden for 4 måneder. Er der
ikke inden for 4 måneder truffet en fælles beslutning, træffer
Finanstilsynet beslutning om kravet til nedskrivningsegnede
passiver for dattervirksomheden på individuelt niveau. Fi-
nanstilsynet skal udskyde beslutningen, såfremt den konsoli-
derende afviklingsmyndighed har indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og træffe beslutning i
overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed. Den konsoliderende afviklingsmyn-
dighed kan ikke indbringe sagen for Den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed, hvis Finanstilsynets fastsatte niveau for
nedskrivningsegnede passiver ligger inden for et procent-
point af kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsat på
konsolideret niveau.
§ 269. Finanstilsynet skal kontrollere, at den enkelte virk-
somhed til enhver tid overholder kravet til nedskrivningseg-
nede passiver, jf. § 266, stk. 1.
Stk. 2. Konstaterer virksomheden, at kravet til nedskriv-
ningsegnede passiver, jf. §§ 266 og 268, ikke er opfyldt,
skal virksomheden straks underrette Finanstilsynet herom.
§ 270. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver,
herunder de bagvedliggende kriterier, med hvilken hyppig-
hed kravet fastsættes samt om arbejdsdelingen mellem Fi-
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Afviklingskollegier
§ 271. Finanstilsynet opretter afviklingskollegier for at
gennemføre de i §§ 260, 261, 263, 265, 266 samt 268 nævn-
te opgaver for en koncern, hvor den øverste modervirksom-
hed er i Danmark, og hvor modervirksomheden er et penge-
institut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en
blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirk-
somhed, som mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.
Stk. 2. Finanstilsynet kan deltage i afviklingskollegier ef-
ter stk. 1, som er oprettet af en koncernafviklingsmyndig-
hed, som er beliggende i lande inden for Den Europæiske
Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Stk. 3. Finanstilsynet kan oprette eller deltage i europæ-
iske afviklingskollegier, hvis en modervirksomhed beliggen-
de uden for Den Europæiske Union eller lande som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, har mere
end én dattervirksomhed eller væsentlig filial etableret eller
beliggende i et land inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvis dattervirksomheden eller den væsentlige filial
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-
skab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel hol-
dingvirksomhed. Mindst en dattervirksomhed eller væsent-
lig filial, jf. 1. pkt., skal være etableret eller beliggende i
Danmark.
Kapitel 17 a
Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter
§ 272. Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskri-
ve eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i et penge-
institut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I til
egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet kon-
staterer, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds-
mæglerselskabet I ikke vil være levedygtigt, medmindre be-
føjelsen anvendes.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, anses i relation til stk. 1 for ikke at være
levedygtigt, hvis Finanstilsynet har konstateret, at pengein-
stituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3,
og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre
tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Fi-
nanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne
forhindre, at virksomheden må afvikles. Finanstilsynet skal
foretage en høring af Finansiel Stabilitet om vurderingen i 1.
pkt.
Stk. 3. Relevante kapitalinstrumenter nævnt i stk. 1 omfat-
ter hybride kernekapitalinstrumenter, som opfylder kravene
i artikel 52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og supple-
rende kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, som opfyl-
der kravene i artikel 63, stk. 1, i forordningen.
Stk. 4. Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1 skal
ske på baggrund af en værdiansættelse i overensstemmelse
med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Denne værdiansættelse foretages
af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet.
Beslutning om størrelsen af nedskrivningen eller konverte-
ring foretages ligeledes på grundlag af denne værdiansættel-
se.
Stk. 5. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumen-
ter skal foretages i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og §
18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. I forhold til betingelsen i § 18, stk. 2, nr. 1, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder er det Finanstilsynet, som skal godkende udstedel-
sen. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder finder med de nødvendige tilpas-
ninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller
konvertering i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, §§ 76, 104-107,
154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186 finder ikke anven-
delse i relation til Finanstilsynets nedskrivning eller konver-
tering i henhold til denne bestemmelse. Finanstilsynet kan i
forbindelse med konvertering af relevante kernekapitalin-
strumenter på virksomhedens vegne foranledige udstedelse
af det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter til
ejerne af de relevante kapitalinstrumenter.
Stk. 7. Det påhviler virksomhedens bestyrelse at sørge for
de nødvendige ændringer af virksomhedens vedtægt samt de
nødvendige registreringer i henhold til selskabslovens reg-
ler.
12
Koncerner
§ 273. Bestemmelsen i § 272 om nedskrivning og konver-
tering af kapitalinstrumenter finder tilsvarende anvendelse
for koncerner, når
1) de relevante kapitalinstrumenter er udstedt af en datter-
virksomhed, og det relevante kapitalinstrument indgår i
kapitalgrundlaget på individuelt og konsolideret ni-
veau, og hvor den ansvarlige myndighed for det konso-
liderede tilsyn med den berørte koncern og Finanstilsy-
net sammen har konstateret, at medmindre kapitalin-
strumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen
ikke fortsat være levedygtig, eller
2) det relevante kapitalinstrument er udstedt af en moder-
virksomhed, som Finanstilsynet fører tilsyn med, og
det relevante kapitalinstrument indgår i kapitalgrundla-
get på moderselskabsniveau eller på konsolideret ni-
veau, og Finanstilsynet har konstateret, at medmindre
kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil
koncernen ikke fortsat være levedygtig.
Stk. 2. En koncern skal i relation til stk. 1 anses for ikke at
være levedygtig, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet har konstateret, at koncernen er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3, og Finanstilsynet
vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder
tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, in-
den for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at kon-
cernen må afvikles.
Stk. 3. En dattervirksomheds relevante kapitalinstrumen-
ter nedskrives eller konverteres ikke, jf. stk. 1, nr. 1, i større
omfang eller på ringere betingelser end kapitalinstrumenter
af samme rang i modervirksomheden, der er blevet nedskre-
vet eller konverteret.
§ 274. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I skal sikre, at kontrakter, som virksomheden
indgår efter den 1. juni 2015, og som er reguleret af lovgiv-
ningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter
modparten anerkender, at forpligtelsen, som aftalen om-
handler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets eller Fi-
nansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjel-
ser, jf. §§ 272 og 273 samt §§ 17 og 24 i lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder. Ligele-
des skal kontrakterne indeholde bestemmelser, hvorefter
modparten anerkender at være bundet af enhver nedbringel-
se af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering
eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets eller Finansiel
Stabilitets udøvelse af disse beføjelser.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at ind-
hente en juridisk udtalelse om, at kontraktbestemmelser ef-
ter stk. 1 er bindende for modparten og kan håndhæves i
overensstemmelse med vilkårene.
Stk. 3. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for fi-
nansielle holdingselskaber.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for fi-
nansielle moderholdingselskaber i Danmark, finansielle mo-
derholdingselskaber i Den Europæiske Union, blandede mo-
derholdingselskaber i Danmark og blandede finansielle mo-
derselskaber i Den Europæiske Union.
Stk. 5. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse for fi-
nansieringsinstitutter, der er etableret i Den Europæiske
Union, hvis finansieringsinstituttet er et datterselskab af et
kreditinstitut, et investeringsselskab eller et selskab nævnt i
stk. 2 og 6, som indgår i tilsynet med modervirksomheden
på konsolideret grundlag.
Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er
undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det samme
gælder hvis der er tale om berettigede indskud, jf. § 2, nr. 5,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Stk. 7. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet
eller Finansiel Stabilitet vurderer, at de omhandlede forplig-
telser eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskriv-
ning eller konvertering med hjemmel i lovgivningen i et
tredjeland eller med hjemmel i en bindende aftale, der er
indgået med det pågældende tredjeland.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte kontraktbe-
stemmelser og om de forpligtelser, som undtagelsen i stk. 7
finder anvendelse på.«
28. I § 344, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber«: », forordninger udstedt i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
29. I § 344indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I ikke opfylder
eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller
Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber til opretholdelse af sin tilladelse, kan Fi-
nanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og inte-
ressenter med henblik på at finde en løsning på virksomhe-
dens situation.
Stk. 8. Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet,
hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I
vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Fi-
nanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, eller træf-
fer afgørelse efter § 225, stk. 1, og der ikke er udsigt til en
løsning på virksomhedens situation i henhold til stk. 7.
Stk. 9. Finanstilsynet skal orientere erhvervs- og vækstmi-
nisteren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a,
stk. 3, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut et fonds-
mæglerselskab I eller en koncern om, at virksomheden eller
koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, så-
fremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller
for den finansielle stabilitet.
Stk. 10. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om Finanstilsynets forpligtelser i forhold til samarbejdet
13
med andre kompetente myndigheder og afviklingsmyndig-
heder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, herunder krav til tilsynskollegier og afviklingskollegier.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 11-13.
30. Efter § 344 c indsættes:
»§ 344 d. Finanstilsynet udfører de i kapitel 17 og 17 a
anførte opgaver, herunder om afviklingsplanlægning, med
en passende operationel uafhængighed af Finanstilsynets til-
syn med pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I.
Stk. 2. Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne
nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse godkender opga-
vernes tilrettelæggelse.«
31. I § 345, stk. 7, nr. 2,ændres »tilsynsvirksomhed« til: »til-
synsvirksomhed og for virksomhed efter kapitel 17 og 17
a«.
32. I § 345, stk. 7, nr. 6,ændres »efterforskning og« til: »ef-
terforskning,«.
33. I § 345, stk. 7, nr. 7,ændres »Finanstilsynet.« til: »Fi-
nanstilsynet og«.
34. I § 345, stk. 7,indsættes som nr. 8:
»8) bistår Finanstilsynet i behandlingen af sager efter kapi-
tel 17 og 17 a, for sager der ikke er omfattet af nr. 2.«
35. I § 345, stk. 14,ændres »stk. 7, nr. 4 og 6,« til: »stk. 7,
nr. 4, 6 og 8,«.
36. I § 354, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »som de får kends-
kab til gennem tilsynsvirksomheden«: », og fortrolige oplys-
ninger, som de får kendskab til fra Finansiel Stabilitet«.
37. I § 354, stk. 3, nr. 5, ændres »Garantifonden for Indsky-
dere og Investorer« til: »Indskyder- og investorgarantiord-
ningen«.
38. § 354, stk. 6, nr. 14,affattes således:
»14) Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel
Stabilitet har behov herfor til varetagelse af sine opga-
ver.«
39. I § 354, stk. 6,indsættes som nr. 39:
»39) Myndigheder eller lignende i andre lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som
forestår afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med
myndighedernes udarbejdelse af koncernafviklings-
planer.«
40. § 354 b, stk. 1, nr. 5,ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 5-12.
41. I § 355, stk. 2,indsættes som nr. 16:
»16) Den midlertidige administrator der indsættes i besty-
relsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, i medfør af § 243 c, i sager der
vedrører udpegning eller afsættelse af den midlertidi-
ge administrator.«
42. I § 360indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Finanstilsynet opkræver Finansiel Stabilitets be-
villing på finansloven fra pengeinstitutter, realkreditinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber I. Afgiften fordeles i forhold til
den enkelte virksomheds andel af de i 1. pkt. omfattede virk-
somheders samlede bogførte balancesum. Der pålægges al-
tid en minimumsafgift på 2.000 kr.«
43. § 361, stk. 1, nr. 4,ophæves.
Nr. 5-10 bliver herefter nr. 4-9.
44. I § 361, stk. 1,indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 9, som
nyt nummer:
»10) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I betaler samlet 2.300.000 kr., og fra 2017
samlet 1.500.000 kr. Afgiften fordeles i forhold til den
enkelte virksomheds andel af de omfattede virksom-
heders samlede bogførte balancesum. Der pålægges
altid en minimumsafgift på 2.000 kr.«
45. I § 368, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§§ 362-367« til: »§ 360,
stk. 4, og §§ 362-367«.
46. I § 372, stk. 1,indsættes efter »forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber,«: »forordninger udstedt i medfør
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af
15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter,«.
47. I § 372indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet, Fi-
nansiel Stabilitet, de kompetente myndigheder, der er en del
af tilsynskollegiet, eller andre myndigheder i medfør af den-
ne lov, kan uanset stk. 1 ikke indbringes for Erhvervsanke-
nævnet.«
48. I § 372 aindsættes efter »og Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«: »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselska-
ber«.
49. I § 373, stk. 1,indsættes efter »§ 125 e, stk. 1, jf. § 125 c,
stk. 1,«: »§ 125 i, stk. 1,«.
50. I § 373, stk. 2,indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«: »og stk. 2,
1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2. pkt.,«, efter »167,«
indsættes: »§ 182 d, § 182 e, stk. 2, § 182 e, stk. 7, 1. pkt.,
14
og § 182 f,«, efter »§ 199, stk. 2 og 6,« indsættes: »§ 206, §
245 a, stk. 1 og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,«, og efter
»§ 247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 264, stk. 2,«.
51. I § 373, stk. 3,indsættes efter »§ 152 k, stk. 4,«: »§ 243
a, stk. 2, § 245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk. 3,«.
§ 2
I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875
af 15. september 2009, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr.
1273 af 16. december 2009, § 14 i lov nr. 1556 af 21.
december 2010, § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, § 4 i lov
nr. 273 af 27. marts 2012, § 51 i lov nr. 1231 af 18.
december 2012, og senest ved § 18 i lov nr. 268 af 25. marts
2014, foretages følgende ændringer:
1. § 1affattes således:
Ȥ 1. Finansiel Stabilitet afvikler sine eksisterende aktivi-
teter efter denne lov. Loven regulerer ikke nye aktiviteter,
der måtte etableres i medfør af lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder.«
2. Kapitel 2-3ophæves.
3. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a. Finansiel Stabilitet og Det Private Beredskab har
udarbejdet endeligt regnskab for omkostninger forbundet
med Finansiel Stabilitets overtagelse af nødlidende pengein-
stitutter i medfør af reglerne fastsat i lov nr. 1003 af 10. ok-
tober 2008. Den resterende afvikling sker herefter på statens
regning og risiko.«
4. Kapitel 4og 4 b-4 dophæves.
5. Efter § 16 p indsættes:
Ȥ 16 q. Som led i Finansiel Stabilitets overtagelse af
nødlidende pengeinstitutter i medfør af reglerne i lov nr. 721
af 25. juni 2010 og lov nr. 273 af 27. marts 2012, kan Finan-
siel Stabilitet til dets datterselskaber, der har overtaget akti-
ver og passiver fra et nødlidende pengeinstitut, yde tilstræk-
kelig kapital og tildele likviditet til datterselskabet med hen-
blik på at finansiere selskabets drift til endt afvikling.
§ 16 r. Fordringer eller andre krav mod et nødlidende
pengeinstitut, der er overtaget af Finansiel Stabilitet i med-
før af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 og lov nr. 273 af
27. marts 2012, der ikke er anmeldt inden for en proklama-
frist på 3 måneder fra Finansiel Stabilitets bekendtgørelse i
Erhvervsstyrelsens it-system, er ikke anmeldt rettidigt, hvor-
med retten til eventuel dækning fra Finansiel Stabilitet eller
dets datterselskaber bortfalder.
Stk. 2. Krav, der behandles under et gruppesøgsmål efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a, prækluderes ikke,
selv om tilmeldingen til gruppesøgsmålet sker efter udløbet
af fristen i stk. 1, forudsat at grupperepræsentanten på grup-
pens vegne har overholdt fristen.
§ 16 s. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler for Finansiel Stabilitets opgaver i relation til
dets datterselskaber og disses afvikling af de eksisterende
aktiviteter efter denne lov.«
6. I § 17indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at
ophæve denne lov, når Finansiel Stabilitet har afviklet sine
eksisterende aktiviteter efter denne lov.«
§ 3
I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1271 af 4. november 2013, som
ændret ved § 14 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titelaffattes således:
»Lov om en indskyder- og investorgarantiordning«.
2. Overalt i loven ændres »afviklings- og restruktureringsaf-
delingen« til: »restruktureringsafdelingen«, og »Afviklings-
og restruktureringsafdelingen« ændres til: »Restrukture-
ringsafdelingen«.
3. Overskriften til kapitel 1affattes således:
»Kapitel 1
Garantiformuens status og virksomhedsområde«
4. § 1affattes således:
Ȥ 1. Indskyder- og investorgarantiordningen organiseres
som en indskyder- og investorgarantiformue (Garantiformu-
en) bestående af 4 afdelinger, jf. § 5. Garantiformuen admi-
nistreres af Finansiel Stabilitet i overensstemmelse med den-
ne lov.
Stk. 2. Garantiformuen skal yde indskydere og investorer i
de i § 3, stk. 1, og § 4 nævnte institutter dækning for tab i
henhold til §§ 9-11 i tilfælde af rekonstruktionsbehandling
eller konkurs.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformu-
ens forpligtelser, og Garantiformuen hæfter kun for egne
forpligtelser.
Stk. 4. Garantiformuens aktiver og passiver skal holdes
adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter.
Stk. 5. Garantiformuen overtager fra Garantifonden for
indskydere og investorer alle aktiver og passiver og indtræ-
der i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse her-
med, således at aktiver og passiver henhørende under afde-
linger af Garantifonden for indskydere og investorer vil hen-
høre under de tilsvarende afdelinger af Garantiformuen.
Stk. 6. Garantiformuen udgør ikke en selvstændig juridisk
person. Finansiel Stabilitet optræder på vegne af Garantifor-
muen i retlige sammenhænge.
Stk. 7. Ved ophør af Garantiformuen træffer erhvervs- og
vækstministeren med finansministerens godkendelse beslut-
ning om anvendelse af Garantiformuens formue. Beslutning
15
om anvendelse af Garantiformuens formue træffes efter hø-
ring af de bidragspligtige institutter.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om Finansiel Stabilitets administration af Ga-
rantiformuen.«
5. § 2ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 2. Når et pengeinstitut i medfør af § 224 a i lov om fi-
nansiel virksomhed, er nødlidende eller forventeligt nødlid-
ende, kan Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen
beslutte at medvirke til en afvikling af pengeinstituttet ved
at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinsti-
tuttets samtlige ikke efterstillede kreditorer (medgift). Fi-
nansiel Stabilitet træffer beslutning efter 1. pkt. under hen-
syntagen til Garantiformuens interesser, når det skønnes, at
en sådan afvikling vil påføre Garantiformuen færre omkost-
ninger end en almindelig konkursbehandling af pengeinsti-
tuttet.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan ikke på vegne af Garanti-
formuen træffe beslutning om at medvirke til en afvikling af
pengeinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til
dækning af pengeinstituttets aktie-, garant- eller andelskapi-
tal og anden efterstillet kapital.
Stk. 3. Garantiformuen afholder via pengeinstitutafdelin-
gen omkostninger forbundet med selve medgiften og om-
kostninger, som Finansiel Stabilitet påtager sig som ekseku-
tor af ordningen.
Stk. 4. Beslutning om medvirken efter stk. 1 træffes af Fi-
nansiel Stabilitets bestyrelse.
Stk. 5. Garantiformuens deltagelse efter stk. 1 kan ske i
fælleskab med andre.
§ 2 a. Har Finansiel Stabilitet truffet beslutning om an-
vendelse af et eller flere afviklingsværktøjer efter lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
eller regler udstedt i medfør heraf over for et pengeinstitut
eller et realkreditinstitut, skal Garantiformuen, i overens-
stemmelse med stk. 2 og 3, betale til afviklingen af pengein-
stituttet eller realkreditinstituttet.
Stk. 2. Anvendes bail-in, jf. § 24 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, betaler Ga-
rantiformuen et beløb, svarende til det beløb som indskyder-
nes dækkede indskud eller investorernes dækkede kontante
midler ville være blevet nedskrevet med efter § 24 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der, hvis de dækkede indskud og dækkede kontante midler
havde været omfattet af bail-in.
Stk. 3. Anvendes et eller flere afviklingsværktøjer, jf. §§
19, 21 og 23 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 2, be-
taler Garantiformuen op til det beløb, som de dækkede ind-
skydere og investorer ville have tabt ved en konkursbehand-
ling.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet fastsætter, under hensyntagen
til Garantiformuens interesser, det beløb Garantiformuen
skal betale til afvikling af pengeinstituttet eller realkreditin-
stituttet, jf. stk. 1. Fastsættelsen skal ske i overensstemmelse
med §§ 6 eller 7 i lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder.
Stk. 5. Garantiformuen kan ikke betale et beløb til afvik-
ling af et pengeinstitut eller et realkreditinstitut, jf. stk. 1,
der er større end det tab, som Garantiformuen ville have lidt
ved en konkursbehandling af instituttet. Garantiformuen kan
aldrig betale mere end 100 pct. af målniveauet fastsat i med-
før af § 7, stk. 2, eller § 7 a, stk. 1, til afvikling af pengein-
stituttet eller realkreditinstituttet.
Stk. 6. Garantiformuen er berettiget til betaling fra Afvik-
lingsformuen, jf. § 56 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, hvis en værdiansættelse,
jf. § 8 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, fastslår, at Garantiformuens betaling til
afvikling af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, jf. stk.
2 og 3, var større end det tab, som Garantiformuen ville ha-
ve lidt ved en konkursbehandling, jf. stk. 5, 1. pkt.
Stk. 7. Garantiformuen afholder betalingen til afvikling af
et pengeinstitut via pengeinstitutafdelingen og et realkredit-
institut via realkreditafdelingen, jf. stk. 1. Garantiformuens
betaling skal afholdes kontant.
Stk. 8. Når bail-in anvendes, jf. § 24 i lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan Fi-
nansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen og under hen-
syntagen til Garantiformuens interesser beslutte ikke at bi-
drage til de omkostninger, der er forbundet med en rekapita-
lisering efter § 24, stk. 2, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 9. Overføres en indskyders indskud eller en investors
kontante midler helt eller delvist til et andet institut som føl-
ge af §§ 19 eller 21 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, kan indskyderen eller inve-
storen ikke rette et krav imod Garantiformuen, for den del af
indskuddet og den del af de kontante midler som ikke over-
føres, hvis det overførte indskud eller de overførte kontante
midler svarer til eller er større end det beløb, Garantiformu-
en skulle have dækket, jf. §§ 9 og 10.
Stk. 10. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om brugen af Garantiformuen ved restrukture-
ring og afvikling af et pengeinstitut eller realkreditinstitut
efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.«
6. § 3, stk. 1, nr. 5,affattes således:
»5) Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter, inve-
steringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
forvaltere af alternative investeringsfonde med hjem-
sted i et land uden for Den Europæiske Union bortset
fra lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvis dækningen af indskydere og
investorer i landet hvor filialen har hjemsted, ikke sva-
rer til dækningen af indskydere og investorer efter den-
ne lov.«
7. I § 3, stk. 2,ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«, »og investeringsselskaber« ændres til: »,
investeringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
16
forvaltere af alternative investeringsfonde«, og »Fonden«
ændres til: »Garantiformuen«.
8. I § 4, 1. pkt.,ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«, og i
2. pkt. ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og vækstmi-
nisteren«.
9. Overskriften til kapitel 3affattes således:
»Kapitel 3
Garantiformuens afdelinger«.
10. I § 5, stk. 1,ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
11. § 5, stk. 5,affattes således:
»Stk. 5. Restruktureringsafdelingen omfatter restrukture-
ring og afvikling af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter,
der er blevet nødlidende.«
12. I § 5, stk. 6,ændres »Fondens bestyrelse« til: »Finansiel
Stabilitet«.
13. § 5, stk. 7og 8,ophæves.
14. I § 6, stk. 5,ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
15. § 7og § 7 aophæves, og i stedet indsættes:
»§ 7. Pengeinstitutafdelingen finansieres ved årlige bidrag
fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt tilsluttede
filialer, jf. § 5, stk. 6. Dette er ikke til hinder for yderligere
finansiering fra andre kilder.
Stk. 2. Pengeinstitutafdelingens målniveau er på 0,8 pct.
af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Overstiger
formuen i pengeinstitutafdelingen det fastsatte målniveau,
ophører bidragspligten i henhold til stk. 1. Bidragspligten
genoptages dog, hvis formuen ikke længere overstiger det
fastsatte målniveau.
Stk. 3. Pengeinstitutternes samlede årlige bidrag til penge-
institutafdelingen skal udgøre 2,5 promille af de dækkede
nettoindskud opgjort pr. 1. oktober det foregående år, jf. dog
stk. 6. Pengeinstitutternes årlige bidrag forfalder til betaling
senest den 10. januar. Finansiel Stabilitet kan på vegne af
Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af pengeinstitutaf-
delingens formue kan bestå af betalingsforpligtelser.
Stk. 4. Ophører et pengeinstitut med at have dækkede ind-
skud i løbet af det pågældende kalenderår, tilbagebetales en
forholdsmæssig del af pengeinstituttets indbetalte årlige bi-
drag. Den forholdsmæssige tilbagebetaling beregnes fra
kvartalet efter pengeinstituttets udtræden og frem til kalen-
derårets udgang. Tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 kan
ikke finde sted, hvis de dækkede indskud fra instituttet, som
ophører med at have dækkede indskud, overdrages til et an-
det institut, der er tilsluttet Garantiformuen eller såfremt
pengeinstitutafdelingen har foretaget udbetalinger eller
overførelser som følge af, at det udtrædende pengeinstitut er
blevet nødlidende inden for de seneste 12 måneder forud for
medlemsskabets ophør. Tilbagebetaling af bidrag, udover de
i 1. pkt. anførte tilfælde, kan ikke finde sted.
Stk. 5. Udtræder et pengeinstitut helt eller delvist af pen-
geinstitutafdelingen og tilslutter instituttet sig i stedet en an-
den anerkendt indskudsgarantiordning inden for Den Euro-
pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, overføres det pågældende in-
stituts bidrag til den tilsluttede indskudsgarantiordning.
Overførelsen omfatter kun bidrag, der er betalt inden for de
seneste 12 måneder forud for medlemsskabets ophør, og
omfatter ikke bidrag indbetalt i overensstemmelse med stk.
6 eller bidrag betalt af de i § 4 tilsluttede filialer. Et pengein-
stitut, som påtænker at tilslutte sig en anden anerkendt ind-
skudsgarantiordning inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal senest 6 måneder forinden orientere Finansiel
Stabilitet herom.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformu-
en opkræve ekstraordinære bidrag, hvis pengeinstitutafdelin-
gens formue ikke er tilstrækkelig til at foretage en udbeta-
ling eller overførelse efter § 16. Et pengeinstituts ekstraordi-
nære bidrag kan pr. kalenderår højst udgøre 0,5 pct. af insti-
tuttets dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Finansiel
Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen og med Finanstil-
synets samtykke under ekstraordinære omstændigheder kræ-
ve et højere ekstraordinært bidrag end nævnt i 2. pkt. Fi-
nanstilsynet kan beslutte helt eller delvist at udsætte et insti-
tuts betaling af bidrag omfattet af 1. pkt., hvis bidraget kan
bringe instituttets likviditet eller solvens i fare.
Stk. 7. Hvis pengeinstitutafdelingens midler anvendes i
overensstemmelse med §§ 2, 2 a eller 16, og som følge heraf
reduceres til under to tredjedele af det fastsatte målniveau,
jf. stk. 2, skal pengeinstitutternes årlige bidrag fastsættes så-
ledes, at målniveauet kan nås inden for 6 år.
Stk. 8. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformu-
en til enhver tid anmode de i pengeinstitutafdelingen tilslut-
tede institutter om at indsende nødvendige oplysninger om
enhver indskyders berettigede indskud.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om bidrag, herunder tidspunktet for bidragsop-
krævning og anvendelsen af betalingsforpligtelser.
§ 7 a. Garantiformuens midler skal for realkreditafdelin-
gens vedkommende bestå af kontante bidrag og indeståelser,
og skal udgøre mindst 10 mio. kr. Afdelingens målniveau
for kontante bidrag skal udgøre 0,8 pct. af realkreditinstitut-
ternes dækkede kontante midler, jf. § 10. Finansiel Stabilitet
kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af
afdelingens kontante bidrag kan udgøres af betalingsforplig-
telser.
Stk. 2. Garantiformuens midler skal for fondsmæglersel-
skabsafdelingens vedkommende bestå af bidrag og indestå-
elser, og skal udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3
og 4, angivne institutters individuelle bidrag beregnes med
udgangspunkt i dækkede midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 3. Garantiformuens midler skal for restruktureringsaf-
delingen udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser fra de i § 3, stk. 1,
nr. 1, nævnte institutter til brug for afvikling.
Stk. 4. Til brug for restrukturering, herunder dækning af
omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i
17
forbindelse med en fusion, hvor det ene pengeinstitut er
nødlidende, skal Garantiformuens midler for restrukture-
ringsafdelingens vedkommende udgøre 1 mia. kr. bestående
af indeståelser eller kontante indbetalinger fra de i § 3, stk.
1, nr. 1, angivne institutter.
Stk. 5. Pengeinstitutternes samlede bidrag til restrukture-
ringsafdelingen kan inden for et regnskabsår højst udgøre et
beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om kontante bidrag og indeståelser, herunder
tidspunktet for bidragsopkrævning, og anvendelsen af beta-
lingsforpligtelser.
§ 7 b. Det påhviler Finansiel Stabilitet på vegne af Garan-
tiformuen at sikre, at de disponible finansielle midler i pen-
geinstitutafdelingen til enhver tid er proportionale med afdel-
ingens potentielle forpligtelser. Opfylder afdelingen ikke 1.
pkt. skal Finansiel Stabilitet snarest meddele dette til er-
hvervs- og vækstministeren.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantiformu-
en investere i aktiver med lav risiko.«
16. § 7og § 7 aaffattes således:
»§ 7. Pengeinstitutafdelingen finansieres ved årlige bidrag
fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt tilsluttede
filialer, jf. § 5, stk. 6. Dette er ikke til hinder for yderligere
finansiering fra andre kilder.
Stk. 2. Pengeinstitutafdelingens målniveau er på 0,8 pct.
af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Overstiger
formuen i pengeinstitutafdelingen det fastsatte målniveau,
ophører bidragspligten i henhold til stk. 1. Bidragspligten
genoptages dog, hvis formuen ikke længere overstiger det
fastsatte målniveau.
Stk. 3. Bidraget for de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter
og de i § 3, stk. 1, nr. 5, tilsluttede filialer skal fastsættes på
baggrund af instituttets dækkede indskud omfattet af § 9,
stk. 1, samt instituttets risikoprofil. Finansiel Stabilitet kan
på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct. af pen-
geinstitutafdelingens formue kan bestå af betalingsforplig-
telser.
Stk. 4. Ophører et pengeinstitut med at have dækkede ind-
skud i løbet af det pågældende kalenderår, tilbagebetales en
forholdsmæssig del af pengeinstituttets indbetalte årlige bi-
drag. Den forholdsmæssige tilbagebetaling beregnes fra
kvartalet efter pengeinstituttets udtræden og frem til kalen-
derårets udgang. Tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1, kan
ikke finde sted, hvis de dækkede indskud fra instituttet, som
ophører med at have dækkede indskud, overdrages til et an-
det institut, der er tilsluttet Garantiformuen eller såfremt
pengeinstitutafdelingen har foretaget udbetalinger eller
overførelser som følge af, at det udtrædende pengeinstitut er
blevet nødlidende inden for de seneste 12 måneder forud for
medlemsskabets ophør. Tilbagebetaling af bidrag, udover de
i 1. pkt. anførte tilfælde kan ikke finde sted.
Stk. 5. Udtræder et pengeinstitut helt eller delvist af pen-
geinstitutafdelingen og tilslutter instituttet sig i stedet en an-
den anerkendt indskudsgarantiordning inden for Den Euro-
pæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, overføres det pågældende in-
stituts bidrag til den tilsluttede indskudsgarantiordning.
Overførelsen omfatter kun bidrag, der er betalt inden for de
seneste 12 måneder forud for medlemsskabets ophør, og
omfatter ikke bidrag indbetalt i overensstemmelse med stk.
6 eller bidrag betalt af de i § 4 tilsluttede filialer. Et pengein-
stitut, som påtænker at tilslutte sig en anden anerkendt ind-
skudsgarantiordning inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal senest 6 måneder forinden orientere Finansiel
Stabilitet herom.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformu-
en opkræve ekstraordinære bidrag, hvis pengeinstitutafdelin-
gens formue ikke er tilstrækkelig til at foretage en udbeta-
ling eller overførsel efter § 16. Et pengeinstituts ekstraordi-
nære bidrag kan pr. kalenderår højst udgøre 0,5 pct. af insti-
tuttets dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Finansiel
Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen og med Finanstil-
synets samtykke under ekstraordinære omstændigheder kræ-
ve et højere ekstraordinært bidrag end nævnt i 2. pkt. Fi-
nanstilsynet kan beslutte helt eller delvist at udsætte et insti-
tuts betaling af bidrag omfattet af 1. pkt., hvis bidraget kan
bringe instituttets likviditet eller solvens i fare.
Stk. 7. Hvis pengeinstitutafdelingens midler anvendes i
overensstemmelse med §§ 2, 2 a eller 16, og som følge heraf
reduceres til under to tredjedele af det fastsatte målniveau,
jf. stk. 2, skal pengeinstitutternes årlige bidrag fastsættes så-
ledes, at målniveauet kan nås inden for 6 år.
Stk. 8. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformu-
en til enhver tid anmode de i pengeinstitutafdelingen tilslut-
tede institutter om at indsende nødvendige oplysninger om
enhver indskyders berettigede indskud.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om bidrag, herunder tidspunktet for bidragsop-
krævning, og anvendelsen af betalingsforpligtelser.
§ 7 a. Garantiformuens midler skal for realkreditafdelin-
gens vedkommende bestå af kontante bidrag og indeståelser,
og skal udgøre mindst 10 mio. kr. Afdelingens målniveau
for kontante bidrag skal udgøre mindst 0,8 pct. af realkredit-
institutternes dækkede kontante midler, jf. § 10. Finansiel
Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til
30 pct. af afdelingens kontante bidrag kan udgøres af beta-
lingsforpligtelser. Realkreditinstitutternes individuelle kon-
tante bidrag beregnes med udgangspunkt i instituttets dæk-
kede midler og risikoprofil. Realkreditinstitutternes indivi-
duelle indeståelser beregnes med udgangspunkt i dækkede
midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 2. Garantiformuens midler skal for fondsmæglersel-
skabsafdelingens vedkommende bestå af bidrag og indestå-
elser, og skal udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3
og 4, angivne institutters individuelle bidrag beregnes med
udgangspunkt i dækkede midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 3. Garantiformuens midler skal for restruktureringsaf-
delingen udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser fra de i § 3, stk. 1,
nr. 1, nævnte institutter til brug for afvikling.
Stk. 4. Til brug for restrukturering, herunder dækning af
omkostninger forbundet med udtrædelse af datacentraler i
18
forbindelse med en fusion, hvor det ene pengeinstitut er
nødlidende, skal Garantiformuens midler for restrukture-
ringsafdelingens vedkommende udgøre 1 mia. kr. bestående
af indeståelser eller kontante indbetalinger fra de i § 3, stk.
1, nr. 1, angivne institutter.
Stk. 5. Pengeinstitutternes samlede bidrag til restrukture-
ringsafdelingen kan inden for et regnskabsår højst udgøre et
beløb svarende til 2 promille af institutternes indlånsmasse.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om kontante bidrag og indeståelser, herunder
tidspunktet for bidragsopkrævning, og anvendelsen af beta-
lingsforpligtelser.«
17. § 8, stk. 1,affattes således:
»Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantiformuen un-
derrette Finanstilsynet, hvis et institut undlader at opfylde de
forpligtelser, der påhviler instituttet som medlem af Garanti-
formuen. Har en filial tilsluttet sig Garantiformuen, jf. § 4,
underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i fi-
lialens hjemland.«
18. I § 8, stk. 2,ændres »lovens regler, regler udstedt i med-
før af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter« til:
»lovens regler eller regler udstedt i medfør af loven«.
19. Overskriften til kapitel 5affattes således:
»Kapitel 5
Garantiformuens dækningsområde«.
20. § 9affattes således:
»§ 9. I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i §
3, stk. 1, nr. 5, nævnte filialer af kreditinstitutter, som er til-
sluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Garantiformuen nav-
nenoterede indskud i instituttet indtil et beløb svarende til
100.000 euro pr. indskyder.
Stk. 2. I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i
§ 3, stk. 1, nr. 5, og de i § 4 nævnte filialer af kreditinstitut-
ter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Garan-
tiformuen de i stk. 3-6 nævnte indskud.
Stk. 3. Garantiformuen dækker indskud som i henhold til
lov har et socialt formål, og som er knyttet til særlige begi-
venheder i livet, indtil et beløb svarende til 150.000 euro pr.
indskyder. Indskuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsæt-
telsen af beløbet.
Stk. 4. Garantiformuen dækker indskud som følge af er-
statning eller godtgørelse i henhold til lov for skader for-
voldt ved kriminalitet eller fejlagtig domsfældelse indtil et
beløb svarende til 150.000 euro pr. indskyder. Indskuddet
dækkes i indtil 6 måneder fra indsættelsen af beløbet.
Stk. 5. Garantiformuen dækker indskud som følge af
transaktioner vedrørende fast ejendom indtil et beløb sva-
rende til 10 mio. euro. Indskuddet dækkes i indtil 12 måne-
der fra indsættelsen af beløbet. Det er en forudsætning, at
den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikke-er-
hvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikke-er-
hvervsmæssig anvendelse.
Stk. 6. Garantiformuen dækker fuldt ud pensionsopspa-
ringskonti i henhold til lov.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler for hvilke indskud og produkter, der dækkes af Ga-
rantiformuen efter stk. 1 og stk. 3-6.«
21. I § 10og 2 steder i § 11, stk. 1, 1. pkt.,ændres »Fonden«
til: »Garantiformuen«.
22. § 12affattes således:
»§ 12. Krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. §
9, stk. 1, og §§ 10 og 11, opgøres efter fradrag af disses for-
faldne forpligtelser over for det pågældende institut.«
23. § 13affattes således:
»§ 13. Garantiformuen dækker ikke indskud, kontante
midler og værdipapirer, der tilhører
1) de i § 3, stk. 1, nævnte institutter,
2) finansieringsinstitutter,
3) forsikringsselskaber,
4) institutter for kollektiv investering,
5) pensionskasser og pensionsfonde,
6) offentlige myndigheder, og
7) udenlandske finansielle virksomheder, virksomheder
og offentlige myndigheder svarende til de i nr. 1-6
nævnte virksomheder og myndigheder.
Stk. 2. Garantiformuen dækker ikke
1) et instituts eller et udenlandsk instituts kapitalgrundlag
og anden efterstillet kapital,
2) indskud, kontante midler og værdipapirer, som hidrører
fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet
afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning af penge,
og
3) indskud og kontante midler hvis indehaver aldrig er
blevet identificeret.«
24. § 15affattes således:
Ȥ 15. Indskydere og investorer skal have oplysning om
dækningsomfanget af den garantiordning, som et institut er
tilsluttet. Dette omfatter også oplysninger om de i § 3, stk. 1,
nr. 5, og § 4 nævnte filialers indskudsgarantiordning i hjem-
landet.
Stk. 2. Fra modtagelsen af en orientering som nævnt i §
206 i lov om finansiel virksomhed, har indskydere og inve-
storer en periode på 3 måneder, hvor de omkostningsfrit kan
hæve eller overføre den del af deres indskud eller kontante
midler, der ikke længere dækkes efter §§ 9 eller 10, som føl-
ge af en sammenlægning omfattet af § 204 i lov om finan-
siel virksomhed.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere
regler om de i stk. 1 nævnte oplysninger, og de i stk. 2
nævnte orienteringer, samt de nærmere nævnte betingelser
for overførelser m.v. af indskud og kontante midler i hen-
hold til stk. 2.«
25. § 15 aaffattes således:
19
»§ 15 a. Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantifor-
muen offentliggøre afgørelser, som er truffet af Finansiel
Stabilitet på vegne af Garantiformuen, og som er af almen
interesse. Offentliggørelse skal ske via Garantiformuens
hjemmeside.«
26. I overskriften til kapitel 6ændres »Fonden« til: »Garanti-
formuen«.
27. § 16, stk. 1-4,affattes således:
»§ 16. Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantiformu-
en være i stand til at foretage udbetalinger samt overføre
indskud og de kontante midler til konti i andre institutter
snarest muligt og senest 7 arbejdsdage efter rekonstruktions-
behandlingens eller konkursens indtræden, jf. dog stk. 2-4.
Det er en betingelse, at kravet er behørigt efterprøvet.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformu-
en forlænge fristen for udbetaling eller overførelse med op
til 3 måneder efter rekonstruktionsbehandlingens eller kon-
kursens indtræden, såfremt der er tale om indskud eller kon-
tante midler, hvor det er tvivlsomt, hvilken indskyder eller
investor indskuddet eller de kontante midler tilhører.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformu-
en udsætte en udbetaling eller overførelse i henhold til stk.
1, hvis det er uklart, om den pågældende person er berettiget
til at modtage udbetalingen eller overførelsen, eller hvis ind-
skuddet eller de kontante midler er genstand for en retstvist.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen udsætte
en udbetaling eller overførelse, hvis indskuddet eller de kon-
tante midler er omfattet af restriktive tiltag fra nationale re-
geringers eller internationale organers side, eller hvis belø-
bet skal udbetales af en indskudsgarantiordning i et værts-
land. Derudover kan Finansiel Stabilitet på vegne af Garan-
tiformuen udsætte en udbetaling eller overførelse, såfremt
indskyderen eller den person, der er berettiget til eller har
interesse i det beløb, der indestår, er blevet tiltalt for en lov-
overtrædelse som følge af eller i forbindelse med hvidvask-
ning af penge, eller hvis der er tale om indskud omfattet af §
9, stk. 3 og 4.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet foretager på vegne af Garanti-
formuen ikke udbetalinger eller overførelser, hvis der ikke
har været transaktioner i relation til indskuddet eller de kon-
tante midler de seneste to år, og hvis indskuddets eller de
kontante midlers værdi er lavere end de administrative om-
kostninger, der er forbundet med en udbetaling eller overfø-
relse. Dette gælder ikke pensionsopsparingskonti i henhold
til lov, jf. § 9, stk. 6.«
28. I § 16, stk. 5,ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«, og
»den i stk. 1 og 3 nævnte frist« ændres til: »de i stk. 1 og 2
nævnte frister, samt de i stk. 3 nævnte udsættelser«.
29. I § 16, stk. 6,ændres »Finanstilsynet« til: »Erhvervs- og
vækstministeren«, »Fondens« ændres til: »Garantiformu-
ens«, og »Fonden« ændres til: »Garantiformuen«.
30. Efter § 16indsættes:
»§ 16 a. Pengeinstitutafdelingen dækker indskydere i fi-
lialer etableret af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter, jf.
dog § 3, stk. 2.
Stk. 2. Pengeinstitutafdelingen dækker på vegne af hjem-
landets indskudsgarantiordning indskydere i filialer belig-
gende i Danmark etableret af kreditinstitutter i lande inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om samarbejdet imellem Garantiformuen og andre indskuds-
garantiordninger inden for Den Europæiske Union eller lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.«
31. I § 17ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«, og »kapi-
tel 4 b i lov om finansiel stabilitet« ændres til: »lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der«.
32. Overskriften til kapitel 7affattes således:
»Kapitel 7
Garantiformuens administration«.
33. §§ 18og 19ophæves.
34. § 20affattes således:
»§ 20. Finansiel Stabilitet offentliggør på vegne af Garan-
tiformuen, inden 4 måneder efter et kalenderårs udløb, en
rapport om Garantiformuens aktiviteter.
Stk. 2. Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet påser, at Finansiel
Stabilitet foretager stresstest af Garantiformuens systemer
og processer. Disse stresstest skal foretages mindst hvert
tredje år eller oftere, hvis Finansiel Stabilitets bestyrelse el-
ler erhvervs- og vækstministeren skønner det nødvendigt.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om Garantiformuens rapport om aktiviteterne i
det forløbne år, jf. stk. 1.«
35. § 21affattes således:
Ȥ 21. Finansiel Stabilitets udgifter ved administration af
Garantiformuen i medfør af denne lov afholdes af Garanti-
formuen via gebyr fra de i § 3, stk. 1, og § 4 omfattede insti-
tutter. Gebyret opkræves årligt af Finansiel Stabilitet, med-
mindre udgifterne til administrationen kan dækkes af den
del af Garantiformuen, som overstiger målniveauet for pen-
geinstitutafdelingen, jf. § 7, stk. 2, og realkreditafdelingen,
jf. § 7 a, stk. 1, samt minimumsformuerne for fondsmægler-
selskabsafdelingen og restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a,
stk. 2-4.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om fastsættelse og opkrævning af gebyret.«
36. I § 21 a, stk. 2, 1. pkt.,ændres: »Finanstilsynet« til: » Fi-
nansiel Stabilitet«.
37. I § 21 aindsættes som stk. 3og 4:
20
»Stk. 3. En frivillig ordning kan anerkendes af erhvervs-
og vækstministeren som en officiel indskudsgarantiordning,
hvis den opfylder samtlige krav i denne lov.
Stk. 4. En frivillig ordning omfattet af stk. 3 skal sikre, at
institutter, som er medlem af ordningen, altid overholder
reglerne om oplysningsforpligtelser i § 15, stk. 1, og regler
fastsat i medfør af § 15, stk. 3, over for indskydere og inve-
storer.«
38. I § 21 b, 1. pkt.,ændres »Finanstilsynet« til: »Finansiel
Stabilitet«.
39. § 22affattes således:
»§ 22. Erhvervs- og vækstministeren og Finansiel Stabili-
tet kan af de omfattede institutter og af indskydere og inve-
storer forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige
for at sikre, at lovens regler eller regler udstedt i medfør af
loven overholdes.
Stk. 2. For ansatte i Erhvervs- og Vækstministeriet finder
§ 66, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder tilsvarende anvendelse på oplysnin-
ger, der modtages efter denne lov.«
40. Kapitel 8 aophæves.
41. I § 22 b, stk. 1,ændres »Finanstilsynet« til: »erhvervs- og
vækstministeren, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet«.
42. I § 22 c, stk. 1, 1. pkt.,og i stk. 2ændres »Finanstilsynet«
til: »erhvervs- og vækstministeren, Finanstilsynet og Finan-
siel Stabilitet«.
43. I § 22 d, stk. 1, 1. pkt.,ændres »Finanstilsynet« til: »er-
hvervs- og vækstministeren, Finanstilsynet eller Finansiel
Stabilitet«.
44. § 23, stk. 1,affattes således:
»For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller for-
tier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse eller udbe-
taling af dækkede krav, eller
2) undlader at give de af erhvervs- og vækstministeren el-
ler Finansiel Stabilitet i henhold til § 22 krævede oplys-
ninger eller i øvrigt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for kontrollen med Garantiformu-
en.«
45. I § 23, stk. 2,ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«.
46. I § 23 aændres »bestemmelserne i §§ 21 c og 22 a« til:
»§ 21 c«.
47. § 23 baffattes således:
»§ 23 b. Afgørelser truffet af Finansiel Stabilitet på vegne
af Garantiformuen i henhold til loven eller regler udstedt i
medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig imod,
indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende.«
48. § 23 cophæves.
§ 4
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. Efter § 58 n indsættes i kapitel 18 b:
»§ 58 o. Bestemmelserne i §§ 58 g, 58 h, 58 j og 58 k,
finder ikke anvendelse på begrænsninger af håndhævelsen
af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller begrænsnin-
ger af virkningen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillel-
se og slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der på-
lægges i henhold til kapitel 5, 6 og 10 i lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.«
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 15.
september 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 B, stk. 1, 1. pkt.,ændres »lov om en garantifond for
indskydere og investorer« til: »lov om en indskyder- og in-
vestorgarantiordning«.
2. § 7 B, stk. 2, 1.og 2. pkt.,affattes således:
»Beløb, som udbetales i medfør af §§ 2 og 2 a i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning, medregnes ikke til
den skattepligtige indkomst. Det samme gælder beløb, der
udbetales i medfør af § 59, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der.«
3. I § 7 B, stk. 2, 3. pkt.,og stk. 3,ændres »pengeinstitut« til:
»institut«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. § 3, nr. 16, træder i kraft den 11. januar 2016.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter ikrafttræ-
den af § 2. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fast-
sætte, at bestemmelserne træder i kraft for Færøerne og
Grønland på forskellige tidspunkter.
Stk. 4. Restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3, i lov
om en indskyder- og investorgarantiordning, som affattet
ved denne lovs § 3, nr. 15, skal opretholde tabskautioner
over for Finansiel Stabilitet, som er stillet som følge af, at et
datterselskab til Finansiel Stabilitet har overtaget et pengein-
stituts virksomhed eller dele heraf, indtil disses udløb.
Stk. 5. Indskud, som før denne lovs ikrafttræden var dæk-
ket helt eller delvist af Garantifonden for indskydere og in-
vestorer, men som efter lovens ikrafttræden ikke længere
dækkes helt eller delvist af Garantiformuen, bevarer deres
dækning, indtil indskuddene kan udbetales til den berettige-
de indskyder. For låneprovenuer i forbindelse med nybygge-
ri, som tidligere var dækket fuldt ud i indtil 2 år, gælder 1.
pkt. højst 2 år fra indsættelse af beløbet.
21
Stk. 6. Garantifonden for indskydere og investorer opløses
ved omorganiseringen til Garantiformuen. Garantiformuens
overtagelse af den hidtil drevne virksomhed sker i regn-
skabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar
2015.
Stk. 7. Kravet i § 125 i, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 11, om, at et realkreditinstitut til enhver tid skal have
en gældsbuffer på 2 pct. af instituttets samlede udlån, skal
pr. 15. juni 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 udgøre mindst
henholdsvis 30, 60, 80, 90 og 100 pct. af det samlede krav.
Stk. 8. Stresstest omfattet af § 20, stk. 2, i lov om en ind-
skyder- og investorgarantiordning, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 34, skal første gang finde sted senest den 3. juli
2017.
§ 7
Stk. 1. §§ 1 og 3-5 gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1, 3 og 4 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
22
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Genopretningsplaner
2.2. Koncerninterne transaktioner
2.3. Tidlig indgriben
2.4. Inddragelse af tilladelse og begrebet nødlidende eller forventeligt nødlidende
2.5. Afvikling og afviklingsplaner
2.6. Krav til de nedskrivningsegnede passiver
2.7. Afviklingskollegier
2.8. Drøftelser med interesserede parter og interessenter m.v. i krisehåndteringssituationer
2.9. Opløsning af Garantifonden for indskydere og investorer og videreførelse af indskyder- og investorgarantiordnin-
gen
2.10. Garantifonden for indskydere og investorer
2.11. Lov om finansiel stabilitet
2.12. Indførelse af gældsbuffer for realkreditinstitutter
2.13. Skattelovgivningen
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014, EF-tidende nr. 173, s. 190 (herefter benævnt BRRD)
samt EU-direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskuds-
garantiordninger EF-tidende nr. 173, s. 149 (herefter be-
nævnt DGSD).
De finansielle markeder i Europa er integrerede og for-
bundne via mange finansielle virksomheder, der opererer på
tværs af nationale grænser. Et svigt i f.eks. et pengeinstitut
eller realkreditinstitut kan derfor påvirke stabiliteten på de
finansielle markeder i de andre lande i Den Europæiske Uni-
on, hvor virksomheden opererer.
Med dette lovforslag og med det samtidig fremsatte for-
slag til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder introduceres der en række nye beføjel-
ser og kompetencer til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
med det formål at kunne gribe ind tilstrækkelig effektivt
over for en nødlidende eller forventeligt nødlidende finan-
siel virksomhed, som er omfattet af BRRD, for derigennem
at sikre kontinuiteten i virksomhedens kritiske finansielle og
økonomiske funktioner og samtidig undgå destabiliserende
finansielle markeder og i videst muligt omfang undgå om-
kostninger for skatteyderne i forbindelse med håndteringen
af nødlidende finansielle virksomheder.
Mange af bestemmelserne i BRRD er rettet mod Finanstil-
synets og Finansiel Stabilitets myndighedsudøvelse samt til-
syns- og afviklingsmyndigheder i andre lande inden for Den
Europæiske Union. Det betyder, at det i forbindelse med
dette lovforslag er nødvendigt at foreslå en række bestem-
melser, som omhandler samarbejdet mellem tilsyns- og af-
viklingsmyndigheder inden for den Europæiske Union, da
BRRD indeholder detaljerede regler herom. Det gælder ek-
sempelvis regler om oprettelse af afviklingskollegier men
også om samarbejdet mellem de forskellige myndigheder
om udarbejdelse af koncerngenopretningsplaner og koncer-
nafviklingsplaner.
BRRD indfører således en række nye beføjelser for Fi-
nanstilsynet til at gribe tidligt ind i en usund eller nødliden-
de finansiel virksomhed med henblik på at genoprette virk-
somhedens finansielle situation. De nye beføjelser supplerer
de beføjelser, som blev indført med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013.
BRRD og DGSD udgør tilsammen de retlige rammer i EU
for krisehåndtering og afvikling af nødlidende pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Regler-
ne skal sikre en øget harmonisering inden for afviklingen af
visse finansielle virksomheder og indskydernes dækning i
tilfælde af afvikling eller konkurs af et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut og et fondsmæglerselskab I.
Lovforslaget skal læses i sammenhæng med forslaget til
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder.
23
2. Lovforslagets indhold
2.1. Genopretningsplaner
2.1.1. Gældende ret
Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-Tidende nr. L 176,
s. 338 (herefter benævnt »CRD IV«) ved lov nr. 268 af 25.
marts 2014 indførtes krav om, at pengeinstitutter, realkredit-
institutter samt fondsmæglerselskaber I skal udarbejde gen-
opretningsplaner med henblik på den situation, hvor der sker
en væsentlig forringelse af deres kapitalforhold m.v.
I henhold til § 71 a i lov om finansiel virksomhed, skal et
pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab
I således udarbejde en genopretningsplan. Dette gælder, jf. §
177 a i lov om finansiel virksomhed, tillige for koncerner.
Genopretningsplanerne skal ifølge de gældende regler
bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilke kapital- og likvidi-
tetstiltag, der er nødvendige for at opretholde driften.
Det følger endvidere af § 71 a, stk. 3, at Finanstilsynet ef-
ter høring af Det Systemiske Risikoråd har mulighed for at
dispensere fra kravet om udarbejdelse af en genopretnings-
plan, hvis det vurderes, at et sammenbrud i en virksomhed
eller eventuelt en gruppe af virksomheder på grund af deres
størrelse, forretningsmodel eller forbindelser med andre
virksomheder eller det finansielle system generelt ikke vil få
negative følger for finansmarkederne, andre virksomheder
eller finansieringsvilkårene.
De nærmere regler om processen og kravene til en genop-
retningsplan er fastsat i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts
2014 om udarbejdelse af genopretningsplaner for pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Det
følger af bekendtgørelsen, at muligheden for at dispensere
fra kravet om udarbejdelse af genopretningsplaner er gen-
nemført ved, at virksomheder, der i den senest aflagte års-
rapport har en balance på under 1 mia. kr., ikke skal udar-
bejde en genopretningsplan.
2.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Med lovforslaget gennemføres en række artikler i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets
direktiv 82/891/EØF, og Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35 EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (heref-
ter »BRRD«), der bl.a. fastsætter regler for genopretnings-
planer og koncerngenopretningsplaner samt tilsynsmyndig-
hedens genopretningsværktøjer og -beføjelser.
Herudover tager lovforslaget højde for rapport af 11.
marts 2013 fra Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle
Institutter i Danmark, hvoraf følger, at tilsynet med de dan-
ske systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) skal ud-
bygges, herunder tilsynet med de danske SIFI’ers genopret-
ningsplaner.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget foreslås, at kravene til genopretningsplaner
udbygges som følge af BRRD. Der stilles således krav om,
at alle pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I skal udarbejde en genopretningsplan. Det bety-
der at, alle koncerner, hvor modervirksomheden er et penge-
institut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en
blandet holdingvirksomhed, en pengeinstitutholdingvirk-
somhed, en realkreditholdingvirksomhed eller en fonds-
mæglerholdingvirksomhed, hvis hovedvirksomhed er at dri-
ve fondsmæglerselskab I-virksomhed, og hvor det konsoli-
derede tilsyn – det vil sige hvor tilsynet med modervirksom-
heden – påhviler Finanstilsynet, som udgangspunkt skal ud-
arbejde en genopretningsplan for koncernen medmindre der
i tilsynskollegiet træffes beslutning om, at dattervirksomhe-
der i koncernen hver især skal udarbejde en genopretnings-
plan.
Af genopretningsplanen skal bl.a. fremgå de tiltag, som
virksomheden skal træffe for at genoprette den finansielle
situation, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring
heraf, et bredt udvalg af genopretningsmodeller og en række
scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress,
der er relevante for virksomheden.
En genopretningsplan er et ledelsesværktøj, som først og
fremmest har til formål at understøtte, at et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I på et så tid-
ligt et tidspunkt som muligt iværksætter tiltag med henblik
på at genoprette virksomheden og sikre dennes levedygtig-
hed på længere sigt.
For så vidt angår koncerner er det centralt i forslaget, at
koncerngenopretningsplanen skal bibringe et generelt over-
blik over koncernens juridiske struktur, de enkelte aktivite-
ter samt den indbyrdes afhængighed mellem enhederne i
koncernen. Koncernens vigtigste aktiviteter og kerneforret-
ningsområder skal identificeres og sættes i forhold til kon-
cernens juridiske struktur. Planen bør indeholde koncernens
samlede globale strategi, dens forretningsmodel, identifika-
tion af de vigtigste forretningsområder og baggrunden for
denne identifikation, samt de vigtigste jurisdiktioner hvor
koncernen er aktiv.
Virksomhederne bliver endvidere forpligtet til at vedlige-
holde genopretningsplanen. Genopretningsplanen skal som
udgangspunkt opdateres mindst en gang om året eller efter
en ændring af eksempelvis virksomhedens retlige eller orga-
nisatoriske struktur, virksomhedens forretningsaktiviteter el-
ler dens finansielle situation, hvis ændringen kan få væsent-
lige konsekvenser for genopretningsplanen, eller situationen
nødvendiggør en ændring af planen. Finanstilsynet kan be-
slutte, at virksomheden skal opdatere genopretningsplanen
hyppigere, hvis dette skønnes nødvendigt, eller omvendt at
ajourføring kan ske med et længere tidsinterval.
Finanstilsynet får også en række beføjelser over for virk-
somheden til eksempelvis at kunne påbyde virksomheden, at
den skal ændre strategi eller ledelsesstruktur, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at et sådant påbud vil kunne rette op
24
på mangler ved genopretningsplanen eller adressere mulige
hindringer for genopretningsplanens iværksættelse.
En række af de virksomheder, som omfattes af forslaget,
har allerede udarbejdet genopretningsplaner efter de gælden-
de regler. Disse genopretningsplaner vil dog som følge af
lovforslaget skulle udbygges. Herudover fremgår det af for-
slaget, at der ud fra et proportionalitetsprincip for visse virk-
somheder kan indføres mere forenklede krav til indholdet af
genopretningsplaner.
For fondsmæglerselskaber I, som i dag er undtaget fra kra-
vet om at udarbejde en genopretningsplan, forventes det, at
muligheden for forenklede forpligtelser vil blive gennemført
ved, at der alene stilles krav om indsendelse af en meget
simpel genopretningsplan, der primært vil handle om kapi-
talforhold. Kravene til fondsmæglerselskaber Iʼs genopret-
ningsplan vil som følge af BRRDʼs artikel 4 om forenklede
forpligtelser afspejle, at disse virksomheder har en enkel
forretningsmodel.
For mindre pengeinstitutter, hvor institutter med en balan-
ce på under 1 mia. kr. efter de gældende regler er undtaget
fra kravet om at udarbejde en genopretningsplan, bliver dis-
pensationsmuligheden erstattet af muligheden for at indføre
forenklede forpligtelser, der dog indebærer en vis involve-
ring af Finanstilsynet. For de allermindste pengeinstitutter,
som i dag er undtaget fra kravet om genopretningsplaner, vil
de kommende regler således kunne give mulighed for, at det
vil være tilstrækkeligt for disse institutter at anvende deres
kapitalfremskaffelsesplan med de nødvendige tilpasninger,
som Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds retningslinjer
om forenklede forpligtelser medfører, og indsende denne til
Finanstilsynet. For de mellemstore pengeinstitutter vil de
forenklede forpligtelser medføre, at genopretningsplanen
kan undtages fra visse krav, dog således at kapitalfremskaf-
felsesplanen ikke vil være tilstrækkelig. Indholdet og om-
fanget af genopretningsplanen, vil således bero på en konk-
ret vurdering, hvor virksomheden skal forholde sig til blandt
andet virksomhedens størrelse, forretningsmodel, risikopro-
fil, kompleksitet m.v. Genopretningsplanen skal således til-
passes den enkelte virksomheds konkrete situation og for-
hold.
Genopretningsplaner for SIFI’er vil skulle opfylde alle
krav, og de vil bl.a. skulle indeholde konkrete initiativer for,
hvordan instituttet vil rette op på sin økonomiske situation i
tilfælde af en væsentlig forværring af denne under forskelli-
ge scenarier.
Finanstilsynet skal årligt gennemgå og vurdere virksom-
hedernes genopretningsplaner udarbejdet i henhold til de
nye regler. For de største koncerner vil arbejdet med genop-
retningsplaner skulle koordineres med relevante udenland-
ske myndigheder i regi af tilsynskollegier.
Med lovforslaget indsættes en bemyndigelse til, at Finans-
tilsynet kan fastsætte regler om de indholdsmæssige krav til
genopretningsplaner.
2.2. Koncerninterne transaktioner
2.2.1. Gældende ret
De gældende regler for koncerninterne transaktioner fin-
des i § 182 i lov om finansiel virksomhed.
Af bestemmelsen følger, at finansielle virksomheder ikke
uden tilladelse fra Finanstilsynet må have eksponeringer
mod andre virksomheder inden for samme koncern, bortset
fra eksponeringer mod dattervirksomheder. Bestemmelsen
betyder, at en finansiel virksomhed ikke kan have koncern-
interne eksponeringer mod en modervirksomhed og dennes
eventuelle andre dattervirksomheder uden en tilladelse fra
Finanstilsynet. En finansiel virksomhed må dog gerne have
koncerninterne eksponeringer mod dattervirksomheder,
uden at dette kræver Finanstilsynets tilladelse.
Endvidere følger det af bestemmelsen, at en finansiel virk-
somhed i øvrigt ikke må have eksponeringer mod virksom-
heder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgø-
rende indflydelse på den finansielle virksomhed, eller som
er domineret af virksomheder eller personer med en sådan
indflydelse.
Finanstilsynet har udstedt vejledning nr. 9893 af 7. no-
vember 2014 om praksis for tilladelse til koncerninterne
eksponeringer. Udmøntningen af den enkelte tilladelse fore-
tages af Finanstilsynet med udgangspunkt i de fastlagte prin-
cipper i vejledningen samt en individuel tilsynsmæssig vur-
dering af den pågældende virksomhed og øvrige konkrete
forhold.
2.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Det foreslås med lovforslaget, at de gældende regler om
koncerninterne transaktioner suppleres med en række nye
regler om koncernintern finansiel støtte som følge af BRRD.
Mulighederne for at yde koncernintern finansiel støtte fra en
virksomhed i en grænseoverskridende koncern til en anden
virksomhed i samme koncern er i øjeblikket begrænset i vis-
se medlemslande, herunder i Danmark. Disse bestemmelser
har til formål at beskytte den enkelte virksomhed i koncer-
nen, dennes kreditorer og aktionærer. Bestemmelserne tager
i et vist omfang ikke højde for den indbyrdes afhængighed,
der også er mellem virksomheder indenfor samme koncern.
Derfor indeholder BRRD særlige regler om, at en sådan
støtte kan ydes, når en række betingelser er opfyldt. Det
gælder eksempelvis, at Finanstilsynet på forhånd skal god-
kende en aftale om koncernintern finansiel støtte. Finanstil-
synet skal også godkende selve udnyttelsen af en godkendt
aftale om koncernintern finansiel støtte, herunder at beting-
elserne for tidlig indgriben er til stede i den virksomhed,
som skal modtage støtte.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget gennemføres BRRD’s regler om, hvor-
når der kan ydes koncernintern finansiel støtte. Det fastsæt-
tes således hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at
der kan indgås en aftale om koncernintern finansiel støtte,
hvorved der kan overføres finansielle midler mellem virk-
25
somhederne i en koncern med henblik på at sikre den finan-
sielle stabilitet i koncernen som helhed, men uden at true li-
kviditeten eller solvensen i den koncernvirksomhed som
yder støtten. Den koncerninterne finansielle støtte mellem
virksomheder skal være frivillig og være omfattet af passen-
de sikkerhedstiltag.
Bestemmelserne om koncernintern finansiel støtte er byg-
get op således, at virksomheden allerede ved aftalens indgå-
else skal anmode om godkendelse fra Finanstilsynet og fra
virksomhedens kapitalejere. Der er således tale om en for-
håndsgodkendelse. Påtænker virksomheden efterfølgende at
udnytte aftalen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, skal
Finanstilsynet ligeledes godkende den faktiske udnyttelse.
Såfremt en virksomhed, som er part i en aftale om kon-
cernintern finansiel støtte, får behov for at få ydet sådan
støtte, er det et krav, at selve ydelsen af denne støtte god-
kendes af Finanstilsynet samt øvrige relevante tilsynsmyn-
digheder, og at den virksomhed, som modtager støtten, op-
fylder betingelserne for tidlig indgriben. Det kræves endvi-
dere, at den koncerninterne finansielle støtte med rimelighed
kan forventes at afhjælpe de finansielle problemer i den støt-
temodtagende virksomhed, og at støtten kan bevare eller
genoprette den finansielle stabilitet i koncernen. Den kon-
cerninterne finansielle støtte skal endvidere ydes mod veder-
lag, og der skal være udsigt til, at vederlaget efterfølgende
kan tilbagebetales. Den koncerninterne finansielle støtte må
ikke kunne medføre en trussel mod den finansielle stabilitet,
særligt i det land hvor den støtteydende virksomhed er
hjemmehørende. Herudover er det et krav, at den støtteyden-
de virksomhed som udgangspunkt opfylder kapital- og likvi-
ditetskravene samt kravene til store eksponeringer. Ydelse
af koncernintern finansiel støtte må ikke ændre på mulighe-
derne for afvikling af den støtteydende virksomhed.
2.3. Tidlig indgriben
2.3.1. Gældende ret
Efter § 350 i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsy-
net påbyde en finansiel virksomhed, som defineret i § 5, stk.
1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, inden for en af tilsy-
net fastsat frist at foretage de nødvendige tiltag, bl.a. hvis
der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens øko-
nomiske stilling vil blive således forringet, at virksomheden
på kortere eller længere sigt vil miste sin tilladelse til at dri-
ve virksomhed. Bestemmelsen giver mulighed for at påbyde
en finansiel virksomhed at bringe sine forhold i orden på et
tidspunkt, hvor virksomheden fortsat opfylder den finansiel-
le lovgivnings krav, for eksempel til kapitalforhold.
Derudover findes der i § 344 b i lov om finansiel virksom-
hed en regel, hvorefter Finanstilsynet kan gribe ind og påby-
de et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler-
selskab I at foretage de nødvendige tiltag, hvis Finanstilsy-
net vurderer, at det er sandsynligt, at virksomheden inden
for de følgende 12 måneder ikke vil leve op til kravene i lo-
ven eller regler udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen blev
indført i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013,
(CRD IV).
2.3.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Formålet med BRRD er bl.a. at øge mulighederne for at
genoprette en virksomhed. BRRD beføjelserne supplerer så-
ledes CRD IV. Artikel 27-30 i BRRD medfører, at Finanstil-
synet skal tildeles en række nye beføjelser til at gribe ind
over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, som overtræder eller inden for en nær
fremtid forventes at overtræde kravene i lov om finansiel
virksomhed, regler udstedt i medfør af lov om finansiel virk-
somhed, der gennemfører CRD IV, afsnit II i MiFID, Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber (CRR) eller konkrete bestemmelser i
MiFIR.
Formålet med ændringen er at give Finanstilsynet yderli-
gere beføjelser til at gribe ind på et tidligt tidspunkt over for
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I. Finanstilsynet kan dermed være medvirkende til, at
virksomheden får rettet op på den vanskelige økonomiske
situation, således at der ikke bliver behov for at afvikle virk-
somheden efter de øvrige bestemmelser i forslaget og forsla-
get til lov om rekonstruering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Dette har til formål generelt at være med til
at understøtte den finansielle stabilitet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget gives Finanstilsynet en række yderligere
beføjelser til at gribe ind over for et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, der er eller inden
for en nær fremtid forventes at få vanskeligt ved at overhol-
de kravene i lov om finansiel virksomhed, herunder navnlig
kapital- eller likviditetskrav.
Såfremt Finanstilsynet vurderer, at virksomhedens finan-
sielle situation er i hastig forværring, kan Finanstilsynet for
eksempel påbyde virksomheden at iværksætte eller opdatere
sin genopretningsplan eller at ændre sin forretningsstrategi.
Hvis der er sket en betydelig forværring af virksomhedens
finansielle situation, kan Finanstilsynet anvende de mere
indgribende beføjelser, herunder indsætte en midlertidig ad-
ministrator for virksomheden.
Beføjelserne supplerer de beføjelser, som Finanstilsynet
allerede har efter lov om finansiel virksomhed og artikel 104
i CRD IV om tilsynsbeføjelser. Det vil være op til Finanstil-
synet at vurdere, hvilke bestemmelser og beføjelser der skal
finde anvendelse i en konkret situation. Finanstilsynet skal
anvende beføjelserne ud fra et proportionalitetsprincip.
Lovforslagets regler om tidlig indgriben indebærer såle-
des, at Finanstilsynet skal reagere tidligere end efter de gæl-
dende regler, da hurtig indgriben øger sandsynligheden for
få løst eventuelle problemer på sigt.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at et institut overtræder eller
inden for en nær fremtid forventes at overtræde kravene i
CRR eller lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet
26
skulle foretage en konkret vurdering af, hvilket genopret-
ningsværktøj der skal anvendes. Det er selvsagt ikke alle
overtrædelser af CRR og lov om finansiel virksomhed, som
fører til iværksættelse af de nye tidlig indgriben-beføjelser.
Der er som udgangspunkt tale om en bredt formuleret in-
dikator for selve anvendelsen af beføjelserne. Finanstilsy-
nets anvendelse indsnævres dog i høj grad af, at det skal væ-
re relevant at benytte beføjelsen, ligesom Finanstilsynets tid-
lige indgriben er knyttet op på de beføjelser, der gives i
medfør af BRRD. Vurderingen vil således i alle tilfælde væ-
re underlagt et krav om proportionalitet, og såfremt et min-
dre indgribende tiltag vurderes at være tilstrækkelig, skal
dette anvendes.
Med lovforslaget skal Finanstilsynet for det første vurde-
re, om et institut overtræder eller inden for en nær fremtid
forventes at overtræde kravene i CRR eller CRD IV. Af-
grænsningen heraf består særligt i, at instituttets finansielle
situation skal være i hastig forværring, hvilket understøtter,
at der skal være tale om en alvorlig situation. Finanstilsynets
praktiske udøvelse vil være i overensstemmelse med de ret-
ningslinjer, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(EBA) skal udarbejde på området.
2.4 Inddragelse af tilladelse og begrebet nødlidende eller
forventeligt nødlidende
2.4.1. Gældende ret
Finanstilsynet har i henhold til den gældende § 224 i lov
om finansiel virksomhed beføjelse til at inddrage en finan-
siel virksomheds tilladelse, hvis virksomheden gør sig skyl-
dig i grove eller gentagne overtrædelser af denne lov, værdi-
papirhandelsloven, realkreditloven, regler udstedt i medfør
af disse love, CRR samt forordninger og regler udstedt i
medfør heraf, eller hvis virksomheden ikke opfylder kravene
til at få en tilladelse. Tilladelsen kan også inddrages, hvis
den ikke anvendes senest 12 måneder efter, at Finanstilsynet
har givet tilladelsen, eller hvis tilladelsen ikke anvendes i en
periode på over 6 måneder.
I henhold til den gældende § 225 skal Finanstilsynet end-
videre inddrage et pengeinstituts, realkreditinstituts, fonds-
mæglerselskabs eller investeringsselskabs tilladelse, hvis
virksomheden ikke opfylder de i bestemmelsen nævnte ka-
pitalkrav eller et individuelt solvenskrav fastsat af Finanstil-
synet inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Hvis virk-
somheden ikke kan opfylde kapitalkravet inden for fristen,
træffer den efter de gældende regler selv beslutning om,
hvorvidt den vil afvikles efter lov om finansiel stabilitet af
Finansiel Stabilitet, eller om den vil indgive konkursbegæ-
ring. Afvikling efter de gældende regler er således baseret
på virksomhedens egen beslutning.
2.4.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
BRRD opstiller tre kumulative betingelser for, hvornår et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I kan afvikles efter lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder. Den første betingelse er,
at virksomheden anses for nødlidende eller forventeligt nød-
lidende. De andre to betingelser er, at andre muligheder for
håndtering af virksomheden er udtømte, og at offentlighe-
dens interesse nødvendiggør iværksættelse af en eller flere
afviklingstiltag. Betingelsen om, at virksomheden skal være
nødlidende, eller forventeligt nødlidende gennemføres i det-
te lovforslag. Det samme gælder betingelsen om, at der ikke
er andre mulige løsninger på virksomhedens problemer end
afvikling. Den sidste betingelse om, at afviklingen skal være
i offentlighedens interesse gennemføres i lov om restruktu-
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det er hensigten med BRRD, at både de omfattede virk-
somheder selv og Finanstilsynet skal gribe tidligere ind end
i dag og dermed så vidt muligt forhindre, at der bliver behov
for at afvikle virksomheden. Det er derimod ikke hensigten,
at afvikling skal ske tidligere, end det er tilfældet efter de
gældende regler. Gennemførelse af begrebet forventeligt
nødlidende vil dog give Finanstilsynet mulighed for at træf-
fe afgørelse om, at en virksomhed anses for forventelig nød-
lidende og dermed opfylder en af direktivets tre afviklings-
betingelser på et tidligere tidspunkt end efter de gældende
regler.
Det foreslås, at Finanstilsynet efter høring af Finansiel
Stabilitet skal tage stilling til, hvornår en virksomhed eller
koncern skal anses for nødlidende eller forventeligt nødli-
dende. Ligeledes skal Finanstilsynet afsøge andre løsninger
på virksomhedens situation end afvikling, herunder benytte
sig af beføjelserne i det foreslåede kapitel 15 a om tidlig
indgriben og forestå drøftelser med interesserede parter og
interessenter.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede § 224 a defineres, hvornår et pengein-
stitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller en
koncern anses for at være nødlidende eller forventes at blive
nødlidende.
De nævnte virksomheder anses for nødlidende eller for-
venteligt nødlidende, hvis virksomheden overtræder, eller
der er objektive faktorer, der taler for, at virksomheden in-
den for en nær fremtid vil overtræde kravene til fortsat op-
retholdelse af sin tilladelse, eller hvis virksomheden ikke
kan, eller inden for en nær fremtid ikke forventes at kunne
betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
En koncern anses for nødlidende eller forventeligt nødli-
dende, når koncernen på konsolideret niveau overtræder, el-
ler der er objektive faktorer til støtte for, at koncernen i nær
fremtid vil overtræde kravene nævnt i forslaget til stk. 1.
Endvidere får Finanstilsynet hjemmel til at kunne inddra-
ge et pengeinstituts, realkreditinstituts eller fondsmæglersel-
skabs I´s tilladelse, såfremt virksomheden ikke inden for en
af Finanstilsynet fastsat frist tilvejebringer den fornødne li-
kviditet til at overholde likviditetskravene i medfør af § 152,
stk. 1, § 153, stk. 1, og § 156 i lov om finansiel virksomhed
samt artikel 412, stk. 1, i CRR.
Forslaget medfører ikke, at Finanstilsynet skal inddrage
tilladelsen ved et brud på likviditetskravet, men at Finanstil-
synet på baggrund af en konkret vurdering har mulighed
27
herfor. Finanstilsynet skal ved en beslutning om at inddrage
tilladelsen lægge vægt på, om virksomheden ikke kan, eller
inden for en nær fremtid ikke forventes at kunne opfylde si-
ne forpligtelser, efterhånden som de forfalder, samt om virk-
somheden forventes at kunne genoprette en forsvarlig likvi-
ditet og overholde likviditetskravene.
Hvis Finanstilsynet anser en virksomhed eller en koncern
for nødlidende eller forventeligt nødlidende, skal Finanstil-
synet dernæst vurdere, om det under hensyntagen til tidsfak-
toren og andre relevante omstændigheder kan antages, at an-
dre tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet,
herunder tiltag til tidlig indgriben eller nedskrivning eller
konvertering af relevante kapitalinstrumenter overfor virk-
somheden, inden for en passende tidshorisont vil kunne for-
hindre, at virksomheden bliver nødlidende. Finanstilsynet
gives i forslaget til § 344, stk. 7, beføjelse til at føre drøftel-
ser med interesserede parter og interessenter med henblik på
at finde en løsning på virksomhedens situation. Hvis Finans-
tilsynet vurderer, at hverken disse drøftelser, iværksættelse
af andre tiltag eller virksomhedens egne drøftelser ser ud til
at føre til en mulig løsning inden for en passende tidshori-
sont, vil Finanstilsynet anse den anden afviklingsbetingelse
for at være opfyldt.
Den tredje afviklingsbetingelse er, at afviklingen skal væ-
re i offentlighedens interesse. Hvorvidt dette er tilfældet,
vurderes af Finansiel Stabilitet, når Finanstilsynet har med-
delt Finansiel Stabilitet, at de første to afviklingsbetingelser
er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
2.5. Afvikling og afviklingsplaner
2.5.1. Gældende ret
Gældende lovgivning indeholder ikke krav om, at Finans-
tilsynet eller Finansiel Stabilitet skal udarbejde en individuel
afviklingsplan for det enkelte pengeinstitut, realkreditinstitut
eller fondsmæglerselskab I.
Det følger dog af § 245 a i lov om finansiel virksomhed,
at pengeinstitutter skal sikre, at de har effektive sagsgange
og systemer, der sikrer, at det enkelte pengeinstitut er forbe-
redt og inden for 24 timer kan tilvejebringe nødvendige
oversigter over og oplysninger om pengeinstituttets ind-
skuds- og udlånskonti, pensionsdepoter m.v., når Finanstil-
synet har fastsat en frist for pengeinstituttet efter § 225, stk.
1. Dette krav understøtter, at et pengeinstitut vil kunne af-
vikles efter den gældende lov om finansiel stabilitet, der er
udtryk for en mere generel håndtering af nødlidende penge-
institutter, og dermed er en form for generel afviklingsplan,
som pengeinstitutter kan vælge som et alternativ til konkurs.
Finanstilsynet fører tilsyn med pengeinstitutternes overhol-
delse af § 245 a.
2.5.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Formålet med BRRD er først og fremmest, at det skal væ-
re muligt at håndtere problemer i grænseoverskridende kon-
cerner, såfremt en sådan koncern kommer i problemer. Der-
for indeholder BRRD en række regler om myndighedssam-
arbejdet samt fælles regler om håndtering af problemer. Det
gælder blandt andet kravet om, at der skal udarbejdes afvik-
lingsplaner for virksomheder, som er omfattet af lovforsla-
get. Afviklingsplanen skal udarbejdes af afviklingsmyndig-
heden og skal bl.a. indeholde de afviklingstiltag, som afvik-
lingsmyndigheden kan foretage, hvis virksomheden opfylder
betingelserne for afvikling. Afviklingsmyndigheden skal
endvidere i forbindelse med udarbejdelse af afviklingspla-
nen vurdere, om der er eventuelle væsentlige hindringer for
afviklingen, og dernæst skal afviklingsmyndigheden i nød-
vendigt og forholdsmæssigt omfang angive relevante tiltag
med henblik på at fjerne sådanne hindringer.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Finanstilsynet efter indstilling fra Finan-
siel Stabilitet udarbejder og vedligeholder afviklingsplaner
for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
skaber I. Finanstilsynet skal således indsamle de relevante
oplysninger og har ansvaret for den endelige udarbejdelse af
afviklingsplan for den enkelte virksomhed. Det vil endvide-
re være Finanstilsynet, der skal give eventuelle påbud til
virksomheden, såfremt det vurderes, at der er hindringer for
afvikling af denne. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal
udarbejde en afviklingsplan for alle pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, samt koncernafvik-
lingsplaner for koncerner, hvor sådanne institutter indgår, og
hvor Finanstilsynet er koncernafviklingsmyndighed.
Udarbejdelsen af afviklingsplaner er først og fremmest en
myndighedsopgave, hvor Finansiel Stabilitet og Finanstilsy-
net i fællesskab har ansvaret i tæt dialog med virksomheden.
Finanstilsynet vedtager den endelige afviklingsplan efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet.
For SIFIer vil afviklingsplanen været ganske omfattende,
da den skal indeholde alle BRRD´s krav til afviklingsplaner.
Dette indebærer en sammenfatning af afviklingsplanens vig-
tigste indhold, og en beskrivelse af hvordan kritiske funktio-
ner og centrale forretningsområder i nødvendigt omfang vil
kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktioner
for at sikre deres videreførelse i tilfælde af, at instituttet bli-
ver nødlidende. Planen skal også indeholde et skøn over
tidsrammen for gennemførelse af planens indholdsmæssige
aspekter samt en udførlig beskrivelse af den vurdering af af-
viklingsmulighederne, som skal foretages, herunder en ud-
førlig beskrivelse af de forskellige afviklingsstrategier der
vil kunne anvendes alt efter de forskellige scenarier. Planen
skal også forholde sig til de tiltag, der måtte være pålagt for
at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling.
Der skal være afviklingsplaner for alle de virksomheder,
som er omfattet af lovforslaget. For institutter, som ikke er
SIFIer, vil kravene til afviklingsplanen være mindre end de
krav, der stilles til SIFIer. Det er Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet, som i samarbejde skal vurdere, hvordan direkti-
vets muligheder for proportionalitet i forhold til mindre in-
stitutter konkret skal udmøntes, og dermed hvilken afvik-
lingsplan der skal udarbejdes for mindre institutter. Der kan
imødeses en mere enkel afviklingsproces og anvendelsen af
en mere enkel afviklingsmodel for mindre institutter under
28
hensyntagen til disses størrelse, typer af forretninger samt
kompleksitet.
I forbindelse med udarbejdelsen og vedligeholdelsen af
afviklingsplanerne, skal Finanstilsynet og Finansiel Stabili-
tet vurdere, hvorvidt der er hindringer for afviklingen af
virksomheden. Eventuelle hindringer skal fjernes, således at
Finansiel Stabilitet vil kunne afvikle virksomheden i tilfælde
af, at den bliver nødlidende. Da virksomheden kender sin
forretning og struktur bedst, er det som udgangspunkt virk-
somheden selv, som skal udarbejde forslag til, hvordan kon-
staterede hindringer for afviklingen kan fjernes. Finder Fi-
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet ikke, at virksomhedens
forslag vil fjerne de pågældende hindringer, kan Finanstilsy-
net påbyde virksomheden at foretage en række nærmere op-
listede tiltag, herunder eksempelvis påbyde virksomheden at
ændre i sin retlige struktur.
Hvis et påbud i henhold til den foreslåede § 264, stk. 3, i
et konkret tilfælde måtte have en så intensiv karakter, at det
i forhold til f.eks. en forsvarligt og fornuftigt drevet virk-
somhed udgør ekspropriation i henhold grundlovens § 73,
vil den pågældende finansielle virksomhed have krav på
fuld erstatning for et eventuelt tab. Spørgsmålet om adgang
til erstatning efter grundlovens § 73 henhører under domsto-
lene.
2.6. Krav til de nedskrivningsegnede passiver
2.6.1. Gældende ret
Gældende ret indeholder ikke regler om, at pengeinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde et minimums-
krav om nedskrivningsegnede passiver.
Dog er der i CRR og lov om finansiel virksomhed regler
om krav til virksomhedernes kapitalgrundlag. Kapitalkrave-
ne følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber artikel 92, stk. 1,
og artikel 93, 97 og 500, samt lov om finansiel virksomhed
§§ 124 og 125.
Kapitalkravene skal sikre, at virksomheden har et tilstræk-
keligt kapitalgrundlag til at drive finansiel virksomhed. Kra-
vet til nedskrivningsegnede passiver, har ikke indflydelse på
kapitalkravene, virksomhedernes egne opgjorte solvensbe-
hov og gældende kapitalbuffere. Den kapital, virksomheder-
ne anvender til at opfylde disse kapitalkrav, indregnes ved
opgørelsen af nedskrivningsegnede passiver. Et eventuelt
krav om yderligere nedskrivningsegnede passiver vil som
udgangspunkt kunne opfyldes med seniorgæld eller tilsva-
rende forpligtelser, som opfylder betingelserne for nedskriv-
ningsegnede passiver.
2.6.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
BRRD indeholder krav om, at der skal fastsættes et krav
til nedskrivningsegnede passiver for pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber I.
Formålet med kravet til nedskrivningsegnede passiver er
at sikre, at den enkelte virksomhed kan afvikles, herunder i
særdeleshed ved anvendelse af bail-in, og derfor har kravet
også til formål at sikre, at virksomhederne ikke strukturerer
deres forpligtelser på en måde, som gør bail-in eller direkti-
vets andre afviklingsværktøjer uanvendelige eller mindre ef-
fektive. I BRRD er angivet en række kriterier, som er rele-
vante i forbindelse med fastsættelse af kravet.
Bestemmelsen i BRRD er bredt formuleret, og der er
overladt det enkelte medlemsland fleksibilitet i forbindelse
med gennemførelsen af kravet. Det forventes dog, at en del
af fleksibiliteten vil blive adresseret i den tekniske standard,
som EBA skal udarbejde med henblik på at præcisere de kri-
terier, som skal anvendes ved fastsættelse af kravet.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres et krav om, at der skal fast-
sættes et krav til nedskrivningsegnede passiver for pengein-
stitutter og fondsmæglerselskaber I. Det foreslås endvidere,
at det er Finanstilsynet, som i den forbindelse i henhold til
BRRD’s regler bliver afviklingsmyndighed, som skal fast-
sætte kravet.
Kravet om nedskrivningsegnede passiver omtales ofte
MREL-kravet, som er en forkortelse af den engelske term
”minimum requirement for eligible liabilities”. På dansk ses
forkortelsen NEP-kravet også anvendt. Det er en forkortelse
af ”nedskrivningsegnede passiver”.
Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal fastsættes for
den enkelte virksomhed, og der skal dermed foretages en in-
dividuel vurdering af den enkelte virksomheds passiver.
Samtidig er der i forbindelse med fastsættelsen af kravet en
række kriterier, som Finanstilsynet skal tage stilling til. Der
skal ved vurderingen af kravet til nedskrivningsegnede pas-
siver bl.a. lægges vægt på, i hvilket omfang det forhold, at
virksomheden bliver nødlidende, vil få en negativ virkning
på den finansielle stabilitet. De nærmere kriterier for fast-
sættelse af kravet vil blive fastsat i en bekendtgørelse, da
kriterierne afventer udarbejdelsen af en bindende teknisk
standard fra EBA, som EBA skal forelægge for Kommissio-
nen senest den 3. juli 2015.
Overtrædelse af kravet til de nedskrivningsegnede passi-
ver anses som udgangspunkt efter forslaget for at være en
grov overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.
2.7. Afviklingskollegier
2.7.1. Gældende ret
Gældende lovgivning indeholder ikke krav om, at Finans-
tilsynet eller Finansiel Stabilitet skal deltage i afviklingskol-
legier med henblik på samarbejde med andre afviklingsmyn-
digheder. Der findes i dag kun regler om samarbejde mellem
tilsynsmyndigheder i tilsynskollegierne.
2.7.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Med inspiration fra samarbejdet i tilsynskollegierne inde-
holder BRRD krav om, at koncernafviklingsmyndigheder
skal oprette afviklingskollegier, da effektiv krisehåndtering
af virksomheder og koncerner, der opererer på tværs af Den
29
Europæiske Union, kræver samarbejde mellem afviklings-
myndighederne lige fra udarbejdelsen af koncernafviklings-
plan til den faktiske afvikling.
Afviklingskollegier vil bestå af andre relevante afviklings-
myndigheder, relevante ministerier, den konsoliderende til-
synsmyndighed, eventuelt medlemslandets centralbank med
henblik på at gennemføre opgaver i overensstemmelse med
BRRD, herunder i forbindelse med afviklingsplanlægning.
Baggrunden er at sikre samarbejde og koordinering med af-
viklingsmyndigheder i andre lande, hvor de pågældende
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, eller fondsmæglersel-
skaber I udøver virksomhed.
Afviklingskollegierne er en platform, der skal fremme de
nationale afviklingsmyndigheders beslutningstagning, ved at
afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor koncer-
nen udøver virksomhed, kan udveksle synspunkter om udfø-
relsen af den konsoliderende koncernafviklingsmyndigheds
opgaver, herunder i forbindelse med udarbejdelse af afvik-
lingsplaner, vurdering af koncernens afviklingsparathed
m.v. Afviklingskollegiet er som sådan ikke et beslutningsta-
gende organ, men den konsoliderende koncernafviklings-
myndighed bør dog i forbindelse med dens beslutning tage
hensyn til de i afviklingskollegiet fremførte synspunkter, og
målet er også, at der opnås fælles beslutninger i afviklings-
kollegiet.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget gennemføres BRRD’s regler om afvik-
lingskollegier. Det foreslås således, at Finanstilsynet skal
oprette afviklingskollegier for koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomhe-
den er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmægler-
selskab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel
holdingvirksomhed, som mindst har en dattervirksomhed,
som er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmægler-
selskab I. Det foreslås videre, at Finanstilsynet kan deltage i
tilsvarende afviklingskollegier oprettet af medlemslandes
konsoliderende afviklingsmyndigheder. Endelig kan Finans-
tilsynet også oprette eller deltage i europæiske afviklings-
kollegier, hvis en modervirksomhed beliggende uden for
Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, har mere end én datter-
virksomhed eller væsentlig filial etableret eller beliggende i
et land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvis dattervirksomheden eller den væsentlige filial er et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en
blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirk-
somhed. Mindst en dattervirksomhed eller væsentlig filial
skal være etableret eller beliggende i Danmark, for at det vil
være relevant for Finanstilsynet at deltage.
2.8. Drøftelser med interesserede parter og interessenter
m.v. i krisehåndteringssituationer
2.8.1. Gældende ret
Hvis Finanstilsynet vurderer, at en finansiel virksomhed er
i en situation, hvor virksomheden kan få problemer med
fortsat at opfylde tilladelseskravene, er det praksis, at Fi-
nanstilsynet anmoder erhvervs- og vækstministeren om et
mandat til at føre drøftelser med interesserede parter og inte-
ressenter m.v. med henblik på at finde en løsning på virk-
somhedens situation. Interesserede parter er først og frem-
mest andre pengeinstitutter, som kan være interesseret i at
overtage det nødlidende pengeinstitut. Det kan dog også
dreje sig om nye investorer, som ønsker at indskyde ny ka-
pital i den nødlidende virksomhed. Baggrunden for denne
praksis er, at sådanne drøftelser i dag ligger uden for Finans-
tilsynets sædvanlige tilsynsvirksomhed, hvorfor Finanstilsy-
net ikke kan føre sådanne drøftelser uden et mandat fra mi-
nisteren, hvilket følger implicit af § 354, stk. 6, nr. 10, i lov
om finansiel virksomhed. Der er krav om indhentelse af et
mandat fra ministeren i relation til alle finansielle virksom-
heder.
2.8.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Krisehåndtering, hvor Finanstilsynet ved drøftelser med
interesserede parter og interessenter m.v. tager del i arbejdet
med at finde en løsning for et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut eller et fondsmæglerselskab I i vanskeligheder, er en
opgave, som hidtil har ligget uden for Finanstilsynet sæd-
vanlige tilsynsvirksomhed.
Med gennemførelsen af BRRD udvides Finanstilsynets
beføjelser i forhold til de af direktivet omfattede virksomhe-
der, det vil sige pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller
fondsmæglerselskaber I, hvis en sådan virksomhed kommer
i vanskeligheder. Finanstilsynet får således en række befø-
jelser til at gribe tidligere ind, når en af de nævnte virksom-
heder kommer i vanskeligheder, jf. forslaget til et nyt kapitel
15 a. Det foreslås i tilknytning hertil at give Finanstilsynet
beføjelser til at føre drøftelser med eventuelle parter eller in-
teressenter, som kan have interesse i at være med til at finde
en relevant løsning på virksomhedens situation, herunder
f.eks. ved fusion, sammenlægning eller erhvervelse af den
del af virksomheden, som er i vanskeligheder.
Baggrunden for ændringen er, at det af BRRD følger, at
det ligger inden for tilsynsmyndighedens og afviklingsmyn-
dighedens beføjelser at bidrage til at finde løsninger. Efter
lovforslaget skal erhvervs- og vækstministeren orienteres,
såfremt afgørelsen om at en virksomhed opfylder betingel-
serne for afvikling kan få betydning for realøkonomien eller
den finansielle stabilitet. I praksis er det vanskeligt på for-
hånd at afgøre, om en afvikling vil få betydning for realøko-
nomien eller den finansielle stabilitet, og derfor er det for-
ventningen, at erhvervs- og vækstministeren vil blive orien-
teret om alle sager.
30
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en bestemmelse, hvoraf fremgår, at
det ligger inden for Finanstilsynets virksomhed at deltage i
og føre drøftelser med interesserede parter og interessenter
m.v. med henblik på at finde en løsning for et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i vanskelighe-
der. Det præciseres i den forbindelse, at Finanstilsynet ikke
længere skal indhente mandat fra erhvervs- og vækstmini-
steren i disse sager. Hvis Finanstilsynets involvering ligger
uden for de nye tidlig indgriben-beføjelser, vil der dog fort-
sat skulle indhentes mandat.
Det foreslås endvidere at præcisere, at Finanstilsynet skal
orientere Finansiel Stabilitet om situationer, hvor Finanstil-
synet vurderer, at der er en risiko for, at Finansiel Stabilitet
vil skulle involveres i afviklingen af pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.
Endelig foreslås, at Finanstilsynet, når Finanstilsynet træf-
fer afgørelser efter den foreslåede § 224 a, stk. 3, i lov om
finansiel virksomhed i relation til et pengeinstitut, et realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I om, at virksomhe-
den er nødlidende eller forventeligt nødlidende, eller træffer
afgørelse efter § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
skal orientere erhvervs- og vækstministeren, såfremt afgø-
relsen kan få betydning for realøkonomien eller for den fi-
nansielle stabilitet. Orientering kan også ske på et tidligere
tidspunkt. I praksis vil ministeren blive orienteret samtidig
med Finansiel Stabilitet, jf. § 344, stk. 8, i lov om finansiel
virksomhed og om de samme situationer, da det ikke på for-
hånd kan fastlægges, om en given håndtering af en virksom-
hed vil få betydning for realøkonomien eller for den finan-
sielle stabilitet. Ændringen betyder, at erhvervs- og vækst-
ministeren vil få de samme oplysninger om nødlidende eller
forventeligt nødlidende virksomheder som i dag, dog såle-
des at udgangspunktet vil være en orientering, hvor ministe-
ren i dag får kendskab til sagen ved Finanstilsynets indhen-
telse af mandat. Finanstilsynet vil med forslaget kun skulle
indhente mandat, såfremt situationen vurderes at falde uden
for de nye tidlig indgriben-beføjelser. Forslaget gennemfø-
rer artikel 3, stk. 6, i BRRD.
Udvidelsen af Finanstilsynets beføjelser indebærer konk-
ret, at Finanstilsynet ikke længere vil skulle anmode om et
mandat fra erhvervs- og vækstministeren, hvis Finanstilsy-
net ved drøftelser med interesserede parter og interessenter
m.v. medvirker til at finde en løsning på et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I’s vanskelig-
heder. Der vil fortsat skulle indhentes mandat, hvis Finans-
tilsynet handler uden for de nye tidlig indgriben-beføjelser
og i relation til øvrige finansielle virksomheder, som er om-
fattet af lov om finansiel virksomhed, det vil sige øvrige
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og
forsikringsselskaber.
2.9. Opløsning af Garantifonden for indskydere og
investorer og videreførelse af indskyder- og
investorgarantiordningen
2.9.1. Gældende ret
Den danske indskyder- og investorgarantiordning har si-
den etableringen i 1987 været organiseret i form af Garanti-
fonden for indskydere og investorer (Fonden). Fonden er
oprettet ved lov og er en privat selvejende institution, jf. lov
om en garantifond for indskydere og investorer § 1, stk. 1.
Fonden ledes af en bestyrelse, som kan antage medhjælp
til udførelse af sekretariatsbistand og andre administrative
opgaver. Fonden har antaget Finansiel Stabilitet til at udføre
sekretariatsbistanden, herunder opkrævning af bidrag.
2.9.2. Erhvervs og vækstministeriets overvejelser
Forslaget om at opløse Fonden som en selvstændig juri-
disk person med egen bestyrelse - og i stedet oprette en Ga-
rantiformue - skal ses i lyset af gennemførelsen af BRRD og
oprettelsen af en afviklingsformue (herefter Afviklingsfor-
muen).
Ved gennemførelse af BRRD oprettes således en Afvik-
lingsformue, som kan anvendes til at sikre en effektiv an-
vendelse af afviklingsværktøjerne i overensstemmelse med
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder. Afviklingsformuen administreres af Finansiel
Stabilitet og vil skulle finansieres med bidrag fra pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Ligesom Afviklingsformuen skal bidrage til håndteringen
af nødlidende finansielle virksomheder i overensstemmelse
med BRRD, følger det endvidere, at Garantiformuen (tidli-
gere Garantifonden for indskydere og investorer) ligeledes
kan bidrage, ligesom begge formuer har til formål at bidrage
til at sikre den finansielle stabilitet.
De to formuer har derved en række ligheder, og det anses
derfor for hensigtsmæssigt, at formuerne organiseres ens og
på en måde, så der sikres en effektiv håndtering af visse
nødlidende finansielle virksomheder.
En integration af Garantiformuen i Finansiel Stabilitet vil
endvidere styrke den institutionelle organisering og sikre en
samling af viden og erfaring med håndteringen af nødliden-
de virksomheder. Ligeledes sikres det, at Garantiformuen
kan involveres tidligere i processen i forhold til forventeligt
nødlidende eller nødlidende virksomheder.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at indskyder- og investorgarantiordningen
omorganiseres, således at Fonden opløses, og formuen over-
drages til en Garantiformue, som administreres af Finansiel
Stabilitet på linje med Afviklingsformuen.
Ved opløsning af Fonden skal Fondens formue anvendes i
overensstemmelse med reglerne herom i Fondens vedtægter
og bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere og in-
vestorer. Disse bestemmelser giver erhvervs- og vækstmini-
steren mulighed for at træffe beslutning om den eksisterende
formue med finansministerens godkendelse og efter høring
31
af institutterne. Med lovforslaget overføres alle Fondens ak-
tiver og forpligtelser og dermed den eksisterende formue til
Garantiformuen.
I modsætning til Fonden vil Garantiformuen ligesom Af-
viklingsformuen ikke udgøre en selvstændig juridisk enhed.
Der vil blive tale om en adskilt gruppe af aktiver og passiver
med selvstændig hæftelse og økonomisk risiko uafhængig af
Finansiel Stabilitets øvrige aktiver og passiver. Hverken Fi-
nansiel Stabilitet eller staten vil hæfte for Garantiformuen,
som opbygges ved bidrag fra de omfattede institutter. Som
følge af den selvstændige hæftelse og ret til aktiver vil Ga-
rantiformuen f.eks. kunne indgå aftaler om låneoptagelse.
Optagelse af lån kan ske i markedet eller via Finansiel Stabi-
litet, der har mulighed for at optage genudlån.
Da Garantiformuen ikke udgør en selvstændig juridisk en-
hed, vil det være bestyrelsen i Finansiel Stabilitet, der frem-
adrettet varetager de opgaver for Garantiformuen, som be-
styrelsen for Fonden varetager for Fonden i dag.
BRRD stiller krav om, at Afviklingsformuen skal være
adskilt fra Garantiformuen, men tillader, at Afviklingsfor-
muen administreres ud fra samme administrative struktur
som indskudsgarantiordningen, hvorfor det er vurderingen,
at indskyder- og investorgarantiordningen i form af Garanti-
formuen kan administreres af Finansiel Stabilitet, så længe
garantiordningen placeres som et særskilt forretningsområde
med eget regnskabssegment.
Det er i forslaget defineret, hvornår Garantiformuen skal
bidrage med midler og i givet fald, hvor mange midler,
hvorved det sikres, at der ikke opstår interessekonflikter.
Der er tillige en bestemmelse om, hvordan Garantiformuen
skal godtgøres, hvis Garantiformuen har afholdt for store
omkostninger i forbindelse med en afvikling. Da der derved
ikke længere er nogen rolle for Værdiansættelsesrådet i for-
bindelse med afviklingen af nødlidende pengeinstitutter, ud-
går bestemmelserne herom i lov om en garantifond for ind-
skydere og investorer med de foreslåede ændringer.
Finansiel Stabilitet skal udøve beføjelserne under hensyn-
tagen til Garantiformuens interesser.
Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af, at Finan-
siel Stabilitet omdannes til en selvstændig offentlig virk-
somhed skulle udøve de beføjelser, der tilkommer general-
forsamlingen i et aktieselskab. Dette medfører, at der ikke
længere vil være et separat tilsyn med Garantiformuen, men
erhvervs- og vækstministeren vil via sine beføjelser over for
Finansiel Stabilitet kunne vurdere Finansiel Stabilitets admi-
nistration af Garantiformuen.
2.10. Garantifonden for indskydere og investorer
2.10.1. Gældende ret
Garantifonden for indskydere og investorer (herefter Fon-
den) er i dag reguleret i lov om en garantifond for indskyde-
re og investorer. Fondens formål er bl.a. at yde dækning til
indskydere og investorer i de tilsluttede institutter i tilfælde
af disse institutters rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger af den gældende lov, at Fonden som udgangs-
punkt dækker navnenoterede indskud på op til 100.000 euro.
Derudover dækkes en række særlige indskud, så som ind-
skud på kapitalpensioner, ratepensioner, børneopsparinger
og advokaters klientkonti m.v. fuldt ud. Fonden dækker li-
geledes fuldt ud i indtil 9 måneder indskud af låneprovenu
og deponering af købesum i forbindelse med ikke-erhvervs-
mæssige køb af fast ejendom.
Fonden er opdelt i 4 afdelinger, hvoraf pengeinstitutafde-
lingen er den største. Pengeinstitutafdelingen har et målni-
veau på 1 pct. af de dækkede nettoindskud i Danmark sva-
rende til 8,1 mia. kr. i 2013 og stigende til 8,4 mia. kr. i
2014. Afdelingen finansieres via bidrag fra de tilsluttede in-
stitutter, som årligt skal udgøre 2,5 promille af de dækkede
nettoindskud opgjort pr. 1. oktober det foregående år. Der er
fastsat nærmere regler om beregningen af institutternes indi-
viduelle bidrag i bekendtgørelse nr. 679 af 27. juni 2012 om
Garantifonden for indskydere og investorer. Fondens besty-
relse kan forhøje det årlige bidrag ekstraordinært, hvis pen-
geinstitutafdelingens finansielle forhold tilsiger det. Når
målniveauet på 1 pct. nås, ophører bidragspligten for penge-
institutterne. Falder Fondens midler efterfølgende under det
ønskede målniveau, indtræder bidragspligten igen for de in-
stitutter, der er tilsluttet pengeinstitutafdelingen.
Det følger endvidere af den gældende lov, at Fonden skal
være i stand til at foretage udbetalinger samt overføre ind-
skud og midler til konti i andre institutter snarest muligt og
senest 20 hverdage efter rekonstruktionsbehandlingen eller
konkursens indtræden. Ved udbetaling fra Fonden fradrages
indskyderens forpligtelser over for instituttet i opgørelsen af
det dækkede beløb.
Fonden kan i dag anvendes til andet end udbetaling eller
overførsel i tilfælde af et instituts rekonstruktion eller kon-
kurs. Som følge af den finansielle krise blev der indført en
række bankpakker, som havde til formål at sikre den finan-
sielle stabilitet i Danmark, og som involverede inddragelse i
afviklingen af et nødlidende institut.
Den første bankpakke (bankpakke I) blev introduceret i
2008 og udløb den 30. september 2010. Bankpakke I stillede
en midlertidig statsgaranti for alle indskydere og andre
simple kreditorers tilgodehavender i pengeinstitutter. Erfa-
ringerne fra afviklingen af nødlidende pengeinstitutter under
bankpakke I viste, at der fortsat var behov for en entydig og
fast model til afvikling af nødlidende pengeinstitutter frem
for ad hoc baserede løsninger. I juni 2010 blev bankpakke
III derfor vedtaget med henblik på fortsat at sikre den finan-
sielle stabilitet i Danmark efter udløbet af den midlertidige
statsgaranti, som var indeholdt i bankpakke I.
Et nødlidende pengeinstitut kan som følge af bankpakke
III beslutte at lade sig afvikle af Finansiel Stabilitet A/S,
hvorefter Finansiel Stabilitet opretter et datterselskab, som
overtager aktiviteterne i det nødlidende pengeinstitut og
gennemfører en afvikling heraf. Overtager et datterselskab
af Finansiel Stabilitet A/S et pengeinstituts virksomhed eller
dele heraf, stiller Fonden en tabskaution over for Finansiel
Stabilitet. Tabskautionen dækker den nødvendige kapitalise-
ring og likviditet til datterselskabet. Derudover dækker tabs-
32
kautionen et eventuelt underskud i datterselskabet. Bank-
pakke III havde til formål at sikre, at private kunder og er-
hvervskunder ikke med kort varsel skulle finde en ny bank-
forbindelse.
Erfaringerne fra bankpakke III, som alene er et alternativ
til en konkursbehandling, viste, at det var vanskeligt at finde
private løsninger i praksis. Derfor blev en medgiftsordning
gennemført i 2011.
Det fremgår af lov om en garantifond for indskydere og
investorer, at Fonden kan beslutte at medvirke til afviklin-
gen af et nødlidende pengeinstitut ved at tilføre midler eller
stille garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke
efterstillede kreditorer (medgiftsordningen). Medgiftsord-
ningen indebærer, at Fonden har mulighed for at yde en
medgift i forbindelse med, at et nødlidende pengeinstitut
overtages af et andet pengeinstitut. Formålet med medgifts-
ordningen er således at fremme private løsninger ved, at
Fonden kan yde en medgift til et institut, som overtager et
nødlidende pengeinstitut. Derved øges et sundt instituts inci-
tament til at overtage et nødlidende institut, hvilket fremmer
en privat løsning, frem for at det nødlidende institut skal i
afvikling efter bankpakke III eller tages under konkursbe-
handling. Udækkede kreditorer i det nødlidende institut, der
ikke er dækket af Fonden, undgår derved at lide tab.
Det er en forudsætning for anvendelse af medgiftsordnin-
gen, at det er økonomisk mere fordelagtigt for Fonden end
en afvikling via Finansiel Stabilitet A/S. Medgiftsordningen
finansieres af de bidragspligtige pengeinstitutter. Sektoren
afholder dermed selv omkostningerne til medgiftsordningen.
2.10.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgaranti-
ordninger (DGSD).
Det hidtil gældende direktiv var baseret på principper om
minimumsharmonisering, hvilket har resulteret i, at ind-
skudsgarantiordningerne inden for Den Europæiske Union
har meget forskellige karakteristika og dækningsomfang.
Derudover medførte den finansielle krise, at ukoordinerede
stigninger i dækningen inden for Den Europæiske Union i
nogle tilfælde medførte, at indskydere overførte indskud til
pengeinstitutter i lande med højere indskudsdækning, hvor-
ved likviditetsrisiciene for andre pengeinstitutter blev øget.
DGSD medfører, at der sker større harmonisering af ind-
skudsgarantiordningerne inden for Den Europæiske Union
inden for områderne finansiering, dækningsområde og dæk-
ningsomfang.
Med gennemførslen af BRRD skal der ligeledes oprettes
en afviklingsformue (Afviklingsformuen), som skal stå for
finansieringen af afviklingsværktøjerne. Samtidig følger det
af artikel 11, stk. 2, i DGSD, at indskyder- og investorgaran-
tiordningen (herefter Garantiformuen) skal kunne benyttes
til afvikling af nødlidende institutter efter artikel 109 i
BRRD. Midlerne til afvikling af nødlidende institutter m.v.
vil fremadrettet komme fra dels Garantiformuen, dels fra
Afviklingsformuen.
Garantiformuen har bl.a. til formål at yde indskydere
dækning for indskud i tilfælde af rekonstruktionsbehandling
eller konkurs af et institut og derved sikre indskyderne fort-
sat adgang til deres indskud. Med gennemførslen af BRRD
er der på europæisk plan indført et nyt alternativ til en kon-
kursbehandling, som bl.a. skal sikre, at indskydere fortsat
har adgang til deres indskud. I sådanne tilfælde skal Garanti-
formuen bidrage til afviklingen.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget sker der en række ændringer i forhold til
den gældende lov om en garantifond for indskydere og inve-
storer. Ændringerne vedrører især opløsningen af Garanti-
fonden for indskydere og investorer, brugen af Garantifor-
muen i afvikling, dækning af indskud og finansiering af Ga-
rantiformuen.
Medgiftsordningen, som indebærer, at Fonden har mulig-
hed for at yde en medgift i forbindelse med, at et nødlidende
pengeinstitut overtages af et andet pengeinstitut, opretholdes
som ordning. Garantiformuen, som erstatter Fonden, vil så-
ledes fortsat kunne benytte medgiftsordningen som et red-
skab til aktivt at deltage i private løsninger for håndteringen
af nødlidende pengeinstitutter.
Medgiftsordningen vil kunne benyttes, når Finanstilsynet i
medfør af § 224 a i lov om finansiel virksomhed, har vurde-
ret, at et pengeinstitut er nødlidende eller forventeligt nødli-
dende. Det er Finansiel Stabilitet, som på vegne af Garanti-
formuen træffer beslutning om at medvirke til en afvikling
af pengeinstituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til
dækning af pengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kre-
ditorer. Finansiel Stabilitet skal træffe beslutning herom un-
der hensyntagen til Garantiformuens interesser.
Det er i dag en forudsætning for anvendelse af medgifts-
ordningen, at det er økonomisk mere fordelagtigt for Fonden
end en afvikling via Finansiel Stabilitet. Som en konsekvens
af ophævelsen af visse dele af lov om finansiel stabilitet
samt gennemførslen af BRRD, vil det fremadrettet være en
forudsætning for anvendelsen af medgiftsordningen, at det
er økonomisk mere fordelagtigt for Garantiformuen end en
almindelig konkursbehandling af det nødlidende institut.
Det foreslås ligeledes, at Garantiformuen under forudsæt-
ning af, at en række betingelser er opfyldt, skal bidrage til
afviklingen af et pengeinstitut eller et realkreditinstitut efter
reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder. Garantiformuen vil således med forsla-
get skulle bidrage til de udgifter, som er forbundet med en
afvikling af et nødlidende pengeinstitut eller realkreditinsti-
tut efter BRRD. Garantiformuens bidrag vil afhænge af,
hvilket afviklingsværktøj Finansiel Stabilitet anvender i den
konkrete situation.
Garantiformuens betaling til afvikling af et nødlidende
pengeinstitut eller realkreditinstitut skal ske kontant og vil
ikke kunne udgøre mere end 100 pct. af det fastsatte målni-
veau for henholdsvis pengeinstitutafdelingen og realkredit-
afdelingen. Viser en værdiansættelse i overensstemmelse
med reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse
33
finansielle virksomheder, at Garantiformuen har bidraget
med mere, end hvad den ville have tabt, hvis pengeinstituttet
eller realkreditinstituttet havde været taget under konkursbe-
handling, har Garantiformuen krav på betaling fra Afvik-
lingsformuen for differencen mellem det erlagte beløb, og
det tab som Garantiformuen ville have lidt.
Dækkede indskud får som følge af gennemførslen af
BRRD en højere stilling i konkursordenen, jf. forslaget til
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder. Dette får betydning for beregningen af Garanti-
formuens betaling til afvikling.
Fondsmæglerselskaber I har ikke tilladelse til at modtage
indskud, hvorfor det forventes, at Garantiformuens fonds-
mæglerselskabsafdeling ikke vil skulle bidrage til afviklin-
gen. Disse virksomheder er derfor ikke omfattet af denne re-
gel, selvom de er omfattet af BRRD.
Gennemførslen af DGSD medfører ligeledes, at en række
indskud, som tidligere var dækket fuldt ud i en ubegrænset
periode, fremadrettet ikke længere er dækket ubegrænset.
Dette omfatter bl.a. indskud på børneopsparingskonti, depo-
neringer i henhold til deponeringsloven, indskud på advoka-
ters klientkonti m.v., ligesom der sættes en grænse for Ga-
rantiformuens dækning i forbindelse med privates ejen-
domstransaktioner. Andre indskud, som ikke tidligere havde
en særlig dækning, vil fremadrettet have en særlig dækning i
en begrænset periode. Dette omfatter indskud som tjener so-
ciale formål, og som er knyttet til særlige begivenheder i li-
vet, såsom en indskyders ægteskab, skilsmisse, afskedigelse,
invaliditet eller død. Endvidere omfatter den særlige dækn-
ing fremadrettet provenu af salg af fast ejendom i forbindel-
se med handler med privatboliger. Den fulde dækning af
pensionsindskud opretholdes.
Det kan ikke udelukkes, at nogle indestående beløb helt
vil falde uden for Garantiformuens dækning, såfremt beløbet
ikke kan udbetales til pari eller kun kan udbetales til pari
som følge af en garanti eller aftale fra tredjemand eller insti-
tuttet. Eksempler herpå kunne være strukturerede indlån og
puljeindlån, men det vil afhænge af det konkrete produkts
konstruktion. Det vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform,
hvilke indskud der dækkes af Garantiformuen.
Fremadrettet vil der ikke længere ske automatisk fradrag
af en indskyders og investors forpligtelser over for det på-
gældende institut i opgørelsen af de dækkede indskud, dæk-
kede kontante midler og dækkede værdipapirer omfattet af
det foreslåede § 9, stk. 1, samt §§ 10 og 11. Fradrag vil såle-
des alene ske i allerede forfaldne forpligtelser. Samtidig
nedsættes udbetalingsperioden fra 20 hverdage til 7 arbejds-
dage.
Enkelte indskydere og indskud undtages fortsat dækning
af Garantiformuen, men listen udvides til at omfatte flere fi-
nansielle virksomheder. Det pågældende instituts direktører
undtages ikke længere fra dækning.
Pengeinstitutafdelingens målniveau ændres fra 1,0 pct. af
de dækkede nettoindskud til mindst 0,8 pct. af de dækkede
indskud, som omfattes af det foreslåede § 9, stk. 1. De dæk-
kede indskud efter det foreslåede § 9, stk. 1, skal således
fremadrettet ikke længere opgøres ud fra en nettobetragt-
ning. Realkreditafdelingens formue på mindst 10 mio. kr.
opretholdes. Fra 2016 vil et pengeinstituts eller et realkredit-
instituts bidrag til Garantiformuen helt eller delvist blive be-
regnet med udgangspunkt i instituttets dækkede indskud el-
ler dækkede kontante midler samt instituttets risikoprofil.
Derudover er der en række konsekvensændringer, som
følge af gennemførslen af BRRD, opløsningen af Fonden og
ophævelsen af dele af lov om finansiel stabilitet.
2.11. Lov om finansiel stabilitet
2.11.1. Gældende ret
Lov om finansiel stabilitet regulerer Finansiel Stabilitet
A/S’ etablering, opgaver, ledelse m.v. Loven indeholder
desuden de gældende afviklingsordninger for pengeinstitut-
ter i regi af Finansiel Stabilitet A/S.
2.11.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Med forslaget til lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder gennemføres et nyt regelsæt
for håndtering af nødlidende og forventelig nødlidende pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Samtidig foreslås en omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S
til en selvstændig offentlig virksomhed.
Det nye samlede regelsæt om håndtering af visse nødli-
dende og forventelig nødlidende virksomheder samt regule-
ringen af Finansiel Stabilitet erstatter lov om finansiel stabi-
litets regler, hvorfor denne lov foreslås ændret, således at
den alene regulerer de aktiviteter, som Finansiel Stabilitet
A/S har overtaget i medfør af de gældende regler. Det er
samtidig tanken, at lov om finansiel stabilitet ophæves, når
aktiviteterne er endeligt afviklet.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget til ændring af lov om finansiel stabilitet
foreslås loven i vidt omfang ophævet. Det skyldes, at lov om
finansiel stabilitet som følge af gennemførelsen af BRRD og
forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder fremadrettet kun skal gælde for den
resterende afvikling af de allerede overtagne aktiviteter, som
Finansiel Stabilitet A/S har overtaget under Bankpakken,
Exitpakken og Konsolideringspakken samt afviklingen af de
udestående individuelle garantier, som Finansiel Stabilitet
A/S har udstedt under Kreditpakken med efterfølgende for-
længelser.
Finansiel Stabilitet A/S foreslås med forslaget til lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed. Be-
stemmelserne om denne virksomhed foreslås indsat i nævnte
lov.
Den nye selvstændige offentlige virksomhed, Finansiel
Stabilitet, overtager alle Finansiel Stabilitet A/S’ aktiver og
passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i
forbindelse hermed. Finansiel Stabilitet vil således fortsætte
afviklingen af de eksisterende aktiviteter.
34
Med forslaget til ændringer af lov om finansiel stabilitet
sikres, at Finansiel Stabilitet kan fortsætte afviklingen af de
eksisterende aktiviteter, samtidig med at der ikke kan over-
tages nye aktiviteter i medfør af denne lov.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og
vækstministeren til at ophæve lov om finansiel stabilitet, når
alle aktiviteterne er afviklet eller ophørt.
Den fremadrettede indretning, ledelse og drift af Finansiel
Stabilitet samt virksomhedens opgaver m.v. fremgår af for-
slaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder. Der henvises til dette lovforslag for
nærmere herom.
Med ændringerne af lov om finansiel stabilitet er der ikke
tilsigtet ændringer i håndteringen af afviklingen af de eksi-
sterende aktiviteter, som Finansiel Stabilitet A/S har overta-
get efter loven.
2.12. Indførelse af gældsbuffer for realkreditinstitutter
2.12.1. Gældende ret
I kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed findes de gæl-
dende regler om realkreditinstitutters kapitalforhold og sol-
vens.
Det fremgår blandt andet heraf, at et realkreditinstitut dels
skal have det kapitalgrundlag, der følger af artikel 92 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber (CRR), dels skal opgøre virksomhe-
dens individuelle solvensbehov, der ikke kan være mindre
end kapitalkravet i artikel 92 i CRR. I tillæg hertil skal real-
kreditinstituttet opfylde et kombineret kapitalbufferkrav, der
består af den samlede egentlige kernekapital, der er nødven-
dig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, jf. §
125 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed forhøjet med en
virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. § 125 a,
stk. 4, en G-SIFI-buffer efter § 125 a, stk. 5, og en systemisk
buffer efter § 125 a, stk. 6, jf. dog § 125 e, stk. 2 og 3, der
regulerer opfyldelse af G-SIFI-buffer og en systemisk buffer
i koncerner, hvor der indgår et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut og et fondsmæglerselskab I.
2.12.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
I medfør af BRRD skal et nødlidende eller forventeligt
nødlidende realkreditinstitut som udgangspunkt håndteres
ved brug af virksomhedssalg, broinstitut eller aktivadskillel-
se efter lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder eller håndteres ved hjælp af realkredit-
lovens afviklingsmodel. Realkreditinstitutterne er som alt-
overvejende hovedregel enten direkte udpeget som system-
isk vigtige institutter, eller også indgår de i finansielle kon-
cerner, der er udpeget som systemiske, i medfør af lov om
finansiel virksomhed § 310.
For systemisk vigtige institutter er det vigtigt at sikre, at
deres systemiske funktioner kan videreføres i tilfælde af, at
de bliver nødlidende. Det gælder særligt for udlånskapacite-
ten, der må betragtes som systemisk, samt for realkreditin-
stitutternes realkreditobligationer, særligt dækkede obligati-
oner og særligt dækkede realkreditobligationer, der anses
som en kritisk funktion i det danske boligfinansieringsmar-
ked og som likviditetsredskab for pengeinstitutterne.
For at sikre den størst mulige sikkerhed for at et realkre-
ditinstitut kan absorbere tab på en måde, som understøtter
den finansielle stabilitet, ved at sikre at de systemiske funk-
tioner kan videreføres, indebærer forslaget, at de gældende
regler om realkreditinstitutternes kapitalforhold og solvens
suppleres med et krav om en gældsbuffer.
Gældsbufferen skal sikre realkreditinstituttet en buffer af
egentlig kernekapital, hybrid kernekapital, supplerende ka-
pital eller usikret seniorgæld udstedt fra instituttet i øvrigt.
Forslaget ændrer ikke på hæftelsesforholdene i øvrigt.
Gældsbufferen indebærer, at tabsrisikoen på realkreditinsti-
tutternes udstedte junior covered bonds (JCB) reduceres,
idet gældsbufferen tager tab før JCB’er. Med den reducere-
de tabsrisiko bliver det lettere for realkreditinstitutterne lø-
bende at tilvejebringe og/eller refinansiere den lovpligtige
supplerende sikkerhed, der er nødvendig for at bevare deres
tilladelse til udstedelse af særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer, herunder også i pe-
rioder hvor betydelige fald i boligpriserne fører til et stærkt
forøget krav til supplerende sikkerhed.
2.12.3. Den foreslåede ordning
Der indsættes en bestemmelse om et nyt krav til realkre-
ditinstitutter i form af en gældsbuffer. Kravet til størrelsen af
gældsbufferen udmåles på baggrund af realkreditinstituttets
samlede uvægtede udlån og kan opfyldes med egentlig ker-
nekapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital og usik-
ret seniorgæld. Det er hensigten med forslaget, at det vil væ-
re muligt at udarbejde en afviklingsplan for realkreditinsti-
tutter, som ikke indebærer brug af bail-in værktøjet, hvoref-
ter realkreditinstitutter er fritaget for at opfylde krav til ned-
skrivningsegnede passiver.
Kravet skal således sikre bedre muligheder for krisehånd-
tering af et realkreditinstitut. I tilfælde af, at et realkreditin-
stitut bliver nødlidende, skal der foretages en realistisk, ri-
melig og forsigtig værdiansættelse af instituttet, jf. lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der §§ 6 og 7. Hvis værdien af realkreditinstituttets nettoak-
tiver efter denne værdiansættelse er negativ, men positiv
hvis der ses bort fra gældsbufferen, vil Finansiel Stabilitet
som udgangspunkt kunne overdrage instituttets aktiver og
dele af forpligtelserne, eksklusiv gældsbufferen og ansvarlig
kapital, til et broinstitut. Gældsbufferen og ligestillede for-
pligtelser efterlades helt eller delvist i det nødlidende insti-
tuts konkursbo sammen med egenkapital og anden ansvarlig
kapital. Vederlaget til konkursboet i forbindelse med over-
dragelsen må ikke stille egenkapitalen, anden ansvarlig ka-
pital samt gældsbufferen og ligestillede forpligtelser ringere,
end hvis instituttet var gået konkurs. Vederlaget kan have
forskellig form, herunder aktier, kontanter og købesumsre-
gulering.
Overdragelsen vil have karakter af en virksomhedsover-
dragelse, hvor låntagers og långivers rettigheder videreføres.
35
Låntager kan altså ikke opsiges som følge heraf, ligesom
långiver fortsat blandt andet har adgang til om nødvendigt at
øge bidragssatserne. Dette svarer til situationen ved en kon-
kurs.
Finansiel Stabilitet kan kapitalisere broinstituttet helt eller
delvist med midler fra afviklingsformuen, jf. § 21 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der.
Broinstituttet vil skulle have tilladelse som realkreditinsti-
tut og til at udstede realkreditobligationer, særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer og vil
dermed kunne videreføre den overtagne virksomhed i videst
muligt omfang, herunder yde nyudlån, hvis dette er økono-
misk rentabelt. Finansiel Stabilitet vil dog som udgangs-
punkt skulle sælge broinstituttet hurtigst muligt og senest ef-
ter to år, jf. lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder § 22. Vederlaget vil kunne udfor-
mes, så provenuet fra salget af broinstituttet vil blive fordelt
til dækning af den kapital, som afviklingsformuen har skudt
ind, og til konkursboet, hvor den vil skulle fordeles i over-
ensstemmelse med konkursordenen. Gældsbufferen og lige-
stillede forpligtelser vil modtage dækning før den ansvarlige
kapital og egenkapitalen.
Forslaget ændrer ikke på mulighederne for at anvende af-
viklingsværktøjerne i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Herunder vil der være mu-
lighed for at afviklingsmyndigheden ved en solvent afvik-
ling kan anvende et broinstitut, og at seniorkreditorerne ved
nedskrivning og konvertering kan bære tab ved insolvent af-
vikling. Det vil også være muligt inden for rammerne af de
regler, der i dag gælder for hæftelse i kapitalcentrene, at et
realkreditinstitut opdeles, således at et eller flere nødlidende
kapitalcentre afvikles i overensstemmelse med afviklings-
modellen i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., såfremt dette opfylder afviklingsmålene og såfremt
princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere end ved
konkurs, iagttages.
2.13. Skattelovgivningen
2.13.1. Gældende ret
Det følger af ligningslovens § 7 B, at beløb, som udbeta-
les i forbindelse med afvikling af et nødlidende pengeinsti-
tut, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Bestem-
melsen blev indsat ved lov nr. 721 af 25. juni 2010, hvor-
med der blev indført en frivillig ordning for afvikling af
nødlidende pengeinstitutter i regi af Finansiel Stabilitet A/S,
der indebærer, at Finansiel Stabilitet A/S kan medvirke til
afvikling af det nødlidende pengeinstitut ved at stifte og ka-
pitalisere et nyt datterselskab, der overtager det nødlidende
pengeinstituts aktiver og en del af passiverne. Som betaling
for aktiverne overtages bl.a. en forholdsmæssig andel af in-
stituttets forpligtelser, der modsvarer værdien af aktiverne. I
de tilfælde, hvor en værdiansættelse medfører, at ikke alle
indskyderes og investorers krav overtages, yder Garantifon-
den for indskydere og investorer (Indskydergarantifonden)
tilskud i medfør af lov om en garantifond for indskydere og
investorer § 1, stk. 3.
Betalinger i forbindelse med en overdragelse af et nødli-
dende pengeinstituts aktiver og passiver til et overtagende
pengeinstitut i medfør af medgiftsordningen i lov om finan-
siel stabilitet § 16 k er sidestillet med betalinger til et datter-
selskab under Finansiel Stabilitet A/S i forbindelse med af-
vikling af et nødlidende pengeinstitut og er dermed også
skattefritaget, ligesom betaling af medgift efter den udvide-
de medgiftsordning i lov om finansiel stabilitet §§ 16 k og
16 l også er omfattet af ligningslovens § 7 B og dermed ikke
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.
Baggrunden for ligningslovens regler er hensynet til at
sikre, at der ved overdragelsen af et nødlidende pengeinsti-
tuts aktiver og passiver til Finansiel Stabilitet A/S i medfør
af kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet ikke skabes en un-
derbalance i datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S som
følge af, at der skal afsættes beløb til betaling af skat af det
beløb, som Fonden udbetaler til datterselskabet til (delvis)
dækning af overtagne forpligtelser.
2.13.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Det foreslås at justere og ajourføre ligningslovens regler
om den skattemæssige behandling af udbetalinger fra Ga-
rantiformuen og Finansiel Stabilitet som led i afviklingen af
et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitut, re-
alkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.
De foreslåede ændringer har baggrund i forslag til lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der og nærværende forslag til lov om ændring af lov om fi-
nansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en
garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipa-
pirhandel m.v. og forskellige andre love.
2.13.2. Den foreslåede ordning
Ifølge ligningslovens § 7 B skal nærmere bestemte udbe-
talinger, der sker i henhold til de gældende ordninger for af-
vikling af nødlidende pengeinstitutter, ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås, at ligningsloven justeres og ajourføres som
følge af de foreslåede ændringer i forslag til lov om restruk-
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder og
nærværende forslag til lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel
m.v. og forskellige andre love. Med forslaget foreslås det, at
skattefritagelsen fremadrettet skal omfatte de udbetalinger
fra Afviklingsformuen og Garantiformuen, der svarer til de
hidtil skattefritagne udbetalinger fra Indskydergarantifonden
og Finansiel Stabilitet A/S.
De afviklingstiltag, som Finansiel Stabilitet ifølge forslag
til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder kan bringe i anvendelse ved afviklingen af en
finansiel virksomhed, kan indebære skattemæssige konse-
kvenser. De nærmere skattemæssige konsekvenser skal vur-
36
deres på grundlag af skattelovgivningens almindelige regler
for den eller de dispositioner, som konkret iværksættes.
Der kan som led i afviklingen af en finansiel virksomhed
ske nedskrivning af ejerinstrumenter og nedskrivning eller
konvertering til egenkapital af både efterstillet gæld og ikke-
efterstillet gæld.
Nedskrivning af f.eks. aktier skal skattemæssigt behandles
som en kapitalnedsættelse. Selv om nedskrivningen sker
uden udlodning, kan aktionæren ikke opnå tabsfradrag på de
nedskrevne aktier, medmindre der opnås særlig tilladelse
hertil fra SKAT. Denne tilladelse gives normalt, hvis aktio-
næren efter nedskrivningen ikke har aktionærinteresser i in-
stituttet. Nedskrivning af aktiekapital har ingen skattemæssi-
ge konsekvenser for det institut, der har udstedt aktierne.
Nedskrivning eller konvertering af efterstillede kapitalin-
strumenter, f.eks. hybrid kernekapital, der opfylder betingel-
serne for at være gæld i skattemæssig forstand, skal bedøm-
mes efter reglerne i kursgevinstloven. Heraf følger som ud-
gangspunkt, at nedskrivningen udgør en skattepligtig ge-
vinst på gæld for instituttet, og kreditor vil modsvarende op-
nå et fradragsberettiget tab. Det samme gælder ved konver-
tering af hybrid kernekapital til aktiekapital. I forbindelse
med konvertering til aktiekapital skal der ved opgørelsen af
instituttets gevinst og kreditors tab tages hensyn til værdien
af henholdsvis gælden og de aktier, der udstedes ved kon-
verteringen. De anførte regler finder tilsvarende anvendelse
ved nedskrivning og konvertering af ikke-efterstillet gæld i
forbindelse med brugen af afviklingsværktøjet bail-in.
Afviklingsværktøjet virksomhedssalg indebærer, at der for
instituttet skal opgøres skattemæssig gevinst eller tab for
hvert enkelt af de aktiver og passiver, der indgår i overdra-
gelsen. Det skal ske ved anvendelse af de skatteregler, der
gælder for de respektive aktiver og passiver. Dette afvik-
lingsværktøj kan også omfatte aktiver, der ikke i sig selv ud-
gør en virksomhed, f.eks. aktier udstedt af det nødlidende
institut. I sidstnævnte tilfælde skal gevinst og tab opgøres
hos aktionæren og ikke hos virksomheden som sådan.
Overdragelse til et broinstitut med henblik på midlertidig
drift af en finansiel virksomhed ændrer ikke på, at denne
overdragelse af aktiver og passiver skattemæssigt skal be-
handles efter de respektive skattelove, som overdragelsen
omfatter. Det samme gælder i de tilfælde, hvor der sker ad-
skillelse af aktiver i forbindelse med overdragelse til et por-
teføljeselskab.
En udnyttelse af beføjelsen til at ophæve eller ændre vil-
kår i kontrakter kan ifølge retspraksis anses for afvikling/
afståelse af den oprindelige kontrakt og indgåelse af en ny
kontrakt. Det vil afhænge af en konkret vurdering. F.eks. er
forlængelse af en finansiel kontrakt og ændring af forrent-
ningsvilkår for gæld blevet anset for afståelse ved indgåelse
af en ny kontrakt.
Institutterne har ifølge forslaget pligt til at betale årlige bi-
drag til Afviklingsformuen, som skal anvendes til finansie-
ring af afviklingstiltagene. Pligten til at bidrage til Afvik-
lingsformuen vil være en sædvanlig følge af at drive den på-
gældende virksomhed. De indbetalte bidrag vil skattemæs-
sigt kunne fradrages som driftsomkostninger.
Ligningsloven indeholder regler om den skattemæssige
behandling af udbetalinger fra Indskydergarantifonden eller
Finansiel Stabilitet A/S til et institut, der helt eller delvist
overtager et nødlidende pengeinstitut.
Fremadrettet sker der en delvis udfasning af disse ordnin-
ger, samtidig med at Garantiformuen og Afviklingsformuen
som led i de foreslåede regler skal finansiere afviklingstilta-
gene.
Udbetalinger m.v. fra Garantiformuen og Afviklingsfor-
muen skal i vidt omfang tjene samme formål som de hidtidi-
ge udbetalinger fra Indskydergarantifonden og Finansiel
Stabilitet A/S. De foreslåede regler omfatter nu flere former
for finansielle virksomheder end ligningsloven, der kun gæl-
der ved afvikling af pengeinstitutter, da forslaget udover
pengeinstitutter også omfatter realkreditinstitutter og Fonds-
mæglerselskaber I.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører en række opgaver, som skal løses
af Finanstilsynet. Opgaverne kan fordeles på 3 fagområder,
der gennemgås nedenfor.
3.1. Genopretning og genopretningsplaner
Med gennemførelsen af CRD IV (direktiv 2013/36/EU)
ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 indførtes krav om, at pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber
I skal udarbejde genopretningsplaner for den situation, hvor
der sker en væsentlig forringelse af deres kapitalforhold
m.v.
Finanstilsynet skal føre tilsyn med disse planer, hvorfor
tilsynet blev tilført ressourcer hertil i form af 1 årsværk.
Med gennemførelsen af BRRD skærpes kravene til genop-
retningsplanernes udformning væsentligt, og det samme er
tilfældet i relation til tilsynet med planerne.
Endvidere er tilsyn med institutter under genopretning
meget ressourcekrævende, da et institut under genopretning
følges ekstra nøje. Finanstilsynet har således en meget tæt
kontakt med instituttet om genopretningsplanens indhold og
om målene med at komme ud af genopretning. Finanstilsy-
nets indsats i situationer, hvor en virksomhed er under gen-
opretning, vil med gennemførelsen af BRRD blive forøget,
hvilket bl.a. skyldes muligheden for anvendelse af de nye
tidlig indgriben-beføjelser.
Herudover blev det med rapporten fra SIFI-udvalget be-
sluttet, at tilsynet med de danske SIFIer skal udbygges, her-
under tilsynet med disse virksomheders genopretningspla-
ner.
BRRD medfører skærpede krav til virksomhedernes gen-
opretningsplaner samt skærpede krav til Finanstilsynets til-
syn med genopretningsplanernes udarbejdelse. Der vil med
BRRD være flere virksomheder, der skal udarbejde genop-
retningsplaner. Samtidig skal Finanstilsynets tilsyn med
genopretningsplanerne i de danske SIFIer udbygges. For Fi-
37
nansiel Stabilitet betyder BRRD, at selskabet forelægges
genopretningsplaner med henblik på at komme med anbefa-
linger til planernes indhold.
De nye opgaver vedrørende genopretning og genopret-
ningsplaner medfører et behov for tilførsel af yderligere res-
sourcer til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. For Finans-
tilsynet er det yderligere ressourcebehov estimeret til at ud-
gøre 2 årsværk svarende til 3.848 timer fordelt på hhv. 1 års-
værk relateret til SIFIer og 1 årsværk relateret til ikke-SIFI-
er. For Finansiel Stabilitet er ressourcebehovet opgjort til 1
årsværk i 2015 og 2016, faldende til 0,5 årsværk fra 2017.
3.2. Afviklingsplaner
Finanstilsynet skal sammen med Finansiel Stabilitet fore-
stå arbejdet med at udarbejde og vedligeholde afviklingspla-
ner. Finanstilsynet skal indsamle de relevante oplysninger
og har ansvaret for den endelige beslutning om afviklings-
planen for den enkelte virksomhed. Det vil endvidere være
Finanstilsynet, der skal forestå dialogen og give eventuelle
påbud til virksomheden, såfremt det vurderes, at der er hin-
dringer for afvikling af virksomheden. Da alle virksomheder
er omfattet af lovforslagets afviklingsregler, skal Finanstil-
synet udarbejde en afviklingsplan for samtlige ca. 100 virk-
somheder, hvoraf 6 virksomheder er identificeret som SIFI-
er.
Som en del af afviklingsplanen skal Finanstilsynet fast-
sætte og føre tilsyn med virksomhedens opfyldelse af et mi-
nimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante
passiver – det såkaldte MREL-krav. Denne opgave vurderes
at være meget ressourcekrævende, idet MREL-kravet vil va-
riere fra virksomhed til virksomhed.
For SIFIer vil afviklingsplanen været ganske omfattende
indeholdende bl.a. skøn over tidsrammen for gennemførelse
af planens materielle aspekter, vurdering af afviklingsmulig-
heder og afviklingsstrategier, vurdering af tiltag, der måtte
være pålagt for at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvik-
ling, analyse af planens konsekvenser for medarbejdere m.v.
For virksomheder, som ikke er SIFIer, vil kravene til afvik-
lingsplanerne være mindre end til SIFIer, da reglerne finder
anvendelse under hensyntagen til BRRDs proportionalitets-
bestemmelse.
De nye opgaver vedrørende udarbejdelse, vedtagelse og
revision af afviklingsplaner medfører et behov for yderligere
ressourcer til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet. For Fi-
nanstilsynet estimeres ressourcebehovet at udgøre i alt 5 års-
værk i 2015 og 2016 svarende til ca. 9.620 timer, 3 årsværk
er relateret til SIFIer, 1 årsværk er relateret til ikke-SIFIer
og 1 årsværk skal anvendes til fastsættelse og tilsyn med
MREL-kravet. Ressourcebehovet hertil forventes at udgøre
2,5 årsværk fra 2017. For Finansiel Stabilitet er ressourcebe-
hovet opgjort til 10 årsværk årligt i 2015 og 2016 svarende
til 19.240 timer faldende til 7,5 årsværk fra 2017 svarende
til 14.430 timer. Heraf skal 7 årsværk, faldende til 5 årsværk
fra 2017, anvendes til udarbejdelse af afviklingsplaner. Ar-
bejdet med SIFIernes afviklingsplaner forventes at trække
over halvdelen af disse ressourcer. Af de 10 årsværk, falden-
de til 7 årsværk, skal 3 årsværk faldende til 2,5 årsværk an-
vendes til opgaver vedr. beregning af risikovægtede bidrag,
løbende porteføljepleje, kriseberedskab m.v.
Faldet i årsværk fra 2017 skal ses i lyset af, at den løbende
ajourføring af afviklingsplaner forventes at være mindre
byrdefuld i såvel Finanstilsynet som Finansiel Stabilitet, når
der første gang er udarbejdet afviklingsplaner for alle de
omfattede virksomheder.
3.3. Deltagelse i afviklingskollegier
Gennemførelsen af BRRD medfører nye opgaver for Fi-
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet i relation til deltagelse i
afviklingskollegier med henblik på samarbejde mellem nati-
onale myndigheder, såfremt en grænseoverskridende kon-
cern bliver nødlidende og dermed skal håndteres efter direk-
tivets regler. BRRD indebærer således, at koncernafvik-
lingsmyndigheden skal oprette afviklingskollegier, der skal
fastsætte rammer for koncernafviklingsmyndigheden, de øv-
rige afviklingsmyndigheder og i givet fald de berørte kom-
petente myndigheder med henblik på at udveksle relevante
oplysninger om udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Samarbejdet mellem forskellige nationale myndigheder er
erfaringsmæssigt meget ressourcekrævende, da koordinerin-
gen af flere myndigheders synspunkter og ønsker er tidskræ-
vende. Det gælder særligt i forhold til Danske Bank A/S,
hvor ansvaret for afviklingskollegiet påhviler Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet i samarbejde, herunder til bl.a. møde-
indkaldelse og afholdelse af møder.
Repræsentation af koncernafviklingsmyndigheden deles
mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet afhængigt af,
om der er tale om en levedygtig virksomhed eller en virk-
somhed under afvikling. Ressourcebehovet estimeres til at
udgøre 0,5 årsværk svarende til 962 timer i hhv. Finanstilsy-
net og Finansiel Stabilitet.
3.4. Finansiering af Finanstilsynets opgaver
Alle tilsynets udgifter er fuldt dækket af betalinger fra
sektoren. I lov om finansiel virksomhed fremgår det af §§
360-370, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt ud-
gifter til Kammeradvokaten og fratrukket salg af varer og
tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder,
som er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
3.5. Finansiering af Finansiel Stabilitets opgaver i relation
til afviklingsplaner
Med lovforslaget indsættes endvidere en hjemmel til, at
Finanstilsynet kan opkræve afgifter til finansiering af Finan-
siel Stabilitets virksomhed som afviklingsmyndighed i hen-
hold til BRRD. Implementeringen af BRRD i nærværende
lovforslag og i forslag til lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder vil betyde, at Finansiel
Stabilitet fremover skal varetage en række nye og ændrede
opgaver, herunder arbejde med genopretningsplaner, afvik-
lingsplaner og deltagelse i afviklingskollegier. Finansiel Sta-
bilitet vil fra Finanstilsynet modtage afgiftsindtægterne op-
krævet i henhold til § 360, stk. 4, via et årligt tilskud fra Fi-
nanstilsynet.
38
Lovforslaget har ikke konsekvenser for regioner og kom-
muner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører administrative byrder for erhvervs-
livet.
Lovforslaget er en del af implementeringen af BRRD. Det
er Team Effektiv Regulerings (TER) vurdering, at den sam-
lede implementering af BRRD vil medføre store administra-
tive byrder for de omfattede virksomheder. Byrderne vil
især bestå i store omstillingsomkostninger. Det er på nuvæ-
rende tidspunkt ikke muligt at kvantificere de løbende byr-
der, da der er en række usikre elementer i lovforslaget, som
primært er forbundet med, hvor meget løbende arbejde der
skal til i forbindelse med vedligeholdelsen af genopretnings-
planerne og afviklingsplanerne, efter disse er udarbejdet før-
ste gang.
Lovforslaget indeholder en række informationsforpligtel-
ser, der vil medføre nye administrative byrder, men som i
høj grad vil blive udmøntet i senere bekendtgørelser om
bl.a. genopretningsplaner. De mere specifikke krav til ind-
holdet af genopretningsplanerne fremgår dermed ikke af
nærværende lovforslag. TER vurderer dog på nuværende
tidspunkt, at bekendtgørelsen om genopretningsplaner po-
tentielt kan medføre administrative byrder for over 10.000
timer årligt på samfundsniveau, og der vil i så fald skulle
foretages en måling for at kvantificere byrderne nærmere,
inden bekendtgørelsen kan udstedes.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt
for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv
82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(BRRD) samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordnin-
ger (DGSD).
BRRD er et principbaseret rammedirektiv. Direktivet sæt-
ter i den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering),
der kan udfyldes ved brug af de nye gennemførelsesbeføjel-
ser til Kommissionen, der er vedtaget ved Lissabon-trakta-
ten (niveau 2-regulering).
I forhold til niveau 2-regulering sondres der mellem føl-
gende typer: (i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelses-
retsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder
(RTS) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder
(GTS).
RTS’er og GTS’er benævnes undertiden samlet som bin-
dende tekniske standarder (BTS’er).
Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-re-
gulering fremgår af hjemlerne i BRRD, samt den EU-regu-
lering der henvises til i disse hjemler. Proceduren er forskel-
lig for hver type niveau 2-regulering.
Det er alene gennemførelsesretsakter, der skal vedtages
inden for komitologireglerne, jf. bl.a. artikel 5 i forordning
(EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemslandene skal kontrollere Kommissionens
udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, mens kontrol med de-
legerede retsakter sker i form af sanktionsmuligheder for så-
vel Rådet som Europa-Parlamentet. Hjemlen til at vedtage
de delegerede retsakter er artikel 290 i TEUF og hjemlen til
at vedtage gennemførelsesretsakter er artikel 291 i TEUF.
Det fremgår ikke af artikel 290 eller 291 i TEUF hvilken ty-
pe retsakt, der skal anvendes. Artikel 296 i TEUF fastslår, at
når det ikke er fastsat i traktaterne, hvilken type retsakt der
skal anvendes, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde
stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og
proportionalitetsprincippet. Typisk vil delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter blive udstedt som samme type
retsakt, som den niveau 1 retsakt der indeholder hjemlen til
udstedelsen. Således vil f.eks. en delegeret retsakt eller gen-
nemførelsesretsakt, der her hjemmel i BRRD, typisk blive
udstedt som et direktiv.
De RTS’er, der er hjemlet i BRRD, skal af Kommissionen
vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstem-
melse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), jf. bl.a. punkt 114 i præamblen
til BRRD samt de respektive bemyndigelser til Kommissio-
nen i BRRD. De GTS’er, der er hjemlet i BRRD, skal af
Kommissionen vedtages i henhold til artikel 291 i TEUF og
i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010, jf. bl.a. punkt 114 i præamblen til BRRD samt
de respektive bemyndigelser til Kommissionen i BRRD. I
medfør af artikel 10, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed vedtages BTS’er af Kommissionen gennem for-
ordninger eller afgørelser. BTS’er gælder umiddelbart og di-
rekte i medlemslandene.
Hovedparten af beføjelserne i BRRD er i form af BTS’er,
hvor Kommissionen modtager udkast til en delegeret retsakt
fra Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), hvor de natio-
nale tilsyn er repræsenteret.
Med henblik på at sikre tilsynskonvergens og konsekvens
i tilsynsresultaterne i Den Europæiske Unionen udsteder
EBA endvidere en række retningslinjer, vejledninger og
henstillinger (niveau 3 regulering) vedrørende BRRD, samt
niveau 2-reguleringen udstedt i medfør heraf. Niveau 3 re-
39
gulering er ikke-bindende regulering, men i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed skal de kompetente myndigheder
og finansielle institutioner bestræbe sig bedst muligt på at
efterleve disse retningslinjer og henstillinger. For de kompe-
tente myndigheder er retningslinjer og henstillinger endvide-
re underlagt »følg eller forklar«-princippet, jf. artikel 16 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
På niveau 4 påser Kommissionen og EU-domstolen, at
EU/EØS-landes lovgivning lever op til EU-reguleringen.
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen
skal gennemføres, eller om den indeholder valgmuligheder
eller sanktionsforpligtelser. Som en følge af bl.a. den nye til-
synsstruktur i Den Europæiske Union og i lyset af at Kom-
missionen og EBA får de beskrevne gennemførelsesbeføjel-
ser til at vedtage niveau 2-regulering, vil der på en række
områder kunne være behov for at kunne gennemføre denne
eller supplere de mere detaljerede og tekniske dele af den
danske regulering hurtigere og mere smidigt end gennem
vedtagelse af lovforslag. Lovforslaget indeholder derfor be-
myndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre
de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Kommissionen
i medfør af BRRD. Bemyndigelsen omfatter således de sam-
me forhold, som Kommissionen i medfør af BRRD har be-
myndigelse til at udstede regler om i niveau 2-regulering.
Dette med henblik på at erhvervs- og vækstministeren vil
kunne gennemføre delegerede retsakter eller gennemførel-
sesretsakter, som Kommissionen udsteder som direktiver,
samt vedtage supplerende regulering vedrørende niveau 2-
regulering, som Kommissionen udsteder som forordninger.
Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen
på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er ubekendt, er
det i de specielle bemærkninger til lovforslaget ikke muligt
at redegøre nærmere for, hvordan disse bemyndigelser vil
blive udnyttet. Erhvervs- og vækstministeren skal kun ud-
nytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nødven-
digt med henblik på at gennemføre den omhandlede niveau
2-regulering, eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske
regler, der supplerer de bestemmelser, som Kommissionen
har vedtaget som niveau 2-regulering.
BTS’er gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og vil
derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret. Ligeledes vil de-
legerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kom-
missionen udsteder som forordninger, gælde umiddelbart og
direkte, og disse skal derfor ligeledes ikke gennemføres i
dansk ret. I det omfang, det er tilladt eller krævet i henhold
til EU-retten, kan supplerende regulering derimod vise sig at
være nødvendigt for disse direkte gældende retsakter.
I forhold til valgmuligheder i Kommissionens forordnin-
ger, som skal udnyttes af Finanstilsynet eller en eventuelt
anden udpeget myndighed, skal disse valg træffes af den
myndighed, der er hjemlet dertil i forordningen og valgene
træffes med hjemmel i forordningen. Visse valg kan have en
generel normerende effekt for borgere og skal i de situatio-
ner fastsættes ved bekendtgørelse. Lovforslaget indeholder
hjemmel til udstedelse af sådanne bekendtgørelser.
I forbindelse med Kommissionens forordninger kan det
tillige være nødvendigt at fastsætte straf. Følger det af Kom-
missionens forordning, at medlemslandene skal sikre, at
overtrædelser af forordningen sanktioneres med enten admi-
nistrative bøder eller straf, vil Danmark være EU-retligt for-
pligtet til at fastsætte sådanne sanktioner for overtrædelse af
forordningen. Da Danmark ikke på nuværende tidspunkt har
et administrativt bødesystem på det finansielle område, vil
sanktionen i det tilfælde formentlig blive fastsat til bøde-
straf. Denne fastsættelse vil kunne ske ved udstedelse af en
bekendtgørelse, der angiver hvilke bestemmelser i Kommis-
sionens forordning, der bliver strafbelagt, ligesom strafni-
veauet angives. Lovforslaget indeholder bemyndigelse til
Finanstilsynet til at udstede regler om straf af bøde for over-
trædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Uni-
ons forordninger, som vedtages af Kommissionen i medfør
af BRRD.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. oktober
2014 til 31. oktober 2014 og fra den 27. oktober 2014 til 7.
november 2014 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadestyrelsen, Børsmægler-foreningen, CorpNordic Den-
mark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Asso-
ciation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regio-
ner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-
torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Inves-
tor Relations Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pante-
brevsforening, Dansk Kredit Råd, Den Danske Aktuarfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske
Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-
eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Forenin-
gen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer,
Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel
Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske
Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikrings-
selskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.
A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsikring & Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske re-
visorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-
Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Horesta, Hånd-
værksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisa-
tion (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen, ISACA Den-
40
mark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kurator-
foreningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Land-
brug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Land-
brug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisa-
tionen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen
A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks
Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv-
net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeri-
ets Arbejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, Telekommunikationsin-
dustrien i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Fæ-
røernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,
Udbetaling Danmark – International Pension & Social Sik-
ring.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offent-
lige
- Lovforslaget medfører en række opgaver,
som skal løses af Finanstilsynet.
Alle tilsynets udgifter er fuldt dækket af
betalinger fra sektoren. I lov om finansiel
virksomhed fremgår det af §§ 360-370, at
Finanstilsynets bevilling i finansloven til-
lagt udgifter til Kammeradvokaten og fra-
trukket salg af varer og tjenesteydelser
opkræves som afgift fra de virksomheder,
som er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Med gennemførelsen af BRRD skærpes
kravene til genopretningsplanernes ud-
formning væsentligt, og det samme er til-
fældet i relation til tilsynet med planerne.
Endvidere er tilsyn med institutter under
genopretning meget ressourcekrævende,
da et institut under genopretning følges
ekstra nøje.
Herudover blev det med rapporten fra SI-
FI udvalget besluttet, at tilsynet med de
danske SIFI’er skal udbygges, herunder
tilsynet med disse virksomheders genop-
retningsplaner.
Der vil med BRRD være flere virksomhe-
der, der skal udarbejde genopretningspla-
ner. Samtidig skal Finanstilsynets tilsyn
med genopretningsplanerne i de danske
SIFI’er udbygges. For Finansiel Stabilitet
betyder BRRD, at selskabet forelægges
genopretningsplaner med henblik på at
komme med anbefalinger til planernes
indhold.
De nye opgaver vedrørende genopretning
og genopretningsplaner medfører et behov
for tilførsel af yderligere ressourcer til Fi-
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet. For
Finanstilsynet er det yderligere ressource-
behov estimeret til at udgøre 2 årsværk
svarende til 3.848 timer fordelt på hhv. 1
årsværk relateret til SIFI’er og 1 årsværk
relateret til ikke-SIFI’er. For Finansiel
Stabilitet er ressourcebehovet opgjort til 1
41
årsværk i 2016 og 2016 faldende til 0,5
årsværk fra 2017.
Finanstilsynet skal sammen med Finansiel
Stabilitet forestå arbejdet med at udarbej-
de og vedligeholde afviklingsplaner.
Som en del af afviklingsplanen skal Fi-
nanstilsynet fastsætte og føre tilsyn med
virksomhedens opfyldelse af et mini-
mumskrav for kapitalgrundlag og ned-
skrivningsrelevante passiver – det såkald-
te MREL-krav.
De nye opgaver vedrørende udarbejdelse,
vedtagelse og revision af afviklingsplaner
medfører et behov for yderligere ressour-
cer til Finanstilsynet og Finansiel Stabili-
tet. For Finanstilsynet estimeres ressour-
cebehovet til at udgøre i alt 5 årsværk i
2015 og 2016 svarende til ca. 9.620 timer,
3 årsværk er relateret til SIFIer, 1 årsværk
er relateret til ikke-SIFIer og 1 årsværk
skal anvendes til fastsættelse og tilsyn
med MREL-kravet. Ressourcebehovet
hertil forventes at udgøre 2,5 årsværk fra
2017. For Finansiel Stabilitet er ressour-
cebehovet opgjort til 10 årsværk årligt i
2015 og 2016 svarende til 19.240 timer
faldende til 7,5 årsværk fra 2017 svarende
til 14.430 timer. Heraf skal 7 årsværk, fal-
dende til 5 årsværk fra 2017, anvendes til
udarbejdelse af afviklingsplaner. Arbejdet
med SIFIernes afviklingsplaner forventes
at trække over halvdelen af disse ressour-
cer. Af de 10 årsværk faldende til 7 års-
værk skal 3 årsværk faldende til 2,5 års-
værk anvendes til opgaver vedr. bereg-
ning af risikovægtede bidrag, løbende
porteføljepleje, kriseberedskab m.v.
Faldet i årsværk fra 2017 skal ses i lyset
af, at den løbende ajourføring af afvik-
lingsplaner forventes at være mindre byr-
defuld i såvel Finanstilsynet som Finan-
siel Stabilitet, når der første gang er udar-
bejdet afviklingsplaner for alle de omfat-
tede virksomheder.
Gennemførelsen af BRRD medfører nye
opgaver for Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet i relation til deltagelse i afvik-
lingskollegier med henblik på samarbejde
mellem nationale myndigheder, såfremt
en grænseoverskridende koncern bliver
nødlidende og dermed skal håndteres efter
direktivets regler. Repræsentation af kon-
cernafviklingsmyndigheden deles mellem
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet af-
hængigt af, om der er tale om en levedyg-
tig virksomhed eller en virksomhed under
afvikling. Ressourcebehovet estimeres til
42
at udgøre 0,5 årsværk svarende til 1.924
timer i hhv. Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget medfører ingen administrati-
ve konsekvenser for erhvervslivet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v.
- Lovforslaget medfører ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører administrative byr-
der for erhvervslivet.
Lovforslaget har været sendt til Team Ef-
fektiv Regulering (TER) med henblik på
vurdering af, om der skal foretages en
måling af de administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
Det er TERs vurdering, at lovforslaget vil
medføre store administrative byrder for de
omfattede virksomheder. Byrderne vil
især bestå i store omstillingsomkostning-
er.
Lovforslaget indeholder en række infor-
mationsforpligtelser, der vil medføre nye
administrative byrder, men som i høj grad
vil blive udmøntet i senere bekendtgørel-
ser om bl.a. genopretningsplaner. De mere
specifikke krav til indholdet af genopret-
ningsplanerne fremgår dermed ikke af
nærværende lovforslag. TER vurderer på
nuværende tidspunkt, at bekendtgørelsen
om genopretningsplaner potentielt kan
medføre administrative byrder for over
10.000 timer årligt på samfundsniveau, og
der vil i så fald skulle foretages en måling
for at kvantificere byrderne nærmere, in-
den bekendtgørelsen kan udstedes.
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke konsekvenser for
miljøet.
Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslaget har ikke administrative kon-
sekvenser for borgerne.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-
institutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF,
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning
(EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 173, side 190 (BRRD)
og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om
indskudsgarantiordninger, nr. L 173, side 149 (DGSD).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede ændring af fodnoten til lov om finan-
siel virksomhed indsættes en henvisning til, at der med den-
ne lov foretages en gennemførelse af dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om
indskudsgarantiordninger, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side
149 (DGSD) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for gen-
opretning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014,
nr. L 173, side 190 (BRRD).
Til nr. 2 (overalt i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget ændres henvisningen til Finansiel Stabilitet
A/S til Finansiel Stabilitet overalt i loven, som følge af, at
Finansiel Stabilitet med kapitel 12 i forslag til lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
43
ændres fra et aktieselskab til en selvstændig offentlig virk-
somhed, som ikke indgår i den offentlige forvaltning. Der er
med ændringen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af be-
stemmelserne. Finansiel Stabilitet forbliver i retlig henseen-
de en selvstændig juridisk person og inden for de begræns-
ninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter kan optræ-
de som sådan. I det omfang staten i dag hæfter for Finansiel
Stabilitet A/Ss forpligtelser, forbliver denne hæftelse intakt.
Der er tale om den samme juridiske enhed før og efter om-
dannelsen. Dette betyder bl.a., at Finansiel Stabilitet videre-
fører det hidtidige CVR-nr.
Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 60 i for-
slaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder.
Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, nr. 43 og 44, i lov om finansiel
virksomhed)
Forslaget til § 5, stk. 1, nr. 43, gennemfører Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber (CRR) artikel 4, stk. 1, nr. 22, i lov om finan-
siel virksomhed. Bestemmelsen har til formål at sikre, at alle
de finansielle holdingvirksomheder, som omfattes af artikel
1, stk. 1, litra c og d, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopret-
ning og afvikling af kreditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr.
L 173, side 190 (BRRD), også omfattes af lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 44, i lov om finansiel
virksomhed indføres en definition af gældsbuffer, som en
konsekvens af, at der med forslaget til § 125 i i lov om fi-
nansiel virksomhed foreslås indført et krav til yderligere ka-
pital for realkreditinstitutter, i form af en gældsbuffer.
Til nr. 4 (§ 14, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændringen af § 14, stk. 6, er der tale om
en konsekvensændring som følge af ændringen af lov om en
garantifond for indskydere og investorer, jf. forslaget til lov
om en indskyder- og investorgarantiordning, hvor det i § 1
foreslås, at Garantifonden for indskydere og investorer
fremover organiseres som en Indskyder og investorgaranti-
ordning (Garantiformuen). Dette sker ved at Garantiformuen
overtager alle aktiver og passiver fra Garantifonden for ind-
skydere og investorer. Garantiformuen indtræder samtidig i
alle Garantifonden for indskydere og investorers rettigheder
og forpligtelser.
Til nr. 5 ( § 14 a i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 14 a i lov om finansiel virksomhed
gennemføres dele af artikel 41, stk. 1, i BRRD. Finanstilsy-
net får med bestemmelsen mulighed for at udstede en mid-
lertidig tilladelse til at drive virksomhed i henhold til § 7,
stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 16 a til et broinstitut opret-
tet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder, uanset at dette
broinstitut, som defineret i § 2, nr. 6, i lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, ikke op-
fylder alle betingelser for at opnå en sådan tilladelse.
Et broinstitut skal som udgangspunkt opfylde betingelser-
ne for at opnå den relevante tilladelse efter de almindelige
regler, broinstituttet skal således, når det oprettes af Finan-
siel Stabilitet, opfylde de samme betingelser, som hvis det
var ethvert andet pengeinstitut, realkreditinstitut eller fonds-
mæglerselskab I.
Imidlertid vil situationer, som er forbundet med afvikling
efter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, ofte være meget pressede, og der kan derfor
opstå tilfælde, hvor det vil være umuligt inden for kort tid at
opfylde alle betingelserne til at opnå den relevante tilladelse.
De krav, der stilles til opnåelse af tilladelse i henhold til
lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9, stk.
1, jf. § 14, samt § 16 a er meget omfattende, og Finanstilsy-
net kan derfor i situationer, som er omfattet af § 14 a, anven-
de en mere lempelig fortolkning af det i henhold til § 14 ind-
sendte materiale. Der er tale om en undtagelse, som alene
kan anvendes, hvor det er nødvendigt for at nå afviklings-
målene, herunder for at sikre videreførelse af kritiske funkti-
oner. Det vil sige situationer, hvor oprettelsen af et broinsti-
tut er den bedste løsning til restrukturering eller afvikling af
virksomheden, men hvor det samtidig ikke er muligt at op-
fylde alle de krav, som stilles efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, §
9, stk. 1, jf. § 14, samt § 16 a i lov om finansiel virksomhed.
Ved vurderingen af, om det er nødvendigt for at nå afvik-
lingsmålene, skal Finanstilsynet lægge vægt på Finansiel
Stabilitets vurdering heraf, da det er Finansiel Stabilitet, der
i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, skal foretage denne vurdering.
Muligheden for at undtage efter stk. 1, forventes kun ud-
nyttet i de få tilfælde, hvor det af tidsmæssige årsager ikke
er muligt for Finansiel Stabilitet at oprette et institut, som
opfylder alle de relevante betingelser for at opnå tilladelse
til at drive den relevante virksomhed, uden at afviklingsmå-
let fortabes. Som et eksempel på, at det kan være vanskeligt
at opfylde alle betingelserne for at opnå tilladelse, kan næv-
nes fit & proper tilladelser, da der i forbindelse hermed skal
indhentes personlige informationer fra en række personer.
Finanstilsynet vil dog i sådanne situationer være bekendt
med den personkreds, som indtræder i ledelsen.
Der vil som udgangspunkt ikke være tale om nye udarbej-
dede dokumenter, men derimod dokumenter som den nødli-
dende virksomhed allerede ligger inde med. Herudover er
det forventningen, at oprettelsen af et broinstitut primært vil
være relevant i forhold til håndteringen af nødlidende eller
forventeligt nødlidende pengeinstitutter og realkreditinstitut-
ter, jf. nærmere om anvendelsesområdet og opfyldelsen af
afviklingsbetingelserne i forslaget til lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Finansiel Stabilitet skal i ansøgningen om tilladelse til at
oprette et broinstitut efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk.
1, angive, hvorfor Finansiel Stabilitet anser det for nødven-
digt at oprette et broinstitut, som ikke opfylder kravene til at
opnå tilladelse af hensyn til at nå afviklingsmålene.
44
Den frist, som Finanstilsynet fastsætter, fastsættes under
hensyn tagen til broinstituttets mulighed for at opfylde de
relevante betingelser.
Med forslaget til stk. 2 gives der Finanstilsynet hjemmel
til at undtage Finansiel Stabilitet fra de regler i lov om fi-
nansiel virksomhed med tilhørende bekendtgørelser og
CRR, som vedrører finansielle holdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder, når Finansiel Stabilitet op-
fylder definitionen heraf som led i kontrollen med et broin-
stitut, jf. § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Baggrunden for denne undtagelse er, at Finansiel Stabilitet
uanset sin status som selvstændig offentlig virksomhed vil
kunne blive omfattet af definitionen af en holdingvirksom-
hed i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet i forbindelse med
en restrukturering eller afvikling af en virksomhed anvender
et broinstitut jf. § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder. Det foreslåede stk.
2 har til formål at undtage Finansiel Stabilitet fra de regler i
lov om finansiel virksomhed og CRR, der vedrører finan-
sielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomhe-
der i de situationer, hvor Finansiel Stabilitet som følge af
oprettelsen af et broinstitut bliver en finansiel holdningvirk-
somhed eller en blandet holdingvirksomhed. Undtagelsen er
begrundet i, at Finansiel Stabilitets nye status som holding-
virksomhed opstår som et led i anvendelsen af et af de nye
afviklingsværktøjer i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. I dette tilfælde oprettelsen af
et broinstitut. Broinstituttet har i henhold til § 22, stk. 3, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder en begrænset levetid og udgangspunktet er, at et
broinstitut ikke skal have tilladelse i mere end 2 år. Der er
således ikke tale om et almindeligt koncernforhold.
Finansiel Stabilitet undtages ikke automatisk fra reglerne
om finansielle holdingvirksomheder og blandede holding-
virksomheder. Finanstilsynet skal således foretage en konk-
ret vurdering af, hvorvidt Finansiel Stabilitet skal undtages
reglerne og i givet fald, hvilke regler Finansiel Stabilitet skal
undtages fra. Finanstilsynet skal foretage denne vurdering
under hensyntagen til formålet med de regler, der undtages
fra samt afviklingsmålene, jf. forslaget til lov om restruktu-
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det er
udgangspunktet, at Finansiel Stabilitet vil blive undtaget fra
alle regler for finansielle holdingvirksomheder og blandede
holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed med til-
hørende bekendtgørelser samt CRR, jf. dog stk. 3.
Det vil afhænge af Finansiel Stabilitets aktiviteter og om-
fanget heraf, om Finansiel Stabilitet opfylder definitionen af
en finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirk-
somhed.
Skulle Finansiel Stabilitet blive betragtet som en finansiel
holdingvirksomhed i overensstemmelse med § 5, stk. 1, nr.
10, i lov om finansiel virksomhed, vil Finansiel Stabilitet
kunne undtages fra CRR, de oplistede bestemmelser i § 1,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, samt andre bestem-
melser i loven, herunder § 61 c, stk. 2, §§ 170-180 og
§§182-182 f, samt kapitel 15 a om tidlig indgriben. Derud-
over kan Finansiel Stabilitet eksempelvis undtages fra en
række af de nye regler, som foreslås indført som et led i
gennemførelsen af BRRD. Det drejer sig om § 224 a, stk. 2,
§ 245 a, stk. 2, § 245 b, kapitel 17 om koncernafviklingspla-
ner og afviklingshindringer, samt § 266, stk. 2, § 268, § 273
og § 274, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed. Oplist-
ningen er ikke udtømmende.
Falder Finansiel Stabilitet ind under definitionen af en
blandet holdingvirksomhed, jf. forslaget til § 5, stk. 1, nr.
43, i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet kunne
undtage Finansiel Stabilitet fra de regler, der følger af CRR,
samt de regler i lov om finansiel virksomhed, der er en kon-
sekvens af gennemførslen af CRD IV og BRRD.
Blandede holdingvirksomheder er ikke omfattet af § 1,
stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorfor Finansiel Sta-
bilitet ikke vil falde ind under de i § 1, stk. 2, oplistede be-
stemmelser, såfremt Finansiel Stabilitet må anses for at være
en blandet holdingvirksomhed. §§ 117 og 181 i lov om fi-
nansiel virksomhed jf. stk. 3, vil dog finde anvendelse.
Forslaget til stk. 2, medfører ikke, at broinstituttet ikke
skal opfylde eller falder ind under de regler, som Finansiel
Stabilitet kan undtages fra at opfylde. Fravigelsen omfatter
kun Finansiel Stabilitet, som finansiel holdingvirksomhed
eller blandet holdingvirksomhed, og broinstituttet kan såle-
des kun undtages fra reglerne i lov om finansiel virksomhed
i henhold til stk. 1.
Finanstilsynet skal fastsætte en frist for Finansiel Stabili-
tets undtagelse fra reglerne for finansielle holdingvirksom-
heder eller blandede holdingvirksomheder. Denne frist vil
som udgangspunkt følge fristen for ophør af broinstituttet,
jf. § 22, stk. 3, lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Finansiel Stabilitet skal som ud-
gangspunkt indstille driften af et broinstitut, hvis broinstitut-
tet ikke er ophørt inden to år efter den dato, hvor den sidste
overdragelse ved anvendelse af broinstituttet fandt sted. Fri-
sten kan forlænges med op til et år ad gangen, jf. forslaget til
§ 22, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder. Den af Finanstilsynet fastsatte frist
vil skulle være i overensstemmelse med de tidsmæssige for-
ventninger, der er til broinstituttets ophør som broinstitut.
Fristen for Finansiel Stabilitets undtagelse fra reglerne for
finansielle holdingvirksomheder eller blandede holdingvirk-
somheder kan forlænges, hvis der ikke er sket et endeligt
ophør af broinstituttet inden for den af Finanstilsynet fastsat-
te frist. Det er en forudsætning for fristforlængelsen, at be-
tingelserne for en fristforlængelse i henhold til § 22, stk. 4, i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder, er opfyldt.
Med forslaget til stk. 3 fastsættes, at Finansiel Stabilitet,
når Finansiel Stabilitet bliver en finansiel holdingvirksom-
hed eller blandet holdingvirksomhed, skal overholde kapitel
9 om videregivelse af fortrolige oplysninger, samt § 181 om
koncerninterne transaktioner. Finanstilsynet kan således ik-
ke undtage Finansiel Stabilitet fra at overholde de pågælden-
de bestemmelser.
45
Baggrunden for at Finanstilsynet ikke kan undtage Finan-
siel Stabilitet fra kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed er,
at der ikke må være nogen hindringer i vejen for, at Finan-
siel Stabilitet kan modtage oplysninger fra et broinstitut. Det
er derfor afgørende, at Finansiel Stabilitet ikke kan videre-
bringe fortrolige oplysninger til andre. Bestemmelsen under-
streger § 61, stk. 5 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, hvoraf fremgår, at kapitel 9 i
lov om finansiel virksomhed finder anvendelse på bestyrel-
sesmedlemmer, direktører, revisorer, vurderingsmænd, ad-
ministratorer samt øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet.
Skulle Finansiel Stabilitet finde det nødvendigt at foretage
koncerninterne transaktioner imellem den selvstændige of-
fentlige virksomhed Finansiel Stabilitet og et broinstitut, er
det helt afgørende, at sådanne transaktioner sker på mar-
kedsvilkår, for ikke at stille broinstituttet anderledes på dette
område end andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I. Derfor kan Finansiel Stabilitet hel-
ler ikke undtages fra at overholde § 181 i lov om finansiel
virksomhed.
Til nr. 6 (§ 50, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til ændringen af § 50, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed er en konsekvens af, at der i 2012 blev vedtaget
en lov som indførte en pensionsordning kaldet aldersopspa-
ring, jf. lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af
pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love.
Til nr. 7 (§ 51, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til ændringen af § 51, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed er en konsekvens af gennemførslen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april
2014 om indskudsgarantiordninger, EU-Tidende 2014, nr. L
173, side 149 (DGSD). Med DGSD vil det ikke længere væ-
re muligt at opretholde den fulde dækning for børneopspa-
ringer og boligopsparinger, hvorfor det ikke længere er et
lovkrav, at disse skal være fuldt dækket af Garantifonden for
indskydere og investorer. Derudover er der tale om en kon-
sekvensændring som følge af ændringen af lov om en garan-
tifond for indskydere og investorer, jf. forslaget til lov om
en indskyder- og investorgarantiordning.
Til nr. 8 (§ 67, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 67, stk. 3, i lov om finansiel virksom-
hed gennemføres artikel 121, stk. 2, i BRRD, der ændrer i
direktiv 2007/36/EF om aktionærrettigheder i børsnoterede
selskaber. Direktiv 2007/36/EF er i dansk ret gennemført i
selskabsloven.
Det følger af selskabsloven, at generalforsamlingen skal
træffe beslutning om kapitalforhøjelse eller give ledelsen
bemyndigelse hertil, jf. selskabslovens §§ 154 og 155. Ind-
kaldelsesfristen for en generalforsamling reguleres i sel-
skabslovens § 94, hvorefter en indkaldelse til generalfor-
samling skal foretages tidligst 4 uger og senest 2 uger før
generalforsamlingens afholdelse. For selskaber med aktier
optaget til handel på et reguleret marked er indkaldelsesfri-
sten tidligst 5 uger og senest 3 uger før generalforsamlin-
gens afholdelse.
BRRD fraviger indkaldelsesfristerne i direktiv
2007/36/EF om aktionærrettigheder i børsnoterede selska-
ber, når et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I er omfattet af bestemmelserne om tidlig indgri-
ben, jf. denne lovs kapitel 15 a. Forslaget til § 67, stk. 3, i
lov om finansiel virksomhed gennemfører denne fravigelse.
Forslaget betyder, at et pengeinstitut, realkreditinstitut el-
ler fondsmæglerselskab I kan beslutte at ændre sin vedtægt
med henblik på at kunne indkalde til generalforsamling, el-
ler i sparekasser repræsentantskabsmøde, med forslag om
kapitalforhøjelse med kortere frister, end selskabsloven
foreskriver. Den kortere tidsfrist til indkaldelse af general-
forsamlingen (eller repræsentantskabet) er sat til 10 dage.
Baggrunden for dette skal ses i sammenhæng med den al-
mindelige tidsfrist for indkaldelse af aktieselskaber på 14
dage samt den i selskabsloven indsatte forkortede tidsfrist
for indkaldelse til generalforsamling for aktieselskaber, hvis
aktier er genstand for et overtagelsestilbud. Ved fastsættelse
af en tidsfrist på 10 dage varetages kapitalejernes rettighe-
der, og der indføres mulighed for hurtigere at vedtage en ka-
pitalforhøjelse, således at det forhindres, at et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I bliver nødli-
dende.
Betingelsen for at kunne anvende en kortere tidsfrist er, at
Finanstilsynet har vurderet, at pengeinstituttet, realkreditin-
stituttet eller fondsmæglerselskabet I er omfattet af bestem-
melserne om tidlig indgriben, jf. dennes lov kapitel 15 a.
Herudover skal kapitalforhøjelsen være nødvendig for at
undgå, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds-
mæglerselskabet I bliver nødlidende. I praksis forventes det,
at der vil være en dialog mellem virksomheden og Finanstil-
synet om kapitalforhøjelsen er nødvendig for at undgå, at
virksomheden bliver nødlidende, men det vil være virksom-
heden selv, der træffer den endelige beslutning herom.
Forslaget til stk. 4 indeholder en fravigelse af selskabslo-
vens §§ 84 og 90, som omhandler registreringsdato og dags-
ordenen for generalforsamlinger. Med fravigelsen af §§ 84
og 90 gennemføres artikel 121, stk. 6, i BRRD. Hvis der er
tale om en generalforsamling eller et repræsentantskabsmø-
de indkaldt i overensstemmelse med det foreslåede stk. 3,
vil der ikke være en fastsat registreringsdato, ligesom en ka-
pitalejer ikke har krav på at få et emne optaget på dagsorde-
nen til en generalforsamling indkaldt i overensstemmelse
med stk. 3. Derudover fraviges selskabslovens tidsfrister i §
94, som omhandler indkaldelsesfristerne for generalforsam-
linger, samt tidfristerne i selskabslovens §§ 98 og 99, som
omhandler aktionærers adgang til oplysninger før general-
forsamlingen i virksomheder, der har kapitalandele optaget
til handel på et reguleret marked.
Til nr. 9 (§ 71 a i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 71 a i lov om finansiel virksomhed
gennemføres dele af artikel 5 og 6 i BRRD. Lovforslaget er-
statter den gældende § 71 a, som blev indsat med lov nr. 268
af 25. marts 2014, og som gennemførte artikel 74, stk. 4, i
46
CRD IV, da reglerne om genopretningsplaner i BRRD er
mere detaljerede, og derfor kræver en større omskrivning af
de gældende regler. Artikel 74, stk. 4, i CRD IV ophæves
med artikel 124 i BRRD.
Med forslaget til stk. 1, 1.pkt., foreslås, at der stilles krav
om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I skal udarbejde og vedligeholde en genopret-
ningsplan. Genopretningsplanen skal være detaljeret og bl.a.
indeholde de tiltag, som virksomheden skal træffe for at
genoprette den finansielle situation, hvis der sker en hastig
eller betydelig forværring af denne. Genopretningsplanen er
et ledelsesværktøj, som skal understøtte, at virksomheden i
en sådan situation reagerer hurtigt, da dette øger sandsynlig-
heden for en holdbar genopretning med henblik på at sikre
virksomhedens levedygtighed på sigt. Genopretningsplanen
kan også være med til at afdække flaskehalse i den interne
beslutningsproces, ligesom den er med til at fremme mulig-
heden for at sikre driftskontinuitet i genopretningsfasen. Fi-
nanstilsynet vil fastsætte nærmere regler om genopretnings-
planens konkrete indhold og om vedligeholdelse af planen i
en bekendtgørelse, jf. forslagets stk. 4.
En række af de virksomheder, som omfattes af forslaget,
har allerede efter de gældende regler udarbejdet genopret-
ningsplaner. Disse vil dog i en lang række tilfælde skulle
udbygges for at opfylde kravene i nærværende forslag til §
71 a.
Med de gældende regler i § 71 a er der mulighed for, at
Finanstilsynet efter høring af Det Systemiske Risikoråd kan
dispensere fra kravet om at udarbejde genopretningsplaner.
Dispensation kan gives på baggrund af den finansielle virk-
somheds størrelse, forretningsmodel og forbindelse til andre
finansielle virksomheder eller det finansielle system. Denne
dispensationsmulighed ophæves med ændringen af § 71 a,
idet BRRD ikke som artikel 74, stk. 4, i CRD IV indeholder
en undtagelsesmulighed. De virksomheder, som på grund af
den nuværende særlige dispensationsmulighed i § 71 a ikke
tidligere har været omfattet af kravet om udarbejdelse af
genopretningsplaner, vil derfor blive omfattet af kravet i
henhold til de nye regler.
Det følger af artikel 4, stk. 1, litra a, jf. art. 5, stk. 5, i
BRRD, at der ud fra et proportionalitetsprincip kan indføres
mere forenklede krav til indholdet af genopretningsplaner.
Denne mulighed forventes at blive relevant for virksomhe-
der, som efter de gældende regler er undtaget fra kravet om
udarbejdelse og indsendelse af en genopretningsplan, og
som med lovforslaget vil skulle udarbejde og indsende en
sådan. Proportionalitetsprincippet vil også være relevant for
virksomheder, der ikke er udpeget som systemisk vigtige fi-
nansielle institutter (SIFIer), men som heller ikke er undta-
get fra kravet om udarbejdelse af en genopretningsplan i
dag. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal se-
nest den 3. juli 2015 udstede retningslinjer om forenklede
forpligtelser for visse virksomheder i henhold til artikel 4,
stk. 5, i BRRD.
Finanstilsynet vil fastsætte nærmere bestemmelser om for-
enklede forpligtelser for visse virksomheder i en bekendtgø-
relse, jf. det foreslåede stk. 4. Pengeinstitutter udarbejder i
dag en kapitalfremskaffelsesplan i medfør af bilag 1, pkt.
14, i bekendtgørelse nr. 295 af 27. marts 2014 om opgørelse
af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Det er forventningen, at mindre pengeinstitutter i et vist om-
fang vil kunne opfylde kravene til genopretningsplaner ved
indsendelse af deres kapitalfremskaffelsesplan til Finanstil-
synet. Kapitalfremskaffelsesplanen vil dog skulle indeholde
de nødvendige tilpasninger, som EBAs retningslinjer om
indholdet af genopretningsplaner medfører. For virksomhe-
der, som ikke er udpeget som SIFI, men hvor kapitalfrem-
skaffelsesplanen heller ikke vil være tilstrækkelig grundet
virksomhedens størrelse, forretningsmodel, risikoprofil,
kompleksitet eller lignende, vil det bero på en konkret vur-
dering af blandt andet ovenstående forhold, om der i et vist
omfang kan anvendes forenklede forpligtelser for den på-
gældende virksomhed og i givet fald omfanget heraf. Det er
således forventningen, at der vil være forskel på omfanget
og indholdet af genopretningsplaner udarbejdet af pengein-
stitutter i gruppe 2 og genopretningsplaner udarbejdet af ek-
sempelvis de mindste pengeinstitutter i gruppe 3.
For fondsmæglerselskaber I forventes det, at muligheden
for forenklede forpligtelser ud fra et proportionalitetsprincip
vil blive gennemført ved, at den i henhold til stk. 4 udstedte
bekendtgørelse vil give mulighed for, at der kan indsendes
en meget simpel genopretningsplan. Denne kan eksempel-
vis, i lighed med pengeinstitutternes kapitalfremskaffelses-
plan, indeholde oplysninger om, hvordan fondsmæglersel-
skabet I forventer at kunne fremskaffe yderligere kapital, el-
ler at selskabet vil forvente en sammenlægning i henhold til
§ 204 i lov om finansiel virksomhed. Fondsmæglerselskaber
I er ikke i dag omfattet af kravet om en kapitalfremskaffel-
sesplan i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponerin-
ger, kapitalgrundlag og solvensbehov.
Det følger af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at genopretnings-
planen skal godkendes af virksomhedens bestyrelse, og at
genopretningsplanen i henhold til forslaget til nr. 1 skal in-
deholde passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig
gennemførelse af de tiltag, som efter virksomhedens vurde-
ring skal træffes for at genoprette den finansielle situation i
virksomheden, hvis der sker en hastig eller betydelig for-
værring af denne. Supplerende fremgår det af BRRD artikel
5, stk. 5, 2. pkt., at en genopretningsplan skal omfatte muli-
ge tiltag, som virksomheden kan træffe, når betingelserne
for tidlig indgriben er opfyldt. Ved hastig forværring vil be-
tingelserne for tidlig indgriben efter den foreslåede § 243 a,
være opfyldt. Iværksættelse af tiltag ved hastig forværring
vil typisk ligge tidligere end genopretningstiltag, som iværk-
sættes ved en betydelig forværring af virksomhedens finan-
sielle situation. Iværksættelse af tiltag kan også vedrøre si-
tuationer, hvor betingelserne for tidlig indgriben endnu ikke
er opfyldt.
BRRD skelner mellem, at en virksomheds finansielle si-
tuation er i hastig forværring eller betydelig forværring. Så-
fremt en virksomheds finansielle situation er i hastig forvær-
ring, kan de mindre indgribende beføjelser anvendes, herun-
der for eksempel iværksættelse af genopretningsplanen eller
forhandling om omstrukturering af virksomhedens gæld. En
47
hastig forværring kan bl.a. være en forværret likviditetssi-
tuation, stigende gearingsgrad, misligholdte lån, koncentrati-
on af eksponeringer, forværrede kapitalforhold m.v., vurde-
ret på baggrund af en række indikatorer, herunder virksom-
hedens kapitalkrav plus 1,5 procentpoint. En større stigning
i en virksomheds nedskrivninger eller en stor eksponering
mod en bestemt branche, som anses for særlig risikabel, vil
kunne være eksempler på, hvornår der er tale om en hastig
forværring. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt det-
te er tilfældet. Det er afgørende, at der er tale om en vis for-
værring. En mindre stigning i en virksomheds gearingsgrad
vil således som udgangspunkt ikke medføre, at der er tale
om en hastig forværring, men kan gøre det, hvis andre for-
hold taler herfor. Listen af eksempler på hvornår en virk-
somheds finansielle situation er i hastig forværring, er ikke
udtømmende.
De nye tidlig indgriben-beføjelser skal ses i sammenhæng
med kravet om, at virksomheden skal udarbejde en genop-
retningsplan. Planen er et ledelsesværktøj, og det helt over-
ordnede formål er, at virksomheden selv skal skride til hand-
ling. De nye tidlig indgriben-beføjelser skal udelukkende
finde anvendelse, såfremt virksomhedens egne tiltag ikke
virker, eller såfremt de ikke når at blive iværksat.
Hvis der er tale om en betydelig forværring af den finan-
sielle situation, kan Finanstilsynet benytte de mere indgri-
bende beføjelser, som eksempelvis at pålægge den samlede
ledelse at nedlægge sit hverv eller at indsætte en midlertidig
administrator. Er der tale om en betydelig forværring af
virksomhedens finansielle situation, afskærer det ikke Fi-
nanstilsynet fra at benytte en af de mindre indgribende til-
tag, hvis denne foranstaltning vurderes i tilstrækkelig grad at
kunne medføre, at virksomhedens finansielle situation gen-
oprettes.
Genopretningsplanen skal ligeledes i henhold til forslaget
til nr. 2 indeholde et bredt udvalg af genopretningsmodeller
og i henhold til forslaget til nr. 3 også en række scenarier
med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, som vur-
deres relevante for den pågældende virksomhed. Scenarier-
ne skal omfatte begivenheder, der berører hele systemet, og
stress der berører individuelle juridiske personer og koncer-
ner samt hvilke reaktioner virksomheden finder passende på
de enkelte scenarier. Det følger af artikel 5, stk. 7, i BRRD,
at EBA senest den 3. juli 2015 skal udstede retningslinjer
om de scenarier, der skal anvendes i genopretningsplanerne.
Endelig skal genopretningsplanen indeholde de i bilaget
til BRRD, afsnit A, oplistede oplysninger, herunder en be-
skrivelse af, hvilke kapital- og likviditetstiltag, der er nød-
vendige for at genoprette driften. Kravene i bilaget til
BRRD afsnit A vil blive fastsat i den bekendtgørelse, som
Finanstilsynet skal udstede i medfør af forslaget til § 71 a,
stk. 4. Virksomheden vil endvidere skulle identificere kriti-
ske funktioner og opretholdelsen heraf. Herudover vil der i
den bekendtgørelse, der foreslås udstedt efter stk. 4, blive
stillet krav om, at virksomheden skal beskrive, hvor den i
øvrigt kan reducere de risikovægtede aktiver, herunder over-
vejelser om mulige fusionsparter og et eventuelt frasalg af
forretningsenheder.
De tiltag, der er en del af genopretningsplanen, og som vil
søges anvendt i forbindelse med en eventuel genopretning,
vil som udgangspunkt være mindre relevante i forbindelse
med en afvikling af virksomheden efter lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder. Det kan
eksempelvis være, at genopretningsplanen lægger op til, at
virksomheden skal forsøge at genoprette dens finansielle si-
tuation ved frasalg af forretningsenheder. Hvis dette er for-
søgt uden held, kan afviklingen næppe baseres på frasalg af
samme forretningsenhed alene. Dog vil det kunne være rele-
vant eksempelvis at søge at finde en potentiel køber af virk-
somheden, selvom dette tiltag allerede er forsøgt af virk-
somheden selv i forbindelse med iværksættelse af genopret-
ningstiltagene om eventuel fusion.
Der må i genopretningsplanen ikke påregnes adgang til el-
ler modtagelse af ekstraordinær finansiel støtte fra det of-
fentlige. Med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
forstås i den forbindelse statsstøtte som omhandlet i artikel
107, stk. 1, i TEUF eller enhver anden offentlig finansiel
støtte på overnationalt niveau, som, hvis den blev ydet på
nationalt niveau, ville udgøre statsstøtte, og som ydes for at
bevare eller genoprette levedygtigheden, likviditeten eller
solvensen af virksomheden, en blandet holdingvirksomhed,
en finansiel holdingvirksomhed eller en koncern, som en så-
dan virksomhed eller en blandet holdingvirksomhed eller fi-
nansiel holdingvirksomhed er en del af. Det vil i Finanstilsy-
nets bekendtgørelse i medfør af stk. 4 blive fastsat, at genop-
retningsplanen, når dette er relevant, skal indeholde en ana-
lyse af, hvordan og hvornår en virksomhed på de i planen
fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af central-
bankfaciliteter, ligesom de aktiver, der forventes at kunne
betragtes som sikkerhed, skal identificeres.
EBA skal udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder, der nærmere præciserer indholdet af oplys-
ninger i genopretningsplanerne. Udkastet skal forelægges
Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Virksomhederne er i henhold til det foreslåede stk. 1 end-
videre forpligtet til at vedligeholde genopretningsplanen. I
henhold til artikel 5, stk. 2, i BRRD, skal genopretningspla-
nen opdateres mindst en gang om året eller efter en ændring
af eksempelvis den retlige eller organisatoriske struktur,
virksomhedens forretningsaktiviteter eller den finansielle si-
tuation, hvis ændringen kan få væsentlige konsekvenser for
genopretningsplanen, eller situationen i øvrigt nødvendiggør
en ændring af planen. Finanstilsynet kan beslutte, at virk-
somheden skal opdatere genopretningsplanen hyppigere,
hvis dette skønnes nødvendigt, eller omvendt at en genop-
retningsplan ud fra et proportionalitetshensyn alene skal
ajourføres med et længere tidsinterval, jf. artikel 4, stk. 1, li-
tra b, i BRRD. Dette vil blive fastlagt i den i medfør af stk. 4
udarbejdede bekendtgørelse.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, som gennemfører dele
af artikel 6, stk. 1 og 2, i BRRD, at genopretningsplanen
skal indsendes til Finanstilsynet. Der vil blive fastsat nær-
mere regler om indsendelsestidspunktet i bekendtgørelsen
der udstedes i medfør af stk. 4. Finanstilsynet vil gennemgå
genopretningsplanen med henblik på at konstatere, om pla-
48
nen indeholder de i stk. 1 fastsatte krav om kriterier og pro-
cedurer, der sikrer rettidig gennemførelse af genopretnings-
tiltagene, et bredt udvalg af genopretningsmodeller, relevan-
te scenarier, samt om planen, i relation til de beskrevne om-
råder, er egnet til at sikre genopretning af virksomheden og
dennes levedygtighed på længere sigt.
Finanstilsynets vurdering vil endvidere fokusere på, om
genopretningsplanens modeller med rimelig sandsynlighed
vil kunne iværksættes hurtigt og effektivt i situationer med
finansiel stress og i videst muligt omfang undgå betydelige
negative virkninger for det finansielle system. Det fremgår
endvidere af artikel 6, stk. 3, i BRRD, at vurderingen af en
genopretningsplan også skal tage højde for virksomhedens
kapitalstruktur i forhold til kompleksiteten af virksomhedens
eller koncernens organisation samt risikoprofil. Det betyder
eksempelvis, at en kompleks organisation fordrer en klar ka-
pitalstruktur.
Finanstilsynet har efter modtagelsen af genopretningspla-
nen 6 måneder til at gennemgå denne og vurdere, om den
opfylder kravene. Hvis instituttet har væsentlige filialer be-
liggende i andre lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, og der kan ske høring af de kompetente myn-
digheder, skal denne høring og udarbejdelsen af genopret-
ningsplanen som udgangspunkt ske inden for 6 måneders
fristen.
Det fremgår af det foreslåede stk. 3, som gennemfører art.
6, stk. 4, i BRRD, at Finanstilsynet skal forelægge genopret-
ningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme med
anbefalinger til planens indhold. Finanstilsynet er ikke for-
pligtet til at følge Finansiel Stabilitets anbefalinger. Finan-
siel Stabilitets mulighed for at give anbefalinger omfatter
både nye, opdaterede og reviderede genopretningsplaner.
Forelæggelsen for Finansiel Stabilitet skal som udgangs-
punkt ske inden for den 6 måneders periode, som Finanstil-
synet har til at behandle genopretningsplanen, men den vil
også kunne ske efterfølgende i situationer, hvor Finanstilsy-
net skal vurdere, om en anbefaling fra Finansiel Stabilitet in-
debærer, at virksomheden skal anmodes om en opdatering af
genopretningsplanen.
Da der med Finanstilsynets forelæggelse af en genopret-
ningsplan for Finansiel Stabilitet vil kunne være tale om vi-
deregivelse af fortrolige oplysninger, som Finanstilsynets
ansatte har modtaget som led i tilsynsvirksomheden, skal
denne videregivelse ses i lyset af, at der med lovforslagets
forslag til § 354, stk. 6, nr. 39, i lov om finansiel virksom-
hed indsættes en undtagelse til Finanstilsynets særlige skær-
pede tavshedspligt i § 354 i lov om finansiel virksomhed,
således at genopretningsplaner kan videregives til bl.a. Fi-
nansiel Stabilitet. Finanstilsynets skærpede tavshedspligt
følger dog de videregivne oplysninger, jf. § 354, stk. 8, når
disse videregives til Finansiel Stabilitet. Se i øvrigt bemærk-
ningerne til § 354, stk. 6, nr. 39.
Med stk. 4 foreslås indsat en hjemmel for Finanstilsynet
til at fastsætte regler om genopretningsplaner. Reglerne vil
blive fastsat i en bekendtgørelse, hvoraf vil fremgå de ind-
holdsmæssige krav til genopretningsplaner, herunder krave-
ne under afsnit A i bilaget til BRRD.
Bekendtgørelsen vil derudover også fastsætte krav til, hvor-
når genopretningsplanen skal være udarbejdet samt planens
løbende opdatering, herunder også muligheden for at stille
krav om en ekstraordinær opdatering af planen.
Herudover vil også artikel 9 i BRRD om indikatorer i gen-
opretningsplaner blive gennemført i bekendtgørelsen. Det
fremgår af artikel 9, at Finanstilsynet skal kræve, at hver
genopretningsplan skal indeholde et sæt indikatorer, som
virksomheden har fastlagt, og som angiver, hvornår der kan
træffes passende tiltag i henhold til planen. Finanstilsynet
skal godkende disse indikatorer i forbindelse med vurderin-
gen af genopretningsplanen. Indikatorerne kan være af kva-
litativ eller kvantitativ karakter i henhold til virksomhedens
finansielle stilling, og de skal kunne overvåges uden besvær.
Finanstilsynet skal sikre sig, at virksomheden indfører pas-
sende ordninger til regelmæssig overvågning af indikatorer-
ne.
Det fremgår endvidere af artikel 9 i BRRD, at en virksom-
hed kan træffe tiltag, selvom en indikator ikke er opfyldt og
omvendt også undlade at træffe tiltag, hvis ledelsen finder,
at det efter omstændighederne ikke vil være hensigtsmæs-
sigt at træffe tiltag. Regler herom vil også blive fastsat i be-
kendtgørelsen. Yderligere udsteder EBA senest den 3. juli
2015 retningslinjer for at angive minimumslisten over kvali-
tative og kvantitative indikatorer.
Bekendtgørelsen vil ligeledes fastlægge nærmere retnings-
linjer for brugen af forenklede forpligtelser under hensynta-
gen til virksomhedens størrelse, forretningsmodel, risikopro-
fil, kompleksitet m.v. Forenklede forpligtelser forventes ud-
formet i overensstemmelse med EBAs udstedte retningslin-
jer.
Til nr. 10 (§§ 71 b og 71 c i lov om finansiel virksomhed)
§ 71 b
Med forslaget til § 71 b i lov om finansiel virksomhed
gennemføres dele af artikel 7 og 8 i BRRD. Den foreslåede
bestemmelse træder i stedet for den gældende bestemmelse i
§ 177 a om koncerngenopretningsplaner.
Det foreslås i stk. 1, at i koncerner, hvor den øverste mo-
dervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor moder-
virksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, skal modervirksomheden
udarbejde og vedligeholde en koncerngenopretningsplan. 1.
pkt. finder kun for finansielle holdingvirksomheder, der
mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Det skal af
koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke tiltag moder-
virksomheden vurderer, der skal træffes for at genoprette
den finansielle situation i modervirksomheden i hver enkelt
dattervirksomhed, hvis der sker en hastig eller betydelig for-
værring af den finansielle situation i en eller flere af virk-
somhederne i koncernen.
49
Det følger af artikel 7, stk. 4, 1. afsnit, i BRRD, at koncern-
genopretningsplanen skal sigte mod at opnå en stabilisering
af hele koncernen eller et af dens datterselskaber, når kon-
cernen eller et enkelt datterselskab befinder sig i en stresssi-
tuation, således at årsagerne til vanskelighederne håndteres,
og den finansielle stilling genoprettes. Der skal samtidig
tages hensyn til andre koncernvirksomheders finansielle stil-
ling. Koncerngenopretningsplanen omfatter koncernen som
helhed, herunder dattervirksomheder, som ikke er finansielle
virksomheder. Der bør ved udarbejdelsen lægges vægt på de
filialer og juridiske enheder, som i væsentlig grad bidrager
til koncernens overskud eller finansiering, eller som besid-
der en væsentlig del af koncernens aktiviteter eller kapital
og hvor koncernen er under konsolideret tilsyn af Finanstil-
synet, jf. kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed, som ud-
gangspunkt skal udarbejde en koncerngenopretningsplan.
Finanstilsynet kan for en dansk koncern være både konsoli-
derende og kompetent myndighed.
Det foreslås videre, at § 71 a, stk. 1 og 2, med de nødven-
dige tilpasninger finder anvendelse på koncerngenopret-
ningsplaner. Dette indebærer bl.a., at en koncerngenopret-
ningsplan skal indeholde en række genopretningsmodeller,
som beskriver tiltag til håndtering af de i § 71 a, stk. 1, nr. 1
og 2, nævnte scenarier.
Hvis en koncerngenopretningsplan henviser til koncernin-
tern finansiel støtte, jf. de foreslåede bestemmelser herom i
§§ 182 b-182 f, kan den kompetente myndighed for den en-
hed, som har fået afslag på koncernintern finansiel støtte,
anmode den konsoliderende tilsynsmyndighed om at iværk-
sætte en ny vurdering af koncerngenopretningsplanen eller
en individuel genopretningsplan, eller anmode koncernenhe-
den om at forelægge en revideret genopretningsplan.
Både koncerngenopretningsplanen samt eventuelle indivi-
duelle genopretningsplaner vil skulle opfylde de krav, som
vil blive fastsat i medfør af § 71 a, stk. 4, samt § 71 b, stk. 6,
herunder forenklede forpligtelser. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til den foreslåede § 71 a.
Koncernerne er i henhold til det foreslåede stk. 1 endvide-
re forpligtet til at vedligeholde koncerngenopretningsplanen.
Der henvises til bemærkningerne herom i bemærkningerne
til § 71 a, stk. 1.
Ved vurderingen af en koncerngenopretningsplan skal Fi-
nanstilsynet tage hensyn til de potentielle konsekvenser af
genopretningstiltagene for den finansielle stabilitet i de lan-
de, hvor koncernen i øvrigt driver virksomhed.
Udgangspunktet i BRRD er, at der for koncerner udarbej-
des en koncerngenopretningsplan, som omfatter koncernen
som helhed. Med forslaget til stk. 2, som gennemfører arti-
kel 7, stk. 2, jf. artikel 8, i BRRD, kan Finanstilsynet imid-
lertid som kompetent myndighed beslutte, at datterselskaber
hver især udarbejder og forelægger genopretningsplaner ef-
ter reglerne i forslaget til § 71 a i lov om finansiel virksom-
hed.
En sådan beslutning kan træffes på baggrund af to situati-
oner: Det følger af artikel 8, stk. 2, litra b, i BRRD, at den
konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myn-
digheder for datterselskaberne kan træffe en fælles beslut-
ning om, at der skal udarbejdes individuelle genopretnings-
planer for de virksomheder, der tilhører koncernen.
Den anden mulighed foreligger, jf. artikel 8, stk. 4, litra a,
hvis der ikke blandt de kompetente myndigheder kan opnås
enighed om gennemgangen og vurderingen af en koncern-
genopretningsplan inden for den frist på 4 måneder, som føl-
ger af forslaget til § 71 b, stk. 4. I en sådan situation kan Fi-
nanstilsynet træffe beslutning om, at der, for så vidt angår
pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglersel-
skaber I, som er under tilsyn af Finanstilsynet, skal udarbej-
des individuelle genopretningsplaner efter § 71 b, stk. 2. Fi-
nanstilsynet skal dog udskyde denne beslutning, såfremt en
af de i stk. 3, nr. 1-4, nævnte myndigheder har indbragt sag-
en for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf. det fore-
slåede stk. 5 med tilhørende bemærkninger.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt følge anbefalingerne
fra Udvalget om Systemisk Vigtige Finansielle Institutter i
Danmark og aftalen af 10. oktober 2013 mellem den davæ-
rende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering
af SIFI institutter og stille krav om, at dansk udpegede SIFI
institutter udarbejder en genopretningsplan. Dette krav skal
ses på baggrund af disse institutters systemiske betydning
for den finansielle stabilitet samt de store samfundsmæssige
omkostninger, som forventeligt vil være forbundet med af-
vikling af et SIFI institut. En genopretningsplan vil efter
omstændighederne kunne indarbejdes i en koncerngenopret-
ningsplan, hvis Finanstilsynet vurderer, at der i koncerngen-
opretningsplanen tages tilstrækkelig højde for den danske
SIFI som selvstændig enhed.
Med forslaget til stk. 3 foreslås, at Finanstilsynet, hvor Fi-
nanstilsynet er den konsoliderende tilsynsmyndighed, skal
fremsende den af koncernen indsendte koncerngenopret-
ningsplan til de andre kompetente myndigheder i det rele-
vante tilsynskollegie. Herudover skal Finanstilsynet frem-
sende koncerngenopretningsplanen til eventuelle andre
kompetente myndigheder i medlemslande, hvor koncernen
har væsentlige filialer, hvis koncerngenopretningsplanen
vurderes at være relevant for den pågældende filial. Koncern-
genopretningsplanen skal endvidere sendes til Finansiel Sta-
bilitet, hvis denne er ansvarlig for afvikling af koncernen,
alternativt til den myndighed i lande inden for Den Europæ-
iske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvikling
af koncernen. Endelig skal koncerngenopretningsplanen
sendes til Finansiel Stabilitet, hvis denne er ansvarlig for af-
viklingen af datterselskaberne, og til de øvrige medlemslan-
des afviklingsmyndigheder, hvis disse er ansvarlige for af-
vikling af datterselskaber.
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at Finanstilsynet, når Finans-
tilsynet er den konsoliderende tilsynsmyndighed, skal gen-
nemgå og vurdere koncerngenopretningsplanen i samarbej-
de med de øvrige relevante myndigheder i de andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet
50
skal hurtigst muligt efter modtagelsen af koncernens ind-
sendte koncerngenopretningsplan videresende planen til de
andre relevante kompetente myndigheder og Finansiel Sta-
bilitet. Herefter er det målet, at der inden for 4 måneder fra
fremsendelsen af planen foreligger en fælles beslutning om
vurdering af koncerngenopretningsplanen. Koncerngenopret-
ningsplanen vil blive drøftet i det tilsynskollegium, som Fi-
nanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed, har ned-
sat i relation til den koncern, som koncerngenopretningspla-
nen vedrører. Samarbejdet i tilsynskollegiet vil i øvrigt følge
de regler, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har
udarbejdet om tilsynskollegier.
Af forslaget til stk. 5 fremgår, at såfremt myndighederne,
jf. stk. 4, ikke kan træffe en fælles beslutning om koncern-
genopretningsplanen, herunder om eventuelle tiltag i medfør
af § 71 c, stk. 2, kan Finanstilsynet selv træffe en beslutning
herom. Finanstilsynet skal i den forbindelse træffe sin be-
slutning efter at have taget hensyn til de synspunkter og for-
hold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet ud-
tryk for i løbet af perioden på 4 måneder. Finanstilsynet skal
herefter underrette modervirksomheden og de øvrige tilsyns-
myndigheder om beslutning. Det fremgår endvidere af stk.
5, at Finanstilsynet skal udskyde sin beslutning, såfremt en
af de i stk. 3, nr. 1-4, nævnte myndigheder indbringer denne
for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Finans-
tilsynets beslutning skal da afvente den beslutning, som
EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i Europa-
Parlamentets eller Rådet forordning (EU) nr. 1093/2010 af
24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed). Fi-
nanstilsynet træffer herefter beslutning i overensstemmelse
med EBA’s beslutning.
Det følger af artikel 8, stk. 7, i BRRD, at EBA kan bistå
med, at der opnås enighed i forbindelse med vurderingen af
genopretningsplanerne og om gennemførelse af tiltag, jf. §
71 c, stk. 2. Perioden på 4 måneder anses for at være forligs-
perioden i nævnte forordnings forstand. EBA træffer beslut-
ning inden for en måned. Efter udløbet af perioden på 4 må-
neder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan
sagen ikke længere indbringes for EBA. Hvis der ikke fore-
ligger en beslutning fra EBA inden for en måned, finder Fi-
nanstilsynets beslutning anvendelse.
Hvis der ikke foreligger en fælles beslutning inden for 4
måneder, træffer de enkelte tilsynsmyndigheder endvidere
selv beslutning om, hvorvidt der enkeltvis skal udarbejdes
genopretningsplaner for de virksomheder, som denne til-
synsmyndighed har under tilsyn og om eventuelle tiltag i
henhold til § 71 c i relation til disse virksomheder. Hvis en
af de andre tilsynsmyndigheder har indbragt en sag for
EBA, skal tilsynsmyndigheden for datterselskabet udskyde
sin beslutning og afvente EBA’s beslutning, jf. ovenfor.
Hvis EBA ikke træffer beslutning inden for en måned, fin-
der beslutningen fra den tilsynsmyndighed, som har tilsynet
med datterselskabet, anvendelse. De tilsynsmyndigheder,
der ikke er uenige, kan træffe en fælles beslutning om en
koncerngenopretningsplan, der omfatter koncernenheder un-
der deres jurisdiktion. Denne beslutning og den fælles be-
slutning skal anerkendes som endelige og anvendes af til-
synsmyndighederne.
Med forslaget til stk. 3, 4 og 5 gennemføres dele af artikel
8, stk. 2 og 3, i BRRD.
Det følger af forslaget til stk. 6, at Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om krav til koncerngenopretningsplaner,
herunder om tidspunktet for udarbejdelsen og vedligeholdel-
sen af koncerngenopretningsplanen, samarbejdet med de øv-
rige kompetente myndigheder, indholdet af koncerngenopret-
ningsplanen samt frister for indsendelse af planen. Der hen-
vises i øvrigt til bemærkningerne til § 71 a, stk. 4. Bemyndi-
gelsen muliggør således også, at der kan fastsættes regler
om de tilfælde, hvor der ikke træffes en fælles beslutning af
de kompetente myndigheder.
Det vil endvidere blive fastsat at koncerngenopretnings-
planen også skal give et overblik over koncernens juridiske
og finansielle struktur, herunder en opdeling af omsætning,
pengestrømme, likviditet, finansieringsbehov, store ekspo-
neringer, driftsregnskab samt kernekapital opdelt efter juri-
disk enhed. Endvidere skal fremgå de enkelte aktiviteter
samt den indbyrdes afhængighed mellem koncernens enhe-
der. Koncernens vigtigste aktiviteter og kerneforretningsom-
råder skal identificeres og sættes i forhold til koncernens ju-
ridiske struktur. Planen skal også indeholde koncernens
samlede (globale) strategi, forretningsmodel, identifikation
af de vigtigste forretningsområder og baggrunden herfor,
samt de vigtigste jurisdiktioner, hvor koncernen er aktiv.
Det vil også blive fastsat, at de anvendte stressscenarier
skal være relevante for den pågældende koncern, og scenari-
erne skal omfatte både situationer, hvor hele det finansielle
system er berørt, og situationer, som individuelt omfatter
den pågældende koncern. For hvert scenarie skal det i kon-
cerngenopretningsplanen anføres, om der er hindringer for
iværksættelse af genopretningstiltag i koncernen, herunder i
de enkelte enheder, som er omfattet af planen, og om der er
væsentlige praktiske eller retlige hindringer for en umiddel-
bar overførsel af kapital eller for tilbagebetaling af passiver
eller aktiver inden for koncernen. Hvis det er relevant, skal
koncerngenopretningsplanen også indeholde ordninger for
koncernintern finansiel støtte indgået i henhold til reglerne
herom.
Der skal i koncerngenopretningsplanen være en beskrivel-
se af de fornødne tiltag til sikring af, at eventuelle tiltag, der
foretages af moderselskabet i koncernen eller af et dattersel-
skab i koncernen i forbindelse med en genopretningssituati-
on, er koordinerede og konsistente for hele koncernen.
Det vil af en koncerngenopretningsplan tillige skulle
fremgå, hvis en kompetent myndighed begrænser eller for-
byder koncernintern finansiel støtte, ligesom konsekvenser-
ne heraf skal beskrives. Såfremt en kompetent myndighed
efter udarbejdelse af en genopretningsplan beslutter at be-
grænse eller forbyde koncernintern finansiel støtte, vil dette
være at betragte som en så væsentlig ændring, at genopret-
ningsplanen vil skulle opdateres på baggrund heraf.
51
§ 71 c
Med forslaget til § 71 c gennemføres dele af artikel 6 i
BRRD. Det følger af forslaget til stk. 1, at Finanstilsynet
skal underrette virksomheden eller koncernens modervirk-
somhed såfremt Finanstilsynet vurderer, at genopretnings-
planen, jf. § 71 a, eller koncerngenopretningsplanen, jf. § 71
b, har væsentlige mangler, eller der vurderes at være væ-
sentlige hindringer for planens iværksættelse. Samtidig skal
Finanstilsynet give virksomheden mulighed for at udtale sig
herom i overensstemmelse med de almindelige forvaltnings-
retlige regler. Vurderer Finanstilsynet herefter fortsat, at der
er behov for udarbejdelse af en revideret version af genop-
retningsplanen, har virksomheden en frist på 2 måneder,
som med Finanstilsynets godkendelse kan forlænges med en
måned, til at forelægge en revideret genopretningsplanen for
Finanstilsynet.
En genopretningsplan vil eksempelvis være behæftet med
væsentlige mangler, hvis planen ikke indeholder de krav,
som stilles til planen i medfør af § 71 a eller § 71 b, samt
bekendtgørelse om genopretningsplaner. Det vil også blive
anset for en mangel, hvis planen vurderes at være realistisk
eller gennemførlig, eller hvis virksomheden ikke har for-
holdt sig til de konkrete forhold i denne.
Det følger af forslaget til stk. 2, at Finanstilsynet kan på-
byde virksomheden at foretage en række tiltag, såfremt virk-
somheden ikke inden for den fremsendte frist forelægger en
revideret genopretningsplan, eller den reviderede plan ikke i
tilstrækkelig grad afhjælper de i henhold til stk. 1 påpegende
mangler og hindringer. Finanstilsynet kan kun påbyde virk-
somheden de i stk. 2 nævnte tiltag, såfremt disse vurderes at
være nødvendige og forholdsmæssige set i forhold til det på-
budte tiltags indvirkning på virksomheden. De tiltag, som
Finanstilsynet kan gøre brug af, er i henhold til forslaget til
nr. 1 at påbyde virksomheden at nedtone risikoprofilen, her-
under likviditetsrisikoen, i henhold til forslaget til nr. 2 at
muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag, i henhold til for-
slaget til nr. 3 at revidere strategi og struktur, i henhold til
forslaget til nr. 4 at foretage ændringer af finansieringsstra-
tegien for at forbedre de centrale forretningsområders og
kritiske funktioners modstandsdygtighed samt i henhold til
forslaget til nr. 5 at foretage ændringer i virksomhedens le-
delsesstruktur. Der er således tale om indgribende tiltag, der
kun kan påbydes af Finanstilsynet, såfremt genopretnings-
planen vurderes mangelfuld på en måde, som kan have be-
tydning for virksomhedens levedygtighed på længere sigt.
Til nr. 11 (§ 125 i i lov om finansiel virksomhed )
Med det foreslåede § 125 i, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed indføres et krav til yderligere kapital for realkredit-
institutter (gældsbufferkravet). Kravets størrelse er fastlagt
til forholdsmæssigt at følge størrelsen på det enkelte realkre-
ditinstituts samlede uvægtede udlån. Realkreditinstitutters
væsentligste solvensmæssige risiko er som følge af balance-
princippet kreditrisikoen på netop udlån.
Gældsbufferkravet skal sikre bedre muligheder for krise-
håndtering af et realkreditinstitut. Kravet skal endvidere sik-
re, at der løbende er et vist niveau af midler til rådighed for
instituttet til at leve op til kravene om at stille supplerende
sikkerhed, hvilket for det første mindsker behovet for at
hente kapital til at stille supplerende sikkerhed, og for det
andet gør det nemmere at hente en sådan kapital, hvis beho-
vet opstår.
Realkreditinstitutter kan udstede obligationer i serier med
seriereservefonde, såkaldte kapitalcentre. Instituttet skal ud-
arbejde særskilte regnskaber for hvert center i overensstem-
melse med bekendtgørelse nr. 872 af 20. november 1995 om
serieregnskaber i realkreditinstitutter (serieregnskabsbe-
kendtgørelsen). Det følger af denne, at kapital udstedt i in-
stituttet i øvrigt fordeles pro rata i de enkelte kapitalcentre.
Realkreditinstituttet kan vælge at udstede kapital direkte i
det enkelte kapitalcenter, hvorefter kapitalen i sin helhed er
knyttet til dette center.
Det foreslåede gældsbufferkrav skal opfyldes med kapital,
der udstedes fra instituttet i øvrigt, og det følger derfor af se-
rieregnskabsbekendtgørelsen, at den vil skulle fordeles pro
rata.
Det kan i konkrete tilfælde være hensigtsmæssigt, at den
kapital, der udstedes for at opfylde gældsbufferkravet, heref-
ter kan allokeres til et eller flere bestemte kapitalcentre med
henblik på at styrke kapitaliseringen af disse, uden at hoved-
regler om pro rata-fordeling iagttages. Det kan f. eks. være,
hvor realkreditinstituttet også indeholder væsentlige passive
kapitalcentre, hvorfra der ikke ydes nyudlån, og hvor der
derfor ikke er samme behov for kapitalisering.
Finanstilsynet har i sådanne tilfælde mulighed for efter an-
søgning at dispensere fra kravet om pro rata-fordeling. Med
en sådan dispensation vil realkreditinstitutternes gældsbuffer
kunne benyttes til supplerende sikkerhed i stedet for institut-
ternes junior covered bonds (JCB’er), der ellers sædvanlig-
vis udstedes for at fremskaffe den fornødne supplerende sik-
kerhed. Finanstilsynet vil i den forbindelse vurdere, om det
er nødvendigt med en mere generel justering af serieregn-
skabsbekendtgørelsen.
Såfremt et realkreditinstitut ikke opfylder kravene i § 125
i, stk. 1, helt eller delvist, skal instituttet i overensstemmelse
med de almindelige regler herom i § 75 lov om finansiel
virksomhed meddele Finanstilsynet dette. Finanstilsynet har
herefter som led i tilsynsvirksomheden mulighed for enten
ved modtagelse af en sådan meddelelse, eller såfremt Fi-
nanstilsynet i anden sammenhæng konstaterer, at kravet ikke
er opfyldt, at anmode realkreditinstituttet om en redegørelse
for forholdet og for instituttets fremadrettede håndtering he-
raf. Et realkreditinstitut vil dermed få tid og mulighed for at
rette op på overskridelse, herunder eventuelt med mulighed
for mere tid, hvis instituttet kan sandsynliggøre, at der ud-
sigt til en retablering af gældsbufferen indenfor en rimelig
tidshorisont, henset til de mulige kapital- og gældsinstru-
menter, der kan anvendes til opfyldelse og den tid, der kræ-
ves til etablering af disse.
Det er helt centralt, at et realkreditinstitut bevarer gælds-
bufferen intakt i en periode, hvor instituttet lider tab, og
egenkapitalen formindskes. En intakt gældsbuffer vil såle-
des væsentligt styrke sandsynligheden for, at det vil være
52
muligt at håndtere et nødlidende eller forventeligt nødliden-
de realkreditinstitut uden at påføre den finansielle stabilitet
unødig skade. Det vil samtidig styrke investorernes tillid til,
at de selv i en situation, hvor realkreditinstituttet er solvens-
mæssigt udfordret, har en meget lille risiko for tab eller at
blive bundet i en langvarig afvikling ved investering i speci-
elt JCB’er.
Overtrædelse af kravet anses som udgangspunkt for at væ-
re en grov overtrædelse af lov om finansiel virksomhed. Det
indebærer, at Finanstilsynet om nødvendigt kan inddrage til-
ladelsen, jf. § 224, stk. 1, nr. 1, såfremt der efter en vurde-
ring af instituttets samlede forhold findes grundlag for ind-
dragelse.
Det foreslås i medfør af lovforslagets § 6, stk. 7, at gælds-
bufferkravet på 2 pct. af et realkreditinstituts samlede udlån
skal indfases frem til 2020. Det er hensigten, at gældsbuffer-
kravet skal evalueres frem til 2018, herunder i lyset af de
krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede passiver til
danske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for
gældsinstrumenter i Europa. Det kan ikke umiddelbart ude-
lukkes, at der kan blive behov for en forøgelse af gældsbuf-
ferkravet. Den foreslåede evalueringsperiode giver mulighed
for, at en eventuel forøgelse kan gennemføres i lov inden
kravet er endeligt indfaset i 2020.
Det foreslås med stk. 2, at et realkreditinstitutmodersel-
skab, der ejer et realkreditinstitutdatterselskab, kan opfylde
kravet på realkreditkoncernniveau. Det indebærer, at gælds-
bufferkravet kan opfyldes i enten moderselskabet eller dat-
terselskabet for realkreditinstitutkoncernen set under et. Det-
te omfatter således ikke pengeinstitutmoderselskaber, der
ejer realkreditinstitutter, eller realkreditinstitutmoderselska-
ber, der ejer pengeinstitutter. Baggrunden for dette er, at
pengeinstitutter ikke skal opfylde et gældsbufferkrav.
Baggrunden for denne del af forslaget er at fastsætte de
mest hensigtsmæssige betingelser for realkreditinstitutter,
der har tilladelse til såkaldt fælles funding i overensstem-
melse med artikel 129, stk. 1, litra d og f, i CRR. Det er
sædvanligt, at overkapitalisering i koncerner koncentreres i
moderselskabet, hvilket forslaget skal sikre også er muligt i
forhold til gældsbufferkravet.
Forslaget til stk. 3 angiver hvilke kapital- og gældsinstru-
menter, der kan anvendes til at opfylde gældsbufferkravet.
Egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende
kapitaler er defineret i § 5, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed. Usikret seniorgæld er gæld, der hverken er efterstil-
let eller fortrinsstillet (senior unsecured debt). Kapital- og
gældsinstrumenterne kan inden for de vilkår, der gælder for
de enkelte instrumenter købes af institutter, der er koncern-
forbundne med realkreditinstituttet. Dette vil dog kunne få
indflydelse på de pågældende institutters krav til nedskriv-
ningsegnede passiver.
Det fremgår af forslaget til stk. 4, at de kapitalinstrumen-
ter der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet med ikke
samtidig må anvendes til at opfylde de øvrige kapitalkrav. I
det omfang, realkreditinstituttet har overskydende kapital,
som ikke er allokeret til at dække kapitalkrav i medfør af
søjle I og søjle II samt kapitalbuffere, jf. kravene i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber (CRR) og i lov om finansiel virksom-
hed, kan denne kapital medregnes i opgørelsen af gældsbuf-
feren. Gældsbufferen foreslås således som et supplerende
krav ved siden af de nugældende kapitalkrav og kapitalbuf-
fere. De aktiver, der anskaffes for den optagne gæld, kan så-
ledes benyttes til at stille supplerende sikkerhed, herunder
både den lovpligtige og den overdækning, realkreditinstitut-
tet har for at leve op til ratingkrav, ligesom den kan anven-
des til at opfylde LCR-likviditetskravet.
Der fastsættes med det foreslåede stk. 5 supplerende krav
til hybrid kernekapital, supplerende kapital eller usikret se-
niorgæld, der anvendes til at opfylde gældsbufferkravet. Det
bestemmes således med forslaget til stk. 5, nr. 1 og 2, at ka-
pitalinstrumenterne skal have en oprindelig løbetid på
mindst to år, hvor det er forventningen, at kapitalinstrumen-
terne i overvejende grad vil have en længere oprindelig lø-
betid. Det bestemmes videre, at realkreditinstituttet skal sør-
ge for, at der er en hensigtsmæssig spredning i kapitalinstru-
menternes forfaldstid, således at der ikke er en uforholds-
mæssig stor del af kapitalinstrumenterne, der forfalder i
samme periode. Det kan f.eks. opfyldes ved at instrumenter-
ne forfalder kvartalsvist i løbet af den to-årige periode. Kra-
vene skal medvirke til, at gældsbufferen opfyldes kontinuer-
ligt.
Forslaget til stk. 6 fastslår, at Finanstilsynet har mulighed
for ved konkret afgørelse at bestemme, at et realkreditinsti-
tut skal opfylde gældsbufferkravet helt eller delvist med ka-
pitalinstrumenter, hvor det skal fremgå af vilkårene for kapi-
talinstrumenterne, at disse kan konverteres eller nedskrives,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at instituttet er nødlidende
eller forventeligt nødlidende, enten ved at Finanstilsynet
selv påbyder konvertering eller nedskrivning, eller hvor re-
alkreditinstituttet overgår til afvikling i regi af Finansiel Sta-
bilitet efter lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder. Et sådant krav vil alene blive stillet,
hvis det konkret viser sig nødvendigt at udstede denne type
kapitalinstrumenter, eller hvis det på europæisk plan bliver
standard.
Til nr. 12 (§ 144, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 144, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed er der tale om en konsekvensrettelse som
følge af gennemførelsen af CRD IV med lov nr. 268 af 25.
marts 2014. Med ændringen henvises der nu til reglerne i
CRR i stedet for det tidligere gældende kapitalkrav i § 127 i
lov om finansiel virksomhed, som blev ændret i samme for-
bindelse.
Til nr. 13 (§ 152 v, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Forslaget til ændringen af § 152 v, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed er en konsekvens af gennemførslen af
BRRD. Fremadrettet vil Finansiel Stabilitet have andre af-
viklingsbeføjelser end stiftelsen af et datterselskab, hvorfor
53
henvisningen til et datterselskab af Finansiel Stabilitet fore-
slås fjernet. Finansiel Stabilitet vil dog fortsat kunne oprette
broinstitutter, jf. forslaget til § 21 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Til nr. 14 (§ 152 v, stk. 1, 2. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Forslaget til ændringen af § 152 v, stk. 1, 2. pkt., i lov om
finansiel virksomhed er en konsekvens af gennemførslen af
BRRD. Fremadrettet vil Finansiel Stabilitet have andre af-
viklingsbeføjelser end stiftelsen af et datterselskab, hvorfor
henvisningen til et datterselskab af Finansiel Stabilitet fore-
slås fjernet. Finansiel Stabilitet vil dog fortsat kunne oprette
broinstitutter, jf. forslaget til § 21 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Til nr. 15 (§§ 177 a og 177 b i lov om finansiel virksomhed)
§ 177 a
Med lovforslaget foreslås den gældende § 177 a i lov om
finansiel virksomhed ophævet som konsekvens af, at regule-
ringen af koncerngenopretningsplaner foreslås indsat som §
71 b i lovens kapitel 8 om ledelse og indretning af virksom-
heden.
I stedet indsættes som § 177 a en bestemmelse, der gen-
nemfører artikel 30 i BRRD.
Det foreslås med stk. 1, at reglerne om tidlig indgriben i
den foreslåede § 243 a og den foreslåede § 243 c finder an-
vendelse på koncerner, hvor det konsoliderede tilsyn – det
vil sige hvor tilsynet med modervirksomheden – påhviler Fi-
nanstilsynet. Bestemmelsen finder kun anvendelse på kon-
cerner, hvor den øverste modervirksomhed er et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, og
hvor mindst et datterselskab er et pengeinstitut, et realkredit-
institut eller et fondsmæglerselskab I. Stk. 1 finder anven-
delse på både nationale og grænseoverskridende koncerner.
Som følge af definitionen af blandede holdingvirksomhe-
der, jf. forslaget til § 5, stk. 1, nr. 43, vil Finanstilsynet i så-
danne tilfælde kunne gribe ind over for ikke-finansielle mo-
dervirksomheder. Det forventes ikke, at der er andre situati-
oner, hvor Finanstilsynet vil sætte ind over for virksomhe-
der, der ikke omfattes af lov om finansiel virksomhed. Fi-
nanstilsynets beslutning om at iværksætte tiltag over for en
koncern vil dog indirekte kunne få konsekvenser for koncer-
nen som helhed, herunder ikke-finansielle virksomheder.
Det følger af stk. 2, at Finanstilsynet, når betingelserne for
at anvende en eller flere tiltag i den foreslåede §§ 243 a eller
243 c i relation til en modervirksomhed omfattet af stk. 1 er
opfyldt, skal høre de øvrige kompetente myndigheder i til-
synskollegiet for den pågældende koncern, inden Finanstil-
synet træffer tiltag efter §§ 243 a eller 243 c. Finanstilsynet
skal på samme tidspunkt underrette EBA herom.
Efter underretning af EBA og høring af de relevante myn-
digheder skal Finanstilsynet vurdere, om der skal træffes til-
tag, jf. §§ 243 a eller 243 c, over for modervirksomheden.
Ved vurderingen heraf skal Finanstilsynet tage de påtænkte
tiltags konsekvenser for koncernen, herunder koncernens
virksomheder i andre medlemslande, i betragtning. Finans-
tilsynet skal ligeledes tage hensyn til de synspunkter og for-
behold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet
udtryk for i høringen, samt beslutningens potentielle konse-
kvenser for den finansielle stabilitet i de berørte medlems-
lande. Finanstilsynet underretter de øvrige myndigheder i
tilsynskollegiet og EBA om sin beslutning.
Med det foreslåede stk. 3 foreslås, at Finanstilsynet, hvor
Finanstilsynet som konsoliderende tilsynsmyndighed fra en
kompetent myndighed for et datterselskab modtager under-
retning om, at datterselskabet opfylder betingelserne for an-
vendelse af §§ 243 a eller 243 c, skal udarbejde en vurde-
ring. Vurderingen skal indeholde de sandsynlige konsekven-
ser, som den kompetente tilsynsmyndigheds påtænkte foran-
staltning over for datterselskabet vil have for koncernen som
helhed eller for virksomheder i koncernen i andre medlems-
lande. Finanstilsynet skal udarbejde vurderingen inden for
tre arbejdsdage fra modtagelsen og underrette den kompe-
tente myndighed om vurderingen.
Med stk. 4 foreslås, at i de situationer, hvor mere end én
kompetent myndighed i tilsynskollegiet ønsker at træffe til-
tag, som foreslået i §§ 243 a eller 243 c, over for et datter-
selskab, og hvor Finanstilsynet er konsoliderende tilsyns-
myndighed for koncernen, skal Finanstilsynet i samarbejde
med de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet
vurdere hensigtsmæssigheden af de påtænkte tiltag for kon-
cernen. Finanstilsynet skal ved vurderingen bl.a. tage stilling
til, om det ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæs-
sigt at udpege den samme midlertidige administrator for alle
de berørte virksomheder i koncernen, hvis flere kompetente
myndigheder påtænker at benytte denne beføjelse, eller om
det er mere hensigtsmæssigt at koordinere anvendelsen af
tiltag i § 243 a på mere end en virksomhed. Formålet med
vurderingen skal være at fremme løsninger, der genopretter
den berørte virksomheds finansielle stilling. I forbindelse
med denne vurdering kan det være relevant, om der er valgt
en koncernspecifik eller en selskabsspecifik afviklingsstrate-
gi. Beslutningen skal tage hensyn til potentielle konsekven-
ser for den finansielle stabilitet i de berørte medlemslande.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) kan efter an-
modning fra en kompetent myndighed bistå myndighederne
med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 31 i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
Finanstilsynet skal i samarbejde med de øvrige kompeten-
te myndigheder tilstræbe at opnå en fælles beslutning om,
hvorvidt der skal ske tidlig indgriben, og i givet fald hvilke
tiltag der skal anvendes, samt hvor i koncernen disse skal
igangsættes. Finanstilsynet og de øvrige relevante kompe-
tente myndigheder har 5 dage til at udarbejde denne fælles
beslutning. Beslutningen skal begrundes, og Finanstilsynet
skal som konsoliderende myndighed underrette modervirk-
somheden om beslutningen.
Af forslaget til stk. 5 fremgår, at såfremt tilsynskollegiet
ikke kan træffe en fælles beslutning inden for 5 dage, kan
Finanstilsynet selv træffe beslutning om anvendelsen af et
54
eller flere tiltag over for modervirksomheden. Beslutningen
skal være begrundet og tage hensyn til de synspunkter og
forbehold, som de øvrige relevante kompetente myndighe-
der har givet udtryk for i den i stk. 4 nævnte periode, samt
til afgørelsens potentielle konsekvenser for den finansielle
stabilitet i de berørte medlemslande.
Finanstilsynet skal underrette modervirksomheden og de
øvrige kompetente myndigheder om beslutningen. Det frem-
går endvidere af stk. 5, at Finanstilsynet skal udskyde sin
beslutning, såfremt en af de kompetente myndigheder i til-
synskollegiet har indbragt sagen for Den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed (EBA). EBA kan bistå de kompetente
myndigheder, som agter at anvende et eller flere af tiltagene
i den foreslåede § 243 a, stk. 2, nr. 1, med henblik på BRRD
´s bilag afsnit A, punkt 4), 10), 11) og 19) eller § 243 a, stk.
2, nr. 5 eller 7. Er sagen indbragt for EBA skal Finanstilsy-
net afvente den beslutning, som EBA måtte vedtage i hen-
hold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010,
og træffe beslutning i overensstemmelse hermed. Foreligger
der ikke inden for 3 dage en beslutning fra EBA, finder de
enkelte beslutninger, der er truffet i overensstemmelse med
§ 177 a, stk. 2 og 5, eller § 177 b, stk. 2, anvendelse.
Med forslaget til stk. 4 og 5 gennemføres artikel 8, stk.
4-8, i BRRD.
§ 177 b
Med forslaget til § 177 b i lov om finansiel virksomhed
gennemføres dele af artikel 30, stk. 3-8, i BRRD.
Forslaget til stk. 1 omfatter de situationer, hvor Finanstil-
synet som kompetent myndighed for et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, påtænker at
foretage et eller flere tiltag efter §§ 243 a eller 243 c over
for en virksomhed, men hvor det konsoliderede tilsyn med
koncernen ligger hos en anden tilsynsmyndighed inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område.
Det følger af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal høre
den konsoliderende myndighed, inden der foretages tidlig
indgriben efter §§ 243 a eller 243 c. Finanstilsynet skal ved
vurderingen af, om der skal ske tidlig indgriben, og i givet
fald hvilken foranstaltning der skal finde anvendelse overfor
dattervirksomheden, tage den konsoliderende tilsynsmyn-
digheds eventuelle fremsendte vurdering efter § 177 a, stk.
3, i betragtning, samt foranstaltningens potentielle konse-
kvenser for den finansielle stabilitet i de berørte medlems-
lande.
Forslaget til stk. 2 omfatter en situation som anført i § 177
a, stk. 4, men hvor Finanstilsynet ikke er konsoliderende
myndighed. Forslaget medfører, at Finanstilsynet selv kan
træffe beslutning om tidlig indgriben efter §§ 243 a eller 243
c, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, hvis der ikke foreligger en fælles be-
slutning som nævnt i den foreslåede § 177 a, stk. 4, senest 5
arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor den konsoliderende myn-
dighed har hørt de kompetente myndigheder i tilsynskollegi-
et.
Beslutningen skal tage hensyn til de synspunkter og forbe-
hold, som den konsoliderende myndighed har givet udtryk
for, samt de øvrige kompetente myndigheders synspunkter
og forbehold i den i § 177 a, stk. 4 nævnte periode. Herud-
over skal Finanstilsynet tage hensyn til beslutningens poten-
tielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i de berørte
medlemslande. Finanstilsynet skal underrette dattervirksom-
heden om beslutningen.
Finanstilsynet eller en af de andre kompetente myndighe-
der i tilsynskollegiet kan anmode Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed om i overensstemmelse med artikel 31 i for-
ordning (EU) nr. 1093/2010 at bistå de kompetente myndig-
heder med at nå til enighed.
Det fremgår endvidere af stk. 2, at Finanstilsynet skal ud-
skyde sin beslutning, såfremt en af de kompetente myndig-
heder i tilsynskollegiet, herunder Finanstilsynet selv, har
indbragt sagen for EBA. EBA kan bistå de kompetente myn-
digheder, som agter at anvende et eller flere tiltag i den fore-
slåede § 243 a, stk. 2, nr. 1, med henblik på direktivets bilag,
afsnit A, punkt 4, 10), 11) og 19) eller § 243 a, stk. 2, nr. 5
og 7, med at nå til enighed. Er sagen indbragt for EBA skal
Finanstilsynet afvente den beslutning, som EBA måtte træf-
fe i henhold til artikel 19, stk. 3 i forordning (EU) nr.
1093/2010. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i over-
ensstemmelse med EBA’s beslutning. Foreligger der ikke en
beslutning fra EBA inden for tre dage, finder de enkelte be-
slutninger, der er truffet i overensstemmelse med § 177 a,
stk. 2 og 5, eller § 177 b, stk. 2, anvendelse.
Til nr. 16 (§ 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 182, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed foretages en ændring som følge af, at der
med dette lovforslag indsættes §§ 182 b-182 f. Med konse-
kvensændringen fremgår det, at der med §§ 182 b-182 f ind-
føres særlige regler om koncernintern finansiel støtte.
Til nr. 17 (§§ 182 b-182 f i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til §§ 182 b-182 f i lov om finansiel virk-
somhed gennemføres artikel 19-26 i BRRD.
§ 182 b
Forslaget til § 182 b, gennemfører artikel 19 og 20 i
BRRD. Bestemmelsen omhandler indgåelse af aftale om
koncernintern finansiel støtte og godkendelse heraf. Bestem-
melsen omhandler derimod ikke selve ydelsen af koncernin-
tern finansiel støtte, der behandles i forslaget til §§ 182 d og
e.
Af forslaget til § 182 b, stk. 1, fremgår, at der inden for en
koncern, som Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn
med, kan indgås aftale om finansiel støtte mellem de virk-
somheder i koncernen, der er pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, fondsmæglerselskaber I, finansieringsinstitutter,
blandede holdingvirksomheder eller finansielle holdingvirk-
somheder. Det er kun finansielle holdingvirksomheder, der
mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, som omfat-
55
tes af bestemmelsen. Aftalen kan indgås med de omfattede
virksomheder, uanset om disse har hjemsted i Danmark, i et
land inden for Den Europæiske Union, i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tredjelande.
Finanstilsynet skal godkende den påtænkte aftale om kon-
cernintern finansiel støtte, inden den indgås mellem virk-
somhederne. Det er et krav for godkendelse af aftalen, at
den koncerninterne finansielle støtte skal bruges, hvis en el-
ler flere af parterne i aftalen efter aftaleindgåelsen opfylder
betingelserne for tidlig indgriben, jf. forslaget til kapitel 15
a.
For aftaler, hvor ovenstående betingelser ikke er opfyldt,
finder § 182 fortsat anvendelse. En finansiel virksomhed
skal således fortsat have en § 182-tilladelse, hvis denne som
led i sin almindelige drift ønsker at have koncerninterne eks-
poneringer mod en modervirksomhed og modervirksomhe-
dens eventuelle andre dattervirksomheder.
Bestemmelsen gennemfører artikel 19, stk. 1, i BRRD.
Aftalen om koncernintern finansiel støtte må, jf. artikel
19, stk. 8, i BRRD kun indgås, hvis ingen af aftaleparterne
på tidspunktet for indgåelsen efter deres respektive kompe-
tente myndigheders vurdering opfylder betingelserne for tid-
lig indgriben, jf. forslaget til kapitel 15 a.
Aftalen kan indgås med en eller flere af de ovennævnte
virksomhedstyper i koncernen. Aftaler om koncernintern fi-
nansiel støtte kan 1) omfatte et eller flere af koncernens dat-
tervirksomheder, og aftalen kan indeholde bestemmelser om
finansiel støtte fra modervirksomheden til dattervirksomhe-
derne, fra dattervirksomheden til modervirksomheden, mel-
lem modervirksomhedens dattervirksomheder, der er part i
aftalen, eller en kombination af disse koncernenheder og 2)
indeholde bestemmelser om koncernintern finansiel støtte i
form af lån, garantistillelse, aktiver, der stilles til rådighed
som sikkerhed, eller en kombination af disse former for kon-
cernintern finansiel støtte i forbindelse med en eller flere
transaktioner mellem den støttemodtagende virksomhed og
tredjemand, jf. artikel 19, stk. 5, i BRRD.
Aftalen kan endvidere indeholde et tilsagn om koncernin-
tern finansiel støtte fra den støttemodtagende virksomhed til
den støtteydende virksomhed, hvis den støtteydende virk-
somhed på et senere tidspunkt måtte få behov for støtte, jf.
artikel 19, stk. 6, i BRRD.
Af forslaget til § 182 b, stk. 2, følger, at de i bestemmelsen
omfattede virksomheder i koncernen alene må indgå aftaler
om koncernintern finansiel støtte, når alle de virksomheder,
som er parter i aftalen, handler i egen interesse, og således
uafhængigt af øvriges interesse.
Det følger af artikel 19, stk. 7, i BRRD, at aftaler om kon-
cernintern finansiel støtte skal indeholde en række elementer
for at leve op til kravene til sådanne aftaler. Aftaleparterne
skal bl.a. handle af egen fri vilje og i egen interesse ved ind-
gåelsen af aftalen. Aftaleparterne kan tage hensyn til eventu-
elle direkte eller indirekte fordele for en aftalepart som følge
af ydelsen af den finansielle støtte. Ved ydelse af koncernin-
tern finansiel støtte skal den støtteydende virksomhed have
fuld adgang til alle relevante oplysninger fra den støttemod-
tagende virksomhed. Det er op til den støtteydende virksom-
hed at vurdere, hvornår den har modtaget tilstrækkelige op-
lysninger til at kunne træffe en begrundet beslutning om at
yde finansiel støtte.
Den støttemodtagende virksomhed skal betale et vederlag
til den støtteydende virksomhed for erlæggelsen af den fi-
nansielle støtte. Vederlaget vil blive fastlagt på tidspunktet
for ydelse af den finansielle støtte efter de principper, der
fremgår herfor i aftalen om koncernintern finansiel støtte.
Vederlaget kan fastsættes under hensyntagen til de oplysnin-
ger, som den støtteydende virksomhed er i besiddelse af, i
kraft af at denne er en del af samme koncern, om den støtte-
modtagende virksomhed, og som markedet ikke har adgang
til. Principperne for beregning af det vederlag, der skal beta-
les for den finansielle støtte, kan fastlægges, uden at der er
pligt til at tage hensyn til den forventede midlertidige ind-
virkning på markedspriserne som følge af koncerneksterne
begivenheder.
Når modervirksomheden i en koncern indsender en ansøg-
ning om tilladelse til at indgå koncerninterne aftaler om fi-
nansiel støtte til Finanstilsynet, i hvilke tilfælde Finanstilsy-
net, jf. stk. 1, vil være den konsoliderende tilsynsmyndig-
hed, følger det af forslaget til § 182 b, stk. 3, at ansøgningen
skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Fi-
nanstilsynets vurdering af, om betingelserne i den foreslåede
§ 182 d er opfyldt, herunder et udkast til den påtænkte aftale
om koncernintern finansiel støtte, oplysninger om hvilke
virksomheder i koncernen, der ønsker at deltage i aftalen
samt øvrige relevante oplysninger. Med bestemmelsen gen-
nemføres artikel 20, stk. 1, i BRRD.
De almindelige forvaltningsretlige principper finder an-
vendelse på Finanstilsynets behandling af ansøgningen, her-
under krav om behørig begrundelse ved helt eller delvist af-
slag til en virksomhed på en ansøgning om at indgå en aftale
om koncernintern finansiel støtte, partshøring, klagevejled-
ning m.v.
Det følger af forslaget til § 182 b, stk. 4, at Finanstilsynet
som konsoliderende myndighed skal fremsende ansøgning-
en om tilladelse til at indgå en aftale om koncernintern fi-
nansiel støtte til de kompetente myndigheder for hver af de
dattervirksomheder, som ønsker at deltage i aftalen. Frem-
sendelse skal ske straks og med henblik på at opnå en fælles
beslutning om den påtænkte aftale om koncernintern finan-
siel støtte. Forslaget til stk. 4 gennemfører artikel 20, stk. 2,
i BRRD.
Det følger af forslaget til § 182 b, stk. 5, at Finanstilsynet
giver tilladelse til den påtænkte aftale om koncernintern fi-
nansiel støtte, hvis aftalen vurderes at være i overensstem-
melse med betingelserne i forslaget til § 182 d, der gennem-
fører dele af artikel 23 i BRRD. Tilladelsen skal følge de
procedurer, som er beskrevet i forslaget til stk. 7 og 8, der
gennemfører artikel 20, stk. 5 og 6, i BRRD.
I medfør af forslaget til § 182 b, stk. 6, som gennemfører
artikel 20, stk. 4, i BRRD, kan Finanstilsynet endvidere for-
byde indgåelsen af den påtænkte aftale, hvis aftalen anses
56
for uforenelig med betingelserne i den foreslåede § 182 d.
Finanstilsynet skal følge procedurerne i stk. 7 og 8.
Det følger af forslaget til § 182 b, stk. 7, at Finanstilsynet
senest 4 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig an-
søgning, der indeholder alle de nødvendige oplysninger, jf.
forslaget til stk. 3, skal nå frem til en fælles beslutning sam-
men med de i stk. 4, nævnte myndigheder, og at Finanstilsy-
net skal meddele denne beslutning til virksomheden. Stk. 7
gennemfører artikel 20, stk. 5, i BRRD, hvoraf det følger, at
de kompetente myndigheder skal gøre alt, hvad der står i de-
res magt for at nå frem til en fælles beslutning, som tager
hensyn til de potentielle konsekvenser, herunder finanspoli-
tiske, af aftalens gennemførelse i alle medlemslande, hvor
koncernen driver virksomhed, om bestemmelserne i den på-
tænkte aftale er forenelige med betingelserne for finansiel
støtte, jf. forslaget til § 182 d. Dette skal ske senest 4 måne-
der efter modtagelsen af ansøgningen hos den konsolideren-
de myndighed, i dette tilfælde Finanstilsynet. Den fælles be-
slutning skal fremgå af et dokument, der indeholder den
fuldt begrundede beslutning, som den konsoliderende til-
synsmyndighed sender til den ansøgende virksomhed.
En godkendt aftale om koncernintern finansiel støtte og
eventuelle ændringer heraf som følge af en fælles beslut-
ning, jf. ovenfor, skal sendes til afviklingsmyndighederne
for hver af de relevante virksomheder, der deltager i aftalen,
både i andre medlemslande og i tredjelande, jf. artikel 22 i
BRRD. Det er de kompetente myndigheder, som fremsender
aftalen til de relevante afviklingsmyndigheder. Baggrunden
herfor er, at aftaler om ydelse af koncernintern finansiel
støtte kan have indvirkning på koncernens eller virksomhe-
dernes afviklingsplaner.
I medfør af § 182 b, stk. 8, kan Finanstilsynet selv træffe
beslutning om godkendelse af en aftale om koncerninterne
finansiel støtte, såfremt der ikke inden for 4 måneder, jf. stk.
7, foreligger en fælles beslutning blandt de relevante kom-
petente myndigheder. Finanstilsynet underretter den ansø-
gende virksomhed og de øvrige kompetente myndigheder
om sin beslutning. Stk. 8 gennemfører artikel 20, stk. 6, i
BRRD. Beslutningen, som skal være skriftlig, skal være be-
grundet og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som
de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i lø-
bet af perioden på 4 måneder.
Det foreslås i § 182 b, stk. 9, som gennemfører artikel 20,
stk. 7, i BRRD, at Finanstilsynet skal udskyde sin beslut-
ning, såfremt en af de i forslaget til stk. 4, nævnte myndig-
heder har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (EBA) i henhold til artikel 19 i forordning (EU)
nr. 1093/2010. Finanstilsynet skal afvente EBA’s beslutning
i sagen og skal herefter træffe beslutning i overensstemmel-
se med denne. Perioden på 4 måneder anses for at være for-
ligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer beslut-
ning inden for en måned. Efter udløbet af perioden på 4 må-
neder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan
sagen ikke længere indbringes for EBA.
§ 182 c
Forslaget til § 182 c gennemfører artikel 21 i BRRD.
Af det foreslåede stk. 1 følger, at en aftale om koncernin-
tern finansiel støtte, når Finanstilsynet og eventuelle øvrige
relevante kompetente myndigheder har givet tilladelse her-
til, skal godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomhe-
der, som ønsker at deltage i aftalen. Der er tale om en for-
håndsgodkendelse af aftalen, herunder af de principper
hvorefter virksomhedens bestyrelse kan vælge enten at an-
mode om eller at yde finansiel støtte. Godkendelsen kan fin-
de sted på et møde, hvori virksomhedens øverste myndighed
er til stede. Aftalen gælder kun for de virksomheder, hvis
kapitalejere har godkendt aftalen, og aftalen kan således ik-
ke udnyttes, før kapitalejernes godkendelse er opnået. Dette
medfører ikke, at Finanstilsynets godkendelse ved en faktisk
udnyttelse af aftalen kan fraviges. En aftale om koncernin-
tern finansiel støtte kan kun anvendes af virksomheden, hvis
dens kapitalejere har tilladt bestyrelsen at beslutte, at virk-
somheden skal yde eller modtage støtte i henhold til aftalen.
Aftalen om støtte skal være i overensstemmelse med de be-
tingelser, der i øvrigt er fastsat for aftaler om koncernintern
finansiel støtte, og forudsat at godkendelsen fra kapitalejer-
ne ikke er trukket tilbage.
Med det foreslåede stk. 2 fastsættes, at bestyrelsen for
hver af de virksomheder, som deltager i aftalen om koncern-
intern finansiel støtte, hvert år aflægger beretning for kapita-
lejerne om, hvordan aftalen fungerer og om eventuel gen-
nemførelse af afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.
Beretningen kan aflægges i forbindelse med den ordinære
generalforsamling.
§ 182 d
Mens den foreslåede § 182 b regulerer, at en aftale om fi-
nansiel støtte mellem virksomheder omfattet af § 182 b in-
den for en koncern skal godkendes af Finanstilsynet, forin-
den aftalen indgås, følger det af forslaget til § 182 d, hvilke
betingelser der skal være opfyldt, før bestyrelsen i en støt-
teydende virksomhed med Finanstilsynets accept i henhold
til § 182 e kan beslutte at yde støtte til en eller flere af afta-
lens parter.
§ 182 d finder således anvendelse, når en virksomhed,
som er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte, som
Finanstilsynet har godkendt, jf. § 182 b, opfylder betingel-
serne for tidlig indgriben, jf. forslaget til kapitel 15 a. Be-
stemmelsen gennemfører dele af artikel 19, stk. 1, samt arti-
kel 23 i BRRD.
Det foreslås i stk. 1, at en virksomhed kun må yde koncern-
intern finansiel støtte i henhold til en godkendt aftale, jf. for-
slaget til § 182 b, stk. 1, når den støttemodtagende virksom-
hed opfylder betingelserne i kapital 15 a for tidlig indgriben,
og når pkt. 1-9 er opfyldt.
Bestemmelsen berører ikke koncerninterne finansielle
ordninger, herunder finansieringsordninger og forvaltningen
af centraliserede finansieringsordninger, hvis ingen af par-
terne i aftalen opfylder betingelserne i kapitel 15 a i lov om
finansiel virksomhed for tidlig indgriben, jf. artikel 19, stk.
2, i BRRD. Hvis transaktionerne vedrører virksomheder,
som ikke opfylder betingelserne for tidlig indgriben, kan
transaktionen være omfattet af §§ 181-182.
57
Det fremgår videre af artikel 19, stk. 3, litra a, i BRRD, at
en aftale om koncernintern finansiel støtte ikke er en forud-
sætning for, at der kan ydes koncernintern finansiel støtte til
en virksomhed, som oplever finansielle problemer, hvis der
er tale om en beslutning i et konkret tilfælde i overensstem-
melse med koncernens politik, og hvis det ikke udgør en ri-
siko for koncernen som helhed. Finanstilsynet vil konkret
vurdere, om betingelserne for koncernintern finansiel støtte
er opfyldt i en sådan situation, hvor en virksomhed påtænker
at yde en sådan støtte. I det tilfælde finder § 182 e tilsvaren-
de anvendelse i forhold til sagsbehandlingstider m.v.
En aftale om koncernintern finansiel støtte er ikke en for-
udsætning for at drive virksomhed i et medlemsland, jf. arti-
kel 19, stk. 3, litra b, ligesom det af BRRD´s præambel 22
følger, at bestemmelserne om tilladelse til aftaler om kon-
cernintern finansiel støtte ikke berører aftalemæssige eller
vedtægtsmæssige ansvarsordninger mellem virksomheder,
der beskytter de deltagende virksomheder gennem krydsga-
rantier og lignende ordninger.
Forslaget til nr. 1 fastslår, at den første betingelse for, at
der kan ydes koncernintern finansiel støtte, er, når det med
rimelighed kan forventes, at støtten afhjælper de væsentlige
finansielle problemer i den støttemodtagende virksomhed.
Forslaget til nr. 2 fastslår, at den finansielle støtte skal ha-
ve til formål at bevare eller genoprette den finansielle stabi-
litet i koncernen som helhed, eller i en af virksomhederne,
ligesom støtten skal være i den støtteydende virksomheds
interesse.
Med nr. 3 foreslås endvidere, at den finansielle støtte ydes
på visse betingelser, herunder mod vederlag, jf. også forsla-
get til § 182 b, stk. 2. En aftale om koncernintern finansiel
støtte skal således indeholde betingelser om eksempelvis ve-
derlag, tilbagebetaling, og andre relevante betingelser i en
aftale om koncern intern finansiel støtte i overensstemmelse
med det foreslåede § 182 b. Støtten ydes således som ud-
gangspunkt i overensstemmelse med den godkendte aftale.
Med forslaget til nr. 4 foreslås endvidere, at der skal være
rimelig udsigt til, at vederlaget for støtten bliver erlagt, her-
under hvis støtten er ydet i form af et lån, at lånet bliver til-
bagebetalt af den støttemodtagende virksomhed.
I den foreslåede nr. 5 er det en betingelse, at ydelsen af
den koncerninterne finansielle støtte ikke vil true likvidite-
ten eller solvensen i den støtteydende virksomhed.
Med forslaget til nr. 6 fastslås, at ydelsen af den koncer-
ninterne finansielle støtte ikke må medføre en trussel mod
den finansielle stabilitet, i særdeleshed i det land inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, hvor den støtteyden-
de virksomhed er hjemmehørende.
Af forslaget til nr. 7 fremgår, at den støtteydende virk-
somhed, på tidspunktet hvor støtten ydes, skal opfylde kapi-
talgrundlagskravene efter artikel 92, stk. 1, litra a-c, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber (»CRR«) samt § 124, stk. 2, eller §
125, stk. 5, og likviditetskravene i likviditetskravet i § 152,
stk. 1, § 153, stk. 1, artikel 412, stk. 1, i CRR et krav fastsat
i medfør af § 156 i lov om finansiel virksomhed og ydelse af
støtten ikke medfører, at kravene overtrædes, medmindre Fi-
nanstilsynet eller den kompetente myndighed i det land in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som er ansvar-
lig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet
særskilt tilladelse hertil.
Med forslaget til nr. 8 fastslås, at den støtteydende virk-
somhed, på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne
støtte, skal opfylde kravene til store eksponeringer, jf. 4. del
i CRR medmindre den kompetente myndighed, i et land in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, som er ansvar-
lig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet
særskilt tilladelse til manglende opfyldelse af kravene.
Endelig følger det af nr. 9, at ydelsen af den koncerninter-
ne finansielle støtte ikke må ændre mulighederne for afvik-
ling af den støtteydende virksomhed.
Der er tale om kumulative betingelser, som alle skal være
opfyldt for, at der kan ydes støtte i henhold til den pågæl-
dende aftale om koncernintern finansiel støtte. Der er ikke
mulighed for at dispensere fra en eller flere af betingelserne.
Betingelserne gælder ikke alene ved ydelse af støtte, men
finder også anvendelse ved meddelelse af tilladelsen til at
indgå en påtænkt aftale om koncernintern finansiel støtte, jf.
forslaget til § 182 b, stk. 1, samt i den fortsatte drift, når der
er meddelt tilladelse til en sådan aftale. Finanstilsynet kan
således inddrage tilladelsen givet efter § 182 b, hvis aftalen
ikke er iværksat, eller hvis betingelserne i stk. 2 ikke længe-
re er opfyldt.
I medfør af artikel 23, stk. 2, i BRRD, vil EBA udarbejde
reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 9. EBA skal
forelægge disse udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
EBA vil endvidere som følge af artikel 23, stk. 3, i BRRD,
udarbejde retningslinjer for at fremme konvergens i praksis
med henblik på at præcisere betingelserne i stk. 1, nr. 2, 4, 6
og 8. EBA udsteder senest den 3. januar 2016 disse retnings-
linjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Finanstilsynets praksis forventes at være i overensstem-
melse med de af EBA udarbejdede dokumenter.
§ 182 e
Med forslaget til § 182 e, stk. 1, fastsættes, at det er besty-
relsen for den støtteydende virksomhed, som træffer beslut-
ning om at yde koncernintern finansiel støtte i henhold til af-
talen. Beslutningen om at anmode om og acceptere koncern-
intern finansiel støtte i henhold til aftalen træffes af bestyrel-
sen for den støttemodtagende virksomhed. De respektive be-
slutninger skal være begrundet, og formålet med den på-
tænkte finansielle støtte skal være anført. Navnlig skal det af
beslutningen fremgå, hvordan ydelsen af den finansielle
58
støtte opfylder betingelserne i den foreslåede § 182 d. § 182
e stk. 1, gennemfører artikel 24 i BRRD.
Med det foreslåede stk. 2 fastsættes, at bestyrelsen for den
støtteydende virksomhed forud for ydelse af støtte i henhold
til en godkendt aftale om koncernintern finansiel støtte skal
underrette Finanstilsynet. Bestyrelsen skal endvidere under-
rette den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt denne
ikke er Finanstilsynet. Endelig skal den kompetente myndig-
hed underrettes efter nr. 3, hvis denne myndighed ikke er
identisk med Finanstilsynet eller den konsoliderende tilsyns-
myndighed. Herudover skal EBA underrettes. Stk. 2 gen-
nemfører artikel 25, stk. 1, i BRRD.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at underretning i hen-
hold til stk. 2 skal indeholde bestyrelsens begrundede be-
slutning samt detaljerede oplysninger om den påtænkte fi-
nansielle støtte, herunder en kopi af aftalen om koncernin-
tern finansiel støtte. Stk. 3 gennemfører artikel 25, stk. 1,
sidste punkt i BRRD.
Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at Finanstilsynet fra tids-
punktet for modtagelse af en underretning, jf. det foreslåede
stk. 2, og efter modtagelsen af alle de oplysninger, som i
medfør af stk. 3 skal medfølge underretningen, har 5 ar-
bejdsdage til enten at forbyde eller begrænse den koncernin-
terne finansielle støtte, hvis Finanstilsynet vurderer, at ikke
alle betingelserne i § 182 d er opfyldt. En afgørelse om at
forbyde eller begrænse koncernintern finansiel støtte skal
begrundes. Stk. 4 gennemfører artikel 25, stk. 2, i BRRD.
Med det foreslåede stk. 5 fastsættes, at Finanstilsynets af-
gørelse om at acceptere, forbyde eller begrænse den koncern-
interne finansielle støtte omgående skal meddeles til den
konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt dette ikke er Fi-
nanstilsynet, den kompetente myndighed for den virksom-
hed, der modtager støtten, og EBA. Stk. 5 gennemfører arti-
kel 25, stk. 3, i BRRD.
Er Finanstilsynet den konsoliderende tilsynsmyndighed,
underretter Finanstilsynet omgående de øvrige medlemmer
af tilsynskollegiet og afviklingskollegiet om afgørelsen.
Hvis Finanstilsynet er kompetent myndighed for den støt-
temodtagende virksomhed eller konsoliderende myndighed
for koncernen, kan Finanstilsynet indbringe en afgørelse om
at begrænse eller forbyde støtte fra den støtteydende virk-
somheds kompetente myndighed for EBA. Finanstilsynet
kan indbringe sagen for EBA og anmode om bistand i over-
ensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Det følger endvidere af stk. 6, at der kan ydes støtte i hen-
hold til aftalen, såfremt Finanstilsynet ikke inden for den i
stk. 4 anførte frist har forbudt eller begrænset den koncer-
ninterne finansielle støtte i overensstemmelse med underret-
ningen. Stk. 6 gennemfører artikel 25, stk. 5 i BRRD.
Det følger af artikel 25, stk. 7, i BRRD, at hvis Finanstil-
synet begrænser eller forbyder koncernintern finansiel støt-
te, i tilfælde hvor koncerngenopretningsplanen henviser til
koncernintern finansiel støtte, kan Finanstilsynet anmode
den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne ikke er
Finanstilsynet, om at iværksætte en ny vurdering af koncern-
genopretningsplanen eller anmode pengeinstituttet, realkre-
ditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I om at forelægge
en revideret genopretningsplan.
Det foreslås endelig i stk. 7, at bestyrelsens beslutning om
at yde koncernintern finansiel støtte skal sendes til de stk. 2
nævnte myndigheder. Finanstilsynet skal herefter, såfremt
Finanstilsynet har det konsoliderede tilsyn med koncernen,
omgående underrette de øvrige medlemmer af tilsynskolle-
giet og medlemmerne af afviklingskollegiet. Stk. 7 gennem-
fører artikel 25, stk. 6, sidste punkt i BRRD.
§ 182 f
Med den foreslåede § 182 f gennemføres artikel 26 i
BRRD.
Med stk. 1 foreslås, at alle de parter, der er omfattet af en
aftale om koncernintern finansiel støtte efter § 182 b skal of-
fentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser
samt navnene på de virksomheder, som i øvrigt er parter i
aftalen. Det er både den støtteydende og den støttemodta-
gende virksomhed, som skal offentliggøre oplysningerne.
Med offentliggørelsen skal såvel godkendte som udnyttede
aftaler om koncernintern finansiel støtte beskrives.
Virksomhederne omfattet af aftalen skal kunne identifice-
res. For virksomheder registreret i Danmark betyder dette, at
CVR-nummeret skal oplyses. For virksomheder registreret i
udlandet skal tilsvarende identifikation oplyses, hvorfor op-
lysninger, der kan sidestilles med eller svarer til danske
CVR-numre, skal offentliggøres.
I henhold til det foreslåede stk. 2 skal der ske offentliggø-
relse mindst én gang om året og samtidig med offentliggø-
relsen af årsregnskabet. Hvis der inden for dette år eksem-
pelvis sker væsentlig ændringer, det vil sige ændringer i de
dele af aftalen der er offentliggjort i medfør af stk. 1, i kon-
cernvirksomhedens aftaler om finansiel støtte, herunder hvis
der indgås nye aftaler, skal dette hurtigst muligt offentliggø-
res og beskrives. Det følger endvidere af stk. 2, at artikel
431-434 i CRR finder anvendelse på offentliggørelsen. Det-
te betyder bl.a., at virksomheden selv vælger hvilket medie
og hvilket sted, de vil opfylde disse offentliggørelseskrav.
Til nr. 18 (§ 206 i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til § 206 gennemfører DGSD artikel 16, stk. 6,
hvorefter indskydere i tilfælde af et pengeinstituts eller real-
kreditinstituts sammenlægning med en anden virksomhed
har krav på at modtage en orientering om den forestående
sammenlægning mindst en måned før, sammenlægningen
får retsvirkning. Bestemmelsen omfatter de tilfælde som
omfattes af lov om finansiel virksomhed § 204. Det er den
pågældende virksomhed, som underretter sine indskydere
eller investorer. I tilfælde af en fusion underretter hver virk-
somhed egne indskydere.
Det fremgår af bemærkningerne til § 204 i lov om finan-
siel virksomhed, jf. 2002/1 LSF 176, at »sammenlægges«
omfatter fusion i selskabsretlig forstand, overtagelse af akti-
ver og gæld og enhver anden form for overtagelse samt ud-
skillelse af en del af virksomheden. Bestemmelsen omfatter
59
både sammenlægning mellem et pengeinstitut, realkreditin-
stitut, fondsmæglerselskab og investeringsforvaltningssel-
skab, som udgør en juridisk enhed og sammenlægninger
med en forretningsdel, der ikke udgør en juridisk enhed.
Reglen gælder også ved overtagelse af en del af et institut,
herunder en forretningsafdeling. Derudover fremgår det af
bemærkningerne til § 204, at der i hovedsagen er tale om en
videreførelse af gældende bestemmelser.
Forslaget til § 206 vil finde anvendelse i alle de tilfælde,
som omfattes af § 204, når sammenlægningen involverer
pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Bestemmelsen er begrænset til at finde anvendelse i de til-
fælde, hvor sammenlægningen medfører en ændring i dæk-
ningen af indskydernes og investorernes dækning af indskud
og kontante midler, jf. nærmere herom i bemærkningerne til
forslaget til § 15, stk. 2, i lov om en indskyder- og investor-
garantiordning, samt §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
Med det foreslåede stk. 2 foreslås, at Finanstilsynet kan
tillade en kortere frist end én måneds varsel, såfremt Finans-
tilsynet vurderer, at beskyttelse af forretningshemmelighe-
der eller den finansielle stabilitet giver behov herfor.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til §
15 i lov om en garantifond for indskydere og investorer.
Til nr. 19 (§ 224, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)
Med det foreslåede § 224, stk. 6, i lov om finansiel virk-
somhed gives Finanstilsynet en eksplicit hjemmel til at ind-
drage et pengeinstituts, realkreditinstituts eller fondsmægler-
selskab I´s tilladelse på baggrund af utilstrækkelig likviditet.
Opfyldelsen gælder både de gældende bestemmelser i lov
om finansiel virksomhed samt artikel 412, stk. 1, i CRR.
I overensstemmelse med artikel 414 i CRR, kan et penge-
institut eller et realkreditinstitut godt overtræde kravet i arti-
kel 412, stk. 1, i CRR, herunder i stressede perioder, uden at
Finanstilsynet vurderer, at pengeinstituttet eller realkreditin-
stituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Institut-
tet kan således godt benytte sin likviditetsbuffer til at tilveje-
bringe likviditet i en stresset situation.
Ved beslutning om at tilladelsen inddrages, skal Finanstil-
synet lægge vægt på, om virksomheden ikke kan, eller inden
for en nær fremtid ikke forventes at kunne opfylde sine for-
pligtelser, efterhånden som de forfalder, samt om virksom-
heden forventes at kunne genoprette en forsvarlig likviditet
og overholde bestemmelsen i artikel 412, stk. 1, i CRR. Fi-
nanstilsynet vurderer i den konkrete situation, hvorvidt be-
tingelserne er opfyldt.
Finanstilsynet kan fastsætte en frist til at få tilvejebragt
den nødvendige likviditet. Denne frist kan forlænges. Ved
vurderingen af om fristen skal forlænges, kan der eksempel-
vis lægges vægt på udsigten til, at virksomheden igen får til-
strækkelig med likviditet. Dette vil ske i overensstemmelse
med § 152, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og artikel
414 i CRR.
Fondsmæglerselskaber I er på nuværende tidspunkt ikke
underlagt kvantitative krav til likviditeten men kun et gene-
relt krav om at have en forsvarlig likviditet. Dette skyldes
primært, at sådanne selskaber ikke har indlån eller lignende
likviditetskrævende aktiviteter. Fondsmæglerselskaber I skal
dog opfylde et eventuelt krav fastsat af Finanstilsynet i med-
før af § 156 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet
kan inddrage tilladelsen til at udøve virksomhed som fonds-
mæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder
et specifikt krav fastsat af Finanstilsynet i henhold til § 156.
Til nr. 20 (§ 224 a i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 224 a i lov om finansiel virksomhed
gennemføres artikel 32, stk. 4 og 59, stk. 6, i BRRD.
Bestemmelsen beskriver, hvornår et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut, fondsmæglerselskab I samt koncerner anses for
henholdsvis nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Vurderingen af om en virksomhed er nødlidende eller for-
venteligt nødlidende er den første af tre kumulative afvik-
lingsbetingelser, som skal være opfyldt, før der kan ske af-
vikling eller restrukturering i henhold til lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Den anden betingelse for afvikling er, at det under hen-
syntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder
ikke ser ud til, at nogen andre tiltag iværksat af den private
sektor eller af Finanstilsynet vil kunne forhindre, at virk-
somheden eller koncernen bliver nødlidende. De nævnte til-
tag kunne for eksempel være påbud i henhold til det foreslå-
ede kapitel 15 a om tidlig indgriben. Endvidere skal Finans-
tilsynet, hvis Finanstilsynet finder det relevant, medvirke til
at finde private løsninger på virksomhedens situation ved at
føre drøftelser med interesserede parter og interessenter. Fi-
nanstilsynet gives med forslaget til § 344, stk. 7, beføjelse til
at føre sådanne drøftelser. Det er Finanstilsynet, som vurde-
rer, hvorvidt denne anden afviklingsbetingelse er opfyldt.
Herudover skal afvikling, i henhold til reglerne i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der, som den tredje betingelse, være i offentlighedens inte-
resse. Finansiel Stabilitet foretager vurderingen af, hvorvidt
denne betingelse er opfyldt. Der henvises til § 4, stk. 1, nr.
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder med bemærkninger.
Endvidere er vurderingen af, om en virksomhed eller kon-
cern er nødlidende eller forventeligt nødlidende afgørende
for, hvorvidt Finanstilsynet kan foretage nedskrivning eller
konvertering i henhold til forslaget til §§ 272 og 273 i lov
om finansiel virksomhed.
Det fremgår af forslaget til stk. 1, at et pengeinstitut, real-
kreditinstitut eller fondsmæglerselskab I anses for nødliden-
de, såfremt virksomheden overtræder kravene til at oprethol-
de sin tilladelse på en måde, som retfærdiggør, at Finanstil-
synet kan inddrage virksomhedens tilladelse.
Vurderingen af, om en virksomhed er nødlidende eller
forventelig nødlidende, vil hovedsagelig tage udgangspunkt
i den såkaldte SREP proces og resultatet heraf. SREP pro-
cessen er den proces, hvor Finanstilsynet vurderer virksom-
hedernes individuelle solvensbehov. Processen kræver, at
Finanstilsynet har et opdateret billede af virksomhedens risi-
60
koprofil, risikostyring, forretningsmodel og strategi, samt
hvorvidt virksomheden har tilstrækkelig kapital og likviditet
til at dække de risici, der er forbundet hermed.
I vurderingen af, hvorvidt en virksomhed er nødlidende
eller forventelig nødlidende, kan også indgå en vurdering af,
om og hvordan alvorlige utilstrækkeligheder i virksomhe-
dens kontrolmiljø/risikostyring har betydning for virksom-
hedens mulighed for at opretholde sin tilladelse.
En virksomhed vil efter en konkret vurdering foretaget af
Finanstilsynet og efter høring af Finansiel Stabilitet, anses
for forventelig nødlidende, såfremt der er objektive faktorer
til støtte for, at virksomheden i nær fremtid forventes ikke at
kunne opfylde kravene til at opretholde sin tilladelse.
Vurderingen af, hvorvidt en virksomhed er nødlidende el-
ler forventelig nødlidende, vil samtidig lægge vægt på udfal-
det af påbud om at foretage nødvendige tiltag eller anven-
delse af beføjelserne i det foreslåede kapitel 15 a om tidlig
indgriben. Finanstilsynet skal desuden tage hensyn til de
genopretningsmuligheder, virksomheden har anvendt.
Finanstilsynet vil således kunne træffe afgørelse om, at
virksomheden er forventelig nødlidende, f.eks. hvis virk-
somheden ikke opfylder sit solvensbehov eller et solvens-
krav fastsat af Finanstilsynet, eventuelt kombineret med at
virksomhedens risikostyring eller kontrolmiljø er mangel-
fuldt, og at der er objektive faktorer til støtte for, at virksom-
heden ikke i nær fremtid vil kunne opretholde kravene til at
drive den pågældende virksomhed. Finanstilsynet vil i sin
afgørelse lægge vægt på, at der er tale om brud på et såkaldt
”blødt krav” (solvensbehovet/solvenskravet) og ikke brud på
de såkaldte ”hårde kapitalkrav” (kapitalkravene i artikel 92,
stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i CRR).
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal se-
nest 3. juni 2015 offentliggøre retningslinjer, som nærmere
specificerer, hvilke omstændigheder der kan medføre, at en
virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende samt
om samarbejdet mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabili-
tet i den forbindelse. Finanstilsynet vil i sin afgørelse af,
hvorvidt et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæg-
lerselskab I er nødlidende eller forventelig nødlidende, følge
disse retningslinjer.
Hvis ledelsen i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
fondsmæglerselskab I vurderer, at virksomheden er nødli-
dende eller forventelig nødlidende, skal ledelsen meddele
Finanstilsynet dette. Denne pligt vurderes at være omfattet
af § 75 i lov om finansiel virksomhed.
Et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I vil f.eks. i henhold til stk. 1, nr. 1, anses for nødliden-
de, hvis virksomhedens aktiver er mindre end passiverne, el-
ler hvis virksomheden ikke overholder kapitalkravene i arti-
kel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i CRR og ikke har
tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist og Finanstilsynet derfor skal inddrage
tilladelsen i medfør af § 225, stk. 1.
Finanstilsynet kan i medfør af § 225, stk. 5, fastsætte en
frist til opfyldelse af kravene nævnt i stk. 1, herunder også
krav om opfyldelse af et individuelt fastsat tillæg til kapital-
grundlagskravet i henhold til § 124, stk. 3. Denne frist vil
blive fastsat under hensyntagen til mulighederne for en hen-
sigtsmæssig restrukturering eller afvikling.
Forslaget til § 224, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed
giver Finanstilsynet hjemmel til at inddrage tilladelsen til at
drive pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I ved manglende opfyldelse af likviditetskravene. Hen-
visningen til § 224, stk. 6, i den foreslåede § 224 a, stk. 1,
nr. 2, betyder, at Finanstilsynet kan anse et pengeinstitut, re-
alkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I for nødlidende el-
ler forventelig nødlidende, såfremt virksomheden ikke op-
fylder likviditetskravene i CRR eller lov om finansiel virk-
somhed.
Det er en forudsætning for, at Finanstilsynet efter høring
af Finansiel Stabilitet kan vurderer at virksomheden er nød-
lidende eller forventelig nødlidende, at virksomheden ikke
kan, eller at der er objektive elementer til støtte for en kon-
statering af, at virksomheden i nær fremtid ikke vil være i
stand til, at indfri sin gæld eller sine andre forpligtelser ef-
terhånden som de forfalder.
Såfremt en virksomhed grundet sin størrelse, kompleksitet
eller afsmittende effekt på den samlede finansielle stabilitet
kræver ekstraordinær offentlig finansiel støtte fra staten, vil
virksomheden være at betragte som nødlidende eller forven-
telig nødlidende, jf. stk. 1, nr. 3.
Dog undtages særlige former for støtte i tilfælde, hvor
økonomien er alvorligt forstyrret, og Folketinget beslutter at
vedtage nationale regler om ekstraordinær offentlig finansiel
støtte fra staten. En sådan støtte, som ydes med henblik på at
afhjælpe forstyrrelsen i landets økonomi og bevare den fi-
nansielle stabilitet, må alene tage form af; i) en statsgaranti
til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af
centralbankerne i henhold til centralbankernes vilkår, ii) en
statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser, eller iii) en til-
førsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til
priser og på betingelser, der ikke giver virksomheden en
konkurrencefordel.
Det er en betingelse, at virksomheden er solvent og der-
med ikke står i en situation, hvor dens aktiver er – eller der
er objektive faktorer til støtte for en konstatering af, at virk-
somhedens aktiver i nær fremtid vil være – mindre end dens
passiver, eller hvor virksomhed er – eller der er objektive
faktorer til støtte for en konstatering af, at virksomheden i
nær fremtid vil være – ude af stand til at indfri sin gæld eller
sine andre forpligtelser, efterhånden som den eller de forfal-
der.
Garantitiltagene eller tilsvarende tiltag som nævnt ovenfor
skal være betinget af endelig godkendelse i henhold til stats-
støttereglerne. Tiltag skal have midlertidig karakter og stå i
et rimeligt forhold til følgerne af den alvorlige forstyrrelse.
Tiltagene må ikke anvendes til at udligne tab, som virksom-
heden har lidt eller sandsynligvis vil lide i nær fremtid.
Gennemførelsen af en foranstaltning vedrørende tilførsel
af kapital er begrænset til nødvendige tilførsler til håndte-
ring af kapitalmangel, der er fastslået i de nationale stress-
test, eller i de stresstest der gennemføres på EU-plan, eller
61
inden for rammerne af den Fælles Tilsynsmekanisme
(FTM), gennemgangen af aktivernes kvalitet eller tilsvaren-
de aktiviteter, som ECB, EBA eller de nationale myndighe-
der gennemfører, og som, hvis det er relevant, er bekræftet
af Finanstilsynet.
Da lovforslaget bl.a. har til formål at beskytte skatteyder-
nes midler ved afvikling af en virksomhed, indeholder for-
slaget ikke en materiel hjemmel til gennemførsel af sådanne
ekstraordinære offentlige tiltag. Lovforslaget angiver alene,
at såfremt Folketinget skulle vælge at vedtage ekstraordinæ-
re offentlige tiltag til håndtering af en alvorlig forstyrrelse af
økonomien, er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der
skal iværksættes afviklingstiltag over for det enkelte institut.
Forslagets stk. 2 gennemfører artikel 59, stk. 6. Af forsla-
get fremgår, at en koncern anses for at være nødlidende eller
forventelig nødlidende, når koncernen på konsolideret ni-
veau befinder sig i en af situationerne nævnt i stk. 1, herun-
der f.eks. hvis koncernen overtræder, eller der er objektive
faktorer til støtte for en konstatering af, at koncernen i nær
fremtid vil overtræde de konsoliderede kapitalkrav i lov om
finansiel virksomhed kapitel 12.
Ved vurderingen af, om en finansiel holdingvirksomhed er
nødlidende eller forventelig nødlidende, kan der ses bort fra
koncerninterne kapitaloverførsler eller overførsler mellem
enheder, herunder udøvelsen af nedskrivnings- eller konver-
teringsbeføjelser.
Det følger af forslagets stk. 3, at Finanstilsynet foretager
en høring af Finansiel Stabilitet, før Finanstilsynet træffer
afgørelse om, at en virksomhed er nødlidende eller forvente-
lig nødlidende. Finansiel Stabilitets vurdering af virksomhe-
den vil være uafhængig af SREP processen, men hovedsage-
lig basere sig på oplysninger udleveret af Finanstilsynet.
Vurderingen skal være baseret på objektive faktorer, som in-
dikerer, at virksomheden kan være nødlidende eller forven-
telig nødlidende.
Til nr. 21 (§ 226, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til § 226, stk. 1, er en konsekvens af ændringen
af § 224. Fremadrettet omfatter § 226 også de situationer,
hvor Finanstilsynet inddrager et pengeinstituts eller et real-
kreditinstituts tilladelse på baggrund af manglende likvidi-
tet.
Til nr. 22 (§ 242 i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til ændring af § 242 i lov om finansiel virksom-
hed gennemfører artikel 117 i BRRD. Efter artikel 117 bli-
ver investeringsselskaber omfattet af direktiv 2001/24/EF
om sanering og likvidation af kreditinstitutter. Den foreslåe-
de ændring er en konsekvens af denne tilføjelse og medfører
fondsmæglerselskaber I også bliver omfattet af § 242 i lov
om finansiel virksomhed.
I § 242 i lov om finansiel virksomhed er der hjemmel til,
at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler med
henblik på opfyldelse af direktiv 2001/24/EF om sanering
og likvidation af kreditinstitutter. Bestemmelsen finder an-
vendelse for kreditinstitutter, der er omfattet af direktiv
2001/24/EF og forsikringsselskaber, der er omfattet af direk-
tiv 2001/17/EF. I medfør af bestemmelsen er udstedt be-
kendtgørelse nr. 674 af 24. juni 2004 om lovvalg m.v. ved
penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elektroni-
ske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløs-
ning eller konkurs, samt bekendtgørelse nr. 792 af 16. au-
gust 2005 om lovvalg m.v. ved forsikringsselskabers beta-
lingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller kon-
kurs.
Til nr. 23 (kapitel 15 a i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget indsættes et nyt kapitel 15 a i lov om finan-
siel virksomhed. Kapitlet indeholder en række tiltag, som
Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut eller et fondsmæglerselskab I at foretage, hvis virksom-
heden overtræder eller inden for nær fremtid forventes at
overtræde kravene i loven, regler udstedt i medfør af loven,
der gennemfører CRD IV, regler udstedt i medfør af CRR,
afsnit II i MiFiD, samt konkrete bestemmelser i MiFIR.
De foreslåede tiltag supplerer de tilsynsbeføjelser, som er
givet til Finanstilsynet i lov om finansiel virksomhed, i reg-
ler udstedt i medfør af loven samt i CRR. Det følger af
BRRD artikel 27, stk. 1, at de tiltag, som gennemføres, ikke
berører de tiltag, der er gennemført som følge af artikel 104
i CRD IV. Tiltagene i medfør af kapitel 15 a skal således ik-
ke erstatte de gældende bestemmelser om Finanstilsynets
indgriben over for virksomheder i økonomiske problemer
men supplerer disse.
Finanstilsynets tilsyn tager i dag udgangspunkt i en risiko-
baseret tilgang, hvor den tilsynsmæssige indsats står i for-
hold til de potentielle risici og skadevirkninger, der vurderes
at være i tilknytning til den enkelte virksomhed. Forværres
en virksomheds finansielle situation, vil Finanstilsynet i det
omfang, det vurderes nødvendigt intensivere tilsynet med
den pågældende virksomhed eller iværksætte tiltag, der for-
hindrer en forværring af situationen.
Hvis Finanstilsynet vurderer, at betingelserne for tidlig
indgriben efter det foreslåede kapitel 15 a er opfyldt, vil det-
te også efter en konkret vurdering kunne medføre, at over-
vågningen og tilsynet med virksomheden intensiveres yder-
ligere.
Såfremt virksomheden ikke opfylder de nævnte krav, her-
under navnlig kapital og likviditetskrav, vil Finanstilsynet
naturligvis også kunne anvende de mere indgribende befø-
jelser, såfremt det vurderes, at virksomheden er nødlidende,
og at den dermed skal afvikles, hvis der ikke kan findes an-
dre løsninger.
§ 243 a
Forslaget til § 243 a gennemfører artikel 27, stk. 1 og 3, i
BRRD.
Af forslaget til § 243 a, stk. 1, fremgår, hvilke betingelser,
der skal være opfyldt, før Finanstilsynet kan påbyde tiltag
omfattet af § 243 a, stk. 2 og 3. Beføjelserne kan anvendes,
hvis virksomheden ikke opfylder eller inden for nær fremtid
forventes at kunne opfylde de i bestemmelsen nævnte krav.
62
De nye beføjelser er indgribende, da formålet er at kunne
gribe tidligere ind med henblik på at sikre virksomhedens
levedygtighed fremadrettet. Dette betyder også, at de nye
beføjelser kun vil finde anvendelse, når der er tale om alvor-
lige overtrædelser eller forventede overtrædelser af lovgiv-
ningen, og Finanstilsynet vurderer, at en eller flere af befø-
jelserne vil kunne rette op på forholdet.
I tilfælde hvor virksomheden fortsat opfylder de nævnte
krav til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet i
sin vurdering af, om virksomheden ikke i nær fremtid for-
ventes at kunne opfylde kravene, lægge vægt på, om virk-
somhedens finansielle situation er i hastig forværring, eller
om der er sket en betydelig forværring af virksomhedens fi-
nansielle situation. Finanstilsynet vil i den forbindelse tage
højde for EBA´s retningslinjer, hvoraf fremgår, at en række
indikatorer vil indgå i vurderingen heraf. Disse indikatorer
vil være en del af Finanstilsynets løbende overvågning af
virksomhederne og dermed indgå som en del af den almin-
delige tilsynsvirksomhed. Indikatorerne vil tage udgangs-
punkt i den tilsynskontrol og vurderingsproces, som foreta-
ges af Finanstilsynet efter gennemførelsen af artikel 97 i
CRD IV. Dog vil forværringer og anormaliteter i den løben-
de overvågning eller indtrædelse af ekstraordinære begiven-
heder ligeledes kunne medføre, at Finanstilsynet påbyder en
virksomhed at foretage et eller flere tiltag.
Indikatorerne er ment som vejledning, og Finanstilsynet
vil derfor ikke være bundet af disse. Finanstilsynet vil derfor
i helt særlige tilfælde kunne anvende beføjelserne i §§ 243
a-243 c, selvom en virksomhed ikke har brudt en indikator,
hvis Finanstilsynet finder, at der er et behov for at gribe tid-
ligt ind. Det er ikke hensigten, at der skal opstilles kvantita-
tive indikatorer, som automatisk medfører tidlig indgriben,
og som dermed kan opfattes som nye kapital- eller likvidi-
tetskrav. Tidlig indgriben vil bero på en konkret tilsynsmæs-
sig vurdering af situationen i den enkelte virksomhed.
Brydes en indikator vil det ikke automatisk medføre, at Fi-
nanstilsynet anvender beføjelserne i bestemmelserne §§ 243
a-243 c til at gribe tidligt ind. Er årsagen til bruddet ukendt,
skal Finanstilsynet foretage yderligere undersøgelser for at
klarlægge årsagen og herefter træffe beslutning om, hvorvidt
der skal ske tidlig indgriben. Ved vurderingen af om der
skal ske tidlig indgriben, skal Finanstilsynet tage hensyn til,
hvor presserende den konkrete situation er, samt bruddets
alvor sammenlignet med virksomhedens overordnede finan-
sielle situation.
En betingelse for tidlig indgriben er, at det er overvejende
sandsynligt, at virksomheden overtræder kravene inden for
nær fremtid, jf. stk. 1. Ved inden for en nær fremtid forstås
en tidshorisont, hvor en forventet overtrædelse af kravene i
loven m.v. med en rimelig grad af sandsynlighed kan forud-
ses. Det vil være en konkret vurdering af den forventede
overtrædelse og dennes karakter, som afgør, om den forven-
tede overtrædelse kan siges at ligge inden for nær fremtid.
Inden for nær fremtid vil således både kunne være mere el-
ler mindre end 12 måneder, men det vil forventeligt ligge
deromkring.
BRRD skelner mellem en finansiel situation i hastig for-
værring og en betydelig forværring af virksomhedens finan-
sielle situation. Såfremt en virksomheds finansielle situation
er i hastig forværring, kan de mindre indgribende beføjelser
anvendes, herunder for eksempel iværksættelse af genopret-
ningsplanen eller forhandling om omstrukturering af virk-
somhedens gæld. En hastig forværring kan bl.a. være en for-
værret likviditetssituation, stigende gearingsgrad, mislig-
holdte lån, koncentration af engagementer, forværrede kapi-
talforhold m.v., vurderet på baggrund af en række indikato-
rer, herunder virksomhedens kapitalkrav plus 1,5 procent-
point. En større stigning i en virksomheds nedskrivninger el-
ler en stor eksponering mod en bestemt branche, som anses
for særlig risikabel, vil også kunne være eksempler på, hvor-
når der er tale om en hastig forværring. Det vil være en
konkret vurdering, hvorvidt dette er tilfældet. Det er afgø-
rende, at der er tale om en vis forværring. En mindre stig-
ning i en virksomheds gearingsgrad vil således som ud-
gangspunkt ikke medføre, at der er tale om en hastig forvær-
ring, men kan gøre det, hvis andre forhold taler herfor. Op-
listningen er ikke udtømmende.
De nye tidlig indgriben-beføjelser skal ses i sammenhæng
med kravet om, at virksomheden skal udarbejde en genop-
retningsplan, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10 og 11. Pla-
nen er ledelsesværktøjet og det helt overordnede formål er,
at virksomheden selv skal skride til handling. De nye tidlig
indgriben-beføjelser skal udelukkende finde anvendelse, så-
fremt virksomhedens egne tiltag ikke virker, eller hvis de ik-
ke når at blive iværksat.
Hvis der er tale om en betydelig forværring af den finan-
sielle situation, kan Finanstilsynet benytte de mere indgri-
bende beføjelser som eksempelvis at pålægge den samlede
ledelse at nedlægge sit hverv eller at indsætte en midlertidig
administrator. Er der tale om en betydelig forværring af
virksomhedens finansielle situation, afskærer det ikke Fi-
nanstilsynet fra at benytte en af de mindre indgribende til-
tag, hvis dette vurderes i tilstrækkelig grad at kunne medfø-
re, at virksomhedens finansielle situation genoprettes.
Den foreslåede § 243 a, stk. 1, fremrykker i overensstem-
melse med BRRD, tidspunktet for, hvornår Finanstilsynet
kan gribe ind i forhold til den gældende § 344 b, som blev
indført med CRD IV. Det fremgår af de specielle bemærk-
ninger til § 344 b (L 133 fra 2013/2014), at anvendelsesom-
rådet for bestemmelsen er sager, som ikke vil være omfattet
af § 350. Det fremgår samtidig af BRRD, at de nye beføjel-
ser supplerer de allerede gældende beføjelser.
§ 350 omfatter Finanstilsynets mulighed for at påbyde den
finansielle virksomhed at foretage nødvendige tiltag, hvis
virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at
indskyderes eller investorers interesser er i fare, eller der er
en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden vil miste sin
tilladelse. Det følger af de specielle bemærkninger til § 350
(L 175 fra 2009/2010), at Finanstilsynet kan give virksom-
heden påbud om at foretage de nødvendige tiltag, hvis Fi-
nanstilsynet vurderer, at der er en ikke ubetydelig risiko for,
at virksomheden inden for 2-3 år ikke vil kunne opfylde ka-
pitalkravene.
63
Bestemmelserne i forslagets kapitel 15 a, supplerer såle-
des både §§ 344 b og 350, da bestemmelserne har et bredere
anvendelsesområde og giver mulighed for mere indgribende
tiltag. Beføjelserne vil således kunne anvendes, selvom virk-
somheden forventes at kunne opretholde kapitalgrundlags-
kravene, og selvom en forventet overtrædelse af kravene i
loven m.v. ligger længere ude i fremtiden end 12 måneder.
Ligesom §§ 344 b og 350, bidrager bestemmelsen til, at der
opnås tid og manøvrerum til, at virksomheden kan gennem-
føre de fornødne tiltag, inden den overtræder reglerne.
Anvendelse af beføjelserne i kapitel 15 a vil forventeligt
blive påbegyndt på et tidspunkt, som ligger efter, at virk-
somheden er påbegyndt genopretning i henhold til sin udar-
bejdede genopretningsplan, og senest ved et brud på virk-
somhedens individuelle solvensbehov. Det er en forudsæt-
ning, at virksomheden påbegynder genopretning på et tidli-
gere tidspunkt end ved brud på det individuelle solvensbe-
hov. Såfremt virksomheden ikke påbegynder genopretning i
henhold til sin genopretningsplan, eller genopretningen først
påbegyndes ved brud på det individuelle solvensbehov, vil
Finanstilsynet stadig kunne anvende beføjelserne i forslagets
kapitel 15 a, når betingelserne herfor er opfyldt.
Opfylder en virksomhed ikke sit kombinerede kapitalbuf-
ferkrav i henhold til lov om finansiel virksomhed, som gen-
nemfører CRD IV, vil det som udgangspunkt ikke medføre
påbud i henhold til bestemmelserne i kapitel 15 a, men det
kan det gøre under hensyntagen til sagens karakter. Anven-
delsen af beføjelserne i kapitel 15 a ved brud på det kombi-
nerede kapitalbufferkrav kan anvendes uafhængigt af de
krav og betingelser, som stilles til virksomheden som følge
af CRR, når kravet brydes.
Når Finanstilsynet har vurderet, at betingelserne for an-
vendelse af beføjelserne er opfyldt, skal Finanstilsynet vur-
dere, hvilke beføjelser, der er mest egnede til at forbedre
virksomhedens situation. Vurderingen er underlagt et pro-
portionalitetsprincip. Det betyder, at jo mere usikker en
virksomheds finansielle situation bliver, og jo nærmere virk-
somheden er på at miste sin tilladelse, jo mere indgribende
beføjelser vil Finanstilsynet kunne tage i brug.
Finanstilsynet vil kunne benytte beføjelserne i kapitel 15
a, mens virksomheden fortsat opfylder sit individuelle sol-
vensbehov, da det vil være på dette stadie, beføjelserne vil
have størst mulighed for at medvirke til en sådan bedring i
virksomhedens finansielle situation, at virksomheden ikke
længere opfylder betingelserne i § 243 a, stk. 1. Der vil være
mulighed for at benytte sig af såvel én som flere beføjelser
inden for tidlig indgriben i forhold til en virksomhed.
Beføjelserne kan endvidere tænkes anvendt, mens virk-
somheden fortsat opfylder likviditetskravene, men hvor der
er en hastig eller betydelig forværring af virksomhedens li-
kviditetssituation. Beføjelserne vil også kunne anvendes, når
virksomheden ikke længere opfylder likviditetskravene, hvis
Finanstilsynet vurderer, at situationen inden for den af Fi-
nanstilsynet fastsatte frist, kan forbedres så meget, at virk-
somheden igen opfylder likviditetskravene.
Når Finanstilsynet meddeler en virksomhed et påbud efter
den foreslåede § 243 a, stk. 2, vil der samtidig blive fastsat
en frist, jf. stk. 2. Denne frist kan forlænges. Fristen skal væ-
re passende og Finanstilsynet vil ved fastsættelsen eller for-
længelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og de
konkrete omstændigheder, herunder de tiltag som virksom-
heden skal iværksætte. Ved vurderingen af om en frist skal
forlænges, kan Finanstilsynet lægge vægt på, om virksom-
heden effektivt har bestræbt sig på at imødekomme påbud-
det inden fristens udløb. Fristen skal ligeledes gives med
henblik på at gøre det muligt for Finanstilsynet at evaluere
foranstaltningens effektivitet.
Finanstilsynet skal underrette Finansiel Stabilitet, når en
virksomhed opfylder betingelserne i § 243 a, stk. 1. Under-
retningen skal ske hurtigst muligt efter, at konstateringen er
foretaget.
Af forslaget til § 243 a, stk. 2, fremgår, hvilke tiltag Fi-
nanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, når virksomheden opfylder
betingelserne i stk. 1.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, nr. 1, som gennemfører
artikel 27, stk. 1, litra a, i BRRD, at Finanstilsynet kan påby-
de en virksomhed at iværksætte eller opdatere sin genopret-
ningsplan. Genopretningsplaner skal fremadrettet udarbej-
des og vedligeholdes i overensstemmelse med de foreslåede
§§ 71 a og 71 b. Det forventes som udgangspunkt, at virk-
somheden selv har iværksat sin genopretningsplan, inden Fi-
nanstilsynet griber tidligt ind efter den foreslåede § 243 a.
Imidlertid kan der være tilfælde, hvor dette ikke er sket, ek-
sempelvis på grund af en pludselig forværring af virksomhe-
dens kapital eller likviditetssituation, eller hvor virksomhe-
den har valgt ikke at iværksætte genopretningsplanen. Fi-
nanstilsynet kan påbyde virksomheden at iværksætte særlige
dele af sin genopretningsplan, hvis det vurderes, at dette vil
være tilstrækkeligt til at adressere virksomhedens konkrete
udfordringer.
Ifølge den forslåede § 71 a, stk. 1, skal virksomheden ved-
ligeholde sin genopretningsplan. Genopretningsplanen skal
opdateres mindst en gang om året eller efter en betydelig
ændring af eksempelvis den organisatoriske struktur eller
virksomhedens økonomiske situation, hvis ændringen ek-
sempelvis kan få væsentlige konsekvenser for genopret-
ningsplanen, eller situationen blot nødvendiggør en ændring
af planen. Finanstilsynet kan efter forslaget til nr. 1 påbyde
virksomheden at opdatere genopretningsplanen, hvis de om-
stændigheder, der førte til tidlig indgriben, afviger fra anta-
gelserne i den gældende genopretningsplan. Finanstilsynet
kan ligeledes påbyde virksomheden at iværksætte en eller
flere af ordningerne eller tiltagene, der er beskrevet i den
opdaterede genopretningsplan inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist.
Af forslaget til stk. 2, nr. 2, som gennemfører artikel 27,
stk. 1, litra b, fremgår, at Finanstilsynet kan påbyde virk-
somheden at udarbejde en handlingsplan. Det vil bl.a. inde-
bære, at ledelsen i virksomheden skal undersøge den kon-
krete situation og identificere de problemer og udfordringer,
som virksomheden står over for. På baggrund heraf skal le-
64
delsen udarbejde en handlingsplan, som skal indeholde de
tiltag, som virksomheden skal foretage for at afhjælpe og
overkomme de identificerede problemer og udfordringer.
Handlingsplanen skal indeholde en oversigt over den tids-
mæssige iværksættelse af tiltagene. Handlingsplanen skal
indsendes til Finanstilsynet, som fastsætter en frist for ind-
sendelsen. Påbud om at udarbejde en handlingsplan, kan ek-
sempelvis være relevant, hvis virksomhedens genopret-
ningsplan er underlagt forenklede forpligtelser, jf. artikel 4 i
BRRD.
Af forslaget til stk. 2, nr. 3, der gennemfører dele af arti-
kel 27, stk. 1, litra c, i BRRD, følger, at Finanstilsynet kan
påbyde virksomheden at indkalde virksomhedens øverste
myndighed. Indkaldelsen skal ske i overensstemmelse med
virksomhedens vedtægt, lov om finansiel virksomhed og
selskabslovgivningen.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, nr. 4, der gennemfører
BRRD artikel 27, stk. 1, litra d, at Finanstilsynet kan påbyde
et eller flere medlemmer af virksomhedens bestyrelse eller
direktion at nedlægge hvervet. Anvendelsen af nr. 4 vil ske
efter en vurdering i overensstemmelse med den gældende §§
64 eller 351, der præciserer kravene til det enkelte ledelses-
medlems kompetencer. For en nærmere beskrivelse af kra-
vene henvises til de specielle bemærkninger til § 64, som
fremgår af L 119 fra 2013/2014. Den foreslåede bestemmel-
ses anvendelsesområde, er i modsætning til den gældende §
64, begrænset til de situationer, hvor betingelserne for Fi-
nanstilsynets tidlige indgriben er opfyldt.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, nr. 5, som gennemfører
BRRD artikel 27, stk. 1, litra e, at Finanstilsynet kan påbyde
en virksomhed at udarbejde en plan for forhandlinger om
omstrukturering af virksomhedens gæld med alle eller nogle
af dets kreditorer. Planen skal indeholde en oversigt over
den gæld, som virksomheden påtænker at indlede forhand-
linger om, herunder de nærmere betingelser for gælden og
en tidshorisont for gennemførslen af omstruktureringen. Pla-
nen skal som udgangspunkt være i overensstemmelse med
virksomhedens genopretningsplan, men kan, hvis genopret-
ningsplanen ikke er opdateret, eksempelvis på grund af en
pludselig forværring af virksomhedens økonomiske situati-
on, eller hvis genopretningsplanen er underlagt forenklede
forpligtelser, jf. artikel 4 i BRRD, afvige eller gå ud over
denne.
Forslaget til stk. 2, nr. 6 gennemfører artikel 27, stk. 1, li-
tra f, i BRRD. Ifølge bestemmelsen kan Finanstilsynet påby-
de virksomheden at foretage ændringer i sin forretningsstra-
tegi. Dette kan eksempelvis være relevant, hvis det vurderes,
at virksomhedens forretningsstrategi er for aggressiv, og
dette er årsagen til virksomhedens overtrædelse eller forven-
tede overtrædelse af kravene i lov om finansiel virksomhed
eller regler udstedt i medfør af loven, der gennemfører CRD
IV eller CRR. En vurdering af virksomhedens forretnings-
strategi supplerer det tilsyn, som Finanstilsynet i dag har
med virksomhedernes forretningsmodel.
Af forslaget til stk. 2, nr. 7, som gennemfører artikel 27,
stk. 1, litra g, i BRRD fremgår, at Finanstilsynet kan påbyde
et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I at foretage ændringer i virksomhedens operationelle
eller retlige struktur. Formålet med foranstaltningen er at
kunne gribe ind over for en virksomhed, hvis operationelle
eller retlige struktur medfører, at virksomheden kan miste
sin tilladelse, eller hvis strukturen hindrer en genopretning
af virksomheden. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis
virksomheden er en del af en koncern, som har en kompleks
juridisk struktur, som hindrer en effektiv genopretning af
virksomheden, eller hvor en større operationel hændelse vil
kunne få en ikke ubetydelig negativ indflydelse på koncer-
nens finansielle situation som helhed i stedet for kun på en-
kelte virksomheder i koncernen.
Ved anvendelsen af påbuddet skal Finanstilsynet tage den
forventede effekt af påbuddet i forhold til virksomhedens fi-
nansielle situation i betragtning. Derudover skal virksomhe-
dens mulighed for at gennemføre ændringerne tillægges
vægt ved fastsættelsen af tidsfristen. Kræver påbuddet ek-
sempelvis ændringer i virksomhedens vedtægt, kan dette ta-
le for, at der fastsættes en længere frist for gennemførslen.
Derudover skal Finanstilsynet tage hensyn til den indvirk-
ning og betydning, ændringen kan få på virksomhedens af-
viklingsplan, jf. forslaget til kapitel 17 i lov om finansiel
virksomhed. Finanstilsynets påbud skal være i overensstem-
melse med lov om finansiel virksomhed og selskabslovgiv-
ningen.
Forslaget til stk. 2, nr. 8 gennemfører artikel 27, stk. 2, i
BRRD. Ifølge bestemmelsen kan Finanstilsynet påbyde et
institut at kontakte potentielle købere med henblik på at for-
berede en afvikling af instituttet. Efter gældende ret har Fi-
nanstilsynet ikke en lignende beføjelse. Finanstilsynet har
dog i konkrete situationer indhentet mandat fra erhvervs- og
vækstministeren til at igangsætte drøftelser med interessere-
de parter. Forslaget giver Finanstilsynet en beføjelse til at
påbyde den virksomhed, som har økonomiske vanskelighe-
der, at indlede drøftelser med relevante parter med henblik
på at finde en prisløsning, hvor virksomheden afvikles ved
fusion eller sammenlægning med en anden virksomhed.
Med forslaget til § 243 a, stk. 3, gennemføres dele af arti-
kel 27, stk. 1, litra c, i BRRD. I bestemmelsens 1. pkt. fore-
slås det at når virksomheden indkalder den øverste myndig-
hed efter et påbud fra Finanstilsynet i henhold til den fore-
slåede § 243 a, stk. 2, nr. 3, er det Finanstilsynet, som fast-
sætter dagsordenen. Finanstilsynet fastsætter dagsordenen
med henblik på, at kapitalejerne overvejer og stemmer om
bestemte forslag. Dette kan eksempelvis være forslag om
kapitaludvidelser, eller andre beslutninger, som kan medvir-
ke til at genoprette virksomhedens finansielle situation.
Det følger endvidere af stk. 3, at Finanstilsynet får kompe-
tence til at indkalde den øverste myndighed, såfremt virk-
somheden ikke efterkommer et påbud herom, jf. stk. 2, nr. 3.
I sådanne tilfælde skal Finanstilsynet også fastsætte dags-
ordenen med henblik på, at kapitalejerne overvejer og stem-
mer om bestemte forslag.
Indkalder virksomheden den øverste myndighed efter et
påbud i henhold til den foreslåede § 243 a, stk. 2, nr. 3, skal
indkaldelsen ske i overensstemmelse med virksomhedens
vedtægter og selskabslovgivningen. Indkalder Finanstilsynet
65
den øverste myndighed, som følge af, at virksomheden ikke
har efterlevet et påbud herom inden for den af Finanstilsynet
fastsatte frist, fraviges selskabsloven §§ 89 og 93.
Uanset om det er virksomheden eller Finanstilsynet, som
indkalder generalforsamlingen, fraviges selskabslovens §§
90 og 91, da det er Finanstilsynet, der fastsætter dagsorde-
nen. Selskabsloven fraviges ikke på andre punkter, da virk-
somheden på tidspunktet for påbuddet ikke er nødlidende,
hvorfor selskabslovgivningens regler og principper som ud-
gangspunkt bør overholdes. I de tilfælde, hvor lov om finan-
siel virksomhed fraviger selskabslovgivningen, finder lov
om finansiel virksomhed anvendelse.
Udgifterne til indkaldelsen af virksomhedens øverste
myndighed og afholdelse af det indkaldte møde afholdes af
pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglersel-
skabet I. Dette er uanset, om det er virksomheden eller Fi-
nanstilsynet, der indkalder virksomhedens øverste myndig-
hed.
§ 243 b
Med forslaget til § 243 b i lov om finansiel virksomhed
gennemføres artikel 28 i BRRD.
Med stk. 1 foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter Fi-
nanstilsynet kan påbyde et pengeinstituts, et realkreditinsti-
tuts eller et fondsmæglerselskab I’s bestyrelse eller direktion
i sin helhed eller enkelte medlemmer heraf at nedlægge
hvervet, hvis virksomhedens finansielle situation betydeligt
forværres, eller hvis der foreligger en eller flere alvorlige
overtrædelser af den finansielle lovgivning.
I modsætning til betingelserne for tidlig indgriben efter §
243 a, stk. 1, kræver § 243 b, stk. 1, at der skal være tale om
en situation, hvor virksomhedens finansielle situation er be-
tydeligt forværret og ikke kun er i hastig forværring. Der
skal således noget mere til, før Finanstilsynet vil kunne an-
vende § 243 b end et påbud efter eksempelvis den foreslåede
§ 243 a, stk. 2, nr. 4. Bestemmelsen vil ikke finde anvendel-
se, hvis det vurderes, at et eller flere af de tiltag, som er opli-
stet i den foreslåede § 243 a, vil være tilstrækkelige til at
genoprette virksomhedens finansielle situation.
Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynet kan påbyde be-
styrelsen eller direktionen i virksomheden helt eller delvist
at nedlægge hvervet, hvis der foreligger en eller flere alvor-
lige overtrædelser af den finansielle lovgivning, og virksom-
hedens finansielle situation er betydeligt forværret. Dette
kunne eksempelvis være en overtrædelse af reglerne om sto-
re eksponeringer jf. artikel 395 i CRR, hvorimod en enkelt
overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 61 c, stk. 2,
ikke vil medføre at den foreslåede § 243 b finder anvendel-
se. Det er afgørende, at der er tale om en eller flere alvorlige
overtrædelser. Finanstilsynet skal ved vurderingen heraf
tage hensyn til overtrædelsens karakter.
Opfyldes betingelserne i § 243 b ikke, vil Finanstilsynet i
stedet kunne anvende den gældende § 64, den foreslåede §
243 a, stk. 2, nr. 4, eller den gældende § 351 til at påbyde, at
et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen
nedlægger sit hverv.
Det følger af stk. 2, at et påbud om, at hele bestyrelsen, di-
rektionen eller enkelte medlemmer heraf nedlægger hvervet,
forudsætter, at de påbud, der er oplistet i § 243 a, ikke er til-
strækkelige til at genoprette virksomhedens finansielle situa-
tion. Finanstilsynet skal således sikre sig, at andre beføjelser
i § 243 a ikke kan afhjælpe virksomhedens finansielle situa-
tion, som skal være betydeligt forværret, før § 243 b kan be-
nyttes. Finanstilsynet skal ved vurderingen af, om § 243 b
skal finde anvendelse tage hensyn til den konkrete situation,
herunder effekten og formålet med foranstaltningen, samt
Finanstilsynets erfaring med den konkrete virksomhed.
Den foreslåede § 243 b supplerer den foreslåede § 243 a,
stk. 2, nr. 4, jf. § 64, da § 243 b indeholder en klar hjemmel
til at påbyde hele bestyrelsen eller direktionen at nedlægge
sit hverv og ikke kun enkelte medlemmer heraf. Det er en
betingelse, at virksomhedens finansielle situation er betyde-
ligt forværret, hvilket ikke er tilfældet i § 243 a, stk. 1, nr. 4,
hvor virksomhedens finansielle situation skal være i hastig
forværring.
Den foreslåede § 243 b supplerer endvidere den gældende
§ 64 og § 351. Den gældende §§ 64 og 351 har dog et brede-
re anvendelsesområde end den foreslåede § 243 b, da §§ 64
og 351 også finder anvendelse i andre situationer, end hvor
virksomhedens finansielle situation er betydeligt forværret
Forslaget til stk. 3 medfører, at når der skal udpeges en ny
direktion eller bestyrelse eller enkelte medlemmer heraf,
skal dette ske i overensstemmelse med gældende regler i bå-
de selskabslovgivningen og den finansielle lovgivning. Et
nyt medlem skal eksempelvis opfylde betingelserne i § 64 i
lov om finansiel virksomhed, ligesom det følger af selska-
bsloven, at det er bestyrelsen, der ansætter direktionen.
§ 243 c
Med den foreslåede § 243 c i lov om finansiel virksomhed
gennemføres artikel 29 i BRRD.
Forslaget til stk. 1 giver Finanstilsynet hjemmel til at på-
byde et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæg-
lerselskab I, at indsætte en eller flere midlertidige admini-
stratorer. Udgifterne til den midlertidige administrator afhol-
des af pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæg-
lerselskabet I. Det er en betingelse for at indsætte en midler-
tidig administrator, at en foranstaltning efter § 243 b, (og
dermed implicit § 243 a da den foreslåede § 243 b forudsæt-
ter, at en foranstaltning efter § 243 a ikke vil være tilstræk-
kelig), ikke vil være tilstrækkelig til at genoprette en betyde-
lig forværring af virksomhedens finansielle situation.
Det er pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds-
mæglerselskabet I, som er kontrahent, idet kontrakten ind-
gås mellem virksomheden og en eller flere midlertidige ad-
ministratorer. Dette medfører, at indsættelsen af en midlerti-
dig administrator i medfør af den foreslåede § 243 c ikke
skal sendes i udbud eller annonceres. Denne model kendes
eksempelvis også fra § 347 b i lov om finansiel virksomhed,
i medfør af hvilken Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en forsikrings-
virksomhed eller en fælles datacentral at lade foretage en
66
uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i virksomheden.
Denne løsningsmodel er at foretrække for virksomheden, da
det både betyder, at Finanstilsynets skærpede tavshedspligt
kan iagttages, og at processen ikke skal forlænges unødigt
som følge af, at opgaven ville skulle sendes i offentligt ud-
bud. Formålet med, at virksomheden er kontrahent, er såle-
des at sikre hurtig og effektiv tilsynsvirksomhed.
Pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglersel-
skabet I indsætter selv den eller de midlertidige administra-
torer i virksomheden. Finanstilsynet skal dog forestå udpeg-
ningen og udvælgelsen for at sikre, at der er tale om en eller
flere personer, som er kompetente, uvildige og uafhængige i
forhold til virksomheden. Det centrale for Finanstilsynets af-
gørelse vil være, om vedkommende har tilknytning til virk-
somheden, eller om der i øvrigt foreligger forhold, hvorefter
der efter Finanstilsynets vurdering kan rejses tvivl om den
pågældendes kompetencer m.v.
Formålet med en midlertidig administrator er at fremme
løsninger til at genoprette virksomhedens finansielle situati-
on. Dette skal ske med de beføjelser, som den midlertidige
administrator får tillagt.
Den foreslåede § 243 c er et nyt værktøj for Finanstilsynet
og kan ikke sidestilles med en administrator efter § 247 a,
som først indsættes på tidspunktet, hvor Finanstilsynet træk-
ker virksomhedens tilladelse.
Indsættelse af en midlertidig administrator er en meget
indgribende foranstaltning og i praksis forventes det, at Fi-
nanstilsynet ikke vil benytte beføjelsen på et tidligere tids-
punkt end ved et brud på en virksomheds individuelle sol-
vensbehov. Dette udelukker dog ikke, at Finanstilsynet kan
beslutte at anvende beføjelsen på et tidligere tidspunkt. Et
brud på det individuelle solvensbehov medfører ikke en
automatisk anvendelse af foranstaltningen. Finanstilsynet
skal ved vurderingen af, om beføjelsen skal finde anvendel-
se tage den konkrete situation, herunder effekten og formå-
let med foranstaltningen i betragtning, samt Finanstilsynets
erfaring med den konkrete virksomhed og indvirkningen på
kapitalejernes rettigheder. Indsættelsen af en midlertidig ad-
ministrator kan komme på tale i de situationer, hvor det ho-
vedsageligt er et ledelsessvigt, som har ført til bruddet på
det individuelle solvensbehov.
Derudover må beføjelsen kun anvendes, hvis de foreslåe-
de tiltag i medfør af §§ 243 a og 243 b ikke vil være til-
strækkelige til at genoprette virksomhedens finansielle situa-
tion. Der skal lægges afgørende vægt på, om mindre indgri-
bende tiltag i den konkrete situation kan have samme eller
tilsvarende effekt som indsættelse af en midlertidig admini-
strator. Indsættelse af en midlertidig administrator forventes
således kun at kunne ske i helt særlige situationer, hvor virk-
somheden er i væsentlige økonomiske problemer, og andre
tiltag ikke vurderes tilstrækkelige til at genoprette den finan-
sielle situation i virksomheden.
Indsættelsen af en midlertidig administrator må ikke unø-
digt berøre kapitalejernes rettigheder i henhold til selskabs-
loven. Eksempelvis må kapitalejernes møde- og stemmeret
på generalforsamlinger, godkendelse af vedtægtsændringer
m.v. ikke i unødigt omfang berøres af, at der indsættes en
midlertidig administrator. Det må dog forventes, at indsæt-
telse af en midlertidig administrator vil ske samtidig med
indførslen af dispositionsbegrænsende påbud efter den gæl-
dende § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvorfor
det må forventes, at kapitalejerne ikke vil få udbyttebetaling,
så længe virksomheden er underlagt dispositionsbegrænsen-
de påbud. Den midlertidige administrator skal i sit arbejde
tage hensyn til sit formål, altså at fremme de løsninger, som
kan genoprette virksomhedens finansielle situation.
Et påbud til en virksomhed om, at der skal indsættes en el-
ler flere midlertidige administratorer, vil altid være en væ-
sentlig og principiel afgørelse, hvorfor en sådan afgørelse
vil skulle træffes af Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345, stk.
7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af stk. 2, at Finanstilsynet kan påbyde en virk-
somhed, at en midlertidig administrator skal træde i den
samlede bestyrelses sted, alternativt påbyde indsættelse af
en administrator til at bistå bestyrelsen. Det følger af BRRD,
at bestemmelsen om den midlertidige administrator er be-
grænset til bestyrelsen og ikke ledelsen som helhed. Finans-
tilsynet skal senest på tidspunktet for udpegningen af en
midlertidig administrator have fastlagt de nærmere rammer
for den midlertidige administrators arbejde i virksomheden.
Et påbud efter stk. 2, nr. 1, medfører, at den midlertidige
administrator træder i bestyrelsens sted. Den midlertidige
administrator vil således fungere som bestyrelse i den på-
gældende periode, hvorfor den finansielle lovgivning og sel-
skabslovens bestemmelser om en virksomheds bestyrelse
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på en mid-
lertidig administrator, som erstatter bestyrelsen, jf. forslaget
til stk. 3.
Dette medfører, at den midlertidige administrator i tilfæl-
de, som er omfattet af stk. 2, nr. 1, skal registreres i Er-
hvervsstyrelsen, da den midlertidige administrator i den giv-
ne periode er tegningsberettiget for virksomheden. For at
sikre, at offentligheden er bekendt hermed, skal et påbud
om, at en midlertidig administrator erstatter bestyrelsen, of-
fentliggøres.
Finanstilsynet skal senest på tidspunktet for påbuddet, jf.
stk. 1, klarlægge om enkelte eller flere beslutninger, der tag-
es af den midlertidige administrator, kræver forudgående
godkendelse fra Finanstilsynet. Dette kunne eksempelvis
være beslutninger af væsentlig betydning for virksomheden,
herunder salg af ikke uvæsentlige dele af forretningen. Fi-
nanstilsynet skal foretage en konkret vurdering af hvilke be-
slutninger, der kræver forudgående godkendelse. En beslut-
ning fra den midlertidige administrator om at indkalde virk-
somhedens øverste myndighed kræver altid Finanstilsynets
forudgående godkendelse.
Finanstilsynet kan ændre de fastlagte rammer for den mid-
lertidige administrator, hvis dette skønnes nødvendigt. Dette
vil kunne være tilfældet, såfremt udviklingen i virksomhe-
dens finansielle situation ændres i en sådan grad, at den
midlertidige administrators eksisterende rammer ikke læn-
gere vil bidrage til bibeholdelsen eller genopretningen af
67
virksomhedens finansielle situation. En ændring af ramme-
rne for den midlertidige administrator kan ske som følge af
både en negativ og positiv udvikling i virksomhedens finan-
sielle situation. Ændringen af rammerne for den midlertidige
administrator er gældende fra det tidspunkt, hvor den mid-
lertidige administrator og virksomheden orienteres herom.
Med forslaget til stk. 2, nr. 2, følger, at Finanstilsynet kan
beslutte, at den midlertidige administrator skal bistå besty-
relsen i dens arbejde. Et påbud efter nr. 2 medfører således,
at den midlertidige administrators rolle bliver mere konsu-
lentlignende, idet vedkommendes rolle udelukkende vil gå
på at hjælpe og være en sparringspartner for bestyrelsen.
Den midlertidige administrator får således ikke tildelt nogle
af bestyrelsens beføjelser i henhold til selskabslovgivningen
eller lov om finansiel virksomhed.
Da den midlertidige administrator ikke får tildelt hverken
beføjelser eller repræsentationsret for virksomheden, skal et
påbud efter stk. 3 ikke registreres hos Erhvervsstyrelsen og
ej heller offentliggøres af Finanstilsynet.
Finanstilsynet skal fastlægge klare rammer for den midler-
tidige administrators opgaver, pligter og beføjelser, herunder
på hvilke områder den midlertidige administrator skal kon-
sultere bestyrelsen, jf. stk. 5.
Fastlæggelsen af den midlertidige administrators opgaver
skal ske senest på tidspunktet for påbuddet, jf. stk. 1. Opga-
verne kan for eksempel omfatte en vurdering af virksomhe-
dens finansielle situation, administration af virksomhedens
forretningsaktiviteter eller dele heraf. Den midlertidige ad-
ministrators opgaver skal fastlægges med henblik på at be-
vare eller genoprette virksomhedens finansielle situation. På
samme måde skal eventuelle begrænsninger i den midlerti-
dige administrators opgaver også fastlægges.
Virksomheden skal tage hensyn til den midlertidige admi-
nistrators råd og vejledning i deres endelige beslutninger.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet i forbindelse
med opgørelsen af virksomhedens individuelle solvensbe-
hov, frasalg af porteføljer og forretningsområder m.v.
Finder Finanstilsynet, at bestyrelsen ikke tager tilstrække-
ligt hensyn til den midlertidige administrators råd og vejled-
ning, kan Finanstilsynet vælge at ændre påbuddet efter stk.
2, nr. 2 til et påbud efter stk. 2, nr. 1. Derudover kan Finans-
tilsynet ændre de fastlagte rammer for den midlertidige ad-
ministrator, hvis dette skønnes nødvendigt, for eksempel i
tilfælde af, at udviklingen i virksomhedens finansielle situa-
tion ændres i en sådan grad, at den midlertidige administra-
tors eksisterende rammer ikke længere vil bidrage til bibe-
holdelsen eller genopretningen af virksomhedens finansielle
situation.
En ændring af rammerne for den midlertidige administra-
tor kan både ske som følge af en negativ og en positiv ud-
vikling i virksomhedens finansielle situation. Ændringen af
rammerne for den midlertidige administrator er gældende
fra det tidspunkt, hvor den midlertidige administrator og
virksomheden orienteres herom.
Forslaget til stk. 3 medfører, at i de tilfælde, hvor den mid-
lertidige administrator efter stk. 2, nr. 1, erstatter bestyrel-
sen, finder den finansielle lovgivning og selskabslovens be-
stemmelser om en virksomheds bestyrelse anvendelse på
den midlertidige administrator. De fornødne tilpasninger in-
debærer eksempelvis, at selskabslovens § 111, stk. 2, hvor-
efter bestyrelsen i et aktieselskab skal bestå af mindst 3 per-
soner tilpasses, således at den midlertidige administrator ale-
ne udgør bestyrelsen, ligesom selskabslovens § 135, stk. 1,
hvorefter medlemmer af bestyrelsen repræsenterer selskabet
udadtil tilpasses, således at denne rettighed tilkommer den
midlertidige administrator. Bestemmelsen ligner selskabslo-
vens § 219, stk. 1 om likvidatorer. Bestemmelsen har til for-
mål, at den midlertidige administrator får tildelt de nødven-
dige beføjelser til at udføre sin opgave.
Det foreslåede stk. 4 har til formål at sikre, at allerede fra
tidspunktet for registreringen af en midlertidig administra-
tor, der træder i den samlede bestyrelses sted, besidder den
midlertidige administrator de nødvendige beføjelser til at
tegne virksomheden. Samtidig med registreringen af den
midlertidige administrator fratræder hele den siddende be-
styrelse. Ved registreringen menes tidspunktet for den mid-
lertidige administrators registrering i Erhvervsstyrelsen. Re-
gistreringstidspunktet er valgt for at sikre, at offentligheden
også har kendskab til den ændrede ledelsessituation i virk-
somheden, da den midlertidige administrator kan tegne og
repræsentere virksomheden udadtil.
Med det foreslåede stk. 5 følger det, at Finanstilsynet se-
nest på tidspunktet for påbuddet skal have fastlagt de nær-
mere rammer for den midlertidige administrators arbejde.
Arbejdet vil afhænge af, om der er tale om, at den midlerti-
dige administrator skal erstatte bestyrelsen eller skal bistå
bestyrelsen i sit arbejde, hvorfor der henvises til bemærknin-
gerne til stk. 2.
Senest på tidspunktet for påbuddet skal Finanstilsynet ha-
ve klarlagt om enkelte eller flere beslutninger, der tages af
den midlertidige administrator, kræver forudgående godken-
delse fra Finanstilsynet. Dette kunne eksempelvis være be-
slutninger af væsentlig betydning for virksomheden, herun-
der salg af ikke uvæsentlige dele af forretningen. Finanstil-
synet skal foretage en konkret vurdering af, hvilke beslut-
ninger der kræver forudgående godkendelse. En beslutning
fra den midlertidige administrator om at indkalde virksom-
hedens øverste myndighed kræver altid Finanstilsynets for-
udgående godkendelse.
Finanstilsynet kan derudover beslutte, at den midlertidige
administrator udarbejder og indsender rapporter. Rapporte-
ringen kan omhandle virksomhedens finansielle situation og
udviklingen heraf, samt de beføjelser og tiltag, som den
midlertidige administrator har benyttet. Finanstilsynet kan
beslutte, at der skal ske en løbende rapportering, eller hvis
dette vurderes tilstrækkeligt, at der foretages en afrapporte-
ring på tidspunktet for den midlertidige administrators op-
hør. Finanstilsynet fastsætter intervallet for afrapporterin-
gen. Finanstilsynet kan beslutte, at der både skal ske løben-
de rapportering og en afsluttende rapportering.
Med stk. 6 foreslås, at en midlertidig administrator som
udgangspunkt ikke kan udpeges for mere end ét år. Indsæt-
telse af en midlertidig administrator må ikke være en perma-
68
nent løsning for en virksomhed under genopretning. Finans-
tilsynet kan i særlige tilfælde forlænge indsættelsen, hvis år-
sagen til og betingelserne for den midlertidige administra-
tors indsættelse stadig er til stede. Der skal være tale om helt
særlige omstændigheder, som begrunder, at den midlertidige
administrator stadig er nødvendig, og at anvendelsen af an-
dre og mindre indgribende tiltag ikke vil være tilstrækkelige
til at genoprette virksomhedens finansielle situation. Derud-
over skal virksomheden fortsat være i en betydelig forværret
finansiel situation. Det er Finanstilsynet, som vurderer,
hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, og ligeledes be-
grunder beslutningen over for virksomhedens kapitalejere.
Det følger ligeledes af stk. 6, at Finanstilsynet til enhver
tid kan beslutte at afsætte den midlertidige administrator. Fi-
nanstilsynet har enekompetence til at afsætte en midlertidig
administrator. Finanstilsynet kan eksempelvis beslutte at af-
sætte den midlertidige administrator, hvis formålet med ind-
sættelsen ikke længere er til stede. Dette kan for eksempel
være tilfældet, hvis virksomheden bliver nødlidende eller
betingelserne for tidlig indgriben ikke længere er opfyldt.
Finanstilsynet skal anmelde dette til Erhvervsstyrelsen.
Det følger af selskabslovens § 120, at flertallet af bestyrel-
sen skal vælges af virksomhedens øverste myndighed. Den-
ne regel fraviges, når en midlertidig administrator indsættes.
Derfor fremgår det af stk. 6, at den øverste myndighed ikke
kan afsætte en midlertidig administrator ved en senere lejlig-
hed. Den øverste myndighed kan således ikke vælge en ny
bestyrelse og afsætte administratoren. Det er kun Finanstil-
synet, der kan afsætte en midlertidig administrator, hvorfor
også virksomhedens vedtægter fraviges for så vidt angår
valg af medlemmer til bestyrelsen. Det samme gør sig gæl-
dende for sparekasser, hvorfor forslaget til stk. 6 ligeledes
fraviger § 82 i lov om finansiel virksomhed.
Med fravigelsen af § 121, stk. 1, i selskabsloven stk. 6,
sidste pkt., sikres det, at den midlertidige administrator ikke
kan fratræde som midlertidig administrator uden varsel. En
midlertidig administrator kan vælge at fratræde, men Fi-
nanstilsynet skal have varsel herom senest 2 måneder inden
den midlertidige administrator påtænker at fratræde.
Af forslaget til stk. 7 fremgår, at Finanstilsynet skal sikre,
at den midlertidige administrator, som udpeges, er uafhæn-
gig og besidder de nødvendige kompetencer til at varetage
opgaven. Bedømmelsen af disse kriterier skal ske i overens-
stemmelse med de regler og principper, der gælder for andre
ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed, jf. § 64 i lov
om finansiel virksomhed. En midlertidig administrator må
ikke have, eller potentielt have, interessekonflikter med den
pågældende virksomhed, som den midlertidige administrator
udpeges for. En midlertidig administrator kan eksempelvis
anses for at have en interessekonflikt, hvis den midlertidige
administrator ejer kapitalandele i virksomheden, eller der er
indgået en eller flere aftaler imellem pengeinstituttet, real-
kreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I og den midler-
tidige administrator, eller selskaber som den midlertidige
administrator har en væsentlig interesse i. Eksemplerne er
ikke udtømmende.
Af forslaget til stk. 8 fremgår den midlertidige administra-
tors erstatningsansvar. Den midlertidige administrators an-
svar er begrænset i forhold til den gældende selskabslovgiv-
ning, da en midlertidig administrator kun kan ifalde ansvar,
hvis der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Den mid-
lertidige administrator skal ikke betragtes som en de facto
direktør eller en skyggedirektør. Finanstilsynet kan ikke ifal-
de ansvar for den midlertidige administrators handlinger og
undladelser.
Med bestemmelsen til stk. 9 fastslås, at en midlertidig ad-
ministrator, uanset om denne bistår eller erstatter bestyrel-
sen, er underlagt samme tavshedspligt som bestyrelsen i
virksomheden. Dette medfører, at virksomhedens revisorer
m.v. kan give fortrolige oplysninger til den midlertidige ad-
ministrator.
Med forslaget til stk. 10 kan Finanstilsynet fastsætte nær-
mere regler om den midlertidige administrator. Dette vil ske
ved en bekendtgørelse, som vil indeholde nærmere bestem-
melser om rammerne for den midlertidige administrators ar-
bejde, bestemmelser om tegnings- og repræsentationsret,
hvem anmeldelsesforpligtelsen over for Erhvervsstyrelsen
påhviler, samt alle andre nødvendige oplysninger for den
praktiske gennemførsel af beføjelsen. Derudover vil be-
kendtgørelsen indeholde nærmere regler om offentliggørelse
og orientering af kapitalejere.
§ 243 d
Forslaget til § 243 d i lov om finansiel virksomhed gen-
nemfører artikel 68 i BRRD.
Med det foreslåede § 243 d, stk. 1, udelukkes en modpart,
som har indgået en kontrakt med den berørte virksomhed,
fra at påberåbe sig Finanstilsynets påbud efter §§ 243 a-243
c som selvstændig fyldestgørelsesgrund eller som mislighol-
delsesgrund i form af insolvensbehandling.
Fyldestgørelsesgrund er ikke defineret i lov om værdipa-
pirhandel m.v., men skal forstås i overensstemmelse med ar-
tikel 2, stk. 1, litra l, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2002/47 EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sik-
kerhedsstillelse. En fyldestgørelsesgrund er derefter mislig-
holdelse eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed,
hvis indtræden i henhold til vilkårene i en aftale om finan-
siel sikkerhedsstillelse eller ifølge en lovbestemmelse med-
fører, at sikkerhedshaveren har ret til at realisere eller tileg-
ne sig en finansiel sikkerhed, eller at en bestemmelse om
slutafregning (close-out netting) får virkning.
Bestemmelsen omfatter alle virksomhedens kontrakter,
herunder kontrakter om finansiel sikkerhedsstillelse. Der
kan således alene ske undtagelser hertil, hvis det er hjemlet i
loven.
Bestemmelsens formål er at hindre, at Finanstilsynets
iværksættelse af et påbud i henhold til §§ 243 a-243 c giver
virksomhedens kontraktparter mulighed for at påberåbe sig
et eventuelt vilkår i kontrakten om, at en sådan foranstalt-
ning kan statuere misligholdelse. Bestemmelsen skal sikre,
at virksomhedens aftaler kan løbe videre upåvirket af Fi-
nanstilsynets indgriben i henhold til §§ 243 a-243 c.
69
Uanset at et påbud efter §§ 243 a-243 c, jf. stk. 1, ikke ud-
gør en fyldestgørelsesgrund, fremgår det, at virksomheden
ikke kan undlade at erlægge en kontrakts løbende og sæd-
vanlige ydelser ved forfald. Det er en forudsætning, at de
væsentlige forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat op-
fyldes.
Det er kun kontrakter, som ikke er misligholdt på det tids-
punkt, hvor Finanstilsynet giver påbud i henhold til §§ 243
a-243 c, som er omfattet af bestemmelsen. Dette medfører,
at kontraktens løbende ydelser, som blev fastsat i forbindel-
se med kontraktens indgåelse, og andre kontraktlige ydelser
skal være opfyldt, for at kontrakten er omfattet af bestem-
melsen. Hvis virksomheden eksempelvis undlader at erlæg-
ge en ordinær rentebetaling ifølge en låneaftale og derved er
i forsinkelse vedrørende den konkrete kontrakt, vil modpar-
ten principielt kunne påberåbe sig misligholdelse.
Finanstilsynets påbud i henhold til §§ 243 a-243 c kan så-
ledes ikke udgøre en selvstændig misligholdelsesgrund,
hvilket fremgår af den forslåede bestemmelses stk. 1.
Med det foreslåede stk. 2 kan en kontraktpart ikke påberå-
be sig påbud i henhold til §§ 243 a-243 c som misligholdel-
sesgrund eller eventuelle andre kontraktslige rettigheder.
Dette omfatter også beføjelser og aftalebestemmelser, som
f.eks. en konventionalbod, en renteforhøjelse og lignende,
som forøger virksomhedens forpligtelser i tilfælde af et på-
bud i henhold til §§ 243 a-243 c. Dette uanset om rettighe-
den tilhører den berørte virksomhed, som omhandlet i stk. 3.
I medfør af det foreslåede stk. 3 præciseres det, at et på-
bud i henhold til §§ 243 a-243 c ikke gør det muligt at udø-
ve kontraktmæssige opsigelses-, suspensions-, ændrings-,
netting- eller modregningsret i forbindelse med kontrakter,
som er indgået af en dattervirksomhed.
Stk. 3 forudsætter dog, at modervirksomheden har interes-
ser i den kontrakt, som er indgået af dattervirksomheden, i
form af garanti, indeståelse eller støtte, eller at moderselska-
bet kan blive påvirket som følge af krydsmisligholdelse.
Endvidere vil koncernforbundne virksomheder ikke kunne
påberåbe sig krydsmisligholdelse eller anden misligholdelse
som følge af påbud i henhold til §§ 243 a-243 c i en koncer-
nforbundet virksomhed.
Krydsmisligholdelse eller crossdefault angår situationer,
hvor parterne har aftalt, at misligholdelse i et retsforhold til-
lige skal have misligholdelsesvirkning for andre retsforhold.
Med det foreslåede stk. 4 fastsættes, at stk. 1-3 tillige gæl-
der, hvor tilsvarende tiltag i medfør af §§ 243 a-243 c er på-
begyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som Uni-
onen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Dette skal sikre, at en kontrakt også vil kunne opretholdes,
uanset om der er tale om tidlig indgriben over for en virk-
somhed fra et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, men som har aktiviteter her i landet.
Til nr. 24 (Overskriften til kapitel 16 i lov om finansiel
virksomhed)
Forslaget er en konsekvens af forslaget til §§ 245 a og 244
b i lov om finansiel virksomhed. Forslaget til §§ 245 a og
245 b i lov om finansiel virksomhed omfatter ikke kun pen-
geinstitutter, men også realkreditinstitutter, fondsmæglersel-
skaber I, blandede holdingvirksomheder, visse finansielle
holdingvirksomheder og visse finansieringsinstitutter.
Til nr. 25 (§ 245 a i lov om finansiel virksomhed)
Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, at BRRD og-
så omfatter realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Bestemmelsen har som den hidtil gældende til formål at sik-
re, at de omfattede virksomheder kan afvikles, ved at de kan
fremskaffe de nødvendige oplysninger til brug for Finansiel
Stabilitets afvikling af de pågældende virksomheder i hen-
hold til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder.
Med forslaget til stk. 1, udvides anvendelsesområdet i for-
hold til den gældende § 245 a, da realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I fremadrettet også skal have effekti-
ve former for systemer, der medfører, at de er forberedt og
hurtigst muligt kan iværksætte de nødvendige tiltag, når en
krisesituation er forestående. Fremadrettet vil tidspunktet
for, hvornår det vurderes, at der er tale om en forestående
krisesituation forventeligt være på et tidligere tidspunkt end
efter den gældende § 245 a.
I medfør af stk. 1, skal en virksomhed som omfattet af §
245 a kunne fremskaffe de nødvendige oplysninger til enh-
ver tid inden for 24 timer. Fremskaffelsen skal ske umiddel-
bart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvor-
vidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt nødliden-
de efter den foreslåede § 224 a. I medfør af de gældende
regler skal pengeinstitutter kunne tilvejebringe disse over-
sigter og oplysninger, når Finanstilsynet har fastsat en frist
efter § 225, stk. 1, hvorfor tidspunktet for, hvornår bestem-
melsen finder anvendelse, fremrykkes. Dette er en konse-
kvens af, at en værdiansættelse fra Finansiel Stabilitet, i
medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, fremadrettet kan indgå i Finanstilsynets
vurdering af, om virksomheden er nødlidende eller forvente-
ligt nødlidende.
Derudover udvides tidspunktet for bestemmelsens anven-
delsesområde yderligere, da oversigterne og oplysningerne
ligeledes skal forelægges inden for 24 timer, såfremt betin-
gelserne for en nedskrivning eller konvertering af kapitalin-
strumenter er til stede, jf. forslaget til § 272, stk. 1. Formålet
med denne udvidelse er at sikre, at Finansiel Stabilitet har
de nødvendige oplysninger til at kunne foretage den fornød-
ne værdiansættelse efter §§ 6 eller 7 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Dette kan al-
lerede være relevant i forbindelse med nedskrivning og kon-
vertering af relevante kapitalandele, jf. det foreslåede § 272,
samt ved Finanstilsynet høring af Finansiel Stabilitet om,
hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventelig nødli-
dende. Oplysningerne skal desuden indgå i Finansiel Stabili-
tets forberedelse af en eventuel restrukturering og afvikling
70
af virksomheden, herunder til vurderingen af, hvad der i si-
tuationen vil være de rette afviklingstiltag.
De oplysninger og oversigter, der som minimum vil skulle
tilvejebringes, omfatter bl.a. en ajourført balance, en redegø-
relse for virksomhedens finansielle stilling, en oversigt over
aktivernes bogførte værdi og en oversigt over balanceførte
og ikke-balanceførte forpligtelser, således som de fremgår af
virksomhedens eller enhedens regnskaber og optegnelser
med angivelse af deres status i konkursordenen. Derudover
skal der, som minimum tilvejebringes en oversigt over pas-
siver, som er undtaget fra bail-in, jf. § 24, stk. 4, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der, oplysninger om hvilke passiver, der har modregningsret
under i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, og oplysninger om hvilke passiver der
har modregningsret under den gældende konkurslov.
Finanstilsynet vil i medfør af kapitel 21 i lov om finansiel
virksomhed føre løbende tilsyn med, at pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, har effektive
sagsgange og systemer, således at det sikres, at de nævnte
virksomheder har mulighed for at træffe de nødvendige til-
tag.
Med forslaget til stk. 2, gennemføres artikel 5, stk. 8, arti-
kel 10, stk. 8, samt artikel 71, stk. 7, i BRRD. Det står ikke
klart, hvorfor BRRD har flere hjemler med samme indhold,
hvorfor det er valgt blot at indføre muligheden for at påbyde
et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglersel-
skab I at udarbejde et detaljeret register over finansielle kon-
trakter, som den pågældende virksomhed har indgået. Ved
finansielle kontrakter forstås i den forbindelse blandt andet
finansielle kontrakter som defineret i § 2 i lov om restruktu-
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder, herun-
der værdipapirkontrakter, råvarekontrakter, futures og for-
wardkontrakter, swapaftaler og låneaftaler mellem virksom-
heder, hvor lånets løbetid er 3 måneder eller derunder.
Det er forventningen, at de fleste virksomheder, som en
del af den almindelige risikostyring, løbende fører en form
for liste over de finansielle kontrakter, som de har indgået.
Det er dog ikke sikkert, at denne liste indeholder alle de op-
lysninger, som er nødvendige, for at virksomheden vil kun-
ne afvikles efter lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Muligheden for, at Finanstilsynet
kan påbyde en virksomhed at udarbejde et detaljeret register
over de finansielle kontrakter, som virksomheden har indgå-
et vil derfor forventeligt først blive udnyttet, såfremt en
virksomhed kommer i problemer.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at udgangspunktet
for genopretningsplaner er, at det er virksomheden selv, der
aktiverer planen. Tidspunktet for Finanstilsynets eventuelle
påbud om udarbejdelse af et register vil derfor typisk ligge
efter virksomhedens aktivering af genopretningsplanen. Fi-
nanstilsynets vurdering af, om det er relevant at få udarbej-
det et register over finansielle kontrakter, vil således forven-
teligt blive foretaget, når der er en konkret risiko for, at der
kan blive behov for registret inden for et kortere tidsrum.
Dette udelukker dog ikke at påbuddet kan anvendes, hvis
Finanstilsynet i forbindelse med, at virksomheden eller kon-
cernen udarbejder eller ajourfører dens genopretningsplan i
henhold til de foreslåede § 71 a eller § 71 b i lov om finan-
siel virksomhed, erfarer, at der er behov for et sådant regi-
ster, eksempelvis fordi det vurderes, at virksomheden har
mange – og måske uforholdsmæssigt mange – finansielle
kontrakter, eller hvis de finansielle kontrakter vurderes at
være urimelige eller uproportionale. Det samme gør sig gæl-
dende for så vidt angår Finanstilsynets udarbejdelse af af-
viklingsplaner. Finanstilsynet kan dog også senere, som led i
tilsynet med virksomheden, benytte sig af muligheden for at
give påbud om at udarbejde et register over kontrakter.
Med forslaget til stk. 3, sikres det, at de omfattede finan-
sieringsinstitutter, blandede holdingvirksomheder og finan-
sielle holdingvirksomheder ligeledes skal kunne tilvejebrin-
ge de nødvendige oplysninger og oversigter. Baggrunden for
at disse virksomheder også skal kunne tilvejebringe de nød-
vendige oplysninger er at de også i en eller form kan indgå i
afviklingen af et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I. Formålet er endvidere at sikre, at Fi-
nansiel Stabilitet har de nødvendige oplysninger til at kunne
foretage en værdiansættelse af koncernen som helhed.
Finanstilsynet bemyndiges efter det foreslåede stk. 4 til at
fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke tiltag de omfat-
tede virksomheder skal kunne igangsætte, når det er nødven-
digt, herunder hvilke nærmere oplysningstyper, det er nød-
vendigt at kunne opgøre. Hensigten med tiltagene er at sik-
re, at der kan ske en hurtig og effektiv afvikling af en nødli-
dende eller forventeligt nødlidende virksomhed, jf. forslaget
til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Bekendtgørelsen vil endvidere præcisere i
hvilke tilfælde der vil kunne være behov for et detaljeret re-
gister samt indeholde nærmere regler om, hvilke kontrakter
der skal være omfattet af registeret. Bemyndigelsen vil også
kunne tage højde for den bindende tekniske standard om et
minimumssæt af oplysninger om finansielle kontrakter, der
skal fremgå af de detaljerede registre og om de omstændig-
heder, dette krav skal gælde, som Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed skal forelægge for Kommissionen senest
den 3. juli 2015.
Til nr. 26 (§ 245 b i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til stk. 1, skal pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter, blandede holdingvirksomheder og visse finansielle
holdingvirksomheder fremadrettet underrette Finanstilsynet
om de finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af
de pågældende virksomheder, og som indgår i det konsoli-
derede tilsyn med koncernen, herunder meddelelse om nav-
ne og identifikationsnumre, for danske virksomheder i form
af CVR-numre. Der er tale om en ny pligt til at underrette
Finanstilsynet herom.
Virksomhederne skal underrette Finanstilsynet, hvis der
sker ændringer i koncernen, som f.eks. medfører, at et finan-
sieringsinstitut ikke længere indgår i det konsoliderede til-
syn med koncernen.
71
Det følger af forslag til § 14 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, at skifteretten
skal underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet ved be-
gæring om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af virk-
somheder m.v. underlagt loven. Forslaget til § 245 b har til
formål at sikre, at skifteretten er opmærksom på, at visse fi-
nansieringsinstitutter er undergivet lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, og dermed
kan underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Dette
sker ved, at Finanstilsynet hurtigst muligt efter indberetnin-
gen fra den pågældende virksomhed underretter Erhvervs-
styrelsen om hvilke virksomheder, der er omfattet af be-
stemmelsen, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan registrere fi-
nansieringsinstituttet, som en særlig form for virksomhed.
Med forslaget til stk. 2 sikres det, at pligten til underret-
ning også gælder finansieringsinstitutter beliggende i Dan-
mark, der er dattervirksomheder af de i stk. 1 omfattede
virksomheder, men hvor det konsoliderede tilsyn med kon-
cernen er beliggende i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område.
Til nr. 27 (kapitel 17 og 17 a i lov om finansiel virksomhed)
Kapitel 17
Forslaget til kapitel 17 gennemfører artikel 10-18 i
BRRD. Fremadrettet skal alle pengeinstitutter, realkreditin-
stitutter og fondsmæglerselskaber I have en afviklingsplan,
da afviklingsplanlægning er et væsentligt element i en effek-
tiv afvikling.
Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet skal i samarbejde ud-
arbejde afviklingsplaner for alle omfattede finansielle virk-
somheder eller koncerner. Planerne skal adressere, hvilke
løsningsmodeller der som udgangspunkt skal finde anven-
delse, hvis den enkelte virksomhed bliver nødlidende eller
forventeligt nødlidende.
Til brug for udarbejdelsen af afviklingsplanerne indhenter
Finanstilsynet de relevante oplysninger hos virksomhederne
og sender disse til Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet
udarbejder udkast til afviklingsplanen i samarbejde med Fi-
nanstilsynet, og inddrager i den forbindelse eventuelle andre
parter. Afviklingsplanen indstilles til Finanstilsynet, der
vedtager afviklingsplanen.
Såfremt der i forbindelse med udarbejdelsen af afviklings-
planerne konstateres hindringer for planens udførelse, ek-
sempelvis virksomhedens indretning, kan Finanstilsynet gi-
ve den pågældende virksomhed et påbud om at fjerne disse
hindringer med henblik på at gøre virksomheden afviklings-
parat.
§ 259
Forslaget til § 259 i lov om finansiel virksomhed gennem-
fører dele af artikel 10 samt artikel 14, stk. 1, i BRRD.
Det følger af stk. 1, at Finanstilsynet, efter indstilling fra
Finansiel Stabilitet, skal udarbejde og vedligeholde en afvik-
lingsplan. Finanstilsynet har kompetencen til at vedtage af-
viklingsplanen efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Stk. 1
indeholder de overordnede indholdsmæssige krav til en af-
viklingsplan.
Afviklingsplanlægning er et væsentligt element i en effek-
tiv afvikling, da det giver Finanstilsynet og Finansiel Stabi-
litet bedre tid til at forberede afvikling af en virksomhed, in-
den denne står i afviklingssituationen. Afviklingsplaner skal
således gøre det muligt at afvikle en virksomhed på bedste
vis med mindst skade for det offentlige og kreditorerne og
med henblik på at undgå behov for offentlig støtte.
I modsætning til genopretningsplaner, jf. § 71 a-71 c, hvor
det er virksomheden selv, der som udgangspunkt udarbejder
planen, er det Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, som i
samarbejde udarbejder afviklingsplanen. Udarbejdelse af af-
viklingsplanen skal i videst muligt omfang ske på baggrund
af allerede tilgængelige oplysninger i Finanstilsynet. Dette
udelukker dog ikke, at Finanstilsynet kan anmode om yder-
ligere oplysninger til brug for udarbejdelsen. Finanstilsynet
opnår gennem sin tilsynsvirksomhed et indgående kendskab
til de enkelte institutter og disses forretningsmodeller.
Afviklingsplanen skal udarbejdes for hvert enkelt penge-
institut, realkreditinstitut og fondsmæglerselskab I, således
at Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Stabilitet i
hvert enkelt tilfælde har forberedt, hvordan afviklingen af en
virksomhed forventes at se ud, skulle dette blive aktuelt.
I overensstemmelse med BRRD artikel 4, vil indholdet og
omfanget af afviklingsplanerne afhænge af det konkrete in-
stituts størrelse, kompleksitet m.v. For mindre pengeinstitut-
ter vil der således blive tilstræbt en enstrenget og simpel af-
viklingsmodel.
For så vidt angår udarbejdelsen af afviklingsplanerne an-
tages det, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vil igang-
sætte dette ud fra en risikobaseret tilgang. Dette indebærer,
at der først udarbejdes afviklingsplaner for de virksomheder,
hvor risikoen for sammenbrud er størst, og hvor konsekven-
serne af et sammenbrud er størst. Dette er også forudsat i af-
talen af 10. oktober 2013 mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti om regulering af SIFI institut-
ter, hvoraf fremgår, at der skal foreligge afviklingsplaner el-
ler koncernafviklingsplaner for alle SIFIer senest den 1. ja-
nuar 2016.
Grundet omfanget af afviklingsplanerne for SIFIer og
henset til at bestemmelserne først træder i kraft medio 2015,
må det forventes, at der pr. 1. januar 2016 ikke foreligger af-
viklingsplaner for alle SIFI’er. Arbejdet med udarbejdelsen
af afviklingsplanerne vil dog være påbegyndt.
Efter at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har udarbej-
det afviklingsplanerne for de enkelte virksomheder, skal der
også ske en løbende vedligeholdelse af planerne. Der skal
ske gennemgang og ajourføring af planerne mindst en gang
om året, samt når der sker væsentlige ændringer i virksom-
heden, herunder eventuelle ændringer i struktur, aktivitets-
områder, finansielle stilling, eller øvrige ændringer, som har
betydning for gennemførelsen af afviklingsplanen, eller i
72
øvrigt nødvendiggør en revision af denne. Virksomhederne
skal oplyse Finanstilsynet om sådanne ændringer.
Afviklingsplanerne er myndighedernes planer. Det bety-
der, at institutterne ikke kan få planerne udleveret udover et
kort resume. De oplysninger som Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet udveksler til brug for afviklingsplanerne vil være
omfattet af en skærpet tavshedspligt.
Det må således formodes, at hvis en virksomhed eksem-
pelvis har igangsat sin genopretningsplan, vil Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitet også gennemgå og sikre, at den fore-
liggende afviklingsplan fortsat er opdateret og kan gennem-
føres.
Med forslagets nr. 1 fremgår, at afviklingsplanen skal an-
give de beføjelser og redskaber, som Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet vurderer, vil finde anvendelse, såfremt
virksomheden opfylder betingelserne for afvikling, jf. for-
slaget til § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, og derfor skal afvikles. Afvik-
lingstiltagene fremgår af kapitel 4 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Dette indebærer bl.a., at i det omfang Finanstilsynet i sam-
arbejde med Finansiel Stabilitet ved udarbejdelsen af afvik-
lingsplanen vurderer, at virksomheden ikke vil opfylde af-
viklingsbetingelserne, skal dette fremgå af afviklingsplanen.
Afviklingsplanen må i det tilfælde forventes at indeholde en
beskrivelse af, at virksomheden vil kunne afvikles ved kon-
kursbehandling, hvis dette er tilfældet.
Det fremgår af nr. 2, at afviklingsplanen skal tage høje for
relevante scenarier. Afviklingsplanerne udarbejdes som ud-
gangspunkt under normale forhold, hvor der ikke er en krise
i virksomheden, eller afvikling er umiddelbart forestående. I
afviklingsplanen skal der derfor opstilles scenarier for afvik-
ling af virksomheden under en række forskellige forudsæt-
ninger, herunder en idiosynkratisk og systemisk krise. Af-
viklingsplanerne skal indeholde oplysninger om anvendel-
sen af afviklingsværktøjer og om, hvordan man sikrer vide-
reførelse af kritiske funktioner i de forskellige scenarier.
Med forslagets nr. 3 skal afviklingsplaner indeholde en
analyse af hvornår og hvordan en virksomhed kan anmode
om anvendelse af centralbankfaciliteter og identificere de
aktiver, der forventes at kunne anvendes som sikkerhed. Et
af formålene med de foreslåede regler om afvikling er at
undgå, at der skal anvendes offentlige midler til afvikling el-
ler restrukturering af virksomhederne. Derfor må afviklings-
planerne ikke bygge på en antagelse om adgang til ekstraor-
dinær finansiel støtte fra det offentlige eller udsætte skatte-
yderne for tabsrisiko. Der må således ikke forudsættes eks-
traordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anven-
delse af Afviklingsformuen, jf. forslaget til kapitel 11 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder, eller likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes i en
nødsituation, eller ydes på andre betingelser end de normale
for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Den eneste ekstraordinære finansielle støtte, der kan forud-
sættes i afviklingsplanen, er de midler, der vil kunne indsky-
des eller anvendes fra Afviklingsformuen. At der ikke kan
forudsættes ekstraordinær finansiel støtte udelukker ikke an-
vendelse af faciliteter i Danmarks Nationalbank eller øvrige
centralbanker. I det omfang virksomheden har aktiver, der
kan stilles til sikkerhed for likviditet i medfør af sådanne
ordninger, skal afviklingsplanen indeholde en analyse af an-
vendelsen heraf.
Af forslagets nr. 4, fremgår, at afviklingsplanerne ligele-
des skal indeholde modeller for, hvordan afviklingsværktø-
jer og afviklingsbeføjelser kan anvendes på den konkrete
virksomhed. Afviklingsplanen skal således opstille en eller
flere modeller for det påtænkte afviklingsværktøj eller den
påtænkte afviklingsbeføjelses anvendelse. Dette kan eksem-
pelvis afhænge af, om der er tale om et scenarie med sy-
stemisk krise eller en idiosynkratisk krise.
I medfør af det foreslåede stk. 2 må afviklingsplanen for
realkreditinstitutter ikke indeholde bail-in, som er defineret i
§ 2, nr. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder. Årsagen hertil er, at realkreditinsti-
tutterne ikke er omfattet af kravet om nedskrivningsegnede
passiver, jf. den foreslåede § 266, hvorefter nødlidende eller
forventeligt nødlidende realkreditinstitutter som udgangs-
punkt vil blive håndteret via §§ 17-23 i forslag til lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
og/eller §§ 28-34 i lov om realkreditlån og realkreditobliga-
tioner m.v. (realkreditlovens afviklingsmodel), som sammen
med den foreslåede § 125 i, hvor der fastsættes en gældsbuf-
fer, der sammen med øvrige kapitalkrav forudsættes at være
tilstrækkelig til at absorbere tabene i et realkreditinstitut og
restrukturere dette. Det er vurderingen, at bestemmelserne i
anvendelse sammen eller hver for sig, vil opfylde de afvik-
lingsmål, der fremgår af § 5 i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder
Af forslaget til stk. 3 fremgår det at for SIFIer og G-SIFI-
er, der er udpeget i medfør af reglerne herom i kapitel 19 i
lov om finansiel virksomhed, skal Danmarks Nationalbank
ligeledes høres om afviklingsplanerne. Dette skal ses som
led i Danmarks Nationalbanks lovbestemte opgaver, herun-
der at sikre det finansielle systems stabilitet.
I stk. 4 fastslås at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i
forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanerne ligele-
des skal høre afviklingsmyndighederne i lande, hvor en
virksomhed har væsentlige filialer. En væsentlig filial er de-
fineret i art. 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, som en filial, hvor tilsynsmyndigheden i
værtslandet har fremsat anmodning til Finanstilsynet om, at
den betragtes som væsentlig, eksempelvis på grund af filia-
lens markedsandel eller systemiske betydning eller størrelse.
Det forudsættes, at Finanstilsynet giver Finansiel Stabilitet
meddelelse om hvilke filialer, der er udpeget som væsentli-
ge.
I praksis skal Finanstilsynets afviklingsenhed, jf. forslaget
til § 344 d og Finansiel Stabilitet ligeledes høre Finanstilsy-
net som tilsynsmyndighed om afviklingsplanerne.
73
Med forslaget til stk. 5, fastsættes, at Finansiel Stabilitet er
orienteret om de vedtagne afviklingsplaner. Desuden sendes
de endelige afviklingsplaner for SIFIer og G-SIFIer, som
Danmarks Nationalbank er blevet hørt om i medfør af stk. 3,
ligeledes til Nationalbanken.
I praksis skal Finanstilsynets afviklingsenhed, jf. forslaget
til § 344 d ligeledes orientere Finanstilsynet som tilsyns-
myndighed om de vedtagne afviklingsplaner.
Det følger af stk. 6, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og
vedligeholdelsen af afviklingsplaner. Dette indebærer bl.a.,
at der kan fastsættes nærmere regler om indholdet af afvik-
lingsplanerne, som skal være i overensstemmelse med arti-
kel 10, stk. 7, i BRRD, samt de reguleringsmæssige tekniske
standarder, der nærmere beskriver afviklingsplanens ind-
hold, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal ud-
arbejde. Derudover skal bekendtgørelsen indeholde nærmere
regler om vedligeholdelsen af afviklingsplanen, der som ud-
gangspunkt skal opdateres en gang om året. Derudover kan
der fastsættes nærmere regler om arbejdsdelingen imellem
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, således at der sikres et
tæt samarbejde ved udarbejdelsen af afviklingsplanerne.
§ 260
Den foreslåede § 260 i lov om finansiel virksomhed gen-
nemfører artikel 12, 13 og 14, stk. 2, i BRRD.
Forslaget til stk. 1, er en undtagelse til forslaget til § 259,
hvorefter der som udgangspunkt skal udarbejdes afviklings-
planer for hvert enkelt institut som er omfattet bestemmel-
sen. I det omfang et institut er en del af en koncern, som er
underlagt konsolideret tilsyn af Finanstilsynet, og hvor mo-
dervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut et
fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksomhed eller
en finansiel holdingvirksomhed, der mindst har én datter-
virksomhed, der er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I, udarbejdes der som udgangspunkt
en samlet afviklingsplan for koncernen – en såkaldt koncer-
nafviklingsplan. Reglerne finder anvendelse på grænseover-
skridende, samt nationale koncerner. Koncernafviklingspla-
nen skal omfatte hele koncernen, herunder ikke-finansielle
virksomheder.
Som ved de individuelle afviklingsplaner, skal koncernaf-
viklingsplanerne udarbejdes af Finanstilsynet i tæt samarbej-
de med Finansiel Stabilitet. Koncernafviklingsplanerne ud-
arbejdes og vedligeholdes i samarbejde med dattervirksom-
hedernes afviklingsmyndigheder i afviklingskollegiet. Fi-
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet forelægger et udkast til
koncernafviklingsplanen for dattervirksomhedernes afvik-
lingsmyndigheder i afviklingskollegiet med henblik på at
disse myndigheder bidrager til udarbejdelsen og vedligehol-
delsen af planen for så vidt angår de enkelte dattervirksom-
hedernes afvikling. Koncernafviklingsplanerne sendes end-
videre til afviklingsmyndighederne og hvor relevant de
kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, hvor væsentlige filialer er
beliggende. Finanstilsynet kan endvidere, hvis Finanstilsy-
net skønner det relevant, inddrage afviklingsmyndighederne
fra tredje lande, hvor dattervirksomheder, finansielle hol-
dingvirksomheder eller væsentlige filialer er beliggende, i
udarbejdelsen og vedligeholdelsen af koncernafviklingspla-
nen. Inddragelse af afviklingsmyndighederne forudsætter at
disse myndigheder overholder direktivets krav om fortrolig-
hed, som findes i artikel 98 i BRRD. Finanstilsynet har
kompetencen til at vedtage den endelige afviklingsplan efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Med forslaget til stk. 2, som gennemfører artikel 13, stk.
6, i BRRD, kan Finanstilsynet som afviklingsmyndighed be-
slutte, at der for datterselskaber, som er pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I, hver især
udarbejdes afviklingsplaner efter reglerne i nærværende for-
slag til § 259 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen
er rettet mod de situationer, hvor Finanstilsynet ikke er den
konsoliderende koncernafviklingsmyndighed, men afvik-
lingsmyndighed for en dattervirksomhed. Det følger af arti-
kel 13, stk. 4, i BRRD, at den konsoliderende afviklings-
myndighed, og afviklingsmyndighederne for datterselska-
berne skal vedtage en koncernafviklingsplan i form af en
fælles beslutning. Det betyder, at Finanstilsynet i de tilfæl-
de, hvor en virksomhed med tilladelse fra Finanstilsynet,
som er en del af koncern, og hvor Finanstilsynet ikke er
koncernafviklingsmyndighed, i første omgang skal forsøge
at udarbejde en fælles koncernafviklingsplan.
En beslutning efter stk. 2 kan træffes, hvis der ikke blandt
afviklingsmyndighederne kan opnås enighed om gennem-
gangen og vurderingen af koncernafviklingsplanen inden for
den frist på 4 måneder, som følger af forslaget til § 260, stk.
7. I en sådan situation kan Finanstilsynet i samarbejde med
Finansiel Stabilitet træffe beslutning om, at der for så vidt
angår pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæg-
lerselskaber I skal udarbejdes individuelle afviklingsplaner
efter § 260, stk. 2. Finanstilsynet skal dog udskyde denne
beslutning, såfremt en af de i stk. 5 nævnte myndigheder har
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
jf. det foreslåede stk. 5 med tilhørende bemærkninger.
En beslutning om at udarbejde en individuel afviklings-
plan skal være begrundet, gøre rede for grundene til uenig-
heden for så vidt angår den foreslåede koncernafviklings-
plan og tage hensyn til de øvrige kompetente myndigheders
og afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Se i
øvrigt den foreslåede § 271 med tilhørende bemærknnger.
Finanstilsynet kan for en dansk koncern være både kon-
cernafviklingsmyndighed og afviklingsmyndighed.
Det følger af stk. 3, at koncernafviklingsplaner skal omfat-
te en plan for håndtering af hele koncernen men også planer
for håndtering af hver enkelt virksomhed, finansieringsinsti-
tut, blandet holdingvirksomhed eller finansielle holdingvirk-
somheder i koncernen. Ved udarbejdelsen af koncernafvik-
lingsplaner skal der tages hensyn til afviklingstiltagenes po-
tentielle indvirkning på alle de medlemslande, hvor koncer-
nen driver virksomhed. Koncernafviklingsplanen må ikke
have uforholdsmæssig stor indvirkning på et medlemsland.
En koncernafviklingsplan udarbejdes for koncernen som
74
helhed og definerer tiltag over for moderselskabet samt de
enkelte virksomheder i koncernen.
Koncernafviklingsplanen kan tage udgangspunkt i en af-
vikling af koncernen som helhed, hvor afviklingstiltagene
gennemføres på modervirksomhedsniveau (single point of
entry), ved udskillelse og afvikling af de enkelte dattersel-
skaber (multiple point of entry), eller ved en kombination
heraf. Den konkrete tilgang fastlægges på baggrund af den
konkrete koncerns forhold.
Koncernafviklingsplanen skal fastlægge de afviklings-
handlinger, der skal træffes over for virksomheder i koncer-
nen, både gennem afviklingshandlinger for modervirksom-
heden, dattervirksomheder og gennem koordinerede afvik-
lingshandlinger for dattervirksomhederne.
Koncernafviklingsplanen skal endvidere redegøre for i
hvilket omfang afviklingsværktøjerne, jf. forslaget til kapitel
4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, kan anvendes, og i hvilket omfang afvik-
lingsbeføjelserne udøves på en koordineret måde i forbin-
delse med grænseoverskridende koncerner. Dette omfatter
bl.a. tiltag med henblik på at befordre tredjemands opkøb af
hele koncernen, særlige forretningsområder eller aktiviteter,
som nogle af virksomhederne i koncernen varetager, eller af
bestemte virksomheder i koncernen, og med henblik på at
afdække potentielle hindringer for en koordineret afvikling.
Har koncernen virksomheder, der er etableret i tredjelande
skal koncernafviklingsplanen også påpege passende mulig-
heder for samarbejde og koordinering med de relevante
myndigheder og konsekvenserne for afvikling i Unionen.
Tiltag, herunder juridisk og økonomisk udskillelse af be-
stemte funktioner eller forretningsområder, som er nødven-
dige for at lette afviklingen af koncernen, når betingelserne
for afvikling er opfyldt, skal ligeledes afdækkes i koncernaf-
viklingsplanen. Derudover skal eventuelle yderligere tiltag,
som ikke er omfattet af BRRD, men som koncernafviklings-
myndigheden påtænker at træffe, fastsættes.
Finansieringen af de forskellige koncernafviklingshandlin-
ger skal angives, og når der er behov for brug af Afviklings-
formuen, skal der opstilles principper for deling af ansvaret
for finansieringen mellem finansieringskilder i forskellige
medlemslande.
En koncernafviklingsplan, må ikke regne med ekstraordi-
nær finansiel støtte fra det offentlige, ud over anvendelse af
Afviklingsformuen, likviditetsstøtte fra en centralbank i en
nødsituation eller likviditetsstøtte fra en centralbank, som
ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Koncernafviklingsplaner skal som udgangspunkt mindst
opdateres en gang årligt eller efter ændringer, der berører
virksomheder i koncernen, herunder eventuelle ændringer i
koncernvirksomheders retlige eller organisatoriske struktur,
forretningsaktiviteter eller finansielle stilling, som kan få
væsentlige konsekvenser for eller nødvendiggøre en æn-
dring af planen.
Med forslaget til stk. 4 følger, at § 259 finder anvendelse
på koncernafviklingsplaner. Dette medfører, at koncernaf-
viklingsplaner, med de tilpasninger som koncernforholdet
tilsiger, skal indeholde de samme elementer og vedligehol-
des på samme måde som individuelle afviklingsplaner. Det
indebærer endvidere, at Danmarks Nationalbank skal høres
om koncernafviklingsplaner, såfremt koncernen omfatter et
systemisk vigtigt finansielt institut eller et globalt systemisk
vigtigt institut.
Det følger af stk. 5, at når Finanstilsynet, som den konsoli-
derende koncernafviklingsmyndighed, modtager oplysnin-
ger fra modervirksomheden til brug for udarbejdelsen af en
koncernafviklingsplan, videresender Finanstilsynet, hvor det
vurderes relevant, de modtagne oplysninger til Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed, Finansiel Stabilitet, dattervirk-
somhederne i koncernens afviklingsmyndigheder, eventuelle
afviklingsmyndigheder for væsentlige filialer, de relevante
kompetente myndigheder, samt til de afviklingsmyndighe-
der, hvor en finansiel holdingvirksomhed i koncernen er
etableret. Finanstilsynet videresender til de i nr. 1-6 opliste-
de myndigheder som minimum de oplysninger, der er rele-
vante for dattervirksomheden eller den væsentlige filial. De
oplysninger, som fremsendes til Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed skal indeholde alt, der er relevant for Den
Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle i forbindelse med
koncernafviklingsplanerne. For så vidt angår oplysninger
vedrørende datterselskaber i tredjelande, er Finanstilsynet,
som den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed, ikke
forpligtet til at fremsende disse oplysninger, hvis den rele-
vante tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed i tredje-
landet ikke har givet sit samtykke hertil.
Forslaget til stk. 6, medfører, at Finanstilsynet og Finan-
siel Stabilitet sammen med de i stk. 5 nævnte myndigheder
gennemgår den udarbejdede koncernafviklingsplan med
henblik på at opnå en fælles beslutning inden for 4 måneder
efter datoen, hvor Finanstilsynet videresendte oplysninger i
henhold til stk. 5. Ved udarbejdelsen skal Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet tage hensyn til de i stk. 5, nr. 1 og 3-6
nævnte myndigheders eventuelle bemærkninger. En fælles
beslutning anerkendes som endelig og anvendes af de berør-
te afviklingsmyndigheder. Finder en afviklingsmyndighed,
at en uenighed om koncernafviklingsplanen kan få indvirk-
ning på dens medlemslands finanspolitiske ansvar, skal Fi-
nanstilsynet iværksætte en ny vurdering af koncernafvik-
lingsplanen, herunder en ny vurdering af kravet til nedskriv-
ningsegnede passiver, jf. forslaget til § 266.
Det følger af stk. 7, at såfremt de i stk. 5 nævnte myndig-
heder ikke kan nå til enighed om en koncernafviklingsplan
inden for 4 måneder, jf. forslaget til stk. 6, træffer Finanstil-
synet selv beslutning herom og underretter koncernens mo-
dervirksomhed, samt de i stk. 5 nævnte myndigheder. Be-
slutningen skal være begrundet og tage hensyn til de øvrige
afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. En sådan
beslutning skal udskydes, hvis en eller flere af de i stk. 4, nr.
3-5 nævnte myndigheder i henhold til artikel 19 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 har indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed (EBA). Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed (EBA) skal træffe beslutning inden for en
måned. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i overens-
75
stemmelse med Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds
beslutning. Foreligger der ikke en beslutning inden for en
måned finder Finanstilsynets beslutning som koncernafvik-
lingsmyndighed anvendelse.
Det følger af stk. 8, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og
vedligeholdelsen af koncernafviklingsplaner. Dette indebæ-
rer bl.a., at der kan fastsættes nærmere regler om indholdet
af afviklingsplanerne, som skal være i overensstemmelse
med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærme-
re beskriver koncernafviklingsplanens indhold, som Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed skal udarbejde. Derud-
over kan bekendtgørelsen indeholde nærmere regler om ud-
veksling af oplysninger og samarbejdet imellem Finanstilsy-
net og Finansiel Stabilitet. Det er forventningen, at der ned-
sættes afviklingsgrupper, hvor både Finanstilsynet og Finan-
siel Stabilitet deltager, således at der sikres et tæt samarbej-
de imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved udar-
bejdelsen af koncernafviklingsplanerne.
§ 261
Forslaget til § 261 i lov om finansiel virksomhed gennem-
fører artikel 10, stk. 2 og 5, artikel 11, stk. 1, dele af artikel
13, stk. 1 og afsnit B, i bilaget til BRRD.
Med forslaget til stk.1 kan Finanstilsynet påbyde en virk-
somhed eller en modervirksomhed at bistå med udarbejdel-
sen og vedligeholdelsen af afviklingsplanen eller koncernaf-
viklingsplanen efter de foreslåede §§ 259-260. Finanstilsy-
net kan ikke påbyde virksomheden at udarbejde hele afvik-
lingsplanen eller koncernafviklingsplanen, men kan påbyde
virksomheden eller modervirksomheden at samarbejde i
nødvendigt omfang i udarbejdelsen heraf, eksempelvis på-
byde virksomheden eller modervirksomheden at udarbejde
afsnit om virksomhedens eller koncernens organisatoriske
eller juridiske struktur m.v., i det omfang oplysningerne ik-
ke fremgår af eksempelvis genopretningsplanen. Herudover
kan virksomheden eller modervirksomheden påbydes at ind-
sende de nødvendige oplysninger til brug for udarbejdelsen
og vedligeholdelsen af planerne.
§ 262
Forslaget til § 262 i lov om finansiel virksomhed gennem-
fører artikel 15 i BRRD.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet i forbindelse med udarbejdelsen af afvik-
lingsplanen skal vurdere, om der er væsentlige hindringer
for at virksomheden vil kunne afvikles i dens nuværende
form. Vurderingen skal ske i et tæt samarbejde mellem Fi-
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet. Vurderes der at være
væsentlige hindringer for afvikling, kan Finanstilsynet kræ-
ve, at der iværksættes diverse tiltag for at rette op herpå. De
nærmere regler herom fremgår af den foreslåede § 264.
Denne vurdering har betydning for planerne, idet konklusio-
ner fra denne vurdering også som udgangspunkt skal fremgå
af afviklingsplanen. Såfremt der skal iværksættes tiltag for
fjernelse af hindringer, vil dette ligeledes udskyde fristen for
at have udarbejdet afviklingsplanen for den pågældende
virksomhed, jf. det foreslåede § 264, stk. 5.
Da vurderingen er en del af udarbejdelsen af afviklings-
planen, forudsættes der et tæt samarbejde imellem Finanstil-
synet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af om der er
hindringer for afviklingen. Processen vil svare til den fore-
slåede for afviklingsplanerne, hvorved Finansiel Stabilitet
forelægger indstilling om eventuelle hindringer for Finans-
tilsynet. Finanstilsynet træffer afgørelse herom over for
virksomheden.
Da alle virksomheder potentielt har systemisk karakter, er
det afgørende for at opretholde den finansielle stabilitet, at
Finansiel Stabilitet har mulighed for at afvikle en hvilken
som helst virksomhed.
Vurderingen foretages på baggrund af dialog med virk-
somheden, da det er ledelsen i virksomheden, som har det
største kendskab til virksomheden. Derfor er det også, jf. det
foreslåede 264, stk. 2, virksomheden selv, der som udgangs-
punkt vurderer, hvordan en eventuel hindring bedst fjernes.
Finansiel Stabilitet skal ligeledes inddrages i vurderingen.
Et af formålene med de foreslåede regler om afvikling af
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I er at undgå, at der skal anvendes offentlige midler til
afvikling eller restrukturering af virksomhederne. Derfor må
der, ligesom ved udarbejdelse af afviklingsplaner, jf. den
forslåede § 259, heller ikke ved vurderingen af om et institut
kan afvikles, forudsættes adgang til ekstraordinær finansiel
støtte fra det offentlige eller andre tiltag der kan udsætte
skatteyderne for tabsrisiko. Der må således ikke regnes med
ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over an-
vendelse af Afviklingsformuen, jf. forslaget til kapitel 11 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder, eller likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes
i en nødsituation, eller der ydes på andre betingelser end de
normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og ren-
tesatser.
Vurderingen baseres på, hvorvidt det er muligt og trovær-
digt for Finansiel Stabilitet enten at opløse virksomheden
via konkurslovgivningen eller via de særlige afviklings-
værktøjer, uden at skabe betydelige negative effekter for det
finansielle system. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan
Finanstilsynet kræve, at virksomheden iværksætter diverse
tiltag for at rette op herpå, jf. forslaget til § 264, stk. 2 og 3.
En virksomhed anses for at kunne afvikles, hvis det er
muligt og troværdigt, at Finansiel Stabilitet kan afvikle eller
restrukturere virksomheden ved at anvende de forskellige
afviklingstiltag på virksomheden efter forslag til lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
eller ved at virksomheden afvikles ved konkursbehandling. I
vurderingen ligger bl.a., om virksomheden er indrettet til at
kunne levere de nødvendige oplysninger og gennemføre de
nødvendige handlinger i forbindelse med afvikling, og om
den planlagte afvikling rent faktisk kan gennemføres. Der-
udover skal de i afsnit C i bilaget til BRRD oplistede aspek-
ter tages i betragtning ved vurderingen, hvis det er relevant.
76
Vurderingen skal medvirke til i størst muligt omfang at
forhindre, at en virksomheds sammenbrud får betydelige ne-
gative konsekvenser for det finansielle system, herunder i en
periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder,
der berører hele systemet, i det medlemsland, hvor virksom-
heden befinder sig, eller andre medlemslande i Den Europæ-
iske Union, eller lande som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, og således at videreførelsen af
virksomhedens kritiske funktioner sikres. Finanstilsynet skal
underrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, når en
virksomhed anses for ikke at kunne afvikles.
Med forslaget til stk. 2, fremgår, at Danmarks National-
bank skal høres, såfremt der er tale om en SIFI udpeget i
henhold til lov om finansiel virksomhed §§ 308 og 310. Hø-
ringen foretages inden virksomheden påbydes at iværksætte
tiltag til fjernelse af eventuelle hindringer for afviklingen.
I stk. 3 fastslås, at Finanstilsynet ved vurderingen efter stk.
1 ligeledes skal høre afviklingsmyndighederne i lande inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, hvor virksom-
heden har væsentlige filialer. En væsentlig filial er defineret
i art. 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kredit-
institut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, som en filial, hvor tilsynsmyndigheden i værtslandet
har fremsat anmodning til Finanstilsynet om, at den betrag-
tes som væsentlig, eksempelvis på grund af filialens mar-
kedsandel, systemiske betydning eller størrelse. Dette giver
afviklingsmyndighederne for de væsentlige filialer mulighed
for at gøre opmærksom på eventuelle hindringer for den
form for afvikling af den væsentlige filial, som Finanstilsy-
net forudsætte i afviklingsplanen, f.eks. som følge af særlov-
givning i landet hvor filialen ligger som kan påvirke.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed vil spille en vig-
tig rolle med hensyn til at sikre, at myndighederne vurderer
afviklingsmulighederne og anvender de forebyggende befø-
jelser på en ensartet måde i alle medlemslande. Nærmere be-
stemt skal Den Europæiske Banktilsynsmyndighed udarbej-
de udkast til bindende tekniske standarder til Kommissio-
nen, der fastlægger de parametre, som er nødvendige i for-
bindelse med vurderingen af afviklingsplaners systemiske
virkninger, og udarbejde udkast til bindende tekniske stan-
darder, der præciserer, hvilke forhold der skal undersøges
for at vurdere, om en virksomhed eller en koncern kan af-
vikles.
Fastsættelsen af regler vil ske under hensyntagen til oven-
nævnte bindende tekniske standarder. Desuden fremgår af
bilaget til BRRD, afsnit C, en række aspekter, som Finans-
tilsynet og Finansiel Stabilitet skal vurdere ved vurdering af
afviklingsmulighederne. Dette vil ligeledes blive inddraget
ved fastsættelsen af regler.
§ 263
Forslaget til § 263 i lov om finansiel virksomhed gennem-
fører artikel 16 i BRRD.
Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet i forbindelse med udarbejdelsen af koncer-
nafviklingsplanen skal vurdere, om der er væsentlige hin-
dringer for at koncernen vil kunne afvikles i dens nuværen-
de form. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan Finanstil-
synet kræve, at der iværksættes diverse tiltag for at rette op
herpå. De nærmere regler herom fremgår af den foreslåede §
265. Denne vurdering har betydning for planerne, idet kon-
klusioner fra denne vurdering også som udgangspunkt skal
fremgå af koncernafviklingsplanen.
Bestemmelsen finder anvendelse på grænseoverskridende
og nationale koncerner.
Da alle koncerner potentielt har systemisk karakter, er det
afgørende for at opretholde den finansielle stabilitet, at Fi-
nansiel Stabilitet har mulighed for at afvikle en hvilken som
helst koncern. Da vurderingen er en del af udarbejdelsen af
koncernafviklingsplanen, forudsættes der et tæt samarbejde
imellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderin-
gen af, om der er hindringer for afviklingen. Vurderingen af,
hvorvidt koncerner kan afvikles, vil blive foretaget i koncer-
nens afviklingskollegie. Processen vil svare til den foreslåe-
de for koncernafviklingsplanerne, hvorved Finansiel Stabili-
tet forelægger indstilling om eventuelle hindringer for Fi-
nanstilsynet. Finanstilsynet træffer afgørelse herom over for
modervirksomheden.
Et af formålene med de foreslåede regler om afvikling af
koncerner er at undgå, at der skal anvendes offentlige midler
til afvikling eller restrukturering af virksomhederne. Derfor
må der, ligesom ved udarbejdelse af koncernafviklingspla-
ner, jf. den forslåede § 260, ikke ved vurderingen af om en
koncern kan afvikles, forudsættes adgang til ekstraordinær
finansiel støtte fra det offentlige eller andre tiltag, som kan
udsætte skatteyderne for tabsrisiko. Der må således ikke
regnes med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
ud over anvendelse af Afviklingsformuen, jf. forslaget til
kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, eller likviditetsstøtte fra en central-
bank, der ydes i en nødsituation, og som ydes på andre be-
tingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillel-
se, løbetid og rentesatser.
Vurderingen baseres på, hvorvidt det er muligt og trovær-
digt for Finansiel Stabilitet enten at afvikle koncernen via
konkurslovgivningen eller via de særlige afviklingsværktø-
jer, uden at skabe betydelige, negative effekter for det finan-
sielle system. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan Fi-
nanstilsynet kræve, at modervirksomheden iværksætter di-
verse tiltag for at rette op herpå, jf. forslaget til § 265, stk. 2,
jf. § 264, stk. 3 og 4.
En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt
og troværdigt, at Finansiel Stabilitet og de relevante afvik-
lingsmyndigheder kan afvikle eller restrukturere koncernen
ved at anvende de forskellige afviklingstiltag på koncernen,
eller ved at koncernen afvikles ved konkursbehandling. I
vurderingen ligger bl.a., om koncernen er indrettet til at kun-
ne levere de nødvendige oplysninger og gennemføre de nød-
vendige handlinger i forbindelse med afvikling, og om den
planlagte afvikling rent faktisk kan gennemføres. Derudover
77
skal de i bilaget til BRRD, afsnit C, oplistede aspekter tages
i betragtning ved vurderingen, såfremt dette er relevant.
Vurderingen skal medvirke til i størst muligt omfang at
forhindre, at en koncerns sammenbrud får betydelige negati-
ve konsekvenser for det finansielle system, herunder i en pe-
riode med generel finansiel ustabilitet, eller hindre begiven-
heder, der berører hele systemet, i det medlemsland, hvor
koncernen befinder sig, eller andre medlemslande eller Uni-
onen, og således at videreførelsen af koncernens kritiske
funktioner sikres.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, at Danmarks National-
bank skal høres om afviklingsmulighederne for en koncern,
hvis koncernen omfatter et systemisk vigtigt finansielt insti-
tut eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut.
I stk. 3 fastslås, at vurderingen i medfør af det foreslåede
stk. 1 skal ske i samarbejde med afviklingsmyndighederne
for koncernens dattervirksomheder. Samarbejdet vil foregå i
afviklingskollegierne, jf. § 271. Det fremgår endvidere af
det foreslåede stk. 3, at Finanstilsynet ved vurderingen efter
stk. 1 ligeledes skal høre de kompetente myndigheder for
dattervirksomhederne og afviklingsmyndighederne i lande,
hvor koncernen har væsentlige filialer. En væsentlig filial er
defineret i art. 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, som en filial, hvor tilsynsmyndigheden i
værtslandet har fremsat anmodning til Finanstilsynet om, at
den betragtes som væsentlig, eksempelvis på grund af filia-
lens markedsandel, systemiske betydning eller størrelse.
Vurderingen foretages for grænseoverskridende koncerner
i overensstemmelse med den foreslåede procedure, jf. den
foreslåede § 260, hvorfor der henvises til bemærkningerne
til denne bestemmelse.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed vil spille en vig-
tig rolle med hensyn til at sikre, at myndighederne vurderer
afviklingsmulighederne og anvender de forebyggende befø-
jelser på en ensartet måde i alle medlemsstater. Nærmere be-
stemt skal Den Europæiske Banktilsynsmyndighed udarbej-
de udkast til bindende tekniske standarder til Kommissio-
nen, der fastlægger de parametre, som er nødvendige i for-
bindelse med vurderingen af afviklingsplaners systemiske
virkninger, og udarbejde udkast til bindende tekniske stan-
darder, som præciserer, hvilke forhold der skal undersøges
for at vurdere, om et institut eller en koncern kan afvikles.
Fastsættelsen af regler vil ske under hensyntagen til oven-
nævnte bindende tekniske standarder. Desuden fremgår en
række aspekter af bilaget til BRRD, afsnit C, som Finanstil-
synet og Finansiel Stabilitet som minimum skal tage i be-
tragtning ved vurderingen af afviklingsmulighederne for en
koncern. Dette vil ligeledes blive inddraget ved fastsættelsen
af regler.
§ 264
Med forslaget til § 264 i lov om finansiel virksomhed gen-
nemføres artikel 17 i BRRD.
Hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderin-
gen efter den foreslåede § 262 og efter drøftelser med virk-
somheden finder, at en virksomheds afvikling er forbundet
med væsentlige hindringer, kan Finanstilsynet i medfør af
det foreslåede § 264, stk. 3, påbyde, at virksomheden træffer
tiltag for at fjerne disse hindringer.
Finanstilsynet får dermed beføjelse til over for virksomhe-
den at påbyde denne at foretage ændringer i opbygning og
organisering, samt træffe nødvendige og forholdsmæssig til-
tag til at reducere eller fjerne væsentlige hindringer for an-
vendelsen af afviklingsværktøjer.
Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbin-
delse med vurderingen i henhold til § 262, at der er væsent-
lige hindringer for afviklingen af en virksomhed, meddeler
Finanstilsynet dette til virksomheden og eventuelle afvik-
lingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggen-
de, jf. forslaget til stk. 1.
Konstateringen af, at der er en væsentlig hindring, som
kræver, at virksomheden iværksætter en eller anden foran-
staltning er en afgørelse fra Finanstilsynet, som vil være un-
derlagt forvaltningsloven, hvorfor den skal opfylde kravene
hertil og bl.a. indeholde en begrundelse for den pågældende
vurdering eller konstatering. Virksomheden vil således i re-
levant omfang få kendskab til den del af afviklingsplanen,
som foranstaltningen vedrører. Afgørelsen vil kunne påkla-
ges til Erhvervsankenævnet. Dette vil give virksomheden
indsigt i den del af afviklingsplanen, som foranstaltningen
omhandler. Det er imidlertid ikke hensigten, at virksomhe-
den skal forelægges hele afviklingsplanen, da afviklingspla-
nen udarbejdes af Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet til
brug for fastlæggelse af afviklingsstrategi for den pågælden-
de virksomhed. Denne strategi skal virksomheden ikke nød-
vendigvis kende i detaljer, da der herved er fare for, at virk-
somheden efterfølgende indretter sig på en måde, der mod-
virker anvendelsen af den pågældende afviklingsstrategi.
Finanstilsynets beføjelse er begrænset til, hvad der er nød-
vendigt for at forenkle opbygningen og driften af virksom-
heden, alene med det formål at forbedre mulighederne for at
afvikle denne. Da virksomheden selv har det bedste kends-
kab til egne forhold, foreslås i stk. 2, at det er virksomheden,
som i første omgang skal vurdere, hvordan de pågældende
hindringer bedst fjernes.
I medfør af det foreslåede stk. 2 skal virksomheden såle-
des senest 4 måneder efter modtagelse af Finanstilsynets un-
derretning, efter stk.1, forelægge Finanstilsynet et forslag til
afhjælpning eller fjernelse af de væsentlige hindringer. Fi-
nanstilsynet vurderer i samarbejde med Finansiel Stabilitet,
om de foreslåede tiltag effektivt afhjælper eller fjerner de
påpegede hindringer.
Såfremt Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, at
virksomhedens forslag, jf. stk. 2, ikke effektivt afhjælper el-
ler fjerner de pågældende hindringer, kan Finanstilsynet, jf.
det foreslåede stk. 3, påbyde virksomheden at træffe en ræk-
ke nødvendige tiltag. Vurderingen af disse tiltag vil ske i et
78
tæt samarbejde mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabili-
tet. Finanstilsynet meddeler virksomheden afgørelsen, som
skal begrundes i overensstemmelse med de forvaltningsretli-
ge principper.
Navnlig kan det være relevant for Finanstilsynet at påbyde
pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglersel-
skabet I at forsøge at genforhandle de kontrakter vedrørende
nedskrivningsegnede passiver, hybride kernekapitalinstru-
menter eller supplerende kapitalinstrumenter, som pengein-
stituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I
har udstedt eller indgået, med henblik på at sikre, at Finans-
tilsynets eller Finansiel Stabilitets eventuelle beslutning om
at nedskrive eller konvertere de pågældende passiver eller
instrumenter kan foretages i henhold til lovgivningen i det
tredjeland, som de pågældende kontrakter er underlagt, jf. §
274.
I afgørelsen til virksomheden, hvori fastsættes alternative
tiltag skal Finanstilsynet påvise, hvorfor virksomhedens
foreslåede tiltag ikke vil kunne afhjælpe eller fjerne hindrin-
gerne for afvikling, og hvordan de af Finanstilsynet foreslå-
ede alternative tiltag er forholdsmæssigt afpasset til at af-
hjælpe eller fjerne hindringerne. Finanstilsynet skal tage
hensyn til den trussel, som de pågældende hindringer udgør
for den finansielle stabilitet og foranstaltningernes indvirk-
ning på virksomhedens forretningsaktiviteter, dets stabilitet
og evne til at bidrage til økonomien.
Den foreslåede bestemmelse til stk. 3 oplister en række til-
tag, som Finanstilsynet kan påbyde gennemført. Dette om-
fatter forenkling af instituttet gennem ændringer af dets ret-
lige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske funk-
tioner kan adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktio-
ner, udarbejdelse af serviceaftaler til dækning af kritiske
funktioner, begrænsning af enkeltvise og samlede ekspone-
ringer, indførelse af indberetningskrav, begrænsning eller
indstilling af eksisterende eller påtænkte aktiviteter, be-
grænsning eller standsning af udviklingen af nye forret-
ningsområder eller produkter samt udstedelse af yderligere
konvertible kapitalinstrumenter.
Hvilke af de anførte tiltag, Finanstilsynet og Finansiel Sta-
bilitet anvender, vil bero på en konkret vurdering og bør til-
stræbe mindst mulig indgriben over for virksomheden. En
foranstaltning må således ikke gå videre end nødvendigt for
at nå målene. Heri ligger også, at Finanstilsynet i samarbej-
de med virksomheden og Finansiel Stabilitet skal finde den
forretningsmæssige mest fornuftige løsning på de konstate-
rede hindringer.
Inden Finanstilsynet påbyder virksomheden tiltag efter
stk. 3, skal der tages behørigt hensyn til de pågældende til-
tags potentielle konsekvenser for den pågældende virksom-
hed, det indre marked for finansielle tjenesteydelser, og den
finansielle stabilitet i andre medlemslande inden for Den
Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område.
I medfør af det foreslåede stk. 4 skal instituttet inden for
en måned efter det udstedte påbud i henhold til stk. 3 fore-
lægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen af afgørelsen.
Planen skal indeholde oplysninger om, hvordan virksomhe-
den vil opfylde påbuddet samt tidsrummet for opfyldelsen,
hvis dette ikke kan ske straks.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår, at i det omfang Finanstil-
synet og Finansiel Stabilitet har konstateret væsentlige hin-
dringer for afviklingen, som skal afhjælpes eller fjernes, sus-
penderes kravet om udarbejdelse af en afviklingsplan indtil
tiltagene stk. 3 er gennemført.
Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af det foreslå-
ede stk. 6 fastsætte nærmere regler om de oplistede tiltag i
stk. 3 og om omstændighederne for anvendelsen af de enkel-
te tiltag. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal i med-
før af artikel 17, stk. 8, i BRRD udarbejde retningslinjer om
de oplistede tiltag og om omstændighederne for anvendelsen
af dem. Disse retningslinjer forventes at indgå ved fastsæt-
telsen af reglerne.
§ 265
Med forslaget til § 265 gennemføres artikel 18 i BRRD.
Bestemmelsen finder anvendelse for koncerner, hvor det i
medfør af det foreslåede § 263 er vurderet, at der er hindrin-
ger for afvikling af koncernen.
Med forslaget til stk. 1 gennemrøres artikel 18, stk. 2. Det
følger af forslaget, at såfremt Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet, som koncernafviklingsmyndigheder, konstaterer,
at der er væsentlige hindringer for afviklingen af en kon-
cern, skal Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i samarbejde
med den Den Europæiske Banktilsynsmyndighed udarbejde
en rapport. I praksis skal Finanstilsynet som konsoliderende
tilsynsmyndighed ligeledes medvirke ved udarbejdelsen af
rapporten. Derudover skal Finanstilsynet i forbindelse med
udarbejdelsen af rapporten høre dattervirksomhedernes
kompetente myndigheder.
Finanstilsynet skal herefter forelægge rapporten for mo-
dervirksomheden, Finansiel Stabilitet, dattervirksomheder-
nes afviklingsmyndigheder, samt eventuelle andre afvik-
lingsmyndigheder i lande, hvor væsentlige filialer er belig-
gende. En væsentlig filial er defineret i art. 51, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om ad-
gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber, som en filial,
hvor tilsynsmyndigheden i værtslandet har fremsat anmod-
ning til Finanstilsynet om, at den betragtes som væsentlig,
eksempelvis på grund af filialens markedsandel eller sy-
stemiske betydning eller størrelse.
Af forslagets stk. 2, følger det, at § 264 også finder anven-
delse på koncerner med de tilpasninger som koncernforhol-
det tilsiger. Dette medfører bl.a., at Finanstilsynet kan påby-
de koncernen at foretage en eller flere af de i § 264, stk. 3,
oplistede tiltag, samt at kravet om at udarbejde en koncer-
nafviklingsplan suspenderes som følge af, at der er konstate-
ret væsentlige hindringer for koncernens afvikling.
Med forslaget til stk. 3, fastsættes indholdet af rapporten
efter stk. 1. Rapporten skal bl.a. analysere hvilke væsentlige
hindringer, der er til stede for en effektiv afvikling af kon-
cernen. Derudover skal rapporten indeholde overvejelser om
79
de konsekvenser, som de påtænkte tiltag får for virksomhe-
dens forretningsmodel. Til slut skal rapporten anbefale de
tiltag, som anses for egnede til at fjerne de identificerede
hindringer. Anbefalingerne skal være målrettede og må ikke
gå videre end det, der er nødvendigt, for at koncernen kan
afvikles.
Modervirksomheden kan ifølge forslagets stk. 4, komme
med bemærkninger og alternative tiltag end de i rapporten
anbefalede. Disse bemærkninger skal være Finanstilsynet i
hænde senest 4 måneder efter, at modervirksomheden mod-
tog rapporten. Finanstilsynet skal videresende de modtagne
bemærkninger til de relevante myndigheder.
Med forslaget til stk. 5 følger, at Finanstilsynet sammen
med de relevante myndigheder gennemgår de modtagne be-
mærkninger efter stk. 4 med henblik på at nå en fælles be-
slutning senest 4 måneder efter, at Finanstilsynet videre-
sendte modervirksomhedens bemærkninger til de relevante
myndigheder. Har modervirksomheden ikke bemærkninger
til rapporten, løber fristen for at nå en fælles beslutning fra
det tidspunkt, hvor fristen i stk. 4 udløb. Den fælles beslut-
ning skal tage stilling til, hvilke tiltag, jf. § 264, stk. 2 eller
3, der skal finde anvendelse i den pågældende situation, her-
under om modervirksomhedens eventuelle alternative tiltag
skal anvendes i stedet. Finanstilsynet skal tage alle rimelige
skridt for at nå frem til en fælles beslutning i afviklingskol-
legiet om vurderingen af de tiltag, som er foreslået af mo-
dervirksomheden, samt de tiltag, som myndighederne kræ-
ver iværksat for at afhjælpe eller fjerne hindringerne. Der
skal tages hensyn til de potentielle konsekvenser af tiltagne i
alle de medlemslande, hvor koncernen driver virksomhed.
Af forslagets stk. 6 følger, at såfremt der ikke inden for de
i stk. 5 nævnte frister kan opnås enighed imellem de rele-
vante myndigheder om anvendelsen af tiltag, kan Finanstil-
synet træffe beslutning herom. Finanstilsynet skal i sin be-
slutning tage hensyn til de høringssvar, som de relevante
myndigheder er kommet med. Har en af de i stk. 1, nr. 3 og
4 nævnte myndigheder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed i henhold til artikel 19 i forordning
(EU) nr. 1093/2010, skal Finanstilsynet udskyde beslutnin-
gen. Træffer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed beslut-
ning inden for en måned, følger Finanstilsynet beslutningen.
Foreligger der ikke en beslutning fra Den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed inden for en måned, finder Finanstilsynets
beslutning anvendelse.
Med forslaget til stk. 7, som gennemfører artikel 18, stk.
7, i BRRD, kan Finanstilsynet som afviklingsmyndighed
træffe beslutning om, hvilke passende tiltag, de enkelte dat-
tervirksomheder, som Finanstilsynet er afviklingsmyndig-
hed for, skal foretage. En sådan beslutning forudsætter, at
der ikke inden for fristen på 4 måneder, foreligger en fælles
beslutning om passende tiltag. Beslutningen skal være be-
grundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders
synspunkter og forbehold. Beslutningen fremsendes til den
berørte dattervirksomhed og koncernafviklingsmyndighe-
den. Finanstilsynet kan træffe beslutning om at anvende de
af modervirksomheden foreslåede tiltag, eventuelle tiltag
foreslået af dattervirksomheden eller de i § 264, stk. 3, opli-
stede tiltag.
Det følger af artikel 18, stk. 5, i BRRD, at koncernafvik-
lingsmyndigheden og afviklingsmyndighederne for datter-
virksomhederne skal forelægge en fælles beslutning om,
hvilke tiltag, der skal finde anvendelse. Det betyder, at Fi-
nanstilsynet i de tilfælde, hvor en virksomhed med tilladelse
fra Finanstilsynet, som er en del af koncern, hvor Finanstil-
synet ikke er den konsoliderende koncernafviklingsmyndig-
hed, skal Finanstilsynet forsøge at opnå en fælles beslutning
med koncernafviklingsmyndigheden. Alle rimelige skridt
for at nå en fælles beslutning skal således tages, inden Fi-
nanstilsynet selv træffer beslutning.
Med forslagets stk. 8 følger, at en modervirksomhed, som
har modtaget et påbud om at foretage et eller flere tiltag i
overensstemmelse med en afgørelse truffet efter stk. 5 eller
6, skal udarbejde en plan for efterlevelsen af de påbudte til-
tag. Planen skal bl.a. indeholde en redegørelse for den på-
tænkte gennemførelse af tiltagene, samt den tidsmæssige ho-
risont for deres gennemførsel, såfremt påbuddene ikke kan
efterleves straks.
Det følger af forslaget til stk. 9, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af tiltag,
som nævnt i forslaget til § 264, stk. 3, for koncerner.
§ 266
Forslaget til § 266 i lov om finansiel virksomhed gennem-
fører dele af artikel 45 i BRRD, der fastslår, at pengeinstitut-
ter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde et minimums-
krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver.
Kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en
procentdel af de samlede passiver og kapitalgrundlag. Det
bemærkes, at der ved opgørelsen af derivatpassiver, som
skal medtages ved opgørelsen af de samlede passiver, fuldt
ud tages højde for modpartens eventuelle nettingrettigheder.
Det er vurderingen, at implementeringen af artikel 45, stk.
3, i BRRD forudsætter, at realkreditinstitutter undtages fra
kravet til nedskrivningsegnede passiver. Derfor forslås det,
at realkreditinstitutter ikke er omfattet af stk. 1.
Ved udarbejdelse af afviklingsplaner for realkreditinstitut-
ter må der således ikke forudsættes anvendelse af bail-in.
Udgangspunktet for restrukturering eller afvikling et real-
kreditinstitut vil være anvendelse af §§ 17 og 18 (nedskriv-
ning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter), §
19 (virksomhedssalg), §§ 21 og 22 (broinstitut), § 23 (ad-
skillelse af aktiver) i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder og/eller §§ 28-34 i lov om re-
alkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditlovens
afviklingsmodel). Det er vurderingen, at bestemmelserne i
anvendelse sammen eller hver for sig i relation til et realkre-
ditinstitut, vil opfylde de afviklingsmål, der fremgår af § 5 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder.
Ved restruktureringen eller afviklingen af et nødlidende
eller forventeligt nødlidende realkreditinstitut vil Finansiel
Stabilitet konkret vurdere, om de pågældende værktøjer
80
sammen med nedskrivning og konvertering af kapitalinstru-
menter, jf. §§ 17 og 18 i forslaget til lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, og ved gen-
nemførelse af konvertering eller nedskrivning af gældsbuf-
feren, jf. det foreslåede § 125 i i lov om finansiel virksom-
hed, er tilstrækkelige til at opfylde afviklingsmålene, hvor-
efter bail-in ikke finder anvendelse.
Baggrunden for at undtage realkreditinstitutterne fra kra-
vet om nedskrivningsegnede passiver er, at realkreditinsti-
tutterne har en særlig forretningsmodel, hvor institutterne
udelukkende finansierer boliglån. Den eksisterende afvik-
lingsmodel for realkreditinstitutter, jf. §§ 28-34 i lovbe-
kendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014 indebærer, at instituttet
afvikles gradvist, i takt med at kunderne betaler deres bolig-
lån tilbage som normalt, og betalingerne uændret går videre
til investorerne i realkreditobligationerne.
Realkreditinstitutter omfattes i stedet af den foreslåede
gældsbuffer, jf. det foreslåede § 125 i i lov om finansiel
virksomhed, der skal sikre, at der er tilstrækkelig kapital til
at kunne restrukturere eller afvikle et realkreditinstitut, der
vurderes nødlidende eller forventeligt nødlidende.
Med henblik på at sikre, at et pengeinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I har tilstrækkelige passiver, der kan anven-
des til tabsabsorbering og rekapitalisering, såfremt virksom-
heden bliver nødlidende og skal afvikles, foreslås det i stk.
1at stille krav om, at pengeinstituttet eller fondsmæglersel-
skabet I skal have tilstrækkeligt med nedskrivningsegnede
passiver, og at Finanstilsynet fastsætter kravet til nedskriv-
ningsegnede passiver efter høring af Finansiel Stabilitet.
Begrundelsen for, at pengeinstitutter og fondsmæglersel-
skaber I skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passi-
ver er, at opfyldelsen af kravet skal medvirke til at sikre, at
pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I ikke strukturerer
deres forpligtelser på en måde, der gør nedskrivningstiltage-
ne, herunder bail-in, mindre effektive. Ved bail-in får Finan-
siel Stabilitet beføjelser til at nedskrive forpligtelser med
henblik på at absorbere tab samt mulighed for at konvertere
forpligtelser til egenkapital med henblik på at rekapitalisere
det pengeinstitut eller fondsmæglerselskab I, der er under
afvikling. Kravet skal således sikre, at der både er nedskriv-
ningsegnede passiver til tabsabsorbering og rekapitalisering.
Finanstilsynet fastsætter kravet for hvert enkelt pengein-
stitut og fondsmæglerselskab I. Finanstilsynet vil i forhold
til det enkelte pengeinstitut og fondsmæglerselskab I kunne
stille krav til fordelingen af de specifikke typer af nedskriv-
ningsegnede passiver. Kravet til nedskrivningsegnede passi-
ver indgår som et centralt element i afviklingsplanlægningen
og i udarbejdelsen af afviklingsplan for den enkelte virk-
somhed.
Proportionalitetsprincippet indebærer, at kravet fastsættes
under hensyntagen til virksomhedens størrelse, kompleksi-
tet, forventet afvikling m.v. For mindre pengeinstitutter for-
ventes en mere enkel afviklingsproces og anvendelsen af en
mere enkel afviklingsmodel under hensyntagen til disses
størrelse, typer af forretninger samt kompleksitet. Størrelsen
af kravet til nedskrivningsegnede passiver, vil skulle afspej-
le dette, når kravet fastsættes efter § 268. For fondsmægler-
skaber I er det for de nuværende selskaber vanskeligt at
forestille sig, at disse vil opfylde afviklingsbetingelserne.
Såfremt fondsmæglerselskaber I ikke opfylder afviklingsbe-
tingelserne, vil den alternative håndtering af fondsmægler-
selskaber I være konkursbehandling efter de almindelige
regler. Der vil dog fortsat skulle fastsættes et krav til opfyl-
delse af nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglersel-
skaber I. Størrelsen af det krav vil bero på en konkret vurde-
ring af det enkelte fondsmæglerselskab I, jf. nærmere under
§ 268.
For pengeinstitutter, som er identificeret som SIFIer, vil
fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passiver lige-
ledes skulle underlægges en individuel og konkret vurde-
ring, som forventes at betyde større forskellighed i kravet til
de nedskrivningsegnede passiver, da der i afviklingsplan-
lægningen af den enkelte SIFI forventeligt vil være stor for-
skellighed. Det skyldes, at de danske SIFIer er meget for-
skelligt organiseret. Nogle af dem er organiseret på den må-
de, at det er pengeinstituttet, der er modervirksomhed, andre
har en finansiel holdning, som modervirksomhed. Der er og-
så en dansk SIFI, som er en dattervirksomhed af en uden-
landsk modervirksomhed.
Kravet til nedskrivningsegnede passiver kan fastsættes
som et kontraktuelt krav, således at SIFIen skal have til-
strækkelig kapital med mulighed for kontraktuel nedskriv-
ning eller konvertering, jf. også forslaget til § 268, stk. 2.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, at Finanstilsynet, efter
høring af Finansiel Stabilitet, kan beslutte, at finansierings-
institutter, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, og holdingvirksomheder, jf. §
5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed også skal op-
fylde kravet til nedskrivningsegnede passiver. Dette skal
sikre, at kravet kan fastsættes det rette sted i en koncern, af-
hængig af koncernens organisering, og den forventede af-
vikling, som angivet i afviklingsplanen, jf. dog stk. 3, 4 og
5.
I forslaget til stk. 3 fastslås, at kravet til nedskrivningseg-
nede passiver også gælder på konsolideret niveau. Der skal
dermed fastsættes et krav til nedskrivningsegnede passiver
både på individuelt og konsolideret niveau.
Der anvendes således en top-down-tilgang til fastsættelse
af kravet til nedskrivningsegnede passiver inden for en kon-
cern. Tilgangen anerkender, at der anvendes afviklingstiltag
inden for den enkelte juridiske person. Det er derfor nødven-
digt, at tabsabsorberingskapaciteten befinder sig i eller er til-
gængelig for enhederne inden for den koncern, i hvilken ta-
bene forekommer. Til dette formål skal Finanstilsynet sikre,
at tabsabsorberingskapaciteten inden for en koncern fordeles
på hele koncernen i overensstemmelse med risikoniveauet i
de juridiske enheder, den består af. Det fremgår således af
præambel 80 i BRRD, at direktivet anvender en top-down
tilgang til fastsættelse af kravet. Dette indebærer, at der kan
anvendes afviklingshandlinger inden for det enkelte selskab
i koncernen, og det er derfor nødvendigt, at det enkelte sel-
skab har kapacitet til at tage tab. Derfor skal afviklingsmyn-
digheden sikre sig, at tab indenfor en koncern fordeles på
hele koncernen i overensstemmelse med risikoen i de enkel-
81
te selskaber. Det krav, der er nødvendigt for det enkelte dat-
terselskab, bør vurderes særskilt. Endvidere bør afviklings-
myndigheden sikre, at al kapital og alle forpligtelser, der
medregnes i kravet på et konsolideret grundlag, befinder sig
forholdsmæssigt i enheder, hvor der kan opstå tab, eller en-
heder som på anden vis er til rådighed for at absorbere even-
tuelle tab. Direktivet giver mulighed for såvel en selskabs-
specifik (»multiple points of entry«) som en koncernspecifik
(»single point of entry«) tilgang til afvikling. Kravet bør af-
spejle den afviklingsstrategi, der egner sig for en koncern i
overensstemmelse med afviklingsplanen. Navnlig bør kravet
gælde på et passende niveau i koncernen for at afspejle den
selskabsspecifikke eller koncernspecifikke tilgang, der er
fastlagt i afviklingsplanen, idet der dog kan forekomme til-
fælde, hvor en anden tilgang end den, der er fastlagt i pla-
nen, vil være hensigtsmæssig, eksempelvis fordi den vil gø-
re det muligt at opfylde afviklingsmålene mere effektivt.
Derfor fastslår direktivet, at alle institutter og andre juridi-
ske personer i koncernen, hvis det kræves af afviklingsmyn-
digheden, uanset om der er valgt en koncernspecifik eller en
selskabsspecifik tilgang, på ethvert tidspunkt skal have et
krav med henblik på at undgå risikoen for afsmitningseffek-
ter og for et bank-run.
Det fremgår således af BRRD, at kravet om nedskriv-
ningsegnede passiver vil blive fastsat individuelt fra koncern
til koncern og som en del af den konkrete afviklingsplan for
den enkelte koncern. Lovbemærkningerne kan derfor ikke i
detaljer beskrive, hvordan den enkelte koncern skal behand-
les, da denne vurdering hører under afviklingsmyndigheden
og er en del af udarbejdelsen af den konkrete afviklingsplan
for det enkelte institut.
Når kravet til nedskrivningsegnede passiver fastsættes for
koncerner, skal kravet afspejle koncernafviklingsplanen der
udarbejdes i medfør af § 260. Koncernafviklingsplanen kan
tage udgangspunkt i en afvikling af koncernen som helhed,
hvor afviklingstiltagene gennemføres på modervirksom-
hedsniveau (single point of entry), ved udskillelse og afvik-
ling af de enkelte dattervirksomheder (multiple point of en-
try), eller ved en kombination heraf. Den konkrete tilgang
fastlægges på baggrund af den konkrete koncerns forhold.
Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal som udgangs-
punkt afspejle hvilken tilgang der er valgt i koncernafvik-
lingsplanen. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en an-
den tilgang end den, der er fastlagt i planen, vil være hen-
sigtsmæssig, eksempelvis fordi den vil gøre det muligt at
opfylde afviklingsmålene efter lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder mere effektivt. På
den baggrund bør alle enheder i koncernen, uanset om der er
valgt afvikling på modervirksomhedsniveau eller afvikling
af den enkelte dattervirksomhed, på ethvert tidspunkt have
tilstrækkelig nedskrivningsegnede passiver. Dette fremgår
også af præamblen til BRRD betragtning 80.
Med det foreslåede stk. 4 kan Finanstilsynet dispensere fra
anvendelse af det individuelle krav om nedskrivningsegnede
passiver for en modervirksomhed, når koncernen opfylder
kravet på konsolideret niveau, og Finanstilsynet har dispen-
seret fra anvendelse af individuelle kapitalkrav på instituttet,
jf. artikel 7, stk. 3, i CRR. Det er vanskeligt at forestille sig,
at Finanstilsynet vil kunne dispensere fra anvendelse af det
individuelle krav om nedskrivningsegnede passiver for en
koncern, hvor en eller flere dattervirksomheder er identifice-
ret som SIFIer.
Af det foreslåede stk. 5 fremgår, at Finanstilsynet kan dis-
pensere for dattervirksomheders opfyldelse af kravet til ned-
skrivningsegnede passiver på individuelt niveau. Dette vil
bl.a. kræve, at dattervirksomheden er undtaget fra at opfylde
det individuelle kapitalkrav, jf. artikel 7, stk. 1, i CRR, at
modervirksomheden, som er et pengeinstitut eller fonds-
mæglerselskab I, sammen med dattervirksomheder er under-
lagt tilsyn fra Finanstilsynet, samt at kravet til nedskriv-
ningsegnede passiver er opfyldt for koncernen. Ved vurde-
ringen af om Finanstilsynet kan dispensere fra en dattervirk-
somheds opfyldelse af kravet, vil det yderligere være rele-
vant at se på den enkelte koncernstruktur. Det vil således
være relevant at vurdere, i hvilket omfang, der er praktiske
eller juridiske hindringer for, at modervirksomheden hurtigt
kan foretage en kapitaloverførsel til dattervirksomheden.
Endvidere har det betydning, om modervirksomheden kan
godtgøre over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden for-
valtes på ansvarlig vis, og at der er afgivet erklæring om, at
der er stillet garanti for de engagementer, dattervirksomhe-
den indgår.
Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at i forhold til broinstitut-
ter, som kontrolleres af Finansiel Stabilitet, jf. § 21 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der, vil Finanstilsynet kunne undtage fra opfyldelse af kra-
vet om nedskrivningsegnede passiver. Afstår Finansiel Sta-
bilitet kontrollen med broinstituttet, hvorved instituttet ikke
længere er omfattet af definitionen af et broinstitut, vil insti-
tuttet være omfattet af reglerne på normal vis, og Finanstil-
synet vil fastsætte et nyt krav til nedskrivningsegnede passi-
ver.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter, jf. § 270, nær-
mere regler for, kravet til nedskrivningsegnede passiver.
En overtrædelse af kravet om nedskrivningsegnede passi-
ver anses som udgangspunkt for at være en grov overtrædel-
se af lov om finansiel virksomhed.
§ 267
Forslaget til § 267 gennemfører dele af artikel 45 i BRRD.
I § 267 defineres nedskrivningsegnede passiver som kapi-
talgrundlaget samt nedskrivningsegnede forpligtelser. Ved
kapitalgrundlag forstås summen af kernekapital og supple-
rende kapital, jf. CRR artikel 4, stk. 1, nr. 118. For nedskriv-
ningsegnede forpligtelser, der ikke kan betragtes som kerne-
kapital eller supplerende kapital, gælder de i § 267, stk. 1,
nr. 1-5, angivne betingelser, som skal være opfyldt, for at
forpligtelsen kan medregnes i kravet til nedskrivningsegne-
de passiver.
Det følger af forslaget til § 273, stk. 1, at kontrakter, som
pengeinstituttet, realkreditinstituttet og fondsmæglerselska-
bet I indgår eller udsteder efter den 1. juni 2015, og som er
reguleret af lovgivningen i et tredjeland, skal indeholde en
82
bestemmelse, hvorefter modparten anerkender, at forpligtel-
sen, som aftalen omhandler, kan gøres til genstand for ned-
skrivning og konverteringsbeføjelser efter denne lov og efter
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder. Finanstilsynet kan om nødvendigt påbyde virk-
somheden at indhente en juridisk udtalelse (legal opinion)
om, at de pågældende kontraktbestemmelser er bindende for
modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med sine
vilkår. Såfremt det ikke findes godtgjort, at Finanstilsynets
eller Finansiel Stabilitets afgørelse om nedskrivning og kon-
vertering har retsvirkning på de nedskrivningsegnede passi-
ver underlagt lovgivning i et tredjeland, kan forpligtelsen ik-
ke medregnes i kravet til nedskrivningsegnede passiver.
§ 268
Forslaget til § 268 i lov om finansiel virksomhed gennem-
fører dele af artikel 45 i BRRD.
Det fastslås i § 268, stk. 1, at Finanstilsynet, efter høring
af Finansiel Stabilitet og efter en konkret vurdering, fastsæt-
ter kravet til nedskrivningsegnede passiver for et pengeinsti-
tut og et fondsmæglerselskab I, eller for virksomheder og
koncerner, som omfattes i henhold til § 266, stk. 2 og 3, på
et konsolideret niveau, på baggrund af en konkret vurdering
af de i bestemmelsen fastsatte kriterier. Vedrørende de gene-
relle principper for fastsættelse af kravet til nedskrivnings-
egnede passiver henvises til bemærkninger til § 266, stk. 1.
De generelle principper for fastsættelsen af kravet harmone-
rer med de mere specifikke kriterier, som er angivet her i §
268.
Det fremgår af nr. 1, at det ved vurderingen af krav til
nedskrivningsegnede passiver skal vurderes, om pengeinsti-
tuttet eller fondsmæglerselskabet I kan afvikles ved anven-
delse af afviklingsværktøjerne. Som nævnt forventes dette
ikke at være tilfældet for de nuværende fondsmæglerselska-
ber I, idet afviklingsmodellen for disse virksomheder for-
ventes at vil være konkursbehandling, eftersom virksomhe-
derne ikke forventes at opfylde afviklingsmålene. For min-
dre pengeinstitutter vil der blive tilstræbt en enstrenget og
simpel afviklingsmodel, hvor kriteriet i nr. 5 om i hvilket
omfang indskyder- og investorgarantiordningen, (herefter
”Garantiformuen”), kan bidrage til finansieringen af afvik-
lingen vil være særlig relevant, og hvor det er hensigten, at
Garantiformuen bidrager svarende til i dag. I forhold til real-
kreditinstitutterne gælder, at bail-in ikke kan finde anvendel-
se, hvorfor realkreditinstitutterne er undtaget fra kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266.
Kommissionen skal efter forslag fra EBA udstede binden-
de tekniske standarder, der specificerer sammenhængen
mellem anvendelsen af afviklingsværktøjerne og kravet til
nedskrivningsegnede passiver. EBA skal forelægge disse
udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kom-
missionen senest den 3. juli 2015.
I forhold til SIFIer er det ligeledes centralt at få vurderet
anvendelsen af bail-in, og hvor det er målet, at der er til-
strækkeligt med nedskrivningsegnede passiver til at sikre, at
tabene kan dækkes, og virksomhedens egentlige kernekapi-
tal kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at
det fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og til at bevare
en tilstrækkelig markedstillid. Herudover skal der, jf. nr. 3,
også tages højde for muligheden for at undtage eventuelle
nedskrivningsegnede passiver ved anvendelse af bail-in. De
i nr. 4 nævnte kriterier om virksomhedens størrelse, forret-
ningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil, understre-
ger, at proportionalitetsprincippet skal iagttages ved fastsæt-
telsen.
Finanstilsynet er den kompetente myndighed i forhold til
fastsættelse af kapitalkrav, jf. lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynets fastsættelse af kravet til nedskrivningsegne-
de passiver influerer ikke på kapitalkrav, virksomhedens
eget opgjorte solvensbehov og gældende kapitalbuffere. Den
kapital, virksomheden anvender til at opfylde disse kapital-
krav, indregnes ved opgørelsen af nedskrivningsegnede pas-
siver. Virksomhederne kan i udgangspunktet selv vælge,
hvordan et eventuelt krav om yderligere nedskrivningsegne-
de passiver skal opfyldes, herunder med seniorgæld eller til-
svarende forpligtelser som opfylder betingelserne for ned-
skrivningsegnede forpligtelser. Kravet skal ikke ses som et
forhøjet kapitalkrav.
Det følger af det foreslåede kriterie i nr. 2, at kravet til
nedskrivningsegnede passiver, skal sikre, at virksomheden
kan rekapitaliseres til et niveau, der er nødvendig for at op-
retholde den nødvendige tilladelse for at drive finansiel virk-
somhed, samt sikre at markedstilliden til virksomheden be-
vares. Der er således en sammenhæng mellem kapitalkrave-
ne i CRR artikel 92 og kravet til de nedskrivningsegnede
passiver. Finanstilsynet er beføjet til at inddrage en virksom-
heds tilladelse, såfremt virksomheden ikke overholder kapi-
talkravene i artikel 92, stk. 1, og artikel 93, 97 og 500 i
CRR, samt § 124, stk. 3 og 6, og § 125, stk. 4 og 5, i lov om
finansiel virksomhed. Det betyder, at en virksomhed under
afvikling, efter en rekapitalisering, som minimum skal over-
holde 8 pct.-kapitalkravet. 8 pct.-kravet vil herefter udeluk-
kende bestå af egentlig kernekapital.
Ved fastsættelsen af kravet til nedskrivningsegnede passi-
ver skal Finanstilsynet dog også tage i betragtning, at der
fortsat skal være markedstillid til virksomheden efter en re-
kapitalisering. Ved fastsættelsen af kapitalkrav og kapital-
buffere for pengeinstituttet og fondsmæglerselskabet I, har
myndigheden foretaget en vurdering af, hvilke tab den en-
kelte virksomhed kan tåle af tabe. Det forslås derfor, at kra-
vet til nedskrivningsegnede passiver, som minimum skal
være på et niveau, hvor pengeinstituttet og fondsmæglersel-
skabet I efter en rekapitalisering, også opfylder eventuelle
krav til kapitalbuffere. For at sikre, at markedstilliden i til-
strækkelig grad bevares, skal kravet til nedskrivningsegnede
passiver fastsættes til et niveau, hvor virksomheden efter en
rekapitalisering, udover at overholde kapitalkrav og kapital-
buffere i CRR, også overholder pengeinstituttets og fonds-
mæglerselskabet I’s individuelt fastsatte solvensbehov.
Det følger af nr. 3, at virksomheden skal have tilstrækkeli-
ge nedskrivningsegnede passiver til, såfremt undtagelsen af
visse kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes
fra bail-in anvendes, at sikre, at virksomheden kan rekapita-
liseres til det niveau, der er nødvendigt for at opfylde krave-
83
ne til tilladelse. Det skal fremgå af virksomhedens afvik-
lingsplan, i hvilket omfang nedskrivningsegnede passiver
kan undtages fra bail-in. Konsekvensen af at undtage visse
passiver fra bail-in kan være, at andre kreditorer skal kom-
penseres i overensstemmelse med princippet om, at ingen
kreditor skal stilles ringere end ved konkurs. Denne risiko
for kompensation skal afspejles, når kravet til nedskriv-
ningsegnede passiver fastsættes.
I tilfælde hvor Finansiel Stabilitet i forbindelse med bail-
in har besluttet at udelukke eller delvist udelukke nedskriv-
ningsegnede passiver fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
og hvor der er foretaget bail-in for mindst 8 pct. af den sam-
lede balance, kan Afviklingsformuen yde bidrag. Virksom-
heder, hvis nedskrivningsegnede passiver ikke udgør mindst
8 pct. af den samlede passiver på tidspunktet for afvikling,
vil derfor ikke have adgang til Afviklingsformuen. Kravet til
nedskrivningsegnede passiver i de tilfælde, hvor der plan-
lægges, at Afviklingsformuen skal kunne bidrage, vil derfor
som minimum være 8 pct. af den samlede balance på ned-
skrivningstidspunktet.
Det følger af nr. 4, at kravet til nedskrivningsegnede pas-
siver, også skal ses i sammenhæng med virksomhedens stør-
relse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.
Finanstilsynet skal derfor i de enkelte tilfælde tage stilling
til, om niveauet for nedskrivningsegnede passiver er til-
strækkeligt henset til virksomhedens risikoprofil m.v. Der
henvises til de mere generelle bemærkninger ovenfor.
Ved fastsættelse af kravet til nedskrivningsegnede passi-
ver følger det af nr. 5, at det skal indgå i vurderingen, i hvil-
ket omfang Garantiformuen, jf. lovforslagets § 3, kan bidra-
ge til finansieringen af afviklingen. Garantiformuen kan i
visse situationer, jf. det foreslåede § 2 a i lov om en indsky-
der- og investorgarantiordning, bidrage ved afviklingen af et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut. Det foreslåede § 2 a i
lov om en indskyder- og investorgarantiordning finder ikke
anvendelse på fondsmæglerselskaber I, hvorfor bidrag fra
Garantiformuen ikke kan finansiere afviklingen af et fonds-
mæglerselskab I. Det følger endvidere af det foreslåede § 2
a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning at når
bail-in anvendes, betaler Garantiformuen det beløb som ind-
skydernes eller investorernes dækkede indskud eller dække-
de kontante midler, ville være blevet nedskrevet med, hvis
de dækkede indskud eller dækkede kontante midler havde
været omfattet af bail-in. Det fremgår videre, at når et eller
flere af andre afviklingsværktøjer anvendes, betaler Garanti-
formuen det beløb, som de dækkede indskydere og investo-
rer ville have tabt ved en behandling efter konkurslovens
regler.
Garantiformuen kan ikke betale et beløb til afvikling af et
pengeinstitut eller et realkreditinstitut, der er større end det
tab, som Garantiformuen ville have lidt ved en konkursbe-
handling af virksomheden. Fonden kan endvidere aldrig be-
tale mere end 100 pct. af målniveauet, jf. forslag til § 2 a,
stk. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Det er særligt i de mindre og mellemstore pengeinstitutter,
at hovedparten af indlån er dækket af Garantiformuen. Be-
stemmelsen vil derfor også primært have betydning for dis-
se, når kravet fastsættes. Såfremt målniveauet på 100 pct. i
forbindelse med en afvikling forventes at blive nået, vil kra-
vet til nedskrivningsegnede passiver derfor skulle forhøjes.
Endelig skal det, jf. nr. 6, indgå i vurderingen af, i hvilket
omfang virksomheden, hvis det bliver nødlidende, vil have
en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, herunder
gennem afsmitning på andre institutter eller virksomheder
på grund af dets indbyrdes forbundethed med andre institut-
ter eller med det finansielle system generelt.
Vægtningen af ovennævnte kriterier, vil blive foretaget af
Finanstilsynet på baggrund af en individuel vurdering.
Kriterierne er de samme for virksomheder omfattet af §
266, stk. 2 og 3, med de tilpasninger, de konkrete virksom-
heders forhold måtte tilsige.
Stk. 2 fastslår, at Finanstilsynet, når Finanstilsynet har
fastsat et krav vurderet på baggrund af kriterierne i stk. 1,
meddeler dette til virksomheden. Det foreslås endvidere, at
Finanstilsynet kan stille krav om, at selve kravet helt eller
delvist skal bestå af forpligtelser, som kan konverteres. Det
følger af præambel 79 i BRRD, at afviklingsmyndigheden
skal have mulighed for at kræve, at kravet opfyldes helt eller
delvist af forpligtelser, der kan konverteres eller af en be-
stemt type af nedskrivningsegnede passiver. Muligheden for
at stille krav til virksomhedens nedskrivningsegnede passi-
ver kan anvendes, hvis Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet
vurderer, at instituttet har struktureret sine passiver på en
måde, der kan modvirke en effektiv afvikling. Det vil derfor
kun være i de situationer, hvor det vurderes at være nødven-
digt som følge af den afviklingsstrategi, som fastlægges i af-
viklingsplanen, at denne beføjelse kan finde anvendelse. Be-
føjelsen er således underlagt det almindelige proportionali-
tetsprincip.
Finanstilsynets praksis i den forbindelse vil afspejle den
internationale udvikling på området.
Kravet til nedskrivningsegnede passiver efter stk. 1, skal
være opfyldt af virksomheden til enhver tid.
I det omfang virksomheden på tidspunktet for meddelel-
sen ikke opfylder kravet, vil Finanstilsynet samtidig fastsæt-
te en frist for opfyldelsen, jf. det foreslåede stk. 3. Modtager
Finanstilsynet efterfølgende meddelelse om, at virksomhe-
den ikke længere opfylder kravet, kan Finanstilsynet ligele-
des fastsætte frist for opfyldelse heraf i medfør af det fore-
slåede stk. 3.
Finanstilsynet kan kræve yderligere tiltag i forhold til op-
fyldelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver med hen-
blik på at sikre, at virksomheden kan afvikles, jf. forslaget
til § 264, stk. 3, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed. Dette
kan eksempelvis være påbud om, at virksomheden skal ud-
stede nedskrivningsegnede forpligtelser for at opfylde kra-
vene til afviklingsparathed. Det vil sige, at hvis Finanstilsy-
net ved udarbejdelse af afviklingsplaner vurderer, at virk-
somheden ikke har tilstrækkelige nedskrivningsegnede pas-
siver til gennemførelse af den planlagte afvikling, kan Fi-
nanstilsynet i sidste ende påbyde virksomheden konkrete til-
tag til opfyldelse af kravet.
84
Det foreslåede stk. 4 fastslår, at Finanstilsynet som den
konsoliderende myndighed fastsætter kravet til nedskriv-
ningsegnede passiver efter drøftelse med de afviklingsmyn-
digheder, der er ansvarlige myndigheder for datterselskaber-
ne i koncernen. Drøftelserne munder ud i en såkaldt fælles
beslutning. Der skal inden for 4 måneder foreligge en fælles
beslutning om fastsættelsen af kravet til de nedskrivningseg-
nede passiver. Hvis der ikke foreligger en beslutning, træffer
Finanstilsynet selv beslutning om kravet under behørig hen-
syntagen til den vurdering, afviklingsmyndighederne for de
enkelte dattervirksomheder har foretaget. Finanstilsynet skal
udskyde denne beslutning, hvis en af de pågældende myn-
digheder har indbragt sagen for Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010,
inden udløbet af fristen på 4 måneder. Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed skal træffe sin beslutning inden for
en måned. Finanstilsynet er forpligtet til at følge Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndigheds beslutning. Såfremt Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke har truffet en be-
slutning inden en måned, er det Finanstilsynets beslutning
om kravet til de nedskrivningsegnede passiver, som gælder.
Det foreslåede stk. 5 fastslår, at i tilfælde hvor en virksom-
hed er en dattervirksomhed i en koncern, fastsættes kravet til
de nedskrivningsegnede passiver ved en fælles beslutning
mellem den myndighed, der er den konsoliderende myndig-
hed, og Finanstilsynet som myndighed for dattervirksomhe-
den. Der skal inden for 4 måneder foreligge en fælles beslut-
ning om fastsættelsen af kravet til de nedskrivningsegnede
passiver. Hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, træf-
fer Finanstilsynet selv beslutning om kravet til størrelsen af
de nedskrivningsegnede passiver under behørig hensyntagen
til den vurdering, den konsoliderede myndighed for moder-
virksomheden har foretaget. Finanstilsynet skal udskyde
denne beslutning, hvis modervirksomheden har indbragt
sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i henhold
til forordning (EU) nr. 1093/2010 inden udløbet af fristen på
4 måneder. Den konsoliderede myndighed for modervirk-
somheden kan ikke indbringe sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, hvis Finanstilsynet har fastsat et ni-
veau for kravet til de nedskrivningsegnede passiver, der lig-
ger inden for et procentpoint af det krav til nedskrivningseg-
nede passiver, der er fastsat på konsolideret basis, jf. stk. 3.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal træffe sin be-
slutning inden for en måned. Såfremt Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed ikke har truffet en beslutning inden
en måned, er det Finanstilsynets beslutning om kravet til de
nedskrivningsegnede passiver, som gælder.
§ 269
Forslaget til § 269 i lov om finansiel virksomhed gennem-
fører dele af artikel 45 i BBRD.
Det fremgår af stk. 1, at Finanstilsynet skal kontrollere, at
det enkelte pengeinstitut og fondsmæglerselskab I til enhver
tid overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. §
266, stk. 1.
Realkreditinstitutter er ikke omfattet af kravet om ned-
skrivningsegnede passiver, jf. § 266.
Hvis en virksomhed konstaterer, at kravet til nedskriv-
ningsegnede passiver, jf. §§ 266 og 268, ikke er opfyldt,
skal virksomheden straks underrette Finanstilsynet om dette,
jf. det foreslåede stk. 2. På samme måde som genopretnings-
planen skal ajourføres, såfremt der sker væsentlige ændrin-
ger, vil væsentlige ændringer i virksomhedens nedskriv-
ningsegnede passiver også indebære, at kravet vil skulle
ajourføres, såfremt dette ikke længere kan opfyldes.
Bestemmelsen indeholder således en handlepligt for virk-
somhedens ledelse. Når Finanstilsynet modtager en under-
retning efter stk. 2, vil der som udgangspunkt blive fastsat
en frist til at opfylde kravet i medfør af § 268, stk. 3. Fristen
fastsættes under hensyntagen til sagens karakter og de kon-
krete omstændigheder. Hvis virksomheden ikke opfylder
kravet inden for den fastsatte frist, vil den manglende opfyl-
delse af påbuddet blive vurderet i forhold til Finanstilsynets
almindelige sanktionsmuligheder. Den ultimative sanktion
ved gentagne og grove tilfælde er, at tilladelsen kan inddra-
ges, jf. § 224, stk. 1, nr. 1. Baggrunden for, at en overtrædel-
se kan indebære en grov overtrædelse af lov om finansiel
virksomhed, er, at kravet er helt centralt i forhold til den af-
viklingsstrategi, som fastlægges for den enkelte virksomhed.
En manglende overholdelse af kravet kan således øge risiko-
en for, at den enkelte virksomhed ikke kan afvikles uden
brug af offentlige midler. Et påbud om opfyldelse af kravet
om nedskrivningsegnede passiver vil være underlagt forvalt-
ningslovens almindelige principper, herunder proportionali-
tetsprincippet.
§ 270
Med den foreslåede § 270 i lov om finansiel virksomhed
bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte
nærmere regler om krav til nedskrivningsegnede passiver, jf.
§§ 266-268. Dette både om anvendelsen af reglerne på virk-
somheder, jf. § 266, om afgrænsningen af nedskrivningseg-
nede forpligtelser, jf. § 267, og om de nærmere kriterier for
fastsættelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. §
268, samt om arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet.
Kommissionen skal efter forslag fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed udstede bindende tekniske standar-
der om bl.a. vurderingskriterierne i § 268, stk. 1. Disse stan-
darder skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler
på bekendtgørelsesniveau.
§ 271
Forslaget til § 271 gennemfører artikel 88, 89, 91 og 92 i
BRRD og fastsætter, at Finanstilsynet, i de tilfælde hvor Fi-
nanstilsynet er den konsoliderede koncernafviklingsmyndig-
hed, skal oprette afviklingskollegier for at udføre de opga-
ver, som BRRD pålægger koncernafviklingsmyndigheden,
for så vidt angår udarbejdelse af afviklingsplaner, herunder i
forhold til at vurdere afviklingsparathed, fjerne hindringer
for afvikling samt fastsætte krav til nedskrivningsegnede
passiver.
Finanstilsynet er den konsoliderende koncernafviklings-
myndighed i de tilfælde, hvor den øverste modervirksomhed
85
er i Danmark, og hvor denne modervirksomhed er et penge-
institut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en
blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirk-
somhed, som mindst har en dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.
Det bemærkes, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i
medfør af artikel 88, stk. 7, i BRRD skal udarbejde binden-
de tekniske standarder under hensyntagen til internationale
standarder for at præcisere afviklingskollegiernes virkemåde
i praksis med henblik på udførelse af de opgaver, som på-
hviler afviklingsmyndigheden. Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed skal forelægge disse udkast til bindende tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
En række pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I beliggende i Danmark har grænseover-
skridende aktiviteter, hvorfor det er nødvendigt at sikre, at
der sker den nødvendige koordinering myndighederne i mel-
lem på tværs af landegrænser. I forbindelse med udførelse af
opgaver i forbindelse med afviklingsplanlægning, vil Fi-
nanstilsynet være afviklingsmyndighed ift. at kunne oprette
afviklingskollegier, idet disse opgaver tildeles Finanstilsynet
i medfør af forslag til lov om finansiel virksomhed kapitel
17.
I disse tilfælde skal Finanstilsynet oprette et afviklingskol-
legium, jf. den foreslåede § 271, stk. 1, med afviklingsmyn-
dighederne for datterselskaberne, med henblik på at drøfte
koncernafviklingsplanen jf. § 260, vurdere afviklingsmulig-
heder jf. § 263, vurdere om der skal iværksættes tiltag for at
afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling jf. § 265, samt
fastsættelse af kravet til nedskrivningsegnede passiver jf. §§
266 og 268.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed bidrager til at
fremme og føre tilsyn med, at afviklingskollegiernes drift er
både effektiv og konsekvent under hensyntagen til internati-
onale standarder. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
indbydes til at deltage i afviklingskollegiets møder med hen-
blik herpå. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har ikke
stemmeret i det omfang, der finder en afstemning sted inden
for afviklingskollegiernes rammer.
Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed er for-
mand for afviklingskollegiet. Formanden skal efter at have
hørt de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet fastlægge
skriftlige ordninger og procedurer for afviklingskollegiets
drift, koordinere afviklingskollegiets aktiviteter. Formanden
skal endvidere indkalde og lede møderne og skal på forhånd
holde alle medlemmerne af afviklingskollegiet fuldt ud un-
derrettet om afholde af afviklingskollegiets møder, de vig-
tigste emner, der skal drøftes og de spørgsmål, der skal tages
stilling til. Formanden skal herudover beslutte, hvilke med-
lemmer og observatører, der skal indbydes til at deltage i af-
viklingskollegiets særlige møder under hensyntagen til rele-
vansen for de pågældende medlemmer og observatører af de
emner, der skal drøftes, navnlig den mulige indvirkning på
den finansielle stabilitet i de berørte medlemslande. Forman-
den skal holde alle medlemmer underrettet om beslutninger
og resultatet fra disse møder. Afviklingsmyndigheder har al-
tid ret til at deltage i afviklingskollegiets særlige møder, når
der på dagsordenen er opført spørgsmål, der er underlagt
fælles beslutningstagning.
Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed er ikke
forpligtet til at oprette et afviklingskollegium, hvis andre
koncerner eller kollegier varetager de samme funktioner og
udfører de samme opgaver som nævnt i stk. 1, og i øvrigt
opfylder de samme krav, som afviklingskollegier oprettet i
medfør af stk. 1. I så fald skal alle henvisninger til afvik-
lingskollegier i medfør af denne bestemmelse også forstås
som henvisninger til disse andre koncerner eller kollegier.
Der tænkes især på globale SIFI’er, hvor der kan være op-
rettet globale kollegier. I disse tilfælde vil disse kunne træde
i stedet for det europæiske afviklingskollegium, såfremt det
udøver tilsvarende opgaver.
Afviklingskollegier vil bestå af den konsoliderende kon-
cernafviklingsmyndigheden, der er afviklingsmyndighed i
det land, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed ligger,
afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en dat-
tervirksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etab-
leret, afviklingsmyndigheder i de medlemslande, hvor en
modervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomhe-
der, som er en finansiel holdingvirksomhed, er etableret
samt afviklingsmyndighederne i lande, hvor væsentlige fi-
lialer er beliggende.
Herudover deltager den konsoliderende tilsynsmyndighed
og tilsynsmyndighederne i de medlemslande, hvor afvik-
lingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er til-
synsmyndigheden i et medlemsland ikke medlemslandets
centralbank, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lade sig
ledsage af en repræsentant for medlemslandets centralbank.
Endvidere deltager de ansvarlige ministerier i afviklingskol-
legiet, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer
af afviklingskollegiet ikke er de ansvarlige ministerier. En-
delig kan den myndighed, der er ansvarlig for indskudsga-
rantiordningen i et medlemsland deltage, såfremt det pågæl-
dende medlemslands afviklingsmyndighed er medlem af af-
viklingskollegiet. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
deltager også.
Udover Finanstilsynet, som i forhold til sin deltagelse i af-
viklingskollegier er den konsoliderende koncernafviklings-
myndighed sammen med Finansiel Stabilitet, vil Finansiel
Stabilitet, som også er den konsoliderende koncernafvik-
lingsmyndighed, Erhvervs- og vækstministeriet, Finansmini-
steriet, indskyder- og investorgarantiordningen og evt. Dan-
marks Nationalbank således kunne deltage i de oprettede af-
viklingskollegier.
Det skal bemærkes, at jf. forslaget til lov om finansiel
virksomhed § 344 d, udfører Finanstilsynet de i kapitel 17
anførte opgaver i forbindelse med afviklingsplanlægning
med en passende operationel uafhængighed af Finanstilsy-
nets tilsyn med pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I. Rent operationelt vil opgaverne i
forhold til afviklingsplanlægning efter kapitel 17, således
blive varetaget af en særlig enhed i Finanstilsynet, jf. be-
mærkningerne til forslag til § 344 d. Det må således forven-
tes, at Finanstilsynet vil deltage i afviklingskollegierne, både
som konsoliderende tilsynsmyndighed og som i de tilfælde,
86
hvor Finanstilsynet er afviklingsmyndighed i henhold til
BRRD og dermed udfører opgaver efter kapitel 17.
Hensigten med afviklingskollegierne er et formalisere
samarbejde på tværs af landegrænser. I dette samarbejde lig-
ger også, at de øvrige deltagere i afviklingskollegierne hol-
des underrettet om resultater og beslutninger fra møderne.
Beslutningsproceduren for afviklingskollegierne er fastlagt
således, at der tilstræbes en fælles beslutning mellem myn-
dighederne. Herudover er det hensigten at beslutningsproce-
duren vil blive reguleret i de bindende tekniske standarder,
som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal udarbejde.
Hvis myndighederne i afviklingskollegiet ikke kan blive
enige om eksempelvis en koncernafviklingsplanen, kan en
myndighed indbringe sagen for Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed, der herefter mægler med bindende virkning
i forhold til den det, der var uenighed om. Med bindende
virkning menes, at tilsynsmyndigheden eller afviklingsmyn-
digheden vil skulle følge Den Europæiske Banktilsynsmyn-
digheds beslutning.
Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds rolle i forhold til
afviklingskollegier er således at bidrage til at afviklingskol-
legiernes drift er både effektiv og konsekvent under hensyn-
tagen til internationale standarder. Den Europæiske Banktil-
synsmyndighed indbydes derfor til at deltage i afviklings-
kollegiets møder med henblik herpå. Den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed har ikke stemmeret i det omfang, der fin-
der en afstemning sted inden for afviklingskollegiernes ram-
mer.
Afviklingsmyndighederne skal udveksle oplysninger, som
er relevante for udøvelsen af myndighedernes opgaver i hen-
hold til denne bestemmelse. Finanstilsynets videregivelse af
oplysninger sker i overensstemmelse med § 354, og vil såle-
des være underlagt den skærpede tavshedspligt. Udvekslin-
gen af oplysninger skal sikre, at alle har det nødvendige op-
lysningsgrundlag til at kunne planlægge og gennemføre den
mest effektive afvikling myndighederne i mellem. Det er
samtidig en forudsætning, at modtageren af oplysningerne er
underlagt en tilsvarende tavshedspligt, således at det fortro-
lige rum opretholdes. Når f.eks. Erhvervs- og Vækstministe-
riet modtager oplysninger fra Finanstilsynet i sådanne sager,
vil ministeriet ligeledes blive pålagt tavshedspligt om oplys-
ningerne, jf. § 354, stk. 8, hhv. § 117, stk. 2, i lov om finan-
siel virksomhed. Der vil typisk i forbindelse med oprettelse
af et afviklingskollegie blive udarbejdet en samarbejdsafta-
le, der også vil beskrive den tavshedspligt, som påhviler
medlemmerne af afviklingskollegiet.
Hvis oplysningerne er modtaget fra et tredjelands afvik-
lingsmyndighed, skal tredjelandets afviklingsmyndighed gi-
ve samtykke til videregivelse af oplysningerne.
Forslaget til § 271 skal ses i sammenhæng med forslag til
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder, som fremsættes sideløbende med dette lovfor-
slag, herunder særligt forslaget til § 52, som også regulerer
etableringen af afviklingskollegier. Med forslag til lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der, gives Finansiel Stabilitet en række kompetencer i afvik-
lingsfasen, hvorfor det foreslås i det nævnte lovforslag, at
Finansiel Stabilitet også kan deltage i afviklingskollegierne.
I forhold til samarbejdet i afviklingskollegierne, som i øv-
rigt vil blive nærmere fastlagt i en samarbejdsaftale, hvilket
forventes at ville fremgå af de bindende tekniske standarder,
som EBA skal udarbejde, gælder også, at en afviklingsmyn-
dighed, såfremt denne myndighed konstaterer, at et pengein-
stitut, et realkreditinstitut, eller et fondsmæglerselskab I
m.v. som omfattet af forslaget til § 271, som er dattervirk-
somhed af en koncern, opfylder afviklingsbetingelserne jf.
forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, omgående skal underrette den konsoli-
derede koncernafviklingsmyndighed, hvis denne er en an-
den, den konsoliderede tilsynsmyndighed og medlemmerne
af afviklingskollegiet for den pågældende koncern.
Afviklingsmyndigheden skal endvidere underrette om de
afviklingshandlinger eller insolvenstiltag, som afviklings-
myndigheden finder passende. Efter underretningen foreta-
ger den konsoliderede koncernafviklingsmyndighed, efter
høring af de øvrige medlemmer af det relevante afviklings-
kollegium, en vurdering af de mulige konsekvenser af de af-
viklingshandlinger eller andre tiltag, der er givet underret-
ning om, herunder om det vil indebære, at betingelserne for
afvikling er opfyldt for en virksomhed i et andet medlems-
land. Vurderer den konsoliderede koncernafviklingsmyndig-
hed, efter høring af de andre medlemmer af afviklingskolle-
giet, at de afviklingshandlinger eller andre tiltag, der er givet
underretning om, ikke vil indebære, at afviklingsbetingelser-
ne er opfyldt for en virksomhed i et andet medlemsland, kan
den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for den pågæl-
dende virksomhed træffe de afviklingshandlinger eller tiltag,
den har givet underretning om.
Vurderer den konsoliderende koncernafviklingsmyndig-
hed, efter høring af de andre medlemmer af afviklingskolle-
giet, at de afviklingshandlinger eller andre tiltag, der er givet
underretning om, gør det sandsynligt, at afviklingsbetingel-
serne efter forslag til lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder er opfyldt for et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut, eller et fondsmæglerselskab I m.v.
som omfattet af forslaget til § 271 i et andet medlemsland,
skal den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed senest
24 timer efter at have modtaget underretningen foreslå en
koncernafviklingsordning og fremlægge den for afviklings-
kollegiet. Denne frist på 24 timer kan forlænges med sam-
tykke fra den afviklingsmyndighed, der har foretaget under-
retningen.
I tilfælde af at den konsoliderende koncernafviklingsmyn-
dighed ikke har fremlagt en vurdering inden for de 24 timer,
eller en længere frist efter aftale, efter modtagelsen af under-
retningen, kan den afviklingsmyndighed, der har foretaget
underretningen, iværksætte de afviklingshandlinger eller an-
dre tiltag, der blev underrettet om. Den foreslåede koncer-
nafviklingsordning skal tage hensyn til de udarbejdede af-
viklingsplaner, med mindre afviklingsmyndighederne vur-
derer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved
andre tiltag.
87
Koncernafviklingsordningen skal også beskrive de afvik-
lingshandlinger, der bør træffes, og hvordan disse koordine-
res. Endelig skal der etableres en finansieringsplan, som tag-
er hensyn til koncernafviklingsplanen. Den konsoliderende
koncernafviklingsmyndighed og de afviklingsmyndigheder,
der er ansvarlige for de datterselskaber, der er omfattet af
koncernafviklingsordningen træffer en fælles beslutning.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed kan efter anmod-
ning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighe-
derne med at nå frem til en fælles beslutning i overensstem-
melse med artikel 31, litra c), i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Hvis en afviklingsmyndighed modsætter sig eller fraviger
den koncernafviklingsordning, som den konsoliderende kon-
cernafviklingsmyndighed har foreslået, eller finder, at den
har behov for at træffe uafhængige afviklingshandlinger el-
ler andre tiltag end dem, der er foreslået i ordningen, over
for et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller et fondsmæg-
lerselskab I m.v. som omfattet af forslaget til § 271 af hen-
syn til den finansielle stabilitet, gør den detaljeret rede for
uenigheden, eller årsagen til fravigelsen fra koncernafvik-
lingsordningen, og underretter koncernafviklingsmyndighe-
den og de andre afviklingsmyndigheder, der er omfattet af
koncernafviklingsordningen, om årsagerne og underretter
dem om de tiltag, den agter at træffe.
Når denne afviklingsmyndighed angiver årsagerne til, at
den er uenig, tager den hensyn til den udarbejdede afvik-
lingsplan, den potentielle indvirkning på den finansielle sta-
bilitet i de pågældende medlemslande og tiltagenes potenti-
elle indvirkning på andre dele af koncernen. De afviklings-
myndigheder, der ikke var uenige, kan træffe en fælles be-
slutning vedrørende en koncernafviklingsordning, der om-
fatter virksomheder i deres medlemsland.
Den fælles beslutning og de beslutninger, der træffes af
afviklingsmyndighederne, hvis der ikke foreligger en fælles
beslutning anerkendes som endelige og anvendes af afvik-
lingsmyndighederne i de berørte medlemslande.
Afviklingsmyndigheder iværksætter alle de nævnte tiltag
omgående og under behørig hensyntagen til situationens ha-
stende karakter. I de tilfælde, hvor der ikke iværksættes no-
gen koncernafviklingsordning og afviklingsmyndighederne
træffer afviklingshandlinger over for en virksomhed, skal
disse afviklingsmyndigheder arbejde tæt sammen i afvik-
lingskollegiet med henblik på at nå frem til en koordineret
afviklingsstrategi for alle nødlidende eller forventeligt nødli-
dende pengeinstitutter, realkreditinstitutter, eller fondsmæg-
lerselskaber I m.v. som omfattet af forslaget til § 271. Af-
viklingsmyndigheder, der iværksætter en afviklingshandling
over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller et fonds-
mæglerselskab I m.v. som omfattet af forslaget til § 271, un-
derretter afviklingskollegiets medlemmer regelmæssigt og
på fyldestgørende vis om disse tiltag og den løbende udvik-
ling heraf.
Hvis det er den konsoliderende koncernafviklingsmyndig-
hed, som konstaterer, at en modervirksomhed i Unionen,
som den har ansvaret for, opfylder afviklingsbetingelserne,
skal den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed om-
gående give den konsoliderende tilsynsmyndighed samt de
andre medlemmer af afviklingskollegiet for den pågældende
koncern oplysninger om afviklingshandlinger eller insolven-
stiltag, som den konsoliderende koncernafviklingsmyndig-
hed finder passende.
Disse afviklingshandlinger eller insolvenstiltag kan omfat-
te iværksættelse af en koncernafviklingsordning i de tilfæl-
de, hvor afviklingshandlinger eller andre tiltag på modersel-
skabsniveau gør det sandsynligt, at afviklingsbetingelserne
er opfyldt for en virksomhed i et andet medlemsland, samt
tiltagene på moderselskabsniveau ikke er tilstrækkeligt til at
stabilisere situationen, eller et eller flere datterselskaber op-
fylder afviklingsbetingelserne eller tiltagene på koncernni-
veau vil gavne koncernens datterselskaber på en måde, der
gør en koncernafviklingsordning relevant.
Omfatter de tiltag, der foreslås af den konsoliderende kon-
cernafviklingsmyndighed ikke en koncernafviklingsordning,
skal den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed træffe
sin beslutning efter høring af afviklingskollegiets medlem-
mer. I sin beslutning skal den konsoliderede koncernafvik-
lingsmyndighed tage hensyn til afviklingsplanerne, medmin-
dre afviklingsmyndighederne vurderer, at andre tiltag er
nødvendige for at opfylde afviklingsmålene samt de pågæl-
dende medlemslandes finansielle stabilitet.
Omfatter de tiltag, der foreslås af den konsoliderende kon-
cernafviklingsmyndighed en koncernafviklingsordning,
træffer koncernafviklingsmyndigheden og de afviklings-
myndigheder, der er ansvarlige for de datterselskaber, der er
omfattet af koncernafviklingsordningen, en fælles beslut-
ning om koncernafviklingsordningen.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed kan efter anmod-
ning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighe-
derne med at nå frem til en fælles beslutning i overensstem-
melse med artikel 31, litra c), i forordning (EU)
nr. 1093/2010.
Hvis en afviklingsmyndighed modsætter sig eller fraviger
den koncernafviklingsordning, som den konsoliderede kon-
cernafviklingsmyndighed har foreslået, eller finder, at den
har behov for at træffe uafhængige afviklingshandlinger el-
ler andre tiltag end dem, der er foreslået i ordningen, over
for en virksomhed af hensyn til den finansielle stabilitet, gør
den detaljeret rede for uenigheden, eller årsagen til fravigel-
sen fra koncernafviklingsordningen, underretter koncernaf-
viklingsmyndigheden og de andre afviklingsmyndigheder,
der er omfattet af koncernafviklingsordningen, om årsagerne
og underretter dem om de tiltag, den agter at træffe.
Når denne afviklingsmyndighed angiver årsagerne til, at
den er uenig, tager den hensyn til afviklingsplanen, den po-
tentielle indvirkning på den finansielle stabilitet i de pågæl-
dende medlemslande og tiltagenes potentielle indvirkning på
andre dele af koncernen. Afviklingsmyndigheder, der ikke
var uenige i koncernafviklingsordningen kan træffe en fæl-
les beslutning vedrørende en koncernafviklingsordning, der
omfatter virksomheder i deres medlemsland. Den fælles be-
slutning og de beslutninger, der træffes af afviklingsmyndig-
hederne, hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, aner-
88
kendes som endelige og anvendes af afviklingsmyndighe-
derne i de berørte medlemslande. Myndighederne iværksæt-
ter alle tiltag omgående og under behørig hensyntagen til si-
tuationens hastende karakter.
I ethvert tilfælde, hvor der ikke iværksættes nogen koncer-
nafviklingsordning, og afviklingsmyndighederne træffer af-
viklingshandlinger over for et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut, eller et fondsmæglerselskab I m.v. som omfattet af
forslaget til § 271, skal disse afviklingsmyndigheder arbejde
tæt sammen i afviklingskollegiet med henblik på at nå frem
til en koordineret afviklingsstrategi for alle berørte virksom-
heder.
Afviklingsmyndigheder, der iværksætter en afviklings-
handling over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut, eller
et fondsmæglerselskab I m.v. som omfattet af forslaget til §
271, underretter afviklingskollegiet regelmæssigt og på fyl-
destgørende vis om disse aktioner eller tiltag og den løbende
udvikling heraf.
Med det foreslåede stk. 2, fastsættes, at Finanstilsynet kan
deltage i afviklingskollegier, som er oprettet af andre med-
lemslande, hvori de konsoliderede koncernafviklingsmyn-
digheder er beliggende. Dette vil være relevant i de tilfælde,
hvor en væsentlig filial eller datterselskab til et modersel-
skab beliggende i et andet land, er beliggende i Danmark, og
afviklingskollegiet skal drøfte håndteringen af de opgaver,
der følger af lovforslagets §§ 260, 263, 265, samt 268. For-
slaget sikrer, at Finanstilsynet kan deltage i de afviklings-
kollegier, hvor Finanstilsynet ikke er den konsoliderende
koncernafviklingsmyndighed.
Med det forslåede stk. 3, fastsættes, at Finanstilsynet kan
oprette eller deltage i europæiske afviklingskollegier, hvis
en modervirksomhed beliggende uden for Den Europæiske
Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, har mere end en dattervirksomhed
eller væsentlig filial etableret eller beliggende inden for Den
Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, hvis dattervirksomheden
eller den væsentlige filial er et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed. Mindst en datter-
virksomhed eller væsentlig filial jf. 1. pkt. skal være etable-
ret eller beliggende i Danmark, for at Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet kan deltage i afviklingskollegiet.
En væsentlig filial er defineret i art. 51, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med
kreditinstitutter og investeringsselskaber, som en filial, hvor
tilsynsmyndigheden i værtslandet har fremsat anmodning til
Finanstilsynet om, at den betragtes som væsentlig, eksem-
pelvis på grund af filialens markedsandel eller systemiske
betydning eller størrelse.
De europæiske afviklingskollegier varetager de funktioner
og udfører de opgaver, der er nævnt i bemærkningerne til
stk. 1, for så vidt angår dattervirksomheder og filialer. Hvis
EU-dattervirksomhederne er ejet af, eller de er væsentlige
filialer tilknyttet et finansielt holdingselskab, som er etable-
ret i Unionen i overensstemmelse med artikel 127, stk. 3,
tredje afsnit, i direktiv 2013/36/EU, varetages det europæ-
iske afviklingskollegiums formandskab af afviklingsmyn-
digheden i det medlemsland, hvor den konsoliderende til-
synsmyndighed er etableret. I øvrige tilfælde udpeger med-
lemmerne af det europæiske afviklingskollegium deres for-
mand efter fælles overenskomst. Medlemslandene kan ved
fælles aftale mellem alle relevante parter fravige kravet om
at oprette et europæisk afviklingskollegium, hvis andre kon-
cerner eller kollegier, herunder et afviklingskollegium vare-
tager de samme funktioner og udfører de samme opgaver. I
så fald skal alle henvisninger til europæiske afviklingskolle-
gier også forstås som henvisninger til disse andre koncerner
eller kollegier. Det europæiske afviklingskollegium fungerer
i øvrigt som afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1
eller stk. 2.
Kapitel 17 a
§ 272
Forslaget til § 272 i lov om finansiel virksomhed gennem-
fører dele af artikel 59 og 60 i BRRD.
Med bestemmelsen får Finanstilsynet beføjelse og pligt til at
nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, så-
fremt Finanstilsynet vurderer, at et pengeinstitut, realkredit-
institut eller et fondsmæglerselskab I, ikke vil være levedyg-
tigt medmindre beføjelsen anvendes. Der vil kunne være ta-
le om både nedskrivning af det pågældende instrument del-
vist eller til nul samt om konvertering af hybride kernekapi-
talinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter til
egentlige kernekapitalinstrumenter, eksempelvis aktiekapi-
tal.
Nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstru-
menter skal respektere princippet om, at ingen kreditor må
stilles ringere end ved en konkursbehandling efter konkurs-
lovens regler eller for realkreditinstitutter, der afvikles efter
realkreditlovens afviklingsordning.
Det er således en forudsætning for at foretage nedskriv-
ning/konvertering af relevante kapitalinstrumenter, at de
egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder aktiekapitalen,
allerede er fuldt ud anvendt til at absorbere tab.
Bestemmelsen fratager kapitalejerne deres almindelige be-
slutningsret i henhold til selskabslovens § 76 og er således
en indgribende bestemmelse. I praksis vil tidspunktet for an-
vendelsen af bestemmelsen ligge umiddelbart inden, virk-
somheden med stor sandsynlighed vil miste sin tilladelse.
Der er således reelt tale om et alternativ til, at virksomheden
afvikles i henhold til lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Bestemmelsen finder anven-
delse, når Finanstilsynet har konstateret, at virksomheden er
nødlidende eller forventeligt nødlidende. Finanstilsynets be-
føjelser i §§ 243 a-243 c vil endvidere være anvendt, hvor
det er relevant, ligesom det er forsøgt at finde private løsnin-
ger uden held.
Nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i over-
ensstemmelse med § 17, stk. 4, §§ 18 og 44-46 i lov om re-
89
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Nedskrivningen foretages af Finanstilsynet i sin egenskab af
afviklingsmyndighed.
Forslagets stk. 2 gennemfører artikel 60, stk. 4, i BRRD
og beskriver, hvornår en virksomhed anses for ikke længere
at være levedygtig.
Virksomheden anses for ikke levedygtig, hvis Finanstilsy-
net konstaterer, at den er nødlidende eller forventeligt nødli-
dende i henhold til § 224 a, stk. 3, og Finanstilsynet vurde-
rer, at der ikke er udsigt til løsninger, som vil kunne forhin-
dre, at afvikling af virksomheden bliver nødvendig.
Med afvikling menes enhver form for afvikling, herunder
afvikling i henhold til lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder eller insolvensbehandling i
henhold til konkurslovens regler.
Et eksempel på anvendelse af bestemmelsen er en situati-
on, hvor et pengeinstitut er meget tæt på ikke at kunne op-
fylde kravet om en egentlig kernekapitalprocent på 4,5, jf.
artikel 92 i CRR. Pengeinstituttet har udlån, som Finanstil-
synet vurderer, udvikler sig negativt, og Finanstilsynet har
på den baggrund vurderet, at pengeinstituttet inden for nær
fremtid ikke længere vil kunne overholde kapitalgrundlags-
kravet og derfor anses pengeinstituttet for forventeligt nødli-
dende. Finanstilsynet har forsøgt tiltag under tidlig indgri-
ben, men disse har ikke løst problemerne. Finanstilsynet
vurderer dog, efter drøftelser med interesserede parter, at der
er udsigt til en privat løsning, hvis beføjelsen anvendes til
konvertering af nogle af pengeinstituttets hybride kernekapi-
talinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter. Afvik-
ling af pengeinstituttet forventes herved at kunne undgås og
den private løsning kan gennemføres.
I visse situationer vil en virksomheds kapitalinstrumenter
allerede på et tidligere tidspunkt være konverteret i henhold
til bestemmelser i aftalegrundlaget. De hybride kernekapita-
linstrumenter, der kan konverteres i henhold til bestemmel-
sen, skal opfylde betingelserne i CRR. De hybride kerneka-
pitalinstrumenter vil derfor altid senest skulle konverteres i
henhold til CRR, hvis virksomhedens egentlige kernekapi-
talprocent falder til under 5,125 pct.
Det fremgår af forslagets stk. 3, at relevante kapitalinstru-
menter omfatter efterstillet gæld, herunder hybride kerneka-
pitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, som
opfylder betingelserne i henholdsvis CRR artikel 52 og 63.
Bestemmelsen finder også anvendelse på kapitalinstru-
menter, som er udstedt før ikrafttræden af denne bestemmel-
se, hvis instrumenterne opfylder de relevante betingelser i
CRR.
Nedskrivning eller konvertering skal i henhold til forsla-
gets stk. 4 ske ud fra en værdiansættelse i overensstemmelse
med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Værdiansættelsen foranlediges af
Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet. For
en nærmere beskrivelse af principperne for værdiansættelsen
henvises til bemærkningerne til kapitel 3 i lov om restruktu-
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Vær-
diansættelsen skal være rimelig, forsigtig, realistisk og uaf-
hængig. Finansiel Stabilitet skal sikre, at denne gennemfø-
res. Med uafhængig værdiansættelse menes, at værdiansæt-
telsen skal foretages af en uafhængig vurderingsperson.
Formålet med værdiansættelsen er at vurdere værdien af
virksomhedens aktiver og passiver forud for eventuel ned-
skrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumen-
ter, for på den måde at sikre, at eventuelle tab på virksomhe-
dens aktiver anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor befø-
jelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalin-
strumenter udøves. Værdiansættelse har således til formål at
indgå i vurderingen af omfanget af annulleringen eller ud-
vandingen af ejerskabsinstrumenter og omfanget af ned-
skrivningen eller konverteringen af relevante kapitalinstru-
menter.
Det fremgår af forslaget til stk. 5, at nedskrivningen eller
konverteringen efter stk. 1, skal foretages i overensstemmel-
se med § 17, stk. 4, og § 18 i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder.
Nedskrivning eller konverteringen skal således ske i hen-
hold til den normale kreditorrækkefølge ved konkursbe-
handling, jf. kapitel 10 i konkursloven og § 13 i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det forudsættes, at egentlig kernekapital nedskrives fuldt ud
før hybrid kernekapital. Finanstilsynet skal derfor før ned-
skrivning eller konvertering iværksætte en eller begge tiltag
i § 44, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder. Reglerne udstedt i medfør af § 44,
stk. 5, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder vil med de nødvendige tilpasninger lige-
ledes finde anvendelse for Finanstilsynets tiltag i henhold til
§ 44, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder. Ligeledes skal egentlig kernekapital
og hybrid kernekapital (Tier 1-kapital) være fuldt ud ned-
skrevet før den supplerende kapital (Tier 2-kapital) kan ned-
skrives.
Som udgangspunkt skal der ske nedskrivning af kapitalin-
strumenterne, når kapitalinstrumenterne anvendes til at ab-
sorbere tab. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne for ned-
skrivning eller konvertering er opfyldt, men hvor et penge-
institut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I efter
fuld nedskrivning af den egentlige kernekapital og evt. dele
af de relevante kapitalinstrumenter fortsat har yderligere ka-
pitalinstrumenter tilgængelig, der kan anvendes til rekapita-
lisering, kan en konvertering anvendes. Det er således kun
den andel af de relevante kapitalinstrumenter, som anvendes
til rekapitalisering, hvor der kan ske en konvertering af de
relevante kapitalinstrumenter til egentlige kernekapitalin-
strumenter. Ovenstående afspejler den gældende konkursor-
den og sikrer, at ingen ejere af kapitalinstrumenter ved en
nedskrivning/konvertering af de pågældende kapitalinstru-
menter kan stilles ringere end ved konkurs.
Det foreslås, at §§ 45 og 46 i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder finder anvendelse
for Finanstilsynets nedskrivning og konvertering i henhold
til bestemmelsen. Regler udstedt i medfør af § 45 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der vil også finde anvendelse som følge af henvisningen.
90
Der henvises til bemærkningerne til §§ 45 og 46 i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Det fremgår af forslaget til stk. 6, at kapitalejerne i virk-
somheden i forbindelse med Finanstilsynets nedskrivning el-
ler konvertering i medfør af bestemmelsen fratages visse af
deres rettigheder i henhold til selskabsloven, hvorfor en
række af selskabslovens bestemmelser fraviges. Det drejer
sig om selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, §§ 76, 104-107,
154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186. Det er ikke nød-
vendigvis alle bestemmelserne, som fraviges samtidig. Det
vil bero på den konkrete løsning i den pågældende situation.
Finanstilsynet er i henhold til forslaget i § 272, stk. 1 be-
rettiget og forpligtet til at foretage nedskrivningen eller kon-
verteringen. Dvs. der er tale om en myndighedsbeslutning,
og dermed vil beslutningen ikke skulle forelægges general-
forsamlingen efter selskabslovens regler. De bestemmelser i
selskabsloven, som normalt finder anvendelse i forbindelse
med virksomhedernes kapitalforhøjelser og kapitalnedsæt-
telser fraviges således i relation til de foreslåede bestemmel-
ser om, at Finanstilsynet skal foretage nedskrivning og/eller
konvertering af kapitalinstrumenter.
Finanstilsynet går ikke ind og overtager ledelsen af virk-
somheden, men træffer alene en konkret beslutning om, at
virksomheden skal nedskrive og konvertere, som virksom-
heden jf. forslaget stk. 7, pålægges at foretage den praktiske
udmøntning af.
Det fremgår af forslaget til stk. 7, at det påhviler virksom-
hedens bestyrelse at sørge for de nødvendige ændringer af
virksomhedens vedtægter samt de nødvendige registreringer
i henhold til selskabslovens regler.
Finanstilsynet træffer i henhold til forslaget til stk. 1, den
beslutning om nedskrivning eller konvertering, som ellers
ville tilkomme generalforsamlingen. Det pålægges dog virk-
somhedens bestyrelse at foretage de mere praktiske tiltag i
relation til nedskrivningen, herunder foretage de nødvendige
ændringer af virksomhedens vedtægter og registrering heraf.
Bestyrelsen er alene bemyndiget til at foretage de nødven-
dige ændringer i selskabets vedtægter, herunder navnlig æn-
dring vedrørende virksomhedens kapitalforhold, men også
f.eks. bestemmelser om, at warrants udgår, hvis dette er en
konsekvens af nedskrivningen eller konverteringen.
§ 273
Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 59 og artikel 62
i BRRD.
Det foreslås med stk. 1, at § 272 finder tilsvarende anven-
delse for nedskrivning af relevante kapitalinstrumenter i
grænseoverskridende koncerner i to tilfælde.
Relevante kapitalinstrumenter udstedt af en dattervirk-
somhed, som indgår i det konsoliderede kapitalgrundlag,
kan således nedskrives eller konverteres, hvis dette vil bety-
de, at koncernen kan forblive levedygtig og ikke må afvik-
les.
Endvidere kan relevante kapitalinstrumenter, som indgår i
det konsoliderede kapitalgrundlag for en koncern, som er
udstedt af en modervirksomhed, som Finanstilsynet fører til-
syn med, nedskrives eller konverteres, hvis dette vil betyde,
at koncernen kan forblive levedygtig og ikke må afvikles.
Bestemmelsen finder både anvendelse, hvor Finanstilsynet
er den konsoliderende tilsynsmyndighed med ansvaret for
tilsyn med modervirksomheden og den samlede koncern og
i de tilfælde, hvor Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for an-
dre dele af en finansiel koncern.
Grundlaget for nedskrivningen eller konverteringen er, jf.
henvisningen til § 272, en værdiansættelse i henhold til ka-
pitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder. Denne værdiansættelse foranlediges af
Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet.
Nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i over-
ensstemmelse med § 17, stk. 4, § 18, §§ 45 og 46 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der.
Af forslagets stk. 2 defineres, hvornår en koncern skal an-
ses for ikke længere at være levedygtig. En koncern vurde-
res ikke længere at være levedygtig, når koncernen anses for
at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, og der ikke
er objektive faktorer, der taler for, at koncernen i nær frem-
tid ikke længere vil være nødlidende.
Forud for en anvendelse af beføjelsen vil Finanstilsynet,
når der er tale om en virksomhed, som er underlagt konsoli-
deret tilsyn, skulle foretage en koordinering og fælles kon-
statering med de øvrige ansvarlige myndigheder.
Hvis Finanstilsynet efter en koordinering med de øvrige
relevante tilsynsmyndigheder for koncernen finder, at ned-
skrivning eller konvertering er nødvendig for, at koncernen
kan forblive levedygtig, skal Finanstilsynet foretage ned-
skrivningen eller konverteringen.
Af det foreslåede stk. 3 fremgår endvidere, at et dattersel-
skabs relevante kapitalinstrument kun må nedskrives eller
konverteres i samme omfang som kapitalinstrumenter af
samme rang i moderselskabet, som er blevet nedskrevet el-
ler konverteret. Selvom moderselskabet ikke har kapitalin-
strumenter af samme rang, vil der dog fortsat kunne ske
nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumentet i dat-
terselskabet. Dog skal princippet om, at ingen kreditorer må
stilles ringere end ved en konkurs respekteres.
§ 274
Forslaget til § 274 gennemfører artikel 55 i BRRD.
Med forslaget til stk. 1 forpligtes pengeinstitutter, realkre-
ditinstitutter og fondsmæglerselskaber I til at sikre, at deres
kontrakter, som virksomheden indgår efter den 1. juni 2015,
og som er undergivet lovgivningen i et tredjeland, indehol-
der en bestemmelse, hvorefter modparten anerkender, at for-
pligtelsen som aftalen omhandler, kan gøres til genstand for
Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at ned-
skrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter og ned-
skrive og konvertere forpligtelser ved bail-in, jf. § 24 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder.
91
Bestemmelsen vedrører alene kontrakter, som er udstedt
eller indgået efter ikrafttræden af bestemmelsen, der følger
lovens ikrafttræden.
Undlader en virksomhed at indsætte en kontraktbestem-
melse i henhold til denne bestemmelse, forhindrer det dog
ikke Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet i at udøve ned-
skrivnings- og konverteringsbeføjelserne.
Finanstilsynet kan i henhold til forslagets stk. 2 påbyde en
virksomhed, at indhente en juridisk udtalelse fra en advokat
(legal opinion) om, hvorvidt de relevante kontraktbestem-
melser er bindende for modparten og kan håndhæves i over-
ensstemmelse med vilkårene. Finanstilsynet kan på den må-
de sikre sig, at kontraktbestemmelserne er juridisk bindende
for modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med
sine vilkår.
Ifølge forslagets stk. 3-5 finder forpligtelsen i stk. 1 tilsva-
rende anvendelse for de øvrige virksomheder, som er omfat-
tet af BRRD.
Det fremgår af stk. 6, at bestemmelsen ikke finder anven-
delse på forpligtelser, som er undtaget fra bail-in. Dette er
naturligt, da de forpligtelser, som er undtaget fra bail-in, ik-
ke kan nedskrives eller konverteres i henhold til § 23 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder.
I stk. 7 præciseres det, at det ikke er nødvendigt at indføje
kontraktbestemmelser om anerkendelse af nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser, såfremt Finanstilsynet eller Finan-
siel Stabilitet kan udøve de relevante nedskrivnings- og kon-
verteringsbeføjelser i henhold til tredjelandets lovgivning el-
ler en bindende aftale med tredjelandet.
Det fremgår af stk. 8, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte nærmere regler om den række af forpligtelser, som
undtagelsen i stk. 7 finder anvendelse på, og om indholdet af
de i stk. 1 nævnte kontraktbestemmelser.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed skal senest den 3.
juli 2015 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at fastlægge listen
over forpligtelser, som undtagelsen i forslagets stk. 7 finder
anvendelse på, samt udformningen af de relevante kontrakt-
bestemmelser.
Til nr. 28 (§ 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 344, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed indsættes en henvisning til forordnin-
ger udstedt i medfør af BRRD, således at det klart fremgår
af loven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af forordnin-
ger udstedt i medfør af BRRD, i det omfang der er tale om
forordninger, der falder inden for Finanstilsynets kompeten-
ce og ikke Finansiel Stabilitets.
Der er i BRRD en række bemyndigelser, hvorefter Kom-
missionen kan udstede delegerede retsakter, gennemførel-
sesretsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og
gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Det forventes,
at disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regule-
ring) vil udgøre forordninger, som vil være direkte gælden-
de i medlemsstaterne, og som derfor ikke skal implemente-
res i dansk lovgivning. Det fastslås dog med forslaget, at Fi-
nanstilsynets generelle tilsynsforpligtelse også gælder disse
forordninger.
Til nr. 29 (§ 344, stk. 7-10, i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås med § 344, stk. 7, at Finanstilsynet, hvis Fi-
nanstilsynet med de nye tidlig indgriben-beføjelser efter ka-
pitel 15 a vurderer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I ikke opfylder kravene i loven
eller CRR til at opretholde virksomhedens tilladelse, er bef-
øjet til at føre drøftelser med interesserede parter og interes-
senter m.v. I praksis er det i dag manglende opfyldelse af
kapitalkravene, der bringer en af de nævnte virksomheder i
fare for at miste tilladelsen. Efter kapitel 15 a er beføjelserne
til at gribe tidligt ind ikke begrænset til kapitalkrav, og der-
for er beføjelsen til at føre drøftelser med interesserede par-
ter og interessenter heller ikke begrænset til kapitalkrav men
til kravene til opretholdelse af tilladelse.
Et eksempel på områder hvor en virksomhed kan være i
fare for at miste tilladelsen, og hvor den ikke nødvendigvis
opfylder kapitalkravene, kan være ledelsessvigt, og i tilfæl-
de hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil blive meget van-
skeligt at finde en ny direktør og eventuel ny bestyrelse. I en
sådan situation kan Finanstilsynet efter denne bestemmelse
hjælpe virksomheden med at føre drøftelser med en mulig
fusionspartner. Problemer med at opfylde kravene til at op-
retholde tilladelsen vil også stadig kunne være kapitalkrav. I
disse situationer kan Finanstilsynet deltage i møder med
virksomheden og eventuelle fusionsparter, investorer m.v.
En sådan deltagelse vil med lovforslaget ikke længere kræ-
ve, at Finanstilsynet har indhentet mandat fra erhvervs- og
vækstministeren, da det fremover ligger inden for Finanstil-
synets tilsynsvirksomhed og dermed Finanstilsynets beføjel-
ser. Den gældende praksis, hvorefter Finanstilsynet på et tid-
ligt tidspunkt anmoder ministeren om mandat, vil dermed
ikke længere finde anvendelse, da Finanstilsynet nu får en
eksplicit lovhjemmel til at deltage i krisehåndtering af pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Fremover vil Finanstilsynet skulle orientere erhvervs- og
vækstministeren i sådanne sager, jf. forslaget til stk. 9.
Det foreslås med forslaget til § 344, stk. 8, at Finanstilsy-
net skal orientere Finansiel Stabilitet, såfremt Finanstilsynet
vurderer, at der er en risiko for, at et pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller et fondsmæglerselskab I vil blive nødlidende
eller forventeligt nødlidende, og der ikke er udsigt til eksem-
pelvis en privat løsning, i form af eksempelvis fusion, sam-
menlægning eller egentlig overtagelse af hele eller dele af
virksomheden som løsning på virksomhedens problemer.
Med gennemførelsen af BRRD og opdeling af direktivets af-
viklingsmyndighedsopgaver mellem Finanstilsynet og Fi-
nansiel Stabilitet, vil der være et tæt samarbejde mellem Fi-
nanstilsynet og Finansiel Stabilitet i forbindelse med krise-
håndteringen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I. Finanstilsynet skal derfor orientere
Finansiel Stabilitet på et tidligt tidspunkt, således at Finan-
siel Stabilitet også på et så tidligt tidspunkt som muligt kan
92
forberede en eventuel afvikling af pengeinstituttet, realkre-
ditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I.
Det foreslås med § 344, stk. 9, at Finanstilsynet senest
skal orientere erhvervs- og vækstministeren, når Finanstilsy-
net træffer afgørelser efter § 224 a, stk. 3, i relation til et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I om, at det er nødlidende eller forventeligt nødlidende,
og såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien
eller for den finansielle stabilitet. I praksis vil erhvervs- og
vækstministeren blive orienteret på samme tidspunkt som
Finansiel Stabilitet, da erhvervs- og vækstministeren på
samme måde, som Finansiel Stabilitet har behov for at for-
berede sig. Det kan heller ikke på forhånd afgrænses, hvor-
når en given situation kan få betydning for realøkonomien
eller for den finansielle stabilitet.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven.
Persondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-
elektronisk systematisk behandling af personoplysninger,
som udføres for private, og som omfatter oplysninger om
personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt op-
lysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan
forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i person-
dataloven.
Af bemærkningerne til persondatalovens § 2, stk. 1, frem-
går, at bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder
anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger
i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere rets-
stilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke gælder,
hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt
ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet (Europa-Parla-
mentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-
ninger).
Med forslaget til § 344, stk. 10, i lov om finansiel virk-
somhed indsættes en bemyndigelse til, at erhvervs- og
vækstministeren kan fastsætte regler om Finanstilsynets for-
pligtelser i forhold til kompetente myndigheder og afvik-
lingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, herunder krav til tilsynskollegier og
afviklingskollegier.
Bestemmelsen er et supplement til de muligheder, som al-
lerede er fastsat i § 344 om Finanstilsynets mulighed for at
samarbejde med tilsynsmyndighederne i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, herunder i for-
bindelse med krisesituationer.
Et af direktivets væsentligste formål er at sikre samarbej-
det mellem nationale myndigheder, såfremt en grænseover-
skridende koncern bliver nødlidende eller potentielt nødli-
dende og dermed skal håndteres efter direktivets regler. Ef-
ter direktivet skal koncernafviklingsmyndigheden derfor op-
rette afviklingskollegier, der skal fastsætte rammer for kon-
cernafviklingsmyndigheden, de øvrige afviklingsmyndighe-
der og i givet fald de berørte kompetente myndigheder med
henblik på at udveksle relevante oplysninger om udarbejdel-
se af koncernafviklingsplaner.
Til nr. 30 (§ 344 d i lov om finansiel virksomhed)
Forslaget til § 344 d i lov om finansiel virksomhed gen-
nemfører dele af artikel 3 i BRRD.
Det følger af artikel 3 i BRRD, at der skal udpeges en
myndighed med ansvar for afvikling, og som tildeles en
række kompetencer og beføjelser før afvikling.
Det fremgår endvidere, at medlemslandene kan fastsætte,
at afviklingsmyndigheden er den myndighed, som har tilsy-
net med CRR og CRD IV-reglerne, det vil sige tilsyn med
kreditinstitutter (penge- og realkreditinstitutter) og investe-
ringsselskaber (fondsmæglerselskaber I), dog således at der
er en passende strukturel og operationel uafhængighed mel-
lem udførelsen af opgaverne i medfør af BRRD og de dele
af Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, der vedrører CRD IV
og CRR.
Med forslaget til § 344 d, stk. 1, udnyttes denne mulighed
for at opdele de kompetencer og beføjelser, som kan udøves
i forbindelse med krisehåndtering og afviklingsplanlægning
i medfør af BRRD, således at en del af disse kompetencer
og beføjelser organisatorisk skal varetages af Finanstilsynet.
Dette skyldes først og fremmest, at nogle af disse kompeten-
cer og beføjelser er knyttet til opgaver, som relaterer sig til
tidspunktet før et institut, selskab eller lignende går i afvik-
ling i medfør af § 4 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, og som kan drage nytte af de
opgaver, som Finanstilsynet i øvrigt varetager i dag. Som
eksempler kan nævnes fastsættelse af kapitalkrav, vurdering
af en virksomheds levedygtighed og afviklingsparathed samt
beføjelser i forbindelse med krisehåndtering. Det vil med
lovforslaget være Finanstilsynet, som bliver ansvarlig for at
træffe de væsentlige (og indgribende) forvaltningsretlige af-
gørelser over for virksomhederne, der skal tages så længe de
er i going concern. Det vil sige, at Finanstilsynet er kompe-
tent myndighed, indtil en virksomhed er nødlidende og skal
afvikles og har ansvaret for at oversende virksomheden til
Finansiel Stabilitet. Herfra vil Finansiel Stabilitet overtage
sagsgangen i medfør af lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, og vil derfra være kompe-
tent myndighed og dermed ansvarlig for at træffe de opera-
tionelle beslutninger ligesom i dag.
Finanstilsynet er i dag kompetent til at træffe væsentlige
og indgribende afgørelser over for virksomhederne indtil det
tidspunkt, hvor de skal afvikles i regi af Finansiel Stabilitet,
hvorfor der er tale om en tilgang og en opgavefordeling mel-
lem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet som i høj grad
kendes i dag.
Rent operationelt vil varetagelsen af opgaverne i Finans-
tilsynet i medfør af BRRD, skulle varetages med en passen-
93
de uafhængighed fra den øvrige tilsynsvirksomhed. Opga-
verne skal derfor være tilstrækkeligt adskilt fra de kontorer
og medarbejdere i Finanstilsynet, som fører tilsyn med pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I
m.v. Enheden vil blive underlagt særlige kommandoveje, og
den vil i sidste ende være underlagt direktøren og bestyrel-
sen i Finanstilsynet.
Den strukturelle uafhængighed går alene på opgavevareta-
gelsen, således at der skal være klare strukturelle linjer mel-
lem Finanstilsynets tilsynsvirksomhed og varetagelsen af
opgaver efter kapitel 17 og 17 a. Der må således ikke være
personsammenfald mellem de enkelte medarbejdere i for-
hold til tilsynet med CRD IV og CRR.
Der er imidlertid ingen hindringer for, at opgaverne ve-
drørende afvikling fysisk placeres hos Finanstilsynet, herun-
der at ansættelsesforhold administrativt varetages af de sam-
me funktioner som for de øvrige ansatte i Finanstilsynet
samt at medarbejderne er omfattet af Finanstilsynets samle-
de budget m.v. Opkrævning af midler til brug for drift op-
kræves dog særskilt.
Finanstilsynet vil således være ansvarlig for at træffe væ-
sentlige forvaltningsretlige afgørelser over for virksomhe-
derne i forbindelse med og som forberedelse af en eventuel
krisehåndtering, før virksomheden bliver nødlidende.
Finanstilsynet skal have tilstrækkelig sagkundskab, res-
sourcer og operationel kapacitet til at kunne udøve sine be-
føjelser med den hurtighed og fleksibilitet, der er nødvendig.
Det foreslåede stk. 2 fastslår, at Finanstilsynets direktør
har ansvaret for tilrettelæggelsen af opgaverne, og at besty-
relsen skal godkende tilrettelæggelsen, jf. § 345.
Til nr. 31 (§ 345, stk. 7, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 345, stk. 7, nr. 2, i lov om
finansiel virksomhed er der tale om konsekvensændringer
som følge af, at der med lovforslaget indsættes et nyt kapitel
17 i lov om finansiel virksomhed om afviklingsplanlægning.
Med forslaget til ændring af § 345, stk. 7, nr. 2, foreslås,
at Finanstilsynets bestyrelse også fastlægger de strategiske
mål for Finanstilsynets afviklingsenheds arbejde i medfør af
kapitel 17.
Til nr. 32 og 33 (§ 345, stk. 7, nr. 6 og 7, i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 345, stk. 7, nr. 6 og 7, i lov
om finansiel virksomhed er der tale om konsekvensændrin-
ger som følge af, at der med lovforslaget indsættes et nyt nr.
8 i § 345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 34 (§ 345, stk. 7, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 345, stk. 7, nr. 8, i lov om
finansiel virksomhed er der tale om en udvidelse af Besty-
relsens kompetenceområde til også at omfatte Finanstilsy-
nets behandling af sager som afviklingsmyndighed, jf. det
foreslåede kapitel 17, herunder udarbejdelse af afviklings-
planer.
Finanstilsynets bestyrelse har også kompetence i forhold
til afgørelser og andre reaktioner i sager af principiel karak-
ter og i sager, der har videregående principielle følger i for-
bindelse med afviklingsplanlægningen, jf. den gældende §
345, stk. 7, nr. 4, herunder blandt andet fastsættelsen af kra-
vet til nedskrivningsegnede passiver, jf. forslaget til § 266.
Til nr. 35 (§ 345, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 345, stk. 14, i lov om finan-
siel virksomhed er der tale om konsekvensændringer som
følge af, at der med lovforslaget indsættes et nyt nr. 8 i §
345, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Af den foreslåede
ændring følger, at bestyrelsen ved instruks kan delegere sin
kompetence i henhold til det foreslåede nr. 8 til Finanstilsy-
nets direktion.
Til nr. 36 (§ 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 354, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed foreslås det, blandt andet som følge af
Finanstilsynets nye opgaver i forbindelse med afviklings-
planlægning samt nedskrivning og konvertering af kapitalin-
strumenter, at de oplysninger, som Finanstilsynet modtager
fra Finansiel Stabilitet, er omfattet af Finanstilsynets skær-
pede tavshedspligt som følger af § 354, stk. 1. Oplysninger
som Finanstilsynet modtager fra Finansiel Stabilitet betrag-
tes dermed som fortrolige oplysninger, medmindre der er ta-
le om offentligt tilgængelige oplysninger. Den skærpede
tavshedspligt skal sikre, at Finanstilsynets og Finansiel Sta-
bilitets kommunikation i forbindelse med afviklingsplanlæg-
ning m.v. ikke er underlagt muligheden for aktindsigt, for at
sikre fortrolighed omkring institutterne m.v. og af hensyn til
den finansielle stabilitet.
Der henvises i øvrigt til § 60 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder samt bemærknin-
gerne hertil.
Til nr. 37 (§ 354, stk. 3, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Tavshedspligtsbestemmelserne, jf. bl.a. § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed medfører bl.a., at adgangen til aktindsigt
i Finanstilsynets sager er begrænset efter § 35 i lov om of-
fentlighed i forvaltningen.
Tavshedspligtsbestemmelserne, der gælder for Finanstil-
synets ansatte, begrænser ikke parters ret til aktindsigt efter
forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 2, i forvaltningsloven eller
parters ret til underretning efter § 5, stk. 2, nr. 4, i retssikker-
hedsloven. Efter gældende ret kan parter derfor bl.a. søge
aktindsigt i oplysninger om en persons identitet i forbindelse
med indberetning om en virksomheds overtrædelse af regu-
lering under tilsyn af Finanstilsynet til Finanstilsynet.
Med den foreslåede ændring af § 354, stk. 3, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed er der alene tale om en konse-
kvensrettelse som følge af, at Garantifonden for Indskydere
og Investorer erstattes af en indskyder- og investorgaranti-
ordning.
94
Til nr. 38 (§ 354, stk. 6, nr. 14, i lov om finansiel
virksomhed)
Tavshedspligtsbestemmelserne, jf. bl.a. § 354 i lov om fi-
nansiel virksomhed medfører bl.a., at adgangen til aktindsigt
i Finanstilsynets sager er begrænset efter § 35 i lov om of-
fentlighed i forvaltningen.
Tavshedspligtsbestemmelserne, der gælder for Finanstil-
synets ansatte, begrænser ikke parters ret til aktindsigt efter
forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 2, i forvaltningsloven eller
parters ret til underretning efter § 5, stk. 2, nr. 4, i retssikker-
hedsloven. Efter gældende ret kan parter derfor bl.a. søge
aktindsigt i oplysninger om en persons identitet i forbindelse
med indberetning om en virksomheds overtrædelse af regu-
lering under tilsyn af Finanstilsynet til Finanstilsynet.
Efter den gældende § 354, stk. 6, nr. 14, i lov om finansiel
virksomhed kan Finanstilsynet videregive oplysninger til Fi-
nansiel Stabilitet A/S, når Finansiel Stabilitet A/S har brug
for oplysningernetil varetagelse af dets opgaver.
Med forslag til lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder, foreslås det at omdanne Finan-
siel Stabilitet A/S fra et aktieselskab til en selvstændig of-
fentlig virksomhed. Samtidig introduceres en række nye be-
føjelser og kompetencer til Finansiel Stabilitet.
På den baggrund foreslås henvisningen i § 354, stk. 6, nr.
14, lov om finansiel virksomhed til Finansiel Stabilitet A/S
ændret til en henvisning til Finansiel Stabilitet, med henblik
på at tydeliggøre, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, i
overensstemmelse med hvad der gælder i dag, kan udveksle
oplysninger, som Finansiel Stabilitet måtte have brug for til
varetagelse af sine opgaver, herunder opgaver i medfør af
forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder.
Til nr. 39 (§ 354, stk. 6, nr. 39, i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til § 354, stk. 6, nr. 39, i lov om finansiel
virksomhed får Finanstilsynet adgang til at videregive op-
lysninger til Myndigheder eller lignende i andre lande inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og som fore-
står afviklingen af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, i forbindelse med myndighedernes
udarbejdelse af koncernafviklingsplaner.
Det følger af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed
at ved videregivelse af fortrolige oplysninger i henhold til §
354, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed følger tav-
shedspligten oplysningerne, således at Finansiel Stabilitet,
når denne modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsy-
net, er undergivet den samme tavshedspligt som Finanstilsy-
net efter stk. 1.
Til nr. 40 (§ 354 b, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel
virksomhed)
Med den foreslåede ændring af § 354 b, stk. 1, nr. 5, i lov
om finansiel virksomhed er der alene tale om en konse-
kvensrettelse som følge af, at Garantifonden for Indskydere
og Investorer erstattes af Garantiformuen.
Til nr. 41 (§ 355, stk. 2, nr. 16, i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til § 355, stk. 2, nr. 16, i lov om finansiel
virksomhed indsættes den eller de midlertidige administrato-
rer, der erstatter eller bistår bestyrelsen i et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, i medfør af §
243 c. Således fremgår det af bestemmelsen, at som part i
henhold til en af Finanstilsynet truffet afgørelse, anses også
en midlertidig administrator indsat i medfør af § 243 c i lov
om finansiel virksomhed. Dermed opnår den midlertidige
administrator, som ellers ikke er en del af den finansielle
virksomhed, partsrettigheder i medfør af forvaltningsloven,
for så vidt angår de sager, der vedrører godkendelse af af-
sættelse af den pågældende. Finansieringen er bagudrettet,
hvorfor Finansiel Stabilitet modtager midler fra Finanstilsy-
net ultimo året.
Til nr. 42 (§ 360, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 360, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed indsættes en hjemmel til, at Finanstilsynet kan opkræve
afgifter til finansiering af de dele af Finansiel Stabilitets
virksomhed, som vedrører Finansiel Stabilitets opgaver som
afviklingsmyndighed i henhold til regler fastsat i lov om fi-
nansiel virksomhed. Finanstilsynet opkræver alene afgifter
for de dele af Finansiel Stabilitets virksomhed, som fremgår
af finansloven, jf. § 08.23.01.20. på finansloven. Implemen-
teringen af BRRD i nærværende lovforslag og forslag til lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder vil betyde, at Finansiel Stabilitet fremover skal vareta-
ge en række nye og ændrede opgaver, herunder arbejde med
genopretningsplaner, afviklingsplaner og deltagelse i afvik-
lingskollegier. Finansiel Stabilitet vil fra Finanstilsynet
modtage afgiftsindtægterne opkrævet i henhold til § 360,
stk. 4, via et årligt tilskud fra Finanstilsynet.
Til nr. 43 (§ 361, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget foreslås § 361, stk. 1, nr. 4, i lov om finan-
siel virksomhed ophævet, idet tilsynet med Garantifonden
for Indskydere og Investorer med opløsningen af Fonden ik-
ke længere skal varetages af Finanstilsynet, og fonden der-
for ikke længere skal betale den årlige afgift til Finanstilsy-
net. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3.
Til nr. 44 (§ 361, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 361, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed indsættes en afgiftsbestemmelse i henhold til
hvilken Finanstilsynet kan opkræve en årlig afgift fra penge-
institutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Finanstilsynet skal årligt opkræve samlet 2.300.000 kr. (i
2004-niveau) og fra 2017 samlet 1.500.000 kr. Afgiften
dækker over de opgaver, Finanstilsynet har fået i medfør af
gennemførelse af BRRD, herunder arbejdet med genopret-
ningsplaner, afviklingsplaner og fastsættelse af kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
95
Afgiften fordeles mellem pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber I i forhold til den enkelte
virksomheds andel af de omfattede virksomheders bogførte
balancesum. Der vil dog altid blive pålagt en minimumsaf-
gift på 2.000 kr.
Til nr. 45 (§ 368, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Med forslaget til ændring af § 368, stk. 1, 1. pkt., i lov om
finansiel virksomhed indsættes en henvisning til § 360, stk.
4, således at det klart fremgår, at den opkrævning Finanstil-
synet foretager fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I som følge af Finansiel Stabilitets
bevilling på finansloven, er omfattet af § 368.
Til nr. 46 (§ 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller regler ud-
stedt i medfør af loven indbringes for Erhvervsankenævnet.
Der er i BRRD en række bemyndigelser, hvorefter Kommis-
sionen kan udstede delegerede retsakter, gennemførelses-
retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder. Det forventes, at
langt hovedparten af disse retsakter og tekniske standarder
(niveau 2-regulering) ligeledes vil udgøre forordninger, som
vil være direkte gældende i medlemslandene og som derfor
ikke skal implementeres i dansk lovgivning. Vedrørende ni-
veau 2-regulering henvises der i øvrigt til afsnit 8 i de al-
mindelige bemærkninger vedrørende forholdet til EU-retten.
I henhold til den foreslåede ændring af § 344, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed påser Finanstilsynet virksomheder-
nes overholdelse af de retsakter og tekniske standarder, der
er udstedt som forordninger i medfør af BRRD, jf. også be-
mærkningerne til den foreslåede ændring af § 344, stk. 1.
Idet Finanstilsynet skal påse overholdelsen, kan Finanstilsy-
net ligeledes træffe afgørelser i forhold til virksomhedernes
manglende efterlevelse af bestemmelserne. I den forbindelse
foreslås det i stk. 1 at udvide, hvilke afgørelser der kan ind-
bringes for Erhvervsankenævnet, således at også afgørelse
truffet i medfør af forordninger udstedt i medfør af BRRD
kan indbringes.
Til nr. 47 (§ 372, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til § 372, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed foreslås, at fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet,
Finansiel Stabilitet, de kompetente myndigheder, der er en
del af tilsynskollegiet, eller andre myndigheder i medfør af
denne lov, uanset stk. 1 ikke kan indbringes for Erhvervsan-
kenævnet. Ved fælles beslutninger forstås også de beslutnin-
ger, som Finanstilsynet træffer uden de andre myndigheders
indvirken, fordi det ikke inden for tidsfristen var muligt at
nå frem til en fælles beslutning.
Fælles beslutninger truffet i medfør af eksempelvis den
foreslåede § 71 b om koncernafviklingsplaner er ikke afgø-
relser i forvaltningsretlig forstand og er derfor ikke under-
lagt de almindelige forvaltningsretlige bestemmelser. De
fælles beslutninger kan derfor heller ikke påklages til Er-
hvervsankenævnet. Fælles beslutninger vil dog kunne ind-
bringes for EBA, som kan bistå med, at der opnås enighed i
forbindelse med eksempelvis vurderingen af genopretnings-
planerne og om gennemførelse af tiltag, jf. § 71 c, stk. 2. Pe-
rioden på 4 måneder anses for at være forligsperioden i hen-
hold til forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer beslut-
ning inden for en måned. Efter udløbet af perioden på 4 må-
neder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan
sagen ikke længere indbringes for EBA. Hvis der ikke fore-
ligger en beslutning fra EBA inden for en måned, finder Fi-
nanstilsynets beslutning anvendelse. EBAs beslutning og
den fælles beslutning skal anerkendes som endelige og an-
vendes af tilsynsmyndighederne. Hvis en fælles beslutning
går på f.eks. at udstede et påbud, forhindrer § 372, stk. 4, ik-
ke virksomheden i at kunne indbringe påbuddet for er-
hvervsankenævnet.
Til nr. 48 (§ 372 a i lov om finansiel virksomhed)
Med forslaget til ændringen af § 372 a i lov om finansiel
virksomhed, som blev indført med lov nr. 268 af 25. marts
2014 på baggrund af gennemførelsen af CRD IV og CRR,
ændres bestemmelsen således, at det fremgår, at erhvervs-
og vækstministeren kan udstede bekendtgørelser.
Tilføjelsen foreslås indsat for at tilvejebringe det fornødne
hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren til om
nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser til op-
fyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regule-
ring), som Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i
artikel 115 i BRRD samt efter proceduren i artikel 10-15 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed).
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at
foretage implementering eller supplerende regulering vedrø-
rende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supple-
rende regulering hurtigere og mere smidigt end gennem ved-
tagelse af lovforslag.
Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen
på tidspunktet for lovforslagets udarbejdelse er ubekendt, er
det ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan disse be-
myndigelser vil blive udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik
på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller
hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget som
niveau 2-regulering.
Der henvises i øvrigt til afsnit 7 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget vedrørende forholdet til EU-retten.
Nedenfor angives ordlyden på de bestemmelser i BRRD,
som indeholder bemyndigelser til Kommissionen til udsted-
else af retsakter på BRRD’s område. Heraf ses det tillige,
96
når det følger af BRRD, at EBA skal udarbejde udkast til
retsakterne.
Nedenfor angives ordlyden på de bestemmelser i BRRD,
som indeholder bemyndigelser til Kommissionen til udsted-
else af retsakter på BRRD’s område. Af de enkelte bestem-
melser fremgår det, når det følger af BRRD, at det er EBA,
der skal udarbejde udkast til retsakterne.
Artikel 4, stk. 6, har følgende ordlyd:
»Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfarin-
ger, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 5
omhandlede retningslinjer, udarbejder EBA udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præ-
cisere de i stk. 1 omhandlede kriterier for vurdering i over-
ensstemmelse med nævnte stykke af konsekvenserne for de
finansielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkå-
rene af, at et institut bliver nødlidende.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli
2017. «
Artikel 4, stk. 11, har følgende ordlyd:
»ЕBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at specificere ensartede formater, mo-
deller og definitioner med henblik på de kompetente myn-
digheders og afviklingsmyndighedernes identifikation og vi-
deregivelse af oplysninger til EBA, jf. stk. 7, med forbehold
for proportionalitetsprincippet.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr.
1093/2010«.
Artikel 5, stk. 10, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med en nærmere præcisering, med forbehold af
artikel 4, af de oplysninger som omhandlet i nærværende ar-
tikels stk. 5, der skal indgå i genopretningsplanen.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 6, stk. 8, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der præciserer de minimumskriterier, som den
kompetente myndighed skal inddrage i vurderingen i hen-
hold til nærværende artikels stk. 2 og artikel 8, stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 10, stk. 9, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder, der nærmere beskriver af-
viklingsplanens indhold.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010. «
Artikel 11, stk. 3, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder, der præciserer procedurerne og et mini-
mumssæt af standardformularer og -modeller for forelæg-
gelse af oplysningerne i henhold til denne artikel.
EBA skal forelægge disse udkast til gennemførelsesmæs-
sige tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1093/2010. «
Artikel 12, stk. 6, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder, der nærmere beskriver
koncernafviklingsplanernes indhold, under hensyntagen til
koncernernes forskellige forretningsmodeller på det indre
marked.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010. «
Artikel 15, stk. 4, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder, der beskriver de forhold
og kriterier, der skal undersøges med henblik på vurderin-
gen af afviklingsmulighederne for institutter eller koncerner,
jf. nærværende artikels stk. 2 og artikel 16.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010. «
Artikel 23, stk. 2, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne fastsat
i stk. 1, litra a), c), e) og i).
97
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010. «
Artikel 26, stk. 2, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tek-
niske standarder for at angive formen og indholdet af de for-
anstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010. «
Artikel 27, stk. 5, har følgende ordlyd:
»Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfarin-
ger, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 4
omhandlede retningslinjer, kan EBA udarbejde udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere et minimumssæt af udløsningsmekanismer for
brug af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder
efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 36, stk. 14-16, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for, at
en person anses for at være uafhængig af afviklingsmyndig-
heden og instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), for så vidt angår stk. 1 i nærværen-
de artikel og artikel 74.
15. EBA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder med henblik på at præcisere følgende krite-
rier for så vidt angår stk. 1, 3 og 9 i nærværende artikel og
artikel 74:
a) metodologien for ansættelse af værdien af aktiverne og
passiverne i instituttet eller enheden som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) adskillelsen af værdiansættelserne efter artikel 36 og 74
c) metodologien for beregning og medregning af en buf-
fer for yderligere tab i den midlertidige værdiansættel-
se.
16. EBA forelægger de i stk. 14 omhandlede udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk.
14 og 15 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010. «
Artikel 45, stk. 2, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere de vurde-
ringskriterier, der er nævnt i stk. 6, litra a)-f), på grundlag af
hvilke der for hvert institut skal fastlægges et minimums-
krav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver,
herunder efterstillet gæld og prioriteret usikret gæld med en
restløbetid på mindst 12 måneder, der er omfattet af bail-in-
beføjelsen, og dem, som kan anses for kapitalgrundlag.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere kriterier, på
grundlag af hvilke minimumskravet for kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver skal fastlægges. «
Artikel 45, stk. 17, har følgende ordlyd:
»ЕBA udarbejder i samordning med de kompetente myn-
digheder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at specificere ensartede formater,
modeller og definitioner for identifikation og videregivelse
af oplysninger fra afviklingsmyndighederne til EBA med
henblik på stk. 16.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 3. juli
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske
standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning
(EU) nr. 1093/2010.«
Artikel 49, stk. 5, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder efter høring af Den Europæiske Tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed) (ESMA) oprettet ved forordning (EU) nr.
1095/2010 udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der til specificering af de i stk. 4, litra a), b) og c), anførte
metoder og principper for værdiansættelse af passiver hidrø-
rende fra derivater.
I forbindelse med derivattransaktioner, som er omfattet af
en nettingaftale, tager EBA hensyn til metoden for afvikling,
der er fastsat i nettingaftalen.
EBA forelægger disse udkast til tekniske reguleringsstan-
darder for Kommissionen senest den 3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 52, stk. 12, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere:
a) de elementer, der mindst skal være omfattet af en virk-
somhedsomlægningsplan i henhold til stk. 5, og
98
b) minimumsindholdet af de rapporter, der kræves i hen-
hold til stk. 10.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 52, stk. 14, har følgende ordlyd:
»Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfarin-
ger, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 13
omhandlede retningslinjer, kan EBA udarbejde udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de minimumskriterier, som en virksomhedsom-
lægningsplan skal opfylde for at blive godkendt af afvik-
lingsmyndigheden i overensstemmelse med stk. 7.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 55, stk. 3, har følgende ordlyd:
»Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfarin-
ger, der er gjort i forbindelse med anvendelsen af de i stk. 13
omhandlede retningslinjer, kan EBA udarbejde udkast til re-
guleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at
præcisere de minimumskriterier, som en virksomhedsom-
lægningsplan skal opfylde for at blive godkendt af afvik-
lingsmyndigheden i overensstemmelse med stk. 7.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 71, stk. 8, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende elementer i
forbindelse med stk. 7:
a) et minimumssæt af oplysninger om finansielle kontrak-
ter, der skal fremgå af de detaljerede registre, og
b) de omstændigheder, hvorunder dette krav skal gælde.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 74, stk. 4, har følgende ordlyd:
»EBA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekni-
ske standarder med henblik på at præcisere den metode, der
skal anvendes til værdiansættelsen i nærværende artikel,
særlig metoden til at vurdere den behandling, som aktionæ-
rer og kreditorer ville have modtaget, hvis instituttet under
afvikling havde været underlagt insolvensbehandling på det
tidspunkt, hvor den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev
truffet.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 82, stk. 3, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere procedurerne, ind-
holdet og betingelserne i forbindelse med følgende krav:
a) underretningskravene omhandlet i artikel 81, stk. 1, 2
og 3
b) meddelelsen om suspension omhandlet i artikel 83.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 88, stk. 7, har følgende ordlyd:
»EBA udarbejder under hensyntagen til internationale
standarder udkast til reguleringsmæssige standarder for at
præcisere afviklingskollegiernes virkemåde i praksis med
henblik på udførelse af de i stk. 1 omhandlede opgaver.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Til nr. 49 (§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fastsætter
hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Som følge af
de øvrige foreslåede ændringer i lov om finansiel virksom-
hed foreslås ændringer i bestemmelsen.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af én af de bestemmelser som er nævnt i bestemmel-
sen.
Det følger af § 373, stk. 5, jf. § 27 i straffeloven, at straf-
ansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for
dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilreg-
nes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden er de mulige an-
svarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne
virksomheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksom-
hed, og/eller en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden – oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses til-
tale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden
eg en eller flere personer med tilknytning til virksomheden,
og endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
99
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af disse
personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Med forslaget til ændring af § 373, stk. 1, i lov om finan-
siel virksomhed foreslås, at overtrædelse af kravet til en
gældsbuffer, jf. forslaget til § 125 i i lov om finansiel virk-
somhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgiv-
ning, i overensstemmelse med de bestemmelser, der i dag
gælder for overtrædelse af øvrige kapital- og solvenskrav.
Til nr. 50 (§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at
manglende overholdelse af visse af lovens bestemmelser
straffes med bøde. Som følge af de øvrige foreslåede æn-
dringer i lov om finansiel virksomhed foreslås ændringer i
bestemmelsen.
Straf efter stk. 2 forudsætter, at virksomheden ikke har
overholdt de bestemmelser, som er nævnt i § 373, stk. 2.
Det skal bemærkes, at det følger af § 373, stk. 5, jf. § 27 i
straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsæt-
ter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtræ-
delse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden er de mulige an-
svarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne
virksomheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksom-
hed, og/eller en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden – oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses til-
tale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden
eg en eller flere personer med tilknytning til virksomheden,
og endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af disse
personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 373, stk. 2.
§ 71 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at § 71 a om genopretningsplaner ny-
affattes, ændres § 373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at
overtrædelse af § 71 a, stk. 2, 1. pkt., skal kunne straffes
med bøde. Dette betyder at virksomheder samt virksomhe-
dens bestyrelse og direktion, hvis de er omfattet af § 71 a,
kan straffes med bøde, hvis de ikke indsender den udarbej-
dede genopretningsplan til Finanstilsynet.
§ 71 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 71 b om kon-
cerngenopretningsplaner, ændres § 373, stk. 2. Af ændrin-
gen fremgår, at overtrædelse af § 71 b, stk. 1, skal kunne
straffes med bøde. Det betyder at virksomheder i en kon-
cern, samt virksomhedens bestyrelse og direktion, som er
omfattet af § 71 b, stk. 1, kan straffes med bøde, hvis de ik-
ke udarbejder og vedligeholder en koncerngenopretnings-
plan, som lever op til kravene i § 71 b.
§ 71 c, stk.1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 71 c om gen-
opretningsplaner og koncerngenopretningsplaner, ændres §
373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 71 c,
stk. 1, skal kunne straffes med bøde. Det indbærer at virk-
somheder, samt virksomhedens bestyrelse og direktion, som
er omfattet af § 71 c, stk. 1, kan straffes med bøde, hvis de
ikke inden underretningen efter 1. pkt. forelægger en revide-
ret genopretningsplan.
§ 182 d i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 182 d om
koncernintern finansiel støtte til virksomheder der opfylder
betingelserne for tidlig indgriben, jf. kapitel 15 a, ændres §
373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 182
d, skal kunne straffes med bøde. Det betyder at virksomhe-
der, samt virksomhedens bestyrelse og direktion, som er
omfattet af § 182 d, kan straffes med bøde, hvis de yder støt-
te efter en aftale indgået i medfør af § 182 b, stk. 1, uden be-
tingelserne i § 182 d er opfyldt.
§ 182 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 182 e om
koncernintern finansiel støtte til virksomheder der opfylder
betingelserne for tidlig indgriben, jf. kapitel 15 a, ændres §
373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 182
e, stk. 2, skal kunne straffes med bøde. Det betyder at virk-
somheder, samt virksomhedens bestyrelse og direktion, som
er omfattet af § 182 e, stk. 2, kan straffes med bøde, hvis de
ikke opfylder underretningsforpligtelsen i forbindelse med,
at den koncerninterne støtte ydes i henhold til den godkend-
te aftale, jf. § 182 e, stk. 2.
§ 182 e, stk. 7, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 182 e om
koncernintern finansiel støtte til virksomheder, der opfylder
betingelserne for tidlig indgriben, jf. kapitel 15 a, ændres §
373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 182
e, stk. 7, 1. pkt., skal kunne straffes med bøde. Det betyder
at bestyrelser, som er omfattet af § 182 e, stk. 7, 1. pkt., kan
straffes med bøde, hvis de ikke opfylder indsendelses- og
underretningsforpligtelsen i forbindelse med, at den koncer-
ninterne støtte besluttes af bestyrelsen, jf. § 182 e, stk. 7, 1.
pkt.
§ 182 f i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 182 f om of-
fentliggørelse af aftaler om koncernintern finansiel støtte til
virksomheder, der opfylder betingelserne for tidlig indgri-
ben, jf. kapitel 15 a, ændres § 373, stk. 2. Af ændringen
100
fremgår, at overtrædelse af offentliggørelsesforpligtelsen i
medfør af § 182 f, skal kunne straffes med bøde. Det bety-
der at virksomheder, samt virksomhedens bestyrelse og di-
rektion, som er omfattet af § 182 f, kan straffes med bøde,
hvis de ikke opfylder offentliggørelseskravene, såvel de årli-
ge som de løbende, i henhold til § 182 f.
§ 206 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 206 om visse
finansielle virksomheder pligt til at orientere indskydere og
investorer i forbindelse med sammenlægninger ændres §
373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at overtrædelse af orien-
teringsforpligtelsen i medfør af § 206, skal kunne straffes
med bøde. Det betyder at virksomheder, samt virksomhe-
dens bestyrelse og direktion, som er omfattet af § 206 kan
straffes med bøde, hvis de ikke opfylder orienteringsforplig-
telsen i § 206.
§ 245 a, stk. 1, og stk. 3 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 245 a, i lov
om finansiel virksomhed, foreslås § 373, stk. 3, ændret. Det
indebærer, at en overtrædelse af § 245, stk. 1, straffes med
bøde. Det vil sige, at såfremt et pengeinstitut, realkreditinsti-
tut eller et fondsmæglerselskab I ikke har effektive sagsgan-
ge og systemer, der sikrer, at virksomheden inden for 24 ti-
mer kan tilvejebringe nødvendige oversigter og oplysninger,
umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering
af, hvorvidt virksomheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, jf. det foreslåede § 224 a, eller når betingelserne
for nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter er
til stede, jf. forslaget til § 272, stk. 1, kan straffes med bøde.
Det skal bemærkes, at i medfør af den foreslåede lov om
finansiel virksomhed § 245 a, stk. 3, finder stk. 1 tilsvarende
anvendelse – med de fornødne tilpasninger – for blandede
holdingvirksomheder, finansielle holdingvirksomheder og
finansieringsinstitutter. Det følger endvidere, at bestemmel-
sen dog kun finder anvendelse på finansieringsinstitutter, så-
fremt finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I, og at bestemmelsen kun finder anvendelse for finan-
sielle holdingvirksomheder, der mindst har en dattervirk-
somhed, som er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I.
På den baggrund kan en blandet holdingvirksomhed, en fi-
nansiel holdingvirksomhed og et finansieringsinstitut, tilsva-
rende straffes med bøde, for manglende overholdelse af §
245 a, stk. 1, såfremt de pågældende virksomheder er omfat-
tet heraf i medfør af § 245 a, stk. 3.
§ 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om finansiel virk-
somhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 245 b, i lov
om finansiel virksomhed, foreslås § 373, stk. 3, ændret. Med
ændringen vil overtrædelser af § 245 b, stk. 1, 1. pkt. heref-
ter kunne straffes med bøde. Det vil sige at såfremt et pen-
geinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I, en blan-
det holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed
ikke giver Finanstilsynet meddelelse om navne og identifi-
kationsnumre – for danske virksomheder i form af CVR-
numre – på de finansieringsinstitutter, som er dattervirksom-
heder af de pågældende virksomheder, og som indgår i Fi-
nanstilsynets konsoliderede tilsyn med koncernen, vil dette
kunne straffes med bøde.
Det l bemærkes, at finansielle holdingvirksomheder alene
er omfattet, såfremt de har mindst en dattervirksomhed, som
er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler-
selskab I, jf. den foreslåede § 245 b, stk. 1, 2. pkt. i lov om
finansiel virksomhed.
Det følger endvidere af den foreslåede § 245 b, stk. 2, at §
245 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på finansierings-
institutter beliggende i Danmark, der er dattervirksomheder
af de i stk. 1 nævnte virksomheder, og hvor det konsolidere-
de tilsyn med koncernen er beliggende i et andet land inden
for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område. Det vil sige, at
finansieringsinstitutter, der er dattervirksomhed af et penge-
institut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I, en blandet
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, og
hvor det konsoliderede tilsyn med koncernen er beliggende i
et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, tillige kan straffes med bøde, såfremt finansieringsinsti-
tuttet ikke giver Finanstilsynet meddelelse om navne og
identifikationsnumre efter § 245 b, stk. 1, 1. pkt.
§ 264, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 264 om Fi-
nanstilsynets og Finansiel Stabilitets muligheder for at vur-
dere afviklingsmulighederne for virksomheder omfattet af §
262, ændres § 373, stk. 2. Af ændringen fremgår, at virk-
somheder, der modtager en underretning i medfør af § 264,
stk. 1, inden for 4 måneder skal forlægge forslag til mulige
foranstaltning til afhjælpning eller fjernelse heraf, skal kun-
ne straffes med bøde. Det betyder at virksomheder, samt
virksomhedens bestyrelse og direktion, som er omfattet af §
264 kan straffes med bøde, hvis de ikke opfylder forpligtel-
sen i § 264, stk. 2.
Til nr. 51 (§ 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
§ 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at
manglende overholdelse af påbud givet af Finanstilsynet i
henhold til visse lovens bestemmelser straffes med bøde.
Som følge af de øvrige foreslåede ændringer i lov om finan-
siel virksomhed foreslås ændringer i bestemmelsen.
Straf efter § 373, stk. 3 forudsætter, at virksomheden ikke
har efterlevet et påbud givet efter en af de bestemmelser
som er nævnt i § 373, stk. 3.
Det følger af § 373, stk. 5, jf. § 27 i straffeloven, at straf-
ansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for
dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilreg-
nes en eller flere til den juridiske person knyttede personer
eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden er de mulige an-
svarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne
virksomheden, jf. § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksom-
101
hed, og/eller en eller flere personer med tilknytning til virk-
somheden – oftest ledelsen. Der vil således kunne rejses til-
tale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden
eg en eller flere personer med tilknytning til virksomheden,
og endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere
personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangs-
punktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men
dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer
med tilknytning til virksomheden, hvis en eller flere af disse
personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til
overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter.
Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod under-
ordnede ansatte.
Nedenfor anføres bemærkninger vedrørende de enkelte
ændringer i forslaget til ændringer i § 373, stk. 3.
§ 243 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 243 a i det
nye kapitel 15 a om tidlig indgriben, særlige regler for pen-
geinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I,
ændres § 373, stk. 3.
Med ændringen fastslås det, at manglende efterlevelse af
Finanstilsynets påbud givet efter § 243 a, stk. 2, kan straffes
med bøde. Det indebærer, at manglende overholdelse af et
påbud fra Finanstilsynet i medfør af § 243 a, stk. 2, som led
i tidlig indgriben efter kapitel 15 a, kan straffes med bøde.
§ 245 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 245 a, i lov
om finansiel virksomhed, foreslås § 373, stk. 3, ændret. Det
indebærer, at en overtrædelse af § 245, stk. 2, straffes med
bøde. Det vil sige at såfremt et pengeinstitut, realkreditinsti-
tut eller et fondsmæglerselskab I ikke efterlever et påbud fra
Finanstilsynet efter § 245, stk. 2, om at udarbejde et register
over finansielle kontrakter, som virksomheden har indgået,
kan dette straffes med bøde.
§ 261 i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 261, i lov om
finansiel virksomhed, foreslås § 373, stk. 3, ændret.
Ændringen indebærer, at såfremt en virksomhed eller en
modervirksomhed sidder et påbud efter § 261 overhørigt, og
dermed ikke bistår Finanstilsynet med udarbejdelsen og
vedligeholdelsen af virksomhedens eller koncernens afvik-
lingsplan, jf. de foreslåede §§ 259 og 260, i lov om finansiel
virksomhed, kan dette straffes med bøde.
§ 264, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed:
Som konsekvens af, at der indsættes en ny § 264, i lov om
finansiel virksomhed, foreslås § 373, stk. 3, ændret. Med
ændringen foreslås det, at det kan straffes med bøde, såfremt
et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I
ikke følger et eller flere af Finanstilsynets påbud med hen-
blik på at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling efter
den foreslåede § 264, stk. 3.
Det følger af den foreslåede § 262 i lov om finansiel virk-
somhed, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, i
forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen for et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I efter § 259, hvorvidt der er væsentlige hindringer for
at den pågældende virksomhed kan afvikles. Såfremt dette
er tilfældet, og såfremt den pågældende virksomhed vurde-
res ikke at have afhjulpet eller fjernet den pågældende hin-
dring for afvikling efter den foreslåede § 264, stk. 2, kan Fi-
nanstilsynet påbyde forskellige løsninger, jf. den foreslåede
§ 264, stk. 3. Såfremt det pågældende pengeinstitut, realkre-
ditinstitut eller fondsmæglerselskab I sidder dette overhø-
rigt, kan det i medfør af nærværende ændring til § 373, stk.
3, straffes med bøde.
Til § 2 (Lov om finansiel stabilitet)
Til nr. 1(§ 1 i lov om finansiel stabilitet)
§ 1 foreslås ændret henset til, at Finansiel Stabilitets frem-
tidige aktiviteter indsættes i forslaget til lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder som
fremsættes samtidig med nærværende lovforslag, og lov om
finansiel stabilitet derfor fremadrettet alene vil regulere Fi-
nansiel Stabilitets nuværende opgaver, til de er endeligt af-
viklet. Finansiel Stabilitets eksisterende opgaver efter lov nr.
1003 af 10. oktober 2008 (Bankpakken), lov nr. 68 af 3. fe-
bruar 2009 (Kreditpakken), lov nr. 721 af 25. juni 2010
(Exitpakken) og lov nr. 273 af 27. marts 2012 (Konsolide-
ringspakken) skal fortsat afvikles efter bestemmelserne i lov
om finansiel stabilitet.
Den gældende § 1, stk. 2, der omhandler Garantifonden
for Indskydere og Investorer, vil fremover blive reguleret i
lov om restrukturering og afvikling af finansielle virksom-
heder og lov om en indskyder- og investorgarantiordning
som følge af den samtidigt foreslåede sammenlægning af
indskyder- og investorgarantiordningen med Finansiel Sta-
bilitet.
Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at Finansiel Sta-
bilitet A/S skal afvikle sine eksisterende aktiviteter efter
denne lov. De aktiviteter, som Finansiel Stabilitet A/S har
overtaget i forbindelse med de hidtidige opgaver, skal såle-
des fortsat afvikles. Det fastslås samtidig i medfør af det
foreslåede 2. pkt., at loven ikke regulerer nye aktiviteter, der
etableres i medfør af lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Efter dette lovforslags ikraft-
træden vil der ikke blive overtaget nye aktiviteter i henhold
til lov om finansiel stabilitet, men alene afviklet eksisteren-
de. De aktiviteter, som Finansiel Stabilitet eventuelt frem-
adrettet måtte overtage i medfør af forslaget til lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
reguleres af nævnte lov.
Til nr. 2 (Kapitel 2-3 i lov om finansiel stabilitet)
De gældende §§ 3, 5 og 6 i lov om finansiel stabilitet, vil i
den fremadrettede regulering af Finansiel Stabilitet, herun-
der omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed, frem-
gå af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
§§ 7 og 8 regulerer Finansiel Stabilitet A/S´ overtagelse af
nødlidende pengeinstitutter i medfør reglerne fastsat i lov nr.
1003 af 10. oktober 2008 (Bankpakken). Da Bankpakken
102
ophørte den 30. september 2010, ses der ikke behov for at
opretholde bestemmelsen. Finansiel Stabilitets afvikling af
de under Bankpakken overtagne pengeinstitutter er imidler-
tid ikke tilendebragt, og den fortsatte afvikling heraf skal så-
ledes ske i medfør af de foreslåede §§ 1 og 12 a samt regler
udstedt i medfør af § 16 e.
De hidtidige §§ 8 a og 8 b foreslås ophævet henset til den
fremadrettede regulering af Finansiel Stabiltiet i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
hvor bestemmelserne videreføres med tilpasning som følge
af omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed.
§§ 9-12 regulerer fordelingen af omkostninger ved Finan-
siel Stabilitet A/S´ afvikling af nødlidende pengeinstitutter i
medfør af Bankpakken. Da Bankpakken ophørte den 30.
september 2010, og der siden er udarbejdet et endeligt regn-
skab vedrørende den del af Finansiel Stabilitet A/S´ opga-
ver, ses der ikke at være behov for at opretholde bestemmel-
serne, hvorfor de ligeledes foreslås ophævet.
Til nr. 3 (§ 12 a i lov om finansiel stabilitet)
Lov om finansiel stabilitet § 9 indeholder en bestemmelser
om Det Private Beredskabs betaling for Bankpakken, der
blev indført med lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Heraf
fremgik, at Det Private Beredskab skulle stille en kaution til
dækning af tab i Finansiel Stabilitet A/S for Bankpakken på
DKK 10 mia. Hvis tabskautionen på DKK 10 mia. blev ud-
nyttet fuldt ud, skulle yderligere tab dækkes af en modtagen
garantiprovision fra Det Private Beredskab på DKK 15 mia.
Oversteg tabet den stillede kaution på DKK 10 mia. og den
modtagne garantiprovision på DKK 15 mia., skulle Det Pri-
vate Beredskab via en forhøjet garantiprovision dække yder-
ligere tab på op til DKK 10 mia.
Finansiel Stabilitet A/S og Det Private Beredskab har ud-
arbejdet endeligt regnskab for omkostninger forbundet med
Finansiel Stabilitet A/Sʼ overtagelse af nødlidende pengein-
stitutter i medfør af reglerne fastsat i lov nr. 1003 af 10. ok-
tober 2008. Tabet på Bankpakken blev opgjort til DKK 12
mia. Derved skulle Det Private Beredskab afregne de første
DKK 10 mia. i tabskaution, mens de allerede indbetalte ga-
rantiprovisioner dækkede den resterende del. Tabskautionen
over 25 mia. kr. blev annulleret.
Den resterende afvikling sker herefter på statens regning
og risiko, hvilket foreslås indsat i den foreslåede § 12 a. Det
betyder også, at et eventuelt overskud tilfalder staten.
Til nr. 4 (Kapitel 4 og 4 b-4 d i lov om finansiel stabilitet)
§§ 13-16 omhandler begrænsninger for institutter, der var
omfattet af reglerne fastsat i lov nr. 1003 af 10. oktober
2008 (Bankpakken). Da Bankpakken ophørte den 30. sep-
tember 2010 ses der ikke behov for at oprette bestemmelser-
ne. Med ophævelsen af bestemmelserne ophæves også be-
kendtgørelse nr. 13 af 13. januar 2009 om de risici pengein-
stitutter omfattet af garantiordningen må påtage sig.
§§ 16 e-16 p regulerer Finansiel Stabilitet A/S´ overtagel-
se af nødlidende pengeinstitutter i medfør af reglerne i lov
nr. 721 af 25. juni 2010 (Exitpakken) og lov nr. 273 af 27.
marts 2012 (Konsolideringspakken).
Finansiel Stabilitet A/S´ afvikling af de under Exitpakken
og Konsolideringspakken allerede overtagne pengeinstitutter
er imidlertid ikke tilendebragt, og den fortsatte afvikling he-
raf skal således ske i medfør af de foreslåede §§ 1 og 16
q-16 s i denne lov.
Til nr. 5 (§§ 16 q-16 s i lov om finansiel stabilitet)
Det foreslås at indsætte en ny § 16 q, der i høj grad er en
gengivelse af indholdet i de gældende § 16 e, stk. 3, der om-
handler reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 (Bankpakke
III), og § 16 n, stk. 3, der omhandler lov nr. 273 af 27. marts
2012 (Konsolideringspakken), model 2. Finansiel Stabilitet
har ikke overtaget nødlidende pengeinstitutter efter model-
len i Konsolideringspakken – model 1.
Med gengivelsen af de tidligere likviditets- og kapitalbe-
stemmelser i den foreslåede § 16 q kan Finansiel Stabilitet
fortsat tilføre tilstrækkelig kapital og likviditet til dattersel-
skaber, der har overtaget aktiver og passiver fra et nødliden-
de pengeinstitut under Exitpakken eller Konsolideringspak-
kens model 2, med henblik på at sikre, at datterselskabets
drift til afviklingen er bragt til ende.
Med den foreslåede bestemmelse kan Finansiel Stabilitet
tildele datterselskabet en likviditetsramme, således at selska-
bet efter overtagelsen opfylder likviditetskravene i lov om
finansiel virksomhed.
Ved tilstrækkelig kapital forstås, at datterselskabet har en
kapital, der svarer til den kapital som datterselskabet skulle
have haft, hvis selskabet var et pengeinstitut og dermed un-
derlagt kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed. Der er
ikke herved tilsigtet en ændring.
Finansiel Stabilitet kan finansiere sig gennem statsligt
genudlån eller på det private marked. Finansiel Stabilitets
lån til datterselskabet i form af fx efterstillet kapital og en li-
kviditetsramme skal forrentes på markedsvilkår, det vil sige
renten skal fastlægges i forhold til den risiko, som markedet
vurderer, der er på pengeinstituttet. Dette gælder uanset at
der måtte være gjort brug af muligheden for statsligt genud-
lån.
Tilførsel af likviditet og kapital til datterselskabet til Fi-
nansiel Stabilitet skal endvidere følge de retningslinjer, som
Kommissionen har udstedt, og som detaljeret forholder sig
til, hvilke vilkår en omstrukturering skal opfylde for at være
i overensstemmelse med EUF-Traktatens artikel 107, stk. 3,
litra b. Finansiel Stabilitet må som følge heraf som udgangs-
punkt ikke overkapitalisere datterselskaber
Finansiel Stabilitet kan i en eventuel administrationsaftale
med sine datterselskaber indgå nærmere aftaler vedrørende
datterselskabernes betaling af moderselskabets ydelser i for-
bindelse med Finansiel Stabilitets administration af datter-
selskaberne.
Det fremgår af den gældende § 16 g, stk. 12, vedrørende
Exitpakken, at regulering af den endelige overdragelsessum
med et eventuelt nettooverskud ved endt afvikling er inde-
holdt i overdragelsesaftalen mellem det nødlidende pengein-
103
stitut og Finansiel Stabilitet A/S. Da der ikke indgås flere af-
taler efter reglerne i denne lov, ses der ikke at være behov
for at opretholde bestemmelsen, idet de allerede indgåede
overdragelsesaftaler fastsætter, hvordan der kan ske regule-
ring af købesummen.
Den foreslåede § 16 r er i vidt omfang en gengivelse af de
tidligere § 16 h vedrørende Exitpakken og § 16 p vedrøren-
de Konsolideringspakken.
Efter de gældende regler skal datterselskabet til Finansiel
Stabilitet A/S gennemføre et præklusivt proklama. Herved
prækluderes alle krav, der enten ikke tidligere har været rejst
mod det nødlidende pengeinstitut eller er blevet afvist af det
nødlidende pengeinstitut, og som ikke er anmeldt inden 3
måneder efter bekendtgørelsen. Derved skulle der ikke tages
højde for, at der efter 3 måneder fra proklamaet kunne kom-
me yderlige krav mod pengeinstituttet. Uden bestemmelsen
vil det være vanskeligt at foretage et estimat over de eventu-
alforpligtelser, som skulle overtages forholdsmæssigt af dat-
terselskabet til Finansiel Stabilitet.
Proklamafristen er udløbet for de overtagne institutter. For
ikke at skabe tvivl om retsstillingen i eventuelle verserende
eller fremtidige tvister herom, er det imidlertid vurderet
mest hensigtsmæssigt at fastholde dele af de oprindelige be-
stemmelser. Det fremgår således udtrykkeligt af det foreslå-
ede stk. 1, at fordringer eller andre krav mod et nødlidende
pengeinstitut, der er overtaget af Finansiel Stabilitet i med-
før af reglerne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 og lov nr. 273 af
27. marts 2012, som ikke er anmeldt inden for en proklama-
frist på 3 måneder fra Finansiel Stabilitets bekendtgørelse i
Erhvervsstyrelsens it-system, ikke er anmeldt rettidigt, hvor-
med retten til eventuel dækning fra Finansiel Stabilitet eller
dets datterselskaber bortfalder.
Af det foreslåede stk. 2 fremgår det, at ensartede krav,
som fremsættes på vegne af flere personer, kan behandles
under et gruppesøgsmål efter reglerne i Retsplejeloven. Med
den foreslåede bestemmelse kan grupperepræsentanten på
gruppens vegne anmelde gruppens krav under et, selvom
gruppen er ukendt på tidspunktet for anmeldelsen. Hermed
bliver retsstillingen ens for alle, som tilmelder sig gruppe-
søgsmålet. Det er en betingelse for anmeldelsen, at sagen er
anlagt ved domstolene, og at retten har udpeget en gruppere-
præsentant efter Retsplejelovens § 254 e.
Forslaget til § 16 s erstatter den gældende lovs § 16 e, stk.
5, der foreslås ophævet som følge af ophævelsen af hele ka-
pitel 4 b-4 d.
Økonomi- og erhvervsministeren har under den eksister-
ende hjemmel i lovens § 16 e, stk. 5, bl.a. udstedt bekendt-
gørelse nr. 1139 af 28. september 2010 om afvikling af dat-
terselskaber til Finansiel Stabilitet A/S samt betaling af risi-
kopræmie. Bekendtgørelsen ophæves ikke som følge af for-
slaget. Såfremt der skal udstedes en revideret bekendtgørel-
se, vil dette ske i medfør af den foreslåede § 16 s. Der er ik-
ke på nuværende tidspunkt påtænkt ændringer i den eksister-
ende bekendtgørelse.
Jf. § 1 i bekendtgørelse om afvikling af datterselskaber til
Finansiel Stabilitet A/S samt betaling af risikopræmie som
senest ændret ved bekendtgørelse nr. 702 af 27. juni 2012
om ændring af bekendtgørelse om afvikling af datterselska-
ber til Finansiel Stabilitet A/S samt betaling af risikopræmie
finder bekendtgørelsen anvendelse for afviklingen af Finan-
siel Stabilitet A/S´ datterselskaber, jf. bekendtgørelsens § 1,
stk. 1, og for aktiviteter, der er overdraget fra disse dattersel-
skaber til Finansiel Stabilitet A/S, jf. bekendtgørelsens § 1,
stk. 2.
Til nr. 6 (§ 17, stk. 5, i lov om finansiel stabilitet)
Forslaget til § 17, stk. 5, skal ses i lyset af, at Finansiel
Stabilitet A/Sʼ fremadrettede virke reguleres i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Når Finansiel Stabilitet A/Sʼ har afsluttet afviklingen af de
eksisterende opgaver efter lov om finansiel stabilitet, kan lo-
ven derfor ophæves. Med forslaget bemyndiges erhvervs- og
vækstministeren derfor til at ophæve loven, når de aktivite-
ter, der er reguleret af loven er endeligt afviklet og ophørt.
Til § 3
Til nr. 1 (Lov om en indskyder- og investorgarantiordning)
Som følge af opløsningen af Garantifonden for indskydere
og investorer (Fonden) foreslås lovens titel ændret til lov om
en indskyder- og investorgarantiordning. Der er således ale-
ne tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 2 (Overalt i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Med lovforslaget foreslås navnet på afviklings- og re-
struktureringsafdelingen ændret til restruktureringsafdeling-
en med henblik på at undgå forvekslinger med Afviklings-
formuen i henhold til lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Til nr. 3 (Overskriften til kapitel 1 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden og
oprettelsen af en Garantiformue. Der er således alene tale
om en konsekvensrettelse.
Til nr. 4 (§ 1 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Loven opløser Fonden og opretter Garantiformuen, som
skal videreføre den danske indskyder- og investorgaranti-
ordning. Fondens opdeling i afdelinger med separate for-
muer og bidragsbetalinger fortsættes under Garantiformuen.
Med stk. 1 foreslås det, at Finansiel Stabilitet råder over
og administrerer Garantiformuen og står dermed bl.a. for
håndteringen af ind- og udbetalinger samt beslutninger om
anvendelse af formuen i overensstemmelse med lovens reg-
ler. Det højeste beslutningsniveau for Garantiformuen er Fi-
nansiel Stabilitets bestyrelse, og tegningsreglen for Finansiel
Stabilitet finder anvendelse for administrationen af Garanti-
formuen. Det er muligt for Finansiel Stabilitets bestyrelse og
tegningsberettigede at give fuldmagt til medarbejdere hos
104
Finansiel Stabilitet, ligesom medhjælp kan antages. Som
følge af Finansiel Stabilitets omdannelse til en selvstændig
offentlig virksomhed, jf. lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, vil Finansiel Stabilitet
fremadrettet forvalte Garantiformuen som den udpegede
myndighed i overensstemmelse med DGSD artikel 2, stk. 1,
nr. 18.
Beføjelser tillagt Garantiformuen udøves af Finansiel Sta-
bilitet på vegne af Garantiformuen. Finansiel Stabilitet skal
udøve beføjelserne under hensyntagen til Garantiformuens
interesser.
Med stk. 2 foreslås det, at Garantiformuen har samme for-
mål som Fonden. Garantiformuen viderefører således den
danske indskyder- og investorgarantiordning med de æn-
dringer, der følger af DGSD. Garantiformuens formål er så-
ledes at yde dækning til indskydere og investorer i de omfat-
tede institutter og filialer i tilfælde af afviklingssituationer
omfattet af loven.
Med stk. 3 foreslås det, at Garantiformuens forpligtelser
ikke påhviler Finansiel Stabilitet, og at Finansiel Stabilitets
forpligtelser ikke påhviler Garantiformuen. Garantiformuen
hæfter således selvstændigt med egne midler for sine for-
pligtelser. Garantiformuen ejer tilsvarende sine aktiver og
har ikke ret til Finansiel Stabilitets øvrige aktiver, jf. stk. 4,
ligesom Finansiel Stabilitet ikke har ret til Garantiformuens
aktiver. Garantiformuen udgør således en adskilt gruppe af
aktiver og passiver med selvstændig hæftelse og selvstændig
økonomisk risiko uafhængig af Finansiel Stabilitets øvrige
aktiver og passiver. Bidrag indbetalt til Garantiformuen
samt Garantiformuens øvrige aktiver kan således alene an-
vendes i overensstemmelse med denne lov. Ligeledes kan
Afviklingsformuen samt Finansiel Stabilitets øvrige aktiver
alene bruges i overensstemmelse med de formål, der gælder
for Afviklingsformuen og Finansiel Stabilitets øvrige aktivi-
teter.
Såfremt der bliver behov for udbetalinger, der overstiger
midlerne på udbetalingstidspunktet, vil Garantiformuen bli-
ve genopbygget i forhold til målniveauet i medfør af be-
stemmelserne i kapitel 4 i lov om en indskyder- og investor-
garantiordning. Regnskabsmæssigt vil denne pligt til genop-
bygning af Garantiformuen blive optaget som et tilgodeha-
vende i Garantiformuens regnskab. Dette er en videreførelse
af den eksisterende praksis.
Med stk. 4 foreslås det, at Garantiformuens aktiver og pas-
siver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Finansiel Sta-
bilitets øvrige aktiviteter. Den får derved regnskabsmæssig
karakter af et segment på samme måde som Afviklingsfor-
muen i henhold til lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Som en konsekvens af opdelingen i adskilte formuer med
egne segmentregnskaber for Finansiel Stabilitet, Garantifor-
muen og Afviklingsformuen udarbejder Finansiel Stabilitet
interne fordelingsnøgler, der sikrer en fordeling af løn- og
administrationsomkostninger mellem de forskellige segmen-
ter.
Med stk. 5 foreslås det, at Garantiformuen overtager alle
Fondens aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettighe-
der og forpligtelser i forbindelse hermed. Da Garantiformu-
en vil være opdelt i afdelinger på samme måde som Fonden,
foreslås det, at aktiver og passiver skal henhøre under de
samme afdelinger. Successionen i aktiverne og forpligtelser-
ne sker ved lov, og successionen sker således uden krav om
separate overdragelsesdokumenter eller erklæringer fra vur-
deringsmænd eller revisorer.
Fondens primære aktiver består af opsparede bidrag og inde-
ståelser fra institutterne. Fondens primære passiver består af
tabskautioner stillet over for Finansiel Stabilitet i henhold til
den gældende § 2 a i lov om en garantifond for indskydere
og investorer samt administrative udgifter.
Da Garantiformuen overtager alle forpligtelser, vil også
eventuelle krav mod Fonden i perioden indtil lovens ikraft-
træden kunne rejses over for Garantiformuen.
Med stk. 6 præciseres, at Garantiformuen ikke udgør en
selvstændig juridisk person.
Garantiformuen har som følge af den selvstændige hæftel-
se og ret til aktiver retsevne i visse henseender, idet den for
eksempel kan indgå aftaler. Derved er det muligt for institut-
terne at stille kautioner og garantier over for og yde lån til
Garantiformuen, ligesom det er muligt for Finansiel Stabili-
tet at yde lån til og indgå andre aftaler med Garantiformuen.
Garantiformuen kan tillige optræde som part i retssager. Da
Garantiformuen ikke udgør en selvstændig juridisk person,
vil Finansiel Stabilitet optræde på vegne af Garantiformuen,
og når Garantiformuen optræder i aftaler m.v. for eksempel i
forbindelse med låneoptagelse, sker det i form af Garantifor-
muen ved Finansiel Stabilitet.
Med stk. 7 foreslås det, at ved ophør af Garantiformuen
skal Garantiformuens formue anvendes på samme måde
som fastlagt i den eksisterende regulering i § 32 i bekendt-
gørelse om Garantifonden for indskydere og investorer og §
17 i Fondens vedtægter. Ved ophør af Garantiformuen skal
erhvervs- og vækstministeren således med finansministerens
godkendelse træffe beslutning om anvendelse af Garantifor-
muens formue. Denne beslutning om anvendelse af Garanti-
formuens formue træffes efter høring af de bidragspligtige
institutter.
Med forslaget til stk. 8 indsættes der en hjemmel for er-
hvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler
om Finansiel Stabilitets administration af Garantiformuen.
Dette kan bl.a. omfatte regler om antagelse af medhjælp.
Udmøntningen vil ske ved udstedelse af bekendtgørelse. Det
er hensigten, at bekendtgørelsen skal træde i kraft på samme
tid som denne lov. Bekendtgørelsen skal løbende holdes op-
dateret med den seneste udvikling.
105
Til nr. 5 (§§ 2 og 2 a i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
§ 2
Forslaget til § 2 i lov om en indskyder- og investorgaranti-
ordning er en konsekvens af, at dele af lov om finansiel sta-
bilitet ophæves, samt gennemførslen af BRRD.
Det følger af DGSD artikel 11, stk. 6, at Garantiformuens
midler også kan anvendes til at finansiere tiltag med henblik
på at bevare indskydernes adgang til dækkede indskud, her-
under overførsel af aktiver og passiver m.v. i forbindelse
med national insolvensbehandling. Da medgiftsordningen er
med til at sikre indskydernes fortsatte adgang til deres ind-
skud, herunder dækkede indskud, og da ordningen er et al-
ternativ til en afvikling eller en konkursbehandling, foreslås
den bibeholdt i pengeinstitutafdelingen.
Med forslaget til stk. 1 indføres en ny medgiftsordning,
som tager sit udgangspunkt i medgiftsordningen, som blev
indført ved lov nr. 619 af 14. juni 2011. Der henvises til be-
mærkningerne hertil. Den oprindelige medgiftsordning kan
ikke bibeholdes i sin helhed, da kapitel 4 b og 4 d i lov om
finansiel stabilitet ophæves. I den hidtil gældende medgifts-
ordning var det således en betingelse, at instituttet havde
iværksat de tiltag, der skulle til for at lade sig afvikle efter
reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet. Som kon-
sekvens af gennemførelsen af BRRD, vil det fremadrettet
være Finansiel Stabilitet, som beslutter, hvilken form for af-
vikling instituttet skal underlægges. Dette kan både være af-
vikling efter lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder, rekonstruktionsbehandling eller
konkurs. Som følge heraf foreslås det, at betingelsen udgår.
Forslaget til § 4 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, indeholder tre afviklingsbe-
tingelser, som skal være opfyldt før Finansiel Stabilitet kan
afvikle instituttet i medfør af lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder. Finanstilsynet vur-
derer, hvorvidt instituttet er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, jf. forslaget til § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om restruk-
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, samt
at alle markedsmæssige løsninger er udtømte, jf. forslaget til
§ 4, stk. 1, nr. 2, i lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder. Finansiel Stabilitet vurderer,
om offentlighedens interesse nødvendiggør iværksættelse af
en eller flere afviklingstiltag, jf. forslaget til § 4, stk. 1, nr. 3,
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Når Finanstilsynet har konstateret, at et insti-
tut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, vil medgifts-
ordningen kunne anvendes til at finde en privat løsning, jf.
forslaget til § 4, stk. 1, nr. 2, i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder, uanset om de øvri-
ge bestemmelser er vurderet eller opfyldt.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at hvis
et pengeinstitut er nødlidende eller forventeligt nødlidende,
jf. forslaget til § 224 a i lov om finansiel virksomhed, kan
Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen træffe be-
slutning om, hvorvidt der skal tilføres midler eller stilles ga-
ranti til dækning af pengeinstituttets ikke-efterstillede kre-
ditorer.
Med forslaget bliver Finansiel Stabilitet både beslutnings-
organ og eksekutor på ordningen. Det vil være Finansiel
Stabilitets bestyrelse, der skal træffe beslutning om brugen
af medgift, jf. nærmere i stk. 4. Med bestemmelsen vil Fi-
nansiel Stabilitet således have mulighed for at kunne deltage
i håndteringen af et nødlidende pengeinstitut både gennem
medgiftsordningen og gennem afvikling af instituttet i over-
ensstemmelse med lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
Anvendelsen af medgiftsordningen vil alene blive aktuel i
den situation, hvor det nødlidende institut har besluttet at la-
de sig overtage af et andet pengeinstitut. Da der er tale om
en ordning, der skal dække et instituts underbalance, er det
givet, at instituttet har tabt egenkapitalen. Efter § 247 i lov
om finansiel virksomhed har det nødlidende pengeinstituts
bestyrelse herefter mulighed for at disponere som part i en
salgsproces, hvor alternativet vil være afvikling via lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der eller konkurs.
Det er således det nødlidende pengeinstituts beslutning og
ansvar, om det vil vælge at indgå i en medgiftsløsning i for-
hold til valg af afvikling efter lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder eller eventuelt kon-
kurs. Såfremt det nødlidende pengeinstitut træffer beslut-
ning om, at det ønsker at indgå en overdragelsesaftale med
et andet pengeinstitut, der er indstillet på at overtage det
nødlidende pengeinstituts aktiver og passiver mod en med-
gift hertil, skal der indgås en betinget aftale herom. Aftalen
skal være uigenkaldelig for det overtagende institut.
Finansiel Stabilitet træffer på vegne af Garantiformuen af-
gørelse om, hvorvidt Garantiformuen vil medvirke til en af-
vikling af det nødlidende pengeinstitut ved at tilføre midler
eller stille garanti til dækning af instituttets ikke-efterstillede
kreditorer (medgift) på grundlag af en værdiansættelse i
overensstemmelse med lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder.
Det er en forudsætning for anvendelsen af medgiftsord-
ningen, at anvendelsen er i overensstemmelse med statsstøt-
tereglerne.
Efter bestemmelsen i det foreslåede stk. 2, er Garantifor-
muen afskåret fra at træffe beslutning om, at tilføre midler
eller stille garanti til dækning af det nødlidende pengeinsti-
tuts aktie- garant- eller andelskapital, samt anden efterstillet
kapital. Bestemmelsen er i det store hele en videreførsel af
den gældende § 2, stk. 2, i lov om en garantifond for indsky-
dere- og investorer.
Garantiformuen skal efter det foreslåede stk. 3 afholde
samtlige omkostninger forbundet med medgiftsordningen
efter stk. 1. Afholdelsen af omkostninger vil ske via penge-
institutafdelingen. Herunder skal der både afholdes omkost-
ninger til selve medgiften til et overtagende institut, men og-
så de omkostninger, som Finansiel Stabilitet påtager sig som
eksekutor på ordningen, bl.a. i relation til planlægning og
106
udførelse af evt. udbud og indgåelse af den betingede over-
dragelsesaftale.
Efter stk. 4 træffes beslutninger om medvirken efter stk. 1,
og dermed brug af medgiftsordningen, af Finansiel Stabili-
tets bestyrelse. Da der er tale om beslutninger af afgørende
karakter for den videre håndtering af det nødlidende penge-
institut foreslås det, at beslutningen om brugen af medgifts-
ordningen skal træffes af Finansiel Stabilitets bestyrelse.
Bestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt det er i
Garantiformuens interesse at tilføre midler eller stille garanti
til dækning af instituttets ikke-efterstillede kreditorer og om
medgiften vil påføre Garantiformuen færre omkostninger
end en almindelig konkursbehandling af instituttet.
Finansiel Stabilitets bestyrelse skal endvidere vurdere, om
det overtagende institut også på længere sigt vil kunne hånd-
tere det nødlidende institut. I den forbindelse kan der lægges
vægt på om Finanstilsynet vil godkende overdragelsen af det
nødlidende pengeinstitut til det overtagende pengeinstitut.
Den beslutning, som der eventuelt måtte blive truffet om
brug af medgiftsordningen, skal reelt set afspejle den under-
balance, som det overtagende institut ville skulle have hånd-
teret uden Finansiel Stabilitets beslutning på vegne af Ga-
rantiformuen om medgift.
Finansiel Stabilitets bestyrelse vil træffe beslutning om
brugen af medgiftsordningen på baggrund af en værdiansæt-
telse udarbejdet af Finansiel Stabilitet. Værdiansættelsen
skal udarbejdes i overensstemmelse med lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Efter stk. 5 kan Garantiformuens deltagelse efter stk. 1 ske
i fællesskab med andre. Det kunne eksempelvis være tilfæl-
det, hvor det drejer sig om et konsortium af overtagende
banker.
§ 2 a
Med lovforslaget ophæves den gældende § 2 a i lov om en
garantifond for indskydere og investorer som følge af, at de-
le af lov om finansiel stabilitet ophæves. For de tabskautio-
ner, som Fonden har stillet og som Garantiformuen overta-
ger, og som er gældende på tidspunktet for denne lovs
ikrafttræden, indføres en ordning, således at disse kan bibe-
holdes indtil deres udløb.
I stedet indsættes med det nye forslag til § 2 a i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning en ordning, som gen-
nemfører dele af artikel 109 i BRRD, samt artikel 11, stk. 2,
i DGSD.
Det følger af det foreslåede stk. 1, at hvis Finansiel Stabi-
litet har iværksat en afvikling af et pengeinstitut eller et real-
kreditinstitut via et eller flere af de afviklingsværktøjer, som
gennemføres med lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder, som følge af BRRD, skal Ga-
rantiformuen bidrage til afviklingen af pengeinstituttet eller
realkreditinstituttet. Beslutning om iværksættelse af værktø-
jer forudsætter, at afviklingsbetingelserne er opfyldt, jf. for-
slaget til § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Garantiformu-
en bidrager til finansieringen af afviklingen af et nødlidende
pengeinstitut eller et realkreditinstitut ved at tage det netto-
tab, som Garantiformuen ville have lidt, hvis Garantiformu-
en skulle have haft godtgjort de dækkede indskydere eller
dækkede investorer ved en konkursbehandling. Sikres ind-
skyderne og investorerne fortsat adgang til deres dækkede
indskud eller dækkede kontante midler som følge af afvik-
lingen, hvilket er en del af Garantiformuens formål, skal Ga-
rantiformuen også tilsvarende yde en godtgørelse.
I dag kan Fonden beslutte at medvirke til afviklingen af
nødlidende pengeinstitutter via medgiftsordningen. Fonden
har således i dag valgfrihed til at deltage i afviklingen af
nødlidende institutter, da Fondens bestyrelse træffer beslut-
ning om deltagelse, hvis dette vurderes at ville påføre Fon-
den færre omkostninger end afvikling efter kapitel 4 b i lov
om finansiel stabilitet.
Med den foreslåede bestemmelse til stk. 1 er der ikke
valgfrihed for Garantiformuen, når der er tale om en afvik-
ling efter de regler, der gennemfører BRRD. Det er således
et krav, at Garantiformuen anvendes i afviklingen af et nød-
lidende pengeinstitut eller et realkreditinstitut, hvis Finansiel
Stabilitet har besluttet at anvende et eller flere afviklings-
værktøjer.
I praksis forventes bidraget for Garantiformuen i forbin-
delse med afviklingen af et realkreditinstitut at være mini-
mal grundet størrelsen på realkreditinstitutternes dækkede
kontante midler.
Da fondsmæglerselskaber I ikke har tilladelse til at modta-
ge indskud, vil Garantiformuens afdeling, som omfatter dis-
se virksomheder, ikke skulle betale til afvikling af et institut
efter den foreslåede § 2 a. Fondsmæglerselskaber I er såle-
des ikke omfattet af bestemmelsen.
Med det foreslåede stk. 2 fastlægges der nærmere regler
for Garantiformuens betaling til afviklingen af et institut,
når bail-in anvendes. Bestemmelsen gennemfører artikel
109, stk. 1, litra (a), i BRRD. For en nærmere beskrivelse af
bail-in henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§
24-28 i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder.
Er et pengeinstitut eller et realkreditinstitut taget under af-
vikling, og finder Finansiel Stabilitet, at bail-in skal benyttes
i den konkrete afviklingssituation, skal Garantiformuen bi-
drage med et beløb svarende til, hvad de dækkede indskud
eller dækkede kontante midler ville være blevet nedskrevet
med, hvis disse kunne nedskrives ved bail-in. Ved vurdering-
en heraf, skal der tages udgangspunkt i konkursordenen.
Dette betyder, at hvis et pengeinstituts dækkede indskud vil-
le være blevet nedskrevet med eksempelvis 40 pct., havde
bail-in været anvendt på de dækkede indskud, skal Garanti-
formuen som udgangspunkt bidrage med 40 pct. af pengein-
stituttets dækkede indskud, forudsat at dette ikke overstiger
grænserne i det foreslåede § 2 a, stk. 5, i lov om en indsky-
der- og investorgarantiordning.
Forslaget til stk. 3 omhandler de situationer, hvor Finan-
siel Stabilitet ikke benytter bail-in, men et eller flere af de
107
andre afviklingsværktøjer, som gennemføres med BRRD, jf.
for eksempel den foreslåede § 19 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, som omhandler
virksomhedssalg. I sådan en situation skal Garantiformuen
betale et beløb til afvikling af pengeinstituttet eller realkre-
ditinstituttet, der svarer til det tab, som de dækkede indsky-
dere eller dækkede investorer ville have lidt, såfremt insti-
tuttet var blevet taget under konkursbehandling. For eksem-
pel, hvis de dækkede indskydere ville få en dividendepro-
cent på 80 pct. i et konkursbo, skal Garantiformuen bidrage
med 20 pct. af de dækkede indskud, da dette svarer til det
tab, som de dækkede indskydere ville have lidt, hvis penge-
instituttet var taget under konkursbehandling.
Det følger af det foreslåede stk. 4, at Finansiel Stabilitet
skal fastsætte det beløb, Garantiformuen skal betale til af-
vikling af et pengeinstitut. Finansiel Stabilitet skal tage be-
hørigt hensyn til Garantiformuens interesser. Garantiformu-
ens betaling efter stk. 1, skal fastsættes i overensstemmelse
med betingelserne i den foreslåede §§ 6 eller 7 i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
For en nærmere beskrivelse af værdiansættelsen henvises til
bemærkningerne til lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder. Forslaget gennemfører
DGSD artikel 11, stk. 2, 2. pkt. og BRRD artikel 109, stk. 2.
Forslaget til stk. 5 indeholder en begrænsning af de beta-
linger, Garantiformuen skal yde. Garantiformuens betalinger
må ikke overstige det tab, som Garantiformuen ville have
lidt, hvis instituttet var taget under konkursbehandling. Ga-
rantiformuen indtræder i de dækkede indskyderes og dække-
de investorers krav mod instituttet, hvorfor Garantiformuen
tildeles samme prioritetsstilling som de dækkede indskydere
og investorer, og derved er Garantiformuen højere i kon-
kursordenen end simple kreditorer, jf. forslaget til § 13 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder. Garantiformuen kan aldrig bidrage med et større be-
løb, end hvad der svarer til 100 pct. af målniveauet for pen-
geinstitutafdelingen eller realkreditafdelingen. For pengein-
stitutafdelingen foreslås målniveauet fastsat til mindst 0,8
pct. af de dækkede indskud, der er omfattet af § 9, stk. 1, jf.
forslaget til § 7, stk. 2, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning. For realkreditafdelingen foreslås målniveauet
fastsat til mindst 0,8 pct. af de dækkede kontante midler, jf.
forslaget til § 7 a, stk. 1, i lov om en indskyder- og investor-
garantiordning.
Det følger af det foreslåede stk. 6, at Garantiformuen er
berettiget til betaling fra Afviklingsformuen, jf. § 56 i for-
slaget til lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder, hvis en værdiansættelse efter § 8 i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder viser, at det af Garantiformuen ydede bidrag efter stk.
2 eller 3 var større end det tab, Garantiformuen ville have
lidt, hvis pengeinstituttet eller realkreditinstituttet var gået
konkurs. Garantiformuen har krav på tilbagebetaling af dif-
ferencen, imellem det Garantiformuen faktisk har betalt i bi-
drag, og det beløb værdiansættelsen fastslår, at Garantifor-
muen ville have tabt ved en konkursbehandling af instituttet.
Betalingen fra Afviklingsformuen skal ske til den afdeling,
som foretog betalingen, jf. forslaget til § 2 a, stk. 7, i lov om
en indskyder- og investorgarantiordning.
Med bestemmelsen til stk. 7 foreslås det, at Garantiformu-
en afholder betaling til finansieringen af afviklingen af et
pengeinstitut via pengeinstitutafdelingen og afviklingen af et
realkreditinstitut via realkreditafdelingen. Garantiformuens
betaling til afvikling af et institut efter stk. 1 skal ske kon-
tant. Det påhviler Finansiel Stabilitet, som administrator af
Garantiformuen at sikre, at Garantiformuen har tilstrækkeli-
ge med disponible midler til, at betalingen kan ske kontant.
Det foreslåede stk. 8 medfører, at når bail-in anvendes, så
behøver Garantiformuen ikke også at bidrage til de omkost-
ninger, der er forbundet med en rekapitalisering efter § 24,
stk. 2, i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder. Dette forhindrer ikke, at Garantiformu-
ens krav mod pengeinstituttet eller realkreditinstituttet under
afvikling konverteres. Det er Finansiel Stabilitet der på veg-
ne af Garantiformuen beslutter, om Garantiformuen skal bi-
drage. Finansiel Stabilitet skal tage behørigt hensyn til Ga-
rantiformuens interesser.
Af det foreslåede stk. 9 fremgår, at hvis en indskyders ind-
skud eller en investors dækkede kontante midler helt eller
delvist overføres, som følge af at Finansiel Stabilitet har be-
nyttet virksomhedssalg eller broinstitut, så kan en indskyder
eller en investor ikke rette et krav mod Garantiformuen for
den del af indskuddet eller de kontante midler, der ikke
overføres. Det er en forudsætning, at det overførte indskud
eller de overførte kontante midler svarer til eller er større
end det, indskyderen eller investoren ville have fået dækket i
henhold til den foreslåede § 9 samt den gældende § 10. For-
målet med bestemmelsen er at sikre, at en indskyder eller en
investor ikke har krav på en højere dækning, end hvad der
følger af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Med forslaget til stk. 10 gives erhvervs- og vækstministe-
ren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om brugen af
Garantiformuen ved afvikling af et institut. Dette kan bl.a.
omfatte en nærmere beskrivelse af, hvilke omkostninger Ga-
rantiformuen ikke kan bidrage til, samt hvordan Finansiel
Stabilitet tager hensyn til Garantiformuens interesser. Regler-
ne forudsættes udmøntet i en bekendtgørelse. Det er hensig-
ten, at bekendtgørelsen skal træde i kraft på samme tid som
denne lov. Bekendtgørelsen skal løbende holdes opdateret
med den seneste udvikling.
Til nr. 6 (§ 3, stk. 1, nr. 5, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Med forslaget til ændring af § 3, stk. 1, nr. 5, gennemføres
artikel 15, stk. 1, i DGSD.
Det følger af forslaget til § 3, stk. 1, nr. 5, at filialer af in-
stitutter, som omfattes af lov om en indskyder- og investor-
garantiordning, og som har hjemsted uden for Den Europæ-
iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, skal være tilsluttet Garantiformu-
en, såfremt indskyder- og investorordningen i hjemlandet ik-
ke svarer til den dækning indskydere og investorer har i hen-
hold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
108
Filialer af kreditinstitutter, investeringsselskaber, investe-
ringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde med hjemsted uden for Den Europæiske Uni-
on eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område skal således tilsluttes Garantiformuen,
medmindre det vurderes, at de pågældende filialers indsky-
der- og investorgarantiordning i hjemlandet svarer til den
danske indskyder- og investorgarantiordning.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed, godkende
etableringen af et tredjelands filial i Danmark. Eksempelvis
skal en filial af et kreditinstitut med hjemsted uden for Den
Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område opfylde betingelserne i be-
kendtgørelse nr. 1183 af 6. december 2004 om filialer af
kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for
Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, før den må udøve kre-
ditinstitutvirksomhed i Danmark.
Finanstilsynet foretager vurderingen af, om dækningen af
indskydere og investorer i tredjelandet, svarer til dækningen
af indskydere og investorer efter denne lov samtidig med
godkendelsen af etableringen af filialen.
Finanstilsynet kan anmode om bistand fra Finansiel Stabi-
litet i forhold til vurderingen af, om indskydere og investo-
rer i filialen har en tilsvarende dækning. Finanstilsynet kan
således anmode Finansiel Stabilitet om en beskrivelse af den
danske indskyder- og investorgarantiordning med henblik på
at vurdere, hvorvidt filialens ordning i hjemlandet kan side-
stilles med den danske indskyder- og investorgarantiord-
ning.
Ved vurderingen af om der er tale om en tilsvarende ind-
skyder- og investorgarantiordning, skal det vurderes, om
indskyderne og investorerne har samme dækningsniveau og
beskyttelsesomfang, som fastsat i den til enhver tid gælden-
de lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Indsky-
dere og investorer skal således have dækket indskud, kon-
tante midler og værdipapirer i samme omfang som efter §§
9-11. Det betyder eksempelvis, at beløbsgrænserne i indsky-
der- og investorgarantiordningen i filialens hjemland skal
være det samme som i §§ 9-11 i lov om en indskyder- og in-
vestorgarantiordning. Navnenoterede indskud skal således
dækkes med mindst 100.000 euro, ligesom der i henhold til
lov skal være fuld dækning for pensionsopsparinger, jf. for-
slaget til § 9, stk. 6, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning,
Til nr. 7 (§ 3, stk. 2, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 3, stk. 2, er en konsekvens af, at
flere institutter end kreditinstitutter og investeringsselskaber
omfattes af § 3, stk. 1, i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning. Fremadrettet omfatter § 3, stk. 2, også investe-
ringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative inve-
steringsfonde. Derudover medfører ændringen af organise-
ringen af Finansiel Stabilitet som en selvstændig offentlig
virksomhed, at det fremadrettet er erhvervs- og vækstmini-
steren, der kan fastsætte nærmere regler om, at filialer af in-
stitutter med hjemsted i Danmark, som er beliggende uden
for Den Europæiske Union bortset fra lande som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, kan undta-
ges fra at være omfattet af Garantiformuen.
Til nr. 8 (§ 4 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden,
samt organiseringen af Finansiel Stabilitet som en selvstæn-
dig offentlig virksomhed.
Til nr. 9 (Overskriften til kapitel 3 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden,
samt organiseringen af Finansiel Stabilitet som en selvstæn-
dig offentlig virksomhed.
Til nr. 10 (§ 5, stk. 1, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Med forslaget til ændring af § 5, stk. 1, er der tale om en
konsekvensrettelse som følge af opløsningen af Fonden.
Til nr. 11 (§ 5, stk. 5, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Med forslaget til § 5, stk. 5, foretages der en konsekvens-
rettelse, som følge af gennemførelsen af BRRD og ophævel-
sen af dele af lov om finansiel stabilitet, således at det frem-
går, at restruktureringsafdelingens dækningsområde omfat-
ter restrukturering af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter,
der er blevet nødlidende.
Til nr. 12 (§ 5, stk. 6, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 5, stk. 6, er en konsekvens af op-
løsningen af Fonden. Fremadrettet vil det, som følge af, at
Garantiformen ikke har en bestyrelse, være Finansiel Stabi-
litet og dermed Finansiel Stabilitets bestyrelse, der beslutter,
hvilken afdeling en filial skal tilknyttes.
Til nr. 13 (§ 5, stk. 7 og 8, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.
Som følge af Fondens ophævelse bortfalder værdiansættel-
sesrådet. Værdiansættelsesrådets opgaver vil fremadrettet
blive forestået af Finansiel Stabilitet, som er underlagt en
pligt til at tage hensyn til Garantiformuens interesser, når
beløb for brugen af Garantiformuens midler skal fastsættes.
Til nr. 14 (§ 6, stk. 5, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden samt
organiseringen af Finansiel Stabilitet som en selvstændig of-
fentlig virksomhed.
109
Til nr. 15 (§§ 7 – 7 b i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
§ 7
Forslaget til § 7 gennemfører dele af artikel 7, dele af artikel
10, samt dele af artikel 13 i DGSD.
Forslaget til stk. 1 medfører, at pengeinstitutafdelingen
skal finansieres igennem årlige bidrag fra institutter tilsluttet
afdelingen. Der er i den forbindelse tale om en videreførelse
i forhold til de eksisterende regler, hvor pengeinstitutafde-
lingen også finansieres igennem årlige bidrag.
Det følger af 2. pkt. som gennemfører dele af artikel 10.
stk. 1, i DGSD, at de årlige bidrag ikke er til hinder for, at
pengeinstitutafdelingen også finansieres via andre kilder.
Dette kan eksempelvis være lån optaget hos Garantiformu-
ens andre afdelinger, investeringsafkast m.v. Oplistningen er
ikke udtømmende.
Med forslaget til stk. 2 gennemføres artikel 10, stk. 2, i
DGSD. Pengeinstitutafdelingens målniveau vil fremadrettet
være på 0,8 pct. af de dækkede indskud, der er omfattet af §
9, stk. 1. Målniveauet skal kun beregnes med udgangspunkt
i de indskud, der dækkes op til 100.000 euro. De indskud
som dækkes efter § 9, stk. 3-6, indgår således ikke frem-
adrettet i målniveauet. Når målniveauet nås, ophører bi-
dragspligten for de tilsluttede institutter. Bidragspligten gen-
optages, hvis formuen ikke længere overstiger målniveauet.
Ved formuen menes pengeinstitutafdelingens likvide for-
mue, hvorfor modtagne aktier i forbindelse med bidrag til
afvikling eksempelvis ikke indgår. I opfyldelsen af målni-
veauet indgår ikke bidrag indbetalt til Afviklingsformuen ef-
ter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, da der er tale om to separate formuer.
Forslaget til stk. 3 viderefører den nuværende finansiering
af pengeinstitutafdelingen. Pengeinstitutafdelingen vil såle-
des fortsat blive finansieret ved et årligt bidrag, der udgør en
fast andel af de indskud i pengeinstitutterne, der dækkes af
afdelingen. Efter forslaget fastsættes det årlige bidrag til 2,5
promille af de dækkede nettoindskud.
Ved dækkede nettoindskud forstås navnenoterede indskud
i bidragspligtige institutter efter fradrag af indskyderens
eventuelle forpligtelser, både forfaldne og ikke-forfaldne,
over for det pågældende institut op til et beløb i danske kro-
ner svarende til 100.000 euro.
På trods af ændringen af § 12 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning, hvorefter der kun kan fradrages alle-
rede forfaldne forpligtelser i en indskyders krav, opretholdes
den nuværende opgørelse for beregning af bidrag, der forfal-
der til betaling den 10. januar 2016. Det medfører, at penge-
institutterne fortsat ville skulle kunne opgøre deres dækkede
nettoindskud indtil dette lovforslags § 3, nr. 16, træder i
kraft den 11. januar 2016, jf. lovforslagets § 6, stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen be-
slutte, at op til 30 pct. af pengeinstitutafdelingens til enhver
tid indestående formue, kan udgøres af betalingsforpligtel-
ser. Pengeinstitutterne har således ikke krav på, at op til 30
pct. af deres bidrag består af betalingsforpligtelser.
Indeståelser kendes i dag fra afviklings- og restrukture-
ringsafdelingen, men betalingsforpligtelser i pengeinstitutaf-
delingen adskiller sig herfra ved, at de skal understøttes af
sikkerheder. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
skal i henhold til DGSD udstede retningslinjer vedrørende
disse betalingsforpligtelser. Finansiel Stabilitet skal tage dis-
se retningslinjer i betragtning, når det skal vurderes, hvor-
vidt dele af formuen skal udgøres af betalingsforpligtelser.
Sikkerhedsstillelsen for betalingsforpligtelserne skal bestå
af aktiver med lav risiko, som står til rådighed for afdelin-
gen. Sikkerhederne må ikke være behæftet med tredje-
mandsrettigheder. Ved aktiver med lav risiko menes poster,
der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i forordning (EU)
nr. 575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der
af Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre.
Indeståelser i restruktureringsafdelingen vil ikke blive om-
fattet af EBAs retningslinjer og skal derfor ikke understøttes
af sikkerheder. Forslaget til stk. 3 gennemfører dele af arti-
kel 13, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i DGSD.
Forslaget til stk. 4 indeholder regler for tilbagebetaling af
bidrag ved pengeinstitutters udtræden af pengeinstitutafde-
lingen. Der er i det store hele tale om en videreførsel af gæl-
dende regler. Hvis et pengeinstitut i løbet af året ophører
med at have dækkede indskud, skal bidraget forholdsmæs-
sigt tilbagebetales, således at pengeinstituttet betaler til og
med det kvartal, hvor pengeinstituttet udtræder af ordnin-
gen. Det vil sige, at der vil ske en tilbagebetaling for hele
kvartaler regnet fra det første kvartal, efter pengeinstituttet
ophører med at have indskud.
Selvom der foretages forudbetaling for et år, dækker beta-
lingen således kun for et kvartal ad gangen, idet pengeinsti-
tutterne har mulighed for at træde ud af ordningen og få for-
udbetalte bidrag tilbagebetalt kvartalsvist. Pengeinstitutter-
nes betaling af bidrag vil dermed kun belaste de enkelte
kvartalers regnskaber forholdsmæssigt, dvs. med et beløb
svarende til en fjerdedel af det årlige bidrag.
Tilbagebetaling af bidrag kan ikke finde sted, hvis penge-
instituttet i løbet af året fusionerer med et andet pengeinsti-
tut eller på anden måde sammenlægges med et andet institut,
der er dækket under pengeinstitutafdelingen. I vurderingen
af, om der kan ske tilbagebetaling af bidrag, er det således
afgørende, hvorvidt pengeinstitutafdelingens forpligtelser,
mindskes.
Det fastslås, at der ikke skal ske tilbagebetaling, hvis Ga-
rantiformuen inden for de seneste 12 måneder har haft udbe-
talinger som følge af, at det udtrædende pengeinstitut er ble-
vet nødlidende, da instituttets bidrag i givet fald vil være
brugt. Tilbagebetaling kan således ikke finde sted, hvis pen-
geinstituttet erklæres konkurs eller tages under rekonstrukti-
onsbehandling eller på anden måde kommer under afvikling,
der indebærer, at indskud i pengeinstituttet skal dækkes af
pengeinstitutafdelingen. Tilbagebetaling af tidligere års ind-
betalte bidrag eller af afdelingens formue kan efter forslaget
ikke finde sted.
110
Forslaget til stk. 5 gennemfører artikel 14, stk. 3, og dele
af artikel 14, stk. 4, i DGSD, hvorefter et pengeinstitut som
ønsker at overføre sine aktiviteter helt eller delvist til et an-
det medlemsland inden for Den Europæiske Union eller lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal underrette Finansiel Stabilitet.
Forslaget er en konsekvens af det øgede samarbejde imel-
lem Den Europæiske Unions indskuds- og investorgaranti-
ordninger, hvorefter allerede indbetalte bidrag til Garantifor-
muen skal overføres til et andet medlemslands indskudsga-
rantiordning, såfremt et institut ophører med at være med-
lem af Garantiformuen eller mindsker sine dækningsberetti-
gede aktiviteter i Danmark, og i stedet overfører dem til et
andet medlemslands indskuds- og investorgarantiordning.
Forslaget til stk. 5 understøtter princippet om hjemlands-
dækning, hvorefter indskudsgarantiordninger skal dække
indskydere i filialer, som kreditinstitutter etableret i det på-
gældende medlemsland har oprettet i andre medlemslande.
Garantiformuen skal således dække indskydere i filialer af
danske pengeinstitutter, selvom filialen er etableret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union eller lande som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf.
nærmere herom i § 16 a i lov om en indskyder- og investor-
garantiordning.
Dette princip medfører således, at såfremt et pengeinstitut
ophører med helt eller delvist at have dækningsberettigede
aktiviteter i Danmark, skal bidrag betalt af det pågældende
institut inden for de seneste 12 måneder overføres til den
indskudsgarantiordning, som instituttet fremadrettet vil være
tilsluttet. Overføres dele af et pengeinstituts aktiviteter til et
andet medlemsland og således underlægges en anden aner-
kendt indskudsgarantiordning, skal bidrag betalt af det på-
gældende institut inden for de seneste 12 måneder, overføres
til den pågældende indskudsgarantiordning i forhold til vær-
dien af de overførte dækkede indskud. Overføres eksempel-
vis en tredjedel af et pengeinstituts dækkede indskud til et
andet medlemsland, skal Garantiformuen overføre en tredje-
del af det pågældende instituts bidrag til indskudsgarantiord-
ningen, som instituttet tilsluttes.
Garantiformuen skal ikke overføre bidrag, såfremt et
dansk pengeinstitut opretter en filial i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, da Garantiformuen
fortsat ville skulle dække indskyderne i filialen, jf. princip-
pet om hjemlandsdækning. Vælger et kreditinstitut med
hjemsted inden for Den Europæiske Union eller lande som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at
omorganisere et datterselskab med en pengeinstituttilladelse
efter § 7 i lov om finansiel virksomhed til en filial, skal Ga-
rantiformuen som udgangspunkt overføre instituttets indbe-
talte bidrag til filialens ordning i hjemlandet.
Der kan ikke overføres ekstraordinære bidrag, som er ind-
betalt i overensstemmelse med det foreslåede stk. 6. Bidrag
opkrævet af de i § 4 tilsluttede filialer kan heller ikke over-
føres.
Det pågældende institut, som påtænker at overføre hele el-
ler dele af sine dækningsberettigede aktiviteter til en anden
indskudsgarantiordning inden for Den Europæiske Union el-
ler lande som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, skal orientere Finansiel Stabilitet herom, se-
nest 6 måneder før instituttet påtænker at tilslutte sig en an-
den anerkendt indskudsgarantiordning. På denne måde kan
Finansiel Stabilitet forberede sig på overførslen af bidraget.
Forslaget til stk. 6 medfører, at Finansiel Stabilitet på veg-
ne af Garantiformuen kan opkræve ekstraordinære bidrag,
hvis pengeinstitutafdelingens formue ikke er tilstrækkelig til
at kunne tilbagebetale indskydere i forbindelse med et pen-
geinstituts rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Et insti-
tuts ekstraordinære bidrag kan højst udgøre 0,5 pct. af insti-
tuttets dækkede indskud pr. kalenderår. Ved dækkede ind-
skud menes dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Under
ekstraordinære omstændigheder kan Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen kræve et højere ekstraordinært bi-
drag end de 0,5 pct. af et instituts dækkede indskud, men det
forudsætter, at Finansiel Stabilitet har opnået Finanstilsynets
samtykke hertil inden opkrævningen. Finansiel Stabilitet
skal på vegne af Garantiformuen i videst muligt omfang for-
søge at opnå finansiering igennem andre kilder, inden denne
mulighed tages i brug.
Finanstilsynet kan beslutte at udsætte et pengeinstituts be-
taling af ekstraordinære bidrag helt eller delvist, hvis Fi-
nanstilsynet vurderer, at bidraget vil give instituttet væsent-
lige finansielle problemer, herunder bringe dets solvens eller
likviditet i fare. En udsættelse af betaling af ekstraordinære
bidrag vil i overensstemmelse med artikel 10, stk. 8, i
DGSD kunne gives for en periode på op til 6 måneder, som
kan forlænges hvis instituttet anmoder herom, og Finanstil-
synet vurderer, at betingelserne for udsættelse fortsat er op-
fyldt.
Det følger af BRRD artikel 106, stk. 3, at afviklingsmyn-
digheden helt eller delvist kan udskyde et instituts betaling
af ekstraordinære bidrag til Afviklingsformuen, hvis betalin-
gen af disse bidrag vil bringe instituttets likviditet eller sol-
vens i fare. Artikel 106, stk. 3, i BRRD har således samme
formål som DGSD artikel 10, stk. 8. Det følger dog af
BRRD, at Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter med henblik på at præcisere, under
hvilke forhold og på hvilke betingelser et instituts betaling
af bidrag kan udskydes. Finanstilsynets udsættelse af ekstra-
ordinære bidrag i henhold til det foreslåede stk. 6 i lov om
en indskyder- og investorgarantiordning vil være i overens-
stemmelse med den delegerede retsakt, som Kommissionen
måtte vedtage. Dette vil ligeledes sikre en overensstemmen-
de praksis imellem udsættelse af betaling af ekstraordinære
bidrag til henholdsvis Garantiformuen og Afviklingsformu-
en.
Med forslaget til stk. 7 fremgår, at yder Garantiformuen
bidrag til medgift eller afvikling efter den foreslåede §§ 2 og
2 a eller foretager Garantiformuen en udbetaling eller over-
førsel efter § 16, og reduceres midlerne i pengeinstitutafde-
lingen til under to tredjedele af målniveauet, som foreslås
fastsat i stk. 2 til 0,8 pct. af de dækkede indskud, der omfat-
111
tes af § 9, stk. 1, skal de årlige bidrag til pengeinstitutafde-
lingen fra de tilsluttede institutter fastsættes på et niveau,
som medfører, at målniveauet kan nås inden for seks år.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at pengeinstitutaf-
delingen hurtigt får opbygget sine midler igen, således at
den kan klare fremtidige udbetalinger eller overførsler. Der
vil blive fastsat nærmere regler for beregningen af de årlige
bidrag, jf. det foreslåede stk. 9.
Med forslaget til stk. 8, gennemføres artikel 7, stk. 6, i
DGSD. Bestemmelsen medfører, at Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen til enhver tid kan anmode pengein-
stitutter om at indsende oplysninger om enhver indskyders
berettigede indskud. Ved berettigede indskud forstås ind-
skud, som ikke er udelukket fra beskyttelse efter den fore-
slåede § 13, altså indskud som ville være berettiget til dækn-
ing, såfremt der ikke var sat en maksimumgrænse i den fore-
slåede § 9. Pengeinstitutterne er forpligtede til at indsende
oplysningerne til Finansiel Stabilitet. Forslaget medfører, at
Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen kan anmode
om oplysninger om samtlige indskud i et pengeinstitut, selv-
om disse indskud overstiger grænserne fastsat i § 9. Finan-
siel Stabilitets anmodning omfatter ikke indskud, som und-
tages dækning i henhold til den foreslåede § 13.
Finansiel Stabilitet må ikke på vegne af Garantiformuen
fremsætte en anmodning, medmindre oplysningerne er nød-
vendige for Garantiformuens arbejde. Dette kunne eksem-
pelvis være tilfældet i forbindelse med gennemførslen af en
stresstest, jf. det foreslåede § 20, stk. 2, i lov om en indsky-
der- og investorgarantiordning. Derudover skal Finansiel
Stabilitets anmodning være proportional, således at der ikke
anmodes om oplysninger, som ikke er nødvendige, eller som
går ud over, hvad der kan forventes.
I stk. 9 foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om bidrag, herunder bidragsopkræv-
ning og brugen af betalingsforpligtelser. De nærmere regler
om det enkelte pengeinstituts bidrag vil blive reguleret i en
bekendtgørelse om Garantiformuen. I den gældende be-
kendtgørelse findes et detaljeret regelsæt om selve bidrags-
opgørelsen. Det er blandt andet hjemlen til denne detaljere-
de opgørelse, der foreslås videreført med stk. 9.
§ 7 a
Forslaget til stk. 1, gennemfører artikel 10, stk. 2, i DGSD
for realkreditinstitutter.
Med det foreslåede stk. 1 fastholdes det, at Garantiformu-
ens nettoformue for realkreditafdelingen stadig skal udgøre
mindst 10 mio. kr., og at finansieringen af realkreditafdeling-
en sker ved kontante bidrag og indeståelser ligesom i dag.
Afdelingen får med forslaget et målniveau for de kontante
bidrag på 0,8 pct. af de dækkede kontante midler efter § 10.
Afdelingens kontante bidrag må gerne være større end 0,8
pct. af de dækkede kontante midler.
På trods af at realkreditinstitutter ikke har tilladelse til at
modtage indlån, jf. bilag 3 i lov om finansiel virksomhed, så
fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 415 af 26. juni
1998, at udtrykket kontante midler er en samlebetegnelse for
de typer af pengetilgodehavender, herunder forudbetalinger,
marginindbetalinger og afregningsbeløb (f.eks. renteudbeta-
linger) m.v., som en investor kan have over for et institut i
forbindelse med ydelse af investeringsservice. Der sondres
ikke mellem indskud og midler i pengeinstitutter, idet mid-
ler i pengeinstitutter betragtes som et indskud.
På baggrund af ovenstående bemærkninger til lov nr. 415
af 26. juni 1998, samt at realkreditinstitutter betragtes som
kreditinstitutter, og derved omfattes af definitionen af et kre-
ditinstitut i DGSD, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 9, gennemføres
det påkrævede målniveau i DGSD, jf. artikel 10, stk. 2, i
DGSG, også for realkreditafdelingen.
På baggrund af realkreditinstitutternes tidligere opgørelser
har realkreditafdelingen allerede tilstrækkelige kontante bi-
drag til at opfylde et målniveau på 0,8 pct. af de dækkede
kontante midler. Afdelingen opfylder således DGSD.
Ligesom for pengeinstitutafdelingen kan Finansiel Stabili-
tet beslutte, at op til 30 pct. af de kontante bidrag kan udgø-
res af betalingsforpligtelser. For en nærmere af beskrivelse
af betalingsforpligtelserne henvises til bemærkningerne
ovenfor om betalingsforpligtelser i pengeinstitutafdelingen
jf. forslaget til § 7, stk. 3, i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning.
Med forslaget til stk. 2 fastholdes det, at Garantiformuens
nettoformue for fondsmæglerafdelingen stadig skal udgøre
mindst 10 mio. kr., og at finansieringen af fondsmægleraf-
delingen sker ved kontante bidrag og indeståelser ligesom i
dag.
Ved forslagets stk. 3 videreføres restruktureringsafdelin-
gen således, at finansieringen af allerede stillede tabskautio-
ner stillet i henhold til § 2 a i lov om en garantifond for ind-
skydere og investorer over for Finansiel Stabilitet A/S’ kapi-
talisering af datterselskaber, tildeling af likviditetsramme til
datterselskaber og for eventuelt underskud i Finansiel Stabi-
litet A/S’ datterselskab som følge af en afvikling, kan opret-
holdes.
Da Garantiformuen indtræder i Garantifonden for indsky-
dere- og investorers rettigheder og forpligtelser, jf. forslaget
til § 1, stk. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, bibeholdes restruktureringsafdelingen til brug for af-
vikling. Ved en bibeholdelse af restruktureringsafdelingens
midler til brug for afvikling sikres det således, at allerede
givne tabskautioner over for Finansiel Stabilitet A/S kan vi-
dereføres til deres udløb. For en nærmere beskrivelse heraf
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3.
Det fastholdes, at afdelingens separate formue, der skal
finde anvendelse på ovenstående, skal udgøre 3,2 mia. kr.,
som skal bestå af indeståelser. Afdelingens separate formue
til anvendelse ved afvikling for de i § 3, stk. 1, nr. 1, angiv-
ne institutter, adskiller sig fra Garantiformuens ordinære for-
mue ved alene at bestå af indeståelser fra de bidragspligtige
institutter. Den separate formue indeholder således ingen li-
kvide midler, men pengeinstitutterne forpligter sig til ved
påkrav at yde de midler, der er nødvendige for, at restruktu-
112
reringsafdelingen kan foretage udbetaling under tabskautio-
nen, såfremt det bliver nødvendigt.
Med forslaget til stk. 4 fastholdes, at udover afvikling skal
restruktureringsafdelingen tillige være med til at dække ud-
trædelsesomkostninger fra datacentraler ved fusioner, hvor
det ene pengeinstitut er nødlidende. Restruktureringsafdelin-
gen skal således udover en separat formue på 3,2 mia. kr. i
indeståelser til brug for afvikling jf. stk. 3, tillige have en
formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante
indbetalinger.
Afdelingens formue skal samlet udgøre 4,2 mia. kr., og
den er således som udgangspunkt ex post finansieret, men
da den også kan bestå af kontante indbetalinger, kan penge-
institutterne vælge at indbetale bidragene kontant dvs. ex-
ante. De pengeinstitutter, som ønsker at foretage en kontant
indbetaling, kan rette henvendelse til Finansiel Stabilitet. Fi-
nansiel Stabilitet vil herefter i overensstemmelse med de
gældende regler opkræve beløbet hos instituttet.
Endelig fremgår det af forslaget til stk. 5, at pengeinstitut-
ternes samlede bidrag til restruktureringsafdelingen inden
for et regnskabsår højst kan udgøre et beløb svarende til 2
promille af institutternes indlånsmasse. Den grænse vedrører
institutternes faktiske indbetaling til Garantiformuen. Inde-
ståelser tæller således først med, når institutterne får et på-
krav fra Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen om
betaling.
I stk. 6 foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kontante bidrag og indeståelser,
herunder bidragsopkrævning og brugen af betalingsforplig-
telser. De nærmere regler om det enkelte instituts bidrag vil
blive reguleret i en bekendtgørelse om Garantiformuen. I
den gældende bekendtgørelse findes et detaljeret regelsæt
om selve bidragsopgørelsen. Det er blandt andet hjemlen til
denne detaljerede opgørelse, der foreslås videreført med
stk. 6.
§ 7 b
Med forslaget til stk. 1, påhviler det Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen at sikre, at pengeinstitutafdelin-
gens disponible finansielle midler til enhver tid er proportio-
nale med de potentielle forpligtelser, som afdelingen har.
Forslaget gennemfører dele af artikel 10, stk. 1, i DGSD.
Pengeinstitutafdelingen skal have tilstrækkelig med dispo-
nible finansielle midler, således at afdelingen kan opfylde
sine potentielle forpligtelser. Ved disponible finansielle
midler menes kontanter, indskud og aktiver med lav risiko,
som kan realiseres inden for en periode, der ikke overstiger
udbetalingsfristen på 7 arbejdsdage, samt betalingsforplig-
telser op til den tilladte grænse. Opfylder Garantiformuen
ikke kravene, skal Finansiel Stabilitet snarest muligt under-
rette erhvervs- og vækstministeren herom.
Forslaget til stk. 2 gennemfører betragtning 35 i præamb-
len til DGSD, der ligeledes er i overensstemmelse med Fon-
dens nuværende praksis. Ved aktiver med lav risiko menes
poster, der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i forord-
ning (EU) nr. 575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller
aktiver, der af Finanstilsynet betragtes som værende tilsva-
rende sikre.
Bestemmelsen omhandler alene Finansiel Stabilitets akti-
ve placering af formuen på vegne af Garantiformuen og er
ikke til hinder for, at Garantiformuen kan modtage ejerande-
le i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder. Finansiel Stabilitet skal på vegne af
Garantiformuen sikre, at pengeinstitutafdelingens formue in-
vesteres med lav risiko og en tilstrækkelig diversificering
for øje. Finansiel Stabilitet fastlægger på vegne af Garanti-
formuen sin investeringspolitik ud fra disse hensyn.
Til nr. 16 (§§ 7 og 7 a, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
§ 7
Forslaget til § 7 gennemfører dele af artikel 7, dele af arti-
kel 10, samt dele af artikel 13 i DGSD.
Forslaget til stk. 1 medfører, at pengeinstitutafdelingen
skal finansieres igennem årlige bidrag fra institutter tilsluttet
afdelingen. Der er i den forbindelse tale om en videreførelse
i forhold til de eksisterende regler, hvor pengeinstitutafde-
lingen også finansieres igennem årlige bidrag.
Det følger af 2. pkt. som gennemfører dele af artikel 10,
stk. 1, i DGSD, at de årlige bidrag ikke er til hinder for, at
pengeinstitutafdelingen også finansieres via andre kilder.
Dette kan eksempelvis være lån optaget hos Garantiformu-
ens andre afdelinger, investeringsafkast m.v. Oplistningen er
ikke udtømmende.
Med forslaget til stk. 2 gennemføres artikel 10, stk. 2, i
DGSD. Pengeinstitutafdelingens målniveau vil fremadrettet
være på 0,8 pct. af de dækkede indskud, der er omfattet af §
9, stk. 1. Målniveauet skal kun beregnes med udgangspunkt
i de indskud, der dækkes op til 100.000 euro. De indskud
som dækkes efter § 9, stk. 3-6, indgår således ikke frem-
adrettet i målniveauet. Når målniveauet nås, ophører bi-
dragspligten for de tilsluttede institutter. Bidragspligten gen-
optages, hvis formuen ikke længere overstiger målniveauet.
Ved formuen menes pengeinstitutafdelingens likvide for-
mue, hvorfor modtagne aktier i forbindelse med bidrag til
afvikling eksempelvis ikke indgår. I opfyldelsen af målni-
veauet indgår ikke bidrag indbetalt til Afviklingsformuen ef-
ter lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, da der er tale om to separate formuer.
Forslaget til stk. 3 medfører, at bidragene til pengeinstitu-
tafdelingen fremadrettet ikke kun vil tage udgangspunkt i
det pågældende instituts dækkede indskud, men også det på-
gældende pengeinstituts risikoprofil. Der vil således være ta-
le om risikobaserede bidrag, hvor bidragets størrelse vil af-
hænge af både størrelsen på instituttets dækkede indskud,
samt risikoen for at Garantiformuen skal anvende sine mid-
ler. Ved dækkede indskud i denne sammenhæng menes de
indskud, der omfattes af § 9, stk. 1.
Bestemmelsen omfatter ikke de i § 4, nævnte filialer,
hvorfor erhvervs- og vækstministeren gives hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om deres bidrag, jf. forslaget til
113
stk. 9, herunder nærmere regler om tidspunktet for opgørel-
sen og indbetalingen af bidrag. Det forventes, at opgørelses-
og indbetalingstidspunktet vil følge opgørelses- og indbeta-
lingstidspunktet for Afviklingsformuen.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen be-
slutte, at op til 30 pct. af pengeinstitutafdelingens til enhver
tid indestående formue, kan udgøres af betalingsforpligtel-
ser. Pengeinstitutterne har således ikke krav på, at op til 30
pct. af deres bidrag består af betalingsforpligtelser.
Indeståelser kendes i dag fra afviklings- og restrukture-
ringsafdelingen, men betalingsforpligtelser i pengeinstitutaf-
delingen adskiller sig herfra ved, at de skal understøttes af
sikkerheder. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA)
skal i henhold til DGSD udstede retningslinjer vedrørende
disse betalingsforpligtelser. Finansiel Stabilitet skal tage dis-
se retningslinjer i betragtning, når det skal vurderes, hvor-
vidt dele af formuen skal udgøres af betalingsforpligtelser.
Sikkerhedsstillelsen for betalingsforpligtelserne skal bestå
af aktiver med lav risiko, som står til rådighed for afdelin-
gen. Sikkerhederne må ikke være behæftet med tredje-
mandsrettigheder. Ved aktiver med lav risiko menes poster,
der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i forordning (EU)
nr. 575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der
af Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre.
Indeståelser i restruktureringsafdelingen vil ikke blive om-
fattet af EBAs retningslinjer og skal derfor ikke understøttes
af sikkerheder. Forslaget til stk. 3 gennemfører dele af arti-
kel 13, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i DGSD.
Forslaget til stk. 4 indeholder regler for tilbagebetaling af
bidrag ved pengeinstitutters udtræden af pengeinstitutafde-
lingen. Der er i det store hele tale om en videreførsel af gæl-
dende regler. Hvis et pengeinstitut i løbet af året ophører
med at have dækkede indskud, skal bidraget forholdsmæs-
sigt tilbagebetales, således at pengeinstituttet betaler til og
med det kvartal, hvor pengeinstituttet udtræder af ordnin-
gen. Det vil sige, at der vil ske en tilbagebetaling for hele
kvartaler regnet fra det første kvartal efter pengeinstituttet
ophører med at have indskud.
Selvom der foretages forudbetaling for et år, dækker beta-
lingen således kun for et kvartal ad gangen, idet pengeinsti-
tutterne har mulighed for at træde ud af ordningen og få for-
udbetalte bidrag tilbagebetalt kvartalsvist. Pengeinstitutter-
nes betaling af bidrag vil dermed kun belaste de enkelte
kvartalers regnskaber forholdsmæssigt, dvs. med et beløb
svarende til en fjerdedel af det årlige bidrag.
Tilbagebetaling af bidrag kan ikke finde sted, hvis penge-
instituttet i løbet af året fusionerer med et andet pengeinsti-
tut eller på anden måde sammenlægges med et andet institut,
der er dækket under pengeinstitutafdelingen. I vurderingen
af om der kan ske tilbagebetaling af bidrag, er det således
afgørende, hvorvidt pengeinstitutafdelingens forpligtelser,
mindskes.
Det fastslås, at der ikke skal ske tilbagebetaling, hvis Ga-
rantiformuen inden for de seneste 12 måneder har haft udbe-
talinger som følge af, at det udtrædende pengeinstitut er ble-
vet nødlidende, da instituttets bidrag i givet fald vil være
brugt. Tilbagebetaling kan således ikke finde sted, hvis pen-
geinstituttet erklæres konkurs eller tages under rekonstrukti-
onsbehandling eller på anden måde kommer under afvikling,
der indebærer, at indskud i pengeinstituttet skal dækkes af
pengeinstitutafdelingen. Tilbagebetaling af tidligere års ind-
betalte bidrag eller af afdelingens formue kan efter forslaget
ikke finde sted.
Forslaget til stk. 5 gennemfører artikel 14, stk. 3, og dele
af artikel 14, stk. 4, i DGSD, hvorefter et pengeinstitut som
ønsker at overføre sine aktiviteter helt eller delvist til et an-
det medlemsland inden for Den Europæiske Union eller lan-
de, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, skal underrette Finansiel Stabilitet.
Forslaget er en konsekvens af det øgede samarbejde imel-
lem Den Europæiske Unions indskuds- og investorgaranti-
ordninger, hvorefter allerede indbetalte bidrag til Garantifor-
muen skal overføres til et andet medlemslands indskudsga-
rantiordning, såfremt et institut ophører med at være med-
lem af Garantiformuen eller mindsker sine dækningsberetti-
gede aktiviteter i Danmark og i stedet overfører dem til et
andet medlemslands indskuds- og investorgarantiordning.
Forslaget til stk. 5 understøtter princippet om hjemlands-
dækning, hvorefter indskudsgarantiordninger skal dække
indskydere i filialer, som kreditinstitutter etableret i det på-
gældende medlemsland har oprettet i andre medlemslande.
Garantiformuen skal således dække indskydere i filialer af
danske pengeinstitutter, selvom filialen er etableret i et an-
det land inden for Den Europæiske Union, eller lande som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf.
nærmere herom i § 16 a i lov om en indskyder- og investor-
garantiordning.
Dette princip medfører således, at såfremt et pengeinstitut
ophører med helt eller delvist at have dækningsberettigede
aktiviteter i Danmark, skal bidrag betalt af det pågældende
institut inden for de seneste 12 måneder overføres til den
indskudsgarantiordning, som instituttet fremadrettet vil være
tilsluttet. Overføres dele af et pengeinstituts aktiviteter til et
andet medlemsland og således underlægges en anden aner-
kendt indskudsgarantiordning, skal bidrag betalt af det på-
gældende institut inden for de seneste 12 måneder, overføres
til den pågældende indskudsgarantiordning i forhold til vær-
dien af de overførte dækkede indskud. Overføres eksempel-
vis en tredjedel af et pengeinstituts dækkede indskud til et
andet medlemsland, skal Garantiformuen overføre en tredje-
del af det pågældende instituts bidrag til indskudsgarantiord-
ningen, som instituttet tilsluttes.
Garantiformuen skal ikke overføre bidrag, såfremt et
dansk pengeinstitut opretter en filial i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, da Garantiformuen
fortsat ville skulle dække indskyderne i filialen jf. princippet
om hjemlandsdækning. Vælger et kreditinstitut med hjem-
sted inden for Den Europæiske Union eller lande som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle område, at
omorganisere et datterselskab med en pengeinstituttilladelse
efter § 7 i lov om finansiel virksomhed til en filial, skal Ga-
114
rantiformuen som udgangspunkt overføre instituttets indbe-
talte bidrag til filialens ordning i hjemlandet.
Der kan ikke overføres ekstraordinære bidrag, som er ind-
betalt i overensstemmelse med det foreslåede stk. 6. Bidrag
opkrævet af de i § 4 tilsluttede filialer kan heller ikke over-
føres.
Det pågældende institut, som påtænker at overføre hele el-
ler dele af sine dækningsberettigede aktiviteter til en anden
indskudsgarantiordning inden for Den Europæiske Union el-
ler lande som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, skal orientere Finansiel Stabilitet herom, se-
nest 6 måneder før instituttet påtænker at tilslutte sig en an-
den anerkendt indskudsgarantiordning. På denne måde kan
Finansiel Stabilitet forberede sig på overførslen af bidraget.
Forslaget til stk. 6 medfører, at Finansiel Stabilitet på veg-
ne af Garantiformuen kan opkræve ekstraordinære bidrag,
hvis pengeinstitutafdelingens formue ikke er tilstrækkelig til
at kunne tilbagebetale indskydere i forbindelse med et pen-
geinstituts rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Et insti-
tuts ekstraordinære bidrag kan højst udgøre 0,5 pct. af insti-
tuttets dækkede indskud pr. kalenderår. Ved dækkede ind-
skud menes dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Under
ekstraordinære omstændigheder kan Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen kræve et højere ekstraordinært bi-
drag end de 0,5 pct. af et instituts dækkede indskud, men det
forudsætter, at Finansiel Stabilitet har opnået Finanstilsynets
samtykke, inden opkrævningen. Finansiel Stabilitet skal på
vegne af Garantiformuen i videst muligt omfang forsøge at
opnå finansiering igennem andre kilder, inden denne mulig-
hed tages i brug.
Finanstilsynet kan beslutte at udsætte et pengeinstituts be-
taling af ekstraordinære bidrag helt eller delvist, hvis Fi-
nanstilsynet vurderer, at bidraget vil give instituttet væsent-
lige finansielle problemer, herunder bringe dets solvens eller
likviditet i fare. En udsættelse af betaling af ekstraordinære
bidrag vil i overensstemmelse med artikel 10, stk. 8, i
DGSD kunne gives for en periode på op til 6 måneder, som
kan forlænges hvis instituttet anmoder herom, og Finanstil-
synet vurderer, at betingelserne for udsættelse fortsat er op-
fyldt.
Det følger af BRRD artikel 106, stk. 3, at afviklingsmyn-
digheden helt eller delvist kan udskyde et instituts betaling
af ekstraordinære bidrag til Afviklingsformuen, hvis betalin-
gen af disse bidrag vil bringe instituttets likviditet eller sol-
vens i fare. Artikel 106, stk. 3, i BRRD har således samme
formål som DGSD artikel 10, stk. 8. Det følger dog af
BRRD, at Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage
delegerede retsakter med henblik på at præcisere, under
hvilke forhold og på hvilke betingelser et instituts betaling
af bidrag kan udskydes. Finanstilsynets udsættelse af ekstra-
ordinære bidrag i henhold til det foreslåede stk. 6 i lov om
en indskyder- og investorgarantiordning vil være i overens-
stemmelse med den delegerede retsakt, som Kommissionen
måtte vedtage. Dette vil ligeledes sikre en overensstemmen-
de praksis imellem udsættelse af betaling af ekstraordinære
bidrag til henholdsvis Garantiformuen og Afviklingsformu-
en.
Med forslaget til stk. 7, fremgår, at yder Garantiformuen
bidrag til medgift eller afvikling efter den foreslåede §§ 2 og
2 a eller foretager Garantiformuen en udbetaling eller over-
førsel efter § 16, og reduceres midlerne i pengeinstitutafde-
lingen til under to tredjedele af målniveauet, som foreslås
fastsat i stk. 2 til 0,8 pct. af de dækkede indskud, der omfat-
tes af § 9, stk. 1, skal de årlige bidrag til pengeinstitutafde-
lingen fra de tilsluttede institutter fastsættes på et niveau,
som medfører, at målniveauet kan nås inden for seks år.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at pengeinstitutaf-
delingen hurtigt får opbygget sine midler igen, således at
den kan klare fremtidige udbetalinger og overførsler. Der vil
blive fastsat nærmere regler for beregningen af de årlige bi-
drag, jf. det foreslåede stk. 9.
Med forslaget til stk. 8 gennemføres artikel 7, stk. 6, i
DGSD. Bestemmelsen medfører, at Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen til enhver tid kan anmode pengein-
stitutter om at indsende oplysninger om enhver indskyders
berettigede indskud. Ved berettigede indskud forstås ind-
skud, som ikke er udelukket fra beskyttelse efter den fore-
slåede § 13, altså indskud som ville være berettiget til dækn-
ing, såfremt der ikke var sat en maksimumgrænse i den fore-
slåede § 9. Pengeinstitutterne er forpligtede til at indsende
oplysningerne til Finansiel Stabilitet. Forslaget medfører, at
Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen kan anmode
om oplysninger om samtlige indskud i et pengeinstitut, selv-
om disse indskud overstiger grænserne fastsat i § 9. Finan-
siel Stabilitets anmodning omfatter ikke indskud, som und-
tages dækning i henhold til den foreslåede § 13.
Finansiel Stabilitet må ikke på vegne af Garantiformuen
fremsætte en anmodning, medmindre oplysningerne er nød-
vendige for Garantiformuens arbejde. Dette kunne eksem-
pelvis være tilfældet i forbindelse med gennemførslen af en
stresstest, jf. det foreslåede § 20, stk. 2, i lov om en indsky-
der- og investorgarantiordning. Derudover skal Finansiel
Stabilitets anmodning være proportional, således at der ikke
anmodes om oplysninger, som ikke er nødvendige, eller som
går ud over, hvad der kan forventes.
Forslaget til stk. 9 medfører, at erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om bidrag, bidragsopkræv-
ningen samt anvendelsen af betalingsforpligtelser. Ved fast-
sættelsen af de årlige bidrag, skal der tages behørigt hensyn
til konjunkturudviklingen, samt den virkning som procykli-
ske bidrag kan have. Dette betyder bl.a., at i perioder med
højkonjunktur vil indbetalingerne forventeligt være større
end i perioder med lavkonjunktur.
EBA skal udarbejde retningslinjer for at præcisere meto-
derne til beregning af de årlige bidrag. Erhvervs- og vækst-
ministeren skal ved udarbejdelsen af reglerne om bidrags-
fastsættelse, tage disse retningslinjer i betragtning. Det for-
ventes, at EBA vil udarbejde en egentlig model for bereg-
ningen af bidrag, som vil skulle lægges til grund ved ud-
møntningen af reglerne. Derudover kan der fastsættes nær-
mere regler om de i § 4 nævnte filialers bidrag, tidspunktet
for bidragsopkrævningen og tidspunktet for opgørelsen af de
dækkede indskud, som skal indgå i bidragsberegningen. Det
forventes, at tidspunktet for opgørelsen af de dækkede ind-
115
skud vil være sammenfaldende med tidspunktet for opgørel-
sen af de dækkede indskud og samlede passiver til brug for
beregningen af bidrag til Afviklingsformuen. Det følger af
artikel 13, stk. 2, i DGSD, at metoden for beregning af bi-
drag skal godkendes af Finanstilsynet i samarbejde med Fi-
nansiel Stabilitet, hvorfor Finanstilsynet og Finansiel Stabi-
litet skal inddrages i udarbejdelsen af beregningsmetoden.
§ 7 a
Forslaget til stk. 1 gennemfører artikel 10, stk. 2, og arti-
kel 13, stk. 1, i DGSD for realkreditinstitutter.
Med det foreslåede stk. 1 fastholdes det, at Garantiformu-
ens nettoformue for realkreditafdelingen stadig skal udgøre
mindst 10 mio. kr., og at finansieringen af realkreditafdelin-
gen sker ved kontante bidrag og indeståelser ligesom i dag,
jf. § 7 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning.
Afdelingen får med forslaget et målniveau for de kontante
bidrag på 0,8 pct. af de dækkede kontante midler efter § 10.
Afdelingens kontante bidrag, må gerne være større end 0,8
pct. af de dækkede kontante midler.
På trods af at realkreditinstitutter ikke har tilladelse til at
modtage indlån, jf. bilag 3 i lov om finansiel virksomhed, så
fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 415 af 26. juni
1998, at udtrykket kontante midler er en samlebetegnelse for
de typer af pengetilgodehavender, herunder forudbetalinger,
marginindbetalinger og afregningsbeløb (f.eks. renteudbeta-
linger) m.v., som en investor kan have over for et institut i
forbindelse med ydelse af investeringsservice. Der sondres
ikke mellem indskud og midler i pengeinstitutter, idet mid-
ler i pengeinstitutter betragtes som et indskud.
På baggrund af ovenstående bemærkninger til lov nr. 415
af 26. juni 1998, samt at realkreditinstitutter betragtes som
kreditinstitutter, og derved omfattes af definitionen af et kre-
ditinstitut i DGSD, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 9, gennemføres
det påkrævede målniveau i DGSD, jf. artikel 10, stk. 2, i
DGSD derfor også for realkreditafdelingen.
På baggrund af realkreditinstitutternes tidligere opgørelser
har realkreditafdelingen allerede tilstrækkelige kontante bi-
drag til at opfylde et målniveau på 0,8 pct. af de dækkede
kontante midler. Afdelingen opfylder således DGSD.
Med forslaget til stk. 1 foreslås at realkreditinstitutternes
individuelle kontante bidrag fremadrettet beregnes med ud-
gangspunkt i instituttets dækkede kontante midler og risiko-
profil. Der vil således være tale om risikobaserede bidrag,
hvor bidragets størrelse vil afhænge af både omfanget af in-
stituttets dækkede kontante midler, samt risikoen for at Ga-
rantiformuen skal anvende sine midler. Ved dækkede kon-
tante midler i denne sammenhæng menes de kontante mid-
ler, der omfattes af § 10. Erhvervs- og vækstministeren gi-
ves hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bidrag, jf.
stk. 6.
Realkreditinstitutternes individuelle indeståelser beregnes
med udgangspunkt i dækkede kontante midler og dækkede
værdipapirer ligesom i dag.
Forslaget træder i kraft den 11. januar 2016, jf. lovforsla-
get § 6, stk. 2. Datoen er fastsat med henblik på at ensarte
tidspunktet for bidragsopkrævningen med pengeinstitutafde-
lingen, da dele af realkreditinstitutternes bidrag fremadrettet
skal gøres risikobaserede. Bidragsopkrævningen for 2015 i
realkreditafdelingen, vil således ske efter de nuværende reg-
ler, hvorefter realkreditinstitutternes individuelle bidrag be-
regnes med udgangspunkt i dækkede midler og dækkede
værdipapirer.
Ligesom for pengeinstitutafdelingen kan Finansiel Stabili-
tet beslutte, at op til 30 pct. af de kontante bidrag kan udgø-
res af betalingsforpligtelser. For en nærmere af beskrivelse
af betalingsforpligtelserne henvises til lovforslagets § 3, nr.
15.
Med forslaget til stk. 2, fastholdes det, at Garantiformuens
nettoformue for fondsmæglerafdelingen stadig skal udgøre
mindst 10 mio. kr., og at finansieringen af fondsmægleraf-
delingen sker ved kontante bidrag og indeståelser ligesom i
dag.
Ved forslagets stk. 3 videreføres restruktureringsafdelin-
gen således, at finansieringen af allerede stillede tabskautio-
ner stillet i henhold til § 2 a i lov om en garantifond for ind-
skydere og investorer over for Finansiel Stabilitet A/S’ kapi-
talisering af datterselskaber, tildeling af likviditetsramme til
datterselskaber og for eventuelt underskud i Finansiel Stabi-
litet A/S’ datterselskab som følge af afviklingen, kan opret-
holdes.
Da Garantiformuen indtræder i Garantifonden for indsky-
dere- og investorers rettigheder og forpligtelser, jf. forslaget
til § 1, stk. 5, i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, bibeholdes restruktureringsafdelingen til brug for af-
vikling. Ved en bibeholdelse af restruktureringsafdelingens
midler til brug for afvikling sikres det således, at allerede
givne tabskautioner over for Finansiel Stabilitet A/S, kan vi-
dereføres til deres udløb. For en nærmere beskrivelse heraf
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3.
Det fastholdes, at afdelingens separate formue, der skal
finde anvendelse på ovenstående, skal udgøre 3,2 mia. kr.,
som skal bestå af indeståelser. Afdelingens separate formue
til anvendelse ved afvikling for de i § 3, stk. 1, nr. 1, angiv-
ne institutter, adskiller sig fra Garantiformuens ordinære for-
mue ved alene at bestå af indeståelser fra de bidragspligtige
institutter. Den separate formue indeholder således ingen li-
kvide midler, men pengeinstitutterne forpligter sig til ved
påkrav at yde de midler, der er nødvendige for, at restruktu-
reringsafdelingen kan foretage udbetaling under tabskautio-
nen, såfremt det bliver nødvendigt.
Med forslaget til stk. 4 fastholdes, at udover afvikling skal
restruktureringsafdelingen tillige være med til at dække ud-
trædelsesomkostninger fra datacentraler ved fusioner, hvor
det ene pengeinstitut er nødlidende. Restruktureringsafdelin-
gen skal således udover en separat formue på 3,2 mia. kr. i
indeståelser til brug for afvikling jf. stk. 3, tillige have en
formue bestående af 1 mia. kr. i indeståelser eller kontante
indbetalinger.
116
Afdelingens formue skal samlet udgøre 4,2 mia. kr., og
den er således som udgangspunkt ex post finansieret, men
da den også kan bestå af kontante indbetalinger, kan penge-
institutterne vælge at indbetale bidragene kontant dvs. ex-
ante. De pengeinstitutter, som ønsker at foretage en kontant
indbetaling, kan rette henvendelse til Finansiel Stabilitet. Fi-
nansiel Stabilitet vil herefter i overensstemmelse med de
gældende regler opkræve beløbet hos instituttet.
Endelig fremgår det af forslaget til stk. 5, at pengeinstitut-
ternes samlede bidrag til restruktureringsafdelingen inden
for et regnskabsår højst kan udgøre et beløb svarende til 2
promille af institutternes indlånsmasse. Den grænse vedrører
institutternes faktiske indbetaling til Garantiformuen. Inde-
ståelser tæller således først med, når institutterne får et på-
krav fra Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen om
at betale.
Forslaget til stk. 6 medfører, at erhvervs- og vækstministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om kontante bidrag og in-
deståelser, bidragsopkrævningen samt anvendelsen af beta-
lingsforpligtelser. De nærmere regler om det enkelte insti-
tuts bidrag vil blive reguleret i en bekendtgørelse om Garan-
tiformuen. I den gældende bekendtgørelse findes et detalje-
ret regelsæt om selve bidragsopgørelsen. Det er blandt andet
hjemlen til denne detaljerede opgørelse, der foreslås videre-
ført.
Ved fastsættelsen af de årlige kontante bidrag for realkre-
ditinstitutter, skal der tages behørigt hensyn til konjunktu-
rudviklingen samt den virkning som procykliske bidrag kan
have. Dette betyder bl.a., at i perioder med højkonjunktur vil
indbetalingerne forventeligt være større end i perioder med
lavkonjunktur.
EBA skal udarbejde retningslinjer for at præcisere meto-
derne til beregning af de årlige bidrag. Erhvervs- og vækst-
ministeren skal ved udarbejdelsen af reglerne om bidrags-
fastsættelse tage disse retningslinjer i betragtning. Det for-
ventes, at EBA vil udarbejde en egentlig model for bereg-
ningen af bidrag, som vil skulle lægges til grund ved ud-
møntningen af reglerne. Det forventes, at tidspunktet for op-
gørelsen af realkreditinstitutternes dækkede kontante midler
vil være sammenfaldende med tidspunktet for opgørelsen af
de dækkede indskud og samlede passiver til brug for bereg-
ningen af bidrag til Afviklingsformuen. Det følger af artikel
13, stk. 2, i DGSD, at metoden for beregning af bidrag skal
godkendes af Finanstilsynet i samarbejde med Finansiel Sta-
bilitet, hvorfor Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal
inddrages i udarbejdelsen af beregningsmetoden.
Til nr. 17 (§ 8, stk. 1, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Det følger af forslaget til § 8, stk. 1, at Finansiel Stabilitet
på vegne af Garantiformuen skal underrette Finanstilsynet,
hvis et institut undlader at opfylde sine forpligtelser i hen-
hold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Der
fastslås således en pligt for Finansiel Stabilitet til at under-
rette Finanstilsynet herom.
Bestemmelsen svarer til § 8, stk. 1, i lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer, med de fornødne tilpas-
ninger, som følge af opløsningen af Fonden og oprettelsen
af Garantiformuen, der administreres af Finansiel Stabilitet.
Til nr. 18 (§ 8, stk. 2, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden,
hvorfor Finanstilsynet ikke længere kan tilbagekalde et in-
stituts tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ikke
overholder Fondens vedtægter.
Til nr. 19 (Overskriften til kapitel 5 i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden og
oprettelsen af en Garantiformue. Der er således alene tale
om en konsekvensrettelse. Ændringen har ikke nogen mate-
riel betydning.
Til nr. 20 (§ 9 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til § 9 gennemfører artikel 6 og artikel 14, stk. 1,
i DGSD.
Forslaget medfører en række ændringer i dækningsomfan-
get for Garantiformuen i forhold til den nuværende dækn-
ing. En række indskud, som tidligere var fuldt dækket i en
ubegrænset periode, vil ikke længere være dækket fuldt ud,
ligesom andre indskud, der ikke tidligere har haft en særlig
dækning, nu vil opnå en udvidet dækning i en begrænset pe-
riode.
Indskud, der ikke længere vil have fuld dækning, er ind-
skud på indekskonti i henhold til lov, indskud på børneop-
sparingskonti i henhold til lov, indskud på en boligopsparing
i henhold til lov, indskud på uddannelsesopsparingskonti i
henhold til lov, indskud på etableringskonti i henhold til lov,
indskud der indestår på advokaters klientkonti, indskud der
forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til
værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens §§ 54 og 61,
indskud der indestår på en skifteretskonto vedrørende døds-
bo under offentlig skifte, og indskud der er deponeret i hen-
hold til deponeringsloven.
Endvidere ændres reglerne for dækningsomfanget i for-
bindelse med transaktioner vedrørende privates fast ejen-
dom.
Det følger af forslaget til stk. 1, at Garantiformuen dækker
navnenoterede indskud i et institut indtil et beløb svarende
til 100.000 euro pr. indskyder. Det er indskud i pengeinsti-
tutter, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, samt tilsluttede filialer, jf. § 3, stk.
1, nr. 5, der dækkes efter stk. 1.
De i § 4 tilsluttede filialer er i modsætning til i dag ikke
omfattet af stk. 1, men derimod af § 16 a, stk. 2, i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning, hvorefter Garantifor-
muen dækker indskydere i filialer af kreditinstitutter etable-
ret i Den Europæiske Union eller lande som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, på vegne af
indskudsgarantiordningen i den pågældende filials hjem-
117
land, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 30.
I DGSD præciseres indskudsbegrebet, hvorefter en konse-
kvens af denne præcisering, vil kunne være, at der skal fore-
tages en delvis praksisændring i relation til indskudsbegre-
bet for indestående beløb, hvis hovedstol ikke kan tilbagebe-
tales til pari eller kun kan tilbagebetales til pari i henhold til
en særlig garanti eller aftale med instituttet eller tredjemand.
Sådanne indestående beløb vil fremadrettet ikke kunne dæk-
kes af Garantiformuen, hvilket eksempelvis kan medføre, at
strukturerede indlån og puljeindlån fremadrettet ikke længe-
re vil være dækket. Det vil dog bero på en konkret vurdering
af produktets konstruktion, om det indestående beløb dæk-
kes eller ej. Ved vurderingen af om der er tale om et ind-
skud, skal der tages hensyn til formålet med indsnævringen
af indskudsbegrebet i DGSD, som er at undgå, at investe-
ringsrisici overføres til Garantiformuen. Det fremgår af præ-
amblens betragtning 30, at finansielle instrumenter ikke
dækkes. Der kan således tages hensyn til, hvorvidt produktet
ville være omfattet af investorgarantiordningen. Puljeindlån
for pensionsmidler vil uanset produktets konstruktion være
omfattet af den fulde dækning i det foreslåede § 9, stk. 6, i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i DGSD. Der er der-
udover ikke tilsigtet ændringer i stk. 1.
I overensstemmelse med Fondens nuværende praksis
fastslås det i DGSD, at påløbne renter af indskud, som end-
nu ikke er krediteret på den dato, hvor en af Finanstilsynet
fastsat frist udløber, dækkes af Garantiformuen og indgår
som følge heraf i beregningen af dækningen på 100.000
euro.
I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i DGSD, skal
der ved en udbetaling eller overførsel tages hensyn til, hvem
det pågældende indskud faktisk tilhører. Det klare udgangs-
punkt er, at navnenoterede indskud tilhører den, hvis navn er
på kontoen, men der kan være tilfælde, hvor indskuddet fak-
tisk tilhører en anden person, som ikke er nævnt på kontoen.
Det kan eksempelvis være tilfældet på deponeringskonti og
advokaters klientkonti. Garantiformuen kan kun tage dette i
betragtning, hvis Garantiformuen bliver gjort opmærksom
herpå. Det er en betingelse, at den indskyder, som indskud-
det faktisk tilhører, skal kunne identificeres på tidspunktet,
hvor den af Finanstilsynet fastsatte frist udløber. Der skal
foreligge dokumentation på, at indskuddet faktisk tilhører en
anden end den, hvis navn fremgår af kontoen. Eksempelvis
vil advokaters særskilte klientbankkonti, hvor der er en ved-
tegning om den pågældende klients navn være tilstrækkelig.
Derudover vil eksempelvis en advokats klientbogholderi
være tilstrækkelig til at identificere, hvem der er den beretti-
gede indskyder på en samlekonto.
Med forslaget til stk. 2 præciseres, at Garantiformuen for-
uden de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter og de i § 3, stk.
1, nr. 5, tilsluttede filialer også dækker de i § 9, stk. 3-6, ind-
skud for indskydere i filialer af kreditinstitutter inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, som har tilsluttet sig
Garantiformuen for den dækning, der er bedre end i hjem-
landet jf. § 4 i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning.
Forslaget er en konsekvens af, at der på trods af harmoni-
seringstiltagene i DGSD fortsat vil være forskelligt dæk-
ningsomfang af de indskud, der omfattes af § 9, stk. 3-6, in-
den for Den Europæiske Union. Bestemmelsens formål er
som følge heraf at forhindre, at der opstår ulige konkurren-
cevilkår for danske pengeinstitutter, samt filialer beliggende
i Danmark af kreditinstitutter inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. Derudover underbygger stk. 2 forsla-
get til § 16 a i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, hvoraf fremgår, at indskud omfattet af § 9, stk. 1, i de
pågældende filialer kun dækkes af Garantiformuen på vegne
indskudsgarantiordningen i den pågældende filials hjem-
land, jf. forslaget til § 16 a i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning.
Forslaget til stk. 3 gennemfører artikel 6, stk. 2, litra b, i
DGSD. Det følger af forslaget, at indskud som tjener sociale
formål i henhold til lov, og som er knyttet til særlige begi-
venheder i livet, fremadrettet dækkes med et beløb svarende
til 150.000 euro i indtil 6 måneder fra indskuddets indsættel-
se. Forslaget har til formål at sikre, at indskud, som tjener
sociale formål, dækkes i en midlertidig periode. Med ind-
skud som tjener sociale formål menes indskud, som knytter
sig til særlige livsbegivenheder, som eksempelvis ægteskab,
skilsmisse, afskedigelse, invaliditet og dødsfald, uanset
hvorfra disse indskud måtte komme. Det er en betingelse, at
indskuddene skal tjene sociale formål i henhold til lov, altså
at indskuddet har ophav i en lovbestemmelse eller regler ud-
stedt i medfør af lov. Det forventes, at for andre indskud end
indskud i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelo-
vens §§ 54 og 61, skal der være tale om engangsudbetaling-
er, da formålet er at dække midlertidige høje balancer. Lø-
bende udbetalinger af sociale ydelser m.v., vil således ikke
være omfattet af bestemmelsen. Det forventes, at eksempel-
vis udbetalte arbejdsskadeerstatninger i henhold til lov om
arbejdsskadesikring, samt indskud omfattet af værgemålslo-
vens kapitel 5 eller arvelovens §§ 54 og 61 vil være omfattet
af bestemmelsen. Bestemmelen er formuleret således, at den
kan følge udviklingen i lovgivningen. Anvendelsesområdet
vil blive nærmere fastlagt i en bekendtgørelse, jf. forslaget
til stk. 7.
Forslaget til stk. 4 gennemfører artikel 6, stk. 2, litra c, i
DGSD. Forslaget har til formål at dække erstatninger og
godtgørelser, der ydes som følge af skader forvoldt ved kri-
minalitet eller fejlagtig domsfældelse. Erstatninger og godt-
gørelser skal være ydet i henhold til lov, og omfatter både
udbetalte forsikringsydelser og andre former for erstatnings-
og godtgørelsesudbetalinger. Et eksempel herpå er udbeta-
ling af erstatning eller godtgørelse efter lov om erstatning
fra staten til ofre for forbrydelser. Erstatninger og godtgørel-
ser, som omfattes af stk. 4, dækkes med op til 150.000 euro
pr. indskyder i indtil 6 måneder fra beløbets indsættelse. An-
vendelsesområdet vil blive nærmere fastlagt i en bekendtgø-
relse, jf. forslaget til stk. 7.
118
Med forslaget til stk. 5 gennemføres artikel 6, stk. 2, litra
a, i DGSD. Forslaget medfører, at transaktioner vedrørende
fast ejendom fremadrettet dækkes i ind til 12 måneder fra
indsættelsen af beløbet med et beløb svarende til 10 mio.
euro.
Bestemmelsen omfatter indskud som følge af transaktio-
ner vedrørende fast ejendom. Ved transaktioner forstås køb,
salg og lån i fast ejendom. Ved køb af fast ejendom dækkes
købesum, deponering af købesum, samt indskud af provenu
af lån med pant i fast ejendom finansieret ved realkreditobli-
gationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer. Ved salg af fast ejendom dækkes
salgsprovenuet. Ved lån i fast ejendom dækkes indskud af
provenu af lån med pant i fast ejendom finansieret ved real-
kreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer
eller særligt dækkede obligationer. Der er i stort omfang tale
om en videreførsel af den gældende § 9, stk. 3, for så vidt
angår de transaktioner, som omfattes af bestemmelsen, dog
vil salgsprovenuer, i modsætning til i dag, fremadrettet være
dækket.
Der vil ikke længere kunne ydes fuld dækning for indskud
i forbindelse med ejendomstransaktioner. Årsagen er præ-
amblens betragtning 26 i DGSD, som medfører, at med-
lemslandene bør sætte et maksimumsdækningsniveau for så-
danne transaktioner. Indskud som er en konsekvens af ejen-
domstransaktioner medfører, at indskyderne for en periode
vil have en høj balance i et institut. Det er afgørende for en
gennemførsel af en påtænkt ejendomstransaktion, at denne
høje balance dækkes i tilstrækkeligt omfang. Tages et insti-
tut under afvikling og dækkes indskud som vedrører ejen-
domstransaktioner ikke, vil instituttets kollaps kunne få helt
afgørende konsekvenser for en lang række ejendomstransak-
tioner og boligmarkedet generelt. Af hensyn til de mulige
konsekvenser for boligmarkedet som helhed, den enkelte
indskyder, samt den finansielle stabilitet i Danmark, foreslås
det, at indskud som følge af ejendomstransaktioner dækkes
med op til 10 mio. euro.
Indskud som følge af transaktioner vedrørende fast ejen-
dom dækkes i op til 12 måneder fra beløbets indsættelse.
Hvis beløbet har været deponeret, løber 12 måneders perio-
den fra tidspunktet for den oprindelige deponering af belø-
bet. 12 måneders perioden gælder for alle former for ejen-
domstransaktioner. Der skelnes således ikke længere imel-
lem hushandler og nybyggeri i forhold til, hvor længe den
udvidede dækning gælder. Nybyggeri vil således ikke læn-
gere være dækket i to år, men maksimalt 12 måneder fra
tidspunktet for beløbets indsættelse.
Med forslaget til stk. 6 gennemføres særreglen for pensi-
onsopsparinger i artikel 6, stk. 3, i DGSD. Forslaget medfø-
rer, at alle pensionsopsparingskonti i henhold til lov skal
dækkes fuldt ud af Garantiformuen.
Bestemmelsen er en videreførsel af gældende praksis, men
i modsætning til tidligere er der ikke længere en opregning
af de pensionsopsparingskonti, som er dækket. Bestemmel-
sen formuleres så bredt, at det fremadrettet ikke vil kræve en
lovændring, såfremt en ny pensionsopsparingsform i hen-
hold til lov træder i kraft. Ved gennemførslen af lov nr. 922
af 18. september 2009 om ændring af pensionsbeskatnings-
loven og forskellige andre love, opstod der tvivl om hvor-
vidt aldersopsparinger var omfattet af Fondens dækning, da
den ikke var særskilt oplistet i lovens § 9, stk. 2, og da det
gældende direktiv om indskudsgarantiordninger, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 94/19 af 30. maj 1994,
som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EF) 2009/14 af 11. marts 2009, forbød en udvidelse
af særlige nationale ordninger. Fonden var som følge heraf
nødsaget til konkret at tage stilling til, om aldersopsparinger
ville være omfattet af Fondens fulde dækning. Fonden ud-
sendte den 7. december 2012 en meddelelse om, at aldersop-
sparinger kunne sidestilles med kapitalopsparinger, og der-
med var fuldt dækket af Fonden.
Forslaget til stk. 6 har til formål at forebygge tvivl om
dækningen af fremtidige pensionsopsparinger i henhold til
lov ved at sikre, at der ydes fuld dækning for alle former for
pensionsopsparinger, som sker i henhold til lov, herunder
fremtidige pensionsopsparingsformer.
Som følge af præciseringen af indskudsbegrebet kan visse
pensionsopsparingsindskud falde udenfor definitionen af et
indskud, jf. bemærkningerne til stk. 1. Det fremgår ikke af
bestemmelsen, at Garantiformuen skal dække indskud men
derimod pensionsopsparingskonti i henhold til lov. Garanti-
formuen skal som følge heraf også dække andre pensions-
produkter, som ikke nødvendigvis kan betragtes som et ind-
skud. Det afgørende er således ikke, om der er tale om et
indskud, men derimod om der er tale om en pensionsopspa-
ringskonto i henhold til lov. Eksempelvis vil pensionsopspa-
ringer i henhold til lov, placeret i puljeordninger i et penge-
institut, således fortsat være dækket fuldt ud, selvom præci-
seringen af indskudsbegrebet kan medføre, at de ikke længe-
re betragtes som indskud.
Alle pensionsordninger, som var dækket af Fonden før
denne lovs ikrafttræden, vil fremadrettet fortsat være fuldt
dækket af Garantiformuen i en ubegrænset periode. Dette
omfatter bl.a. indskud på kapitalpensionskonti, selvpensio-
neringskonti, ratepensionskonti og aldersopsparinger. An-
vendelsesområdet vil blive nærmere fastlagt i en bekendtgø-
relse, jf. forslaget til stk. 7.
Forslaget til stk. 7, medfører, at erhvervs- og vækstmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om hvilke indskud og
produkter, der er omfattet af § 9, stk. 1, og stk. 3-6. Bestem-
melsen har til formål at sikre forudsigelighed og gennemsig-
tighed for både indskydere og institutter, ligesom fastsættel-
sen af dækningen i bekendtgørelse medfører fleksibilitet i
forhold til den løbende udvikling af indskudsprodukter.
Baggrunden for, at der skelnes imellem indskud og pro-
dukter, er, at pensionsopsparingskonti i henhold til lov ikke
nødvendigvis behøves at være et indskud i overensstemmel-
se med indskudsbegrebet i DGSD for at være omfattet af
Garantiformuens dækning.
Det forventes, at der udarbejdes en bekendtgørelse, som
tager sigte på oplysninger, som er relevante for indskydere. I
denne bekendtgørelse vil det bl.a. blive fastlagt, hvorvidt
strukturerede indlån og puljeindlån er omfattet af definitio-
119
nen af et indskud og dermed § 9, stk. 1. Derudover vil be-
kendtgørelsen nærmere fastlægge, hvilke indskud der er om-
fattet af § 9, stk. 3-6.
Finansiel Stabilitet vil på vegne af Garantiformuen kunne
træffe konkrete afgørelser om, hvorvidt indskud og indskuds-
produkter, der ikke er indeholdt i bekendtgørelsen, er omfat-
tet af Garantiformuens dækning. Træffer Finansiel Stabilitet
på vegne af Garantiformuen afgørelse om, at et indskud eller
et produkt er dækket af Garantiformuen, skal afgørelsen
snarest indarbejdes i bekendtgørelsen udstedt efter stk. 7.
Det er hensigten, at bekendtgørelsen skal træde i kraft på
samme tid som denne lov. Bekendtgørelsen skal løbende
holdes opdateret med den seneste udvikling, således at både
indskydere og investorer kan sikre sig klarhed om Garanti-
formuens dækning.
Til nr. 21 (§§ 10 og 11 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden og
oprettelsen af en Garantiformue. Der er således alene tale
om en konsekvensrettelse, således at det fremgår af lovtek-
sten, at det er Garantiformuen og ikke Fonden, der yder
dækning.
Til nr. 22 (§ 12 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Med forslaget til § 12 gennemføres artikel 7, stk. 5, i
DGSD.
Fonden foretager i dag fradrag i en indskyders og inve-
stors forpligtelser over for det pågældende institut, når det
dækkede beløb beregnes. Denne praksis vil med den foreslå-
ede bestemmelse ikke kunne opretholdes. Bestemmelsen
medfører, at forpligtelser over for instituttet, som er forfald-
ne på det tidspunkt, hvor en frist fastsat af Finanstilsynet ef-
ter lov om finansiel virksomhed udløber, kan fradrages. For-
pligtelser, som ikke er forfaldne på dette tidspunkt, kan ikke
længere fradrages i beløbet, som skal udbetales til indskyde-
ren. Denne ændring omfatter også investorer, som dækkes
efter §§ 10 eller 11.
Der sker kun fradrag for forfaldne forpligtelser ved bereg-
ningen af det dækkede beløb i § 9, stk. 1, samt §§ 10 og 11.
Der foretages således ikke fradrag ved beregningen af de i §
9, stk. 3-6, dækkede indskud.
Undtagelsesbestemmelsen i § 12, stk. 2, i den nuværende
lov om en garantifond for indskydere og investorer, hvoref-
ter der ikke kan fradrages forpligtelser til tilbagebetaling af
lån ydet på baggrund af særligt dækkede obligationer omfat-
tet af § 16 a i lov om finansiel virksomhed, er ikke længere
relevant og ophæves som konsekvens heraf.
Til nr. 23 (§ 13 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til § 13 gennemfører artikel 5, stk. 1, i DGSD.
Det følger af præamblens betragtning 31 i DGSD, at visse
indskydere ikke bør være berettiget til beskyttelse, særligt
offentlige myndigheder og andre finansielle institutioner.
Baggrunden herfor er, at de er et begrænset antal sammen-
lignet med alle andre indskydere, hvilket mindsker indvirk-
ningen på den finansielle stabilitet i tilfælde af et instituts af-
vikling, konkurs eller rekonstruktion.
Ved fortolkningen af bestemmelsen skal der tages hensyn
til, hvem indskuddet faktisk tilhører. Foretages indbetaling-
en eksempelvis af et fondsmæglerselskab på vegne af en an-
den person, og tilhører indskuddet faktisk denne person og
ikke fondsmæglerselskabet, vil indskuddet være dækket af
Garantiformuen, selvom fondsmæglerselskabet undtages
dækning. Dette princip er beskrevet i artikel 7, stk. 3, i
DGSD, som ligeledes findes i Europa-Parlamentets og Rå-
dets Direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgaranti-
ordninger. Artikel 7, stk. 3, i DGSD medfører, at indskyde-
ren skal være ubetinget berettiget til det pågældende ind-
skud.
Med forslaget til stk. 1, nr. 1, foreslås, at institutter, der er
tilsluttet Garantiformuen, ikke selv kan opnå dækning fra
Garantiformuen. Der er ikke tale om en materiel ændring af
lovgivningen, da disse institutter allerede er undtaget dækn-
ing efter den gældende lov om en garantifond for indskydere
og investorer.
Med forslaget til stk. 1, nr. 2-5, foreslås, at en række fi-
nansielle virksomheder, som ikke er tilsluttet Garantiformu-
en, udelukkes fra dækning af Garantiformuen. De i nr. 2-5
oplistede finansielle virksomheder omfatter de virksomhe-
der, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve
den pågældende virksomhed, samt finansieringsinstitutter,
jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed og pensi-
onsfonde. Bestemmelserne omfatter kun virksomheder med
hjemsted i Danmark.
Det følger af stk. 1, nr. 2-3, at indskud, kontante midler og
værdipapirer, der tilhører finansieringsinstitutter og forsik-
ringsselskaber ikke dækkes af Garantiformuen. Ved finan-
sieringsinstitutter menes finansieringsinstitutter som define-
ret i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 6. Ved for-
sikringsselskaber menes forsikringsselskaber, der falder ind
under definitionen af en finansiel virksomhed i henhold til §
5, stk. 1, nr. 1, litra e, i lov om finansiel virksomhed.
Med forslaget til stk. 1, nr. 4-5, vil Garantiformuen ikke
dække indskud, kontante midler og værdipapirer, der tilhø-
rer institutter for kollektive investeringer, pensionskasser og
pensionsfonde. Garantiformuen dækker fortsat indskud, der
tilhører pensionskassernes, pensionsfondenes og institutter-
ne for kollektiv investerings kunder og interessenter, selvom
de opbevares i et pengeinstitut af pensionsselskabet, pensi-
onsfonden eller instituttet for kollektiv investering. Det er en
forudsætning, at indskyderen eller investoren er ubetinget
berettiget til indskuddet, de kontante midler og værdipapi-
rer.
Forslaget til stk. 1, nr. 6, medfører, at offentlige myndig-
heders indskud, kontante midler og værdipapirer ikke læn-
gere dækkes af Garantiformuen. Garantiformuen skal fortsat
dække indskud fra offentlige myndigheder, hvis en anden
indskyder end den offentlige myndighed er berettiget til det
pågældende indskud og den pågældende indskyder ikke er
120
omfattet af § 13 i lov om en indskyder- og investorgaranti-
ordning. Ved offentlige myndigheder forstås centralregerin-
ger, regionale eller lokale myndigheder.
Med forslaget til stk. 1, nr. 7 foreslås, at alle udenlandske
finansielle virksomheder og offentlige myndigheder, som
svarer til de i nr. 1-6 oplistede virksomheder og myndighe-
der, ligeledes undtages dækning fra Garantiformuen. Be-
stemmelsen omfatter alle finansielle virksomheder, som ik-
ke har sit hjemsted i Danmark, samt udenlandske offentlige
myndigheder. Der skelnes ikke i bestemmelsen mellem virk-
somheder og myndigheder beliggende inden og uden for
Den Europæiske Union, da formålet med bestemmelsen er
at ligestille danske finansielle virksomheder og offentlige
myndigheder med udenlandske finansielle virksomheder og
offentlige myndigheder. I den gældende § 13 i lov om en ga-
rantifond for indskydere og investorer undtages udenlandske
kreditinstitutter og institutter, som er tilsluttet Fonden efter §
4. Da bestemmelsen bl.a. er begrænset til udenlandske kre-
ditinstitutter og ikke til udenlandske finansielle virksomhe-
der generelt, medfører den gældende lov om en garantifond
for indskydere og investorer, at et udenlandsk fondsmægler-
selskabs indskud vil være dækket, hvorimod et dansk fonds-
mæglerselskabs indskud ikke vil være dækket, jf. den gæl-
dende § 13, 3. pkt., i lov om en garantifond for indskydere
og investorer. Denne uhensigtsmæssighed fjernes med dette
forslag.
Forslaget til stk. 2 undtager en række indskud, som følge
af indskuddets karakter. Der er i et vist omfang tale om en
videreførsel af allerede gældende regler, da den gældende §
13 i lov om en garantifond for indskydere og investorer
medfører, at efterstillede kapitalindskud og indskud, kontan-
te midler og værdipapirer, der hidrører fra transaktioner, i
forbindelse med hvilke der er afsagt dom om hvidvaskning
af penge, allerede er undtaget. Disse indskud vil fortsat være
undtaget.
Det følger således af forslaget til stk. 2, nr. 1, at et insti-
tuts eller et udenlandsk instituts kapitalgrundlag og anden
efterstillet kapital ikke dækkes af Garantiformuen. Ved ka-
pitalgrundlag menes kapitalgrundlag som defineret i artikel
4, stk. 1, nr. 118, i CRR.
Af forslaget til stk. 2, nr. 2, fremgår, at indskud, kontante
midler og værdipapirer, som hidrører fra transaktioner i for-
bindelse med hvilke, der er afsagt dom i forbindelse med
hvidvaskning af penge, ikke dækkes af Garantiformuen.
Ved hvidvaskning af penge, menes hvidvaskning omfattet af
artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EF) nr. 2005/60 af 26. oktober 2005 om forebyggende til-
tag mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask-
ning af penge og finansiering af terrorisme.
Derudover medfører forslaget til stk. 2, nr. 3, at indskud,
hvis indehaver aldrig er blevet identificeret ligeledes undta-
ges dækning. Dette omfatter indskud, som aldrig er blevet
identificeret efter artikel 9, stk. 1, i Europa Parlamentets og
Rådets direktiv (EF) nr. 2005/60 af 26. oktober 2005 om
forebyggende tiltag mod anvendelse af det finansielle sy-
stem til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
Er en indehaver identificeret senest på det tidspunkt, hvor
den af Finanstilsynet fastsatte frist udløber efter lov om fi-
nansiel virksomhed, skal Garantiformuen dække indskuddet,
selvom det ikke har været muligt at identificere indehaveren
på et tidligere tidspunkt.
I den gældende lov om en garantifond for indskydere og
investorer er indskud, kontante midler og værdipapirer, som
tilhører det pågældende instituts direktører og bestyrelses-
medlemmer, samt indskydere eller investorer, der ejer 10
pct. eller mere af aktie- garant- eller andelskapitalen i det
pågældende institut, ikke dækket. Denne undtagelse er ikke
længere mulig at opretholde efter DGSD, hvorfor disse ind-
skydere og investorer fremadrettet vil være omfattet af Ga-
rantiformuens dækning.
Til nr. 24 (§ 15 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til § 15 gennemfører artikel 16 i DGSD. Artikel
16 i DGSD indeholder en række bestemmelser om de oplys-
ninger en indskyder har krav på at modtage fra et institut.
Det følger af forslaget til stk. 1, at indskydere og investo-
rer skal have oplysninger om dækningsomfanget af den ga-
rantiordning, som et institut er tilsluttet. Indskydere og inve-
storer skal som følge heraf oplyses om den indskyder- og in-
vestorgarantiordning, som instituttet hvor der indskydes
penge eller værdipapirer, er tilsluttet. Informationspligten
gælder både over for nuværende og kommende indskydere.
Dette omfatter også oplysninger til indskydere og investorer
i filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber m.v.
med hjemsted inden eller uden for Den Europæiske Union.
Bestemmelsen er i det store hele en videreførsel af den gæl-
dende § 15, stk. 1, i lov om en garantifond for indskydere og
investorer.
Forslaget til stk. 2 gennemfører artikel 16, stk. 6, i DGSD,
hvorefter indskydere og investorer i tilfælde af et pengeinsti-
tuts eller et realkreditinstituts sammenlægning har krav på at
modtage en orientering om den forestående sammenlægning
mindst en måned før, den får retsvirkning. Det er det pågæl-
dende institut, som underretter sine indskydere og investo-
rer, jf. forslaget til § 206 i lov om finansiel virksomhed. En
sammenlægning, skal være omfattet af § 204 i lov om finan-
siel virksomhed, før stk. 2 finder anvendelse, jf. også forsla-
get til § 206 i lov om finansiel virksomhed.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at indskydere og
investorer har mulighed for at overføre dele af deres indskud
eller kontante midler i tilfælde af, at den pågældende ind-
skyders eller investors institut sammenlægges helt eller del-
vist med et andet institut. Forslaget til stk. 2 giver en indsky-
der eller en investor mulighed for at sikre, at indskuddene
eller de kontante midler dækkes i samme omfang af Garanti-
formuen som før sammenlægningen ved at give indskyderen
eller investoren ret til at hæve eller overføre dele af sit ind-
skud eller sine kontante midler omkostningsfrit. Dette er
gældende, uanset om et indskud eksempelvis måtte være
tidsbundent. Det er indskyderen og investoren, der beslutter,
hvilken del af indskuddet eller de kontante midler, der skal
overføres eller hæves.
121
Fra det tidspunkt, hvor en indskyder eller en investor
modtager en orientering om en forestående sammenlægning,
begynder en 3 måneders periode at løbe, inden for hvilken
indskyderen eller investoren har krav på at overføre eller
hæve indskud og kontante midler, der som følge af den fore-
stående sammenlægning ikke længere vil være dækket i
samme omfang. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis
en indskyder har indskud i to institutter, som påtænker at fu-
sionere. Har indskyderen 75.000 euro stående i begge insti-
tutter, vil en fusion medføre, at 50.000 euro, som tidligere
var dækket, ikke længere vil være dækket ved sammenlæg-
ningens gennemførsel. Indskyderen får som følge af forsla-
get en 3 måneders periode til omkostningsfrit at overføre el-
ler hæve 50.000 euro.
Indskyderen kan kun overføre eller hæve den del af et ind-
skud, som ikke længere dækkes i samme omfang, som før
fusionen fik retsvirkning. Dette betyder, at har en indskyder
150.000 euro stående i et institut og 150.000 euro i et andet
institut, og påtænker de pågældende institutter at fusionere,
så kan indskyderen kun overføre 100.000 euro omkostnings-
frit, da dette svarer til beløbet, som indskyderen ville have
fået dækket, hvis Garantiformuen skulle have dækket ind-
skud i begge institutter.
Med forslaget til stk. 3 indføres en hjemmel for erhvervs-
og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler, om de
oplysninger en indskyder og investor har krav på at modta-
ge. Dette omfatter bl.a. oplysninger om, hvilken indskudsga-
rantiordning et institut eller en filial er tilsluttet, hvilke ind-
skud der undtages dækning, jf. § 13, hvilket sprog der skal
finde anvendelse, brugen af indskudsgaranti i reklameøje-
med, hvilke oplysninger der skal fremgå ved brug af net-
bank, hvilke oplysninger indskydere og investorer skal mod-
tage, såfremt et institut udtræder eller udelukkes fra af en
indskudsgarantiordning, eller hvis instituttet bruger flere bi-
navne, hvorved indskydere kan tro, at der er tale om to insti-
tutter, samt korrespondance imellem Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen og indskydere og investorer. Fast-
sættelsen af disse oplysninger skal som minimum gennem-
føre artikel 7, stk. 9, artikel 16, samt bilag 1 i DGSD.
Erhvervs- og vækstministeren skal ligeledes fastlægge
nærmere regler om den orientering, som indskyderne eller
investorerne skal modtage i henhold til stk. 2, hvis et penge-
institut eller et realkreditinstitut sammenlægges. Det forven-
tes, at der vil blive fastslagt nærmere regler om, hvilke op-
lysninger en orientering efter stk. 2 som minimum skal inde-
holde. Derudover skal erhvervs- og vækstministeren fastsæt-
te nærmere regler om de betingelser, der skal opfyldes, før
en indskyder eller en investor kan overføre eller hæve ind-
skud eller kontante midler omkostningsfrit i overensstem-
melse med stk. 2.
Til nr. 25 (§ 15 a i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Den gældende § 15 a ophæves som følge af, at kapitel 4 b
i lov om finansiel stabilitet ophæves.
Med forslaget til en ny § 15 a forpligtes Finansiel Stabili-
tet til på vegne af Garantiformuen at orientere offentlighe-
den om afgørelser af almen interesse. Konkrete afgørelser
om eksempelvis Garantiformuens dækning af indskydere i
et konkret institut offentliggøres ikke, medmindre de har al-
men interesse Har konkrete afgørelser almen interesse, skal
disse anonymiseres inden offentliggørelse. Finansiel Stabili-
tet foretager vurderingen af, hvorvidt en afgørelse er af al-
men interesse.
Formålet med bestemmelsen er at sikre større gennemsig-
tighed og offentlighed til gavn for såvel indskydere og inve-
storer som institutter. Bestemmelsen fastslår, at Finansiel
Stabilitet på vegne af Garantiformuen skal offentliggøre alle
afgørelser af almen interesse, hvilket eksempelvis er afgø-
relser om forståelsen af indskydernes og investorernes
dækning i henhold til §§ 9-11 i lov om en indskyder- og in-
vestorgarantiordning. Andre afgørelser af almen interesse
kan eksempelvis være fortolkningen af § 13 i lov om en ind-
skyder- og investorgarantiordning samt vurderinger af stør-
relsen på de indskud, som kan falde ind under § 16, stk. 4, i
lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Ved offentliggørelse af Garantiformuens afgørelse sikres,
at indskydere, investorer og institutter får mulighed for at få
relevante informationer om Garantiformuens fortolkning af
loven, herunder særligt den foreslåede § 9. Indskyderne og
investorerne får således mulighed for at sikre deres indskud
og aktiver bedst muligt, ligesom institutterne får mulighed
for at indrette deres it-systemer, således at institutternes
dækkede indskud og dækkede værdipapirer kan opgøres
korrekt til brug for beregning af bidrag samt opgørelse i for-
bindelse med et instituts afvikling.
Offentliggørelsen skal ske via Garantiformuens hjemmesi-
de. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Garantiformuens
hjemmeside er en del af Finansiel Stabilitets hjemmeside.
Fonden offentliggør i dag sin praksis vedrørende spørgs-
mål af generel interesse på Fondens hjemmeside. Fonden er
imidlertid ikke forpligtet hertil. Med forslaget til § 15 a for-
pligtes Finansiel Stabilitet til på Garantiformuens vegne at
offentliggøre en række afgørelser.
Konkrete afgørelser truffet af Finansiel Stabilitet på vegne
af Garantiformuen vil kunne ankes til Erhvervsankenævnet,
jf. forslaget til § 23 b i denne lov. Klageadgangen er uaf-
hængig af, om afgørelsen har været offentliggjort.
Til nr. 26 (Overskriften til kapitel 6 i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden.
Til nr. 27 (§ 16, stk. 1-4, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til § 16, stk. 1-4, gennemfører artikel 8 i DGSD.
Det følger af stk. 1, at Finansiel Stabilitet på vegne af Ga-
rantiformuen som udgangspunkt skal være i stand til at fore-
tage udbetalinger eller overførsler senest 7 arbejdsdage efter
rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens indtræden.
Hermed nedsættes den nuværende frist for udbetalinger på
20 hverdage. Garantiformuen skal være i stand til at kunne
foretage denne udbetaling, uden at det er nødvendigt først
122
for en indskyder eller investor at rette henvendelse til Ga-
rantiformuen med sit krav. Dette indebærer ikke, at Garanti-
formuen ikke kan rette henvendelse til en indskyder eller in-
vestor med henblik på at indsamle eller verificere de fornød-
ne oplysninger til brug for udbetalingen. Reglerne medfører
således ikke, at Garantiformuens praksis for den praktiske
behandling af udbetalinger og overførsler ændres. Garanti-
formuen skal således opgøre de dækkede indskud og værdi-
papirer på baggrund af oplysninger fra instituttet på hvilken
baggrund, der kan rettes henvendelse til indskydere og inve-
storer med henblik på at få dette verificeret samt indsamle
oplysninger om, hvortil de dækkede beløb skal udbetales el-
ler overføres. Indskydere og investorer skal således aktivt
medvirke til, at Garantiformuen modtager tilstrækkelige og
korrekte oplysninger om, hvortil de dækkede indskud, dæk-
kede kontante midler eller dækkede værdipapirer kan udbe-
tales eller overføres.
I visse særlige situationer kan Garantiformuen udsætte ud-
betalingsfristen på 7 arbejdsdage. Disse situationer fremgår
af stk. 2 og 3, jf. nærmere herom nedenfor.
Det er en betingelse, at kravet er behørigt efterprøvet,
hvilket er en videreførsel af § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om en
garantifond for indskydere og investorer.
Udbetalinger skal som udgangspunkt tilbagebetales i den
valuta, kontoen står i.
Med forslagets stk. 2 følger, at Finansiel Stabilitet på veg-
ne af Garantiformuen kan forlænge fristen med op til 3 må-
neder efter rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens
indtræden, hvis det er tvivlsomt, hvem indskuddet, de kon-
tante midler eller værdipapirerne faktisk tilhører. Sådan en
situation kan eksempelvis opstå, hvor indskuddet tilhører en
person, der ikke er anført som kontoindehaver, eller som ik-
ke er eneste indehaver af en konto, altså tilfælde hvor der er
tvivl om hvem den berettigede indskyder eller investor er.
Indskyderen eller investoren skal være identificerbar.
Forslagets stk. 3 oplister de situationer, hvor Garantifor-
muen kan udsætte en udbetaling efter stk. 1. Bestemmelsen
indeholder ikke en tidsfrist for Garantiformuens udbetaling
eller overførsel, da det vil afhænge af, hvornår forholdene,
der nødvendiggør en udsættelse, ophører. Udgangspunktet
er, at Garantiformuen skal overholde udbetalingsfristen i
stk. 1, men stk. 3 har til formål at beskrive de situationer,
hvor forhold omkring selve indskuddet medfører, at udbeta-
lingsfristen på 7 arbejdsdage ikke kan overholdes.
Bestemmelsen omfatter bl.a. indskud og kontante midler,
som er genstand for en retstvist, da der i sådanne tilfælde
kan være tvivl om, hvem den berettigede indskyder er. Ga-
rantiformuen kan i en sådan situation være nødsaget til at af-
vente rettens vurdering. Derudover kan Finansiel Stabilitet
på vegne af Garantiformuen udsætte betalingen af indskud
og kontante midler, som eksempelvis er indefrosset af cen-
tralregeringer eller på anden måde er underlagt andre re-
striktive tiltag af nationale regeringers eller internationale
organers side.
Indskud og kontante midler, som skal udbetales af værts-
landets indskudsgarantiordning, kan ligeledes medføre, at
Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen kan udsætte
udbetalingen eller overførslen. Bestemmelsen finder eksem-
pelvis anvendelse i de situationer, hvor et dansk pengeinsti-
tut har etableret en filial inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, da det er filialens værtsland, der skal ud-
betale til indskyderne eller investorerne i den pågældende fi-
lial på vegne af Garantiformuen og i overensstemmelse med
Garantiformuens ansvisninger. Dette kan medføre forsinkel-
ser i udbetalingen på grund af værtslandets forhold, hvorfor
Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen i sådanne si-
tuationer kan være berettigede til at udsætte udbetalingen el-
ler overførslen.
Indskud eller kontante midler, hvor indskyderen eller in-
vestoren er tiltalt for en lovovertrædelse omhandlende hvid-
vask af penge, medfører ligeledes mulighed for en udsættel-
se af udbetalingen eller overførslen. Dette skal ses i sam-
menhæng med forslaget til § 13, stk. 2, nr. 2, i lov om en
indskyder- og investorgarantiordning.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garantiformuen lige-
ledes udsætte en udbetaling eller en overførsel af de i § 9,
stk. 3 og 4, oplistede indskud, såfremt der ikke er taget stil-
ling til, hvorvidt det pågældende indskud er omfattet af § 9,
stk. 3 eller 4. Det forventes, at anvendelsesområdet for den-
ne udsættelse vil være smalt og efterhånden som bekendtgø-
relsen, der skal udarbejdes efter § 9, stk. 7, i lov om en ind-
skyder- og investorgarantiordning udvides og tager stilling
til flere indskud, forventes anvendelsesområdet helt at for-
svinde.
Garantiformuen kan ikke benytte denne udsættelse, så-
fremt Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen har
fastlagt praksis for, om et givent indskud er omfattet af § 9,
stk. 3 eller 4.
Med forslagets stk. 4 fastslås, at Garantiformuen ikke
foretager udbetalinger eller overførsler af indskud eller kon-
tante midler, hvor der ikke har været transaktioner vedrøren-
de det pågældende indskud eller de pågældende kontante
midler inden for de seneste 2 år, og de administrative om-
kostninger forbundet med en udbetaling eller overførsel er
større end det indestående beløb.
Transaktioner omfatter ikke almindelige rentetilskrivnin-
ger, men forudsætter en anden form for aktivitet vedrørende
indskuddet eller de kontante midler. Bestemmelsen omfatter
således inaktive konti. Ved administrative omkostninger for-
stås eksempelvis udgifter til frimærker eller overførselsge-
byrer. De administrative omkostninger omfatter ikke udgif-
ter til aflønning af personale m.v., men skal relatere sig til
selve udbetalingen eller overførslen.
Der er tale om kumulative betingelser, hvorfor det ikke er
tilstrækkeligt, at en konto kun er inaktiv, eller kun har en
saldo, der er lavere end de administrative omkostninger for-
bundet med en udbetaling eller overførsel.
Garantiformuen skal foretage udbetalinger af pensionsop-
sparingskonti uanset om betingelserne i 1 pkt. er opfyldt.
123
Til nr. 28 (§ 16, stk. 5, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændringerne i § 16, stk. 5 er en konsekvens af
opløsningen af Fonden og forslaget til § 16, stk. 1-4.
Til nr. 29 (§ 16, stk. 6, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 16, stk. 6 er en konsekvens af
opløsningen af Fonden, samt Finansiel Stabilitets organise-
ring som en selvstændig offentlig virksomhed.
Til nr. 30 (§ 16 a i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til § 16 a gennemfører dele af artikel 14 i
DGSD.
Det følger af forslaget til stk. 1, at indskydere i filialer af
danske pengeinstitutter dækkes af Garantiformuen. Bestem-
melsen er en videreførsel af allerede gældende praksis.
Bestemmelsen understreger det såkaldte hjemlandsprin-
cip, der betyder, at indskud i danske penge- og kreditinsti-
tutter, herunder indskud i filialer i andre EU-lande, er omfat-
tet af den danske indskyder- og investorgarantiordning.
Finansiel Stabilitet skal således fortsat på vegne af Garan-
tiformuen dække indskydere i filialer af danske pengeinsti-
tutter etableret i et land inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område i overensstemmelse med den hidtil gældende
praksis. Derudover skal Finansiel Stabilitet fortsat på vegne
af Garantiformuen dække indskydere i filialer af danske
pengeinstitutter etableret i et land uden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område i overensstemmelse med den hidtil
gældende praksis, medmindre erhvervs- og vækstministeren
har fastsat andet i medfør af § 3, stk. 2, i lov om en indsky-
der- og investorgarantiordning.
Bestemmelsen omhandler ikke dækning af andre institut-
ter end pengeinstitutters filialer beliggende uden for Dan-
mark, som dog i overensstemmelse med hjemlandsprincip-
pet og hidtil gældende praksis fortsat skal dækkes af Garan-
tiformuen medmindre erhvervs- og vækstministeren har
fastsat andet i medfør af § 3, stk. 2, i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning.
Med forslaget til stk. 2 skal pengeinstitutafdelingen frem-
adrettet foretage udbetalinger eller overførsler på vegne af
hjemlandets indskudsgarantiordning, såfremt et kreditinsti-
tut etableret inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, har etableret en filial i Danmark. Udbetalingen skal være
i overensstemmelse med de anvisninger, hjemlandets ind-
skudsgarantiordning giver. Pengeinstitutafdelingen vil være
berettiget til tilbagebetaling fra hjemlandets indskudsgaran-
tiordning for det beløb, pengeinstitutafdelingen har udbetalt
eller overført i henhold til stk. 2, da pengeinstitutafdelingen
kun foretager udbetalingen eller overførslen på vegne af
hjemlandets indskudsgarantiordning.
At Garantiformuen skal foretage udbetalinger eller over-
førsler på vegne af hjemlandets indskudsgarantiordning og i
overensstemmelse med dennes anvisninger medfører, at Ga-
rantiformuen ikke ifalder ansvar for handlinger, der er ud-
ført i overensstemmelse med hjemlandets indskudsgaranti-
ordnings anvisninger. Hjemlandets indskudsgarantiordning
skal stille de nødvendige midler til rådighed forud for udbe-
talingen eller overførslen og kompensere Garantiformuen
for alle pådragne omkostninger.
Garantiformuen skal underrette de berørte indskydere på
vegne af hjemlandets indskudsgarantiordning og er beretti-
get til at modtage korrespondance fra de pågældende ind-
skydere på vegne af hjemlandets indskudsgarantiordning.
Forslaget til stk. 3 giver erhvervs- og vækstministeren mu-
lighed for at fastsætte nærmere regler om samarbejdet imel-
lem Garantiformuen og andre indskudsgarantiordninger.
Forslaget er en konsekvens af, at DGSD indeholder en ræk-
ke nærmere bestemmelser om samarbejdet inden for Den
Europæiske Union, herunder regler om samarbejdet mellem
indskudsgarantiordninger, udveksling af oplysninger og ud-
betalinger eller overførsler på vegne af en filials hjemlands
indskudsgarantiordning m.v. Det forventes, at Finansiel Sta-
bilitet på vegne af Garantiformuen skal udarbejde en række
samarbejdsaftaler med andre relevante indskudsgarantiord-
ninger inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Bekendtgørelsen forventes at indeholde nærmere regler om
forholdet imellem Garantiformuen og andre indskudsgaran-
tiordninger i overensstemmelse med artikel 14 i DGSD.
Til nr. 31 (§ 17 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Ændringen til § 17 sker som følge af opløsningen af Fon-
den og som følge af at kapitel 4 b i lov om finansiel stabili-
tet ophæves. Der er således udelukkende tale om konse-
kvensrettelser.
Til nr. 32 (Overskriften til kapitel 7 i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af overskriften til kapitel 7 er en
konsekvens af opløsningen af Fonden.
Til nr. 33 (§§ 18 og 19 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Da Garantiformuen ikke har sin egen bestyrelse, forret-
ningsorden eller vedtægter, og Fondens værdiansættelsesråd
også foreslås nedlagt, ophæves bestemmelserne.
Til nr. 34 (§ 20 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Bestemmelsen gennemfører artikel 4, stk. 10 og 12, i
DGSD.
Forslaget til stk. 1 medfører, at Finansiel Stabilitet på veg-
ne af Garantiformuen årligt skal afgive rapport om Garanti-
formuens aktiviteter. Rapporten kan være en del af Finansiel
Stabilitets årsrapport. Der skal forelægges en rapport om
124
Garantiformuens aktiviteter senest 4 måneder efter et kalen-
derårs udløb.
Rapporten skal indeholde en redegørelse for Garantifor-
muens aktiviteter det seneste år, herunder redegørelser for
modtagne bidrag og eventuelle udbetalinger eller overførsler
fra de respektive afdelinger.
Hverken Garantiformuen eller de enkelte afdelinger skal
aflægge en selvstændig årsrapport i overensstemmelse med
lov om finansiel virksomhed eller årsregnskabslovens reg-
ler.
Med forslaget til stk. 2 foreslås, at Finansiel Stabilitets be-
styrelse påser, at Finansiel Stabilitet på vegne af Garantifor-
muen foretager stresstest af dens systemer og processer.
Stresstesten er en afprøvning af handlingsplaner m.v., hvis
formål bl.a. er at sikre, at Garantiformuen kan udbetale dæk-
kede indskud m.v. inden for den fastsatte frist. Derudover
skal testene udføres med henblik på at vurdere Garantifor-
muens modstandsdygtighed. Finansiel Stabilitet må på veg-
ne af Garantiformuen udelukkende anvende oplysninger, der
er nødvendige for at gennemføre testene, og må ikke opbe-
vare oplysningerne længere, end det er nødvendigt af hen-
syn til de foretagne test.
Finansiel Stabilitet skal foretage en stresstest mindst hvert
tredje år. Stresstest kan foretages oftere end hvert tredje år,
hvis Finansiel Stabilitets bestyrelse eller erhvervs- og vækst-
ministeren skønner, at det er nødvendigt. Det kan for eksem-
pel skønnes nødvendigt, hvis en finansiel krise medfører et
øget pres på Garantiformuen. Den første stresstest skal finde
sted senest den 3. juli 2017, jf. lovforslagets § 6, stk. 8.
EBA skal mindst hvert femte år gennemføre en peer re-
view-undersøgelse efter artikel 30 i forordning (EU) nr.
1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en euro-
pæisk tilsynsmyndighed. Finansiel Stabilitets stresstest af
Garantiformuen skal foretages i overensstemmelse med
eventuelle retningslinjer m.v., som EBA udsteder på dette
område.
Med stk. 3 foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter de nærmere bestemmelser for afgivelsen af Garanti-
formuens rapport om aktiviteterne i det forløbne år, herun-
der bestemmelser om, hvorledes rapporten kan afgives som
en integreret del af Finansiel Stabililtets årsrapport. Ud-
møntningen vil ske i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at
bekendtgørelsen skal træde i kraft på samme tid som denne
lov. Bekendtgørelsen skal løbende holdes opdateret med den
seneste udvikling.
Til nr. 35 (§ 21 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Med stk. 1 foreslås, at Finansiel Stabilitets udgifter ved
Garantiformuens administration afholdes af Garantiformuen
via gebyr fra de tilsluttede institutter. Gebyret opkræves år-
ligt af Finansiel Stabilitet, medmindre udgifterne til admini-
strationen kan dækkes af den af del af Garantiformuen, som
overstiger målniveauet i pengeinstitutafdelingen og realkre-
ditafdelingen, jf. § 7, stk. 2, og § 7 a, stk. 1, samt mini-
mumsformuerne for fondsmæglerafdelingen og restrukture-
ringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 2-4.
Baggrunden for forslaget er, at DGSD indeholder en ud-
tømmende liste over, hvad midlerne, som indgår i målni-
veauet for Garantiformuen, må anvendes til. Denne liste in-
debærer ikke, at midler, som er en del af målniveauet, må
anvendes til administrative omkostninger, hvorfor en sær-
skilt bestemmelse herom er nødvendig.
Når målniveauet for Garantiformuen er opfyldt, og udgif-
terne til Finansiel Stabilitets administration af Garantiformu-
en kan afholdes af denne, uden at Garantiformuen bringes
under målniveauet, vil gebyropkrævningen ophøre. Hvis
Garantiformuen igen måtte falde til under målniveauet, vil
gebyret igen blive opkrævet årligt af Finansiel Stabilitet,
indtil målniveauet er opfyldt.
Med stk. 2 foreslås, at erhvervs- og vækstministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler for fastsættelse af
og opkrævning af gebyret. Udmøntningen vil ske i en be-
kendtgørelse. Det er hensigten, at bekendtgørelsen skal træ-
de i kraft på samme tid som denne lov.
Til nr. 36 (§ 21 a, stk. 2, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden,
samt Finansiel Stabilitets organisering som en selvstændig
virksomhed.
Til nr. 37 (§ 21 a, stk. 3 og 4, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til § 21 a, stk. 3, gennemfører artikel 4, stk. 2, i
DGSD.
Forslaget præciserer, at en frivillig ordning kan anmode
om at blive officielt anerkendt, såfremt ordningen opfylder
samtlige krav i loven. Fremadrettet vil det således være mu-
ligt for en aftalebaseret ordning at opnå officiel anerkendel-
se som en indskyder- og investorgarantiordning, hvis den
opfylder samtlige krav i lov om en indskyder- og investor-
garantiordning.
Ønsker en frivillig ordning at blive officielt anerkendt,
medfører det, at den frivillige ordning bl.a. skal opfylde kra-
vet i § 7 eller § 7 a i lov om en indskyder- og investorgaran-
tiordning om målniveau. Derudover skal ordningen være fi-
nansieret ved årlige bidrag og have krav på at opkræve eks-
traordinære bidrag, hvis ordningens midler ikke er tilstræk-
kelige. Proportionalitetskravet i § 7 b i lov om en indskyder-
og investorgarantiordning skal ligeledes være opfyldt, lige-
som de pågældende indskydere omfattet af ordningen skal
have de oplysninger, som fremgår af § 15 i lov om en ind-
skyder- og investorgarantiordning eller regler udstedt i med-
før her af.
Det er erhvervs- og vækstministeren, der vurderer, om den
frivillige ordning kan officielt anerkendes.
Forslaget til § 21 a, stk. 4, gennemfører artikel 1, stk. 3, i
DGSD.
125
Frivillige ordninger er som udgangspunkt ikke underlagt
loven, herunder bestemmelserne om anmeldelsespligt, som
følger af de gældende §§ 21 a-21 c i lov om en garantifond
for indskydere og investorer. Fremadrettet vil en frivillig
ordning skulle sikre, at dens medlemsinstitutter ikke benyt-
ter medlemskabet af ordningen i reklameøjemed på anden
måde, end hvad der fremgår af regler udstedt i medfør af det
foreslåede § 15, stk. 3, for så vidt angår de bestemmelser i
bekendtgørelsen, som gennemfører artikel 16, stk. 5, i
DGSD. Den frivillige ordning skal ligeledes sikre, at indsky-
dere og investorer orienteres, hvis et institut udtræder eller
ekskluderes fra ordningen.
En frivillig ordning skal have tilstrækkelige finansielle
midler eller andre finansieringsmuligheder til at opfylde sine
forpligtelser.
Der vil ikke være tale om, at erhvervs- og vækstministeren
fører et egentligt tilsyn med den frivillige ordning, men
overholder den frivillige ordning ikke § 15, stk. 3, eller reg-
ler udstedt i medfør heraf, vil der være tale om en overtræ-
delse af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Til nr. 38 (§ 21 b i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden samt
Finansiel Stabilitets organisering som en selvstændig virk-
somhed.
Til nr. 39 (§ 22 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Med stk. 1 foreslås, at Finanstilsynets tilsyn med Fonden
udgår. I stedet vil omorganiseringen af Fonden til en Garan-
tiformue, der administreres af Finansiel Stabilitet samt Fi-
nansiel Stabilitets omdannelse til en selvstændig offentlig
virksomhed medføre, at erhvervs- og vækstministeren vil
udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsam-
lingen i et aktieselskab, jf. forslaget til § 64 i lov om restruk-
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder over-
for Garantiformuen via ejerskabet af Finansiel Stabilitet.
Med henblik på Finansiel Stabilitets administration af Ga-
rantiformuen og erhvervs- og vækstministerens beføjelser
over for Finansiel Stabilitet, foreslås det endvidere, at såvel
ministeren som Finansiel Stabilitet af de omfattede institut-
ter, indskydere og investorer kan forlange alle oplysninger,
som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler eller
regler udstedt i medfør af loven overholdes. Der er således
ikke alene en oplysningspligt over for Garantiformuen men
også over for erhvervs- og vækstministeren. Oplysningsplig-
ten gælder for så vel institutterne som indskyderne og inve-
storerne, men begrænses til oplysninger der skønnes nød-
vendige for at sikre, at lovens regler og regler udstedt i med-
før af loven overholdes.
Med stk. 2 foreslås, at tavshedspligtsbestemmelsen i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksom-
heder finder tilsvarende anvendelse for ansatte i erhvervs-
og vækstministeriet, der modtager oplysninger efter denne
lov.
Forslaget er en konsekvens af opløsningen af Fonden samt
Finansiel Stabilitets administration af Garantiformuen, lige-
som en række kompetencer overføres fra Finanstilsynet til
erhvervs- og vækstministeren. Fremadrettet vil erhvervs- og
vækstministeren og Finansiel Stabilitet således være beretti-
gede til at forlange alle nødvendige oplysninger på vegne af
Garantiformuen. Sådanne oplysninger er fortrolige.
Til nr. 40 (Kapitel 8 a i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ophævelse af kapitel 8 a er en konsekvens af
opløsningen af Fonden. Finansiel Stabilitet skal fremadrettet
administrere Garantiformuen og er som følge heraf under-
lagt de tavshedsbestemmelser, der gælder for Finansiel Sta-
bilitet. Det samme gør sig gældende for eventuelle tredje-
mænd, som under udøvelsen af deres hverv er blevet be-
kendt med oplysninger omfattet af Finansiel Stabilitets tav-
shedspligt.
Til nr. 41 (§ 22 b, stk. 1, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 22 b, stk. 1, er en konsekvens af
opløsningen af Fonden samt Finansiel Stabilitets organise-
ring som en selvstændig offentlig virksomhed.
Til nr. 42 (§ 22 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 22 c er en konsekvens af opløs-
ningen af Fonden samt Finansiel Stabilitets organisering
som en selvstændig offentlig virksomhed.
Til nr. 43 (§ 22 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 22 d er en konsekvens af opløs-
ningen af Fonden samt Finansiel Stabilitets organisering
som en selvstændig offentlig virksomhed.
Til nr. 44 (§ 23, stk. 1, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 23, stk. 1, er en konsekvens af
opløsningen af Fonden og oprettelsen af Garantiformuen ad-
ministreret af Finansiel Stabilitet, der samtidig omdannes fra
et A/S til en selvstændig offentlig virksomhed. Som følge
heraf overføres tillige en række opgaver fra Finanstilsynet til
erhvervs- og vækstministeren, der derved får en række nye
opgaver omfattet af loven. Strafbestemmelserne vedrører så-
ledes undladelser i relation til Finansiel Stabilitet og er-
hvervs- og vækstministeren.
Der er foruden konsekvensrettelser som følge af ovenstå-
ende organisatoriske ændringer tale om en videreførsel af
den nuværende § 23, stk. 1, i lov om en garantifond for ind-
skydere og investorer.
126
Til nr. 45 (§ 23, stk. 2, i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 23, stk. 2, er en konsekvens af
opløsningen af Fonden og oprettelsen af Garantiformuen, jf.
§ 1, stk. 1.
Til nr. 46 (§ 23 a i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ændring af § 23 a er en konsekvens af ophæ-
velsen af kapitel 8 a i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning.
Til nr. 47 (§ 23 b i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til § 23 b gennemfører DGSD artikel 9, stk. 1,
hvorefter indskyderne skal sikres en klageadgang mod Ga-
rantiformuen.
I dag kan afgørelser truffet af Fonden påklages til Finans-
tilsynet og efterfølgende til Erhvervsankenævnet, jf. §§ 23 b
og 23 c i lov om en garantifond for indskydere og investo-
rer. Fremadrettet vil afgørelser truffet af Finansiel Stabilitet
på vegne af Garantiformuen kunne påklages til Erhvervsan-
kenævnet. Bestemmelsen indebærer, at alle afgørelser, som
Finansiel Stabilitet træffer på vegne af Garantiformuen med
hjemmel i lov om en indskyder- og investorgarantiordning
eller regler udstedt i medfør af loven, kan indbringes for Er-
hvervsankenævnet.
De afgørelser, der kan indbringes for Erhvervsankenæv-
net, kan bl.a. være afgørelser om bidragspligt, bidrag, herun-
der beregning og opkrævning, afgørelser i relation til filia-
lers tilslutning til den danske garantiordning. Derudover kan
afgørelser truffet af Finansiel Stabilitet på vegne af Garanti-
formuen over for en indskyder eller investor påklages til Er-
hvervsankenævnet.
Den foreslåede ændring sker på baggrund af omdannelsen
af Fonden samt Finansiel Stabilitets organisering som en
selvstændig offentlig virksomhed og administration af Ga-
rantiformuen, hvorfor klageadgangen foreslås tilpasset dette
nye set-up. Da Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet frem-
adrettet skal have et tæt samarbejde i forbindelse med afvik-
lingen af et nødlidende pengeinstitut, realkreditinstitut og
fondsmæglerselskab I, jf. lovforslagets § 1, samt forslaget til
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder, foreslås det, at Finanstilsynet ikke længere er kla-
gemyndighed.
Til nr. 48 (§ 23 c i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning)
Forslaget til ophævelse af § 23 c er en konsekvens af op-
løsningen af Fonden samt Finansiel Stabilitets organisering
som en selvstændig offentlig virksomhed og administration
af Garantiformuen. Klageadgangen vil fremadrettet være re-
guleret i § 23 b i lov om en indskyder- og investorgaranti-
ordning, hvorfor der henvises til bemærkninger her til.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 58 o i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen gennemfører artikel 118 i BRRD.
Med den foreslåede bestemmelse vil værdipapirhandelslo-
vens bestemmelser om aftaler om finansiel sikkerhedsstillel-
se ikke finde anvendelse, i de situationer hvor Finansiel Sta-
bilitet iværksætter tiltag som afvikling, gældsnedskrivning
af kapitalinstrumenter samt gør brug af afviklingsbeføjelser
i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder.
Når en afviklingsmyndighed iværksætter tiltag som afvik-
ling, gældsnedskrivning af kapitalinstrumenter samt gør
brug af afviklingsbeføjelser i henhold til lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, skal
flere af værdipapirhandelslovens bestemmelser omkring af-
taler om finansiel sikkerhedsstillelse ikke finde anvendelse.
I henhold til BRRD drejer det sig om bestemmelserne i
collateral-direktivets artikel 4-7, som er gennemført i § 58 j i
lov om værdipapirhandel m.v., der gennemfører artikel 4, §
58 g, der gennemfører artikel 5, § 58 k, der gennemfører ar-
tikel 6, og § 58 h, der gennemfører artikel 7.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor der iværksættes afvik-
ling, gældsnedskrivning af kapitalinstrumenter samt anven-
des afviklingsbeføjelser i henhold til i lov om restrukture-
ring og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan dette
ikke begrunde en realisation af sikkerhed i henhold til en af-
tale om finansiel sikkerhedsstillelse. Endvidere finder regle-
rne i § 58 g om brugsret ikke anvendelse, og det er ikke mu-
ligt at gøre en forpligtelse til genstand for netting ved slutaf-
regning, jf. §§ 58 h og 58 k.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 7 B, stk. 1, 1. pkt., i ligningsloven)
Som følge af forslag om opløsning af Garantifonden for
indskydere og investorer (Fonden), jf. lovforslagets § 3,
foreslås titlen til lov om en garantifond for indskydere og in-
vestorer ændret til lov om en indskyder- og investorgaranti-
ordning.
Der er således alene tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 3, nr. 1. Med ændringen fastslås det,
at beløb, der udbetales fra en frivillig ordning, jf. § 21 a i lov
om en indskyder- og investorgarantiordning til hel eller del-
vis dækning af en regnskabsmæssig underbalance i forbin-
delse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengein-
stitut til et andet pengeinstitut, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Der er ikke tale om en materiel ændring.
Til nr. 2 (§ 7 B, stk. 2, 1. og 2. pkt., i ligningsloven)
Ifølge ligningslovens § 7 B, stk. 2, skal udbetalinger, der
sker som led i håndteringen af nødlidende pengeinstitutter,
ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
127
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 721 af 25. juni
2010, hvormed der blev indført en model for kontrolleret af-
vikling af nødlidende pengeinstitutter efter udløbet af den
generelle statsgaranti i kapitel 4 b i lov om finansiel stabili-
tet. Med lovændringen blev der indført en frivillig ordning
for afvikling af nødlidende pengeinstitutter i regi af Finan-
siel Stabilitet A/S, der indebærer, at bestyrelsen i et nødli-
dende pengeinstitut hurtigst muligt, når Finanstilsynet har
sat en frist til retablering af kapitalen efter § 225, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, skal beslutte, hvorvidt instituttet
skal afvikles efter ordningen. Herefter vil Finansiel Stabilitet
A/S medvirke til afvikling af det nødlidende pengeinstitut
ved at stifte og kapitalisere et nyt datterselskab, der overta-
ger det nødlidende pengeinstituts aktiver og en del af passi-
verne. Som betaling for aktiverne overtages bl.a. en for-
holdsmæssig andel af instituttets forpligtelser, der modsva-
rer værdien af aktiverne. I de tilfælde, hvor en værdiansæt-
telse medfører, at ikke alle indskydere og investorers krav
overtages, kan Garantifonden for indskydere og investorer
(Indskydergarantifonden) i visse tilfælde yde tilskud i med-
før af lov om en garantifond for indskydere og investorer §
1, stk. 3.
Baggrunden for ligningslovens § 7 B, stk. 2, er hensynet
til at sikre, at der ved overdragelsen af et nødlidende penge-
instituts aktiver og passiver til Finansiel Stabilitet A/S i
medfør af kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet ikke skabes
en underbalance i datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S
som følge af, at der skal afsættes beløb til betaling af skat af
det beløb, som Indskydergarantifonden udbetaler til datter-
selskabet til (delvis) dækning af overtagne forpligtelser.
Betalinger i forbindelse med en overdragelse af et nødli-
dende pengeinstituts aktiver og passiver til et overtagende
pengeinstitut i medfør af lov om finansiel stabilitet § 16 k
(medgiftsordningen) er sidestillet med betalinger til et dat-
terselskab under Finansiel Stabilitet A/S i forbindelse med
afvikling af et nødlidende pengeinstitut, og er dermed også
omfattet af ligningslovens § 7 B, stk. 2, hvilket blev fastsat
med lov nr. 619 af 14. juni 2011, ligesom betaling af med-
gift efter lov om finansiel stabilitet § 16 k og l, som blev
indsat ved lov nr. 273 af 27. marts 2012, også er omfattet af
ligningslovens § 7 B og dermed ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Skattefritagelsen ifølge de gældende regler i ligningslo-
vens § 7 B, stk. 2, omfatter således udbetaling fra Indsky-
dergarantifonden i medfør af § 15 a i lov om en garantifond
for indskydere og investorer til et datterselskab af Finansiel
Stabilitet A/S, hvor datterselskabet overtager hele det nødli-
dende pengeinstitut, udbetaling fra Indskydergarantifonden i
medfør af § 16 k i lov om finansiel stabilitet, hvor et sundt
pengeinstitut overtager hele det nødlidende pengeinstitut,
udbetaling af statslig medgift i medfør af § 16 l i lov om fi-
nansiel stabilitet, hvor et sundt pengeinstitut overtager hele
det nødlidende pengeinstitut, samt udbetaling af statslig
medgift i medfør af § 16 n hvor den usunde del af et nødli-
dende pengeinstitut afvikles af et datterselskab af Finansiel
Stabilitet A/S, mens den sunde del videreføres af et andet
pengeinstitut.
Med gennemførelsen af BRRD i nærværende lovforslag
samt forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder foreslås det at opløse Indskyderga-
rantifonden, jf. lovforslagets § 3, og overføre fonden til en
Garantiformue, der administreres af Finansiel Stabilitet, og
som skal videreføre den danske indskyder- og investorga-
rantiordning. Det foreslås endvidere med forslag til lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der kapitel 11, at der etableres en afviklingsformue, der ad-
ministreres af Finansiel Stabilitet, og som kan anvendes i
forbindelse med Finansiel Stabilitets udøvelse af beføjelser i
medfør af forslaget til lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, som fremsættes samtidig
med dette lovforslag. Som følge af forslaget til lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
indføres et nyt samlet regelsæt for håndtering af visse nødli-
dende og forventelig nødlidende virksomheder, som erstat-
ter den gældende lov om finansiel stabilitets regler. Lov om
finansiel stabilitet foreslås derfor ændret med lovforslagets §
2, således at den alene regulerer de aktiviteter, som Finan-
siel Stabilitet A/S har overtaget i medfør af de gældende
regler. Det er samtidig tanken, at lov om finansiel stabilitet
ophæves, når aktiviteterne er endeligt afviklet.
De to lovforslag indebærer således, at udbetaling fra Ind-
skydergarantifonden i medfør af § 15 a i lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer videreføres i tilpasset
form som § 2 a i lov om en indskyder- og investorgaranti-
ordning. Udbetaling fra Indskydergarantifonden i medfør af
§ 16 k i lov om finansiel stabilitet videreføres i tilpasset
form som § 2 i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning. § 2 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning
omfatter kun pengeinstitutter, mens § 2 a både omfatter pen-
geinstitutter og realkreditinstitutter. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 5 og 6. Endelig op-
hæves reglerne om udbetaling af statslig medgift i medfør af
§§ 16 l og n i lov om finansiel stabilitet.
Med forslaget til ligningslovens § 7 B, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
foreslås det på den baggrund, at udbetalinger fra den nye
Garantiformue og Afviklingsformue i forbindelse med hånd-
teringen af nødlidende eller forventeligt nødlidende penge-
institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I m.v.
efter forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, samt nærværende lovforslag, om-
fattes af ligningslovens § 7 B, stk. 2, så skattefritagelsen
fremadrettet kommer til at omfatte de ovenfor nævnte beta-
linger. Det foreslås dermed, at skattefritagelsen omfatter ud-
betalinger fra Afviklingsformuen, der sker i medfør af for-
slag til lov om afvikling og restrukturering § 59, stk. 1, nr. 1,
6 og 7. Reglerne gælder for pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber I.
Forslaget har dermed til hensigt at bevare den nugældende
retstilstand for tilsvarende udbetalinger, som i dag gælder
for så vidt angår håndtering af nødlidende pengeinstitutter
efter lov om finansiel stabilitet og lov om en garantifond for
indskydere og investorer.
De udbetalinger, der fremover vil være omfattet af skatte-
fritagelsen, er udbetaling fra Garantiformuen i medfør af § 2
128
i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, hvor Ga-
rantiformuen kan bidrage i forbindelse med afvikling af et
pengeinstitut efter lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, udbetaling fra Garantiformu-
en i medfør af § 2 a i lov om en indskyder- og investorga-
rantiordning hvorefter Garantiformuen skal bidrage til afvik-
lingen af penge- eller realkreditinstitut efter lov om restruk-
turering og afvikling af visse finansielle virksomheder, ga-
rantier for aktiver og forpligtelser i en virksomhed eller en-
hed under afvikling m.v. fra Finansiel Stabilitet i medfør af
§ 59, stk. 1, nr. 1 i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder, bidrag fra Afviklingsformu-
en i stedet for nedskrivning eller konvertering af visse passi-
ver, når bail-in anvendes, og visse kreditorer i overensstem-
melse med § 25 udelukkes fra bail-in, ydet af Finansiel Sta-
bilitet i medfør af § 59, stk. 1, nr. 6, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, samt bidrag
fra Afviklingsformuen til dækning af tab, der i medfør af §
26, stk. 4, ikke dækkes ved nedskrivning af passiver, for
derved at genoprette værdien af virksomhedens nettoformue
til nul, ydet af Finansiel Stabilitet i medfør af § 59, stk. 1, nr.
7, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Til nr. 3 (§ 7 B, stk. 2, 3. pkt. og stk. 3, i ligningsloven)
Ligningslovens § 7 B, stk. 2, 3. pkt., indeholder en værns-
regel, som skal sikre, at tab, der dækkes af skattefritagne til-
skud, ikke tillige skal kunne nedbringe den skattepligtige
indkomst. Ifølge ligningslovens § 7 B, stk. 2, 3. pkt., kan det
skattefritagne beløb efter § 7 B, stk. 2, 1. og 2. pkt., derfor
ikke medregnes til de skattemæssige anskaffelsessummer
for de overtagne aktiver fra det nødlidende pengeinstitut ef-
ter lov om finansiel stabilitet, idet der i modsat fald kunne
blive tale om dobbelt fradrag for det samme tab.
Med lovforslaget foreslås det, at denne regel videreføres,
da det som hidtil vil være relevant, at udbetaling omfattet af
ligningslovens § 7 B, stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke kan anses for
en del af anskaffelsessummen.
Henset til, at ligningslovens § 7 B, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
foreslås ændret til bl.a. at omfatte udbetaling fra Garantifor-
muen efter § 2 i lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning, som omfatter pengeinstitutter, samt udbetalinger fra
Garantiformuen efter § 2 a i lov om en indskyder- og inve-
storgarantiordning, som omfatter pengeinstitutter og realkre-
ditinstitutter, foreslås ligningslovens § 7 B, stk. 2, 3. pkt.,
ændret, således at der står »institut« og ikke »pengeinstitut«.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget til ligningslovens § 7 B, stk. 2, 1. og 2. pkt.
For så vidt angår ligningslovens § 7 B, stk. 3, følger det
heraf, at er der udbetalt beløb, som er skattefri efter lig-
ningslovens § 7 B, stk. 2, eller er der stillet garanti, der kan
føre til udbetaling af sådanne beløb, og det nødlidende pen-
geinstitut omfattet af ligningslovens § 7 B, stk. 2, påbegyn-
der ny aktivitet, bortfalder retten til at udnytte underskud for
det pågældende eller tidligere indkomstår.
Reglen vil som hidtil være relevant i de tilfælde, hvor et
instituts virksomhed helt eller delvist er overdraget til et el-
ler flere andre institutter med henblik på at sikre, at de tab
hos det nødlidende institut, som har udløst skattefrie udbeta-
linger, ikke kan nedbringe fremtidig skattepligtig indkomst i
det nødlidende institut, der ikke hidrører fra instituttets tidli-
gere finansielle virksomhed.
Som anført under bemærkningerne til forslaget til lig-
ningslovens § 7 B, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., vil andre
finansielle virksomheder end pengeinstitutter fremover kun-
ne modtage skattefri udbetalinger fra Finansiel Stabilitet og
Afviklingsformuen, idet realkreditinstitutter og fondsmæg-
lerselskaber I også er omfattet.
Baggrunden for de anførte værnsregler gælder således og-
så ved skattefri udbetalinger til realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I, hvorfor det også i stk. 3 foreslås, at
udtrykket pengeinstitut ændres til institut, hvorefter alle de
anførte finansielle virksomheder er omfattet af værnsregler-
ne.
Der er således tale om en konsekvensændring som følge
af forslaget til ligningslovens § 7 B, stk. 2, 1. og 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 3, nr. 5 og 6.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1 at loven træder i kraft den 1. juni
2015.
Med forslaget til stk. 2 udsættes gennemførslen af artikel
13, stk. 1, i DGSD til 11. januar 2016 for pengeinstitutter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Finansiel Stabili-
tet har det fornødne datagrundlag til at beregne bidrag til
Garantiformuen, som beregnes på baggrund af data fra
2015. Tilsvarende udsættes den risikobaserede bidragsbeta-
ling for realkreditinstitutter. Forslaget gennemfører artikel
20, stk. 1, 3. afsnit, i DGSD.
Med forslaget til stk. 3 foreslås, at erhvervs- og vækstmi-
nisteren fastsætter ikrafttræden af ændringerne i lov om fi-
nansiel stabilitet. Erhvervs- og vækstministeren kan herun-
der fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft for Færøerne
og Grønland på forskellige tidspunkter.
De finansielle love i Danmark gælder som udgangspunkt
ikke direkte for Færøerne og Grønland, men kan ved konge-
lig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de fornødne tilpasninger i overensstemmelse
med justitsministeriets vejledninger nr. 58 og nr. 59 af 2. juli
2012 om ministeriers behandling af sager vedrørende Grøn-
land og Færøerne.
Praksis på området for de finansielle love er, at der ved
vedtagelsen af et samlelovforslag, der ændrer i flere forskel-
lige hovedlove, skal udarbejdes én såkaldt ændringsanord-
ning for henholdsvis Færøerne og Grønland for hver af disse
hovedlove. Ændringsanordninger skal sendes i høring på
Færøerne og i Grønland og skal efterfølgende behandles af
Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre, inden æn-
dringerne kan sættes i kraft på Færøerne og i Grønland.
129
Lov om finansiel stabilitet er en rigslov, som finder direk-
te anvendelse for Grønland og Færøerne. Lov om finansiel
virksomhed, lov om en garantifond for indskydere og inve-
storer og lov om værdipapirhandel m.v., er ikke rigslove og
skal derfor sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kon-
gelig anordning, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, i overensstem-
melse med Justitsministeriets vejledninger nr. 58 og nr. 59
af 2. juli 2012 om ministeriers behandling af sager vedrøren-
de Grønland og Færøerne.
Med nærværende lovforslag introduceres en række nye
beføjelser og kompetencer til Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet. Ændringerne af de forskellige hovedlove, har en
tæt sammenhæng, og skal i øvrigt også ses i sammenhæng
med forslaget til lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, der fremsættes samtidig med dette
lovforslag. Det er således af afgørende betydning at hen-
holdsvis ikrafttrædelses- og ophævelsestidspunkter kan sty-
res nøje, så der ikke opstår et reguleringsmæssigt tomrum
eller overlap.
Med forslag til lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder introduceres en række værktøjer
og beføjelser til Finansiel Stabilitet til at håndtere kriser i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselska-
ber I, samt dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder
og finansieringsinstitutter. Lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder vil i medfør af lovfor-
slagets § 80 kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøer-
ne og Grønland ved kongelig anordning.
Med de to lovforslag introduceres samlet set et nyt regel-
sæt til håndtering af nødlidende eller potentielt nødlidende
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber
I m.v., som afløser de nugældende bankpakker, med undta-
gelse af Indskydergarantifondens medgiftsordning som blev
indført med lov nr. 1061 af 22. november 2011, og som
foreslås videreført.
Henset til den nære sammenhæng foreslås det med § 6,
stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte, at de
foreslåede ændringer i lov om finansiel stabilitet kan træde i
kraft på andre tidspunkter for Færøerne og Grønland, såle-
des at det sikres, at ændringerne vil træde i kraft samtidig
med de relevante ændringer til lov om finansiel virksomhed,
lov om en garantifond for indskydere og investorer og lov
om værdipapirhandel m.v., samt forslag til lov om restruktu-
rering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som
alle kan sættes i kraft helt eller delvist ved kongelig anord-
ning.
Af forslaget til stk. 4 fremgår det, at restruktureringsafde-
lingen skal opretholde tabskautioner over for Finansiel Sta-
bilitet, som er stillet i overensstemmelse med bankpakke III,
den gældende § 2 a i lov om en garantifond for indskydere
og investorer. Afdelingen skal opretholde disse tabskautio-
ner indtil Finansiel Stabilitet har afsluttet afviklingen af de
relevante institutter. Fondens afviklings- og restrukture-
ringsafdeling har udstedt tabskautioner til Finansiel Stabili-
tet vedrørende afvikling i Amagerbanken af 2011, Fjord-
bank Mors af 2011, Max Bank af 2011 og Sparbank Østjyl-
land af 2012.
Med forslaget til stk. 5 foreslås indført en ordning for de
indskud som tidligere var helt eller delvist dækket af Fon-
den, men der som følge af forslaget til § 3, nr. 20, ikke læn-
gere dækkes helt eller delvist af Garantiformuen. Det er en
betingelse, at indskuddene er indbetalt før tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden.
Bestemmelsen er kun relevant i de tilfælde, hvor indskud-
dene ikke kan udbetales eller overføres til den endelig beret-
tigede, altså eksempelvis tidsbundne indskud, så som børne-
opsparinger, eller indskud, hvor en overførsel af indskuddet
medfører, at indskuddet ikke længere vil være underlagt en
særlig beskyttelse. Dette kan eksempelvis være indskud de-
poneret i henhold til deponeringsloven, indskud på skifte-
retskonti eller advokaters klientkonti. Strukturerede indlån
og puljeindlån, som efter en konkret vurdering af produktets
konstruktion ikke længere dækkes af Garantiformuen, vil li-
geledes være omfattet, indtil indskuddet kan udbetales til
den endelig berettigede.
I medfør af det foreslåede stk. 6 foreslås det, at Garanti-
fonden for indskydere og investorer opløses ved omorgani-
seringen til Garantiformuen i medfør af dette lovforslag, så-
ledes at Garantifonden for indskydere og investorer ikke ek-
sisterer som en tom skal uden aktiver og passiver eller for-
mål, da Fondens opgaver fremadrettet skal varetages af Ga-
rantiformuen. Garantifonden for indskydere og investorer
vil efter lovens ikrafttræden kunne slettes fra CVR-registret.
Garantiformuens overtagelse af Fondens hidtil drevne virk-
somhed med tilhørende aktiver og passiver får dog i regn-
skabsmæssig henseende virkning fra den 1. januar 2015. Det
er vurderingen, at det ikke er til ugunst for kreditorer m.v.,
at den regnskabsmæssige virkning er fra 1. januar 2015.
Det foreslås med stk. 7, at gældsbufferkravet i § 125 i, stk.
1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, indfases over fem
år startende fra lovens ikrafttræden. Indfasningen foreslås
fastlagt således, at gældsbufferkravet opbygges med 60 pct.
over de første to år og herefter de resterende 40 procent over
tre år.
De kapitalinstrumenter, som vil kunne medgå til opfyldel-
se af realkreditinstitutternes gældsbuffer, vil svare til dem,
som pengeinstitutter i hele Europa skal udstede for at opfyl-
de kravet i BRRD om at holde et minimum af nedskriv-
ningsegnede passiver. Realkreditinstitutternes opfyldelse af
bufferkravet vil således kunne ske med kapitalinstrumenter,
der er markedskonforme.
I medfør af det foreslåede stk. 8 skal Finansiel Stabilitet
på vegne af Garantiformuen senest den 3. juli 2017 foretage
en stresstest af Garantiformuens systemer og processer. For
en nærmere beskrivelse af den påkrævede stresstest henvises
til lovforslagets § 3, nr. 34. Bestemmelsen gennemfører arti-
kel 4, stk. 10, 2. afsnit i DGSD.
Til § 7
Den foreslåede § 7, stk. 1, angiver lovforslagets territoria-
le gyldighedsområde. §§ 1 og 3-5 gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
130
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1, 3 og 4 ved kongelig anord-
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
§§ 1, 3 og 4 vedrører ændringer til lov om finansiel virk-
somhed, lov om en garantifond for indskydere og investorer
og lov om værdipapirhandel m.v., som sammen med forslag
til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder introducerer et nyt regelsæt til at håndtere kri-
ser i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmægler-
selskaber I, samt dertil knyttede finansielle holdingvirksom-
heder og finansieringsinstitutter. Dette nye regelsæt skal
kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-
dringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
131
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 928 af 4. august 2014, som ændret ved § 2
i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 244 af
19. marts 2014, § 1 i lov nr. 268 af 25. marts og ved
§ 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014 foretages følgen-
de ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973
(1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr.
L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29.
juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv),
EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets
fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. sel-
skabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side
11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af
13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende
1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende di-
rektiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdi-
rektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rå-
dets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984
(ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tiden-
de 1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv
86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabs-
direktivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rå-
dets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2.
skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L
172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. fe-
bruar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdoku-
menter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Ti-
dende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direk-
tiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1.
og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990,
nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af
19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirekti-
vet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets di-
rektiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsik-
ringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF
af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende
1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af
1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr.
L 176, side 338 (CRD IV)« til: », dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26.
juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338
(CRD IV) og dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om ind-
skudsgarantiordninger, EU-Tidende 2014, nr. L
173, side 149 (DGSD) og dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kre-
ditinstitutter, EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190
(BRRD)«.
132
29. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 209, side 46,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet),
EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16.
maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-
Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. no-
vember 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Ti-
dende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts
2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001
(likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Ti-
dende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002
(solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77,
side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og
2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. no-
vember 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tiden-
de 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002
(konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L
35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv
om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L
9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder
for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets
direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om
ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID),
EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af
11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv),
EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af
16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed
og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF
(genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L
323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af
direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle
instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsæt-
telsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side
133
60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af
Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF,
2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad an-
går procedurereglerne og kriterierne for tilsyns-
mæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af
kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalan-
delsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstje-
nester i det indre marked og om ændring af direktiv
97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF
og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstje-
nestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love
og administrative bestemmelser om visse institutter
for kollektiv investering i værdipapirer (investe-
ringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende
2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv
2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, for så vidt angår organisatoriske krav,
interessekonflikter, god forretningsskik, risikosty-
ring og indholdet af aftalen mellem en depositar og
et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L
176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forval-
tere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forord-
ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010,
EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. no-
vember 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF,
2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så
vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle
enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende
2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338 (CRD
IV). I loven er der endvidere medtaget visse be-
stemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010
om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle sy-
stem og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side
1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse
134
af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgø-
relse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kom-
missionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. no-
vember 2010 om oprettelse af en europæisk tilsyns-
myndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed
for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsord-
ninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF
og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af
en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om
ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophæ-
velse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissio-
nens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og
indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivel-
se og erklæring om investeringsinstituttet, brug af
elektronisk kommunikation mellem kompetente
myndigheder i forbindelse med anmeldelser og
procedurer ved kontroller og undersøgelser på ste-
det samt udveksling af oplysninger mellem kompe-
tente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176,
side 16, og Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EU-Ti-
dende 2013, nr. L 176, side 1 (CRR). Ifølge artikel
288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddel-
bart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse be-
stemmelser i loven er således udelukkende begrun-
det i praktiske hensyn og berører ikke forordninger-
nes umiddelbare gyldighed i Danmark.
2. Overalt i loven ændres »Finansiel Stabilitet A/S«
til: »Finansiel Stabilitet«.
§ 1. Denne lov finder anvendelse på finansielle
virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, samt virksomhed
omfattet af stk. 2-14 og 17.
§ 5. ---
1-42)---
3. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 43 og 44:
135
»43) Blandet holdingvirksomhed: En modervirk-
somhed, der ikke er en finansiel holdingvirksomhed
eller et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, i en koncern, hvor mindst en
dattervirksomhed i koncernen er et pengeinstitut, et
realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
44) Gældsbuffer: Det krav, som et realkreditinstitut
til enhver tid skal opfylde i henhold til § 125 i.«
Stk. 2-8. ---
§ 14. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. For finansielle virksomheder omfattet af
§§ 7-9 og § 10, stk. 2, er tilladelse endvidere betin-
get af, at virksomheden tilsluttes Garantifonden for
indskydere og investorer.
4. I § 14, stk. 6, ændres »Garantifonden for indsky-
dere og investorer« til: »Indskyder- og investorga-
rantiordningen«.
5. Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a. Finanstilsynet kan give tilladelse til at
drive virksomhed i henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk.
1, § 9, stk. 1, og § 16 a til et broinstitut oprettet i
henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, som ik-
ke opfylder alle betingelser for at få tilladelse, hvis
Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af hen-
syn til at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber skal
dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter samtidig
med tilladelsen en frist til opfyldelse af kravene for
at opnå tilladelse i henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk. 1,
§ 9, stk. 1, jf. §§ 14 og 16 a.
Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere, når Finansiel
Stabilitet opretter et broinstitut i henhold til § 21,
stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, undtage Finansiel Stabili-
tet fra at opfylde reglerne for finansielle holding-
virksomheder og blandede holdingvirksomheder
fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsæ-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, denne lov eller regler udstedt i medfør af lo-
ven, under hensyntagen til formålet med de pågæl-
dende regler og afviklingsmålene. Finanstilsynet
fastsætter en frist for Finansiel Stabilitets undtagel-
se fra reglerne for finansielle holdningvirksomhe-
der og blandede holdingvirksomheder. Fristen kan
136
forlænges, hvis betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, er opfyldt.
Stk. 3. Uanset stk. 2 finder kapitel 9 og § 181 i lov
om finansiel virksomhed anvendelse på Finansiel
Stabilitets som finansiel holdingvirksomhed eller
blandet holdingvirksomhed.«
§ 50. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut
kan anbringes på en indlånskonto enten kontant el-
ler som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et
særskilt depot.
Stk. 2. ---
6. I § 50, stk. 1, indsættes efter »selvpension,«: »al-
dersopsparing,«.
§ 51. Kapitalpension, rateopsparing, selvpension,
børneopsparing og boligopsparing anbragt på en
indlånskonto skal være fuldt ud dækket af Garanti-
fonden for indskydere og investorer, af en tilsva-
rende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde
af kreditinstituttets rekonstruktionsbehandling og
konkurs eller af en kombination af begge ordnin-
ger.
7. I § 51, stk. 1, ændres », børneopsparing og bolig-
opsparing« til: »og aldersopsparing«, og »Garanti-
fonden for indskydere og investorer« ændres til:
»Indskyder- og investorgarantiordningen«.
§ 67. ---
Stk. 2. ---
8. I § 67 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Indkaldelse til en generalforsamling eller
til et repræsentantskabsmøde med henblik på at
foretage en kapitalforhøjelse kan forkortes til 10
dage, hvis Finanstilsynet har vurderet, at pengein-
stituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglersel-
skabet I er omfattet af reglerne i denne lovs kapitel
15 a, og pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller
fondsmæglerselskabet I vurderer, at kapitalforhøjel-
sen er nødvendig for at forhindre, at pengeinstitut-
tet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet
I bliver nødlidende. Forkortelsen i henhold til 1.
pkt. kan foretages, hvis generalforsamlingen eller
repræsentantskabet i en sparekasse, med to tredje-
dele af de afgivne stemmer ændrer vedtægten til at
indeholde denne mulighed.
Stk. 4. Selskabslovens §§ 84 og 90 samt tidsfrister
i selskabslovens §§ 94, 98 og 99 finder ikke anven-
delse på generalforsamlinger og repræsentantskabs-
møder indkaldt i overensstemmelse med stk. 3.«
137
§ 71 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I skal udarbejde en genopret-
ningsplan.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Det Sy-
stemiske Risikoråd dispensere fra stk. 1. Dispensa-
tion kan gives på baggrund af den finansielle virk-
somheds størrelse, forretningsmodel og forbindelse
til andre finansielle virksomheder eller det finan-
sielle system.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter krav til indholdet af
genopretningsplanen, jf. stk. 1.
9. § 71 a affattes således:
Ȥ 71 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et
fondsmæglerselskab I, jf. dog § 71 b, skal udarbej-
de og vedligeholde en genopretningsplan. Genop-
retningsplanen skal godkendes af virksomhedens
bestyrelse og skal indeholde:
1) Passende kriterier og procedurer, der sikrer ret-
tidig gennemførelse af de tiltag, som virksomheden
vurderer, der skal træffes for at genoprette den fi-
nansielle situation i virksomheden, hvis der sker en
hastig eller betydelig forværring af denne.
2) Et bredt udvalg af genopretningsmodeller.
3) En række scenarier med alvorlig makroøkono-
misk og finansiel stress, der er relevante for virk-
somheden, samt passende reaktioner herpå.
Stk. 2. Den efter stk. 1 udarbejdede genopret-
ningsplan skal indsendes til Finanstilsynet. Finans-
tilsynet har fra modtagelsen af genopretningsplanen
6 måneder til at foretage en vurdering af genopret-
ningsplanen. Finanstilsynet kan, når det er relevant,
forelægge genopretningsplanen for eventuelle kom-
petente myndigheder i andre lande inden for Den
Europæiske Union og i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, hvor
væsentlige filialer er beliggende.
Stk. 3. Finanstilsynet skal forelægge genopret-
ningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan kom-
me med anbefalinger til Finanstilsynet til genopret-
ningsplanens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om krav til genopretningsplanernes indhold, herun-
der regler om kritiske funktioner, scenarier med al-
vorlig makroøkonomisk og finansiel stress samt om
vedligeholdelse og frister for indsendelse af genop-
retningsplaner.«
10. Efter § 71 a indsættes:
»§ 71 b. I koncerner, hvor den øverste modervirk-
somhed er beliggende i Danmark, og hvor moder-
virksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinsti-
tut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
skal modervirksomheden udarbejde og vedligehol-
de en koncerngenopretningsplan. 1. pkt. finder kun
anvendelse for finansielle holdingvirksomheder,
der mindst har en dattervirksomhed, som er et pen-
138
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler-
selskab I. Det skal af koncerngenopretningsplanen
fremgå, hvilke tiltag, modervirksomheden vurderer,
der skal træffes for at genoprette den finansielle si-
tuation i modervirksomheden og i hver enkelt dat-
tervirksomhed, hvis der sker en hastig eller betyde-
lig forværring af den finansielle situation i en eller
flere af virksomhederne i koncernen. § 71 a, stk. 1
og 2, finder med de fornødne tilpasninger tilsvaren-
de anvendelse på den øverste modervirksomhed og
for koncerngenopretningsplanen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan uanset stk. 1 påbyde, at
der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, skal udarbejdes en genopretnings-
plan i henhold til § 71 a.
Stk. 3. Finanstilsynet fremsender koncerngenopre-
tningsplaner udarbejdet i henhold til stk. 1 til:
1) De kompetente myndigheder, der er en del af
tilsynskollegiet.
2) De kompetente myndigheder i lande inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor væsentlige filialer er beliggende, hvis planen
vurderes at være relevant for den pågældende filial.
3) Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande
inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der er ansvarlig for afvikling af koncernen.
4) Finansiel Stabilitet eller en myndighed i det
land inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, der er ansvarlig for afvikling af en
dattervirksomhed.
Stk. 4. Finanstilsynet vurderer med Finansiel Sta-
bilitet og de i stk. 3 nævnte myndigheder koncern-
genopretningsplanen og om planen opfylder de i
stk. 1, jf. § 71 a, stk. 1 og 2, fastsatte krav for at
træffe en fælles beslutning om koncerngenopre-
tningsplanen efter Finanstilsynets fremsendelse.
Stk. 5. Er der ikke truffet en fælles beslutning in-
den for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendel-
se af koncerngenopretningsplanen, jf. stk. 4, eller
om reaktioner i medfør af § 71 c, stk. 2, træffer Fi-
nanstilsynet selv beslutning herom. Finanstilsynet
underretter koncernens modervirksomhed, Finan-
139
siel Stabilitet samt de i stk. 3 nævnte myndigheder
om denne beslutning. Har en af de i stk. 3 nævnte
myndigheder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet træffe
beslutning i overensstemmelse med beslutningen
fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om krav til koncerngenopretningsplanernes ind-
hold, herunder regler om kritiske funktioner, scena-
rier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel
stress samt om vedligeholdelse og frister for ind-
sendelse af koncerngenopretningsplaner.
§ 71 c. Finanstilsynet underretter virksomheden
eller koncernens modervirksomhed, såfremt Fi-
nanstilsynet vurderer, at genopretningsplanen, jf. §
71 a, eller koncerngenopretningsplanen, jf. § 71 b,
har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige
hindringer for dens iværksættelse. Virksomheden
skal senest 2 måneder efter underretningen forelæg-
ge en revideret plan for Finanstilsynet. Finanstilsy-
net kan forlænge fristen med op til én måned.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, hvis virksomheden ikke
inden for den fastsatte frist forelægger en revideret
plan, eller hvis den reviderede plan ikke i tilstræk-
kelig grad afhjælper de i henhold til stk. 1 påpegede
mangler og hindringer, påbyde virksomheden at
1) nedbringe virksomhedens risikoprofil, herun-
der likviditetsrisikoen,
2) muliggøre rettidige rekapitaliseringsforanstalt-
ninger,
3) revidere virksomhedens strategi og struktur,
4) foretage ændringer af finansieringsstrategien
for at forbedre de centrale forretningsområders og
kritiske funktioners modstandsdygtighed og
5) foretage ændringer i virksomhedens ledelses-
struktur.
11. Efter § 125 h indsættes:
Ȥ 125 i. Et realkreditinstitut skal til enhver tid
have en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstitut-
tets samlede uvægtede udlån. Kapitalinstrumenter
til opfyldelse af gældsbufferkravet skal være ud-
stedt af realkreditinstituttet i øvrigt.
Stk. 2. For et realkreditinstitut, der som moder-
virksomhed ejer en dattervirksomhed, der også er et
140
realkreditinstitut, kan gældsbufferkravet opfyldes
på realkreditkoncernniveau.
Stk. 3. Gældsbufferkravet kan opfyldes med føl-
gende kapital- og gældsinstrumenter:
1) Egentlig kernekapital.
2) Hybrid kernekapital.
3) Supplerende kapital.
4) Usikret seniorgæld.
Stk. 4. Kapitalinstrumenterne som nævnt i stk. 3
må ikke samtidig anvendes til at opfylde:
1) Kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 92 i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
2) Det individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2.
3) Det individuelle solvenskrav, jf. § 124, stk. 3.
4) Det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a.
5) Kravet til kapitalgrundlag, jf. artikel 500, stk.
1-4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber.
Stk. 5. For gældsbufferkrav, der opfyldes med ka-
pitalinstrumenter omfattet af stk. 3, nr. 2-4, gælder
følgende:
1) Kapitalinstrumenterne skal have en oprindelig
løbetid på mindst to år.
2) Der skal være en hensigtsmæssig spredning i
kapitalinstrumenternes forfaldstid.
Stk. 6. Finanstilsynet kan bestemme, at gældsbuf-
ferkravet for et realkreditinstitut skal opfyldes helt
eller delvist med kapitalinstrumenter med kontrak-
tuel mulighed for nedskrivning eller konvertering.«
§ 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder kapi-
talkravet i § 127, og hvor Finanstilsynet har fastsat
en frist efter § 225, stk. 1 og 4, kan bestyrelsen ef-
ter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller
mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning
med almindelig stemmeflerhed om at indløse de
øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det
samme gælder tilfælde, hvor anmodningen frem-
sættes af en aktionær, som efter en kapitaltilførsel,
der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at
eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet,
12. I § 144, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »kapitalkra-
vet i § 127« til: »kapitalgrundlagskravet i artikel
92, stk. 1, litra c, eller minimumskapitalkravet i ar-
tikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber«.
141
selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførs-
len atter opfylder kapitalkravet i § 127. Egne kapi-
talandele og datterselskabers kapitalandele i moder-
selskabet medregnes ikke ved opgørelse af stemme
og ejerandele. Bestyrelsens beslutning om tvangs-
indløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsy-
net. Indløsning af aktier skal foretages senest 30
dage efter anmodningen efter 1. pkt.
Stk. 2-5. ---
§ 152 v. Deltager Finansiel Stabilitet A/S i afvik-
lingen af et nødlidende pengeinstitut, der har opret-
tet et refinansieringsregister i henhold til § 152 i,
stk. 1, bortset fra tilfælde omfattet af § 152 u, skal
et datterselskab af Finansiel Stabilitet A/S overtage
de i 2. pkt. nævnte forpligtelser vedrørende admini-
stration af aktiverne over for den berettigede enhed,
som har erhvervet aktiverne, såfremt der i den ind-
gåede aftale mellem pengeinstituttet og den beretti-
gede enhed ikke er angivet en sekundær admini-
strator af aktiverne. Forpligtelserne for Finansiel
Stabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel Sta-
bilitet A/S omfatter forpligtelser i relation til admi-
nistration af aktiverne, herunder formidling af beta-
linger vedrørende den enkelte låntagers ydelser på
aktiverne til den berettigede enhed, som har erhver-
vet aktiverne, og administration af fastlagte aftaler
for afvikling af aktiverne og aftaler om den indbyr-
des prioritetsstilling mellem pengeinstituttet og den
berettigede enhed.
Stk. 2. ---
13. I § 152 v, stk. 1, 1. pkt., udgår »et datterselskab
af«, og »overtage« ændres til: »overtage eller sikre
overtagelsen af«.
14. I § 152 v, stk. 1, 2. pkt., ændres »Finansiel Sta-
bilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel Stabili-
tet A/S« til: »Finansiel Stabilitet, jf. 1. pkt.,«.
§ 177 a. For et pengeinstitut, et realkreditinstitut
og et fondsmæglerselskab I, som er under konsoli-
deret tilsyn af Finanstilsynet, jf. kapitel 12, finder §
71 a om genopretningsplaner anvendelse. De i 1.
pkt. nævnte institutter skal udarbejde en genopret-
ningsplan for koncernen eller delkoncernen og en
individuel genopretningsplan for pengeinstituttet,
realkreditinstituttet og fondsmæglerselskabet I og
ethvert datterselskab heraf i koncernen.
15. § 177 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 177 a. I koncerner, hvor den øverste moder-
virksomhed er beliggende i Danmark, og hvor mo-
dervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
som mindst har en dattervirksomhed, som er et pen-
geinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmægler-
selskab I, finder §§ 243 a og 243 c anvendelse.
Stk. 2. Opfylder en modervirksomhed som nævnt
i stk. 1 betingelserne for, at Finanstilsynet kan an-
vende et eller flere af de i §§ 243 a eller 243 c
nævnte påbud, skal Finanstilsynet høre de øvrige
kompetente myndigheder i tilsynskollegiet samt un-
derrette Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
142
inden et påbud efter §§ 243 a eller 243 c påbydes
modervirksomheden.
Stk. 3. Modtager Finanstilsynet som konsolide-
rende myndighed efter stk. 1 en høring som nævnt i
§ 177 b, stk. 2, skal Finanstilsynet afgive sin vurde-
ring af det påtænkte påbuds indvirkning på koncer-
nen inden for tre arbejdsdage efter modtagelsen.
Stk. 4. Ønsker mere end én kompetent myndighed
i tilsynskollegiet at give et eller flere påbud efter §§
243 a eller 243 c i en koncern, som er omfattet af
stk. 1, vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de
øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet,
om det er mest hensigtsmæssigt at udpege den sam-
me midlertidige administrator, jf. § 243 c, for alle
berørte virksomheder, eller at koordinere anvendel-
sen af et eller flere påbud i § 243 a på mere end en
virksomhed. Finanstilsynet og de øvrige kompeten-
te myndigheder i tilsynskollegiet skal tilstræbe at
nå en fælles beslutning senest 5 arbejdsdage efter
den i stk. 2 nævnte høring. Opnås en fælles beslut-
ning fremsender Finanstilsynet denne til moder-
virksomheden.
Stk. 5. Foreligger der ikke senest 5 dage efter den
i stk. 2 nævnte høring en fælles beslutning, jf. stk.
4, træffer Finanstilsynet beslutning om anvendelse
af et eller flere påbud, jf. §§ 243 a eller 243 c, over
for modervirksomheden. Finanstilsynet underretter
modervirksomheden samt de øvrige relevante kom-
petente myndigheder i tilsynskollegiet om denne
beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslutnin-
gen samt beslutninger efter stk. 2, såfremt en af de
kompetente myndigheder i tilsynskollegiet har ind-
bragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed, og skal herefter træffe beslutning i overens-
stemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
§ 177 b. Hvor en eller flere dattervirksomheder,
som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, er underlagt tilsyn af Finans-
tilsynet, men hvor en anden myndighed inden for
Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område er
konsoliderende myndighed for den pågældende
koncern, skal Finanstilsynet, når betingelserne for
anvendelse af §§ 243 a eller 243 c er opfyldt i rela-
tion til en eller flere dattervirksomheder, høre den
143
konsoliderende myndighed, inden Finanstilsynet gi-
ver dattervirksomheden et eller flere påbud efter §§
243 a eller 243 c. Finanstilsynet underretter den
konsoliderende myndighed samt de øvrige kompe-
tente myndigheder i tilsynskollegiet om beslutnin-
gen.
Stk. 2. I en koncern, hvor det konsoliderede tilsyn
ikke er hos Finanstilsynet, jf. stk. 1, kan Finanstil-
synet træffe beslutning om anvendelse et eller flere
påbud, jf. §§ 243 a eller 243 c, over for et pengein-
stitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet,
hvis en fælles beslutning som nævnt i § 177 a, stk.
4, 2. pkt., ikke foreligger inden den i § 177 a, stk. 4,
2. pkt., fastsatte frist. Finanstilsynet underretter
pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fonds-
mæglerselskabet I om denne beslutning. Finanstil-
synet skal udskyde beslutningen, såfremt sagen er
indbragt for Den Europæiske Banktilsynsmyndig-
hed, og skal herefter træffe beslutning i overens-
stemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.«
§ 182. En finansiel virksomhed må ikke uden til-
ladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer mod
andre virksomheder inden for samme koncern bort-
set fra eksponeringer mod dattervirksomheder.
16. I § 182, stk. 1, indsættes efter »dattervirksomhe-
der«: », jf. dog §§ 182 b-182 f«.
17. Efter § 182 a indsættes før afsnit VI:
Ȥ 182 b. Virksomheder inden for samme kon-
cern, som enten er pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter, fondsmæglerselskaber I, finansieringsinsti-
tutter, blandede holdingvirksomheder eller finan-
sielle holdingvirksomheder med mindst en datter-
virksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut, et fondsmæglerselskab I eller et finansie-
ringsinstitut, kan med Finanstilsynets tilladelse, jf.
stk. 3, indgå aftale om finansiel støtte til en eller
flere af aftalens parter, hvis en af parterne efterføl-
gende kommer i en situation, hvor betingelserne for
tidlig indgriben i kapitel 15 a er opfyldt. En aftale
om koncernintern finansiel støtte skal være forene-
lig med de i § 182 d fastsatte betingelser.
Stk. 2. Ved indgåelse af en aftale om koncernin-
tern finansiel støtte, som omfattet af stk. 1, skal de
virksomheder, som er parter i aftalen, handle i egen
interesse. Aftalen om koncernintern finansiel støtte
144
skal opstille principper for beregning af det veder-
lag, der skal betales for transaktioner i henhold til
aftalen.
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse til at indgå en
aftale om koncernintern finansiel støtte, jf. stk. 1,
skal indsendes til Finanstilsynet af modervirksom-
heden i koncernen, når modervirksomheden er un-
der konsolideret tilsyn af Finanstilsynet. Ansøgnin-
gen skal indeholde udkast til den påtænkte aftale,
oplysninger om hvilke virksomheder, der påtænker
at deltage i aftalen samt andre oplysninger, der er
nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om af-
talen er forenelig med de i § 182 d fastsatte betin-
gelser.
Stk. 4. Finanstilsynet fremsender straks den i hen-
hold til stk. 3 indsendte ansøgning om tilladelse til
at indgå aftale om koncernintern finansiel støtte til
de kompetente myndigheder for hver af de datter-
virksomheder, der ønsker at deltage i aftalen for at
nå frem til en fælles beslutning.
Stk. 5. Finanstilsynet meddeler i overensstemmel-
se med procedurerne i stk. 7 og 8 tilladelse til den
påtænkte aftale, hvis aftalen vurderes at være for-
enelig med de i § 182 d fastsatte betingelser for at
yde koncernintern finansiel støtte.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med
procedurerne i stk. 7 og 8 forbyde indgåelsen af den
påtænkte aftale om koncernintern finansiel støtte,
hvis aftalen anses for uforenelig med de i § 182 d
fastsatte betingelser for at yde koncernintern finan-
siel støtte.
Stk. 7. Finanstilsynet skal, efter modtagelse af den
i stk. 3 nævnte ansøgning, sammen med de i stk. 4
nævnte myndigheder inden for 4 måneder nå en
fælles beslutning om ansøgningen. Opnås en fælles
beslutning fremsender Finanstilsynet denne til virk-
somheden.
Stk. 8. Foreligger der ikke inden for tidsfristen på
4 måneder, jf. stk. 7, en fælles beslutning, træffer
Finanstilsynet selv beslutning om ansøgningen. Fi-
nanstilsynet underretter virksomheden og myndig-
hederne, jf. stk. 4, om beslutningen.
Stk. 9. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen,
såfremt en af de i stk. 4 nævnte myndigheder har
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed, og skal herefter træffe beslutning i
145
overensstemmelse med beslutningen fra Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed.
§ 182 c. Har Finanstilsynet givet tilladelse til en
aftale om koncernintern finansiel støtte i henhold til
§ 182 b, stk. 1, skal aftalen godkendes af kapital-
ejerne i hver af de virksomheder, der ønsker at del-
tage i aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for hver af de virksomheder,
der deltager i aftalen om koncernintern finansiel
støtte, aflægger hvert år beretning for kapitalejerne
om gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet i
medfør af aftalen.
§ 182 d. En virksomhed, jf. § 182 b, må kun yde
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse
med den indgåede aftale, jf. § 182 b, stk. 1, til en
anden virksomhed, der opfylder betingelserne i ka-
pitel 15 a om tidlig indgriben, når følgende betin-
gelser er opfyldt:
1) Det kan med rimelighed forventes, at den kon-
cerninterne finansielle støtte afhjælper de væsentli-
ge finansielle problemer i den støttemodtagende
virksomhed.
2) Den koncerninterne finansielle støtte har til
formål at bevare eller genoprette den finansielle
stabilitet i koncernen som helhed eller i en af virk-
somhederne og er i den støtteydende virksomheds
interesse.
3) Den koncerninterne finansielle støtte ydes på
markedsbaserede vilkår, herunder mod vederlag, jf.
§ 182 b, stk. 2.
4) Der er rimelig udsigt til, at vederlaget for den
koncerninterne finansielle støtte bliver erlagt, her-
under at lånet bliver tilbagebetalt af den støttemod-
tagende virksomhed, hvis støtten er ydet i form af
et lån.
5) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støt-
te vil ikke true likviditeten eller solvensen i den
støtteydende virksomhed.
6) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støt-
te vil ikke medføre en trussel mod den finansielle
stabilitet, i særdeleshed i lande inden for Den Euro-
pæiske Union eller i lande, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, hvor den
støtteydende virksomhed er hjemmehørende.
146
7) Den støtteydende virksomhed opfylder kapital-
og likviditetskravene på tidspunktet for ydelsen af
den koncerninterne finansielle støtte, og ydelsen af
støtten medfører ikke, at kravene overtrædes, med-
mindre Finanstilsynet eller den kompetente myn-
dighed i det land inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet
med den støtteydende virksomhed, har givet sær-
skilt tilladelse hertil.
8) Den støtteydende virksomhed opfylder på tids-
punktet for ydelsen af den koncerninterne finansiel-
le støtte kravene til store eksponeringer fastsat i 4.
del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæs-
sige krav til kreditinstitutter og investeringsselska-
ber, medmindre den kompetente myndighed i lande
inden for Den Europæiske Union eller i lande, som
Unionen har indgået aftale med på de finansielle
område, som er ansvarlig for tilsynet med den støt-
teydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse
til den manglende opfyldelse.
9) Ydelsen af den koncerninterne finansielle støt-
te ændrer ikke mulighederne for afvikling af den
støtteydende virksomhed.
§ 182 e. Bestyrelsen for den støtteydende virk-
somhed træffer beslutning om at yde koncernintern
finansiel støtte i henhold til aftalen herom, hvis be-
tingelserne i § 182 d er opfyldt. Bestyrelsen for den
støttemodtagende virksomhed træffer beslutning
om at acceptere koncernintern finansiel støtte i hen-
hold til aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for den støtteydende virksom-
hed skal forud for ydelse af koncernintern finansiel
støtte i henhold til en godkendt aftale herom, jf. §
182 b, stk. 5, underrette:
5) Finanstilsynet.
6) Den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis
denne ikke er Finanstilsynet.
7) Den kompetente myndighed for den støttemod-
tagende virksomhed, hvis denne ikke er omfattet af
nr. 1 eller 2.
8) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3. Underretning i henhold til stk. 2 skal inde-
holde bestyrelsens begrundede beslutning, jf. stk. 1,
147
samt detaljerede oplysninger om den påtænkte kon-
cerninterne finansielle støtte, herunder en kopi af
aftalen om koncernintern finansiel støtte.
Stk. 4. Finanstilsynet har fra tidspunktet for mod-
tagelse af underretning, jf. stk. 2, og modtagelsen af
de påkrævede oplysninger, jf. stk. 3, 5 arbejdsdage
til at forbyde eller begrænse den koncerninterne fi-
nansielle støtte, hvis Finanstilsynet vurderer, at be-
tingelserne i § 182 d ikke er opfyldt.
Stk. 5. Finanstilsynets afgørelse om at acceptere,
forbyde eller begrænse den koncerninterne finan-
sielle støtte skal omgående meddeles til:
4) Den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis
dette ikke er Finanstilsynet.
5) Den kompetente myndighed for den virksom-
hed, der modtager støtten.
6) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6. Forbyder eller begrænser Finanstilsynet ik-
ke den koncerninterne finansielle støtte, inden for
den i stk. 4 anførte frist, kan der ydes koncernintern
finansiel støtte i overensstemmelse med underret-
ningen.
Stk. 7. Bestyrelsens beslutning om at yde koncer-
nintern finansiel støtte sendes til de i stk. 2 nævnte
myndigheder. Finanstilsynet underretter omgående
de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og med-
lemmerne af afviklingskollegiet, såfremt Finanstil-
synet har det konsoliderede tilsyn med koncernen.
§ 182 f. En virksomhed, der er part i en aftale om
koncernintern finansiel støtte, jf. § 182 b, skal på
sin hjemmeside offentliggøre en beskrivelse af afta-
lens almindelige betingelser samt navne og identifi-
kationsnumre, for danske virksomheder i form af
CVR-numre på de virksomheder, der er parter i af-
talen.
Stk. 2. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske
mindst én gang om året samtidig med offentliggø-
relsen af årsrapporten. Offentliggørelse efter stk. 1
skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige æn-
dringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte
eller i virksomheden i løbet af året. Artikel 431-434
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber
finder tilsvarende anvendelse.«
148
§ 206. (Ophævet) 18. § 206 affattes således:
»§ 206. Senest en måned inden sammenlægning
af et pengeinstitut eller et realkreditinstitut eller en
bestemt forretningsdel af disse, jf. § 204, skal pen-
geinstituttet eller realkreditinstituttet orientere ind-
skyderne eller investorerne herom, såfremt denne
får betydning for indskydernes og investorernes
dækning efter §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til en kor-
tere frist end den i stk. 1 nævnte, hvis Finanstilsy-
net vurderer, at hensynet til beskyttelse af forret-
ningshemmeligheder eller den finansielle stabilitet
tilsiger det.«
§ 224. ---
Stk. 2-5. ---
19. I § 224 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Opfylder et pengeinstitut ikke likviditets-
kravet i § 152, stk. 1, opfylder et realkreditinstitut
ikke likviditetskravet i § 153, stk. 1, opfylder et
fondsmæglerselskab I ikke krav fastsat i medfør af
§ 156, og opfylder virksomhederne ikke artikel
412, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, og har de ikke tilvejebragt den fore-
skrevne likviditet inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen.
Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstil-
synet skønner det nødvendigt.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
20. Efter § 224 indsættes:
Ȥ 224 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut el-
ler et fondsmæglerselskab I anses for nødlidende
eller forventeligt nødlidende, hvis
1) virksomheden overtræder, eller der er objekti-
ve indikatorer til støtte for, at virksomheden i nær
fremtid vil overtræde kravene til at opretholde sin
tilladelse på en måde, hvor Finanstilsynet kan ind-
drage tilladelsen i henhold til § 224, stk. 1, nr. 2, el-
ler § 225, stk. 1,
2) der er objektive indikatorer til støtte for en
konstatering af, at virksomheden i nær fremtid vil
være ude af stand til at indfri sin gæld eller andre
forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og Fi-
149
nanstilsynet derfor kan inddrage tilladelsen i hen-
hold til § 224, stk. 6, eller
3) virksomheden modtager ekstraordinær finan-
siel støtte fra det offentlige, medmindre støtten gi-
ves for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyr-
relse af dansk økonomi og opretholde den finansiel-
le stabilitet og antager en af følgende former:
a) Statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter,
der stilles til rådighed af Danmarks Nationalbank.
b) Statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser.
c) Tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapita-
linstrumenter til håndtering af kapitalmangel, der er
konstateret ved nationale stresstests eller stresstests
gennemført på EU-plan.
Stk. 2. En koncern anses som nødlidende eller for-
venteligt nødlidende, når koncernen på konsolideret
niveau er i en af de i stk. 1 nævnte situationer.
Stk. 3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et
pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmægler-
selskab I eller en koncern anses for nødlidende eller
forventeligt nødlidende efter høring af Finansiel
Stabilitet.«
§ 226. Når Finanstilsynet inddrager et pengeinsti-
tuts, realkreditinstituts, fondsmæglerselskabs eller
investeringsforvaltningsselskabs tilladelse i hen-
hold til § 223, § 224, stk. 1, 2, 5 og 6, og § 225,
skal virksomheden afvikles, og anden virksomhed
må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2-4. ---
21. I § 226, stk. 1, ændres »§ 224, stk. 1, 2, 5 og 6,«
til: »§ 224, stk. 1, 2 og 5-7,«.
§ 242. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige reg-
ler om sanering og likvidation af kreditinstitutter og
forsikringsselskaber.
22. I § 242 indsættes efter »kreditinstitutter«: », in-
vesteringsselskaber«.
23. Efter § 243 før kapitel 16 indsættes:
»Kapitel 15 a
Tidlig indgriben
Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter og fondsmæglerselskaber I
150
§ 243 a. Overtræder eller er det overvejende
sandsynligt at et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I, som følge af en bety-
delig eller hastig forværring af virksomhedens fi-
nansielle situation, i nær fremtid vil overtræde kra-
vene fastsat i denne lov, regler udstedt i medfør af
loven eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber, afsnit II i direktiv 2014/65/EU om markeder
for finansielle instrumenter eller artikel 3-7, 14-17,
samt 24-26 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, kan Finans-
tilsynet påbyde virksomheden at foretage en eller
flere af tiltagene i stk. 2 og 3, inden for en af Fi-
nanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet kan forlæn-
ge fristen, hvis det skønnes nødvendigt.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virk-
somheden at
1) iværksætte eller opdatere sin genopretnings-
plan, som er udarbejdet i overensstemmelse med §§
71 a og 71 b,
2) udarbejde og indsende en handlingsplan til Fi-
nanstilsynet,
3) indkalde virksomhedens øverste myndighed,
4) et eller flere medlemmer af bestyrelse eller di-
rektion nedlægger hvervet, jf. § 64,
5) udarbejde og indsende en plan for forhandlin-
ger om omstrukturering af virksomhedens gæld,
6) ændre sin forretningsstrategi,
7) ændre sin retlige eller operationelle struktur, og
8) kontakte potentielle købere med henblik på at
forberede en afvikling af virksomheden.
Stk. 3. Ved indkaldelse af virksomhedens øverste
myndighed, jf. stk. 2, nr. 3, fastsætter Finanstilsynet
dagsordenen. Selskabslovens §§ 90 og 91 finder ik-
ke anvendelse på indkaldelser efter 1. pkt. Efter-
kommer en virksomhed ikke et påbud efter stk. 2,
nr. 3, kan Finanstilsynet på vegne af virksomheden
indkalde virksomhedens øverste myndighed og
fastsætte dagsordenen herfor. Selskabslovens §§
89-91 og 93 finder ikke anvendelse på indkaldelser
efter 3. pkt.
151
§ 243 b. Finanstilsynet kan påbyde et eller flere
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I at nedlægge hvervet, såfremt virk-
somhedens finansielle situation forværres betyde-
ligt, eller der foreligger en eller flere alvorlige over-
trædelser af den finansielle lovgivning.
Stk. 2. Finanstilsynet kan anvende stk. 1, såfremt
påbuddene i § 243 a ikke vurderes tilstrækkelige til
at genoprette virksomhedens finansielle situation.
Stk. 3. Udpegelse af en ny direktion, bestyrelse el-
ler medlemmer heraf skal ske i overensstemmelse
med denne lov, regler udstedt i medfør af loven,
selskabsloven, regler udstedt i medfør af selska-
bsloven og virksomhedens vedtægt.
Midlertidig administrator
§ 243 c. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab
I at indsætte en eller flere midlertidige administra-
torer, jf. stk. 2 eller 3, såfremt pengeinstituttets, re-
alkreditinstituttets eller fondsmæglerselskabet I’s
finansielle situation forværres betydeligt, eller der
foreligger en eller flere alvorlige overtrædelser af
den finansielle lovgivning, og det vurderes, at et på-
bud efter § 243 b ikke er tilstrækkeligt til at genop-
rette virksomhedens finansielle situation.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, jf. stk. 1, påbyde virk-
somheden, at
1) den midlertidige administrator træder i den
samlede bestyrelses sted, eller
2) den midlertidige administrator bistår bestyrel-
sen i dennes arbejde.
Stk. 3. Denne lovs og selskabslovens bestemmel-
ser om en virksomheds bestyrelse finder med de
fornødne tilpasninger anvendelse på en midlertidig
administrator, der træder i bestyrelsens sted, jf. stk.
2, nr. 1.
Stk. 4. På tidspunktet for udpegningen af en mid-
lertidig administrator, der træder i den samlede be-
styrelses sted, fratræder bestyrelsen, og den midler-
tidige administrator tillægges tegnings- og repræ-
sentationsret i overensstemmelse med selskabslo-
vens § 135 og virksomhedens vedtægt.
152
Stk. 5. Senest på tidspunktet for påbuddet, jf. stk.
1, skal Finanstilsynet have fastlagt de nærmere
rammer for den midlertidige administrators arbejde,
herunder hvilke beslutninger den midlertidige ad-
ministrator skal forelægge Finanstilsynet til god-
kendelse. Indkaldelse af virksomhedens øverste
myndighed kræver altid Finanstilsynets forudgåen-
de godkendelse. Finanstilsynet kan løbende ændre
rammerne for den midlertidige administrators ar-
bejde, såfremt Finanstilsynet skønner det nødven-
digt for at genoprette virksomhedens finansielle si-
tuation. Finanstilsynet kan beslutte, at den midlerti-
dige administrator skal rapportere til Finanstilsynet.
Stk. 6. En midlertidig administrator udpeges for
en periode op til ét år. Denne periode kan i særlige
tilfælde forlænges af Finanstilsynet. Finanstilsynet
skal begrunde en forlængelse over for virksomhe-
dens kapitalejere. En midlertidig administrator, jf.
stk. 2 og 3, kan til enhver tid afsættes af Finanstil-
synet. Denne lovs § 82 og selskabslovens § 120 fin-
der ikke anvendelse på en midlertidig administra-
tor, der træder i den samlede bestyrelses sted, og
virksomhedens øverste myndighed kan ikke afsætte
en midlertidig administrator. Selskabslovens § 121,
stk. 1, finder ikke anvendelse på den midlertidige
administrator, som skal give Finanstilsynet et varsel
på mindst 2 måneder inden en påtænkt udtrædelse.
Stk. 7. Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige
administrator er uvildig og besidder de nødvendige
kompetencer til at varetage opgaven.
Stk. 8. En midlertidig administrator, som under
udførelsen af sit hverv forsætligt eller groft uagt-
somt har påført virksomheden tab, skal erstatte det-
te tab. Det samme gælder, når skaden er tilføjet ka-
pitalejere eller tredjemand. Finanstilsynet kan ikke
ifalde ansvar for den midlertidige administrators
handlinger og undladelser efter dansk rets alminde-
lige erstatningsretlige regler.
Stk. 9. Bestemmelsen i § 117 finder tilsvarende
anvendelse for en midlertidig administrator.
Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om den midlertidige administrator.
§ 243 d. Et påbud fra Finanstilsynet i medfør af
§§ 243 a-243 c udgør ikke i sig selv en fyldestgø-
relsesgrund eller insolvensbehandling, som define-
153
ret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om værdipapirhan-
del m.v., såfremt den berørte virksomhed fortsat
opfylder kontraktens væsentlige materielle forplig-
telser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser
samt krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2. Opfylder den berørte virksomhed fortsat
kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder beta-
lings- og leveringsforpligtelser samt krav om sik-
kerhedsstillelse, vil et påbud i medfør af §§ 243
a-243 c, eller tiltag, der er direkte forbundet her-
med, ikke i sig selv berettige virksomhedens kon-
traktpart til at
1) ophæve, suspendere, ændre, nette eller mod-
regne i kontrakten,
2) sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over el-
ler søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende
virksomheden eller enheden, eller
3) udøve indflydelse på virksomhedens kontrakts-
lige rettigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
for kontrakter indgået af en dattervirksomhed, så-
fremt modervirksomheden eller en anden virksom-
hed i koncernen garanterer eller understøtter datter-
virksomhedens forpligtelser, samt for kontrakter
indgået af et koncernforbundet selskab, som inde-
holder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse,
hvor et påbud svarende til et påbud efter §§ 243
a-243 c er påbegyndt i et land uden for Den Euro-
pæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område.«
Kapitel 16
Krisehåndtering
Særlige regler for pengeinstitutter
24. I overskriften før § 244 udgår »Særlige regler
for pengeinstitutter«.
§ 245 a. Pengeinstitutter skal sikre, at de har ef-
fektive sagsgange og systemer, der sikrer, at det en-
kelte pengeinstitut er forberedt og inden for 24 ti-
mer kan tilvejebringe nødvendige oversigter over
og oplysninger om pengeinstituttets indskuds- og
udlånskonti, pensionsdepoter m.v., når Finanstilsy-
net har fastsat en frist for pengeinstituttet efter §
225, stk. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om, hvilke foranstaltninger og systemer der er nød-
25. § 245 a affattes således:
Ȥ 245 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og
et fondsmæglerselskab I skal have effektive sags-
gange og systemer, der sikrer, at virksomheden in-
den for 24 timer kan tilvejebringe de nødvendige
oversigter og oplysninger, umiddelbart forud for el-
ler i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt virk-
somheden er nødlidende eller forventeligt nødliden-
de, jf. § 224 a, eller når betingelserne i § 272 er op-
fyldt.
154
vendige for at sikre, at pengeinstituttet kan træffe
de fornødne tiltag, når Finanstilsynet har fastsat en
frist for pengeinstituttet efter § 225, stk. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et pengeinstitut,
et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I at
udarbejde et register over finansielle kontrakter,
som virksomheden har indgået.
Stk. 3. Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger
anvendelse på blandede holdingvirksomheder, fi-
nansielle holdingvirksomheder og finansieringsin-
stitutter, hvis finansieringsinstituttet er en datter-
virksomhed af et pengeinstitut, et realkreditinstitut
eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun an-
vendelse for finansielle holdingvirksomheder, der
mindst har en dattervirksomhed, som er et pengein-
stitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Fi-
nansiel Stabilitet nærmere regler om, hvilke over-
sigter og oplysninger, som virksomheden skal tilve-
jebringe, herunder om kravene til finansielle kon-
trakter, og hvilke tiltag og systemer, der er nødven-
dige for at sikre dette.«
26. Efter § 245 a indsættes:
Ȥ 245 b. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber I, blandede holdingvirksom-
heder og finansielle holdingvirksomheder skal give
Finanstilsynet meddelelse om navne og identifikati-
onsnumre, for danske virksomheder i form af CVR-
numre, på de finansieringsinstitutter, som er datter-
virksomheder af de pågældende virksomheder, og
som indgår i Finanstilsynets konsoliderede tilsyn
med koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for
finansielle holdingvirksomheder, der mindst har en
dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et real-
kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fi-
nansieringsinstitutter beliggende i Danmark, der er
dattervirksomheder af de i stk. 1 omfattede virk-
somheder, men hvor det konsoliderede tilsyn med
koncernen er beliggende i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.«
27. Efter § 258 før afsnit VIII før § 284 indsættes:
Kapitel 17 »Kapitel 17
(ophævet) Afviklingsplanlægning
155
Afviklingsplaner
§ 259. Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og
vedligeholde en afviklingsplan for et pengeinstitut,
et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, jf.
dog § 260Afviklingsplanen vedtages af Finanstilsy-
net efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Afvik-
lingsplanen skal
1) indeholde de afviklingsforanstaltninger, som
det vurderes, vil kunne anvendes ved virksomhe-
dens afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder,
2) tage højde for relevante scenarier, herunder at
en virksomheds sammenbrud kan skyldes konkrete
forhold i virksomheden eller være en følge af en
periode med generel finansiel ustabilitet, herunder
begivenheder der berører hele det finansielle sy-
stem,
3) indeholde en analyse af, hvordan og hvornår en
virksomhed på de i planen fastsatte betingelser kan
anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter og
identificere de aktiver, der forventes at kunne be-
tragtes som sikkerhed, og
4) indeholde modeller for, hvordan de i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, omhandlede afviklingsværktøjer og -
beføjelser kan anvendes på virksomheden.
Stk. 2. Afviklingsplanen for realkreditinstitutter
må ikke forudsætte anvendelse af bail-in, jf. § 2, nr.
4, i lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder.
Stk. 3. Ved udarbejdelse og vedligeholdelse af en
afviklingsplan efter stk. 1 for et systemisk vigtigt
finansielt institut og et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut, jf. §§ 308 og 310, skal Finanstilsy-
net høre Danmarks Nationalbank om afviklingspla-
nens indhold.
Stk. 4. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal
høre eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller i lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, hvor væsentlige filialer er beliggen-
de, om afviklingsplanen.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender, efter vedtagel-
sen i henhold til stk. 1, den endelige afviklingsplan
156
til Finansiel Stabilitet. For institutter omfattet af
stk. 3, fremsendes afviklingsplanen endvidere til
Danmarks Nationalbank.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og
vedligeholdelsen af afviklingsplaner samt arbejds-
delingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabi-
litet herom.
§ 260. For en koncern, hvor den øverste moder-
virksomhed er i Danmark, og hvor modervirksom-
heden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et
fondsmæglerselskab I, en blandet holdingvirksom-
hed eller en finansiel holdingvirksomhed, udarbej-
des og vedligeholdes en koncernafviklingsplan.
Koncernafviklingsplanen vedtages af Finanstilsynet
efter indstilling fra Finansiel Stabilitet, og i samar-
bejde med dattervirksomhedernes afviklingsmyn-
digheder, samt efter høring af eventuelle afviklings-
myndigheder i andre lande inden for Den Europæ-
iske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, hvor væsentli-
ge filialer er beliggende. 1. pkt. finder kun anven-
delse for finansielle holdingvirksomheder, der
mindst har en dattervirksomhed, som er et pengein-
stitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglersel-
skab I.
Stk. 2. Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, beslutte,
at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fonds-
mæglerselskab I, skal udarbejdes en afviklingsplan
i henhold til § 259.
Stk. 3. En koncernafviklingsplan skal indeholde
konkrete foranstaltninger til afvikling af koncernen
som helhed samt afvikling af de virksomheder og
filialer, som indgår i koncernen.
Stk. 4. § 259 finder tilsvarende anvendelse på
koncernafviklingsplaner.
Stk. 5. Finanstilsynet fremsender oplysninger
modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernaf-
viklingsplanen til:
1) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
2) Finansiel Stabilitet.
3) Dattervirksomhedernes afviklingsmyndighe-
der.
157
4) Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der
ligger væsentlige filialer.
5) De relevante kompetente myndigheder, jf. arti-
kel 115 og 116 i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber.
6) Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater,
hvor en finansiel holdingvirksomhed er etableret.
Stk. 6. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vur-
derer med de i stk. 5 nævnte myndigheder koncer-
nafviklingsplanen, om planen opfylder de i stk. 3
og 4, jf. § 259, fastsatte krav med henblik på at nå
en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen
inden for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsen-
delse af oplysninger som nævnt i stk. 5.
Stk. 7. Finanstilsynet træffer beslutning om kon-
cernafviklingsplanen, hvis myndighederne, omfat-
tet af stk. 5, ikke inden for 4 måneder efter Finans-
tilsynets fremsendelse af koncernafviklingsplanen
har truffet en fælles beslutning, jf. stk. 6. Finanstil-
synet underretter koncernens modervirksomhed
samt de i stk. 5 nævnte myndigheder om beslutnin-
gen. Såfremt en af de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte myn-
digheder har indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde
sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsy-
net skal herefter træffe beslutning i overensstem-
melse med beslutningen fra Den Europæiske Bank-
tilsynsmyndighed.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og
vedligeholdelsen af koncernafviklingsplaner samt
samarbejdet imellem Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet herom.
§ 261. Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed
eller en modervirksomhed at bistå med udarbejdel-
sen og vedligeholdelsen af virksomhedens eller
koncernens afviklingsplan, jf. §§ 259 og 260, her-
under påbyde virksomheden eller modervirksomhe-
den at indsende alle relevante oplysninger.
Vurdering af afviklingsmuligheder
158
§ 262. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vur-
derer i forbindelse med udarbejdelsen af afviklings-
planen, jf. § 259, hvorvidt der er væsentlige hin-
dringer for, at en virksomhed kan afvikles.
Stk. 2. For et systemisk vigtigt finansielt institut
og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf.
§§ 308 og 310, hører Finanstilsynet Danmarks Na-
tionalbank om vurderingen foretaget af Finanstilsy-
net og Finansiel Stabilitet efter stk. 1.
Stk. 3. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet skal
høre eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, hvor væsentlige filialer er beliggen-
de, om afviklingsplanen.
§ 263. Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vur-
derer i forbindelse med udarbejdelsen af koncernaf-
viklingsplanen, jf. § 260, hvorvidt der er væsentlige
hindringer for, at en koncern kan afvikles.
Stk. 2. Omfatter koncernen et systemisk vigtigt fi-
nansielt institut eller et globalt systemisk vigtigt fi-
nansielt institut, jf. §§ 308 eller 310, skal der ske
høring af Danmarks Nationalbank om vurderingen
efter stk. 1.
Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal ske sammen
med dattervirksomhedernes afviklingsmyndighe-
der, de kompetente myndigheder for dattervirksom-
hederne samt afviklingsmyndighederne i de lande, i
hvilke væsentlige filialer er beliggende, såfremt det
er relevant for den pågældende filial.
Beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for af-
vikling
§ 264. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet ved vurderingen af afviklingsmuligheder-
ne for en virksomhed, jf. § 262, at der er væsentlige
hindringer for afviklingen af den pågældende virk-
somhed, underretter Finanstilsynet skriftligt virk-
somheden og eventuelle afviklingsmyndigheder i
andre lande inden for Den Europæiske Union eller
lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvor væsentlige filialer er belig-
gende, herom.
159
Stk. 2. Virksomheden skal senest 4 måneder efter
at denne har modtaget en underretning i henhold til
stk. 1, forelægge Finanstilsynet forslag til mulige
ændringer med henblik på at afhjælpe eller fjerne
de væsentlige afviklingshindringer, som følger af
underretningen. Finanstilsynet og Finansiel Stabili-
tet vurderer, om de pågældende tiltag effektivt af-
hjælper eller fjerner de pågældende afviklingshin-
dringer.
Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabi-
litet, at de af en virksomhed foreslåede ændringer i
henhold til stk. 2 ikke effektivt afhjælper eller fjer-
ner de væsentlige afviklingshindringer, kan Finans-
tilsynet:
1) Påbyde virksomheden at gennemgå aftaler om
koncernintern finansiel støtte, eller genoverveje fra-
været af sådanne, udarbejde koncerninterne service-
aftaler eller serviceaftaler med tredjemand til dækn-
ing af kritiske funktioner.
2) Påbyde virksomheden at begrænse dennes
maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer.
3) I specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis
ved påbud stille krav om yderligere oplysninger,
som er relevante i forbindelse med afvikling.
4) Påbyde virksomheden at afhænde bestemte ak-
tiver.
5) Påbyde virksomheden at begrænse eller indstil-
le eksisterende eller påtænkte aktiviteter.
6) Begrænse eller forhindre udviklingen af nye el-
ler eksisterende forretningsområder eller salget af
nye eller eksisterende produkter.
7) Påbyde at virksomheden eller en dattervirk-
somhed, som virksomheden kontrollerer enten di-
rekte eller indirekte, forenkles gennem ændringer af
dennes retlige eller operationelle struktur for at sik-
re, at kritiske funktioner kan adskilles juridisk og
operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen
af afviklingsværktøjer.
8) Påbyde virksomheden at oprette en finansiel
holdingvirksomhed.
9) Påbyde et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I at udstede nedskrivnings-
egnede passiver for at opfylde kravene i § 266.
10) Påbyde et pengeinstitut, realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I at træffe andre foranstalt-
160
ninger for at leve op til kravet om nedskrivningseg-
nede passiver i henhold til § 266.
11) Påbyde den blandede holdingvirksomhed at
oprette en særskilt finansiel holdingvirksomhed til
at overtage styringen med virksomheden, hvis dette
er nødvendigt for at lette afviklingen og undgå, at
anvendelsen af de afviklingsværktøjer og beføjel-
ser, som følger af kapitel 4 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, får
negative konsekvenser for koncernens ikke-finan-
sielle del.
Stk. 4. Virksomheden skal inden for en måned ef-
ter meddelelsen af påbud i henhold til stk. 3 fore-
lægge Finanstilsynet en plan for efterlevelsen heraf.
Stk. 5. Kravet til Finanstilsynet og Finansiel Sta-
bilitet om at udarbejde afviklingsplaner suspende-
res som følge af den i stk. 1 omhandlede underret-
ning, indtil tiltag, jf. stk. 2, eller påbuddene, jf. stk.
3, er gennemført.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om de i stk. 3 opregnede påbud
og anvendelsen af disse.
§ 265. Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet ved en vurdering af afviklingsmuligheder-
ne for en koncern, jf. § 263, at der er væsentlige
hindringer for afviklingen af den pågældende kon-
cern, udarbejder og forelægger Finanstilsynet, efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet, i samarbejde med
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og efter
høring af de kompetente myndigheder, en rapport
til:
1) Modervirksomheden.
2) Finansiel Stabilitet.
3) Dattervirksomhedernes afviklingsmyndighe-
der.
4) Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor der
ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for
den pågældende filial.
Stk. 2. § 264 finder tilsvarende anvendelse på
koncerner.
Stk. 3. Rapporten i henhold til stk. 1 skal
1) analysere væsentlige hindringer for en effektiv
anvendelse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af
afviklingsbeføjelserne over for koncernen, jf. kapi-
161
tel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder,
2) indeholde overvejelser om konsekvenser for
virksomhedens forretningsmodel, og
3) anbefale forholdsmæssige og målrettede på-
bud, som efter Finanstilsynets vurdering er nødven-
dige eller egnede til at afhjælpe eller fjerne de på-
gældende hindringer.
Stk. 4. Modervirksomheden kan, senest 4 måne-
der efter modtagelsen af rapporten udarbejdet i hen-
hold til stk. 1, til Finanstilsynet indsende bemærk-
ninger og forslag til alternative ændringer eller på-
bud til at afhjælpe eller fjerne de hindringer, der er
påpeget i rapporten fra Finanstilsynet. Finanstilsy-
net meddeler modervirksomhedens bemærkninger
og forslag til Finansiel Stabilitet, Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed og de i stk. 1, nr. 3 og 4,
nævnte myndigheder.
Stk. 5. Finanstilsynet gennemgår inden for 4 må-
neder efter Finanstilsynets fremsendelse af en med-
delelse i henhold til stk. 4, 2. pkt., modervirksom-
hedens bemærkninger og forslag til ændringer med
Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte
myndigheder for at nå en fælles beslutning om an-
vendelsen af påbud, jf. stk. 4 og § 264, stk. 3. Har
Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger eller
forslag fra modervirksomheden, gennemgår Finans-
tilsynet med Finansiel Stabilitet og de i stk. 1, nr. 3
og 4, nævnte myndigheder den af Finanstilsynet ud-
arbejdede rapport for at nå en fælles beslutning om
anvendelsen af påbud, jf. § 264, stk. 3. Dette skal
ske senest 4 måneder efter udløbet af fristen i stk. 4.
Stk. 6. Har Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet og
de myndigheder, som er omfattet af stk. 1, nr. 3 og
4, ikke inden for de i stk. 5 nævnte frister truffet en
fælles beslutning om påbud, jf. stk. 5, træffer Fi-
nanstilsynet beslutning om brugen af en eller flere
foranstaltninger. Finanstilsynet underretter koncer-
nens modervirksomhed, Finansiel Stabilitet samt de
i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte myndigheder om denne
beslutning. Såfremt en af de i stk. 1, nr. 3 og 4,
nævnte myndigheder har indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstil-
synet udskyde sin beslutning, indtil beslutningen
fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed forelig-
ger og herefter træffe beslutning i overensstemmel-
se hermed.
162
Stk. 7. Finanstilsynet kan, uanset stk. 5, beslutte,
at der for hver enkelt dattervirksomhed skal foreta-
ges foranstaltninger i overensstemmelse med § 264,
stk. 2 og 3.
Stk. 8. Modervirksomheden skal inden for en må-
ned efter modtagelsen af en beslutning, jf. stk. 5 el-
ler stk. 6, forelægge en plan for efterlevelsen af de
påbudte foranstaltninger.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om de i § 264, stk. 3, opregnede
påbud og anvendelsen af disse for koncerner.
Nedskrivningsegnede passiver
§ 266. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Fi-
nansiel Stabilitet krav til størrelsen af et pengeinsti-
tuts og et fondsmæglerselskabs I nedskrivningseg-
nede passiver. Kravet fastsættes individuelt for de
enkelte dattervirksomheder i en koncern. Kravet til
nedskrivningsegnede passiver fastsættes som en
procentdel af de samlede passiver.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel
Stabilitet konkret beslutte, at finansieringsinstitutter
og finansielle holdingvirksomheder, skal opfylde
kravet.
Stk. 3. Modervirksomheder omfattet af stk. 1 og
2, der er underlagt konsolideret tilsyn, skal tilsva-
rende opfylde kravet i stk. 1 på konsolideret niveau.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet, jf.
stk. 1, for en modervirksomhed omfattet af stk. 3,
såfremt
1) koncernen opfylder kravet til nedskrivningseg-
nede passiver på konsolideret niveau, og
2) Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen
af individuelle kapitalkrav på modervirksomheden,
jf. artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.
Stk. 5. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet, jf.
stk. 1, samt kravet, jf. stk. 2, for en dattervirksom-
hed, såfremt
1) dattervirksomheden indgår i en koncern under
konsolideret tilsyn, hvor dens modervirksomhed er
et pengeinstitut eller et fondsmæglerselskab I, og
163
2) Finanstilsynet har dispenseret fra anvendelsen
af individuelle kapitalkrav på dattervirksomheden,
jf. artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.
Stk. 6. Finanstilsynet kan når det er relevant dis-
pensere for kravet i stk. 1 for broinstitutter som om-
handlet i § 21 i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder.
§ 267. Nedskrivningsegnede passiver består af
kapitalgrundlaget samt nedskrivningsegnede for-
pligtelser, som opfylder følgende betingelser:
1) Forpligtelsen har en restløbetid på mindst 1 år.
2) Forpligtelsen hidrører ikke fra et derivat.
3) Gældsinstrumentet er udstedt og fuldt indbetalt
med midler, der ikke direkte eller indirekte er fi-
nansieret af pengeinstituttet eller fondsmæglersel-
skabet I.
4) Forpligtelsen ikke er en forpligtelse over for
pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I selv,
og pengeinstituttet eller fondsmæglerselskabet I ik-
ke har stillet sikkerhed eller garanti for forpligtel-
sen.
5) Forpligtelsen hidrører ikke fra indskud, som er
foranstillet de simple kreditorer i konkursordenen,
jf. § 13 i lov om restrukturering og afvikling af vis-
se finansielle virksomheder og kapitel 10 i konkurs-
loven.
§ 268. Finanstilsynet fastsætter efter høring af Fi-
nansiel Stabilitet kravet til nedskrivningsegnede
passiver for et pengeinstitut et fondsmæglerselskab
I, eller for virksomheder og koncerner, som omfat-
tes i henhold til § 266, stk. 2 og 3, på et konsolide-
ret niveau, på baggrund af en konkret vurdering af
følgende kriterier:
1) Virksomheden kan afvikles ved anvendelse af
afviklingsværktøjerne.
2) Virksomheden har, såfremt bail-in anvendes,
tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at
sikre, at tabene kan absorberes, og virksomhedens
egentlige kernekapital kan genoprettes til et niveau,
hvor virksomheden fortsat kan opfylde kravene til
164
tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid be-
vares.
3) Virksomheden har tilstrækkelige nedskriv-
ningsegnede passiver til, såfremt undtagelse af vis-
se kategorier af nedskrivningsegnede passiver ude-
lukkes fra bail-in, at sikre, at tabene kan absorberes,
og en virksomheds egentlige kernekapital kan gen-
oprettes til et niveau, hvor virksomheden fortsat
kan opfylde kravene til tilladelse.
4) Virksomhedens størrelse, forretningsmodel, fi-
nansieringsmodel og risikoprofil.
5) I hvilket omfang indskyder- og investorgaranti-
ordningen kan bidrage til finansieringen af afviklin-
gen i henhold til § 2 a i lov om en indskyder - og
investorgarantiordning.
6) I hvilket omfang det forhold, at virksomheden
er nødlidende, har en negativ indvirkning på den fi-
nansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på
andre finansielle virksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet meddeler virksomheden kra-
vet til størrelsen af de nedskrivningsegnede passi-
ver fastsat på baggrund af kriterierne i stk. 1. Fi-
nanstilsynet kan kræve, at de nedskrivningsegnede
passiver helt eller delvist skal bestå af forpligtelser,
som kan konverteres.
Stk. 3. Opfylder virksomheden ikke på tidspunktet
for meddelelse i henhold til stk. 2 kravet til ned-
skrivningsegnede passiver, fastsætter Finanstilsynet
under hensyntagen til sagens karakter og de kon-
krete omstændigheder en frist til opfyldelse heraf.
Modtager Finanstilsynet efterfølgende meddelelse
om, at virksomheden ikke længere opfylder kravet,
kan Finanstilsynet ligeledes fastsætte frist for opfyl-
delse heraf i medfør af 1. pkt.
Stk. 4. Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af
kravet til nedskrivningsegnede passiver for moder-
virksomheder på konsolideret niveau fastsætte kra-
vet i overensstemmelse med en fælles beslutning
truffet af de kompetente myndigheder for den en-
kelte dattervirksomhed. Den fælles beslutning skal
foreligge inden for 4 måneder. Er der ikke inden for
4 måneder truffet en fælles beslutning, træffer Fi-
nanstilsynet beslutning om kravet til nedskrivnings-
egnede passiver på konsolideret niveau. Finanstil-
synet skal udskyde beslutningen, såfremt en af de
kompetente myndigheder for den enkelte datter-
165
virksomhed, har indbragt sagen for Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed, og træffe beslutning i
overensstemmelse med beslutningen fra Den Euro-
pæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 5. Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af
kravet til nedskrivningsegnede passiver for datter-
virksomheder på individuel basis træffe beslutnin-
gen efter en fælles beslutning med den konsolide-
rende koncernafviklingsmyndighed. Den fælles be-
slutning skal foreligge inden for 4 måneder. Er der
ikke inden for 4 måneder truffet en fælles beslut-
ning, træffer Finanstilsynet beslutning om kravet til
nedskrivningsegnede passiver for dattervirksomhe-
den på individuelt niveau. Finanstilsynet skal ud-
skyde beslutningen, såfremt den konsoliderende af-
viklingsmyndighed har indbragt sagen for Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed, og træffe be-
slutning i overensstemmelse med beslutningen fra
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Den kon-
soliderende afviklingsmyndighed kan ikke indbrin-
ge sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndig-
hed, hvis Finanstilsynets fastsatte niveau for ned-
skrivningsegnede passiver ligger inden for et pro-
centpoint af kravet til nedskrivningsegnede passiver
fastsat på konsolideret niveau.
§ 269. Finanstilsynet skal kontrollere, at den en-
kelte virksomhed til enhver tid overholder kravet til
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266, stk. 1.
Stk. 2. Konstaterer virksomheden, at kravet til
nedskrivningsegnede passiver, jf. §§ 266 og 268,
ikke er opfyldt, skal virksomheden straks underrette
Finanstilsynet herom.
§ 270. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om kravet til nedskrivningsegne-
de passiver, herunder de bagvedliggende kriterier,
med hvilken hyppighed kravet fastsættes samt om
arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet.
Afviklingskollegier
§ 271. Finanstilsynet opretter afviklingskollegier
for at gennemføre de i §§ 260, 261, 263, 265, samt
268 nævnte opgaver for en koncern, hvor den øver-
ste modervirksomhed er i Danmark, og hvor mo-
166
dervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditin-
stitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet holding-
virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed,
som mindst har en dattervirksomhed, som er et pen-
geinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglersel-
skab I.
Stk. 2. Finanstilsynet kan deltage i afviklingskol-
legier efter stk. 1, som er oprettet af en koncernaf-
viklingsmyndighed, som er beliggende i lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 3. Finanstilsynet kan oprette eller deltage i
europæiske afviklingskollegier, hvis en modervirk-
somhed beliggende uden for Den Europæiske Uni-
on eller lande som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, har mere end én datter-
virksomhed eller væsentlig filial etableret eller be-
liggende i et land inden for Den Europæiske Union
eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, hvis dattervirksomheden
eller den væsentlige filial er et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, en blandet
holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirk-
somhed. Mindst en dattervirksomhed eller væsent-
lig filial, jf. 1. pkt., skal være etableret eller belig-
gende i Danmark.
Kapitel 17 a
Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumen-
ter
§ 272. Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold
nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstru-
menter i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I til egentlige kernekapitalin-
strumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pen-
geinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmægler-
selskabet I ikke vil være levedygtigt, medmindre
beføjelsen anvendes.
Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
fondsmæglerselskab I, anses i relation til stk. 1 for
ikke at være levedygtigt, hvis Finanstilsynet har
konstateret, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet
eller fondsmæglerselskabet I er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a, stk. 3, og Fi-
167
nanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at no-
gen anden foranstaltning, herunder andre foranstalt-
ninger iværksat af den private sektor eller Finanstil-
synet, inden for en passende tidshorisont vil kunne
forhindre, at virksomheden må afvikles. Finanstil-
synet skal foretage en høring af Finansiel Stabilitet
om vurderingen i 1. pkt.
Stk. 3. Relevante kapitalinstrumenter nævnt i stk.
1 omfatter hybride kernekapitalinstrumenter, som
opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber, og supplerende
kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, som op-
fylder kravene i artikel 63, stk. 1, i forordningen.
Stk. 4. Finanstilsynets konstatering i henhold til
stk. 1 skal ske på baggrund af en værdiansættelse i
overensstemmelse med kapitel 3 i lov om restruktu-
rering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der. Denne værdiansættelse foretages af Finansiel
Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet. Be-
slutning om størrelsen af nedskrivningen eller kon-
vertering foretages ligeledes på grundlag af denne
værdiansættelse.
Stk. 5. Nedskrivning og konvertering af kapitalin-
strumenter skal foretages i overensstemmelse med
§ 17, stk. 4, og § 18 i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder. I forhold
til betingelsen i § 18, stk. 2, nr. 1, i lov om restruk-
turering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der er det Finanstilsynet, som skal godkende udste-
delsen. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder finder med de
nødvendige tilpasninger anvendelse for Finanstilsy-
nets nedskrivning eller konvertering i henhold til
stk. 1.
Stk. 6. Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, §§ 76,
104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186
finder ikke anvendelse i relation til Finanstilsynets
nedskrivning eller konvertering i henhold til denne
bestemmelse. Finanstilsynet kan i forbindelse med
konvertering af relevante kernekapitalinstrumenter
på virksomhedens vegne foranledige udstedelse af
det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumen-
ter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter.
Stk. 7. Det påhviler virksomhedens bestyrelse at
sørge for de nødvendige ændringer af virksomhe-
168
dens vedtægter samt de nødvendige registreringer i
henhold til selskabslovens regler.
Koncerner
§ 273. Bestemmelsen i § 272 om nedskrivning og
konvertering af kapitalinstrumenter finder tilsvaren-
de anvendelse for koncerner, når
1) de relevante kapitalinstrumenter er udstedt af
en dattervirksomhed, og det relevante kapitalinstru-
ment indgår i kapitalgrundlaget på individuelt og
konsolideret niveau, og hvor den ansvarlige myn-
dighed for det konsoliderede tilsyn med den berørte
koncern og Finanstilsynet sammen har konstateret,
at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller
konverteres, vil koncernen ikke fortsat være leve-
dygtig, eller
2) det relevante kapitalinstrument er udstedt af en
modervirksomhed, som Finanstilsynet fører tilsyn
med, og det relevante kapitalinstrument indgår i ka-
pitalgrundlaget på moderselskabsniveau eller på
konsolideret niveau, og Finanstilsynet har konstate-
ret, at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives
eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være
levedygtig.
Stk. 2. En koncern skal i relation til stk. 1 anses
for ikke at være levedygtig, hvis Finanstilsynet ef-
ter høring af Finansiel Stabilitet har konstateret, at
koncernen er nødlidende eller forventeligt nødli-
dende, jf. § 224 a, stk. 3, og Finanstilsynet vurde-
rer, at der ikke er udsigt til, at nogen anden foran-
staltning, herunder andre foranstaltninger iværksat
af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for
en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at
koncernen må afvikles.
Stk. 3. En dattervirksomheds relevante kapitalin-
strumenter nedskrives eller konverteres ikke, jf. stk.
1, nr. 1, i større omfang eller på ringere betingelser
end kapitalinstrumenter af samme rang i moder-
virksomheden, der er blevet nedskrevet eller kon-
verteret.
§ 274. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber I skal sikre, at kontrakter,
som virksomheden indgår efter den 1. juni 2015 [,
og som er reguleret af lovgivningen i et tredjeland,
169
indeholder en bestemmelse, hvorefter modparten
anerkender, at forpligtelsen, som aftalen omhand-
ler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets eller
Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverte-
ringsbeføjelser, jf. §§ 272 og 273 samt §§ 17 og 24
i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder. Ligeledes skal kontrakterne in-
deholde bestemmelser, hvorefter modparten aner-
kender at være bundet af enhver nedbringelse af ho-
vedstolen eller det udestående beløb, konvertering
eller opsigelse, der berøres af Finanstilsynets eller
Finansiel Stabilitets udøvelse af disse beføjelser.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at
indhente en juridisk udtalelse om, at kontraktbe-
stemmelser efter stk. 1 er bindende for modparten
og kan håndhæves i overensstemmelse med vilkåre-
ne.
Stk. 3. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse
for finansielle holdingselskaber.
Stk. 4. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse
for finansielle moderholdingselskaber i Danmark,
finansielle moderholdingselskaber i Den Europæ-
iske Union, blandede moderholdingselskaber i Dan-
mark og blandede finansielle moderselskaber i Den
Europæiske Union.
Stk. 5. Stk. 1, 2 og 6 finder tilsvarende anvendelse
for finansieringsinstitutter, der er etableret i Den
Europæiske Union, hvis finansieringsinstituttet er et
datterselskab af et kreditinstitut, et investeringssel-
skab eller et selskab nævnt i stk. 2 og 6, som indgår
i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret
grundlag.
Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forplig-
telsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder. Det samme gælder hvis der er tale
om berettigede indskud, jf. § 2, nr. 5, i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder.
Stk. 7. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finans-
tilsynet eller Finansiel Stabilitet vurderer, at de om-
handlede forpligtelser eller instrumenter kan gøres
til genstand for nedskrivning eller konvertering
med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller
med hjemmel i en bindende aftale, der er indgået
med det pågældende tredjeland.
170
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævn-
te kontraktbestemmelser og om de forpligtelser,
som undtagelsen i stk. 7 finder anvendelse på.«
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forord-
ninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om til-
syn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
og denne lov og af de regler, der er udstedt i med-
før af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og 2.
Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15,
stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsy-
net kontrollerer, at reglerne for finansiel informati-
on i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193
og i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt
for finansielle virksomheder, som har udstedt vær-
dipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om
værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser endvi-
dere overholdelsen af regler udstedt i medfør af §
31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisi-
onsvirksomheder.
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en
modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fra-
vige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov
eller i regler udstedt i medfør af loven under hen-
syntagen til formålet med de pågældende bestem-
melser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 9. Erhvervs- og Vækstministeriet kan fast-
sætte nærmere regler om samordning af tilsyns-
praksis.
28. I § 344, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forord-
ninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om
adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investerings-
selskaber«: », forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber«.
29. I § 344 indsættes efter stk. 6 som nye stykker:
»Stk. 7. Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab
I ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kra-
vene i denne lov eller Europa-Parlamentets forord-
ning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finans-
tilsynet føre drøftelser med interesserede parter og
interessenter med henblik på at finde en løsning på
virksomhedens situation.
Stk. 8. Finanstilsynet skal orientere Finansiel Sta-
bilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risi-
ko for, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller
et fondsmæglerselskab I vil blive nødlidende eller
forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet træffer
afgørelse efter § 224 a, stk. 3, eller træffer afgørelse
efter § 225, stk. 1, og der ikke er udsigt til en løs-
ning på virksomhedens situation i henhold til stk. 7.
Stk. 9. Finanstilsynet skal orientere erhvervs- og
vækstministeren, når Finanstilsynet træffer afgørel-
se efter § 224 a, stk. 3, over for et pengeinstitut, et
realkreditinstitut et fondsmæglerselskab I eller en
koncern om, at virksomheden eller koncernen er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, såfremt
afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller
for den finansielle stabilitet.
Stk. 10. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om Finanstilsynets forpligtelser i for-
hold til samarbejdet med andre kompetente myn-
digheder og afviklingsmyndigheder i lande inden
171
for Den Europæiske Union eller lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de, herunder krav til tilsynskollegier og afviklings-
kollegier.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 11-13.
30. Efter § 344 c indsættes:
»§ 344 d. Finanstilsynet udfører de i kapitel 17
anførte opgaver i forbindelse med afviklingsplan-
lægning med en passende operationel uafhængig-
hed af Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Stk. 2. Finanstilsynets direktør tilrettelægger op-
gaverne nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse
godkender opgavernes tilrettelæggelse.«
§ 345. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Bestyrelsen
1)---
2) fastlægger de strategiske mål for Finanstilsynets
tilsynsvirksomhed,
3-5)---
6) træffer beslutning om at overgive sager omfattet
af nr. 4 til politimæssig efterforskning og
7) godkender regler og vejledninger, der skal udste-
des af Finanstilsynet.
Stk. 8-9. ---
Stk. 10. I de i stk. 7, nr. 4-6, nævnte sager har par-
ten ret til foretræde for bestyrelsen. 1. pkt. kan efter
formandens beslutning fraviges i sager af særlig ha-
stende karakter. Desuden bortfalder retten til fore-
træde, såfremt der foreligger efterforskningsmæssi-
ge hensyn, der taler imod.
Stk. 11-13. ---
Stk. 14. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin
kompetence efter stk. 7, nr. 4 og 6, til Finanstilsy-
nets direktion.
Stk. 15. ---
31. I § 345, stk. 7, nr. 2, ændres »tilsynsvirksom-
hed« til: »tilsynsvirksomhed og for virksomhed ef-
ter kapitel 17 og 17 a«.
32. I § 345, stk. 7, nr. 6, ændres »efterforskning og«
til: »efterforskning,«.
33. I § 345, stk. 7, nr. 7, ændres »Finanstilsynet.«
til: »Finanstilsynet og«.
34. I § 345, stk. 7, indsættes som nr. 8:
»8) bistår Finanstilsynet i behandlingen af sager ef-
ter kapitel 17, for sager der ikke er omfattet af nr.
2.«
35. I § 345, stk. 14, ændres »stk. 7, nr. 4 og 6,« til:
»stk. 7, nr. 4, 6 og 8,«.
§ 354. Finanstilsynets ansatte er under ansvar ef-
ter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hem-
meligholde fortrolige oplysninger, som de får
kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det
samme gælder personer, der udfører serviceopga-
ver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter,
36. I § 354, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »som de
får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden«: »,
og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til
fra Finansiel Stabilitet«.
172
der handler på tilsynets vegne. Dette gælder også
efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Er-
hvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som
de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter §
83, stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v.
§ 354. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Stk. 1 finder dog ikke anvendelse på op-
lysninger i sager om
1)-4)---
5) dækning af Garantifonden for Indskydere og In-
vestorer, jf. § 51,
6)-13)---
Stk. 4-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-38)---
37. I § 354, stk. 3, nr. 5, ændres »Garantifonden for
Indskydere og Investorer« til: »indskyder- og inve-
storgarantiordningen«.
38. § 354, stk. 6, nr. 14, affattes således:
»14) Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at
Finansiel Stabilitet har behov herfor til varetagelse
af sine opgaver.«
39. I § 354, stk. 6, indsættes som nr. 39:
»39) Myndigheder eller lignende i andre lande in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, og som forestår afviklingen af pengeinsti-
tutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
I, i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse
af koncernafviklingsplaner.«
§ 354 b. Finanstilsynet skal orientere offentlighe-
den om sager, som er behandlet af Finanstilsynet,
anklagemyndigheden eller domstolene, og som er
af almen interesse eller af betydning for forståelsen
af følgende bestemmelser:
1-4)---
5) dækning af Garantifonden for Indskydere og In-
vestorer, jf. § 51,
6) depotselskabers uafhængighed, jf. § 52,
7) nedbringelse af realkreditlån ydet i strid med lov
om realkreditlån og realkreditobligationer, jf. § 53,
stk. 1,
8) aftale om placering af kunders porteføljemidler,
jf. § 54, stk. 2,
9) forbud mod indgåelse af visse livsforsikringsaf-
taler, jf. § 55, stk. 1,
10) information ved indgåelse af forsikringsaftaler
og under det løbende kundeforhold, jf. bekendtgø-
relser udstedt i medfør af § 56,
11) opsigelsesvarsel for forbrugerforsikringer, jf. §
57, stk. 1,
12) pligten til at overtage en bygningsforsikring, jf.
§ 59, stk. 1, og
40. § 354 b, nr. 5, ophæves.
Nr. 6-13 bliver herefter nr. 5-12.
173
13) forbud mod at bringe en bygningsbrandforsik-
ring til ophør, jf. § 60, stk. 1
Stk. 2. ---
§ 355. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end
virksomheden tillige som part i Finanstilsynets af-
gørelse, for så vidt angår den del af sagen, som ve-
drører den pågældende:
1-15)---
Stk. 3-6. ---
41. I § 355, stk. 2, indsættes som nr. 16:
»16) Den midlertidige administrator der erstatter el-
ler bistår bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkredit-
institut eller et fondsmæglerselskab I, i medfør af §
243 c, i sager der vedrører godkendelse eller afsæt-
telse af den midlertidige administrator.«
§ 360. ---
Stk. 2-3. ---
42. I § 360 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Finanstilsynet opkræver Finansiel Stabili-
tets bevilling på finansloven fra pengeinstitutter, re-
alkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Af-
giften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds
andel af de i 1. pkt. omfattede virksomheders sam-
lede bogførte balancesum. Der pålægges altid en
minimumsafgift på 2.000 kr.«
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb til Finanstilsynet:
1-3)---
4) Garantifonden for Indskydere og Investorer be-
taler 95.000 kr.
5) Hver finansiel holdingvirksomhed og forsik-
ringsholdingvirksomhed betaler 5.000 kr.
6) Hver udsteder af collateralized mortgage obliga-
tions og lignende virksomheder betaler 10.000 kr.
pr. serie.
7) Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler 670.000 kr.
8) VP Securities A/S betaler 1.840.000 kr.
9) Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
betaler 50.000 kr.
43. § 361, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-10 bliver herefter nr. 4-9.
10) Finansielle virksomheder, finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder,
hvis værdipapirer er optaget til handel på et regule-
ret marked, og hvis markedsværdi af de handlede
værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved ud-
gangen af året, betaler 40.000 kr. Hvis markeds-
værdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio.
kr. og derover, men under 1 mia. kr., ved udgangen
af året, betales 20.000 kr., og hvis markedsværdien
af de handlede værdipapirer er på under 250 mio.
kr. ved udgangen af året, betales 10.000 kr. Afde-
linger af danske UCITS og specialforeninger, som
44. I § 361, stk. 1, indsættes efter nr. 10, der bliver
nr. 9, som nyt nummer:
»10) Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fonds-
mæglerselskaber I betaler samlet 2.300.000 kr., og
fra 2017 samlet 1.500.000 kr. Afgiften fordeles i
forhold til den enkelte virksomheds andel af de om-
fattede virksomheders samlede bogførte balance-
sum. Der pålægges altid en minimumsafgift på
2.000 kr.«
174
har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, betaler 5.000 kr.
11) Genforsikringsmæglerselskaber betaler 15.000
kr.
12) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder
om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i
henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel
m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.
13) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder
om optagelse i et register for kvalificerede investo-
rer, jf. § 23, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v.,
betaler 1.000 kr. pr. anmodning.
14) Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk.
1, nr. 12, i lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terroris-
me betaler 2.000 kr.
15) Udstedere, som er forpligtet til at sende oplys-
ninger til Finanstilsynet efter § 27 a, stk. 2 og 3, i
lov om værdipapirhandel m.v., betaler 6.800 kr.
16) Udstedere, som anmoder om Finanstilsynets of-
ficielle notering af aktier, aktiecertifikater eller ob-
ligationer, betaler 12.400 kr. i afgift pr. anmodning.
De pågældende udstedere betaler herefter 1.650 kr.
årligt, så længe værdipapiret er officielt noteret.
17) Hver operatør af et reguleret marked, der har
tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter,
betaler 12.400 kr.
18) Investeringsrådgivere betaler 8.250 kr.
19) Organisationer med et almennyttigt formål,
som anmoder om optagelse i et register for almen-
nyttige organisationer, som kan modtage penge-
overførsler på op til 150 euro uden oplysningskrav
i forbindelse med pengeoverførsler, jf. lov om fore-
byggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme § 16, stk. 4, betaler
750 kr. pr. anmodning.
20) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at ind-
berette transaktioner med værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked til Finanstilsynet ef-
ter § 33, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., be-
taler
a) 1.650 kr. for op til 10.000 transaktioner,
b) 8.250 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transak-
tioner,
c) 53.750 kr. for mellem 100.000 og 1 million
transaktioner og
d) 227.500 kr. for over 1 million transaktioner.
175
21) Betalingsinstitutter, jf. lov om betalingstjene-
ster og elektroniske penge, betaler 40.900 kr.
22) Virksomheder med begrænset tilladelse til at
udbyde betalingstjenester, jf. lov om betalingstjene-
ster og elektroniske penge, betaler 4.100 kr.
23) Pantebrevsselskaber omfattet af lov om pante-
brevsselskaber betaler 10.000 kr.
24) E-pengeinstitutter, jf. lov om betalingstjenester
og elektroniske penge, betaler 60.000 kr.
25) Virksomheder med begrænset tilladelse til ud-
stedelse af elektroniske penge, jf. lov om betalings-
tjenester og elektroniske penge, betaler 6.000 kr.
26) Udenlandske investeringsinstitutter omfattet af
§ 27 i lov om investeringsforeninger m.v. betaler
8.000 kr.
27) For hver meddelelse, anmeldelse eller ansøg-
ning om grænseoverskridende markedsføring af an-
dele i investeringsinstitutter, jf. §§ 27 og 28 i lov
om investeringsforeninger m.v., betaler 2.500 kr.
28) En fælles datacentral betaler 53.000 kr. Såfremt
en fælles datacentral i et regnskabsår gennemsnit-
ligt har færre end 25 fuldtidsansatte, betaler den
fælles datacentral 1.000 kr.
29) Centrale modparter med tilladelse, jf. artikel 14
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
jf. § 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., be-
taler 387.250 kr.
30) Udenlandske forvaltere af alternative investe-
ringsfonde fra et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og udenlandske for-
valtere af alternative investeringsfonde fra et tred-
jeland, som Danmark er referenceland for, der er
meddelt tilladelse til at forvalte danske alternative
investeringsfonde, betaler 20.000 kr.
31) Udenlandske forvaltere af alternative investe-
ringsfonde, som er meddelt tilladelse til at mar-
kedsføre en udenlandsk alternativ investeringsfond
i Danmark, betaler 2.000 kr. pr. alternativ investe-
ringsfond plus 2.000 kr. pr. afdeling i fonden.
32) Virksomheder, der yder rådgivning om finan-
sielle produkter til forbrugere, jf. lov om finansielle
rådgivere, betaler 12.000 kr.
33) CO2-kvotebydere betaler 8.250 kr.
34) Udenlandske forvaltere af europæiske sociale
iværksætterfonde eller udenlandske forvaltere af
europæiske kvalificerede venturekapitalfonde, som
176
er meddelt tilladelse til at markedsføre europæiske
sociale iværksætterfonde eller europæiske kvalifi-
cerede venturekapitalfonde i Danmark, betaler
2.000 kr. pr. sådan fond plus 2.000 kr. pr. afdeling i
fonden.
35) Godkendte udenlandske clearingcentraler, jf. §
8 a i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 68.150
kr.
Stk. 2. ---
§ 368. Beregning af afgifter fra virksomheder
omfattet af §§ 362-367 foretages på grundlag af op-
lysninger i den for seneste regnskabsår aflagte års-
rapport eller i mangel af en sådan den senest ind-
sendte regnskabsindberetning. For så vidt angår
forsikringsmæglerselskaber, foregår beregningen
på grundlag af den senest indsendte indtægtsspeci-
fikation.
Stk. 2-5. ---
45. I § 368, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 362-367« til:
»§ 360, stk. 4, og §§ 362-367«.
§ 372. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller
Erhvervsstyrelsen i henhold til denne lov og regler
udstedt i medfør af denne lov og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber eller regler udstedt i
medfør af revisorlovens § 31, stk. 8, forordninger
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til
at udøve virksomhed som kreditinstitut og om til-
syn med kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan af
den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
46. I § 372, stk. 1, indsættes efter »forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 og adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber,«:
»forordninger udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling
af kreditinstitutter,«.
§ 372. ---
Stk. 2-3. ---
47. I § 372 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Fælles beslutninger truffet af Finanstilsy-
net, Finansiel Stabilitet, de kompetente myndighe-
der, der er en del af tilsynskollegiet, eller andre
myndigheder i medfør af denne lov, kan uanset stk.
1 ikke indbringes for Erhvervsankenævnet.«
177
§ 372 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som ved-
tages af Europa-Kommissionen i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af
26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed
som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber.
48. I § 372 a indsættes efter »og Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitut-
ter og investeringsselskaber«: »og Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv nr. 2014/59/EU af 15.
maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvik-
ling af kreditinstitutter og investeringsselskaber«.
§ 373. Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 3-6, § 8, stk.
1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1, 2, 5 og 6,
§ 11, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, §
24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31,
stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, § 36, § 38, stk. 1 og 6,
og stk. 7, 1. pkt., § 39, stk. 1, 3 og 4, §§ 40 og
44-46, § 49, stk. 1 og 2, § 52, § 53, stk. 1 og 2, §
61, stk. 1, §§ 61 b og 61 c, § 63, stk. 1, 2 og 4, §
64, stk. 5, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a, § 65, stk. 1, §
66, § 67, stk. 1, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76, 78 og
92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2, og 3, §§
103-106 og 117, § 118, stk. 5, § 119, § 120, stk. 1,
2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1, 2 og 5, § 125, stk.
1-6, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d,
§ 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e,
stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 126
a, stk. 1-3, 5, 7 og 9, § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, §
149, stk. 1 og 3, §§ 150 og 151, § 152, stk. 1-4, §
153, stk. 1 og 3, §§ 154, 156 og 170-175 a, § 182,
stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200 og 201, §
202, stk. 1, 3 og 4, § 203, stk. 1, § 204, stk. 1,§
226, stk. 1 og 2, §§ 227 og 334, § 343 a, stk. 1, §
343 f, stk. 3, § 343 j, § 343 v, stk. 1, og § 404, stk.
1, 2, 4 og 5, samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, arti-
kel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92,
stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel
394, stk. 1, artikel 395 og 398 og artikel 500, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning.
Stk. 2-10. ---
49. I § 373, stk. 1, indsættes efter »§ 125 e, stk. 1,
jf. § 125 c, stk. 1,«: »§ 125 i, stk. 1,«.
178
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16
f, stk. 1-3, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, §
70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, § 72,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, § 75 a, stk. 1, § 77, stk. 1-6 og 10, § 77 a,
stk. 1-7 og 10, §§ 77 b og 77 c, § 77 d, stk. 1-3, §
79 a, stk. 1, nr. 1, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk.
3, 7 og 8, § 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c,
stk. 1 og 2, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og
123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 1, § 152 d,
stk. 1, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt.,
stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 152 j, stk. 1, 2. pkt., eller
stk. 2, § 152 k, stk. 1, 2 eller 5, § 152 m, stk. 1, §§
158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, §
184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§
186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
2. pkt., §§ 189 og 190, § 191, stk. 1-3, § 192, 1.
pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, § 199, stk. 2 og 6,
§ 247 a, stk. 9 og 10, § 312, § 343 t, stk. 1, § 347 b,
stk. 3 og 6, § 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7.
pkt., samt artikel 4 i Rådets forordning om anven-
delse af internationale regnskabsstandarder og arti-
kel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om kreditvurderingsbureauer samt artikel
28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra
c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a
og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2,
artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2,
artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7,
artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit,
artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2.
afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, arti-
kel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1
og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1.
afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. ar-
tikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og
439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel
442 og 444-450, artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk.
3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2.
og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, ar-
tikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel
501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, straffes med bøde. På samme måde
straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152
a, stk. 2, 1. pkt.
50. I § 373, stk. 2, indsættes efter »§ 71 a, stk. 1,«:
»og stk. 2, 1. pkt., § 71 b, stk. 1, § 71 c, stk. 1, 2.
pkt.,«, efter »167,« indsættes: »§ 182 d, § 182 e,
stk. 2, § 182 e, stk. 7, 1. pkt., og § 182 f,«, efter »§
199, stk. 2 og 6,« indsættes: »§ 206, § 245 a, stk. 1
og 3, § 245 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,«, og efter »§
247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 264, stk. 2,«.
179
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksom-
hed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed, der ikke efterkommer et
påbud, der er givet i medfør af § 152 k, stk. 4, §
347 b, stk. 1, 1. pkt., § 348, stk. 2, 1. pkt., eller §
350, stk. 1, og overtrædelser af § 112, stk. 1, i sel-
skabsloven. Med bøde straffes endvidere den, som
ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt.
51. I § 373, stk. 3, indsættes efter »§ 152 k, stk. 4,«:
»§ 243 a, stk. 2, § 245 a, stk. 2, § 261, § 264, stk.
3,«.
§ 2
I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 875 af 15. september 2009, som ændret bl.a. ved
§ 7 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, § 14 i lov
nr. 1556 af 21. december 2010, § 2 i lov nr. 619 af
14. juni 2011, § 4 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, §
51 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, og senest
ved § 18 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 1. Der etableres en afviklingsordning via Finan-
siel Stabilitet A/S for virksomheder med tilladelse
som pengeinstitut, jf. § 7 i lov om finansiel virk-
somhed. Samtidig eksisterer der en ordning, hvor-
efter Finansiel Stabilitet A/S efter ansøgning kan
indgå aftale om ydelse af individuel statsgaranti.
Der etableres endvidere en ordning, hvor Finansiel
Stabilitet A/S kan deltage i den medgiftsordning,
der er beskrevet i § 2 i lov om en garantifond for
indskydere og investorer.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S kan på grundlag af
en administrationsaftale udøve medhjælp til Garan-
tifonden for Indskydere og Investorer. Udgifter her-
til afholdes af Garantifonden for Indskydere og In-
vestorer.
1. § 1 affattes således:
Ȥ 1. Finansiel Stabilitet afvikler sine eksisteren-
de aktiviteter efter denne lov. Loven regulerer ikke
nye aktiviteter, der måtte etableres i medfør af lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.«
§ 3. Økonomi- og erhvervsministeren opretter et
aktieselskab (Finansiel Stabilitet A/S), hvis aktie-
kapital indskydes af staten. Staten er eneejer af sel-
skabet.
Stk. 2. Aktiekapitalen udgør ved stiftelsen 500.000
kr. Selskabet kan optage lån til at dække sit finan-
sieringsbehov.
Stk. 3. Der kan ydes statslige genudlån til (Finan-
siel Stabilitet A/S).
2. Kapitel 2-3 ophæves.
180
§ 5. Lov om finansiel virksomhed, årsregnskabs-
loven og selskabsloven, herunder reglerne om stats-
lige aktieselskaber, finder med de afvigelser, som
følger af denne lov, anvendelse på Finansiel Stabi-
litet A/S.
Stk. 2. Bestemmelserne i lov om finansiel virk-
somhed § 61, stk. 8, og §§ 170, 171 og 175 a finder
ikke anvendelse i forhold til Finansiel Stabilitet
A/S.
§ 6. Finansiel Stabilitet A/S ledes af en bestyrelse
på op til 7 medlemmer, der vælges på generalfor-
samlingen.
Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen vælges for en
periode på 1 år med mulighed for genvalg.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges
med virkning fra Finansiel Stabilitet A/S' stiftelse
til at skadesløsholde medlemmerne af bestyrelsen
for Finansiel Stabilitet A/S for
1) ethvert erstatningskrav mod medlemmer af be-
styrelsen som følge af udøvelsen af deres hverv
som bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale
om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en
dansk domstol, og
2) udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse
med retssager omfattet af nr. 1.
Stk. 4. Erhvervs- og Vækstministeriet giver af-
kald på at rejse
1 )regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkost-
ninger m.v., som staten har betalt til tredjemand,
for så vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkost-
ninger m.v., som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle
have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol
efter dansk ret, og
2 )erstatningskrav, herunder regres, gældende over
for medlemmerne af bestyrelsen for tab, der er på-
ført staten eller Finansiel Stabilitet A/S, og som
overstiger forsikringsdækningen i henhold til besty-
relsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlem-
met alene har udvist simpel uagtsomhed.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan på en
generalforsamling i Finansiel Stabilitet A/S stemme
for et forslag til ændring af vedtægterne, der vil gø-
re det muligt for selskabets bestyrelse med virkning
fra selskabets stiftelse at forpligte selskabet til at
skadesløsholde medlemmer af direktionen i samme
omfang som statens skadesløsholdelse af medlem-
merne af bestyrelsen samt at selskabet giver afkald
181
på at gøre erstatningskrav, herunder regres, gæl-
dende over for direktionen i samme omfang som
gældende for bestyrelsen.
§ 7. Kan et pengeinstitut omfattet af garantiord-
ningen ikke opfylde kapitalkravene i lov om finan-
siel virksomhed, og har Finanstilsynet fastsat en
frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed, skal pengeinstituttet over for Finansiel
Stabilitet A/S erklære, at pengeinstitutet ønsker at
overdrage sin virksomhed til en køber anvist af Fi-
nansiel Stabilitet A/S, hvis kapitalen ikke er retab-
leret inden udløbet af den frist, som Finanstilsynet
har fastsat.
Stk. 2. Hvis pengeinstituttets kapital ikke er retab-
leret inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, er
pengeinstituttet og Finansiel Stabilitet A/S forplig-
tet til senest på det tidspunkt, hvor Finanstilsynets
frist udløber, at indgå en betinget aftale om, at pen-
geinstituttet skal overdrage sin virksomhed helt el-
ler delvis til en køber anvist af Finansiel Stabilitet
A/S, jf. § 246, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed. Finansiel Stabilitet A/S afgør, hvilke dele af
pengeinstituttets virksomhed der ikke skal overdra-
ges. Aktiekapitalen og anden efterstillet kapital, jf.
§§ 132 og 136 i lov om finansiel virksomhed, over-
drages ikke.
Stk. 3. Hvis pengeinstituttet og Finansiel Stabili-
tet A/S ikke er enige om overdragelsessummen,
fastsættes denne af pengeinstituttets eksterne revi-
sor. Pengeinstituttets aktionærer eller andelshavere
eller repræsentantskabets medlemmer skal i over-
ensstemmelse med § 246, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed have adgang til den betingede aftale og
revisors eventuelle vurdering.
Stk. 4. Aftalen om overdragelse bliver endelig,
når den har været forelagt pengeinstituttets general-
forsamling eller repræsentantskab i medfør af pro-
ceduren i § 246 i lov om finansiel virksomhed, og
når økonomi- og erhvervsministeren har godkendt
aftalen efter § 204, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed.
Stk. 5. Hvis pengeinstituttet eller Finansiel Stabi-
litet A/S er uenige om den efter stk. 3 fastsatte
overdragelsessum, kan både Finansiel Stabilitet
A/S og pengeinstituttet efterfølgende anmode om,
at overdragelsessummen fastsættes i forening af to
182
vurderingsmænd udpeget af Foreningen af Stats-
autoriserede Revisorer. Vurderingsmændenes afgø-
relse skal foreligge, senest 12 uger efter at de er ud-
peget. Finanstilsynet kan træffe afgørelse om for-
længelse af 12-ugers-fristen. Finansiel Stabilitet
A/S og pengeinstitutet kan indbringe vurderings-
mændenes afgørelse for retten senest 2 uger efter
modtagelsen af afgørelsen.
Stk. 6. Udgifterne til revisors vurdering efter stk.
3 afholdes af pengeinstituttet. Udgifterne til vurde-
ringsmændenes honorar efter stk. 5 afholdes af den
køber, som Finansiel Stabilitet A/S har anvist. Fi-
nanstilsynet kan til brug for vurderingsmændenes
værdiansættelse efter stk. 5 videregive oplysninger
om pengeinstituttet, der ellers ville være omfattet af
Finanstilsynets tavshedspligt efter § 354 i lov om
finansiel virksomhed, hvis oplysningerne er påkræ-
vet for vurderingen.
Stk. 7. Finansiel Stabilitet A/S er forpligtet til at
sikre pengeinstituttets fortsatte drift fra det tids-
punkt, hvor den betingede aftale efter stk. 2 er ind-
gået, og indtil aftalen er endelig, jf. stk. 4.
§ 8. Finansiel Stabilitet A/S kan i stedet for at
indgå aftale med et nødlidende pengeinstitut efter §
7 vælge at afholde udgifter til eller indskyde kapital
i et pengeinstitut, der helt eller delvis overtager det
nødlidende pengeinstitut, eller på anden måde med-
virke til afvikling af det omhandlede pengeinstitut i
overensstemmelse med lovens formål.
Stk. 2. Erklæres et pengeinstitut konkurs, er kon-
kursboet og Finansiel Stabilitet A/S forpligtet til at
indgå aftale om at sælge aktiver og passiver til en
køber anvist af Finansiel Stabilitet A/S. § 7, stk. 2,
3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Aftalen får
øjeblikkelig virkning, således at den anviste køber
alene kommer til at overtage de krav mod pengein-
stituttet, som ikke opnår dækning fra garantifonden
for indskydere og investorer, idet det sikres, at
simple kreditorer ikke lider tab. Overdragelsessum-
men afgøres i forening af to vurderingsmænd udpe-
get af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. §
7, stk. 5, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 8 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Fi-
nansiel Stabilitet A/S om forhold, som er omfattet
183
af denne lov eller af regler udstedt i medfør af den-
ne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om digital kommunikation, her-
under om anvendelse af bestemt it-systemer, særli-
ge digitale formater og digitale signatur el.lign.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 8 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
regler om, at Finansiel Stabilitet A/S kan udstede
afgørelser og andre dokumenter efter denne lov el-
ler efter regler udstedt i medfør af denne lov uden
underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende må-
de gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne
afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser
og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag
af elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finansiel Stabilitet A/S som af-
sender.
§ 9. I henhold til aftalen af 5. oktober 2008 mel-
lem staten og Det Private Beredskab indestår Det
Private Beredskab for betaling af 10 mia. kr. til
dækning af underskud i Finansiel Stabilitet A/S.
Stk. 2. Det Private Beredskab betaler en garanti-
provision til Finansiel Stabilitet A/S på 7,5 mia. kr.
årligt. Garantiprovisionen opkræves på månedlig
basis og kan på det enkelte instituts foranledning
erlægges i af instituttet udstedte aktier, garantbevi-
ser eller andelsbeviser.
Stk. 3. Overstiger det skønnede underskud inklu-
sive forrentning af den indskudte kapital i Finansiel
Stabilitet A/S den i stk. 1 nævnte indeståelse og
den i medfør af stk. 2 betalte garantiprovision, skal
Det Private Beredskab dække yderligere underskud
i Finansiel Stabilitet A/S med indtil 10 mia. kr.
Stk. 4. På tidspunktet for garantiordningens ophør
udarbejder de revisorer, som Finansiel Stabilitet
A/S har valgt, et regnskab til brug for vurderingen
184
efter stk. 3. Regnskabet aflægges efter følgende
principper:
1)Resultatet opgøres som egenkapital ultimo perio-
den fratrukket kapitalindskuddene i datterselska-
berne fremskrevet med et markedsmæssigt afkast.
2)Den i henhold til stk. 2 betalte garantiprovision
indgår ikke i regnskabet.
Stk. 5. Udviser regnskabet et negativt resultat, be-
taler Det Private Beredskab den del af den i stk. 1
nævnte indeståelse, der måtte være nødvendig for
at dække underskuddet. Er dette beløb ikke til-
strækkeligt til at dække underskuddet, dækkes den
resterende del af underskuddet med den i henhold
til stk. 2 betalte garantiprovision. Er der fortsat un-
derskud, indbetaler Det Private Beredskab et beløb
op til 10 mia. kr. i yderligere garantiprovision, jf.
stk. 3.
§ 10. Det Private Beredskabs samlede forpligtel-
ser over for Finansiel Stabilitet A/S efter § 9 kan
højst udgøre 35 mia. kr.
§ 11. Forpligtelser i Finansiel Stabilitet A/S og
dets datterselskaber, der overstiger Det Private Be-
redskabs forpligtelser efter § 9, dækkes af staten.
Overskud i Finansiel Stabilitet A/S på tidspunktet
for garantiordningens ophør tilfalder staten.
§ 12. Det Private Beredskab kan efter aftale med
Finansiel Stabilitet A/S afholde udgifter eller fore-
tage investeringer med henblik på at sikre simple
kreditorer mod tab. Afholdes udgifter eller investe-
ringer efter 1. pkt., nedbringes de i § 9, stk. 1 og 3,
nævnte indeståelser.
3. Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12 a. Finansiel Stabilitet og Det Private Bered-
skab har udarbejdet endeligt regnskab for omkost-
ninger forbundet med Finansiel Stabilitets overta-
gelse af nødlidende pengeinstitutter i medfør af reg-
lerne fastsat i lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Den
resterende afvikling sker herefter på statens regning
og risiko.«
4. Kapitel 4 og 4 b-4 d ophæves.
185
§ 13. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter
drøftelse med Det Private Beredskab fastsætte nær-
mere regler om omfanget af den risiko, som penge-
institutter omfattet af garantiordningen må påtage
sig.
Stk. 2. Hvis Finanstilsynet konstaterer, at et pen-
geinstitut overtræder de regler, der er fastsat i med-
før af stk. 1, skal tilsynet anmode pengeinstituttet
om en redegørelse, som skal indsendes til tilsynet
inden 8 dage. Hvis Finanstilsynet herefter vurderer,
at pengeinstituttets samlede risikoprofil medfører
en forøget risiko for tab hos Afviklingsselskabet i
forhold til det tidspunkt, hvor pengeinstituttet blev
omfattet af ordningen, træffer Finanstilsynet afgø-
relse om, hvorvidt pengeinstituttet inden for en
nærmere fastsat frist skal nedbringe sin samlede ri-
siko.
Stk. 3. Nedbringer pengeinstituttet ikke sin samle-
de risiko som foreskrevet i afgørelsen efter stk. 2,
udelukkes pengeinstituttet efter udløb af et varsel
på 8 dage fra ordningen. I tilfælde af et pengeinsti-
tuts udelukkelse fra garantiordningen dækker ord-
ningen fortsat de simple kreditorers krav som op-
gjort på tidspunktet for udelukkelsen.
Stk. 4. Finanstilsynet kan til brug for sin vurde-
ring efter stk. 2 påbyde pengeinstituttet at indsende
ledelses- og revisorerklæringer, som belyser penge-
instituttets samlede risiko.
Stk. 5. Hvis et pengeinstitut omfattet af garanti-
ordningen overtræder de vilkår, som følger af afta-
len af 5. oktober 2008 mellem staten og Det Private
Beredskab, kan Finanstilsynet med et varsel på 8
dage udelukke pengeinstituttet fra ordningen. I til-
fælde af et pengeinstituts udelukkelse fra garanti-
ordningen dækker ordningen fortsat de simple kre-
ditorers krav som opgjort på tidspunktet for udeluk-
kelsen. Uanset vilkårene i aftalen af 5. oktober
2008 mellem staten og Det Private Beredskab kan
udbyttebetalinger inden for udenlandske koncerner
dog finde sted. Udenlandske moderselskaber må
udlodde udbytte, forudsat at dette ikke afhænger af
udbyttebetaling fra det danske datterselskab.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i stedet for at udelukke
et pengeinstitut fra ordningen efter stk. 3 eller stk. 5
udstede en advarsel til eller afsætte bestyrelsesmed-
lemmer eller påbyde pengeinstituttet at afsætte en
direktør i det pågældende pengeinstitut.
186
Stk. 7. Afgørelser truffet i medfør af stk. 2, 3, 5
eller 6 offentliggøres af Finanstilsynet.
§ 14. Finanstilsynet kan i ganske særlige tilfælde
med et varsel på 8 dage udelukke et pengeinstitut
fra garantiordningen, selv om pengeinstituttet ikke
overtræder de regler om omfanget af risiko, som er
fastsat i medfør af § 13, stk. 1. Afgørelsen herom
skal offentliggøres af Finanstilsynet. I tilfælde af et
pengeinstituts udelukkelse fra garantiordningen
dækker ordningen fortsat de simple kreditorers
krav som opgjort på tidspunktet for udelukkelsen.
§ 15. Pengeinstitutter, der indgår i en koncern,
kan inden for rammerne af den sædvanlige virk-
somhed frit organisere virksomheden i relation til
såvel kapital og likviditet som risiko.
Stk. 2. Når Finanstilsynet træffer afgørelse i for-
hold til pengeinstitutter, der indgår i en koncern in-
den for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det finan-
sielle område, skal Finanstilsynet træffe disse afgø-
relser i samråd med den myndighed, der er ansvar-
lig for tilsynet med moderselskabet.
§ 16. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i hen-
hold til §§ 13 og 14 kan af den, som afgørelsen ret-
ter sig til, indbringes for Erhvervsankenævnet, se-
nest 24 timer efter at afgørelsen er meddelt den på-
gældende.
§ 16 e. Finansiel Stabilitet A/S skal deltage i af-
viklingen af et nødlidende pengeinstitut, der har til-
ladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finan-
siel virksomhed, hvis pengeinstituttet beslutter det-
te, og hvis Finanstilsynet efter den 30. september
2010 har fastsat en frist for pengeinstituttets opfyl-
delse af kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, jf. §§ 16 f-16 i.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S medvirker til af-
vikling af et nødlidende pengeinstitut ved at stifte
og kapitalisere et nyt datterselskab til Finansiel Sta-
bilitet A/S, der overtager det nødlidende pengein-
stituts aktiver, jf. § 16 g, stk. 1, og en del af penge-
instituttets passiver, jf. § 16 g, stk. 4, 6 og 8. Dat-
terselskabet skal overtage alle pengeinstituttets
medarbejdere og kan overtage andre gensidigt be-
byrdende kontrakter efter nærmere aftale med det
187
nødlidende pengeinstitut. Datterselskabet tilføres
aktiekapital og supplerende kapital fra Finansiel
Stabilitet A/S, således at datterselskabet akkurat
opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksom-
hed.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet A/S kan tildele et dat-
terselskab, jf. stk. 2, en likviditetsramme, således at
datterselskabet kan finansiere overtagelsen af akti-
verne fra det nødlidende pengeinstitut og opfylde
kravene til likviditet i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4. Deltager Finansiel Stabilitet A/S i afviklin-
gen af et nødlidende pengeinstitut, der har oprettet
et refinansieringsregister i henhold til § 152 i, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed, skal Finansiel
Stabilitet A/S eller et datterselskab af Finansiel Sta-
bilitet A/S overtage pengeinstituttets forpligtelser
over for den berettigede enhed i overensstemmelse
med § 152 v i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fa-
stætte nærmere regler for Finansiel Stabilitet A/S'
opgaver i relation til dets datterselskaber og disses
afvikling af nødlidende pengeinstitutter efter ord-
ningen.
§ 16 f. Fastsætter Finanstilsynet en frist for opfyl-
delse af kapitalkrav i medfør af § 225, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, skal bestyrelsen i det
nødlidende pengeinstitut, hurtigst muligt og inden 6
timer efter at pengeinstituttet er gjort bekendt med
fristen, træffe beslutning om og meddele Finanstil-
synet, om pengeinstituttet, hvis det ikke kan tilveje-
bringe den foreskrevne kapital inden for den af Fi-
nanstilsynet fastsatte frist, vil lade sig afvikle af Fi-
nansiel Stabilitet A/S efter afviklingsordningen i
denne lov eller efter reglerne om ophør i kapitel 15
i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2. Såfremt det nødlidende pengeinstituts be-
styrelse har truffet beslutning om at lade sig afvikle
efter afviklingsordningen, jf. stk. 1, skal pengeinsti-
tuttet straks efter beslutningen tilvejebringe de nød-
vendige oversigter og oplysninger, der følger af §
245 a i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Pengeinstitutter, der har tilladelse som
pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virksom-
hed, skal på førstkommende generalforsamling ef-
ter den 30. september 2010 forelægge generalfor-
samlingen spørgsmålet om, hvorvidt generalfor-
188
samlingen ønsker at tilkendegive, om pengeinstitut-
tet vil benytte afviklingsordningen i denne lov i si-
tuationer omfattet af stk. 1. Generalforsamlingens
beslutning herom skal meddeles til Finansiel Stabi-
litet A/S straks efter generalforsamlingens afholdel-
se. Finansiel Stabilitet A/S offentliggør de modtag-
ne oplysninger fra pengeinstitutterne på selskabets
hjemmeside.
§ 16 g. Kan et nødlidende pengeinstitut ikke til-
vejebringe den foreskrevne kapital inden for fristen
fastsat af Finanstilsynet i medfør af § 225, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, og beslutter pengein-
stituttet at lade sig afvikle efter afviklingsordningen
i denne lov, skal pengeinstituttet straks indgå betin-
get aftale med Finansiel Stabilitet A/S om overdra-
gelse af pengeinstituttets aktiver m.v.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S og det nødlidende
pengeinstituts bestyrelse skal aftale en foreløbig
overdragelsessum for de overdragne aktiver m.v.
Stk. 3. Den foreløbige overdragelsessum opgøres
til summen af den værdi, aktiverne forventeligt kan
afhændes til pr. overdragelsesdatoen uden hensyn
til goodwill og andre immaterielle værdier og med
fradrag af omkostninger ved en afhændelse.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet A/S' datterselskab be-
rigtiger den foreløbige overdragelsessum over for
det nødlidende pengeinstitut ved at overtage ikke-
efterstillede forpligtelser pr. overtagelsesdatoen for
et beløb svarende til aktivernes værdi som opgjort
efter stk. 3. En del af beløbet tilbageholdes i form
af en mellemregning, jf. stk. 6 og 7.
Stk. 5. Datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S
overtager den enkelte simple kreditors krav mod
pengeinstituttet, i det omfang det kan indeholdes i
et eventuelt krav, som pengeinstituttet har mod ind-
skyderen. Derudover overtager datterselskabet til
Finansiel Stabilitet A/S en forholdsmæssig andel af
den tilbageværende del af kravene mod det nødli-
dende pengeinstitut. Forpligtelser over for medar-
bejdere, som Finansiel Stabilitet A/S' datterselskab
overtager, overtages fuldt ud.
Stk. 6. Mellemregningen anvendes til at efterre-
gulere købesummen, når denne er endeligt fastsat
af revisorerne og den kreditsagkyndige.
Stk. 7. Størrelsen af mellemregningen, jf. stk. 4,
fastsættes af værdiansættelsesrådet i afviklings-af-
189
delingen i Garantifonden for Indskydere og Inve-
storer, jf. § 5, stk. 7, i lov om en garantifond for
indskydere og investorer.
Stk. 8. Aktie-, garanti- og andelskapital og anden
efterstillet kapital, jf. §§ 132 og 136 i lov om finan-
siel virksomhed, overtages ikke.
Stk. 9. Aktivernes værdi fastsættes endeligt ud fra
principperne i stk. 3 af to revisorer udpeget af Fi-
nansiel Stabilitet A/S, Garantifonden for Indskyde-
re og Investorer og det nødlidende pengeinstitut i
fællesskab og én kreditsagkyndig udpeget af vær-
diansættelsesrådet. Hvis parterne ikke kan opnå
enighed om udpegningen af revisorerne, anmoder
de FSR - danske revisorer om at forestå udpegnin-
gen. Værdiansættelsen skal foreligge, hurtigst mu-
ligt efter at revisorerne og den kreditsagkyndige er
udpeget.
Stk. 10. Revisorernes og den kreditsagkyndiges
værdiansættelse kan indbringes for domstolene af
det nødlidende pengeinstitut, Finansiel Stabil-tet
A/S eller Garantifonden for Indskydere og Investo-
rer, senest 3 måneder efter at værdiansættelsen er
modtaget.
Stk. 11. Udgifterne til revisorernes og den kredit-
sagkyndiges honorar for værdiansættelsen efter stk.
9 afholdes af datterselskabet til Finansiel Stabilitet
A/S.
Stk. 12. Overdragelsesaftalen, jf. stk. 1, skal inde-
holde en bestemmelse om, at den endelige overdra-
gelsessum reguleres med et eventuelt nettoover-
skud hos datterselskabet efter videre-overdragelse
eller likvidation af datterselskabet
§ 16 h. Straks efter overdragelsen anmelder dat-
terselskabet til Finansiel Stabilitet A/S en bekendt-
gørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system
med opfordring til enhver, der har en fordring eller
andet krav mod det nødlidende pengeinstitut, om at
anmelde deres krav til datterselskabet inden 3 må-
neder efter bekendtgørelsen, hvis kravet enten ikke
tidligere har været rejst mod det nødlidende penge-
institut eller er blevet afvist af det nødlidende pen-
geinstitut. Når særlige forhold taler derfor, skal dat-
terselskabet sørge for, at bekendtgørelsen desuden
optages i de medier, som det nødlidende pengein-
stituts kunder forventes at orientere sig i.
190
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning
om
1) det nødlidende pengeinstituts navn, tidligere
navne, adresse og cvr-nummer,
2) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
3) retsvirkningerne af for sen anmeldelse, jf. stk.
3.
Stk. 3. Anmeldes en fordring ikke rettidigt, jf. stk.
1, bortfalder retten til dækning i datterselskabet.
Stk. 4. Krav, der behandles under et gruppesøgsmål
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a, præklu-
deres ikke, selv om tilmeldingen til gruppesøgsmå-
let sker efter udløbet af fristen i stk. 1, forudsat at
grupperepræsentanten på gruppens vegne har over-
holdt fristen.
§ 16 i. Datterselskabet skal på overdragelsestids-
punktet opgøre de enkelte indskyderes dækning i
det nødlidende pengeinstitut i henhold til lov om en
garantifond for indskydere og investorer.
Stk. 2. Datterselskabet indbetaler et eventuelt
acontobeløb på de pågældende kunders konti, der
opgøres svarende til dækningen efter § 15 a i lov
om en garantifond for indskydere og investorer.
Det udbetalte acontobeløb kan reguleres efterføl-
gende.
Stk. 3. Datterselskabet indtræder i de pågældende
kunders krav mod Garantifonden for Indskydere og
Investorer.
§ 16 j. Erklæres et pengeinstitut konkurs, kan
konkursboet overdrage aktiverne til et datterselskab
til Finansiel Stabilitet A/S på samme vilkår som
ved afvikling efter §§ 16 e-16 i.
§ 16 k. Finansiel Stabilitet A/S eksekverer beslut-
ninger truffet af Garantifonden for indskydere og
investorer i overensstemmelse med § 2 i lov om en
garantifond for indskydere og investorer om at til-
føre midler eller stille garanti til dækning af penge-
instituttets ikkeefterstillede kreditorer (medgift).
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S' eksekvering efter
stk. 1 kan være betinget af, at der gennemføres en
åben og transparent proces med mulighed for inte-
resserede overtagende pengeinstitutter til at frem-
komme med bud.
191
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-
sætte regler for Finansiel Stabilitet A/S' medvirken
til afvikling af et pengeinstitut efter stk. 1 og om
samarbejdet i den forbindelse mellem Finansiel
Stabilitet A/S, Finanstilsynet og Garantifonden for
indskydere og investorer, herunder også indhentel-
se af overtagelsestilbud.
§ 16 l. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse ef-
ter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længere
kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, er
der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og har pengeinstituttet
iværksat de foranstaltninger, der skal til for at kun-
ne lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i den-
ne lov, kan Finansiel Stabilitet A/S beslutte at med-
virke til en afvikling af pengeinstituttet ved at tilfø-
re midler eller stille garanti til dækning af pengein-
stituttets samtlige ikkeefterstillede kreditorer (med-
gift), jf. dog stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S træffer
beslutning herom, når det skønnes, at en sådan af-
vikling påfører staten færre omkostninger end af-
vikling efter §§ 16 e-16 i i denne lov og løsningen
ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S kan alene træffe
beslutning efter stk. 1, hvis Garantifonden for Ind-
skydere og Investorer deltager i afviklingen af pen-
geinstituttet efter reglerne i § 2 i lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer. Den statslige
medgift efter stk. 1 kan ikke udgøre en større andel
af de individuelle statsgarantier i instituttet end den
andel, som medgiften fra Garantifonden for Indsky-
dere og Investorer udgør af Fondens dækkede ind-
skud i instituttet.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet A/S skal betinge sin
beslutning efter stk. 1 af, at der sker en efterregule-
ring af den statslige medgift, såfremt de fra-solgte
aktiver 3 år efter overtagelsen har en højere værdi
end vurderingen på tidspunktet for tildelingen af
medgiften. Såfremt det efter § 16 m, stk. 2, vurde-
res, at værdien af engagementerne er steget med
mere end 10 pct., efterreguleres medgiften, ved at
halvdelen af værdistigningen over 10 pct. tilbage-
betales til Finansiel Stabilitet A/S. Tilbagebetalin-
gen kan dog ikke overstige størrelsen af den statsli-
ge medgift.
192
Stk. 4. Finansiel Stabilitet A/S kan ikke træffe be-
slutning om at medvirke til en afvikling af institut-
tet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækn-
ing af pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andels-
kapital og anden efterstillet kapital.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet A/S kan afholde om-
kostningerne forbundet med medgiften via statens
genudlånsordning. Dækning af omkostninger for-
bundet med instituttets udtrædelse af aftale med en
datacentral i forbindelse med overdragelse dækkes
af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. § 7
a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og
investorer.
§ 16 m. Finansiel Stabilitet A/S fastsætter med-
giftens størrelse efter § 16 l efter samme værdian-
sættelse af det nødlidende pengeinstituttets aktiver
og passiver, som Garantifonden for Indskydere og
Investorer anvender ved fastsættelse af medgift ef-
ter § 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskyde-
re og investorer. Værdiansættelsen fastsættes af Fi-
nansiel Stabilitet A/S suppleret af to revisorer ud-
peget af Finansiel Stabilitet A/S og det overtagne
institut. Hvis de to parter ikke kan opnå enighed
om udpegningen af revisorerne, anmoder de FSR -
danske revisorer om at forestå udpegningen.
Stk. 2. Efterregulering af medgiften efter § 16 l,
stk. 3, skal basere sig på en værdiansættelse af de
største engagementer i det nødlidende pengeinsti-
tut. Værdiansættelsen skal udarbejdes i samarbejde
mellem Finansiel Stabilitet A/S og to revisorer ud-
peget af Finansiel Stabilitet A/S og det overtagende
institut. Hvis de to parter ikke kan opnå enighed
om udpegningen af revisorerne, anmoder de FSR -
danske revisorer om at forestå udpegningen.
§ 16 n. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse
efter § 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længe-
re kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, er
der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed, og har instituttet iværksat
de foranstaltninger, der skal til for at kunne lade sig
afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i denne lov, kan
Finansiel Stabilitet A/S beslutte at medvirke til en
afvikling af pengeinstituttet ved selv at overtage og
dække samtlige pengeinstituttets ikkeefterstillede
kreditorer (medgift).
193
Stk. 2. Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse efter
stk. 1 er betinget af,
1) at der foreligger et bindende forhåndstilsagn
fra et pengeinstitut om en umiddelbar efterfølgende
overdragelse af en del af det overtagede institut,
2) at der foreligger et bindende tilsagn fra Garan-
tifonden for Indskydere og Investorer om tildeling
af medgift til Finansiel Stabilitet A/S efter § 2 i lov
om en garantifond for indskydere og investorer,
3) at det skønnes, at en sådan afvikling påfører
staten færre omkostninger end afvikling efter §§ 16
e-16 i i denne lov,
4) at løsningen ud fra en forretningsmæssig be-
tragtning er holdbar, og
5) at den statslige medgift ikke udgør en større
andel af de individuelle statsgarantier i det nødli-
dende pengeinstitut end den andel, som medgiften
fra Garantifonden for Indskydere og Investorer ud-
gør af Fondens dækkede indskud i det nødlidende
pengeinstitut.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet A/S' overtagelse sker
ved at stifte og kapitalisere et nyt datterselskab, der
overtager instituttets samtlige ikkeefterstille-de kre-
ditorer. Datterselskabet tilføres aktiekapital og sup-
plerende kapital fra Finansiel Stabilitet A/S, således
at datterselskabet akkurat opfylder kapitalkravene i
lov om finansiel virksomhed. Samtidig kan Finan-
siel Stabilitet A/S tildele datterselskabet en likvidi-
tetsramme, således at datterselskabet kan finansiere
overtagelsen og op-fylde kravene i lov om finansiel
virksomhed.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet A/S kan ikke træffe be-
slutning om at medvirke til en afvikling af institut-
tet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækn-
ing af pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andels-
kapital og anden efterstillet kapital.
Stk. 5. Finansiel Stabilitet A/S kan afholde om-
kostningerne forbundet med medgiften via statens
genudlånsordning. Dækning af omkostninger for-
bundet med instituttets udtrædelse af aftale med en
datacentral i forbindelse med overdragelse dækkes
af afviklings- og restruktureringsafdelingen, jf. § 7
a, stk. 3, i lov om en garantifond for indskydere og
investorer.
Stk. 6. Medvirker Finansiel Stabilitet A/S til en
afvikling af et nødlidende pengeinstitut efter stk. 1,
194
der har oprettet et refinansieringsregister i henhold
til § 152 i, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
skal Finansiel Stabilitet A/S eller et datterselskab af
Finansiel Stabilitet A/S overtage pengeinstituttets
forpligtelser over for den berettigede enhed i over-
ensstemmelse med § 152 v i lov om finansiel virk-
somhed.
§ 16 o. Finansiel Stabilitet A/S fastsætter størrel-
sen af medgiften efter § 16 n efter samme værdian-
sættelse af det nødlidende pengeinstituts aktiver og
passiver, som Garantifonden for Indskydere og In-
vestorer anvender ved fastsættelse af medgift efter
§ 5, stk. 8, i lov om en garantifond for indskydere
og investorer, dog under hensyntagen til et skøn
over aktivernes endelige værdiansættelse efter § 16
g, stk. 9. Værdiansættelsen fastsættes af Finansiel
Stabilitet A/S suppleret af to revisorer udpeget af
Finansiel Stabilitet A/S og det overtagne institut.
Hvis de to parter ikke kan opnå enighed om udpeg-
ningen af revisorerne, anmoder de FSR - danske re-
visorer om at forestå udpegningen.
§ 16 p. Datterselskabet til Finansiel Stabilitet A/S
skal straks efter overdragelsen anmelde en bekendt-
gørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system
med opfordring til enhver, der har en fordring eller
andet krav mod det nødlidende pengeinstitut, om at
anmelde sit krav til datterselskabet inden 3 måne-
der efter bekendtgørelsen, hvis kravet enten ikke
tidligere har været rejst mod det nødlidende penge-
institut eller er blevet afvist af det nødlidende pen-
geinstitut. Når særlige forhold taler derfor, skal dat-
terselskabet sørge for, at bekendtgørelsen desuden
optages i de medier, som det nødlidende pengein-
stituts kunder forventes at orientere sig i.
Stk. 2. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning
om
1) det nødlidende pengeinstituts navn, tidligere
navne, adresse og cvr-nummer,
2) en person, til hvem anmeldelse skal ske, og
3) retsvirkningerne af for sen anmeldelse, jf. stk. 3.
Stk. 3. Anmeldes en fordring ikke rettidigt, jf. stk.
1, bortfalder retten til dækning i datterselskabet.
Stk. 4. Krav, der behandles under et gruppesøgs-
mål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a,
prækluderes ikke, selv om tilmeldingen til gruppe-
195
søgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk. 1, for-
udsat at grupperepræsentanten på gruppens vegne
har overholdt fristen.
5. Efter § 16 p indsættes:
Ȥ 16 q. Som led i Finansiel Stabilitets overtagel-
se af nødlidende pengeinstitutter i medfør af regle-
rne i lov nr. 721 af 25. juni 2010 og lov nr. 273 af
27. marts 2012, kan Finansiel Stabilitet til dets dat-
terselskaber, der har overtaget aktiver og passiver
fra et nødlidende pengeinstitut, yde tilstrækkelig
kapital og tildele likviditet til datterselskabet med
henblik på at finansiere selskabets drift til endt af-
vikling.
§ 16 r. Fordringer eller andre krav mod et nødli-
dende pengeinstitut, der er overtaget af Finansiel
Stabilitet i medfør af reglerne i lov nr. 721 af 25.
juni 2010 og lov nr. 273 af 27. marts 2012, der ikke
er anmeldt inden for en proklamafrist på 3 måneder
fra Finansiel Stabilitets bekendtgørelse i Erhvervs-
styrelsens it-system, er ikke anmeldt rettidigt, hvor-
med retten til eventuel dækning fra Finansiel Stabi-
litet eller dets datterselskaber bortfalder.
Stk. 2. Krav, der behandles under et gruppesøgs-
mål efter reglerne i retsplejelovens kapitel 23 a,
prækluderes ikke, selv om tilmeldingen til gruppe-
søgsmålet sker efter udløbet af fristen i stk. 1, for-
udsat at grupperepræsentanten på gruppens vegne
har overholdt fristen.
§ 16 s. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for Finansiel Stabilitets opgaver i
relation til dets datterselskaber og disses afvikling
af de eksisterende aktiviteter efter denne lov.«
§ 17. ---
Stk. 2-4. ---
6. I § 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren bemyndi-
ges til at ophæve denne lov, når Finansiel Stabilitet
har afviklet sine eksisterende aktiviteter efter denne
lov.«
§ 3
I lov om en garantifond for indskydere og inve-
storer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1271 af 4. novem-
196
ber 2013, som ændret ved § 14 i lov nr. 403 af 28.
april 2014, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om en indskyder- og investorgarantiord-
ning«.
2. Overalt i loven ændres »afviklings- og restruktu-
reringsafdelingen« til: »restruktureringsafdelin-
gen«, og »Afviklings- og restruktureringsafdelin-
gen« ændres til: »Restruktureringsafdelingen«.
3. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
Kapitel 1 »Kapitel 1
Garantifondens status og virksomhedsområde Garantiformuens status og virksomhedsområde«
§ 1. Garantifonden for indskydere og investorer
(Fonden) er en privat selvejende institution.
Stk. 2. Fonden skal yde indskydere og investorer i
de i § 3, stk. 1, og § 4 nævnte institutter dækning
for tab i henhold til §§ 9-11 i tilfælde af rekon-
struktionsbehandling eller konkurs.
Stk. 3. Fonden skal medvirke ved afvikling af
nødlidende pengeinstitutter i henhold til § 16 e i lov
om finansiel stabilitet.
Stk. 4. I det omfang Fonden har medvirket efter
stk. 3, skal den ikke tillige medvirke efter stk. 2 i
tilfælde af det pågældende pengeinstituts rekon-
struktionsbehandling eller konkurs.
4. § 1 affattes således:
Ȥ 1. Indskyder- og investorgarantiordningen or-
ganiseres som en indskyder- og investorgarantifor-
mue (Garantiformuen) bestående af 4 afdelinger, jf.
§ 5. Garantiformuen administreres af Finansiel Sta-
bilitet i overensstemmelse med denne lov.
Stk. 2. Garantiformuen skal yde indskydere og in-
vestorer i de i § 3, stk. 1, og § 4 nævnte institutter
dækning for tab i henhold til §§ 9-11 i tilfælde af
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garanti-
formuens forpligtelser, og Garantiformuen hæfter
kun for egne forpligtelser.
Stk. 4. Garantiformuens aktiver og passiver skal
holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige aktivi-
teter.
Stk. 5. Garantiformuen overtager fra Garantifon-
den for indskydere og investorer alle aktiver og
passiver og indtræder i samtlige rettigheder og for-
pligtelser i forbindelse hermed, således at aktiver
og passiver henhørende under afdelinger af Garan-
tifonden for indskydere og investorer vil henhøre
under de tilsvarende afdelinger af Garantiformuen.
Stk. 6. Garantiformuen udgør ikke en selvstændig
juridisk person. Finansiel Stabilitet optræder på
vegne af Garantiformuen i retlige sammenhænge.
197
Stk. 7. Ved ophør af Garantiformuen træffer er-
hvervs- og vækstministeren med finansministerens
godkendelse beslutning om anvendelse af Garanti-
formuens formue. Beslutning om anvendelse af Ga-
rantiformuens formue træffes efter høring af de bi-
dragspligtige institutter.
Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om Finansiel Stabilitets admini-
stration af Garantiformuen.«
§ 2. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter
§ 7 i lov om finansiel virksomhed ikke længere ka-
pitalkravene i lov om finansiel virksomhed, er der
fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, og har instituttet iværksat de
foranstaltninger, der skal til for at ville lade sig af-
vikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel
stabilitet, kan Fonden beslutte at medvirke til en af-
vikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille
garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ik-
keefterstillede kreditorer, jf. § 16 k i lov om finan-
siel stabilitet (medgift). Fonden træffer beslutning
herom, når det må skønnes, at en sådan afvikling
påfører Fonden færre omkostninger end afvikling
efter §§ 16 e-16 i i lov om finansiel stabilitet og
løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning
er holdbar.
Stk. 2. Fonden kan ikke træffe beslutning om at
medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre
midler eller stille garanti til dækning af pengeinsti-
tuttets aktie-, garanti- eller andelskapital og anden
efterstillet kapital, jf. regler udstedt i medfør af §
128, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3. Fonden afholder via pengeinstitutafdelin-
gen omkostninger forbundet med selve medgiften
og omkostninger, som Finansiel Stabilitet A/S påta-
ger sig som eksekutor af ordningen.
Stk. 4. Beslutning om medvirken efter stk. 1 træf-
fes af Fondens formand og næstformand og de to
repræsentanter i bestyrelsen, der repræsenterer de
institutter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, efter ind-
stilling fra værdiansættelsesrådet, jf. § 5, stk. 8.
Stk. 5. Fondens deltagelse efter stk. 1 kan ske i
fællesskab med andre.
5. § 2 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 2. Når et pengeinstitut i medfør af § 224 a i lov
om finansiel virksomhed, er nødlidende eller for-
venteligt nødlidende, kan Finansiel Stabilitet på
vegne af Garantiformuen beslutte at medvirke til en
afvikling af pengeinstituttet ved at tilføre midler el-
ler stille garanti til dækning af pengeinstituttets
samtlige ikke efterstillede kreditorer (medgift). Fi-
nansiel Stabilitet træffer beslutning efter 1. pkt. un-
der hensyntagen til Garantiformuens interesser, når
det skønnes, at en sådan afvikling vil påføre Garan-
tiformuen færre omkostninger end en almindelig
konkursbehandling af pengeinstituttet.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan ikke på vegne af
Garantiformuen træffe beslutning om at medvirke
til en afvikling af pengeinstituttet ved at tilføre mid-
ler eller stille garanti til dækning af pengeinstitut-
tets aktie-, garant- eller andelskapital og anden ef-
terstillet kapital.
Stk. 3. Garantiformuen afholder via pengeinstitu-
tafdelingen omkostninger forbundet med selve
medgiften og omkostninger, som Finansiel Stabili-
tet påtager sig som eksekutor af ordningen.
Stk. 4. Beslutning om medvirken efter stk. 1 træf-
fes af Finansiel Stabilitets bestyrelse.
Stk. 5. Garantiformuens deltagelse efter stk. 1 kan
ske i fælleskab med andre.
§ 2 a. Overtager et datterselskab til Finansiel Sta-
bilitet A/S et pengeinstituts virksomhed eller dele
§ 2 a. Har Finansiel Stabilitet truffet beslutning
om anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer
198
heraf efter kapitel 4 b eller 4 d i lov om finansiel
stabilitet, skal Fonden via afviklings- og restruktu-
reringsafdelingen stille en tabskaution over for Fi-
nansiel Stabilitet A/S for Finansiel Stabilitet A/S’
kapitalisering af datterselskabet, for Finansiel Sta-
bilitet A/S’ tildeling af likviditetsramme til datter-
selskabet og for eventuelt underskud i Finansiel
Stabilitet A/S’ datterselskab som følge af afviklin-
gen.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere bestemmelser om betalingen af en
risikopræmie for Fondens garantistillelse efter stk.
1.
efter lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder eller regler udstedt i medfør
heraf over for et pengeinstitut eller et realkreditin-
stitut, skal Garantiformuen, i overensstemmelse
med stk. 2 og 3, betale til afviklingen af pengeinsti-
tuttet eller realkreditinstituttet.
Stk. 2. Anvendes bail-in, jf. § 24 i lov om restruk-
turering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der, betaler Garantiformuen et beløb, svarende til
det beløb som indskydernes dækkede indskud eller
investorernes dækkede kontante midler ville være
blevet nedskrevet med efter § 24 i lov om restruktu-
rering og afvikling af visse finansielle virksomhe-
der, hvis de dækkede indskud og dækkede kontante
midler havde været omfattet af bail-in.
Stk. 3. Anvendes et eller flere afviklingsværktø-
jer, jf. §§ 19, 21 og 23 i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, som ik-
ke er omfattet af stk. 2, betaler Garantiformuen op
til det beløb, som de dækkede indskydere og inve-
storer ville have tabt ved en konkursbehandling.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet fastsætter, under hen-
syntagen til Garantiformuens interesser, det beløb
Garantiformuen skal betale til afvikling af pengein-
stituttet eller realkreditinstituttet, jf. stk. 1. Fastsæt-
telsen skal ske i overensstemmelse med §§ 6 eller 7
i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-
sielle virksomheder.
Stk. 5. Garantiformuen kan ikke betale et beløb til
afvikling af et pengeinstitut eller et realkreditinsti-
tut, jf. stk. 1, der er større end det tab, som Garanti-
formuen ville have lidt ved en konkursbehandling
af instituttet. Garantiformuen kan aldrig betale me-
re end 100 pct. af målniveauet fastsat i medfør af §
7, stk. 2, eller § 7 a, stk. 1, til afvikling af pengein-
stituttet eller realkreditinstituttet.
Stk. 6. Garantiformuen er berettiget til betaling fra
Afviklingsformuen, jf. § 56 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, hvis
en værdiansættelse, jf. § 8 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, fast-
slår, at Garantiformuens betaling til afvikling af
pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, jf. stk. 2
og 3, var større, end det tab, som Garantiformuen
ville have lidt ved en konkursbehandling, jf. stk. 5,
1. pkt.
199
Stk. 7. Garantiformuen afholder betalingen til af-
vikling af et pengeinstitut via pengeinstitutafdelin-
gen og et realkreditinstitut via realkreditafdelingen,
jf. stk. 1. Garantiformuens betaling skal afholdes
kontant.
Stk. 8. Når bail-in anvendes, jf. § 24 i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder, kan Finansiel Stabilitet på vegne af Ga-
rantiformuen og under hensyntagen til Garantifor-
muens interesser beslutte ikke at bidrage til de om-
kostninger, der er forbundet med en rekapitalisering
efter § 24, stk. 2, i lov om restrukturering og afvik-
ling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 9. Overføres en indskyders indskud eller en
investors kontante midler helt eller delvist til et an-
det institut som følge af §§ 19 eller 21 i lov om re-
strukturering og afvikling af visse finansielle virk-
somheder, kan indskyderen eller investoren ikke
rette et krav imod Garantiformuen, for den del af
indskuddet og den del af de kontante midler, som
ikke overføres, hvis det overførte indskud eller de
overførte kontante midler svarer til eller er større
end det beløb, Garantiformuen skulle have dækket,
jf. §§ 9 og 10.
Stk. 10. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler om brugen af Garantiformuen
ved restrukturering og afvikling af et pengeinstitut
eller realkreditinstitut efter lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.«
§ 3. Følgende institutter skal være tilsluttet og
yde bidrag til Fonden:
1-4)---
5) Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitutter
og investeringsselskaber med hjemsted i et land
uden for Den Europæiske Union bortset fra lande,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser
om, at filialer af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber med hjemsted i Danmark beliggende i lande
uden for Den Europæiske Union bortset fra lande,
som Unionen har indgået aftale med, kan undtages
fra at være omfattet af Fonden.
6. § 3, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) Filialer beliggende i Danmark af kreditinstitut-
ter, investeringsselskaber, investeringsforvaltnings-
selskaber og forvaltere af alternative investerings-
fonde med hjemsted i et land uden for Den Europæ-
iske Union bortset fra lande, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, hvis
dækningen af indskydere og investorer i landet
hvor filialen har hjemsted, ikke svarer til dæknin-
gen af indskydere og investorer efter denne lov.«
7. I § 3, stk. 2, ændres »Finanstilsynet« til: »Er-
hvervs- og vækstministeren«, »og investeringssel-
200
skaber« ændres til: », investeringsselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alter-
native investeringsfonde«, og »Fonden« ændres til:
»Garantiformuen«.
§ 4. Filialer beliggende i Danmark af kreditinsti-
tutter, investeringsselskaber, investeringsforvalt-
ningsselskaber og forvaltere af alternative investe-
ringsfonde med hjemsted i lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med, kan tilslutte sig Fonden som
supplement til hjemlandets garantiordning, hvis
den danske ordning som nævnt i §§ 9-11 er mere
gunstig end hjemlandets ordning. Finanstilsynet
fastsætter nærmere bestemmelser herom.
8. I § 4, 1. pkt., ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«, og i 2. pkt. ændres »Finanstilsynet« til: »Er-
hvervs- og vækstministeren«.
9. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
Kapitel 3 »Kapitel 3
Fondens afdelinger Garantiformuens afdelinger«.
§ 5. Fonden er opdelt i fire afdelinger: Pengeinsti-
tutafdelingen, realkreditafdelingen, fondsmægler-
selskabsafdelingen og afviklings- og restrukture-
ringsafdelingen.
Stk. 2-4. ---
10. I § 5, stk. 1, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
Stk. 5. Afviklings- og restruktureringsafdelingen
omfatter afvikling af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte
institutter i henhold til kapitel 4 b-4 d i lov om fi-
nansiel stabilitet samt den i § 2 a nævnte tabskauti-
on samt restrukturering af disse institutter, der er
blevet nødlidende.
11. § 5, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Restruktureringsafdelingen omfatter re-
strukturering af de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte insti-
tutter, der er blevet nødlidende.«
Stk. 6. Fondens bestyrelse træffer beslutning om,
hvilken afdeling de i § 3, stk. 1, nr. 5, og § 4 nævn-
te filialer skal tilsluttes.
12. I § 5, stk. 6, ændres »Fondens bestyrelse« til:
»Finansiel Stabilitet«.
Stk. 7. Afviklings- og restruktureringsafdelingens
værdiansættelsesråd træffer beslutning om størrel-
sen af den mellemregning, der etableres ved over-
dragelse af aktiver efter afviklingsordningen i kapi-
tel 4 b i lov om finansiel stabilitet, jf. § 16 g, stk. 5,
i lov om finansiel stabilitet.
Stk. 8. Afviklings- og restruktureringsafdelingens
værdiansættelsesråd udarbejder en vurdering af, om
medvirken efter § 2 påfører Fonden færre omkost-
ninger end afvikling efter §§ 16 e-16 i i lov om fi-
nansiel stabilitet, og om løsningen ud fra en forret-
13. § 5, stk. 7 og 8, ophæves.
201
ningsmæssig betragtning er holdbar. Værdiansæt-
telsesrådets medlemmer må ikke deltage i en vur-
dering af et pengeinstitut, hvori de er ansat. Et pen-
geinstitut, der har medlemmer i værdiansættelsesrå-
det, kan ikke afgive bud på et nødlidende pengein-
stitut, hvis det pågældende medlem har deltaget i
vurderingen for værdiansættelsesrådet.
§ 6. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan med
Finansudvalgets tilslutning stille garanti for lån op-
taget af Fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.
Stk. 6. ---
14. I § 6, stk. 5, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
§ 7. Pengeinstitutternes samlede årlige bidrag til
pengeinstitutafdelingen skal udgøre 2,5 promille af
de dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober det
foregående år, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Hvis formuen i pengeinstitutafdelingen
overstiger 1 pct. af de dækkede nettoindskud, ophø-
rer pengeinstitutternes bidragspligt. Bidragspligten
genoptages, hvis formuen ikke længere overstiger 1
pct. af de dækkede nettoindskud.
Stk. 3. Pengeinstitutternes årlige bidrag forfalder
til betaling senest den 10. januar. Hvis et pengein-
stitut ophører med at have dækkede nettoindskud i
løbet af det pågældende kalenderår, tilbagebetales
en forholdsmæssig del af pengeinstituttets indbetal-
te årlige bidrag. Den forholdsmæssige tilbagebeta-
ling beregnes fra kvartalet efter pengeinstituttets
udtræden og frem til kalenderårets udgang. Tilba-
gebetaling af bidrag herudover kan ikke finde sted.
Stk. 4. Det påhviler Fondens bestyrelse at sikre en
forsvarlig likviditet i pengeinstitutafdelingen. Den
samlede likviditet i form af likvide aktiver og låne-
tilsagn skal til enhver tid mindst udgøre 0,75 pct. af
de dækkede nettoindskud. Hvis Fonden ikke opfyl-
der likviditetskravet, skal dette snarest meddeles
Finanstilsynet.
Stk. 5. Fondens bestyrelse kan forhøje det årlige
bidrag ekstraordinært, hvis pengeinstitutafdelin-
gens finansielle forhold tilsiger det. Efter forhand-
ling med Danmarks Nationalbank kan Finanstilsy-
net påbyde Fondens bestyrelse at forhøje det årlige
15. § 7 og § 7 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 7. Pengeinstitutafdelingen finansieres ved årli-
ge bidrag fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter
samt tilsluttede filialer, jf. § 5, stk. 6. Dette er ikke
til hinder for yderligere finansiering fra andre kil-
der.
Stk. 2. Pengeinstitutafdelingens målniveau er på
0,8 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk.
1. Overstiger formuen i pengeinstitutafdelingen det
fastsatte målniveau, ophører bidragspligten i hen-
hold til stk. 1. Bidragspligten genoptages dog, hvis
formuen ikke længere overstiger det fastsatte mål-
niveau.
Stk. 3. Pengeinstitutternes samlede årlige bidrag
til pengeinstitutafdelingen skal udgøre 2,5 promille
af de dækkede nettoindskud opgjort pr. 1. oktober
det foregående år jf. dog stk. 6. Pengeinstitutternes
årlige bidrag forfalder til betaling senest den 10. ja-
nuar. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garanti-
formuen beslutte, at op til 30 pct. af pengeinstitutaf-
delingens formue kan bestå af betalingsforpligtel-
ser.
Stk. 4. Ophører et pengeinstitut med at have dæk-
kede indskud i løbet af det pågældende kalenderår,
tilbagebetales en forholdsmæssig del af pengeinsti-
tuttets indbetalte årlige bidrag. Den forholdsmæssi-
ge tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pen-
geinstituttets udtræden og frem til kalenderårets ud-
gang. Tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1, kan ik-
ke finde sted, hvis de dækkede indskud fra institut-
tet, som ophører med at have dækkede indskud,
202
bidrag ekstraordinært, hvis pengeinstitutafdelin-
gens finansielle forhold tilsiger det.
Stk. 6. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fon-
dens bestyrelse fastsætte nærmere regler om bidrag.
overdrages til et andet institut, der er tilsluttet Ga-
rantiformuen eller såfremt pengeinstitutafdelingen
har foretaget udbetalinger som følge af, at det ud-
trædende pengeinstitut er blevet nødlidende inden
for de seneste 12 måneder forud for medlemsska-
bets ophør. Tilbagebetaling af bidrag, udover de i 1.
pkt. anførte tilfælde, kan ikke finde sted.
Stk. 5. Udtræder et pengeinstitut helt eller delvist
af pengeinstitutafdelingen og tilslutter instituttet sig
i stedet en anden anerkendt indskudsgarantiordning
inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, overføres det pågældende instituts bidrag
til den tilsluttede indskudsgarantiordning. Overfø-
relsen omfatter kun bidrag, der er betalt inden for
de seneste 12 måneder forud for medlemsskabets
ophør, og omfatter ikke bidrag indbetalt i overens-
stemmelse med stk. 6 eller bidrag betalt af de i § 4
tilsluttede filialer. Mindst 6 måneder før det pågæl-
dende pengeinstitut påtænker at tilslutte sig en an-
den anerkendt indskudsgarantiordning inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal instituttet orientere Finansiel Stabilitet herom.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garan-
tiformuen opkræve ekstraordinære bidrag, hvis pen-
geinstitutafdelingens formue ikke er tilstrækkelig til
at foretage en udbetaling eller overførelse efter §
16. Et pengeinstituts ekstraordinære bidrag kan pr.
kalenderår højst udgøre 0,5 pct. af instituttets dæk-
kede indskud omfattet af § 9, stk. 1. Finansiel Sta-
bilitet kan på vegne af Garantiformuen og med Fi-
nanstilsynets samtykke under ekstraordinære om-
stændigheder kræve et højere ekstraordinært bidrag
end nævnt i 2. pkt. Finanstilsynet kan beslutte at
udsætte et instituts betaling af bidrag omfattet af 1.
pkt., helt eller delvist, hvis bidraget kan bringe in-
stituttets likviditet eller solvens i fare.
Stk. 7. Hvis pengeinstitutafdelingens midler an-
vendes i overensstemmelse med §§ 2, 2 a eller 16,
og som følge heraf reduceres til under to tredjedele
af det fastsatte målniveau, jf. stk. 2, skal pengeinsti-
tutternes årlige bidrag fastsættes således, at målni-
veauet kan nås inden for 6 år.
Stk. 8. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garan-
tiformuen til enhver tid anmode de i pengeinstitu-
tafdelingen tilsluttede institutter, om at indsende
203
nødvendige oplysninger om enhver indskyders be-
rettigede indskud.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om bidrag, herunder tidspunktet
for bidragsopkrævning og anvendelsen af betalings-
forpligtelser.
§ 7 a. Garantiformuens midler skal for realkredit-
afdelingens vedkommende bestå af kontante bidrag
og indeståelser, og skal udgøre mindst 10 mio. kr.
Afdelingens målniveau for kontante bidrag skal ud-
gøre 0,8 pct. af realkreditinstitutternes dækkede
kontante midler, jf. § 10. Finansiel Stabilitet kan på
vegne af Garantiformuen beslutte, at op til 30 pct.
af afdelingens kontante bidrag kan udgøres af beta-
lingsforpligtelser.
Stk. 2. Garantiformuens midler skal for fonds-
mæglerselskabsafdelingens vedkommende bestå af
bidrag og indeståelser, og skal udgøre mindst 10
mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angivne institut-
ters individuelle bidrag beregnes med udgangs-
punkt i dækkede midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 3. Garantiformuens midler skal for restruktu-
reringsafdelingen udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser
fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter til brug
for afvikling.
Stk. 4. Til brug for restrukturering, herunder
dækning af omkostninger forbundet med udtrædel-
se af datacentraler i forbindelse med en fusion, hvor
det ene pengeinstitut er nødlidende, skal Garanti-
formuens midler for afviklings- og restrukturerings-
afdelingens vedkommende udgøre 1 mia. kr. bestå-
ende af indeståelser eller kontante indbetalinger fra
de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter.
Stk. 5. Pengeinstitutternes samlede bidrag til af-
viklings- og restruktureringsafdelingen kan inden
for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til
2 promille af institutternes indlånsmasse.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om kontante bidrag og indeståel-
ser, herunder tidspunktet for bidragsopkrævning, og
anvendelsen af betalingsforpligtelser.
§ 7 b. Det påhviler Finansiel Stabilitet på vegne
af Garantiformuen at sikre, at de disponible finan-
sielle midler i pengeinstitutafdelingen til enhver tid
204
er proportionale med afdelingens potentielle for-
pligtelser. Opfylder afdelingen ikke 1. pkt. skal Fi-
nansiel Stabilitet snarest meddele dette til erhvervs-
og vækstministeren.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garan-
tiformuen investere i aktiver med lav risiko.«
§ 7 a. Fondens midler skal for realkreditafdelin-
gens og fondsmæglerselskabsafdelingens vedkom-
mende bestå af bidrag og indeståelser og skal for
hver afdeling udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3,
stk. 1, nr. 2 og 3, angivne institutters individuelle
bidrag beregnes med udgangspunkt i dækkede mid-
ler og dækkede værdipapirer.
Stk. 2. Til brug for afvikling efter kapitel 4 b og 4
d i lov om finansiel stabilitet af de i § 3, stk. 1, nr.
1, angivne institutter samt den i § 2 a nævnte tabs-
kaution skal Fondens midler for afviklings- og re-
struktureringsafdelingens vedkommende udgøre
3,2 mia. kr. i indeståelser fra disse institutter.
Stk. 3. Til brug for restrukturering, herunder
dækning af omkostninger forbundet med udtrædel-
se af datacentraler i forbindelse med enten en fusi-
on, hvor det ene pengeinstitut er nødlidende, eller
en aktivoverdragelse, hvor det overdragende insti-
tut afvikles efter kapitel 4 b-4 d i lov om finansiel
stabilitet, skal Fondens midler for afviklings- og re-
struktureringsafdelingens vedkommende udgøre 1
mia. kr. bestående af indeståelser eller kontante
indbetalinger fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne in-
stitutter.
Stk. 4. Pengeinstitutternes samlede bidrag til af-
viklings- og restruktureringsafdelingen kan inden
for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til
2 promille af institutternes indlånsmasse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan efter indstilling fra Fon-
dens bestyrelse fastsætte nærmere regler om bidrag.
16. § 7 og § 7 a affattes således:
»§ 7. Pengeinstitutafdelingen finansieres ved årli-
ge bidrag fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter
samt tilsluttede filialer, jf. § 5, stk. 6. 1. pkt. er ikke
til hinder for yderligere finansiering fra andre kil-
der.
Stk. 2. Pengeinstitutafdelingens målniveau er på
0,8 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk.
1. Overstiger formuen i pengeinstitutafdelingen det
fastsatte målniveau, ophører bidragspligten i hen-
hold til stk. 1. Bidragspligten genoptages dog, hvis
formuen ikke længere overstiger det fastsatte mål-
niveau.
Stk. 3. Bidraget for de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte
institutter og de i § 3, stk. 1, nr. 5, tilsluttede filialer
skal fastsættes på baggrund af instituttets dækkede
indskud omfattet af § 9, stk. 1, samt instituttets risi-
koprofil. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garan-
tiformuen beslutte, at op til 30 pct. af pengeinstitu-
tafdelingens formue kan bestå af betalingsforplig-
telser.
Stk. 4. Ophører et pengeinstitut med at have dæk-
kede indskud i løbet af det pågældende kalenderår,
tilbagebetales en forholdsmæssig del af pengeinsti-
tuttets indbetalte årlige bidrag. Den forholdsmæssi-
ge tilbagebetaling beregnes fra kvartalet efter pen-
geinstituttets udtræden og frem til kalenderårets ud-
gang. Tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1, kan ik-
ke finde sted, hvis de dækkede indskud fra institut-
tet, som ophører med at have dækkede indskud,
overdrages til et andet institut, der er tilsluttet Ga-
rantiformuen eller såfremt pengeinstitutafdelingen
har foretaget udbetalinger som følge af, at det ud-
trædende pengeinstitut er blevet nødlidende inden
for de seneste 12 måneder forud for medlemsska-
bets ophør. Tilbagebetaling af bidrag, udover de i 1.
pkt. anførte tilfælde kan ikke finde sted.
Stk. 5. Udtræder et pengeinstitut helt eller delvist
af pengeinstitutafdelingen og tilslutter instituttet sig
205
i stedet en anden anerkendt indskudsgarantiordning
inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, overføres det pågældende instituts bidrag
til den tilsluttede indskudsgarantiordning. Overførs-
len omfatter kun bidrag, der er betalt inden for de
seneste 12 måneder forud for medlemsskabets op-
hør, og omfatter ikke bidrag indbetalt i overens-
stemmelse med stk. 6 eller bidrag betalt af de i § 4
tilsluttede filialer. Mindst 6 måneder før det pågæl-
dende pengeinstitut påtænker at tilslutte sig en an-
den anerkendt indskudsgarantiordning inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
skal instituttet orientere Finansiel Stabilitet herom.
Stk. 6. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garan-
tiformuen opkræve ekstraordinære bidrag, hvis pen-
geinstitutafdelingens formue ikke er tilstrækkelig til
at foretage en udbetaling eller overførsel efter § 16.
Et pengeinstituts ekstraordinære bidrag kan pr. ka-
lenderår højst udgøre 0,5 pct. af instituttets dække-
de indskud omfattet af § 9, stk. 1. Finansiel Stabili-
tet kan på vegne af Garantiformuen og med Finans-
tilsynets samtykke under ekstraordinære omstæn-
digheder kræve et højere ekstraordinært bidrag end
nævnt i 2. pkt. Finanstilsynet kan beslutte at udsæt-
te et instituts betaling af bidrag omfattet af 1. pkt.,
helt eller delvist, hvis bidraget kan bringe institut-
tets likviditet eller solvens i fare.
Stk. 7. Hvis pengeinstitutafdelingens midler an-
vendes i overensstemmelse med §§ 2, 2 a eller 16,
og som følge heraf reduceres til under to tredjedele
af det fastsatte målniveau, jf. stk. 2, skal pengeinsti-
tutternes årlige bidrag fastsættes således, at målni-
veauet kan nås inden for 6 år.
Stk. 8. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garan-
tiformuen til enhver tid anmode de i pengeinstitu-
tafdelingen tilsluttede institutter, om at indsende
nødvendige oplysninger om enhver indskyders be-
rettigede indskud.
Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om bidrag, herunder tidspunktet
for bidragsopkrævning, og anvendelsen af beta-
lingsforpligtelser.
§ 7 a. Garantiformuens midler skal for realkredit-
afdelingens vedkommende bestå af kontante bidrag
206
og indeståelser, og skal udgøre mindst 10 mio. kr.
Afdelingens målniveau for kontante bidrag skal ud-
gøre mindst 0,8 pct. af realkreditinstitutternes dæk-
kede kontante midler, jf. § 10. Finansiel Stabilitet
kan på vegne af Garantiformuen beslutte, at op til
30 pct. af afdelingens kontante bidrag kan udgøres
af betalingsforpligtelser. Realkreditinstitutternes in-
dividuelle kontante bidrag beregnes med udgangs-
punkt i instituttets dækkede midler og risikoprofil.
Realkreditinstitutternes individuelle indeståelser
beregnes med udgangspunkt i dækkede midler og
dækkede værdipapirer.
Stk. 2. Garantiformuens midler skal for fonds-
mæglerselskabsafdelingens vedkommende bestå af
bidrag og indeståelser og skal udgøre mindst 10
mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angivne institut-
ters individuelle bidrag beregnes med udgangs-
punkt i dækkede midler og dækkede værdipapirer.
Stk. 3. Garantiformuens midler skal for restruktu-
reringsafdelingen udgøre 3,2 mia. kr. i indeståelser
fra de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter til brug
for afvikling.
Stk. 4. Til brug for restrukturering, herunder
dækning af omkostninger forbundet med udtrædel-
se af datacentraler i forbindelse med en fusion, hvor
det ene pengeinstitut er nødlidende, skal Garanti-
formuens midler for afviklings- og restrukturerings-
afdelingens vedkommende udgøre 1 mia. kr. bestå-
ende af indeståelser eller kontante indbetalinger fra
de i § 3, stk. 1, nr. 1, angivne institutter.
Stk. 5. Pengeinstitutternes samlede bidrag til af-
viklings- og restruktureringsafdelingen kan inden
for et regnskabsår højst udgøre et beløb svarende til
2 promille af institutternes indlånsmasse.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om kontante bidrag og indeståel-
ser, herunder tidspunktet for bidragsopkrævning, og
anvendelsen af betalingsforpligtelser.«
§ 8. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et
institut undlader at opfylde de forpligtelser, der på-
hviler instituttet som medlem af Fonden. Hvis en
filial har tilsluttet sig Fonden, jf. § 4, underretter
Finanstilsynet de kompetente myndigheder i filia-
lens hjemland.
17. § 8, stk. 1, affattes således:
»Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garantifor-
muen underrette Finanstilsynet, hvis et institut und-
lader at opfylde de forpligtelser, der påhviler insti-
tuttet som medlem af Garantiformuen. Har en filial
tilsluttet sig Garantiformuen, jf. § 4, underretter Fi-
207
nanstilsynet de kompetente myndigheder i filialens
hjemland.«
Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et instituts
tilladelse til at drive virksomhed, hvis instituttet ik-
ke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør
af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.
18. I § 8, stk. 2, ændres »lovens regler, regler ud-
stedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fon-
dens vedtægter« til: »lovens regler eller regler ud-
stedt i medfør af loven«.
19. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5 »Kapitel 5
Fondens dækningsområde Garantiformuens dækningsområde«.
§ 9. I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt
de i § 3, stk. 1, nr. 5, og § 4 nævnte filialer af kre-
ditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelin-
gen, dækker Fonden navnenoterede indskud i insti-
tuttet indtil et beløb svarende til 100.000 euro pr.
indskyder.
Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud
1) på indekskonti i henhold til lov,
2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov,
3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov,
4) på ratepensionskonti i henhold til lov,
5) på børneopsparingskonti i henhold til lov,
6) på boligopsparing i henhold til lov,
7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov,
8) på etableringskonti i henhold til lov,
9) der indestår på advokaters klientkonti,
10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger
i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arve-
lovens §§ 54 og 61,
11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende
dødsbo under offentligt skifte, og
12) der er deponeret i henhold til deponeringslo-
ven.
Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud indskud af købe-
sum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fra ind-
sættelsen er deponeret i henhold til forudgående
købsaftale, og indskud af provenu af lån med pant i
fast ejendom finansieret ved realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer indtil 9 måneder fra indsæt-
telsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år.
Fondens dækning sker dog med fradrag af forplig-
telser, der har relation til lånesagen eller ejendoms-
20. § 9 affattes således:
»§ 9. I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter
samt de i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte filialer af kredit-
institutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen,
dækker Garantiformuen navnenoterede indskud i
instituttet indtil et beløb svarende til 100.000 euro
pr. indskyder.
Stk. 2. I de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter
samt de i § 3, stk. 1, nr. 5, og de i § 4 nævnte filia-
ler af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitu-
tafdelingen, dækker Garantiformuen de i stk. 3-6
nævnte indskud.
Stk. 3. Garantiformuen dækker indskud som i
henhold til lov har et socialt formål, og som er
knyttet til særlige begivenheder i livet, indtil et be-
løb svarende til 150.000 euro pr. indskyder. Ind-
skuddet dækkes i indtil 6 måneder fra indsættelsen
af beløbet.
Stk. 4. Garantiformuen dækker indskud som følge
af erstatning eller godtgørelse i henhold til lov for
skader forvoldt ved kriminalitet eller fejlagtig
domsfældelse indtil et beløb svarende til 150.000
euro pr. indskyder. Indskuddet dækkes i indtil 6
måneder fra indsættelsen af beløbet.
Stk. 5. Garantiformuen dækker indskud som følge
af transaktioner vedrørende fast ejendom indtil et
beløb svarende til 10 mio. euro. Indskuddet dækkes
i indtil 12 måneder fra indsættelsen af beløbet. Det
er en forudsætning, at den faste ejendom har været
anvendt hovedsagelig ikke-erhvervsmæssigt eller er
bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig an-
vendelse.
208
handelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er
modregnet over for det pågældende institut i hen-
hold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste
ejendom har været anvendt hovedsagelig ikkeer-
hvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ik-
keerhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sæl-
geren af ejendommen henholdsvis den, der har op-
taget lånet med pant i fast ejendom finansieret ved
realkreditobligationer, særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer.
Stk. 6. Garantiformuen dækker fuldt ud pensions-
opsparingskonti i henhold til lov.
Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler for hvilke indskud og produkter, der
dækkes af Garantiformuen efter stk. 1 og stk. 3-6.«
§ 10. I de i § 3, stk. 1, nr. 2-4, nævnte institutter
samt de i § 3, stk. 1, nr. 5, og § 4 nævnte filialer af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er
tilsluttet realkreditafdelingen eller fondsmæglersel-
skabsafdelingen, dækker Fonden kontante midler i
instituttet indtil et beløb svarende til 100.000 euro
pr. investor.
§ 11. I de i § 3, stk. 1, nævnte institutter samt fi-
lialer, som er tilsluttet Fonden i medfør af § 4, dæk-
ker Fonden tab, som investor har lidt som følge af,
at instituttet ikke kan tilbagelevere værdipapirer,
der tilhører investor, og som opbevares, administre-
res eller forvaltes af instituttet, med indtil modvær-
dien af 20.000 euro pr. investor. En investor kan
dog højst modtage dækning op til et beløb svarende
til værdien af de værdipapirer, som ikke kunne til-
bageleveres af instituttet.
Stk. 2. Ved værdipapirer forstås i denne lov de i §
2 i lov om værdipapirhandel m.v. nævnte instru-
menter.
21. I § 10 og 2 steder i § 11, 1. pkt., ændres »Fon-
den« til: »Garantiformuen«.
§ 12. Krav på dækning fra indskydere og investo-
rer, jf. § 9, stk. 1, og §§ 10 og 11, opgøres efter fra-
drag af disses eventuelle forpligtelser over for det
pågældende institut, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved opgørelsen efter stk. 1 kan ikke fra-
drages forpligtelser til tilbagebetaling af lån ydet på
baggrund af særligt dækkede obligationer omfattet
af § 16 a i lov om finansiel virksomhed.
22. § 12 affattes således:
»§ 12. Krav på dækning fra indskydere og inve-
storer, jf. § 9, stk. 1, og §§ 10 og 11, opgøres efter
fradrag af disses forfaldne forpligtelser over for det
pågældende institut.«
§ 13. Fonden dækker ikke indskud, midler og
værdipapirer tilhørende det pågældende instituts di-
rektører og bestyrelsesmedlemmer eller selskaber,
som indgår i koncern med det pågældende institut.
Fondens dækning omfatter endvidere ikke indsky-
dere eller investorer, der ejer 10 pct. eller mere af
23. § 13 affattes således:
»§ 13. Garantiformuen dækker ikke indskud, mid-
ler og værdipapirer, der tilhører
1) de i § 3, stk. 1, nævnte institutter,
2) finansieringsinstitutter,
3) forsikringsselskaber,
209
aktie-, garanti- eller andelskapitalen. Fondens
dækning omfatter heller ikke indskud, midler og
værdipapirer tilhørende andre af de i § 3, stk. 1,
nævnte institutter, udenlandske kreditinstitutter
samt institutter, som er tilsluttet Fonden i medfør af
§ 4, efterstillede kapitalindskud eller indskud, mid-
ler og værdipapirer, der hidrører fra transaktioner, i
forbindelse med hvilke der er blevet afsagt dom i
forbindelse med hvidvaskning af penge.
4) institutter for kollektiv investering,
5) pensionskasser og pensionsfonde,
6) offentlige myndigheder, og
7) udenlandske finansielle virksomheder, virksom-
heder og offentlige myndigheder svarende til de i
nr. 1-6 nævnte virksomheder og myndigheder.
Stk. 2. Garantiformuen dækker ikke
4) et instituts eller et udenlandsk instituts kapital-
grundlag og anden efterstillet kapital,
5) indskud, midler og værdipapirer, som hidrører
fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er
blevet afsagt dom i forbindelse med hvidvaskning
af penge, og
6) indskud og midler hvis indehaver aldrig er blevet
identificeret.«
§ 15. Indskydere og investorer skal have oplys-
ning om dækningsomfanget m.v. af den garantiord-
ning, som et institut er tilsluttet. Finanstilsynet fast-
sætter nærmere bestemmelser herom.
24. § 15 affattes således:
Ȥ 15. Indskydere og investorer skal have oplys-
ning om dækningsomfanget af den garantiordning,
som et institut er tilsluttet. Dette omfatter også op-
lysninger om de i § 3, stk. 1, nr. 5, og § 4 nævnte
filialers indskudsgarantiordning i hjemlandet.
Stk. 2. Fra modtagelsen af en orientering som
nævnt i § 206 i lov om finansiel virksomhed, har
indskydere og investorer en periode på 3 måneder,
hvor de omkostningsfrit kan hæve eller overføre
den del af deres indskud eller kontante midler, der
ikke længere dækkes efter §§ 9 eller 10, som følge
af en sammenlægning omfattet af § 204 i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
nærmere regler om de i stk. 1 nævnte oplysninger,
og de i stk. 2 orienteringer, samt de nærmere nævn-
te betingelser for overførsler m.v. af indskud og
kontante midler i henhold til stk. 2.«
§ 15 a. I tilfælde, hvor pengeinstitutter nævnt i §
3, stk. 1, nr. 1, overdrager deres aktiver til et datter-
selskab til Finansiel Stabilitet A/S oprettet efter ka-
pitel 4 b i lov om finansiel stabilitet, dækker Fon-
den indskud og værdipapirer efter reglerne i §§ 9
og 11-14.
25. § 15 a affattes således:
»§ 15 a. Finansiel Stabilitet skal på vegne af Ga-
rantiformuen offentliggøre afgørelser, som er truf-
fet af Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformu-
en, og som er af almen interesse. Offentliggørelse
skal ske via Garantiformuens hjemmeside.«
Kapitel 6
Udbetaling fra Fonden
26. I overskriften til kapitel 6 ændres »Fonden« til:
»Garantiformuen«.
210
§ 16. Fonden skal være i stand til at foretage ud-
betalinger samt overføre indskud og midler til konti
i andre institutter snarest muligt og senest 20 hver-
dage efter rekonstruktionsbehandlingens eller kon-
kursens indtræden. Det er en betingelse for udbeta-
lingen, at kravet er behørigt efterprøvet. Ved rekon-
struktionsbehandling indtræder Fondens forpligtel-
ser først 5 hverdage efter rekonstruktionsbehandlin-
gens indledning.
Stk. 2. Udbetaling efter § 15 a sker til dattersel-
skabet af Finansiel Stabilitet A/S, jf. § 16 h, stk. 3, i
lov om finansiel stabilitet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan efter anmodning fra
Fonden forlænge den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist,
dog højst med 10 hverdage.
Stk. 4. Fonden kan i ganske særlige tilfælde udbe-
tale acontobeløb af indskud og kontante midler, se-
nest 3 dage efter at Fonden har modtaget anmod-
ning herom fra en indskyder eller investor.
27. § 16, stk. 1-4, affattes således:
»§ 16. Finansiel Stabilitet skal på vegne af Garan-
tiformuen være i stand til at foretage udbetalinger
samt overføre indskud og midler til konti i andre in-
stitutter snarest muligt og senest 7 arbejdsdage efter
rekonstruktionsbehandlingens eller konkursens ind-
træden, jf. dog stk. 2-4. Det er en betingelse, at kra-
vet er behørigt efterprøvet.
Stk. 2. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garan-
tiformuen forlænge fristen for udbetaling samt
overførelse med op til 3 måneder efter rekonstrukti-
onsbehandlingens eller konkursens indtræden, så-
fremt der er tale om indskud eller kontante midler,
hvor det er tvivlsomt, hvilken indskyder eller inves-
tor indskuddet eller de kontante midler tilhører.
Stk. 3. Finansiel Stabilitet kan på vegne af Garan-
tiformuen udsætte en udbetaling samt overførelse i
henhold til stk. 1, hvis det er uklart, om den pågæl-
dende person er berettiget til at modtage udbetalin-
gen eller overførelsen, eller hvis indskuddet eller
midlerne er genstand for en retstvist. Finansiel Sta-
bilitet kan på vegne af Garantiformuen udsætte en
udbetaling samt overførelse, hvis indskuddet eller
midlerne er omfattet af restriktive foranstaltninger
fra nationale regeringers eller internationale orga-
ners side, eller hvis beløbet skal udbetales af en
indskudsgarantiordning i et værtsland. Derudover
kan Finansiel Stabilitet på vegne af Garantiformuen
udsætte en udbetaling samt overførelse, såfremt
indskyderen eller den person, der er berettiget til el-
ler har interesse i det beløb, der indestår, er blevet
tiltalt for en lovovertrædelse som følge af eller i
forbindelse med hvidvaskning af penge, eller hvis
der er tale om indskud omfattet af § 9, stk. 3 og 4.
Stk. 4. Finansiel Stabilitet foretager på vegne af
Garantiformuen ikke udbetalinger eller overførel-
ser, hvis der ikke har været transaktioner i relation
til indskuddet eller midlerne de seneste to år, og
hvis indskuddets eller midlernes værdi er lavere
end de administrative omkostninger, som Finansiel
Stabilitet på vegne af Garantiformuen ville påtage
sig i forbindelse med en udbetaling. Dette gælder
ikke pensionsopsparingskonti i henhold til lov, jf. §
9, stk. 6.«
28. I § 16, stk. 5, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«, og »den i stk. 1 og 3, nævnte frist« ændres
211
til: »de i stk. 1 og 2, nævnte frister, samt de i stk. 3
nævnte udsættelser«.
29. I § 16, stk. 6, ændres »Finanstilsynet« til: »Er-
hvervs- og vækstministeren«, »Fondens« ændres
til: »Garantiformuens«, og »Fonden« ændres til:
»Garantiformuen«.
30. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. Pengeinstitutafdelingen dækker indsky-
dere i filialer etableret af de i § 3, stk. 1, nr. 1,
nævnte institutter, jf. dog § 3, stk. 2.
Stk. 2. Pengeinstitutafdelingen dækker på vegne
af hjemlandets indskudsgarantiordning indskydere i
filialer beliggende i Danmark etableret af kreditin-
stitutter i lande inden for Den Europæiske Union el-
ler lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om samarbejdet imellem Garantiformuen
og andre indskudsgarantiordninger inden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.«
§ 17. Fonden indtræder, i det omfang den har
ydet dækning, i indskyderens eller investorens krav
mod det pengeinstitut, der er taget under rekon-
struktionsbehandling, er gået konkurs eller afvikles
efter kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet.
31. I § 17 ændres »Fonden« til: »Garantiformuen«,
og »kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet« ændres
til: »lov om restrukturering og afvikling af visse fi-
nansielle virksomheder«.
32. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Kapitel 7 »Kapitel 7
Fondens ledelse og administration Garantiformuens administration«.
§ 18. Fonden ledes af en bestyrelse på 8 medlem-
mer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsmini-
steren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse
udnævnes for 3 år.
Stk. 2. Bestyrelsens formand og næstformand skal
repræsentere henholdsvis nationaløkonomisk og
regnskabsmæssig sagkundskab og juridisk sag-
kundskab. 2 medlemmer skal repræsentere de insti-
tutter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, 1 medlem
skal repræsentere de institutter, der er nævnt i § 3,
stk. 1, nr. 2, 1 medlem skal repræsentere de institut-
33. §§ 18 og 19 ophæves.
212
ter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og 2 med-
lemmer skal repræsentere indskyderne og investo-
rerne.
Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke
vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i
øvrigt har en sådan tilknytning til et selskab eller en
organisation, at der vil kunne opstå modsatrettede
interesser mellem disse og Fonden.
Stk. 4. Afviklings- og restruktureringsafdelingens
værdiansættelsesråd består af 4 medlemmer, der re-
præsenterer institutterne nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1.
Medlemmerne og et passende antal suppleanter ud-
peges af erhvervs- og vækstministeren efter indstil-
ling fra Finansrådet for 1 år ad gangen. Værdian-
sættelsesrådet vælger 1 formand og 1 næstformand
blandt sine medlemmer. De udpegede suppleanter
er som udgangspunkt ikke personlige. For forman-
den og næstformanden i værdiansættelsesrådet kan
der dog tillige udpeges personlige suppleanter. § 21
c finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af
værdiansættelsesrådet og dets suppleanter.
Stk. 5. Beslutninger træffes ved almindelig stem-
meflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er
formandens stemme afgørende.
§ 19. Fondens vedtægter og bestyrelsens forret-
ningsorden godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser
om anbringelse af Fondens midler.
Stk. 3. I Fondens vedtægter kan fastsættes be-
stemmelser om, at der ved behandling i bestyrelsen
af spørgsmål, som alene vedrører en enkelt afde-
ling, ikke deltager bestyrelsesmedlemmer, som re-
præsenterer de øvrige sektorer.
§ 20. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og
afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb
regnskab for det forløbne år med beretning om
Fondens virksomhed til Finanstilsynet.
34. § 20 affattes således:
»§ 20. Finansiel Stabilitet offentliggør på vegne
af Garantiformuen, inden 4 måneder efter et kalen-
derårs udløb, rapport om Garantiformuens aktivite-
ter.
Stk. 2. Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet påser, at
Finansiel Stabilitet foretager stresstest af Garanti-
formuens systemer og processer. Disse stresstest
skal foretages mindst hvert tredje år eller oftere,
hvis Finansiel Stabilitets bestyrelse eller erhvervs-
og vækstministeren skønner det nødvendigt.
213
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om Garantiformuens rapport om
aktiviteterne i det forløbne år, jf. stk. 1.«
§ 21. Udgifterne ved Fondens administration af-
holdes af Fonden.
Stk. 2. Fonden betaler afgift til Finanstilsynet. Af-
giften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel
virksomhed.
35. § 21 affattes således:
Ȥ 21. Finansiel Stabilitets udgifter ved admini-
stration af Garantiformuen i medfør af denne lov
afholdes af Garantiformuen via gebyr fra de i § 3,
stk. 1, og § 4 omfattede institutter. Gebyret opkræ-
ves årligt af Finansiel Stabilitet, medmindre udgif-
terne til administrationen kan dækkes af den af del
af Garantiformuen, som overstiger målniveauet for
pengeinstitutafdelingen, jf. § 7, stk. 2, og realkredit-
afdelingen, jf. § 7 a, stk. 1, samt minimumsformu-
erne for fondsmæglerselskabsafdelingen og restruk-
tureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 2-4.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om fastsættelse og opkrævning af
gebyret.«
§ 21 a. ---
Stk. 2. En frivillig ordning, der etableres i hen-
hold til stk. 1, skal anmeldes til Finanstilsynet.
Anmeldelsen skal som minimum indeholde føl-
gende:
1-4)---
36. I § 21 a, stk. 2, 1. pkt., ændres: »Finanstilsynet«
til: » Finansiel Stabilitet«.
37. I § 21 a indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. En frivillig ordning kan anerkendes af er-
hvervs- og vækstministerensom en officiel indskud-
sgarantiordning, hvis den opfylder samtlige krav i
denne lov.
Stk. 4. En frivillig ordning omfattet af stk. 3 skal
sikre, at institutter, som er medlem af ordningen, al-
tid overholder reglerne om oplysningsforpligtelser i
§ 15, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 15, stk.
3, over for indskydere og investorer.«
§ 21 b. Finanstilsynet kan indgå samarbejdsafta-
ler med en frivillig ordning som nævnt i § 21 a, stk.
1. Samarbejdsaftalerne kan indeholde beskrivelse
af det praktiske samarbejde, udveksling af oplys-
ninger og indhentning af overtagelsestilbud.
38. I § 21 b, 1. pkt., ændres »Finanstilsynet« til:
»Finansiel Stabilitet«.
§ 22. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Fi-
nanstilsynet og Fonden kan af de omfattede insti-
tutter og af indskydere og investorer forlange alle
39. § 22 affattes således:
»§ 22. Erhvervs- og vækstministeren og Finansiel
Stabilitet kan af de omfattede institutter og af ind-
214
oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre,
at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og
bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.
Stk. 2. §§ 354 og 355 i lov om finansiel virksom-
hed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsy-
nets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Fi-
nanstilsynet anses alene Fonden.
skydere og investorer forlange alle oplysninger,
som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens reg-
ler eller regler udstedt i medfør af loven overhol-
des.
Stk. 2. For ansatte i Erhvervs- og Vækstministeri-
et finder § 66, stk. 3, i lov om restrukturering og af-
vikling af visse finansielle virksomheder tilsvaren-
de anvendelse på oplysninger, der modtages efter
denne lov.«
Kapitel 8 a 40. Kapitel 8 a ophæves.
§ 22 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om, at skriftlig kommunikation til og
fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne
lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2-3. ---
41. I § 22 b, stk. 1, ændres »Finanstilsynet« til: »er-
hvervs- og vækstministeren, Finansiel Stabilitet og
Finanstilsynet«.
§ 22 c. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om, at Finanstilsynet kan udstede afgørel-
ser og andre dokumenter efter denne lov eller efter
regler udstedt i medfør af denne lov uden under-
skrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som
har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne
afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser
og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag
af elektronisk databehandling, kan udstedes alene
med angivelse af Finanstilsynet som afsender.
42. I § 22 c, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2 ændres »Fi-
nanstilsynet« til: »erhvervs- og vækstministeren,
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet«.
§ 22 d. Hvor det i denne lov eller i regler udstedt
i medfør af denne lov er krævet, at et dokument,
som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal væ-
re underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anven-
delse af en teknik, der sikrer entydig identifikation
af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2.
Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter
med personlig underskrift.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte
nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav.
Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig
43. I § 22 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »Finanstilsynet«
til: »erhvervs- og vækstministeren, Finanstilsynet
eller Finansiel Stabilitet«.
215
underskrift ikke kan fraviges for visse typer af do-
kumenter.
§ 23. For så vidt højere straf ikke er forskyldt ef-
ter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,
der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse
eller udbetaling af dækningskrav eller
2) undlader at give de af tilsynet eller Fonden i
henhold til § 22 krævede oplysninger eller i øvrigt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
brug for kontrollen med Fonden.
Stk. 2. På samme måde straffes et institut, der
undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler
det som tilsluttet Fonden.
Stk. 3. ---
44. § 23, stk. 1, affattes således:
»For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger ved anmeldelse, opgørelse
eller udbetaling af dækkede krav eller
2) undlader at give de af erhvervs- og vækstmini-
steren eller Finansiel Stabilitet i henhold til § 22
krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger til brug for kontrollen
med Garantiformuen«.
45. I § 23, stk. 2, ændres »Fonden« til: »Garantifor-
muen«.
§ 23 a. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 21 c
og 22 a straffes med bøde, for så vidt højere straf
ikke er forskyldt efter straffeloven.
46. I § 23 a ændres »bestemmelserne i §§ 21 c og
22 a« til: »§ 21 c«.
§ 23 b. Afgørelser truffet af Fondens bestyrelse
kan indbringes for Finanstilsynet, senest 4 uger ef-
ter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler for klageadgangen.
47. I § 23 b affattes således:
»§ 23 b. Afgørelser truffet af Finansiel Stabilitet
på vegne af Garantiformuen i henhold til loven eller
regler udstedt i medfør af loven kan af den, som af-
gørelsen retter sig imod, indbringes for Erhvervsan-
kenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er med-
delt den pågældende.«
§ 23 c. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i hen-
hold til loven eller regler udstedt i medfør af loven
kan af den, som afgørelsen retter sig imod, indbrin-
ges for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
48. § 23 c ophæves.
§ 4
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 831 af 12. juni 2014 foretages følgende
ændring:
1. Efter § 58 n indsættes i kapitel 18 b:
»§ 58 o. Bestemmelserne i §§ 58 g, 58 h, 58 j og
58 k, finder ikke anvendelse på begrænsninger af
håndhævelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstil-
lelse eller begrænsninger af virkningen af en aftale
216
om finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregnings-
eller modregningsbestemmelse, der pålægges i hen-
hold til kapitel 5, 6 og 10 i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder.«
§ 5
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af
15. september 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 7 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om en garanti-
fond for indskydere og investorer« til: »lov om en
indskyder- og investorgarantiordning«.
§ 7 B. Beløb, som udbetales fra en frivillig ord-
ning, jf. § 21 a i lov om en garantifond for indsky-
dere og investorer, til hel eller delvis dækning af en
regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med
overdragelse af aktiver og passiver fra et pengein-
stitut til et andet pengeinstitut, medregnes ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved en
skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver
kan det beløb, hvormed den skattemæssige værdi af
passiverne overstiger den skattemæssige værdi af
aktiverne (den skattemæssige underbalance), af-
skrives som goodwill efter reglerne i afskrivnings-
lovens § 40. Hvis det overtagende pengeinstitut ik-
ke har valgt international sambeskatning, gælder 2.
pkt. kun, i det omfang den skattemæssige underba-
lance er tilknyttet virksomhed, som beskattes her i
landet.
2. § 7 B, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Beløb, som udbetales i medfør af §§ 2 og 2 a i
lov om en indskyder- og investorgarantiordning,
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Det
samme gælder beløb, der udbetales i medfør af §
58, stk. 1, nr. 1, 6 og 7, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.«
Stk. 2. Beløb, som i forbindelse med afviklingen
af et nødlidende pengeinstitut udbetales til datter-
selskabet til Finansiel Stabilitet A/S i medfør af §
15 a i lov om en garantifond for indskydere og in-
vestorer, medregnes ikke til den skattepligtige ind-
komst. Det samme gælder medgift, der udbetales i
medfør af § 16 k, § 16 l, stk. 1, og § 16 n, stk. 1, i
lov om finansiel stabilitet. Den del af overtagne
forpligtelser, der er dækket af beløb efter 1. eller 2.
pkt., kan ikke anses for en del af anskaffelsessum-
men for de overtagne aktiver fra det nødlidende
pengeinstitut.
Stk. 3. Er der udbetalt beløb omfattet af stk. 2 el-
ler stillet garanti, der kan føre til udbetaling af be-
løb omfattet af stk. 2, og det nødlidende pengeinsti-
tut omfattet af stk. 2 påbegynder ny aktivitet, kan et
underskud for tidligere indkomstår ikke føres til
3. I § 7 B, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, ændres »pengein-
stitut« til: »institut«.
217
fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågæl-
dende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom
underskud for det pågældende indkomstår ikke kan
føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for
senere indkomstår.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 3, nr. 16, træder i kraft den 11. januar
2016.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
ikrafttræden af § 2. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i
kraft for Færøerne og Grønland på forskellige tids-
punkter.
Stk. 4. Restruktureringsafdelingen, jf. § 7 a, stk. 3
i lov om en indskyder- og investorgarantiordning,
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 15, skal opret-
holde tabskautioner over for Finansiel Stabilitet
stillet som følge af, at et datterselskab til Finansiel
Stabilitet har overtaget et pengeinstituts virksom-
hed eller dele heraf, indtil disses udløb.
Stk. 5. Indskud, som før denne lovs ikrafttræden
var dækket helt eller delvist af Garantifonden for
indskydere og investorer, men som efter lovens
ikrafttræden ikke længere dækkes helt eller delvist
af Garantiformuen, bevarer deres dækning, indtil
indskudene kan udbetales til den berettigede ind-
skyder. For låneprovenuer i forbindelse med ny-
byggeri, som tidligere var dækket fuldt ud i indtil 2
år, gælder 1. pkt. højst 2 år fra indsættelse af belø-
bet.
Stk. 6. Garantifonden for indskydere og investorer
opløses ved omorganiseringen til Garantiformuen.
Garantiformuens overtagelse af den hidtil drevne
virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende med
virkning fra den 1. januar 2015.
Stk. 7. Kravet i § 125 i, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11, om, at et realkreditinstitut til
enhver tid skal have en gældsbuffer på 2 pct. af in-
stituttets samlede udlån, skal pr. 15. juni 2016,
2017, 2018, 2019 og 2020 udgøre mindst henholds-
vis 30, 60, 80, 90 og 100 pct. af det samlede krav.
218
Stk. 8. En stresstest, som nævnt i § 20, stk. 2, i lov
om en indskyder- og investorgarantiordning, som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 34, skal første gang
finde sted senest den 3. juli 2017.
§ 7
Stk. 1. §§ 1 og 3-5 gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1, 3 og 4 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
219
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/59/EU
af 15. maj 2014
om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt
forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den finansielle krise har vist, at der i høj grad mangler gode værktøjer på EU-plan til effektiv håndte-
ring af usunde eller nødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber (»institutter«). Der er navnlig be-
hov for sådanne værktøjer for at forebygge insolvens eller, når der opstår insolvens, at minimere de nega-
tive konsekvenser ved at bevare det berørte instituts systemisk vigtige funktioner. Under krisen var disse
udfordringer en af de væsentlige faktorer, der tvang medlemsstaterne til at redde institutter med skatte-
ydernes penge. Målet med et troværdigt regelsæt for genopretning og afvikling er så vidt muligt at fjerne
behovet for sådanne tiltag.
(2) Den finansielle krise var af systemisk karakter, idet den påvirkede et stort antal kreditinstitutters ad-
gang til finansiering. For at undgå et sammenbrud med konsekvenser for den samlede økonomi kræver en
sådan krise foranstaltninger, der sigter på at sikre adgang til finansiering under ensartede forhold for alle
kreditinstitutter, der ellers er solvente. Sådanne foranstaltninger indebærer likviditetsstøtte fra centralban-
ker og garantier fra medlemsstaterne for værdipapirer, der var udstedt af solvente kreditinstitutter.
(3) De finansielle markeder i Unionen er i høj grad integrerede og indbyrdes forbundne, og de tæller man-
ge institutter med vidtrækkende aktiviteter på tværs af de nationale grænser. Et grænseoverskridende in-
stituts sammenbrud vil med stor sandsynlighed påvirke stabiliteten på de finansielle markeder i de for-
skellige medlemsstater, hvor det driver virksomhed. Det forhold, at medlemsstaterne ikke har mulighed
for at tage kontrollen over et nødlidende institut og afvikle det på en måde, der effektivt forhindrer yderli-
gere systemisk skade, kan undergrave medlemsstaternes indbyrdes tillid og troværdigheden af det indre
marked for finansielle tjenesteydelser. De finansielle markeders stabilitet er derfor en væsentlig forudsæt-
ning for det indre markeds gennemførelse og funktion.
220
(4) I øjeblikket er procedurerne for afvikling af institutter ikke harmoniseret på EU-plan. Nogle medlems-
stater anvender de samme procedurer på institutter som på andre insolvente virksomheder og har i nogle
tilfælde tilpasset dem med henblik på institutter. Der er betydelige materielle og processuelle forskelle
mellem de love og administrative bestemmelser, der gælder for institutters insolvens i medlemsstaterne.
Den finansielle krise har endvidere gjort det klart, at den almindelige insolvensbehandling af virksomhe-
der ikke nødvendigvis altid er hensigtsmæssig i forbindelse med institutter, da den ikke altid sikrer til-
strækkelig hurtig indgriben, videreførelse af institutters kritiske funktioner og bevarelse af den finansielle
stabilitet.
(5) Der bør derfor indføres en ordning, som giver myndighederne et troværdigt sæt af værktøjer til at gri-
be ind tilstrækkelig tidligt og hurtigt over for et usundt eller nødlidende institut, så man sikrer videreførel-
se af instituttets kritiske finansielle og økonomiske funktioner, samtidig med at man minimerer virknin-
gerne af instituttets sammenbrud for økonomien og det finansielle system. Ordningen bør sikre, at tab i
første række bæres af aktionærer og dernæst af kreditorer, forudsat at ingen kreditor påføres større tab,
end vedkommende ville være blevet påført, hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvens-
behandling, i overensstemmelse med princippet om at ingen kreditorer må stilles ringere, som fastsat i
dette direktiv. Nye beføjelser bør sætte myndighederne i stand til eksempelvis at opretholde uafbrudt ad-
gang til indskud og betalingstransaktioner, eventuelt at sælge levedygtige dele af instituttet og at fordele
tabene på en retfærdig og forudsigelig måde. Disse mål forventes at bidrage til at undgå en destabilisering
af de finansielle markeder og minimere omkostningerne for skatteyderne.
(6) Den igangværende revision af regelsættet, navnlig styrkelsen af kapital- og likviditetsbuffere og for-
bedringen af værktøjerne for makroprudentielle politikker, bør mindske risikoen for fremtidige kriser og
øge institutternes modstandsdygtighed over for økonomisk stress, hvad enten denne stress skyldes sy-
stemiske forstyrrelser eller hændelser, som er specifikke for det enkelte institut. Det er imidlertid ikke
muligt at udarbejde lovgivnings- og tilsynsregler, som kan forhindre disse institutter i nogensinde at kom-
me i vanskeligheder. Medlemsstaterne bør derfor have et beredskab og råde over egnede genopretnings-
og afviklingsværktøjer med henblik på at håndtere såvel systemiske kriser som enkelte institutters sam-
menbrud. Sådanne værktøjer bør bl.a. omfatte mekanismer, der sætter myndighederne i stand til at tage
sig effektivt af nødlidende eller forventeligt nødlidende institutter.
(7) Der bør ved udøvelsen af sådanne beføjelser og fastlæggelsen af foranstaltninger tages hensyn til de
omstændigheder, hvorunder sammenbruddet finder sted. Hvis problemet opstår i et individuelt institut, og
resten af det finansielle system ikke er berørt, bør myndighederne kunne udøve deres afviklingsbeføjelser
uden større hensyn til afsmitningseffekter. Er der derimod tale om et sårbart miljø, bør der udvises større
omhu for at undgå at destabilisere de finansielle markeder.
(8) Afvikling af et institut med henblik på at videreføre det som en going concern kan som en sidste udvej
indebære brug af offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer, herunder midlertidigt offentligt ejerskab.
Det er derfor vigtigt, at afviklingsbeføjelserne og ordningerne for finansiering af afvikling udformes på en
måde, der sikrer, at det er skatteyderne, der får gavn af et eventuelt overskud fra omstruktureringen af et
institut, som myndighederne har bragt på fode igen. Ansvarlighed og påtagelse af risici bør belønnes.
(9) Nogle medlemsstater har allerede vedtaget lovændringer, hvorved der indføres mekanismer til afvik-
ling af nødlidende institutter; andre har meddelt deres hensigt om at indføre sådanne mekanismer, hvis det
ikke sker på EU-plan. Den omstændighed, at der ikke findes fælles betingelser, beføjelser og procedurer
for afvikling af institutter, er sandsynligvis en hindring for, at det indre marked kan fungere gnidningsløst,
og for samarbejdet mellem nationale myndigheder om håndtering af nødlidende grænseoverskridende in-
stitutkoncerner. Dette gælder navnlig, når forskellige tilgange betyder, at nationale myndigheder ikke har
samme grad af kontrol over eller samme mulighed for at afvikle institutter. Disse forskelle i afviklings-
221
ordningerne kan også berøre institutternes finansieringsomkostninger forskelligt i de forskellige med-
lemsstater og potentielt skabe konkurrenceforvridninger mellem institutterne. Det er endvidere nødven-
digt med effektive afviklingsordninger i alle medlemsstater for at sikre, at institutterne ikke hæmmes i
udøvelsen af den frie etableringsret i det indre marked på grund af deres hjemlands manglende finansielle
kapacitet til at håndtere deres sammenbrud.
(10) Disse hindringer bør ryddes af vejen, og der bør indføres regler for at sikre, at bestemmelserne om
det indre marked ikke undermineres. Med henblik herpå bør reglerne om afvikling af institutter underka-
stes et fælles minimum af harmonisering.
(11) For at sikre overensstemmelse med den eksisterende EU-lovgivning vedrørende finansielle tjeneste-
ydelser og størst mulig finansiel stabilitet for hele viften af institutter bør afviklingsordningen finde an-
vendelse på institutter under overholdelse af tilsynskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(5). Ordningen bør også gæl-
de for finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, jf. Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2002/87/EF(6), blandede holdingselskaber og finansieringsinstitutter, når sidstnævnte er dat-
terselskaber af et institut eller af et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab eller et
blandet holdingselskab, som er underlagt tilsyn af moderselskabet på et konsolideret grundlag. Krisen har
gjort det klart, at insolvens i en enhed, der tilhører en koncern, hurtigt kan belaste hele koncernens sol-
vens og dermed i sig selv få systemiske konsekvenser. Myndighederne bør derfor have effektive midler til
at sætte ind over for disse enheder for at forebygge afsmitningseffekter og udarbejde en konsistent afvik-
lingsordning for koncernen som helhed, eftersom insolvens i en enhed, der tilhører en koncern, hurtigt
kan belaste hele koncernens solvens.
(12) Af hensyn til konsekvensen i de lovgivningsmæssige rammer kunne centrale modparter som define-
ret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012(7) og værdipapircentraler som defineret
i Europa-Parlamentets og Rådets kommende forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i Den
Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD'er) behandles i et separat lovgivningsmæssigt initia-
tiv om indførelse af et regelsæt for genopretning og afvikling af disse virksomheder.
(13) Anvendelsen af afviklingsværktøjer og -beføjelser i henhold til dette direktiv kan gribe forstyrrende
ind i aktionærers og kreditorers rettigheder. Myndighedernes beføjelse til at overføre et instituts aktier el-
ler alle eller en del af dets aktiver til en privat køber uden aktionærernes samtykke berører f.eks. aktionæ-
rernes ejendomsrettigheder. Desuden kan beføjelsen til at beslutte, hvilke passiver der skal overføres fra
et nødlidende institut, ud fra målene om at sikre videreførelsen af ydelser og undgå negative virkninger
for den finansielle stabilitet, berøre den upartiske behandling af kreditorer. Der bør derfor kun træffes af-
viklingshandlinger, når det er i samfundets interesse, og ethvert indgreb i aktionærernes og kreditorernes
rettigheder, som er et resultat af en afviklingshandling, bør være i overensstemmelse med Den Europæ-
iske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«). Hvis kreditorer inden for samme klasse
behandles forskelligt som led i en afviklingshandling, bør sådanne forskelle navnlig være begrundet i hen-
synet til samfundets interesse og stå i forhold til de konkrete risici, og de må hverken direkte eller indirek-
te medføre forskelsbehandling på grund af nationalitet.
(14) Myndigheder bør tage hensyn til karakteren af et instituts forretningsaktiviteter, dets aktionærstruk-
tur, retlige form, risikoprofil, størrelse, retlige status og dets forbundethed med andre institutter eller med
det finansielle system generelt, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, hvorvidt det er medlem af
en institutsikringsordning eller af andre kooperative systemer for gensidig solidaritet, hvorvidt det udfører
investeringsservice eller -aktiviteter, og hvorvidt dets sammenbrud og efterfølgende likvidation ved al-
mindelig insolvensbehandling kan forventes at få en betydelig negativ indvirkning på de finansielle mar-
keder, på andre institutter, på finansieringsvilkårene eller på økonomien i almindelighed, både i forbindel-
222
se med genopretnings- og afviklingsplaner og når de anvender de forskellige beføjelser og værktøjer, de
råder over, således at det sikres, at ordningen anvendes på formålstjenlig og forholdsmæssig vis, og at der
er minimale administrative byrder i forbindelse med forpligtelserne til at udarbejde genopretnings- og af-
viklingsplaner. De indholds- og informationsmæssige krav i dette direktiv og i dets bilag fastlægger en
minimumsstandard for institutter med åbenbar systemisk relevans, men myndighederne bør samtidig for
individuelle institutters vedkommende have mulighed for at anvende andre eller væsentligt mindskede
krav vedrørende genopretnings- og afviklingsplaner og informationskrav samt en lavere ajourføringshyp-
pighed end et år. For så vidt angår et lille institut med få forbindelser og ukompliceret opbygning bør en
genopretningsplan kunne begrænses til visse basale oplysninger om struktur, udløsningsmekanismer for
genopretningsforanstaltninger og genopretningsmuligheder. Såfremt et institut kunne få lov til at gå kon-
kurs, vil afviklingsplanen også kunne reduceres. Desuden bør ordningen anvendes på en sådan måde, at
de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. Navnlig i situationer, hvor der er mere omfattende
problemer eller endog tvivl om mange institutters modstandsdygtighed, er det afgørende, at myndigheder-
ne tager højde for risikoen for afsmitningseffekter af de foranstaltninger, der træffes i forbindelse med
individuelle institutter.
(15) For at kunne handle med den fornødne hurtighed, sikre uafhængighed af økonomiske aktører og und-
gå interessekonflikter bør medlemsstaterne udpege offentlige administrative myndigheder eller myndig-
heder med offentlige administrative beføjelser til at varetage de funktioner og opgaver, der vedrører af-
vikling i medfør af dette direktiv. Medlemsstaterne bør sikre, at disse afviklingsmyndigheder tildeles pas-
sende ressourcer. Udpegelse af offentlige myndigheder bør ikke udelukke delegation under en afviklings-
myndigheds ansvar. Det er imidlertid ikke nødvendigt at foreskrive, præcis hvilken type af myndighed
eller myndigheder medlemsstaterne skal udpege som afviklingsmyndighed. En harmonisering af dette
aspekt kan ganske vist lette koordineringen, men vil også gribe betydeligt ind i medlemsstaternes forfat-
ningsmæssige og administrative systemer. Det er muligt at opnå en tilstrækkelig grad af koordinering med
et mindre indgribende krav: Alle nationale myndigheder, der beskæftiger sig med afvikling af institutter,
bør være repræsenteret i afviklingskollegier, hvor der bør foretages en koordinering på grænseoverskri-
dende plan eller EU-plan. Medlemsstaterne bør derfor frit kunne vælge, hvilke myndigheder der skal have
ansvaret for at anvende de afviklingsværktøjer og udøve de beføjelser, der er fastsat i dette direktiv. Så-
fremt en medlemsstat til hvervet som afviklingsmyndighed udpeger den myndighed, som er ansvarlig for
tilsynet med institutter (kompetent myndighed), bør der træffes passende strukturelle foranstaltninger med
henblik på at adskille tilsyns- og afviklingsfunktionerne. En sådan adskillelse bør ikke forhindre afvik-
lingsfunktionen i at få adgang til alle oplysninger, som er til rådighed for tilsynsfunktionen.
(16) I betragtning af de konsekvenser, som et instituts sammenbrud kan have for en medlemsstats finan-
sielle system og økonomi, og det mulige behov for at anvende offentlige midler til at løse en krise bør
medlemsstaternes finansministerier eller andre relevante ministerier på et tidligt tidspunkt inddrages tæt i
forløbet med krisestyring og -løsning.
(17) Effektiv afvikling af institutter eller koncerner, der opererer på tværs af Unionen, kræver samarbejde
mellem de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i tilsyns- og afviklingskollegier i alle
de etaper, der er omfattet af dette direktiv, fra udarbejdelsen af genopretnings- og afviklingsplaner til et
instituts faktiske afvikling. I tilfælde af tvister mellem nationale myndigheder om afgørelser, der skal
træffes i henhold til dette direktiv vedrørende institutter, bør Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
(»EBA«), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010(8), når det er præci-
seret i dette direktiv, som en sidste udvej have en mæglende rolle. I visse tilfælde indeholder dette direk-
tiv bestemmelser om bindende mægling foretaget af EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning
(EU) nr. 1093/2010. Sådan mægling forhindrer ikke ikkebindende mægling i overensstemmelse med arti-
kel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i andre tilfælde.
223
(18) I forbindelse med afvikling af institutter eller koncerner, der opererer på tværs af Unionen, bør de
afgørelser, der træffes, også sigte på at bevare den finansielle stabilitet og minimere de økonomiske og
sociale konsekvenser i de medlemsstater, hvor instituttet eller koncernen opererer.
(19) For at kunne håndtere nødlidende institutter effektivt bør myndighederne have beføjelse til at kræve
gennemførelse af forberedende og forebyggende foranstaltninger.
(20) I lyset af udvidelsen af EBA's ansvar og opgaver fastsat i dette direktiv bør Europa-Parlamentet, Rå-
det og Kommissionen sikre, at de fornødne menneskelige og finansielle ressourcer stilles til rådighed hur-
tigst muligt. Proceduren for fastlæggelse, gennemførelse og kontrol af EBA's budget, jf. artikel 63 og 64 i
forordning (EU) nr. 1093/2010, bør med henblik herpå tage behørigt højde for disse opgaver. Europa-Par-
lamentet og Rådet bør sikre, at de bedste standarder for effektivitet følges.
(21) Det er afgørende, at alle institutter udarbejder og regelmæssigt ajourfører genopretningsplaner, der
beskriver de foranstaltninger, som de pågældende institutter skal træffe med henblik på genopretning af
deres finansielle stilling efter en betydelig forværring. Disse planer bør være detaljerede og baseret på re-
alistiske antagelser gældende for en række solide og krævende scenarier. Kravet om udarbejdelse af en
genopretningsplan bør imidlertid finde anvendelse forholdsmæssigt, under hensyntagen til instituttets el-
ler koncernens systemiske betydning og dens indbyrdes forbundethed, herunder gennem gensidige garan-
tiordninger. På samme måde bør der i kravene til planens indhold også tages hensyn til arten af instituttets
finansieringskilder, herunder gensidige garantiordninger for finansiering eller forpligtelser, og til, i hvil-
ket omfang der reelt kan forventes støtte fra koncernen. Der bør stilles krav til institutterne om at forelæg-
ge deres planer for de kompetente myndigheder til en samlet vurdering, bl.a. af om planerne er fuldstæn-
dige og gør det muligt at genoprette et instituts levedygtighed inden for rimelig tid, også i perioder med
alvorlig finansiel stress.
(22) Genopretningsplaner bør omfatte mulige foranstaltninger, som instituttets ledelse bør træffe, når be-
tingelserne for tidlig indgriben er opfyldt.
(23) Den relevante myndighed bør ved vurderingen af, om foranstaltninger iværksat af den private sektor
vil kunne forhindre et instituts sammenbrud inden for en rimeligt tidsfrist, tage hensyn til effektiviteten af
foranstaltninger til tidlig indgriben, der træffes inden for den tidsfrist, som på forhånd er fastsat af den
kompetente myndighed. For så vidt angår koncerngenopretningsplaner bør der ved udarbejdelsen af så-
danne planer tages hensyn til genopretningsforanstaltningernes potentielle indvirkning på alle de med-
lemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.
(24) Hvis et institut ikke forelægger en fyldestgørende genopretningsplan, bør de kompetente myndighe-
der have beføjelse til at kræve, at det pågældende institut træffer de nødvendige foranstaltninger til at af-
hjælpe planens væsentlige mangler. Dette krav kan berøre friheden til at oprette og drive egen virksom-
hed, som er sikret ved artikel 16 i chartret. Begrænsningen af denne grundlæggende rettighed er imidlertid
nødvendig for at opfylde målene om finansiel stabilitet. Nærmere bestemt er en sådan begrænsning nød-
vendig for at styrke institutternes forretningsaktiviteter, og for at undgå, at de vokser umådeholdent eller
tager uforholdsmæssigt store risici uden at være i stand til at håndtere tilbageslag og tab og til at genopret-
te deres kapitalgrundlag. Begrænsningen er forholdsmæssigt afpasset, fordi den tillader forebyggende for-
anstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at afhjælpe manglerne, og er dermed i overensstemmelse
med artikel 52 i chartret.
(25) Afviklingsplanlægning er et væsentligt element i en effektiv afvikling. Myndighederne bør være i
besiddelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og sikre videreførelse af kritiske
funktioner. Indholdet af en afviklingsplan bør dog stå i passende forhold til instituttets eller koncernens
systemiske betydning.
224
(26) På grund af institutternes privilegerede kendskab til deres egen funktionsmåde og hermed forbundne
problemer bør de afviklingsplaner, som afviklingsmyndighederne udarbejder, bl.a. være baseret på de op-
lysninger, som de berørte institutter har afgivet.
(27) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og for at undgå uforholdsmæssigt store admini-
strative byrder bør der være mulighed for, at kompetente myndigheder og, når det er relevant, afviklings-
myndigheder på enkeltsagsbasis kan give fritagelse fra kravene om udarbejdelse af genopretnings- og af-
viklingsplaner i de begrænsede tilfælde, der er præciseret i dette direktiv. Sådanne tilfælde omfatter insti-
tutter, der er tilknyttet til et centralt organ, og som helt eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav
i national ret i overensstemmelse med artikel 21 i direktiv 2013/36/EU, og institutter, der er omfattet af en
institutsikringsordning i overensstemmelse med artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013. I hvert
enkelt tilfælde bør fritagelse indrømmes på de betingelser, der er præciseret i dette direktiv.
(28) Under hensyntagen til kapitalstrukturen i institutter, der er tilknyttet et centralt organ, bør disse insti-
tutter ikke være forpligtet til hver især at udarbejde separate genopretnings- og afviklingsplaner i henhold
til dette direktiv alene af den grund, at det centrale organ, de er tilknyttet, er under direkte tilsyn af Den
Europæiske Centralbank.
(29) Afviklingsmyndighederne bør på grundlag af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foreta-
get af de relevante afviklingsmyndigheder, have beføjelse til direkte eller indirekte via den kompetente
myndighed at kræve ændringer i institutters opbygning og organisering, træffe nødvendige og forholds-
mæssig foranstaltninger til at reducere eller fjerne væsentlige hindringer for anvendelsen af afviklings-
værktøjer og sikre, at de pågældende enheder kan afvikles. Da alle institutter potentielt har systemisk ka-
rakter, er det afgørende for at opretholde den finansielle stabilitet, at myndighederne har mulighed for at
afvikle et hvilket som helst institut. Af hensyn til overholdelsen af friheden til at oprette og drive egen
virksomhed, som er sikret ved artikel 16 i chartret, bør myndighedernes skønsbeføjelse begrænses til,
hvad der er nødvendigt for at forenkle opbygningen og driften af instituttet, alene med det formål at for-
bedre mulighederne for at afvikle det. Herudover bør alle foranstaltninger, der træffes med dette mål for
øje, være i overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne bør ikke direkte eller indirekte medføre
forskelsbehandling på grund af nationalitet og bør være begrundet i tvingende almene hensyn vedrørende
den finansielle stabilitet. Desuden bør en foranstaltning ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at
nå de mål, der søges nået. Ved valget af de foranstaltninger, der skal træffes, bør afviklingsmyndigheder-
ne tage hensyn til advarslerne og henstillingerne fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, der er
nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010(9).
(30) De foranstaltninger, der foreslås med henblik på at afhjælpe eller fjerne hindringer for afviklingen af
et institut eller en koncern, bør ikke forhindre institutterne i at udøve deres etableringsret i henhold til
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
(31) Genopretnings- og afviklingsplaner bør ikke bygge på en antagelse om adgang til ekstraordinær fi-
nansiel støtte fra det offentlige eller udsætte skatteyderne for tabsrisiko.
(32) Den koncernbehandling i forbindelse med udarbejdelsen af genopretnings- og afviklingsplaner, der
er fastlagt i dette direktiv, bør anvendes på alle institutkoncerner, der er underlagt tilsyn på et konsolideret
grundlag, herunder koncerner, hvis selskaber er indbyrdes forbundne på den måde, der er omhandlet i ar-
tikel 22, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU(10). Genopretnings- og afviklings-
planerne bør tage højde for den pågældende koncerns finansielle, tekniske og forretningsmæssige struk-
tur. Hvis der udarbejdes individuelle genopretnings- og afviklingsplaner for institutter, der er en del af en
koncern, bør de relevante myndigheder bestræbe sig på at sikre, at disse planer i størst muligt omfang er i
overensstemmelse med genopretnings- og afviklingsplanerne for resten af koncernen.
225
(33) Hovedreglen bør være, at koncernens genopretnings- og afviklingsplaner udarbejdes for koncernen
som helhed og definerer foranstaltninger over for moderinstituttet samt alle de individuelle datterselska-
ber, der indgår i en koncern. De relevante myndigheder, der deltager i afviklingskollegiet, bør gøre sig
alle bestræbelser på at nå frem til en fælles afgørelse om vurderingen og vedtagelsen af sådanne planer. I
specifikke tilfælde, hvor der er udarbejdet en individuel genopretnings- eller afviklingsplan, bør den kon-
cerngenopretningsplan, der er vurderet af den konsoliderende tilsynsmyndighed, eller den koncernafvik-
lingsplan, der er besluttet af koncernafviklingsmyndigheden, imidlertid ikke omfatte koncernenheder, for
hvilke de relevante myndigheder har vurderet eller udarbejdet individuelle planer.
(34) For så vidt angår koncernafviklingsplaner bør der ved udarbejdelsen af sådanne planer tages hensyn
til afviklingshandlingernes potentielle indvirkning på alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virk-
somhed. Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor koncernen har datterselskaber, bør inddrages
i udarbejdelsen af planen.
(35) Genopretnings- og afviklingsplaner bør i relevant omfang indeholde procedurer for information og
høring af arbejdstagerrepræsentanter gennem hele genopretnings- og afviklingsprocessen. I samme for-
bindelse bør kollektive aftaler eller andre ordninger, der er indgået af arbejdsmarkedets parter, samt natio-
nal ret og EU-ret vedrørende inddragelse af fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter i omstrukture-
ringsprocesser overholdes, når det er relevant.
(36) Fortrolige oplysninger i genopretnings- og afviklingsplanerne bør i betragtning af de følsomme op-
lysninger, de indeholder, være omfattet fortrolighedsbestemmelser fastsat i dette direktiv.
(37) De kompetente myndigheder bør sende genopretningsplanerne og eventuelle ændringer heraf til de
relevante afviklingsmyndigheder, og sidstnævnte bør sende afviklingsplanerne og eventuelle ændringer
heraf til førstnævnte for at sikre, at alle relevante myndigheder til stadighed holdes fuldt ud orienteret.
(38) Ydelse af finansiel støtte fra en enhed i en grænseoverskridende koncern til en anden enhed i samme
koncern er i øjeblikket begrænset af en række bestemmelser i visse medlemsstaters nationale love. Disse
bestemmelser har til formål at beskytte de enkelte enheders kreditorer og aktionærer. De tager imidlertid
ikke højde for den indbyrdes afhængighed mellem enhederne i samme koncern. Det bør derfor bestem-
mes, på hvilke vilkår der kan overføres finansielle midler mellem enhederne i en grænseoverskridende
institutkoncern med henblik på at sikre den finansielle stabilitet i koncernen som helhed uden at true li-
kviditeten eller solvensen i den koncernenhed, der yder støtten. Finansiel støtte mellem koncernenheder
bør være frivillig og være omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger. Medlemsstaterne bør ikke gøre
udøvelsen af den frie etableringsret direkte eller indirekte betinget af, at der foreligger en aftale om finan-
siel støtte. Bestemmelserne i dette direktiv om koncernintern finansiel støtte berører ikke aftalemæssige
eller vedtægtsmæssige ansvarsordninger mellem institutter, der beskytter de deltagende institutter gennem
krydsgarantier og lignende ordninger. Såfremt en kompetent myndighed begrænser eller forbyder koncer-
nintern finansiel støtte, og koncerngenopretningsplanen omtaler en sådan koncernintern finansiel støtte,
bør en sådan begrænsning eller et sådant forbud betragtes som en væsentlig ændring med henblik på en
revision af genopretningsplanen.
(39) I faserne for genopretning og tidlig indgriben som fastsat i dette direktiv bør aktionærerne bevare det
fulde ansvar for og den fulde kontrol med instituttet, medmindre den kompetente myndighed har udpeget
en midlertidig administrator. De bør ikke længere have et sådant ansvar, når instituttet er kommet under
afvikling.
(40) For at bevare den finansielle stabilitet er det vigtigt, at de kompetente myndigheder har mulighed for
at afhjælpe forværringen af et instituts finansielle og økonomiske situation, inden instituttet når til et
punkt, hvor myndighederne ikke har noget andet alternativ end at afvikle det. Med henblik herpå bør de
226
kompetente myndigheder tillægges beføjelse til tidlig indgriben, herunder beføjelse til at udpege en mid-
lertidig administrator enten for at erstatte eller midlertidigt arbejde sammen med et instituts ledelsesorgan
eller daglige ledelse. Den midlertidige administrators opgave bør være at udøve de beføjelser, som ved-
kommende har fået tillagt, med henblik på at fremme løsninger til at genoprette instituttets finansielle si-
tuation. Udpegelsen af den midlertidige administrator bør ikke unødigt berøre aktionær- eller ejerrettighe-
der eller proceduremæssige forpligtelser, som er fastsat i Unionens eller de enkelte landes selskabsret, og
bør opfylde Unionens eller medlemsstaternes internationale forpligtelser vedrørende investeringsbeskyt-
telse. Beføjelserne til tidlig indgriben bør omfatte de beføjelser, der allerede er fastsat i direktiv
2013/36/EU, med henblik på andre omstændigheder end dem, der betragtes som tidlig indgriben, samt
andre situationer, hvor det anses for nødvendigt at genoprette et instituts finansielle sundhed.
(41) Regelsættet for afvikling bør give mulighed for afvikling i tide, inden et finansieringsinstitut bliver
insolvent på papiret (i henhold til balancen), og inden egenkapitalen er helt opbrugt. Afviklingen bør ind-
ledes, når en kompetent myndighed efter høring af en afviklingsmyndighed konstaterer, at et institut er
nødlidende eller forventeligt nødlidende, og at alternative foranstaltninger som præciseret i dette direktiv
vil kunne forhindre et sådant sammenbrud inden for en passende tidsfrist. Medlemsstaterne bør undtagel-
sesvist kunne fastsætte, at konstateringen af, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, ud
over af den kompetente myndighed også kan foretages af afviklingsmyndigheden efter høring af den
kompetente myndighed. Det forhold, at et institut ikke opfylder betingelserne for meddelelse af tilladelse,
bør ikke i sig selv berettige, at der indledes en afvikling, navnlig hvis instituttet fortsat er eller forventes
fortsat at være levedygtigt. Et institut bør betragtes som nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis det
overtræder eller i nær fremtid forventes at overtræde kravene til fortsat tilladelse, når instituttets aktiver er
eller ikke i nær fremtid forventes at være mindre end dets passiver, når instituttet ikke kan eller ikke i nær
fremtid forventes at kunne indfri sin gæld, når den forfalder, eller når instituttet har behov for ekstraordi-
nær finansiel støtte fra det offentlige, bortset fra under de særlige omstændigheder, der er fastsat i dette
direktiv. Behovet for likviditetsstøtte fra en centralbank i en nødsituation bør ikke i sig selv betragtes som
tilstrækkeligt bevis for, at instituttet er eller i nær fremtid vil være ude af stand til at betale sine forpligtel-
ser, når de forfalder.
Hvis denne facilitet garanteres af en stat, vil et institut, der gør brug af faciliteten, være underlagt stats-
støttereglerne. For at bevare den finansielle stabilitet, navnlig i tilfælde af systemisk likviditetsmangel,
bør statsgarantier for likviditetsfaciliteter, som udstedes af centralbanker, eller statsgarantier for nyligt ud-
stedte forpligtelser med henblik på at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af en medlemsstats økonomi ikke
nødvendigvis udløse afviklingsregelsættet, forudsat at en række betingelser er opfyldt. Navnlig bør stats-
garantiforanstaltningerne være godkendt efter statsstøttereglerne, de bør ikke indgå i en større hjælpepak-
ke, og deres anvendelse bør være strengt tidsbegrænset. Medlemsstatsgarantier for aktieeksponeringer bør
være forbudt. Når en medlemsstat stiller en garanti for nyligt udstedte forpligtelser, bortset fra egenkapi-
tal, bør den drage omsorg for, at instituttet betaler en tilstrækkelig modydelse for garantien. Endvidere bør
ydelse af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ikke udløse afvikling, hvis en medlemsstat som
en sikkerhedsforanstaltning erhverver en aktiepost i et institut, herunder også i et offentligt ejet institut,
som opfylder sit kapitalkrav. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis et institut skal rejse ny kapital som følge
af resultatet af en scenariebaseret stresstest eller af den tilsvarende test udført af makroprudentielle til-
synsmyndigheder, som omfatter et krav, der skal sikre opretholdelsen af finansiel stabilitet i en systemisk
krise, men instituttet er ude af stand til at rejse kapital privat på markederne. Et institut bør ikke betragtes
som nødlidende eller forventeligt nødlidende alene af den grund, at ekstraordinær finansiel støtte fra det
offentlige blev ydet inden dette direktivs ikrafttræden. Endelig kan adgang til likviditetsfaciliteter, herun-
der likviditetsstøtte i en nødsituation, der stilles til rådighed af centralbanker, udgøre statsstøtte i henhold
til statsstøttereglerne.
227
(42) Ved afvikling af et institut eller af en koncern med grænseoverskridende aktiviteter bør enhver afvik-
lingshandling tage hensyn til afviklingens potentielle virkninger i alle de medlemsstater, hvor instituttet
eller koncernen er aktiv.
(43) Afviklingsmyndighedernes beføjelser bør også finde anvendelse på holdingselskaber, når både hol-
dingselskabet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og et datterselskabsinstitut i Unionen eller i et
tredjeland er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Herudover bør afviklingsmyndighedernes beføjel-
ser også finde anvendelse på holdingselskaber, når et eller flere datterselskabsinstitutter opfylder betingel-
serne for afvikling, eller et tredjelandsinstitut opfylder betingelserne for afvikling i det pågældende tredje-
land, og det er nødvendigt at anvende afviklingsværktøjerne og -beføjelserne over for holdingselskabet
med henblik på afvikling af et eller flere af datterselskaberne eller hele koncernen, uagtet at holdingsel-
skabet ikke nødvendigvis er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
(44) Hvis et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, bør nationale afviklingsmyndigheder råde
over et mindstemål af harmoniserede afviklingsværktøjer og -beføjelser. Anvendelsen heraf bør være un-
derlagt fælles betingelser, mål og overordnede principper. Når afviklingsmyndigheden har truffet afgørel-
sen om at afvikle instituttet, bør almindelige insolvensbehandlinger være udelukket, medmindre der på
afviklingsmyndighedens initiativ findes behov for at kombinere dem med brugen af afviklingsværktøjer-
ne. Medlemsstaterne bør kunne tildele afviklingsmyndighederne supplerende beføjelser og værktøjer ud
over dem, som de tildeles i medfør af dette direktiv. Anvendelsen af disse supplerende beføjelser og
værktøjer bør imidlertid være i overensstemmelse med de afviklingsprincipper og -mål, der er fastsat i
dette direktiv. Navnlig bør anvendelsen af disse værktøjer og beføjelser ikke indvirke negativt på den ef-
fektive afvikling af grænseoverskridende koncerner.
(45) For at undgå moralsk hasard bør ethvert nødlidende institut have mulighed for at forlade markedet,
uanset størrelse og forbundethed med andre institutter, uden at forårsage systemiske forstyrrelser. Et nød-
lidende institut bør i princippet likvideres ved almindelig insolvensbehandling. Likvidation ved alminde-
lig insolvensbehandling kan imidlertid bringe den finansielle stabilitet i fare, bevirke en afbrydelse i leve-
ringen af kritiske funktioner og være til skade for beskyttelsen af indskydere. I et sådant tilfælde er det
højst sandsynligt, at hensynet til samfundets interesse tilsiger, at instituttet tages under afvikling og at af-
viklingsværktøjerne anvendes snarere end en normal insolvensbehandling. Målene for afvikling bør der-
for være at sikre videreførelse af kritiske funktioner, undgå negative virkninger for den finansielle stabili-
tet, beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det of-
fentlige til nødlidende institutter samt beskytte dækkede indskydere, investorer, kunders midler og kun-
ders aktiver.
(46) Likvidationen af et nødlidende institut ved almindelig insolvensbehandling bør altid overvejes, inden
der tages afviklingsværktøjer i brug. Videreførelse af et nødlidende institut som en going concern via af-
viklingsværktøjer bør så vidt muligt ske under anvendelse af private midler. Dette kan opnås enten gen-
nem salg til eller fusion med en privat køber eller efter en nedskrivning af instituttets passiver eller en
konvertering af dets gæld til egenkapital med henblik på at foretage en rekapitalisering.
(47) Når afviklingsmyndigheder anvender afviklingsværktøjer og udøver afviklingsbeføjelser, bør de
træffe enhver passende foranstaltning til at sikre, at afviklingshandlingerne bl.a. træffes ud fra principper-
ne om, at aktionærer og kreditorer børe bære en passende andel af tabene, at ledelsen i princippet bør
udskiftes, at omkostningerne i forbindelse med instituttets afvikling bør holdes på et minimum, og at kre-
ditorer i samme klasse bør behandles ens. Navnlig hvis kreditorer i samme klasse behandles forskelligt
som led i en afviklingshandling, bør sådanne forskelle være begrundet i hensynet til samfundets interesse
og være forholdsmæssige, og de bør hverken direkte eller indirekte indebærer forskelsbehandling på
grund af nationalitet. Såfremt anvendelsen af afviklingsværktøjer involverer statsstøtte, bør indgrebene
228
skulle vurderes efter de relevante statsstøtteregler. Der kan bl.a. være statsstøtte involveret, når afviklings-
fonde eller indskudsgarantifonde griber ind for at bistå med afviklingen af nødlidende institutter.
(48) I forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser bør afvik-
lingsmyndighederne underrette og høre arbejdstagerrepræsentanterne i passende omfang. I den forbindel-
se bør der, når det er relevant, tages fuldt hensyn til kollektive aftaler eller andre ordninger aftalt af ar-
bejdsmarkedets parter.
(49) Begrænsningerne af aktionærers og kreditorers rettigheder bør være i overensstemmelse med artikel
52 i chartret. Afviklingsværktøjerne bør derfor kun anvendes på institutter, som er nødlidende eller for-
venteligt nødlidende, og kun når det er nødvendigt for at forfølge målet om finansiel stabilitet i samfun-
dets interesse. Nærmere bestemt bør der anvendes afviklingsværktøjer, når instituttet ikke kan likvideres
ved almindelig insolvensbehandling uden at destabilisere det finansielle system, og foranstaltningerne er
nødvendige for at sikre hurtig overførsel og videreførelse af systemisk vigtige funktioner, og når der ikke
er rimelig udsigt til en alternativ privat løsning, f.eks. at de eksisterende aktionærer eller tredjemand fore-
tager en kapitalforøgelse, som er tilstrækkelig til atter at gøre instituttet fuldt levedygtigt. Herudover bør
der ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser tages hensyn til proporti-
onalitetsprincippet og til de særlige karakteristika ved et kreditinstituts retlige form.
(50) Indgriben i ejendomsret bør være forholdsmæssig. De berørte aktionærer og kreditorer bør ikke lide
større tab end dem, de ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret på tidspunktet for afgørelsen om
afvikling. Hvis en del af aktiverne i et institut under afvikling overføres til en privat køber eller en bro-
bank, bør den resterende del af instituttet likvideres ved almindelig insolvensbehandling. For at beskytte
de aktionærer og kreditorer, der er tilbage ved likvidationen af instituttet, bør disse have ret til at modtage
mindst det samme i betaling eller kompensation for deres fordringer som det, de kunne have forventet,
hvis hele instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling.
(51) For at beskytte aktionærers og kreditorers rettigheder bør der fastlægges klare forpligtelser vedrøren-
de værdiansættelsen af aktiver og passiver i det institut, der er under afvikling, og, hvis det kræves i hen-
hold til dette direktiv, en værdiansættelse af den behandling, som aktionærer og kreditorer ville have fået,
hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling. Det bør være muligt at indlede
en værdiansættelse allerede i fasen for tidlig indgriben. Inden der træffes nogen iværksættelsesforanstalt-
ning, bør der foretages en retfærdig og realistisk værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver. En så-
dan værdiansættelse bør kun kunne påklages sammen med afviklingsafgørelsen. Der bør desuden, hvis
det kræves i henhold til dette direktiv, efter anvendelsen af afviklingsværktøjerne foretages en ex post-
sammenligning mellem den behandling, aktionærer og kreditorer faktisk er blevet ydet, og den behand-
ling, de ville have fået ved almindelig insolvensbehandling. Hvis det fastslås, at aktionærer og kreditorer
har modtaget et mindre beløb i betaling eller kompensation for deres fordringer end det, de ville have
modtaget ved almindelig insolvensbehandling, bør de have ret til at få differencen udbetalt, hvis det kræ-
ves i henhold til dette direktiv. I modsætning til værdiansættelsen forud for afviklingshandlingen bør den-
ne sammenligning kunne anfægtes uafhængigt af afviklingsafgørelsen. Medlemsstaterne bør frit kunne af-
gøre, hvordan de vil betale en eventuel konstateret forskel i behandlingen til de pågældende aktionærer og
kreditorer. Differencen bør i givet fald betales via de finansieringsordninger, der er oprettet i henhold til
dette direktiv.
(52) Det er vigtigt, at tab anerkendes ved et instituts sammenbrud. Værdiansættelsen af nødlidende insti-
tutters aktiver og passiver bør bygge på rimelige, forsigtige og realistiske antagelser på det tidspunkt, hvor
afviklingsværktøjerne anvendes. Værdiansættelsen af passiverne bør imidlertid ikke påvirkes af institut-
tets finansielle situation. Afviklingsmyndighederne bør i hastetilfælde kunne foretage en hurtig værdian-
sættelse af et nødlidende instituts aktiver eller passiver. Denne værdiansættelse bør være midlertidig og
229
gælde, indtil der foretages en uafhængig værdiansættelse. EBA's bindende tekniske standarder vedrørende
værdiansættelsesmetoder bør indeholde et sæt principper, som skal anvendes ved sådanne værdiansættel-
ser, og bør give afviklingsmyndigheder og eventuelt uafhængige valuarer mulighed for at anvende for-
skellige specifikke metoder.
(53) Det er nødvendigt at handle hurtigt og koordineret for at opretholde markedstilliden og minimere af-
smitningseffekterne. Så snart et institut vurderes at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, og der
ikke er nogen realistisk udsigt til, at en alternativ foranstaltning fra den private sektors eller en tilsyns-
myndigheds side vil kunne forhindre instituttets sammenbrud inden for en rimelig tidsfrist, bør afviklings-
myndighederne ufortøvet træffe passende og koordinerede afviklingshandlinger af hensyn til samfundets
interesse. De omstændigheder, under hvilke et instituts sammenbrud kan forekomme, og særlig situatio-
nens eventuelle hastende karakter bør gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at træffe afviklings-
handlinger uden først at skulle anvende beføjelserne til tidlig indgriben.
(54) Når afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger, bør de tage hensyn til og følge de foran-
staltninger, der er fastsat i afviklingsplanerne, medmindre myndighederne i lyset af sagens omstændighe-
der vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er
fastsat i afviklingsplanerne.
(55) Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i dette direktiv, bør afviklingsværktøjerne anvendes inden
en eventuel kapitaltilførsel fra den offentlige sektor eller en tilsvarende ekstraordinær finansiel støtte fra
det offentlige til et institut. Dette bør imidlertid ikke hindre, at midler fra indskudsgarantiordninger eller
afviklingsfonde kan anvendes til at dække de tab, som dækkede indskydere eller skønsmæssigt udelukke-
de kreditorer ellers ville have lidt. I den forbindelse bør anvendelsen af ekstraordinær finansiel støtte fra
det offentlige, afviklingsfonde eller indskudsgarantiordninger, i forbindelse med afviklingen af nødliden-
de institutter overholde de relevante statsstøtteregler.
(56) Problemer på Unionens finansielle markeder, der hidrører fra hændelser, som berører hele systemet,
kan få negative konsekvenser for Unionens økonomi og Unionens borgere. Afviklingsværktøjer bør der-
for udformes på en sådan måde, at de kan anvendes til at imødegå en bred vifte af scenarier, der i vid
udstrækning er uforudsigelige, under hensyntagen til, at der kan være forskel på en krise for et enkelt in-
stitut og en bredere systemisk bankkrise.
(57) Når Kommissionen foretager den i dette direktiv omhandlede godkendelse af offentlige stabilise-
ringsværktøjer i henhold til statsstøttereglerne, jf. artikel 107 TEUF, bør den særskilt vurdere, om de med-
delte offentlige stabiliseringsværktøjer strider mod principielt relevante bestemmelser i EU-retten, herun-
der dem, der vedrører kravet om en tabsabsorbering på mindst 8 % i dette direktiv, samt om der foreligger
en meget usædvanlig systemisk krise, der kan begrunde ibrugtagningen af sådanne værktøjer i henhold til
dette direktiv, samtidig med at de lige konkurrencevilkår på det indre marked sikres. I overensstemmelse
med artikel 107 og 108 i TEUF bør en sådan vurdering foretages, inden et offentligt stabiliseringsværktøj
kan tages i brug.
(58) Anvendelsen af offentlige stabiliseringsværktøjer bør være finanspolitisk neutral på mellemlangt
sigt.
(59) Afviklingsværktøjerne bør bl.a. omfatte salg af forretningsaktiviteter eller aktier tilhørende et institut
under afvikling, oprettelse af et broinstitut, adskillelse af det nødlidende instituts sunde aktiver fra de vær-
diforringede eller underpræsterende aktiver og bail-in af det nødlidende instituts aktionærer og kreditorer.
(60) Hvis afviklingsværktøjerne er blevet anvendt til at overføre et instituts systemisk vigtige ydelser eller
levedygtige forretningsaktiviteter til en sund enhed som f.eks. en privat køber eller et broinstitut, bør den
230
resterende del af instituttet likvideres inden for en passende tidsfrist under hensyntagen til det behov, der
måtte være for, at det nødlidende institut ved hjælp af tjenesteydelser eller støtte sætter køberen eller
broinstituttet i stand til at udføre de ved overførslen erhvervede aktiviteter eller ydelser.
(61) Virksomhedssalgsværktøjet bør sætte myndighederne i stand til at sælge instituttet eller dele af dets
forretningsaktiviteter til en eller flere købere uden aktionærernes samtykke. Ved anvendelsen af virksom-
hedssalgsværktøjet bør myndighederne foranstalte markedsføringen af instituttet eller en del af dets for-
retningsaktiviteter på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og samtidig sigte mod så høj
en salgspris som muligt. Såfremt en sådan fremgangsmåde af hastende årsager ikke er mulig, bør myndig-
hederne tage skridt til at afhjælpe skadelige virkninger for konkurrencen og for det indre marked.
(62) Et eventuelt nettoprovenu fra overførslen af aktiver eller passiver fra det institut, der er under afvik-
ling, når virksomhedssalgsværktøjet anvendes, bør gå til det institut, der er tilbage ved likvidationen. Et
eventuelt nettoprovenu fra overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af det in-
stitut, der er under afvikling, når virksomhedssalgsværktøjet anvendes, bør gå til ejerne af sådanne aktier
eller andre ejerskabsinstrumenter. Provenuet bør opgøres netto efter fradrag af omkostningerne i forbin-
delse med instituttets sammenbrud og afviklingsprocessen.
(63) For at kunne sælge forretningsaktiviteterne i tide og beskytte den finansielle stabilitet bør vurderin-
gen af køberen af en kvalificeret kapitalandel gennemføres i så god tid, at det ikke forsinker anvendelsen
af virksomhedssalgsværktøjet i overensstemmelse med dette direktiv, uanset de tidsfrister og procedurer,
der er fastsat i direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EF(11).
(64) Oplysninger vedrørende markedsføringen af et nødlidende institut og forhandlingerne med potentiel-
le købere forud for anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet, vil ofte være systemisk vigtige. For at sik-
re finansiel stabilitet er det vigtigt, at den påkrævede offentliggørelse af sådanne oplysninger, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014(12), kan udsættes med den tid, der er nødvendig til
at planlægge og strukturere afviklingen af instituttet, i overensstemmelse med de udsættelser, reglerne for
markedsmisbrug tillader.
(65) Som et institut, der helt eller delvis ejes af en eller flere offentlige myndigheder eller kontrolleres af
afviklingsmyndigheden, bør et broinstituts hovedformål være at sikre, at væsentlige finansielle tjeneste-
ydelser fortsat ydes til kunderne hos det nødlidende institut og at væsentlige finansielle aktiviteter fortsat
udføres. Broinstituttet bør drives som en levedygtig going concern og genintroduceres på markedet, når
de rette betingelser er til stede og inden for den frist, der er fastsat i dette direktiv, eller likvideres, hvis det
ikke er levedygtigt.
(66) Værktøjet til adskillelse af aktiver bør sætte myndighederne i stand til at overføre aktiver, rettigheder
eller passiver fra et institut under afvikling til et særskilt selskab. Dette værktøj bør kun anvendes sammen
med andre værktøjer for at undgå, at det nødlidende institut får en uberettiget konkurrencefordel.
(67) I en effektiv afviklingsordning bør omkostningerne til afvikling af et nødlidende institut i mindst mu-
ligt omfang bæres af skatteyderne. En sådan ordning bør desuden sikre, at systemisk vigtige institutter
kan afvikles uden at bringe den finansielle stabilitet i fare. Bail-in-værktøjet opfylder dette mål, idet det
sikrer, at det nødlidende instituts aktionærer og kreditorer lider passende tab og bærer en passende del af
de omkostninger, der er forbundet med instituttets sammenbrud. Bail-in-værktøjet vil derfor give institut-
ternes aktionærer og kreditorer et stærkere incitament til at overvåge et instituts sundhedstilstand under
normale forhold og er i overensstemmelse med henstillingen fra Rådet for Finansiel Stabilitet om, at man
i et regelsæt for afvikling medtager lovpligtige gældsnedskrivnings- og konverteringsbeføjelser som en
yderligere mulighed i samspil med andre afviklingsværktøjer.
231
(68) For at sikre, at afviklingsmyndighederne har det nødvendige råderum til at allokere tab til kreditorer
under en række forskellige omstændigheder, bør disse myndigheder kunne anvende bail-in-værktøjet, bå-
de når målet er at afvikle det nødlidende institut som en going concern, hvis der er realistisk udsigt til, at
instituttets levedygtighed kan genoprettes, og når systemisk vigtige ydelser overføres til et broinstitut, og
den resterende del af instituttet indstiller sin virksomhed og likvideres.
(69) Hvis bail-in-værktøjet anvendes med henblik på at genoprette det nødlidende instituts kapital, så det
vil kunne fortsætte sin virksomhed som en going concern, bør afviklingen ved bail-in ledsages af udskift-
ning af ledelsen, medmindre det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at beholde ledelsen for at nå afvik-
lingsmålene, og af en efterfølgende omstrukturering af instituttet og dets aktiviteter på en måde, der foku-
serer på årsagerne til dets sammenbrud. Omstruktureringen bør gennemføres ved iværksættelse af en plan
for omorganisering af forretningsaktiviteterne. Sådanne planer bør i givet fald være forenelige med den
omstruktureringsplan, som instituttet skal indgive til Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne. Pla-
nen bør navnlig, ud over foranstaltninger med henblik på at genoprette instituttets levedygtighed på lang
sigt, indeholde foranstaltninger, der begrænser støtten til et minimum, foranstaltninger til byrdefordeling
samt foranstaltninger, der begrænser konkurrenceforvridninger.
(70) Bail-in-værktøjet bør ikke anvendes på fordringer, som er sikrede, omfattet af en sikkerhedsstillelse
eller på anden måde garanterede. For at sikre, at bail-in-værktøjet er effektivt og formålstjenligt, er det
imidlertid ønskeligt, at det kan anvendes på så bred en vifte af usikrede passiver i et nødlidende institut
som muligt. Ikke desto mindre bør visse former for usikrede passiver ikke være omfattet af anvendelses-
området for bail-in-værktøjet. For at beskytte indehaverne af dækkede indskud bør bail-in-værktøjet ikke
finde anvendelse på indskud, der er beskyttet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU(13). For at sikre kontinuiteten af kritiske funktioner bør bail-in-værktøjet ikke anvendes på
visse forpligtelser over for de ansatte i det nødlidende institut eller på krav fra handelsvirksomheder ve-
drørende varer og tjenesteydelser af kritisk betydning for instituttets daglige virke. For at beskytte pensi-
onsrettigheder og pensionsbeløb, som pensionskasser og pensionsforvaltere har til gode, bør bail-in-værk-
tøjet ikke gælde for det nødlidende instituts forpligtelser over for en pensionsordning. Bail-in værktøjet
vil gælde for forpligtelser for pensionsydelser, der kan henføres til variabel aflønning, som ikke har bag-
grund i kollektive overenskomster, såvel som for den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere.
For at nedbringe risikoen for systemiske afsmitningseffekter bør bail-in-værktøjet ikke anvendes på for-
pligtelser hidrørende fra deltagelse i betalingssystemer, hvis restløbetid er på under syv dage, eller for-
pligtelser over for andre institutter, bortset fra enheder i samme koncern, med en oprindelig løbetid på
under syv dage.
(71) Da et af afviklingens vigtigste formål er beskyttelse af dækkede indskydere, bør dækkede indskud
ikke være omfattet af anvendelsen af bail-in-værktøjet. Indskudsgarantiordningen bør imidlertid bidrage
til finansiering af afviklingen ved at absorbere tabene op til de nettotab, som den ville have skullet bære
efter at have kompenseret indskyderne ved almindelig insolvensbehandling. Udøvelsen af bail-in-beføjel-
serne forventes at sikre, at indskyderne fortsat har adgang til deres indskud som minimum op til dækning-
sniveauet, hvilket er hovedårsagen til oprettelsen af indskudsgarantiordningerne. Ikke at fastsætte inddra-
gelse af disse ordninger i sådanne tilfælde ville udgøre en urimelig fordel i forhold til de øvrige kredito-
rer, der ville blive underkastet afviklingsmyndighedens beføjelser.
(72) Afviklingsmyndighederne bør kunne udelukke eller delvis udelukke passiver i en række tilfælde,
bl.a. når det ikke er muligt at foretage en bail-in for sådanne passiver inden for en rimelig frist, når ude-
lukkelsen er strengt nødvendig og er proportional i forhold til at gennemføre videreførelsen af kritiske
funktioner og centrale forretningsområder, eller når anvendelse af bail-in-værktøjet på passiverne ville
medføre et værditab af en sådan størrelse, at andre kreditorers tab ville være større, end hvis disse passi-
ver ikke var udelukket fra bail-in. Afviklingsmyndighederne bør kunne udelukke eller delvis udelukke
232
passiver, når dette er nødvendigt for at undgå afsmitningseffekter og finansiel ustabilitet, som kan skabe
alvorlige forstyrrelser i en medlemsstats økonomi. Afviklingsmyndighederne bør i forbindelse med disse
vurderinger overveje konsekvenserne af en eventuel bail-in af passiver bestående af berettigede indskud
tilhørende fysiske personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som ligger ud
over det dækningsniveau, der er fastsat i direktiv 2014/49/EU.
(73) Når disse udelukkelser tages i anvendelse, kan omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af
andre nedskrivningsrelevante passiver øges for at tage hensyn til udelukkelserne, dog således at princip-
pet om, at ingen kreditorer må stilles ringere end under normale insolvensbehandlinger, overholdes. Når
tabene ikke kan videregives til andre kreditorer, kan der fra afviklingsfinansieringsordningen ydes et bi-
drag til det institut, der er under afvikling, under overholdelse af en række strenge betingelser, herunder at
tab, der i alt udgør mindst 8 % af de samlede passiver, inklusive kapitalgrundlaget, allerede skal have væ-
ret genstand for bail-in, og at afviklingsfondens finansiering skal være begrænset til det laveste beløb af
enten 5 % af de samlede passiver, inklusive kapitalgrundlaget, eller de midler, der er til rådighed for af-
viklingsfonden og det beløb, der kan tilvejebringes gennem ex post-bidrag inden for tre år.
(74) I ekstraordinære tilfælde, hvor passiver er blevet udelukket, og afviklingsfonden er anvendt til at bi-
drage til bail-in i stedet for de pågældende passiver op til det tilladte loft, bør afviklingsmyndigheden kun-
ne forsøge at tilvejebringe midler fra alternative finansieringskilder.
(75) Minimumsbeløbet for bidrag med henblik på tabsabsorbering og rekapitalisering på 8 % af de samle-
de passiver inklusive kapitalgrundlaget eller i givet fald 20 % af de risikovægtede aktiver bør beregnes på
grundlag af værdiansættelsen med henblik på afvikling i overensstemmelse med dette direktiv. Historiske
tab, der allerede er absorberet af aktionærerne gennem en reduktion af kapitalgrundlaget forud for en så-
dan værdiansættelse, bør ikke medtages i disse procentsatser.
(76) Intet i dette direktiv bør kræve, at medlemsstaterne finansierer afviklingsfinansieringsordninger med
midler fra deres almindelige budget.
(77) Medmindre andet er fastsat i dette direktiv, bør afviklingsmyndighederne anvende bail-in-værktøjet
på en sådan måde, at princippet om kreditorernes ligestilling og prioritetsrækkefølgen af fordringerne ef-
ter gældende insolvensret respekteres. Tab bør i første række dækkes af lovregulerede kapitalinstrumenter
og fordeles på aktionærerne enten ved annullering eller overførsel af aktier eller ved kraftig udvanding.
Hvis disse instrumenter ikke er tilstrækkelige, bør efterstillet gæld konverteres eller nedskrives. Privilege-
rede forpligtelser bør konverteres eller nedskrives, hvis de efterstillede klasser er blevet konverteret eller
nedskrevet fuldstændigt.
(78) Forpligtelser, der er omfattet af en undtagelse, såsom forpligtelser over for betalings- og afregnings-
systemer, medarbejdere eller leverandører, eller har en fortrinsstilling såsom indskud fra fysiske personer
og mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, bør have samme status i tredjelande som
i Unionen. For at sikre muligheden for i givet fald at nedskrive eller konvertere forpligtelser i tredjelande
bør anerkendelsen af denne mulighed inkluderes i de kontraktbestemmelser, som er underlagt lovgivnin-
gen i tredjelandet, navnlig hvad angår de forpligtelser, som har lavere prioritet i kreditorhierarkiet. Sådan-
ne kontraktbestemmelser bør ikke være påkrævet for forpligtelser, der er undtaget fra bail-in for indskud
fra fysiske personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, eller i tilfælde, hvor det
pågældende tredjelands ret eller en bindende aftale indgået med det pågældende tredjeland tillader afvik-
lingsmyndigheden i medlemsstaten at udøve sine nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser.
(79) For at undgå, at institutterne strukturerer deres forpligtelser på en måde, der gør bail-in-værktøjet
mindre effektivt, bør det fastsættes, at institutterne til enhver tid skal opfylde et minimumskrav for kapi-
talgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som en procentdel af instituttets samlede passiver og kapi-
233
talgrundlag. Afviklingsmyndighederne bør også i konkrete tilfælde kunne kræve, at denne procentdel helt
eller delvis udgøres af kapitalgrundlaget eller af en specifik type forpligtelser.
(80) Dette direktiv anvender en top-down-tilgang til fastsættelse af minimumskravet til kapitalgrundlag
og nedskrivningsrelevante passiver (MREL) inden for en koncern. Tilgangen anerkender endvidere, at der
anvendes afviklingshandlinger inden for den enkelte juridiske person, og at det er bydende nødvendigt, at
tabsabsorberingskapaciteten befinder sig i eller er tilgængelig for den juridiske person inden for den kon-
cern, i hvilken tabene forekommer. Til dette formål bør afviklingsmyndighederne sikre, at tabsabsorbe-
ringskapaciteten inden for en koncern fordeles på hele koncernen i overensstemmelse med risikoniveauet
i de juridiske personer, den består af. Det minimumskrav, der er nødvendigt for de enkelte datterselska-
ber, bør vurderes særskilt. Endvidere bør afviklingsmyndighederne sikre, at al kapital og alle forpligtelser,
der medregnes i minimumskravet på et konsolideret grundlag, befinder sig i enheder, hvor der kan opstå
tab, eller som på anden vis er til rådighed for at absorbere tabene. Dette direktiv bør give mulighed for
såvel en selskabsspecifik (»multiple points of entry«) som en koncernspecifik (»single point of entry«)
tilgang til afvikling. MREL-kravet bør afspejle den afviklingsstrategi, der egner sig for en koncern i over-
ensstemmelse med afviklingsplanen. Navnlig bør MREL-kravet gælde på det passende niveau i koncer-
nen for at afspejle den selskabsspecifikke eller koncernspecifikke tilgang, der er fastlagt i afviklingspla-
nen, idet der dog kan forekomme tilfælde, hvor en anden tilgang end den, der er fastlagt i planen, vil være
hensigtsmæssig, eksempelvis fordi den vil gøre det muligt at opfylde afviklingsmålene mere effektivt. På
denne baggrund bør alle institutter og andre juridiske personer i koncernen, hvis det kræves af afviklings-
myndighederne, uanset om der er valgt en koncernspecifik eller en selskabsspecifik tilgang, på ethvert
tidspunkt have et MREL-krav med henblik på at undgå risikoen for afsmitningseffekter og for et bank-
run.
(81) Medlemsstaterne bør sikre, at hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter
fuldt ud absorberer tabene på det tidspunkt, hvor det udstedende institut ikke er levedygtigt. Der bør der-
for stilles krav til afviklingsmyndighederne om at nedskrive de pågældende instrumenter fuldstændigt el-
ler konvertere dem til egentlige kernekapitalinstrumenter på det tidspunkt, hvor instituttet ikke er leve-
dygtigt, og inden der træffes afviklingshandlinger. I den forbindelse bør tidspunktet for manglende leve-
dygtighed forstås som det tidspunkt, hvor den relevante myndighed fastslår, at instituttet opfylder betin-
gelserne for afvikling, eller det tidspunkt, hvor myndigheden fastslår, at instituttet ville ophøre med at væ-
re levedygtigt, hvis de pågældende kapitalinstrumenter ikke bliver nedskrevet eller konverteret. Det for-
hold, at instrumenterne skal nedskrives eller konverteres af myndighederne under de i dette direktiv fast-
satte omstændigheder, bør fremgå af bestemmelserne vedrørende instrumentet og af prospekter eller ud-
budsdokumenter, som offentliggøres eller udleveres i forbindelse med instrumenterne.
(82) For at give mulighed for effektive afviklingsresultater bør det være muligt at anvende bail-in-værktø-
jet før den 1. januar 2016.
(83) Afviklingsmyndighederne bør være i stand til kun at anvende bail-in-værktøjet delvist, hvis en vur-
dering af de potentielle konsekvenser for stabiliteten af det finansielle system i de pågældende medlems-
stater og i resten af Unionen viser, at fuld anvendelse af værktøjet ville være i strid med de overordnede
samfundsinteresser i medlemsstaten eller Unionen som helhed.
(84) Afviklingsmyndighederne bør have alle de nødvendige retlige beføjelser, der vil kunne udøves i for-
bindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjer, i forskellige kombinationer. Disse beføjelser bør bl.a.
omfatte beføjelsen til at overføre aktierne i et nødlidende institut eller dets aktiver, rettigheder eller passi-
ver til en anden enhed som f.eks. et andet institut eller et broinstitut; beføjelsen til at nedskrive eller an-
nullere et nødlidende instituts aktier eller til at nedskrive eller konvertere dets passiver, samt beføjelsen til
at udskifte ledelsen og til at indføre et midlertidigt moratorium på indfrielse af fordringer. Der er også
234
behov for yderligere beføjelser, herunder beføjelse til at kræve, at andre dele af koncernen viderefører væ-
sentlige ydelser.
(85) Det er ikke nødvendigt at foreskrive præcist, hvordan afviklingsmyndighederne bør gribe ind i det
nødlidende institut. Afviklingsmyndighederne bør kunne vælge mellem at overtage kontrollen ved et di-
rekte indgreb i instituttet eller ved en bekendtgørelse. De bør træffe afgørelse alt efter omstændighederne
i sagen. Det forekommer ikke nødvendigt at indføre en fælles model for at sikre effektivt samarbejde mel-
lem medlemsstaterne på nuværende tidspunkt.
(86) Regelsættet for afvikling bør omfatte procedurekrav, der sikrer, at afviklingshandlingerne meddeles
og, med de begrænsede undtagelser, der er fastlagt i dette direktiv, offentliggøres korrekt. Da de oplysnin-
ger, der indhentes af afviklingsmyndighederne og deres professionelle rådgivere under afviklingen, imid-
lertid kan være følsomme, bør de være omfattet af en effektiv fortrolighedsordning, indtil afviklingsafgø-
relsen offentliggøres. Det forhold, at nærmere oplysninger om indholdet af genopretnings- og afviklings-
planer og resultatet af en vurdering af disse planer kan have vidtrækkende konsekvenser, navnlig for de
berørte selskaber, skal tages i betragtning. Enhver oplysning vedrørende en afgørelse, som kommer frem,
før den er truffet, det være sig om opfyldelsen af betingelserne for afvikling, om brugen af et bestemt
værktøj eller om enhver foranstaltning under sagsbehandlingen, skal antages at have indvirkning på de
offentlige og private interesser, der er berørt af foranstaltningen. Den oplysning, at afviklingsmyndighe-
den er i færd med at undersøge et konkret institut, kan dog være nok til at få negative konsekvenser for
det pågældende institut. Det er derfor nødvendigt at sikre, at der forefindes passende mekanismer til at
bevare fortroligheden af sådanne oplysninger vedrørende eksempelvis det nærmere indhold af genopret-
nings- og afviklingsplaner og resultatet af eventuelle vurderinger foretaget i den forbindelse.
(87) Afviklingsmyndighederne bør have accessoriske beføjelser til at sikre effektiviteten af overførslen af
aktier eller gældsinstrumenter samt aktiver, rettigheder og passiver. Med forbehold af de sikkerhedsforan-
staltninger, der er fastsat i dette direktiv, bør disse beføjelser omfatte beføjelser til at ophæve tredjemands
rettigheder til de overførte instrumenter eller aktiver og beføjelsen til at fuldbyrde kontrakter og til at sør-
ge for videreførelse af eksisterende ordninger over for modtageren af de overførte aktiver og aktier. Ar-
bejdstageres ret til at opsige en ansættelseskontrakt bør dog ikke anfægtes. En parts ret til at opsige en
kontrakt med et institut under afvikling eller en af dennes koncertenheder af andre grunde end afvikling af
det nødlidende institut bør heller ikke berøres. Afviklingsmyndighederne bør også have accessorisk befø-
jelse til at kræve, at den resterende del af instituttet, der likvideres ved almindelig insolvensbehandling,
yder de tjenesteydelser, der er nødvendige for, at det institut, til hvilket aktiverne eller aktierne er overført
i medfør af anvendelsen af virksomhedssalgs- eller broinstitutværktøjet, er i stand til at drive sine forret-
ningsaktiviteter.
(88) I overensstemmelse med artikel 47 i chartret har de berørte parter ret til en retfærdig rettergang og
effektive retsmidler mod de foranstaltninger, der berører dem. De afgørelser, der træffes af afviklings-
myndighederne, bør kunne påklages.
(89) Krisestyringsforanstaltninger truffet af nationale afviklingsmyndigheder kan forudsætte komplekse
økonomiske vurderinger og en stor skønsmargen. De nationale afviklingsmyndigheder er udstyret med
den specifikke ekspertise, der kræves for at foretage sådanne vurderinger og fastslå den mest hensigts-
mæssige brug af skønsmargenen. Det er derfor vigtigt at sikre, at de komplekse økonomiske vurderinger,
som nationale afviklingsmyndigheder foretager i denne forbindelse, danner grundlag for nationale dom-
stoles behandling af de pågældende krisestyringsforanstaltninger. Imidlertid bør den komplekse karakter
af disse vurderinger ikke forhindre de nationale domstole i at undersøge, om den dokumentation, afvik-
lingsmyndigheden støtter sig på, er faktuelt korrekt, pålidelig og sammenhængende, om dokumentationen
235
indeholder alle de relevante oplysninger, som bør tages i betragtning for at vurdere en kompleks situation,
og om myndigheden er i stand til at underbygge de konklusioner, den har draget heraf.
(90) Da formålet med dette direktiv er at omfatte ekstreme hastetilfælde, og da en suspension af enhver
afgørelse truffet af afviklingsmyndighederne kan være til hinder for videreførelsen af kritiske funktioner,
er det nødvendigt at bestemme, at en påklage ikke bør medføre automatisk suspension af retsvirkningerne
af den anfægtede afgørelse, og at afviklingsmyndighedens afgørelse bør kunne fuldbyrdes omgående med
en formodning om, at suspensionen af den ikke vil være i offentlighedens interesse.
(91) Når det er nødvendigt for at beskytte tredjemand, der i medfør af myndighedernes udøvelse af afvik-
lingsbeføjelser i god tro har erhvervet aktiver, rettigheder og passiver i det institut, der er under afvikling,
og for at sikre de finansielle markeders stabilitet, bør en klageadgang endvidere ikke berøre efterfølgende
administrative handlinger eller transaktioner, der er baseret på en annulleret afgørelse. I sådanne tilfælde
bør afhjælpning i tilfælde af en fejlagtig afgørelse derfor være begrænset til kompensation for den skade,
de berørte personer har lidt.
(92) Da det i forbindelse med alvorlige risici for finansiel ustabilitet i medlemsstaten og Unionen kan ha-
ste med at træffe krisestyringsforanstaltninger, bør enhver procedure i national ret, der har forbindelse
med en ansøgning om en domstols forhåndsgodkendelse af en krisestyringsforanstaltning og domstolens
behandling af en sådan ansøgning, afvikles hurtigt. Domstolen bør i lyset af behovet for at træffe en kri-
sestyringsforanstaltning hurtigt træffe sin afgørelse inden for 24 timer, og medlemsstaterne bør sikre, at
den relevante myndighed kan træffe sin afgørelse umiddelbart efter, at retten har givet sin godkendelse.
Dette berører ikke berørte parters eventuelle ret til at indgive en begæring til domstolen om at omstøde
afgørelsen inden for en begrænset frist, efter at afviklingsmyndigheden har truffet krisestyringsforanstalt-
ningen.
(93) Af hensyn til en effektiv afvikling og for at undgå kompetencekonflikter bør der ikke indledes en
almindelig insolvensbehandling for det nødlidende institut, og der bør heller ikke pågå en sådan, mens
afviklingsmyndigheden udøver sine afviklingsbeføjelser eller anvender afviklingsværktøjer, bortset fra
når det sker på afviklingsmyndighedens initiativ eller med dens samtykke. Det er hensigtsmæssigt og
nødvendigt at suspendere visse kontraktlige forpligtelser i en begrænset periode for at give afviklings-
myndigheden tid til at tage afviklingsværktøjerne i brug. Dette bør dog ikke gælde for forpligtelser i rela-
tion til systemer udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF(14), centrale mod-
parter og centralbanker. Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med deltagelse i beta-
lings- og værdipapirafregningssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af insolvens hos
en deltager i et sådant system. For at sikre, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger fungerer hensigtsmæs-
sigt i krisesituationer, og samtidig give operatører af betalings-og værdipapirsystemer og andre markeds-
deltagere en passende sikkerhed, fastsættes det i dette direktiv, at en kriseforebyggelsesforanstaltning el-
ler en krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv bør vurderes at være en insolvensbehandling henhold til
direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Intet i
dette direktiv er imidlertid til hinder for driften af et system, der er udpeget i henhold til direktiv 98/26/EF
eller retten til sikkerhed i henhold til artikel 9 i direktiv 98/26/EF.
(94) For at sikre, at afviklingsmyndighederne i forbindelse med overførsel af aktiver og passiver til en
privat køber eller et broinstitut har et tilstrækkeligt tidsrum til at identificere de kontrakter, der skal over-
føres, kan det være formålstjenligt at indføre proportionelt afpassede restriktioner for modparternes ret til
at afslutte, fremskynde eller på anden måde opsige finansielle kontrakter forud for overførslen. En sådan
restriktion vil være nødvendig for at give myndighederne mulighed for at danne sig et korrekt indtryk af
det nødlidende instituts balance, uafhængigt af de ændringer i værdi og omfang, som en omfattende udø-
velse af opsigelsesrettigheder ville medføre. For ikke at gribe mere ind i modparternes kontraktlige rettig-
236
heder end højst nødvendigt bør restriktionen på opsigelsesrettigheder kun gælde i forbindelse med en kri-
seforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning, herunder forekomsten af en begiven-
hed, der er direkte knyttet til anvendelsen af en sådan foranstaltning, og retten til opsigelse i forbindelse
med enhver anden misligholdelse, herunder undladelse af at foretage betalinger eller fastsætte margener,
bør fortsat bestå.
(95) For at bevare legitime kapitalmarkedsordninger i tilfælde af en overførsel af nogle af et nødlidende
instituts aktiver, rettigheder og passiver, men ikke alle, bør der indføres sikkerhedsforanstaltninger for at
forhindre opsplitning af indbyrdes forbundne forpligtelser, rettigheder og kontrakter, alt efter omstændig-
hederne. En sådan restriktion på selektiv udvælgelse blandt indbyrdes forbundne kontrakter bør udstræk-
kes til også at gælde for kontrakter med samme modpart, som er omfattet af aftaler om sikkerhed, aftaler
om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, aftale om modregning, slutafreg-
ning og struktureret finansiering. Hvis sikkerhedsforanstaltningen finder anvendelse, bør afviklingsmyn-
dighederne skulle overføre alle indbyrdes forbundne kontrakter, der er omfattet af en beskyttet ordning,
eller lade dem alle blive i den resterende del af det nødlidende institut. Sådanne sikkerhedsforanstaltnin-
ger bør sikre, at den lovbestemte behandling af eksponeringer, der er omfattet af en nettingaftale som om-
handlet i direktiv 2013/36/EU, ikke berøres.
(96) At det sikres, at afviklingsmyndighederne råder over de samme værktøjer og beføjelser, vil lette en
koordineret indsats i tilfælde af en grænseoverskridende koncerns sammenbrud, men der er uden tvivl be-
hov for yderligere foranstaltninger for at fremme samarbejdet og forebygge opsplitning i de nationale til-
tag. Der bør stilles krav til afviklingsmyndighederne om at rådføre sig med hinanden og samarbejde i af-
viklingskollegier, når de afvikler koncernenheder, for at nå til enighed om en koncernafviklingsordning.
Der bør oprettes afviklingskollegier omkring kernen i de eksisterende tilsynskollegier ved at inddrage af-
viklingsmyndigheder og kompetente ministerier, centralbanker, EBA, og i givet fald myndigheder, der er
ansvarlige for indskudsgarantiordninger. I en krisesituation bør afviklingskollegiet fungere som et forum
for udveksling af oplysninger om og koordinering af afviklingshandlinger.
(97) Ved afviklingen af grænseoverskridende koncerner bør der findes en balance mellem på den ene side
behovet for procedurer, der tager hensyn til situationens hastende karakter og muliggør effektive, rimelige
og rettidige løsninger for koncernen som helhed, og på den anden side nødvendigheden af at beskytte den
finansielle stabilitet i alle de medlemsstater, hvor koncernen er aktiv. De forskellige afviklingsmyndighe-
der bør udveksle synspunkter i afviklingskollegiet. De afviklingshandlinger, der foreslås af koncernafvik-
lingsmyndigheden, bør udarbejdes og drøftes af de forskellige afviklingsmyndigheder i forbindelse med
koncernafviklingsplanerne. Afviklingskollegier bør, hver gang det er muligt, medtage synspunkterne hos
afviklingsmyndighederne i alle de medlemsstater, hvor koncernen er aktiv, for at lette hurtige, fælles be-
slutninger. I de afviklingshandlinger, der træffes af koncernafviklingsmyndigheden, bør der altid tages
hensyn til deres virkninger for den finansielle stabilitet i de medlemsstater, hvor koncernen er aktiv. Dette
bør sikres ved, at afviklingsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et datterselskab er etableret, har mu-
lighed for at gøre indsigelse mod koncernafviklingsmyndighedens beslutninger, ikke kun hvad angår af-
viklingshandlingernes hensigtsmæssighed, men også ud fra behovet for at beskytte den pågældende med-
lemsstats finansielle stabilitet.
(98) Afviklingskollegiet bør ikke være et beslutningstagende organ, men en platform, der fremmer de na-
tionale myndigheders beslutningstagning. De fælles afgørelser bør træffes af de forskellige berørte natio-
nale myndigheder.
(99) Indførelsen af en koncernafviklingsordning vil formentlig være befordrende for en koordineret afvik-
ling, som sandsynligvis vil give det bedste resultat for alle institutter i en koncern. Koncernafviklings-
myndigheden bør foreslå koncernafviklingsordningen og forelægge den for afviklingskollegiet. Nationale
237
afviklingsmyndigheder, der modsætter sig ordningen eller beslutter at træffe uafhængige afviklingshand-
linger, bør gøre rede for deres uenighed og meddele grundene hertil og detaljerne vedrørende eventuelle
uafhængige afviklingshandlinger, de agter at træffe, over for koncernafviklingsmyndigheden og de andre
afviklingsmyndigheder, der er omfattet af koncernafviklingsordningen. Nationale myndigheder, der be-
slutter at afvige fra koncernafviklingsordningen, bør tage behørigt hensyn til den potentielle indvirkning
på den finansielle stabilitet i de medlemsstater, hvor de andre afviklingsmyndigheder befinder sig, og den
potentielle indvirkning på andre dele af koncernen.
(100) Som led i en koncernafviklingsordning bør myndighederne opfordres til at anvende det samme
værktøj på de juridiske personer, der opfylder betingelserne for afvikling. Koncernafviklingsmyndighe-
den bør have beføjelse til at anvende broinstitutværktøjet på koncernniveau (hvilket eventuelt kan omfatte
byrdefordelingsarrangementer) for at stabilisere koncernen som helhed. Ejendomsretten til datterselska-
berne vil kunne overføres til brobanken med henblik på videresalg, enten samlet eller hver for sig, når de
rette markedsvilkår indfinder sig. Koncernafviklingsmyndigheden bør desuden have beføjelse til at an-
vende bail-in-værktøjet på moderinstitutniveau.
(101) En effektiv afvikling af internationalt aktive institutter og koncerner kræver samarbejde mellem
Unionens, medlemsstaternes og tredjelandes afviklingsmyndigheder. Det vil befordre samarbejdet, hvis
tredjelandes afviklingsordninger baseres på de fælles principper og tilgange, som i øjeblikket udvikles af
Rådet for Finansiel Stabilitet og G20-landene. Med henblik herpå bør EBA have beføjelse til at udarbejde
og indgå ikkebindende rammeaftaler om samarbejde med myndigheder i tredjelande i overensstemmelse
med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og de nationale myndigheder bør kunne indgå bilaterale
aftaler, der er i overensstemmelse med rammeaftalerne under EBA. Udarbejdelsen af sådanne aftaler mel-
lem nationale myndigheder, der er ansvarlige for at håndtere nødlidende globale virksomheder, bør være
et middel til at sikre effektiv planlægning, beslutningstagning og koordinering i forhold til internationale
koncerner. Generelt bør der være gensidighed i disse ordninger. De nationale afviklingsmyndigheder bør
som medlemmer af det europæiske afviklingskollegium, når det er relevant, anerkende og håndhæve tred-
jelandes afviklingsprocedurer i de tilfælde, der er fastsat i dette direktiv.
(102) Der bør finde et samarbejde sted om både datterselskaber af EU- og tredjelandskoncerner og filialer
af EU- eller tredjelandsinstitutter. Datterselskaber af tredjelandskoncerner er virksomheder etableret i
Unionen og er derfor fuldt ud underlagt EU-retten, herunder de afviklingsværktøjer, der fastsættes ved
dette direktiv. Det er imidlertid nødvendigt, at medlemsstaterne bibeholder retten til at tage skridt i for-
hold til filialer af institutter, der har deres hovedkontor i tredjelande, når anerkendelse og anvendelse af
tredjelandes afviklingsprocedurer, som har forbindelse med en filial, ville bringe Unionens finansielle sta-
bilitet i fare, eller når EU-indskydere ikke ville få samme behandling som tredjelandsindskydere. I sådan-
ne tilfælde og i de tilfælde, der er fastsat i dette direktiv bør medlemsstaterne have ret til efter høring af de
nationale afviklingsmyndigheder at nægte anerkendelse af tredjelandes afviklingsprocedurer i forbindelse
med EU-filialer af tredjelandsinstitutter.
(103) Under visse omstændigheder kan effektiviteten af de anvendte afviklingsværktøjer være betinget af
adgangen til kortfristede finansieringsmidler for et institut eller et broinstitut, garantier, der stilles til rå-
dighed for potentielle købere, eller tilvejebringelsen af kapital til broinstituttet. Uagtet centralbankernes
rolle med hensyn til at tilføre det finansielle system likviditet, også i perioder med stress, er det vigtigt, at
medlemsstaterne opretter finansieringsordninger for at undgå, at midlerne til disse formål kommer fra de
nationale budgetter. Det bør være den finansielle sektor som helhed, der finansierer stabiliseringen af det
finansielle system.
(104) Som hovedregel bør medlemsstaterne etablere deres egne nationale finansieringsordninger ved
hjælp af fonde, der kontrolleres af deres afviklingsmyndigheder, og som skal bruges til de formål, der er
238
fastsat i dette direktiv. Hertil bør dog knyttes en nøje afgrænset undtagelse, som giver medlemsstaterne
mulighed for at etablere deres nationale finansieringsordninger gennem obligatoriske bidrag fra institut-
ter, som er meddelt tilladelse på deres områder, og som ikke ejes af fonde, der kontrolleres af deres afvik-
lingsmyndigheder, forudsat at visse betingelser er opfyldt.
(105) I princippet bør der indsamles bidrag i sektoren forud for og uafhængigt af et afviklingsforløb. Hvis
de på forhånd fremskaffede midler ikke er tilstrækkelige til at dække tabene eller omkostningerne i for-
bindelse med anvendelsen af finansieringsordningerne, bør der indsamles supplerende bidrag til dækning
af de yderligere omkostninger eller tab.
(106) For at nå en kritisk masse og undgå procykliske virkninger, som ville opstå, hvis finansieringsord-
ningerne skulle baseres udelukkende på ex post-bidrag under en systemisk krise, er det absolut nødven-
digt, at de finansielle midler, der er til rådighed ex ante under de nationale finansieringsordninger, mindst
beløber sig til et vist minimumsmålniveau.
(107) For at sikre en rimelig beregning af bidrag og give incitamenter til at anvende en mindre risikobeto-
net model bør der i forbindelse med bidrag til nationale finansieringsordninger tages hensyn til omfanget
af de kredit-, likviditets- og markedsrisici, institutterne har påtaget sig.
(108) At sikre effektiv afvikling af nødlidende institutter i Unionen er et væsentligt led i gennemførelsen
af det indre marked. Et instituts sammenbrud påvirker ikke kun den finansielle stabilitet på de markeder,
hvor det opererer direkte, men også hele Unionens finansielle marked. Gennemførelsen af det indre mar-
ked for finansielle tjenesteydelser har styrket samspillet mellem de forskellige nationale finansielle syste-
mer. Institutterne opererer uden for deres etableringsmedlemsstat og er indbyrdes forbundne med hinan-
den via interbankmarkedet og andre markeder, som i det væsentlige er tværeuropæiske. Det er ikke kun
de medlemsstater, hvor disse institutter opererer, men samtlige medlemsstater generelt, der har en interes-
se i at sikre en effektiv finansiering af institutternes afvikling i alle medlemsstater for at sikre lige konkur-
rencevilkår og forbedre den måde, hvorpå det indre finansielle marked fungerer. Oprettelsen af et europæ-
isk system af finansieringsordninger bør sikre, at alle de institutter, der opererer i Unionen, er omfattet af
lige effektive ordninger til finansiering af afvikling og bidrager til stabiliteten i det indre marked.
(109) For at opbygge modstandsdygtigheden i det europæiske system af finansieringsordninger og i over-
ensstemmelse med det mål, der tilsiger, at finansieringen i første række bør komme fra aktionærer og kre-
ditorer hos det institut, der er under afvikling, og dernæst fra erhvervslivet frem for fra de offentlige bud-
getter, kan finansieringsordninger anmode om at optage lån hos andre finansieringsordninger, hvis der er
behov for det. De bør ligeledes have beføjelse til at yde lån til andre ordninger, der har behov for det. En
sådan långivning bør være strengt frivillig. Afgørelsen om at yde lån til andre ordninger bør træffes af den
udlånende finansieringsordning, men på grund af de potentielle finanspolitiske konsekvenser bør med-
lemsstater kunne kræve høring af eller samtykke fra det kompetente ministerium.
(110) Finansieringsordninger oprettes på nationalt plan, men bør gensidiggøres i forbindelse med en kon-
cernafvikling, forudsat at der opnået enighed mellem de nationale myndigheder om afvikling af instituttet.
Indskud, der er dækket af indskudsgarantiordninger, bør ikke bære noget tab under afviklingsproceduren.
Hvis en afviklingshandling sikrer, at indskydere fortsat har adgang til deres indskud, bør der stilles krav
om, at indskudsgarantiordninger, som et institut under afvikling er medlem af, yder et bidrag, der ikke er
højere end de tab, de ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehand-
ling.
(111) Dækkede indskud er beskyttet mod tab under afvikling, men andre berettigede indskud er potentielt
til rådighed for tabsabsorbering. For at sikre en vis beskyttelse af fysiske personer og mikrovirksomheder
samt små og mellemstore virksomheder med berettigede indskud, der overstiger det dækkede beløb, bør
239
sådanne indskud placeres højere i prioritetsrækkefølgen end almindelige usikrede, ikkeprivilegerede kre-
ditorers fordringer i henhold til de nationale bestemmelser om almindelig insolvensbehandling. Fordrin-
ger under indskudsgarantiordningen bør have en endnu højere prioritet i henhold til sådanne nationale be-
stemmelser end førnævnte kategorier af berettigede indskud. En harmonisering af national insolvensret på
dette område er nødvendig for at mindske eksponeringen af afviklingsfondene i medlemsstaterne i hen-
hold til princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere end under en insolvensbehandling, som fastlagt
i dette direktiv.
(112) Hvis der i forbindelse med afviklingen af et institut overføres indskud til et andet institut, bør ind-
skyderne ikke være forsikret ud over det dækningsniveau, der er fastsat i direktiv 2014/49/EU. Derfor bør
fordringer på indskud, der forbliver i det institut, som er under afvikling, begrænses til differencen mel-
lem de overførte midler og den dækning, der ydes i direktiv 2014/49/EU. Hvis de overførte indskud over-
stiger dækningen, bør indskyderen ikke kunne gøre nogen fordringer gældende over for indskudsgaranti-
ordningen for så vidt angår indskud, der forbliver i det institut, der er under afvikling.
(113) Ved oprettelsen af de finansieringsordninger, der skal udgøre det europæiske system af finansie-
ringsordninger som fastsat i dette direktiv, bør det sikres, at anvendelsen af de midler, der er til rådighed
på nationalt plan til afvikling, koordineres.
(114) Beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF bør delegeres til
Kommissionen for så vidt angår præcisering af kriterier for definition af »kritiske funktioner« og »centra-
le forretningsområder« med henblik på dette direktiv; de omstændigheder, hvor udelukkelse af passiver
fra gældsnedskrivning eller konverteringskrav efter dette direktiv er nødvendig, kategorier af ordninger
for hvilke medlemsstaterne bør sikre passende beskyttelse af delvise overførsler; den måde på hvilken in-
stitutters bidrag til afviklingsfinansieringsordninger bør justeres i forhold til deres risikoprofil; registrerin-
gen, bogføringen, rapporteringskravene og andre krav, der har til hensigt at sikre, at de ex ante-bidrag
faktisk bliver betalt; og de omstændigheder under hvilke og betingelser efter hvilke et institut kan undta-
ges midlertidigt fra at betale ex post-bidrag. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører rele-
vante høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i for-
bindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hen-
sigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(115) Når det er fastsat i dette direktiv, er det hensigtsmæssigt, at EBA bør fremme konvergens i de natio-
nale myndigheders praksis ved hjælp af retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010. Inden for områder, som ikke er omfattet af reguleringsmæssige eller gennemførelses-
mæssige tekniske standarder, kan EBA på eget initiativ udstede retningslinjer og henstillinger om anven-
delse af EU-retten.
(116) Europa-Parlamentet og Rådet bør have tre måneder fra meddelelsesdatoen til at gøre indsigelse mod
en delegeret retsakt. Europa-Parlamentet og Rådet bør kunne underrette de øvrige institutioner om, at de
ikke agter at gøre indsigelse.
(117) Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør fremme en ensartet harmonisering og pas-
sende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA sidder inde med højt
specialiseret faglig kompetence, vil det være effektivt og hensigtsmæssigt i de tilfælde, der er præciseret i
dette direktiv, at lade dette organ få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemfø-
relsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politiske valg, med henblik på forelæggelse for
Kommissionen.
(118) Kommissionen bør, når det er fastsat i dette direktiv, vedtage de udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder, som EBA udarbejder, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF
240
og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen bør, når det er
fastsat i dette direktiv, vedtage udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som EBA udarbej-
der, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med
artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
(119) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF(15) indeholder bestemmelser om gensidig aner-
kendelse og håndhævelse i alle medlemsstater af afgørelser vedrørende sanering og likvidation af institut-
ter, der har filialer i andre medlemsstater end den, hvor de har deres hovedkontor. Direktivet sikrer, at alle
instituttets aktiver og passiver, uanset i hvilket land de befinder sig, behandles ved en enkelt procedure i
hjemlandet, og at kreditorer i værtsmedlemsstaterne behandles på samme måde som kreditorer i hjemlan-
det. For at gøre afviklingen effektiv bør direktiv 2001/24/EF gælde, hvis afviklingsværktøjerne tages i
brug, både når disse instrumenter anvendes på institutter, og når de anvendes på andre enheder, som er
omfattet af afviklingsordningen. Direktiv 2001/24/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(120) Unionens selskabsdirektiver indeholder ufravigelige regler om beskyttelse af aktionærer og kredito-
rer i institutter, der falder ind under disse direktivers anvendelsesområde. I en situation, hvor afviklings-
myndighederne har behov for at handle hurtigt, kan disse regler være til hinder for afviklingsmyndighe-
dernes effektive indsats og anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser, og der bør derfor indføres
passende undtagelser i dette direktiv. For at sikre størst mulig retssikkerhed for de berørte parter bør und-
tagelserne defineres klart og snævert, og de bør kun anvendes ud fra almene hensyn, og når kriterierne for
udløsning af afvikling er opfyldt. Anvendelsen af afviklingsværktøjer forudsætter, at afviklingsmålene og
betingelserne for afvikling, der er fastsat i dette direktiv, opfyldes.
(121) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU(16) indeholder regler om aktionærernes ret til
at træffe afgørelse om kapitalforhøjelser og -nedsættelser, om deres ret til at deltage i nye aktieudstedelser
som vederlag for indskud, om beskyttelse af kreditorer i tilfælde af kapitalnedsættelser og om indkaldelse
af generalforsamlingen i tilfælde af betydelige kapitaltab. Disse regler kan være til hinder for en hurtig
indsats fra afviklingsmyndighedernes side, og der bør derfor fastsættes passende undtagelser.
(122) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU(17), fastsætter regler om bl.a. samtykke til fusi-
oner fra generalforsamlingen i hvert af de fusionerende selskaber, om krav til fusionsplanen, beretningen
fra ledelsesorganerne og beretningen fra sagkyndige samt om beskyttelse af kreditorer. Rådets sjette di-
rektiv 82/891/EØF(18) indeholder lignende regler om spaltning af aktieselskaber. Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/56/EF(19) fastsætter tilsvarende regler vedrørende grænseoverskridende fusioner af
selskaber med begrænset ansvar. Der bør fastsættes passende undtagelser fra disse direktiver, således at
afviklingsmyndighederne kan handle hurtigt.
(123) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF(20) er der fastsat en forpligtelse til at fremsæt-
te et tilbud om at overtage alle et selskabs aktier til en rimelig pris som defineret i nævnte direktiv, hvis en
person, direkte eller indirekte, alene eller i forståelse med andre, erhverver en vis procentdel af aktierne i
selskabet, som giver vedkommende kontrol med selskabet ifølge national ret. Formålet med reglen om
obligatorisk tilbud er at beskytte minoritetsinteresser, i tilfælde af at kontrollen med selskabet ændres.
Udsigten til så bekostelig en forpligtelse kan dog muligvis afholde eventuelle investorer fra at investere i
det berørte institut og dermed gøre det vanskeligt for afviklingsmyndighederne at gøre brug af alle deres
afviklingsbeføjelser. Der bør indrømmes passende undtagelser fra reglen om obligatorisk tilbud i det om-
fang, det er nødvendigt for anvendelsen af afviklingsbeføjelserne, men efter afviklingsperioden bør denne
regel gælde for enhver aktionær, der overtager kontrollen med det berørte institut.
(124) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF(21), fastsætter proceduremæssige aktionærret-
tigheder i relation til generalforsamlinger. Direktiv 2007/36/EF indeholder bl.a. regler om minimumsvar-
241
slet for indkaldelse til generalforsamlinger og om indholdet af indkaldelsen til generalforsamling. Disse
regler kan være til hinder for en hurtig indsats fra afviklingsmyndighedernes side, og der bør derfor fast-
sættes passende undtagelser fra direktivet. Forud for en afvikling kan der være behov for en hurtig kapita-
ludvidelse, hvis instituttet ikke opfylder eller forventes ikke at opfylde kravene i forordning (EU) nr.
575/2013 og direktiv 2013/36/EU, og hvis en kapitaludvidelse forventes at kunne rette op på den finan-
sielle situation og undgå en situation, hvor tærskelkriterierne for afvikling er opfyldt. I sådanne situationer
bør der være mulighed for at indkalde til generalforsamling med kort varsel. Aktionærerne bør imidlertid
fortsat have beføjelse til at træffe afgørelse om kapitaludvidelsen og om det kortere varsel for indkaldelse
til generalforsamlinger. Der bør indrømmes passende undtagelser fra direktiv 2007/36/EF med henblik på
indførelsen af denne ordning.
(125) For at sikre, at afviklingsmyndighederne er repræsenteret i Det Europæiske Finanstilsynssystem,
der er oprettet ved forordning (EU) nr. 1092/2010, forordning (EU) nr. 1093/2010, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010(22) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1095/2010(23), og sikre, at EBA har den nødvendige sagkundskab til at udføre de opgaver, dette direktiv
fastsætter, bør forordning (EU) nr. 1093/2010 ændres således, at begrebet kompetente myndigheder som
defineret i nævnte forordning også omfatter de nationale afviklingsmyndigheder som defineret i dette di-
rektiv. Denne ligestilling af afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder i forordning (EU) nr.
1093/2010 ligger i forlængelse af de opgaver, der tildeles EBA i henhold til artikel 25 i forordning (EU)
nr. 1093/2010, med at bidrage til og aktivt deltage i udarbejdelsen og koordineringen af genopretnings- og
afviklingsplaner og sigte mod at lette afviklingen af nødlidende institutter og navnlig grænseoverskriden-
de koncerner.
(126) Der bør stilles krav om, at medlemsstaterne for at sikre, at institutterne, de personer, der faktisk
varetager den daglige ledelse, samt deres ledelsesorgan overholder de forpligtelser, der hidrører fra dette
direktiv, og sikre, at de behandles ens i hele Unionen, indfører administrative sanktioner og andre admini-
strative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og er afskrækkende.
Derfor bør de administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som medlemsstaterne
fastlægger, opfylde en række væsentlige krav vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn
til ved anvendelsen af en sanktion eller anden administrativ foranstaltning, offentliggørelsen af sanktione-
rer eller andre administrative foranstaltninger, de vigtigste sanktionsbeføjelser og størrelsen af de admini-
strative bøder. EBA bør under overholdelse af en streng tjenstlig tavshedspligt føre en central database
indeholdende alle administrative sanktioner og informationer om klager, den er blevet underrettet om af
de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.
(127) Dette direktiv omhandler såvel administrative sanktioner som andre administrative foranstaltninger
for at omfatte alle de skridt, der tages, efter at en overtrædelse er begået, og som skal forhindre yderligere
overtrædelser, uanset om de i henhold til national ret betragtes som sanktioner eller som andre administra-
tive foranstaltninger.
(128) Selv om intet forhindrer medlemsstaterne i at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner
og om strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør de ikke være forpligtet til at fastsætte
bestemmelser om administrative sanktioner for de overtrædelser af dette direktiv, der er omfattet af natio-
nal strafferet. I overensstemmelse med national ret er medlemsstaterne ikke forpligtet til at pålægge såvel
administrative som strafferetlige sanktioner for samme overtrædelse, men de kan gøre det, hvis det er til-
ladt i henhold til deres nationale lovgivning. Opretholdelsen af strafferetlige sanktioner snarere end admi-
nistrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger for overtrædelser af dette direktiv bør dog
ikke begrænse eller på anden måde påvirke afviklingsmyndighedernes og de kompetente myndigheders
mulighed for at samarbejde med og rettidigt få adgang til og udveksle oplysninger med afviklingsmyndig-
242
heder og kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med dette direktiv, herunder efter
at de pågældende overtrædelser er indgivet ved de kompetente retslige myndigheder med henblik på rets-
forfølgning.
(129) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommis-
sionen om forklarende dokumenter(24) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er beretti-
get, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der for-
klarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesin-
strumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er
berettiget.
(130) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de rettigheder, friheder og principper,
som bl.a. anerkendes i chartret, navnlig ejendomsretten, adgang til effektive retsmidler og til en upartisk
domstol og retten til et forsvar.
(131) Målet for dette direktiv, nemlig harmonisering af regler og procedurer for afvikling af institutter,
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af virkningerne i hele Uni-
onen af et instituts sammenbrud bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstem-
melse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
(132) Når kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder træffer afgørelser eller foranstaltninger i
henhold til dette direktiv, bør de altid tage behørigt hensyn til konsekvenserne af deres afgørelser og for-
anstaltninger for den finansielle stabilitet og den økonomiske situation i andre medlemsstater, og de bør
overveje betydningen af eventuelle datterselskaber eller filialer for den finansielle sektor og økonomien i
den medlemsstat, hvor sådanne datterselskaber eller filialer er etableret eller beliggende, selv i tilfælde
hvor det pågældende datterselskab eller den pågældende filial er af mindre betydning for den konsolidere-
de koncern.
(133) Kommissionen gennemgår erfaringerne med den overordnede anvendelse af dette direktiv og over-
vejer navnlig, på baggrund af de ordninger, der fastlægges i henhold til enhver EU-retsakt om indførelse
af en afviklingsmekanisme, som omfatter mere end én medlemsstat, udøvelsen af EBA's beføjelser i hen-
hold til dette direktiv til at mægle mellem en afviklingsmyndighed i en medlemsstat, der deltager i meka-
nismen, og en afviklingsmyndighed i en medlemsstat, der ikke deltager deri —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I
ANVENDELSESOMRÅDE, DEFINITIONER OG MYNDIGHEDER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I dette direktiv fastsættes der regler og procedurer for genopretning og afvikling af følgende enheder:
a) institutter, der er etableret i Unionen
b) finansieringsinstitutter, der er etableret i Unionen, hvis finansieringsinstituttet er datterselskab af et
kreditinstitut eller et investeringsselskab eller af et selskab som omhandlet i litra c) eller d) og indgår i
tilsynet med moderselskabet på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 6-17 i for-
ordning (EU) nr. 575/2013
243
c) finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber, der
er etableret i Unionen
d) finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskaber i Unionen,
blandede finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat og blandede finansielle moderholding-
selskaber i Unionen
e) filialer af institutter, der er etableret eller beliggende uden for Unionen, jf. de særlige vilkår, der er
fastlagt i dette direktiv.
Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder skal i forbindelse med fastlæggelsen og an-
vendelsen af kravene i henhold til dette direktiv og anvendelsen af de forskellige værktøjer, som de har til
rådighed for så vidt angår de første afsnit omhandlede enheder, samt under overholdelse af specifikke be-
stemmelser tage hensyn til karakteren af et instituts forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige form,
risikoprofil, størrelse og retlige status, dets forbundethed med andre institutter eller med det finansielle
system generelt, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, dets medlemskab af en institutsikrings-
ordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013, eller af andre koopera-
tive systemer for gensidig solidaritet som omhandlet i artikel 113, stk. 6, i nævnte forordning, og spørgs-
målet om, hvorvidt det udfører investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i
direktiv 2014/65/EU.
2. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde regler, som skærper eller supplerer dem, der er fastsat i
dette direktiv og i de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages på grundlag af dette
direktiv, forudsat at de er af generel karakter og ikke strider mod dette direktiv og de delegerede retsakter
og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget på grundlag heraf.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »afvikling«: anvendelse af et afviklingsværktøj eller af et værktøj som omhandlet i artikel 37, stk. 9,
med henblik på at opfylde et eller flere af afviklingsmålene som omhandlet i artikel 31, stk. 2
2) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr.
575/2013, bortset fra de enheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU
3) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning
(EU) nr. 575/2013, som er underlagt startkapitalkravet fastsat i artikel 28, stk. 2, i direktiv
2013/36/EU
4) »finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning
(EU) nr. 575/2013
5) »datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 16), i forordning (EU) nr.
575/2013
6) »moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 15), litra a), i forordning (EU)
nr. 575/2013
7) »konsolideret grundlag«: grundlaget for den konsoliderede situation som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 47), i forordning (EU) nr. 575/2013
8) »institutsikringsordning«: en ordning, der opfylder kravene i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr.
575/2013
9) »finansielt holdingselskab«: et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20), i
forordning (EU) nr. 575/2013
10) »blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 21), i forordning (EU) nr. 575/2013
244
11) »blandet holdingselskab«: et blandet holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i forord-
ning (EU) nr. 575/2013
12) »finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et finansielt moderholdingselskab i en medlems-
stat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i forordning (EU) nr. 575/2013
13) »finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et finansielt moderholdingselskab i Unionen som defi-
neret i artikel 4, stk. 1, nr. 31), i forordning (EU) nr. 575/2013
14) »blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat«: et blandet finansielt moderholdingsel-
skab i en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i forordning (EU) nr. 575/2013
15) »blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i
Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i forordning (EU) nr. 575/2013
16) »afviklingsmål«: de i artikel 31, stk. 2, omhandlede afviklingsmål
17) »filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i forordning (EU) nr. 575/2013
18) »afviklingsmyndighed«: en myndighed, som er udpeget af en medlemsstat i overensstemmelse med
artikel 3
19) »afviklingsværktøj«: et afviklingsværktøj som omhandlet i artikel 37, stk. 3
20) »afviklingsbeføjelse«: en beføjelse som omhandlet i artikel 63-72
21) »kompetent myndighed«: en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forord-
ning (EU) nr. 575/2013, herunder Den Europæiske Centralbank for så vidt angår de særlige opgaver,
den har fået overdraget ved Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013(25)
22) »kompetente ministerier«: finansministerier eller andre ministerier i medlemsstaterne, som har an-
svar for økonomiske, finansielle og budgetmæssige beslutninger på nationalt plan i henhold til den
nationale kompetencefordeling, og som er udpeget i overensstemmelse med artikel 3, stk. 5
23) »institut«: et kreditinstitut eller et investeringsselskab
24) »ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 7), i direktiv 2013/36/EU
25) »daglig ledelse«: den daglige ledelse som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 9), i direktiv 2013/36/EU
26) »koncern«: et moderselskab og dets datterselskaber
27) »grænseoverskridende koncern«: en koncern, der har etableret koncernenheder i mere end én med-
lemsstat
28) »ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige«: statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i
TEUF eller enhver anden offentlig finansiel støtte på overnationalt niveau, som, hvis den blev ydet
på nationalt niveau, ville udgøre statsstøtte, og som ydes for at bevare eller genoprette levedygtighe-
den, likviditeten eller solvensen af et institut eller de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) omhandlede
enheder eller af en koncern, som et sådant institut eller en sådan enhed er en del af
29) »likviditetsstøtte i en nødsituation«: en centralbanks ydelse af centralbankpenge eller enhver anden
bistand, som kan medføre en forøgelse af mængden af centralbankpenge, til et solvent finansierings-
institut eller en koncern af solvente finansieringsinstitutter, som har midlertidige likviditetsproble-
mer, uden at en sådan operation udgør en del af pengepolitikken
30) »systemisk krise«: forstyrrelse af det finansielle system med potentielt alvorlige negative konse-
kvenser for det indre marked og realøkonomien. Alle typer af finansielle formidlere, markeder og
infrastrukturer kan potentielt være systemisk vigtige i et vist omfang
31) »koncernenhed«: en juridisk person, der tilhører en koncern
32) »genopretningsplan«: en genopretningsplan, der udarbejdes og vedligeholdes af et institut i overens-
stemmelse med artikel 5
33) »koncerngenopretningsplan«: en koncerngenopretningsplan, der udarbejdes og vedligeholdes i over-
ensstemmelse med artikel 7
34) »væsentlig filial«: en filial, der ville blive betragtet som væsentlig i en værtsmedlemsstat i overens-
stemmelse med artikel 51, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU
245
35) »kritiske funktioner«: aktiviteter, ydelser eller transaktioner, hvis ophør i en eller flere medlemssta-
ter kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien,
eller til forstyrrelse af den finansielle stabilitet som følge af et instituts eller en koncerns størrelse,
markedsandel, eksterne og interne forbundethed, kompleksitet eller grænseoverskridende aktiviteter,
navnlig med hensyn til muligheden for at erstatte de pågældende aktiviteter, ydelser eller transaktio-
ner
36) »centrale forretningsområder«: forretningsområder og hertil knyttede ydelser, der repræsenterer væ-
sentlige kilder til indtægter, fortjeneste eller franchiseværdi for et institut eller en koncern, som et
institut er en del af
37) »konsoliderende tilsynsmyndighed«: en konsoliderende tilsynsmyndighed som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 41), i forordning (EU) nr. 575/2013
38) »kapitalgrundlag«: kapitalgrundlag som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr.
575/2013
39) »betingelser for afvikling«: de i artikel 32, stk. 1, omhandlede betingelser
40) »afviklingshandling«: afgørelse om at lade et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), afvikle i henhold til artikel 32 eller 33, anvendelse af et afviklingsværktøj eller
udøvelse af en eller flere afviklingsbeføjelser
41) »afviklingsplan«: en afviklingsplan for et institut udarbejdet i overensstemmelse med artikel 10
a) en afviklingshandling, der træffes for et moderselskab eller et institut, der er underlagt konsolideret
tilsyn, eller
b) afviklingsmyndighedernes koordinering af anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afvik-
lingsbeføjelser over for koncernenheder, der opfylder betingelserne for afvikling
»koncernafvikling«:
43) »koncernafviklingsplan«: en plan for koncernafvikling udarbejdet i overensstemmelse med artikel
12 og 13
44) »koncernafviklingsmyndighed«: afviklingsmyndigheden i den medlemsstat, hvor den konsolideren-
de tilsynsmyndighed befinder sig
45) »koncernafviklingsordning«: en plan udarbejdet med henblik på koncernafvikling i overensstemmel-
se med artikel 91
46) »afviklingskollegium«: et kollegium etableret i overensstemmelse med artikel 88 med henblik på at
udføre de i artikel 88, stk. 1, omhandlede opgaver
47) »almindelig insolvensbehandling«: en kollektiv insolvensbehandling, der medfører, at en skyldner
helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og at der udpeges en kurator eller en administra-
tor, og som normalt finder anvendelse på institutter i henhold til national ret, og som enten er speci-
fik for disse institutter eller gælder generelt for alle fysiske og juridiske personer
48) »gældsinstrumenter«, jf. artikel 63, stk. 1, litra g) og j): obligationer og andre former for omsættelig
gæld, instrumenter, der skaber eller anerkender en gæld, og instrumenter, der giver ret til at erhverve
gældsinstrumenter
49) »moderinstitut i en medlemsstat«: et moderinstitut i en medlemsstat, som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 28), i forordning (EU) nr. 575/2013
50) »moderinstitut i Unionen«: et moderinstitut i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 29), i for-
ordning (EU) nr. 575/2013
51) »krav til kapitalgrundlag«: kravene i artikel 92-98 i forordning (EU) nr. 575/2013
52) »tilsynskollegium«: et kollegium af tilsynsførende etableret i henhold til artikel 116 i direktiv
2013/36/EU
246
53) »Unionens statsstøtteregler«: de rammebestemmelser, der er etableret ved artikel 107, 108 og 109 i
TEUF, samt forordninger og alle EU-retsakter, herunder retningslinjer og meddelelser, der er udstedt
eller vedtaget i medfør af artikel 108, stk. 4, eller artikel 109 i TEUF
54) »likvidation«: realisering af et instituts eller en enheds aktiver som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d)
55) »værktøj til adskillelse af aktiver«: mekanisme for en afviklingsmyndigheds overførsel af aktiver,
rettigheder eller passiver i et institut, der er under afvikling, til et porteføljeadministrationsselskab i
overensstemmelse med artikel 42
56) »porteføljeadministrationsselskab«: en juridisk person, der opfylder kravene i artikel 42, stk. 2
57) »bail-in-værktøj«: mekanisme for en afviklingsmyndigheds udøvelse af beføjelserne til nedskrivning
og konvertering af passiverne i et institut, der er under afvikling, i overensstemmelse med artikel 43
58) »virksomhedssalgsværktøj«: mekanisme for en afviklingsmyndigheds overførsel af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af et institut under afvikling, eller af aktiver, rettigheder eller
passiver i et institut under afvikling til en køber, der ikke er et broinstitut, i overensstemmelse med
artikel 38
59) »broinstitut«: en juridisk person, der opfylder kravene i artikel 40, stk. 2
60) »broinstitutværktøj«: mekanisme for overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der er ud-
stedt af et institut under afvikling, eller af aktiver, rettigheder eller passiver i et institut under afvik-
ling til et broinstitut i overensstemmelse med artikel 40
61) »ejerskabsinstrumenter«: aktier, andre instrumenter, der overdrager ejerskab, instrumenter, der kan
konverteres til eller giver ret til at erhverve aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, og instrumenter,
der repræsenterer aktieinteresser eller andre ejerskabsinteresser
62) »aktionærer«: aktionærer eller indehaverne af andre ejerskabsinstrumenter
63) »overførselsbeføjelser«: de beføjelser, der er anført i artikel 63, stk. 1, litra c) eller d), til at overføre
aktier, andre ejerskabsinstrumenter, gældsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver eller en
kombination af disse fra et institut under afvikling til en modtager
64) »central modpart«: en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr.
648/2012
65) »derivat«: et derivat som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) nr. 648/2012
66) »gældsnedskrivnings- og konverteringsbeføjelser«: de i artikel 59, stk. 2, og artikel 63, stk. 1, litra
e)-i), omhandlede beføjelser
67) »sikret passiv«: et passiv, hvor kreditors ret til betaling eller anden form for ydelse er sikret ved et
aktiv, et pant eller en tilbageholdelsesret eller en sikkerhedsstillelse, herunder passiver hidrørende
fra tilbagekøbsaftaler og andre sikkerhedsstillelser i form af overdragelse af ejendomsret
68) »egentlige kernekapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter, der opfylder kravene fastsat i artikel 28,
stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, eller artikel 31, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013
69) »hybride kernekapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i
forordning (EU) nr. 575/2013
70) »samlet beløb«: det samlede beløb, på grundlag af hvilket afviklingsmyndigheden har vurderet, at de
nedskrivningsrelevante passiver skal nedskrives eller konverteres, jf. artikel 46, stk. 1
71) »nedskrivningsrelevante passiver«: de passiver og kapitalinstrumenter, der ikke kvalificerer som
egentlige eller hybride kernekapitalinstumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i et institut el-
ler i en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), der ikke er udelukket fra anven-
delsesområdet for bail-in-værktøjet i medfør af artikel 44, stk. 2
72) »indskudsgarantiordning«: en indskudsgarantiordning, der indføres og officielt anerkendes af en
medlemsstat i henhold til artikel 4 i direktiv 2014/49/EU
73) »supplerende kapitalinstrumenter«: kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der opfylder kravene i
artikel 63 i forordning (EU) nr. 575/2013
247
74) »relevante kapitalinstrumenter«: i forbindelse med afsnit IV, kapitel IV, afdeling 5, og afsnit IV, ka-
pitel V, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter
75) »konverteringssats«: den faktor, der bestemmer antallet af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter,
som et passiv af en bestemt kategori vil blive konverteret til, enten på basis af et enkelt instrument af
den pågældende kategori eller på basis af en specifik værdienhed af en gældsfordring
76) »berørt kreditor«: en kreditor, hvis fordring vedrører et passiv, der nedbringes eller konverteres til
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter ved udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjel-
sen i henhold til anvendelsen af bail-in-værktøjet
77) »berørt indehaver«: en indehaver af ejerskabsinstrumenter, hvis ejerskabsinstrumenter annulleres i
medfør af den i artikel 63, stk. 1, litra h), omhandlede beføjelse
78) »ansvarlig myndighed«: den myndighed i den efter artikel 61 identificerede medlemsstat, som i hen-
hold til lovgivningen i denne medlemsstat er ansvarlig for at træffe de i artikel 59, stk. 3, anførte
afgørelser
79) »relevant moderinstitut«: et moderinstitut i en medlemsstat, et moderinstitut i Unionen, et finansielt
holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et blandet holdingselskab, et finansielt moder-
holdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt
moderholdingselskab i en medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen,
over for hvilket bail-in-værktøjet anvendes
80) »modtager«: den enhed, til hvilken der overføres aktier, andre ejerskabsinstrumenter, gældsinstru-
menter, aktiver, rettigheder eller passiver eller en kombination af disse fra et institut under afvikling
81) »arbejdsdag«: enhver anden dag end en lørdag, en søndag eller en dag, som er helligdag i den berør-
te medlemsstat
82) »opsigelsesret«: retten til at opsige en kontrakt, retten til at fremskynde, afslutte, modregne eller net-
te forpligtelser og enhver lignende bestemmelse, der suspenderer, ændrer eller ophæver en kontrakt-
parts forpligtelse eller en bestemmelse, der forhindrer en kontraktlig forpligtelse, som ellers ville op-
stå, i at opstå
83) »institut under afvikling«: et institut, et finansielt institut, et finansielt holdingselskab, et blandet fi-
nansielt holdingselskab, et blandet holdingselskab, et finansielt moderholdingselskab i en medlems-
stat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab i en
medlemsstat eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for hvilket der træffes
en afviklingshandling
84) »EU-datterselskab«: et institut, som er etableret i en medlemsstat, og som er et datterselskab af et
institut eller et tredjelandsmoderselskab
85) »modervirksomhed i Unionen«: et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Uni-
onen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen
86) »tredjelandsinstitut«: en enhed, hvis hovedkontor er etableret i et tredjeland, og som ville være om-
fattet af definitionen på et institut, hvis det var etableret inden for Unionen
87) »tredjelandsmoderselskab«: et moderselskab i et tredjeland, et finansielt moderholdingselskab i et
tredjeland eller et blandet finansielt moderholdingselskab i et tredjeland
88) »afviklingsprocedure i et tredjeland«: en foranstaltning i henhold til lovgivningen i et tredjeland med
henblik på at forvalte et tredjelandsinstituts eller tredjelandsmoderselskabets sammenbrud, og som
med hensyn til målene og de forventede resultater kan sammenlignes med afviklingshandlinger i
henhold til dette direktiv
89) »EU-filial«: et tredjelandsinstituts filial, der er beliggende i en medlemsstat
90) »relevant tredjelandsmyndighed«: en tredjelandsmyndighed, som varetager de samme opgaver som
dem, der varetages af afviklingsmyndigheder eller kompetente myndigheder i henhold til dette di-
rektiv
248
91) »finansieringsordning for koncerner«: den eller de finansieringsordninger, der gælder i koncernaf-
viklingsmyndighedens medlemsstat
92) »back-to-back-transaktion«: en transaktion, der indgås mellem to koncernenheder med det formål at
overføre hele eller en del af risikoen i forbindelse med en anden transaktion, som en af disse koncer-
nenheder har indgået med tredjemand
93) »koncernintern sikkerhedsstillelse«: en kontrakt, hvorved en koncernenhed stiller en sikkerhed for
en anden koncernenheds forpligtelser over for tredjemand
94) »dækkede indskud«: dækkede indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/49/EU
95) »berettigede indskud«: berettigede indskud som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4), i direktiv
2014/49/EU
96) »dækket obligation«: et instrument som omhandlet i artikel 52, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF(26)
97) »aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret«: en aftale som define-
ret i artikel 2, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF(27)
98) »nettingaftale«: en aftale, hvorved et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et enkelt netto-
krav, herunder slutregningsaftaler (close-out netting), hvor parternes forpligtelser ved forekomsten
af en fyldestgørelsesgrund (uanset hvordan og hvor den er defineret) fremskyndes, således at de for-
falder eller afsluttes øjeblikkeligt, og i begge tilfælde konverteres til eller erstattes af et enkelt netto-
krav, heri inkluderet »bestemmelser om slutafregning« (close-out netting) som defineret i artikel 2,
stk. 1, litra n), nr. i), i direktiv 2002/47/EF, og »netting« som defineret i artikel 2, litra k), i direktiv
98/26/EF
99) »aftale om modregning«: en aftale, hvorved to eller flere krav eller forpligtelser mellem instituttet
under afvikling og en modpart kan modregnes hinanden
i) kontrakter om køb, salg eller lån af et værdipapir, en gruppe værdipapirer eller et værdipapirindeks
ii) optioner på et værdipapir, en gruppe værdipapirer eller et værdipapirindeks
iii) tilbagekøbstransaktioner eller omvendte tilbagekøbstransaktioner vedrørende et sådant værdipapir,
en sådan gruppe eller et sådant indeks
værdipapirkontrakter, herunder
i) kontrakter om køb, salg eller lån af en vare, en gruppe af råvarer eller et råvareindeks til fremtidig
levering
ii) optioner på en råvare, en gruppe af råvarer eller et råvareindeks
iii) tilbagekøbstransaktioner eller omvendte tilbagekøbstransaktioner vedrørende en sådan råvare, en
sådan gruppe eller et sådant indeks
råvarekontrakter, herunder
c) futurs og forwardkontrakter, herunder kontrakter (bortset fra varekontrakter) om køb, salg eller over-
førsel af en råvare eller et andet gode, tjenesteydelse, rettighed eller interesse til en fast pris på en
fremtidig dato
i) swaps og optioner vedrørende rentesatser; spotaftaler eller andre aftaler vedrørende valuta; valuta,
et aktieindeks eller en aktie, et obligationsindeks eller en obligation, råvareindeks eller råvarer;
vejrforhold; emissioner eller inflation
ii) total return swaps, credit spread swaps eller credit swaps
iii) alle aftaler eller transaktioner, der svarer til en aftale som omhandlet i nr. i) eller ii), og som der
løbende handles med på swaps- eller derivatmarkederne
swapaftaler, herunder:
e) låneaftaler mellem banker, hvor lånets løbetid er tre måneder eller derunder
f) masteraftaler vedrørende enhver af de i litra a)-e) omhandlede kontrakter eller aftaler
249
»finansielle kontrakter«: følgende kontrakter og aftaler:
101) »kriseforebyggelsesforanstaltning«: udøvelse af beføjelser til at pålægge fjernelse af mangler eller
hindringer for genopretningsmuligheden i henhold til artikel 6, stk. 6, udøvelse af beføjelser til at
imødegå eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller artikel 18, an-
vendelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i henhold til artikel 27, udpegelse af en midlertidig
administrator i henhold til artikel 29 eller udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konverte-
ring i henhold til artikel 59
102) »krisestyringsforanstaltning«: en afviklingshandling eller udpegelse af en særlig administrator i
henhold til artikel 35 eller en person i henhold til artikel 51, stk. 2, eller artikel 72, stk. 1
103) »genopretningskapacitet«: et instituts evne til at genoprette sin finansielle stilling efter en betydelig
forværring
104) »indskyder«: en indskyder som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 6), i direktiv 2014/49/EU
105) »investor«: en investor som defineret i artikel 1, nr. 4), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
97/9/EF(28)
106) »udpeget national makroprudentiel myndighed«: en myndighed, som det betros at gennemføre den
makroprudentielle politik som omhandlet i henstilling B, punkt 1, i henstillingen fra Det Europæ-
iske Udvalg for Systemiske Risicis af 22. december 2011 om de nationale myndigheders makropru-
dentielle mandat (ESRB/2011/3)
107) »mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder«: mikrovirksomheder, små og mellemsto-
re virksomheder defineret ud fra kriteriet om årlig omsætning, jf. artikel 2, stk. 1, i bilaget til Kom-
missionens henstilling 2003/361/EF(29).
108) »reguleret marked«: reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv
2014/65/EU.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
115 med henblik på at præcisere kriterierne for fastsættelse af de i stk. 1, nr. 35), omhandlede aktiviteter,
ydelser og transaktioner med hensyn til definitionen af »kritiske funktioner« og kriterierne for fastsættelse
af de i stk. 1, nr. 36), omhandlede forretningsområder og hertil knyttede ydelser med hensyn til definitio-
nen af »centrale forretningsområder«.
Artikel 3
Udpegelse af myndigheder med ansvar for afvikling
1. Medlemsstaterne udpeger hver især en eller undtagelsesvis flere afviklingsmyndigheder, der tillægges
beføjelser til at anvende afviklingsværktøjer og udøve afviklingsbeføjelser.
2. Afviklingsmyndigheden skal være en offentlig administrativ myndighed eller myndigheder, der har
fået overdraget offentlige administrative beføjelser.
3. Afviklingsmyndigheder kan være nationale centralbanker, kompetente ministerier eller andre offent-
lige administrative myndigheder eller myndigheder, der har fået overdraget offentlige administrative be-
føjelser. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis fastsætte, at afviklingsmyndigheden er de kompetente til-
synsmyndigheder for så vidt angår forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Der skal være
passende strukturelle ordninger til at sikre operationel uafhængighed og undgå interessekonflikter mellem
tilsynsfunktionerne i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU eller den relevante
myndigheds øvrige funktioner og afviklingsmyndighedernes funktioner i henhold til nærværende direktiv,
uden at det berører den udveksling af oplysninger og de samarbejdsforpligtelser, der kræves i stk. 4. Med-
lemsstaterne sikrer navnlig, at den relevante myndigheds afviklings- og tilsynsfunktion og andre funktio-
ner holdes adskilt inden for rammerne af de kompetente myndigheder, de nationale centralbanker, de
kompetente ministerier eller andre myndigheder.
250
De medarbejdere, der er involveret i at udføre afviklingsmyndighedens funktioner i henhold til dette di-
rektiv, skal være strukturelt adskilt fra, og underlagt særskilte kommandoveje i forhold til, de medarbejde-
re, der er involveret i at udføre opgaverne i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv
2013/36/EU, eller i forhold til den pågældende myndigheds andre funktioner.
I forbindelse med anvendelsen af dette stykke skal medlemsstaterne eller afviklingsmyndigheden vedta-
ge og offentliggøre eventuelt fornødne relevante interne regler, herunder regler om tavshedspligt og ud-
veksling af oplysninger mellem de forskellige funktionsområder.
4. Medlemsstaterne stiller krav om, at de myndigheder, der udøver tilsyns- og afviklingsfunktioner, og
de personer, der udøver disse funktioner på deres vegne, arbejder tæt sammen om forberedelse, planlæg-
ning og anvendelse af afviklingsafgørelser, både når afviklingsmyndigheden og den kompetente myndig-
hed er separate enheder, og når funktionerne varetages i den samme enhed.
5. Hver medlemsstat udpeger et enkelt ministerium, som er ansvarligt for at varetage det kompetente
ministeriums opgaver i henhold til dette direktiv.
6. Er afviklingsmyndigheden i en medlemsstat ikke det kompetente ministerium, skal den underrette det
kompetente ministerium om afgørelser i henhold til dette direktiv og, medmindre andet er fastsat i natio-
nal ret, have dets godkendelse, inden den gennemfører afgørelser, der har direkte budgetmæssig virkning
eller systemisk betydning.
7. De afgørelser, som de kompetente myndigheder, afviklingsmyndighederne og EBA træffer i overens-
stemmelse med dette direktiv, skal tage hensyn til den pågældende afgørelses potentielle virkninger i alle
de medlemsstater, hvor instituttet eller koncernen driver virksomhed, og minimere de negative virkninger
for den finansielle stabilitet og de negative økonomiske og sociale virkninger i disse medlemsstater.
EBA's afgørelser træffes i overensstemmelse med artikel 38 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. Medlemsstaterne sikrer, at hver enkelt afviklingsmyndighed har sagkundskab, ressourcer og operatio-
nel kapacitet til at kunne anvende afviklingshandlinger, og at den er i stand til at udøve sine beføjelser
med den hurtighed og fleksibilitet, der er nødvendig for at opfylde afviklingsmålene.
9. EBA udvikler i samarbejde med de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne den eks-
pertise, de ressourcer og den operationelle kapacitet, der er nødvendig, og overvåger gennemførelsen af
stk. 8, herunder gennem periodiske peerevalueringer.
10. Udpeger en medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 mere end én myndighed til at anvende af-
viklingsværktøjer og udøve afviklingsbeføjelser, giver den EBA og Kommissionen en fuldt begrundet
meddelelse herom og fordeler opgaver og ansvarsområder klart mellem de pågældende myndigheder, sør-
ger for tilstrækkelig koordinering mellem dem og udpeger en enkelt myndighed som kontaktmyndighed
med henblik på samarbejde og koordinering med de relevante myndigheder i andre medlemsstater.
11. Medlemsstaterne meddeler EBA, hvilken eller hvilke nationale myndigheder der er udpeget som af-
viklingsmyndigheder og som kontaktmyndighed, og, hvis det er relevant, hvilke specifikke opgaver og
ansvarsområder de har. EBA offentliggør en liste over de pågældende afviklingsmyndigheder og kontakt-
myndigheder.
12. Med forbehold af artikel 85 kan medlemsstaterne begrænse afviklingsmyndighedens og den kompe-
tente myndigheds og deres respektive medarbejderes ansvar i overensstemmelse med national ret for
handlinger og forsømmelser i forbindelse med varetagelsen af deres funktioner efter dette direktiv.
251
AFSNIT II
FORBEREDELSE
KAPITEL I
Genopretnings- og afviklingsplanlægning
Afdeling 1
Almindelige bestemmelser
Artikel 4
Forenklede forpligtelser for visse institutter
1. Under hensyntagen til de konsekvenser det kan få, at et institut bliver nødlidende, på grund af karak-
teren af dets forretningsaktiviteter, aktionærstruktur, retlige form, risikoprofil, størrelse og retlige status,
dets forbindelser med andre institutter eller med det finansielle system generelt, omfanget og kompleksi-
teten af instituttets aktiviteter, dets medlemskab af en institutsikringsordning eller af andre kooperative
systemer vedrørende gensidig solidaritet som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr.
575/2013, til om det udfører investeringsservice eller -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i
direktiv 2014/65/EU, eller til om dets sammenbrud og efterfølgende likvidation ved almindelig insolvens-
behandling forventes at få betydelig negativ indvirkning på de finansielle markeder, andre institutter, fi-
nansieringsvilkårene eller økonomien som helhed, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder
og afviklingsmyndighederne fastsætter:
a) det nærmere indhold af genopretnings- og afviklingsplaner, jf. artikel 5-12
b) den dato, hvor de første genopretnings- og afviklingsplaner skal være udarbejdet, samt hyppigheden
af ajourføringen af genopretnings- og afviklingsplanerne, som kan være mindre end den, der er fastsat
i artikel 5, stk. 2, artikel 7, stk. 5, artikel 10, stk. 6, og artikel 13, stk. 3
c) det nærmere indhold af de oplysninger, der kræves af institutterne, jf. artikel 5, stk. 5, artikel 11, stk.
1, og artikel 12, stk. 2, herunder oplysningerne i afsnit A og B i bilaget
d) detaljeringsgraden af de oplysninger, der anvendes til vurdering af afviklingsmulighederne i artikel
15 og 16 samt afsnit C i bilaget.
2. De kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, afviklingsmyndighederne foretager den i stk. 1
omhandlede vurdering efter høring af den nationale makroprudentielle myndighed, hvis relevant.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, afviklingsmyndighe-
derne, når der anvendes forenklede forpligtelser, til enhver tid kan indføre de fulde, uforenklede forplig-
telser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af forenklede forpligtelser ikke i sig selv påvirker den kom-
petente myndigheds og, hvor det er relevant, afviklingsmyndighedens beføjelser til at træffe en krisefore-
byggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning.
5. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at præcisere kriterierne i stk. 1 for vurdering i henhold til nævnte stykke af konse-
kvenserne for de finansielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkårene af, at et institut bliver
nødlidende.
6. Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen
af de i stk. 5 omhandlede retningslinjer, udarbejder EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske standar-
der med henblik på at præcisere de i stk. 1 omhandlede kriterier for vurdering i overensstemmelse med
252
nævnte stykke af konsekvenserne for de finansielle markeder, andre institutter og finansieringsvilkårene
af, at et institut bliver nødlidende.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2017.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede regu-
leringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
7. De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne underretter EBA om, hvordan de har an-
vendt stk. 1, 8, 9 og 10, på institutterne i deres jurisdiktion. EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet
og Kommissionen en rapport senest den 31. december 2017 om gennemførelsen af stk. 1, 8, 9 og 10. Den-
ne rapport skal navnlig fastlægge eventuelle forskelle i gennemførelsen af stk. 1, 8, 9 og 10 på nationalt
plan.
8. Med forbehold af stk. 9 og 10 sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder og, hvor det er
relevant, afviklingsmyndighederne kan dispensere fra anvendelsen af:
a) kravene i dette kapitels afdeling 2 og 3 på institutter, som er tilknyttet et centralt organ, og som helt
eller delvis er undtaget fra de tilsynsmæssige krav i national ret i overensstemmelse med artikel 10 i
forordning (EU) nr. 575/2013
b) kravene i afdeling 2 på institutter, der er medlemmer af en institutsikringsordning.
9. Hvis der er givet dispensation i medfør af stk. 8, skal medlemsstaterne:
a) anvende kravene i dette kapitels afdeling 2 og 3 på konsolideret grundlag på et centralt organ og dets
tilsluttede institutter i den i artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendte betydning
b) kræve, at institutsikringsordningen lever op til kravene i afdeling 2 i samarbejde med hvert af de med-
lemmer, der har fået dispensation.
Med henblik herpå omfatter enhver henvisning i afdeling 2 og 3 til en koncern et centralt organ og dets
tilsluttede institutter i den i artikel 10 i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendte betydning og deres datter-
selskaber, og enhver henvisning til moderselskaber eller institutter, som er underlagt tilsyn på konsolide-
ret grundlag i medfør af artikel 111 i direktiv 2013/36/EU, centralorganet.
10. Institutter, der i medfør af artikel 6, stk. 4 i forordning (EU) nr. 1024/2013 er under direkte tilsyn af
Den Europæiske Centralbank, eller som udgør en væsentlig andel af en medlemsstats finansielle system,
udarbejder deres egne genopretningsplaner i overensstemmelse med nærværende kapitels afdeling 2 og er
genstand for individuelle genopretningsplaner i overensstemmelse med afdeling 3.
For så vidt angår nærværende stykke anses et instituts aktiviteter for at udgøre en væsentlig andel af
medlemsstatens finansielle system, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:
a) den samlede værdi af dets aktiver overstiger 30 000 000 000 EUR, eller
b) de samlede aktiver i forhold til BNP i den medlemsstat, hvor instituttet er etableret, overstiger 20 %,
medmindre den samlede værdi af aktiverne er under 5 000 000 000 EUR.
11. ЕBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at specificere ensartede
formater, modeller og definitioner med henblik på de kompetente myndigheders og afviklingsmyndighe-
dernes identifikation og videregivelse af oplysninger til EBA, jf. stk. 7, med forbehold for proportionali-
tetsprincippet.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
253
Afdeling 2
Genopretningsplanlægning
Artikel 5
Genopretningsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle institutter, der ikke tilhører en koncern, som er underlagt konsolideret
tilsyn i henhold til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU, udarbejder og vedligeholder en genopret-
ningsplan, der fastsætter foranstaltninger, som skal træffes af instituttet for at genoprette dets finansielle
situation efter en betydelig forværring af dets finansielle situation. Genopretningsplaner betragtes som en
form for virksomhedsstyring som omhandlet i artikel 74 i direktiv 2013/36/EU.
2. De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne ajourfører deres genopretningsplaner mindst en
gang om året eller efter en ændring, der berører instituttets retlige eller organisatoriske struktur, dets for-
retningsaktiviteter eller dets finansielle situation, og som kan få væsentlige konsekvenser for genopret-
ningsplanen eller nødvendiggør en ændring heraf. De kompetente myndigheder kan kræve, at institutterne
ajourfører deres genopretningsplaner hyppigere.
3. I genopretningsplaner må der ikke påregnes adgang til eller modtagelse af ekstraordinær finansiel
støtte fra det offentlige.
4. Genopretningsplaner skal, når det er relevant, indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et institut
på de i planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter, og identificere de
aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed.
5. Med forbehold af artikel 4, sikrer medlemsstaterne, at genopretningsplanerne omfatter de i bilagets
afsnit A anførte oplysninger. Medlemsstaterne kan kræve, at yderligere oplysninger medtages i genopret-
ningsplanerne.
Genopretningsplanerne skal endvidere omfatte mulige foranstaltninger, som instituttet kan træffe, når
betingelserne for tidlig indgriben efter artikel 27 er opfyldt.
6. Medlemsstaterne skal kræve, at genopretningsplanerne omfatter passende kriterier og procedurer til
at sikre rettidig gennemførelse af genopretningsforanstaltningerne samt et bredt udvalg af genopretnings-
modeller. Medlemsstaterne skal kræve, at genopretningsplanerne indeholder en række scenarier med al-
vorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for instituttets særlige omstændigheder, her-
under begivenheder, der berører hele systemet, og stress, der berører individuelle juridiske personer og
koncerner.
7. EBA udsteder i tæt samarbejde med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) senest
den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for
nærmere at præcisere den række scenarier, der skal anvendes i forbindelse med stk. 6 i nærværende arti-
kel.
8. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge et institut
at føre detaljerede registre over finansielle kontrakter, som det pågældende institut har indgået.
9. Ledelsesorganet i det i stk. 1 omhandlede institut vurderer og godkender genopretningsplanen, inden
den forelægges for den kompetente myndighed.
10. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med en nærmere præcisering,
med forbehold af artikel 4, af de oplysninger som omhandlet i nærværende artikels stk. 5, der skal indgå i
genopretningsplanen.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
254
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 6
Vurdering af genopretningsplaner
1. Medlemsstaterne pålægger de institutter, der skal udarbejde genopretningsplaner i henhold til artikel
5, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, at forelægge disse genopretningsplaner for den kompetente myndighed til
gennemgang. Medlemsstaterne skal pålægge institutterne på tilfredsstillende vis at godtgøre over for den
kompetente myndighed, at disse planer opfylder kriterierne i stk. 2.
2. Den kompetente myndighed gennemgår inden for seks måneder efter indlevering af hver plan, og ef-
ter høring af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor der ligger væsentlige filialer, såfremt
det er relevant for denne filial, planen og vurderer, i hvilket omfang den lever op til kravene fastsat i arti-
kel 5 og følgende kriterier:
a) iværksættelsen af de ordninger, der foreslås i planen, vil med rimelig sandsynlighed kunne opretholde
eller genoprette instituttets eller koncernens levedygtighed og finansielle stilling, idet der tages hen-
syn til de forberedende foranstaltninger, som instituttet har truffet eller agter at træffe
b) planen og særlige modeller i planen vil med rimelig sandsynlighed kunne iværksættes hurtigt og ef-
fektivt i situationer med finansiel stress og i størst muligt omfang undgå at få betydelige negative
virkninger for det finansielle system, heller ikke i forbindelse med scenarier, der ville få andre insti-
tutter til at iværksætte genopretningsplaner i samme periode.
3. Når den kompetente myndighed vurderer, om genopretningsplanerne er hensigtsmæssige, skal den
tage hensyn til hensigtsmæssigheden af instituttets kapital- og finansieringsstruktur i forhold til komplek-
siteten af den organisationsmæssige struktur og instituttets risikoprofil.
4. Den kompetente myndighed forelægger genopretningsplanen for afviklingsmyndigheden. Afviklings-
myndigheden kan gennemgå genopretningsplanen med henblik på at identificere eventuelle handlinger i
genopretningsplanen, der kunne få en negativ indvirkning på instituttets afviklingsmuligheder, og frem-
sætte henstillinger herom til den kompetente myndighed.
5. Vurderer den kompetente myndighed, at genopretningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er
væsentlige hindringer for dens iværksættelse, underretter den instituttet eller koncernens moderselskab
om sin vurdering og pålægger instituttet inden for to måneder, som med myndighedernes godkendelse
kan forlænges med én måned, at forelægge en revideret plan hvoraf det fremgår, hvordan de pågældende
mangler og hindringer håndteres.
Den kompetente myndighed skal, inden den kræver, at et institut skal forelægge en revideret genopret-
ningsplan, give instituttet mulighed for at udtale sig om dette krav.
Hvis den kompetente myndighed ikke finder, at manglerne og hindringerne i den reviderede plan er ble-
vet håndteret i tilstrækkelig grad, kan den pålægge instituttet at foretage specifikke ændringer af planen.
6. Hvis instituttet ikke forelægger en revideret genopretningsplan, eller hvis den kompetente myndighed
finder, at den reviderede genopretningsplan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de i den oprindelige vurde-
ring påpegede mangler eller potentielle hindringer, og det ikke er muligt at afhjælpe disse mangler eller
hindringer i tilstrækkelig grad med et pålæg om at foretage specifikke ændringer af planen, pålægger den
kompetente myndighed instituttet inden for en rimelig frist at angive, hvordan det kan ændre sine forret-
ningsaktiviteter med henblik på at håndtere manglerne i eller hindringerne for gennemførelsen af genop-
retningsplanen.
Såfremt instituttet ikke inden for den kompetente myndigheds frist angiver sådanne ændringer, eller
hvis den kompetente myndighed vurderer, at de handlinger, som instituttet har foreslået, ikke i tilstrække-
lig grad vil kunne afhjælpe manglerne eller hindringerne, kan den kompetente myndighed pålægge insti-
255
tuttet at træffe enhver foranstaltning, som den anser for nødvendig og forholdsmæssig, under hensyntagen
til manglernes og hindringernes alvor og foranstaltningernes indvirkning på instituttets forretningsaktivi-
teter.
Den kompetente myndighed kan med forbehold af artikel 104 i direktiv 2013/36/EU pålægge instituttet
at:
a) nedtone instituttets risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen
b) muliggøre rettidige rekapitaliseringsforanstaltninger
c) revidere instituttets strategi og struktur
d) foretage ændringer af finansieringsstrategien for at forbedre de centrale forretningsområders og kriti-
ske funktioners modstandsdygtighed
e) foretage ændringer i instituttets ledelsesstruktur.
Listen over foranstaltninger omhandlet i nærværende stykke forhindrer ikke medlemsstaterne i at be-
myndige de kompetente myndigheder til at træffe yderligere foranstaltninger i henhold til national ret.
7. Når den kompetente myndighed pålægger et institut at træffe foranstaltninger i henhold til stk. 6, skal
afgørelsen vedrørende foranstaltningerne være begrundet og forholdsmæssig.
Afgørelsen meddeles instituttet skriftligt og er omfattet af klageadgang.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de minimumskrite-
rier, som den kompetente myndighed skal inddrage i vurderingen i henhold til nærværende artikels stk. 2
og artikel 8, stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 7
Koncerngenopretningsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at modervirksomheder i Unionen udarbejder og forelægger en koncerngeno-
pretningsplan for den konsoliderende tilsynsmyndighed. Koncerngenopretningsplanen skal bestå af en
genopretningsplan for hele koncernen under ledelse af modervirksomheden i Unionen i sin helhed. Kon-
cerngenopretningsplanen skal identificere foranstaltninger, som det kan være nødvendigt at gennemføre i
modervirksomheden i Unionen og i hvert enkelt datterselskab.
2. I overensstemmelse med artikel 8 kan de kompetente myndigheder kræve, at datterselskaber hver
især udarbejder og forelægger genopretningsplaner.
3. Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender, under forudsætning af at der er indført fortrolig-
hedskrav som fastsat i nærværende direktiv, koncerngenopretningsplanerne til:
a) de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 115 og 116 i direktiv 2013/36/EU
b) de kompetente myndigheder i de medlemsstater, i hvilke der ligger væsentlige filialer, hvis dette er
relevant for den pågældende filial
c) koncernafviklingsmyndigheden og
d) datterselskabernes afviklingsmyndigheder.
4. Koncerngenopretningsplanen skal sigte mod at opnå en stabilisering af hele koncernen eller af et af
dens institutter, når den/det befinder sig i en stresssituation, således at man tackler eller fjerner årsagerne
til vanskelighederne og genopretter koncernens eller det pågældende instituts finansielle stilling og samti-
dig tager hensyn til andre koncernenheders finansielle stilling.
256
Koncerngenopretningsplanen skal indeholde ordninger, der sikrer, at de foranstaltninger, der skal træf-
fes for modervirksomheden i Unionen, for de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d),
samt de foranstaltninger, der skal træffes for datterselskaber og, hvor dette er relevant, i overensstemmel-
se med direktiv 2013/36/EU for væsentlige filialer, koordineres og er konsistente.
5. Koncerngenopretningsplanen og eventuelle planer, der er udarbejdet for de enkelte datterselskaber,
skal indeholde de elementer, der er specificeret i artikel 5. Hvis det er relevant, skal disse planer indehol-
de ordninger for koncernintern finansiel støtte i henhold til en aftale om koncernintern finansiel støtte ind-
gået i overensstemmelse med kapitel III.
6. Koncerngenopretningsplaner skal indeholde en række genopretningsmodeller, der beskriver foran-
staltninger til håndtering af de i artikel 5, stk. 6, omhandlede scenarier.
For hvert af disse scenarier skal det i koncerngenopretningsplanen anføres, om der er hindringer for
iværksættelsen af genopretningsforanstaltninger i koncernen, herunder i de enkelte enheder, der er omfat-
tet af planen, og om der er væsentlige praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af kapi-
talgrundlag eller tilbagebetaling af passiver eller aktiver inden for koncernen.
7. Ledelsesorganet for den enhed, der udarbejder koncerngenopretningsplanen i henhold til stk. 1, vur-
derer og godkender koncerngenopretningsplanen, inden det forelægger den for den konsoliderende til-
synsmyndighed.
Artikel 8
Vurdering af koncerngenopretningsplaner
1. Den konsoliderende tilsynsmyndighed gennemgår sammen med de kompetente myndigheder for dat-
terselskaberne og efter høring af de kompetente myndigheder, jf. artikel 116 i direktiv 2013/36/EU, og
med de kompetente myndigheder for væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial,
koncerngenopretningsplanen og vurderer, i hvilket omfang den opfylder de i artikel 6 og 7 fastsatte krav
og kriterier. Vurderingen foretages i overensstemmelse med proceduren i artikel 6 og nærværende artikel
og skal tage hensyn til de potentielle konsekvenser af genopretningsforanstaltningerne for den finansielle
stabilitet i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.
2. Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder for datterselskaberne bestræ-
ber sig på at træffe en fælles afgørelse om:
a) gennemgangen og vurderingen af koncerngenopretningsplanen
b) hvorvidt der enkeltvis skal udarbejdes genopretningsplaner for de institutter, der tilhører koncernen,
og
c) anvendelse af foranstaltningerne i artikel 6, stk. 5 og 6.
Parterne bestræber sig på at træffe den fælles afgørelse inden for fire måneder fra datoen for den konso-
liderende tilsynsmyndigheds fremsendelse af koncerngenopretningsplanen, jf. artikel 7, stk. 3.
EBA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder med at nå
frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
3. Foreligger der ikke inden for fire måneder efter forelæggelsesdatoen en fælles afgørelse fra de kom-
petente myndigheder om gennemgangen og vurderingen af koncerngenopretningsplanen eller om eventu-
elle foranstaltninger, som kræves gennemført af modervirksomheden i Unionen i henhold til artikel 6, stk.
5 og 6, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse med hensyn til disse spørgsmål. Den
konsoliderende tilsynsmyndighed træffer sin afgørelse efter at have taget hensyn til de synspunkter og
forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på fire måne-
der. Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter modervirksomheden i Unionen og de øvrige kom-
petente myndigheder om afgørelsen.
257
Har en af de i stk. 2 omhandlede kompetente myndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder ind-
bragt en i stk. 7 omhandlet sag for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder
den konsoliderende tilsynsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i
henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's
afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være forligsperioden i nævnte forordnings forstand. EBA
træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet
en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA
inden for en måned, finder den konsoliderende tilsynsmyndigheds afgørelse anvendelse.
4. Foreligger der ikke en fælles afgørelse derom fra de kompetente myndigheder inden for fire måneder
efter forelæggelsesdatoen, træffer hver kompetent myndighed selv afgørelse om:
a) hvorvidt der enkeltvis skal udarbejdes genopretningsplaner for institutter i den kompetente myndig-
heds jurisdiktion, og
b) anvendelsen for datterselskaber af de i artikel 6, stk. 5 og 6, omhandlede foranstaltninger.
Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt en
i stk. 7 nævnt sag for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den kompe-
tente myndighed for datterselskabet sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i
henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's
afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA
træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet
en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke en afgørelse fra EBA
inden for en måned, finder afgørelsen fra den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det pågældende
datterselskab, anvendelse.
5. De øvrige kompetente myndigheder, der ikke er uenige i afgørelsen i stk. 4, kan træffe en fælles afgø-
relse om en koncerngenopretningsplan, der omfatter koncernenheder i deres jurisdiktion.
6. Den fælles afgørelse, som er omhandlet i stk. 2 eller 5, og de afgørelser, der træffes af de kompetente
myndigheder, hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse som omhandlet i stk. 3 og 4, anerkendes som
endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
7. Efter anmodning fra en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 3 eller 4 kan EBA kun
bistå de kompetente myndigheder med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i for-
ordning (EU) nr. 1093/2010 i forbindelse med vurderingen af genopretningsplanerne og gennemførelsen
af foranstaltningerne i artikel 6, stk. 6, litra a), b) og d).
Artikel 9
Indikatorer i genopretningsplaner
1. De kompetente myndigheder kræver med henblik på artikel 5-8, at hver genopretningsplan indehol-
der et sæt indikatorer, som instituttet har fastlagt, og som angiver, hvornår der kan træffes passende foran-
staltninger i henhold til planen. De kompetente myndigheder skal godkende disse indikatorer i forbindelse
med vurderingen af genopretningsplanerne i henhold til artikel 6 og 8. Indikatorerne kan være af kvalita-
tiv eller kvantitativ karakter i henhold til instituttets finansielle stilling og skal kunne overvåges uden be-
svær. De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne indfører passende ordninger til regelmæssig
overvågning af indikatorerne.
Uanset første afsnit kan et institut:
a) træffe foranstaltninger i henhold til sin genopretningsplan i tilfælde, hvor den relevante indikator ikke
er opfyldt, men hvor instituttets ledelsesorgan finder, at det efter omstændighederne er hensigtsmæs-
sigt, eller
258
b) undlade at træffe sådanne foranstaltninger, hvis instituttets ledelsesorgan finder, at det efter omstæn-
dighederne ikke er hensigtsmæssigt.
En afgørelse om at træffe foranstaltninger i henhold til genopretningsplanen eller en afgørelse om at
undlade at træffe sådanne foranstaltninger skal omgående meddeles den kompetente myndighed.
2. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at angive minimumslisten over kvalitative og kvantitative indikatorer som om-
handlet i stk. 1.
Afdeling 3
Afviklingsplanlægning
Artikel 10
Afviklingsplaner
1. Afviklingsmyndigheden udarbejder efter høring af den kompetente myndighed og efter høring af af-
viklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, hvor der ligger væsentlige filialer, hvis det er relevant for den
pågældende væsentlige filial, en afviklingsplan for hvert institut, der ikke tilhører en koncern, som er un-
derlagt konsolideret tilsyn i henhold til artikel 111 og 112 i direktiv 2013/36/EU. Afviklingsplanen skal
indeholde de afviklingshandlinger, som afviklingsmyndigheden kan træffe, hvis instituttet opfylder betin-
gelserne for afvikling. Oplysningerne omhandlet i stk. 7, litra a), videregives til det pågældende institut.
2. Når afviklingsmyndigheden udarbejder en afviklingsplan, identificerer den eventuelle væsentlige hin-
dringer for en sådan afvikling og angiver i nødvendigt og forholdsmæssigt omfang relevante foranstalt-
ninger med henblik på at fjerne sådanne hindringer i overensstemmelse med kapitel II i nærværende af-
snit.
3. Der skal i afviklingsplanen tages højde for relevante scenarier, herunder at et instituts sammenbrud
kan være idiosynkratisk eller finde sted i en periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder,
der berører hele systemet. Der må i afviklingsplanen ikke regnes med noget af følgende:
a) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger, der
er oprettet i henhold til artikel 100
b) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation, eller
c) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
4. Afviklingsplanen skal indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et institut på de i planen fastsatte
betingelser kan anmode om anvendelse af centralbankfaciliteter, og skal identificere de aktiver, der for-
ventes at kunne betragtes som sikkerhed.
5. Afviklingsmyndigheder kan pålægge institutterne at bistå dem med at udarbejde og ajourføre planer-
ne.
6. Afviklingsplaner skal gennemgås og i givet fald ajourføres mindst en gang om året og efter væsentli-
ge ændringer, der berører instituttets retlige eller organisatoriske struktur, dets forretningsaktiviteter eller
dets finansielle stilling, og som kan få væsentlige konsekvenser for planens effektivitet eller på anden vis
nødvendiggør en revision af afviklingsplanen.
Med henblik på en revision eller ajourføring af afviklingsplaner som omhandlet i første afsnit meddeler
institutterne og de kompetente myndigheder straks afviklingsmyndighederne enhver ændring, der nødven-
diggør en sådan revision eller ajourføring af afviklingsplanen.
259
7. Med forbehold af artikel 4 opstilles der i afviklingsplanen modeller for, hvordan de i afsnit IV om-
handlede afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på instituttet. Afviklingsplanen skal indeholde
følgende, så vidt muligt kvantificerede, elementer:
a) en sammenfatning af planens vigtigste elementer
b) et resumé af de væsentligste ændringer i instituttet, der har fundet sted, siden de seneste afviklingsop-
lysninger blev registreret
c) en beskrivelse af, hvordan kritiske funktioner og centrale forretningsområder i nødvendigt omfang vil
kunne adskilles juridisk og økonomisk fra andre funktioner for at sikre deres videreførelse i tilfælde
af, instituttet bliver nødlidende
d) et skøn over tidsrammen for gennemførelsen af planens materielle aspekter
e) en udførlig beskrivelse af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foretaget i overensstem-
melse med nærværende artikels stk. 2 og artikel 15
f) en beskrivelse af de foranstaltninger, der måtte være pålagt i medfør af artikel 17 for at afhjælpe eller
fjerne hindringer for afvikling, som er påpeget ved vurderingen i henhold til artikel 15
g) en beskrivelse af procedurerne til bestemmelse af værdien og salgbarheden af instituttets kritiske
funktioner, centrale forretningsområder og aktiver
h) en udførlig beskrivelse af de ordninger, der skal sikre, at de i artikel 11 krævede oplysninger er aktu-
elle og til enhver tid tilgængelige for afviklingsmyndighederne
i) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger, der
er oprettet i henhold til artikel 100
ii) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation, eller
iii) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser
en redegørelse fra afviklingsmyndigheden, der forklarer, hvordan de forskellige afviklingsmodeller vil
kunne finansieres, uden at der regnes med noget af følgende:
j) en udførlig beskrivelse af de forskellige afviklingsstrategier, der vil kunne anvendes, alt efter de for-
skellige mulige scenarier og de gældende tidsfrister
k) en beskrivelse af kritiske indbyrdes afhængighedsforhold
l) en beskrivelse af mulighederne for at bevare adgangen til betalings- og clearingtjenester samt andre
infrastrukturer og en vurdering af overførbarheden af kundernes positioner
m) en analyse af planens konsekvenser for instituttets medarbejdere, herunder en vurdering af eventuelle
omkostninger forbundet hermed, og en beskrivelse af de planlagte procedurer for høring af medarbej-
derne under afviklingsprocessen, idet der tages hensyn til de nationale ordninger for dialog med ar-
bejdsmarkedets parter, hvor dette er relevant
n) en plan for kommunikation med medierne og offentligheden
o) minimumskravet til kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 45, stk.
1, og en frist for opnåelse af dette niveau, hvor det er relevant
p) hvor det er relevant, minimumskravet til kapitalgrundlaget og kontraktlige bail-in-instrumenter i med-
før af artikel 45, stk. 1, og i givet fald en frist for opnåelse af dette niveau
q) en beskrivelse af de aktiviteter og systemer, der har afgørende betydning for opretholdelsen af den
fortsatte gennemførelse af instituttets operationelle procedurer
r) hvor det er relevant, udtalelser fra instituttet om afviklingsplanen.
8. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at et institut og en en-
hed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), fører detaljerede registre over finansielle kon-
trakter, som det pågældende institut har indgået. Afviklingsmyndigheden kan fastsætte en tidsfrist, inden
for hvilken instituttet eller enheden omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), skal kunne fremlægge
disse registre. Alle institutter og alle enheder, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i
260
afviklingsmyndighedens jurisdiktion er omfattet af samme tidsfrist. Afviklingsmyndigheden kan beslutte
at fastsætte forskellige tidsfrister for forskellige typer af finansielle kontrakter omhandlet i artikel 2, nr.
100). Dette stykke berører ikke den kompetente myndigheds informationsindsamlingsbeføjelser.
9. EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærme-
re beskriver afviklingsplanens indhold.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 11
Oplysninger i forbindelse med afviklingsplaner og samarbejde fra instituttets side
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at institutterne:
a) samarbejder i nødvendigt omfang i udarbejdelsen af afviklingsplaner
b) giver dem, enten direkte eller via den kompetente myndighed, alle de oplysninger, der er nødvendige
for at kunne udarbejde og iværksætte afviklingsplaner.
Afviklingsmyndighederne skal navnlig have beføjelse til at kræve blandt andet at få udleveret de oplys-
ninger og analyser, der er omhandlet i bilagets afsnit B.
2. De kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater samarbejder med afviklingsmyndighe-
derne for at kontrollere, om alle eller nogle af de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1, allerede
foreligger. Foreligger de pågældende oplysninger, skal de kompetente myndigheder videregive dem til af-
viklingsmyndighederne.
3. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer procedurerne
og et minimumssæt af standardformularer og -modeller for forelæggelse af oplysningerne i henhold til
denne artikel.
EBA skal forelægge disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 12
Koncernafviklingsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med datterselskabernes afvik-
lingsmyndigheder og efter høring af væsentlige filialers afviklingsmyndigheder, såfremt det er relevant
for den pågældende væsentlige filial, udarbejder koncernafviklingsplaner. Koncernafviklingsplaner skal
indeholde en plan for afvikling af den koncern, der er ledet af modervirksomheden i Unionen, i sin hel-
hed, enten via afvikling af modervirksomheden i Unionen eller via likvidation og afvikling af datterinsti-
tutterne. Koncernafviklingsplanen skal angive foranstaltninger til afvikling af:
a) modervirksomheden i Unionen
b) de datterselskaber, der tilhører koncernen og ligger i Unionen
c) de i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder, og
d) med forbehold af afsnit VI, de datterselskaber, der tilhører koncernen og ligger uden for Unionen.
2. Koncernafviklingsplanen udarbejdes på grundlag af de oplysninger, der er afgivet i henhold til artikel
11.
261
3. Koncernafviklingsplanen skal:
a) fastlægge de afviklingshandlinger, der skal træffes over for koncernenheder, både gennem afviklings-
handlinger for de enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), moderselskabet og
datterselskabsinstitutterne og gennem koordinerede afviklingshandlinger for datterselskabsinstitutter-
ne i de i artikel 10, stk. 3, omhandlede scenarier
b) redegøre for, i hvilket omfang afviklingsværktøjerne kan anvendes og afviklingsbeføjelserne udøves
på en koordineret måde i forbindelse med koncernenheder, der er etableret i Unionen, herunder ved
foranstaltninger med henblik på at befordre tredjemands opkøb af hele koncernen, af særlige forret-
ningsområder eller aktiviteter, som nogle af koncernenhederne varetager, eller af bestemte koncer-
nenheder, og med henblik på at afdække potentielle hindringer for koordineret afvikling
c) for en koncern, der også omfatter enheder, som er etableret i tredjelande, påpege passende muligheder
for samarbejde og koordinering med de relevante myndigheder i de pågældende tredjelande og konse-
kvenserne for afvikling i Unionen
d) afdække foranstaltninger, herunder juridisk og økonomisk udskillelse af bestemte funktioner eller for-
retningsområder, som er nødvendige for at lette afviklingen af koncernen, når betingelserne for afvik-
ling er opfyldt
e) fastsætte eventuelle yderligere foranstaltninger, der ikke er omhandlet i dette direktiv, som koncernaf-
viklingsmyndigheden påtænker at træffe i forbindelse med afvikling af koncernen
i) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger, der
er oprettet i henhold til artikel 100
ii) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation, eller
iii) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
angive, hvordan de forskellige koncernafviklingshandlinger vil kunne finansieres, og, når der er behov for
finansieringsordningen, opstille principper for deling af ansvaret for finansieringen mellem finansierings-
kilder i forskellige medlemsstater. Der må i planen ikke regnes med noget af følgende:
Disse principper opstilles på grundlag af rimelige og afbalancerede kriterier og tager navnlig hensyn til
artikel 107, stk. 5, og indvirkningen på den finansielle stabilitet i alle de berørte medlemsstater.
4. Vurderingen af koncernens afviklingsmuligheder i henhold til artikel 16 foretages samtidig med udar-
bejdelsen og ajourføringen af koncernafviklingsplanen i overensstemmelse med nærværende artikel. En
detaljeret beskrivelse af den vurdering af afviklingsmulighederne, der er foretaget i henhold til artikel 16,
medtages i koncernafviklingsplanen.
5. Koncernafviklingsplanen må ikke have uforholdsmæssig stor indvirkning på en medlemsstat.
6. EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der nærme-
re beskriver koncernafviklingsplanernes indhold, under hensyntagen til koncernernes forskellige forret-
ningsmodeller på det indre marked.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 13
Krav om og procedure for koncernafviklingsplaner
1. Modervirksomheder i Unionen indsender de oplysninger, som kan kræves i henhold til artikel 11, til
koncernafviklingsmyndigheden. Disse oplysninger vedrører modervirksomheden i Unionen og i nødven-
262
digt omfang hver af koncernenhederne, herunder enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og
d).
Koncernafviklingsmyndigheden videresender, under forudsætning af at der er indført fortrolighedskrav
som fastsat i direktivet, de i henhold til dette stykke indsendte oplysninger til:
a) EBA
b) datterselskabernes afviklingsmyndigheder
c) afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, hvor der ligger væsentlige filialer, såfremt det er rele-
vant for den pågældende væsentlige filial
d) de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 115 og 116 i direktiv 2013/36/EU, og
e) afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor de i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), omhandlede
enheder er etableret.
De oplysninger, som koncernafviklingsmyndigheden fremsender til datterselskabernes afviklingsmyn-
digheder og kompetente myndigheder, til afviklingsmyndighederne i den jurisdiktion, i hvilke der ligger
væsentlige filialer, og til de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 115 og 116 i direktiv
2013/36/EU, indeholder som et minimum alle de oplysninger, der er relevante for datterselskabet eller
den væsentlige filial. De oplysninger, der fremsendes til EBA, indeholder alle de oplysninger, der er rele-
vante for EBA's rolle i forbindelse med koncernafviklingsplanerne. For så vidt angår oplysninger vedrø-
rende datterselskaber i tredjelande er koncernafviklingsmyndigheden ikke forpligtet til at fremsende disse
oplysninger, hvis den relevante tilsynsmyndighed eller afviklingsmyndighed i tredjelandet ikke har givet
sit samtykke.
2. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne i samarbejde med de i nærværende arti-
kels stk. 1, andet afsnit, omhandlede afviklingsmyndigheder i afviklingskollegier og efter høring af de re-
levante kompetente myndigheder, herunder de kompetente myndigheder i medlemsstater, i hvis jurisdikti-
oner der ligger væsentlige filialer, udarbejder og opretholder koncernafviklingsplaner. Koncernafviklings-
myndighederne kan efter eget skøn, og forudsat at de efterlever de fortrolighedskrav, som er fastsat i dette
direktivs artikel 98, inddrage afviklingsmyndighederne i tredjelande, i hvis jurisdiktioner koncernen har
etableret datterselskaber eller finansielle holdingselskaber eller væsentlige filialer som omhandlet i artikel
51 i direktiv 2013/36/EU, i udarbejdelsen og opretholdelsen af koncernafviklingsplaner.
3. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsplaner gennemgås og i givet fald ajourføres mindst en
gang om året og efter ændringer, der berører koncernens, herunder eventuelle koncernenheders, retlige
eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller finansielle stilling, og som kan få væsentlige
konsekvenser for eller nødvendiggøre en ændring af planen.
4. Koncernafviklingsplanen vedtages i form af en fælles afgørelse fra koncernafviklingsmyndigheden
og datterselskabernes afviklingsmyndigheder.
Afviklingsmyndighederne træffer en fælles afgørelse inden for fire måneder efter datoen for koncernaf-
viklingsmyndighedens fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til
en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne inden for fire måneder, træffer
koncernafviklingsmyndigheden selv afgørelse om koncernafviklingsplanen. Afgørelsen skal være fuldt
begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Afgørelsen frem-
sendes til modervirksomheden i Unionen af koncernafviklingsmyndigheden.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold
til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafviklingsmyndigheden, med forbehold af
nærværende artikels stk. 9, sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til
artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse.
263
Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgø-
relse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles
afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden
for en måned, finder koncernafviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse.
6. Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne inden for fire måneder, træffer
hver koncernafviklingsmyndighed med ansvar for et datterselskab selv afgørelse og udarbejder og opret-
holder en afviklingsplan for hvert institut i sin jurisdiktion. De enkelte afgørelser skal være fuldt begrun-
dede, gøre rede for grundene til uenigheden for så vidt angår den foreslåede koncernafviklingsplan og
tage hensyn til de øvrige kompetente myndigheders og afviklingsmyndigheders synspunkter og forbe-
hold. Hver afviklingsmyndighed meddeler sin afgørelse til de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold
til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den pågældende afviklingsmyndighed, med for-
behold af nærværende artikels stk. 9, sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i
henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's
afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA
træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet
en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra
EBA inden for en måned, finder afgørelsen fra datterselskabets afviklingsmyndighed anvendelse.
7. De øvrige afviklingsmyndigheder, der ikke er uenige i afgørelsen i stk. 6, kan træffe en fælles afgø-
relse om en koncernafviklingsplan, der omfatter koncernenhederne i deres jurisdiktion.
8. De fælles afgørelser, som er omhandlet i stk. 4 og 7, og de afgørelser, der træffes af afviklingsmyn-
dighederne, hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse, jf. stk. 5 og 6, anerkendes som endelige og an-
vendes af de øvrige berørte afviklingsmyndigheder.
9. EBA kan i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5 og 6 efter anmodning fra en afviklings-
myndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk.
3, i forordning (EU) nr. 1093/2010, medmindre en berørt afviklingsmyndighed vurderer, at genstanden
for uenigheden på en eller anden måde kan få indvirkning på dens medlemsstats finanspolitiske ansvar.
10. Hvor der træffes fælles afgørelser i henhold til stk. 4 og 7, og hvor en afviklingsmyndighed i forbin-
delse med stk. 9 vurderer, at genstanden for en uenighed om koncernafviklingsplaner kan få indvirkning
på dens medlemsstats finanspolitiske ansvar, skal koncernafviklingsmyndigheden iværksætte en ny vur-
dering af koncernafviklingsplanen, og herunder minimumskravet vedrørende kapitalgrundlag og ned-
skrivningsrelevante passiver.
Artikel 14
Fremsendelse af afviklingsplanerne til de kompetente myndigheder
1. Afviklingsmyndigheden fremsender afviklingsplanerne med eventuelle ændringer til de relevante
kompetente myndigheder.
2. Koncernafviklingsmyndigheden fremsender koncernafviklingsplanerne med eventuelle ændringer til
de relevante kompetente myndigheder.
264
KAPITEL II
Afviklingsmuligheder
Artikel 15
Vurdering af afviklingsmulighederne for institutter
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed og
afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant
for den pågældende væsentlige filial, vurderer, i hvilket omfang et institut, som ikke er en del af en kon-
cern, kan afvikles, uden at der regnes med noget af følgende:
a) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger, der
er oprettet i henhold til artikel 100
b) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation,
c) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
Et institut anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at afviklingsmyndigheden enten
likviderer det ved almindelig insolvensbehandling eller anvender de forskellige afviklingsværktøjer og -
beføjelser på instituttet, idet det i videst muligt omfang forhindres, at det får betydelige negative virknin-
ger for finansielle systemer, herunder i en periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder, der
berører hele systemet, i den medlemsstat, hvor instituttet er etableret, eller andre medlemsstater eller Uni-
onen, og således at videreførelsen af instituttets kritiske funktioner sikres. Afviklingsmyndighederne un-
derretter rettidigt EBA, når et institut anses for ikke at kunne afvikles.
2. Ved vurderingen af afviklingsmulighederne i henhold til stk. 1 ser afviklingsmyndigheden som mini-
mum på de forhold, der er anført i afsnit C i bilaget.
3. Vurderingen af afviklingsmulighederne i henhold til nærværende artikel foretages af afviklingsmyn-
digheden samtidigt med og med henblik på udarbejdelsen og ajourføringen af afviklingsplanen i overens-
stemmelse med artikel 10.
4. EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der beskri-
ver de forhold og kriterier, der skal undersøges med henblik på vurderingen af afviklingsmulighederne for
institutter eller koncerner, jf. nærværende artikels stk. 2 og artikel 16.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 16
Vurdering af afviklingsmulighederne for koncerner
1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med afviklingsmyndighederne
for datterselskaber, efter høring af den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder
for sådanne datterselskaber samt afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentli-
ge filialer, såfremt det er relevant for den pågældende væsentlige filial, vurderer, i hvilket omfang koncer-
ner kan afvikles, uden at der regnes med noget af følgende:
a) ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige ud over anvendelse af de finansieringsordninger, der
er oprettet i henhold til artikel 100
b) en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation
265
c) likviditetsstøtte fra en centralbank, der ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår
sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.
En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at afviklingsmyndighederne
enten likviderer koncernenheder ved almindelig insolvensbehandling eller anvender afviklingsværktøjer
og -beføjelser på enheder, idet de i størst muligt omfang forhindrer, at det får betydelige negative virknin-
ger for de finansielle systemer, herunder i en periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder,
der berører hele systemet, i de medlemsstater, i hvilke der er etableret koncernenheder, eller andre med-
lemsstater eller Unionen, og således at videreførelsen af koncernenhedernes kritiske funktioner sikres,
hvis de nemt kan skilles ud i tide eller på anden vis. Koncernafviklingsmyndighederne underretter retti-
digt EBA, når en koncern anses for ikke at kunne afvikles.
Vurderingen af, hvorvidt koncerner kan afvikles, tages i betragtning af afviklingskollegierne som om-
handlet i artikel 88.
2. Ved vurderingen af koncernafviklingsmulighederne ser afviklingsmyndighederne som minimum på
de forhold, der er anført i afsnit C i bilaget.
3. Vurderingen af koncernafviklingsmulighederne i henhold til nærværende artikel foretages samtidigt
med og med henblik på udarbejdelsen og ajourføringen af koncernafviklingsplanerne i overensstemmelse
med artikel 12. Vurderingen foretages efter den i artikel 13 fastsatte beslutningsprocedure.
Artikel 17
Beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at når en afviklingsmyndighed ved en vurdering af afviklingsmulighederne
for et institut i henhold til artikel 15 og 16 efter høring af den kompetente myndighed konstaterer, at der
er væsentlige hindringer for afviklingen af det pågældende institut, giver afviklingsmyndigheden det be-
rørte institut, den kompetente myndighed og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der lig-
ger væsentlige filialer, skriftlig underretning herom.
2. Kravet til afviklingsmyndighederne om at udarbejde afviklingsplaner og kravet til de relevante afvik-
lingsmyndigheder om at træffe en fælles afgørelse om koncernafviklingsplaner, der er fastsat i henholds-
vis artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk. 4, suspenderes som følge af den i stk. 1 omhandlede underretning,
indtil foranstaltningerne med henblik på at fjerne de væsentlige hindringer for afvikling er blevet accepte-
ret af afviklingsmyndigheden i henhold til nærværende artikels stk. 3 eller fastlagt i henhold til nærværen-
de artikels stk. 4.
3. Senest fire måneder efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 forelægger instituttet
afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væ-
sentlige hindringer, der er påpeget i underretningen. Afviklingsmyndigheden vurderer efter høring af den
kompetente myndighed, om de pågældende foranstaltninger effektivt afhjælper eller fjerner de pågælden-
de væsentlige hindringer.
4. Vurderer afviklingsmyndigheden, at de af et institut foreslåede foranstaltninger i henhold til stk. 3
ikke effektivt afhjælper eller fjerner de pågældende hindringer, kræver den enten direkte eller indirekte
gennem den kompetente myndighed, at instituttet træffer andre foranstaltninger, der vil kunne opfylde
dette mål, og giver skriftlig underretning om disse foranstaltninger til instituttet, som inden for en måned
skal forelægge en plan for efterlevelsen heraf.
I sin vurdering af alternative foranstaltninger skal afviklingsmyndigheden påvise, hvorfor instituttets
foreslåede foranstaltninger ikke ville kunne fjerne hindringerne for afviklingen, og hvordan de foreslåede
alternative foranstaltninger er forholdsmæssigt afpasset til at fjerne dem. Afviklingsmyndigheden skal
tage hensyn til den trussel, som de pågældende hindringer udgør for den finansielle stabilitet, og foran-
266
staltningernes indvirkning på instituttets forretningsaktiviteter, dets stabilitet og evne til at bidrage til øko-
nomien.
5. Med henblik på stk. 4 har afviklingsmyndighederne beføjelse til at træffe følgende foranstaltninger:
a) kræve, at instituttet reviderer koncerninterne finansieringsordninger, eller genovervejer fraværet af
sådanne, eller udarbejder serviceaftaler, det være sig internt i koncernen eller med tredjemand, til
dækning af kritiske funktioner
b) kræve, at instituttet begrænser sine maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer
c) i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis indføre krav om yderligere oplysninger, som er rele-
vante i forbindelse med en afvikling
d) kræve, at instituttet afhænder bestemte aktiver
e) kræve, at instituttet begrænser eller indstiller eksisterende eller påtænkte aktiviteter
f) begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller salget af nye
eller eksisterende produkter
g) kræve, at instituttet eller en koncernenhed, som det enten direkte eller indirekte kontrollerer, forenk-
les gennem ændringer af dets eller dens retlige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske
funktioner kan adskilles juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af afviklings-
værktøjer
h) kræve, at et institut eller et moderselskab opretter et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat
eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen
i) kræve, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), udsteder ned-
skrivningsrelevante passiver for at opfylde kravene i artikel 45
j) kræve, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), tager andre
skridt for at leve op til minimumskravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i
henhold til artikel 45, herunder navnlig forsøger at genforhandle de nedskrivningsrelevante passiver,
hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, det har udstedt, med henblik
på at sikre, at afviklingsmyndighedens eventuelle beslutning om at nedskrive eller konvertere de på-
gældende passiver eller instrumenter foretages i henhold til retten i den jurisdiktion, som de pågæl-
dende passiver eller instrumenter henhører under, og
k) at det, hvis instituttet er datterselskab af et blandet holdingselskab, kræves, at det blandede holding-
selskab opretter et særskilt finansielt holdingselskab til at kontrollere instituttet, hvis det er nødven-
digt for at lette afviklingen af instituttet og undgå, at anvendelsen af de i afsnit IV omhandlede afvik-
lingsværktøjer og -beføjelser får negative konsekvenser for koncernens ikke-finansielle del.
6. En afgørelse i henhold til stk. 1 eller 4 skal opfylde følgende krav:
a) den skal indeholde en begrundelse for den pågældende vurdering eller konstatering
b) den skal angive, hvordan vurderingen eller konstateringen opfylder kravet om proportionalitet fastsat
i stk. 4, og
c) den skal være omfattet af klageadgang.
7. Inden afviklingsmyndigheden peger på foranstaltninger i henhold til stk. 4 efter høring af den kompe-
tente myndighed og, hvis det er relevant, den udpegede nationale makroprudentielle myndighed, tager
den behørigt hensyn til de pågældende foranstaltningers potentielle konsekvenser for det pågældende in-
stitut, for det indre marked for finansielle tjenesteydelser, for den finansielle stabilitet i andre medlemssta-
ter og i Unionen som helhed.
8. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 udkast til retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i
forordning (EU) nr. 1093/2010 for at angive de nærmere detaljer vedrørende foranstaltningerne i henhold
til stk. 5 og omstændighederne for anvendelsen af hver enkelt foranstaltning.
267
Artikel 18
Beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling: koncernbehandling
1. Koncernafviklingsmyndigheden tager sammen med datterselskabernes afviklingsmyndigheder efter
høring af tilsynskollegiet og afviklingsmyndighederne i jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filia-
ler, såfremt det er relevant for den væsentlige filial, hensyn til den i artikel 16 krævede vurdering i afvik-
lingskollegiet og tager alle rimelige skridt til at nå frem til en fælles afgørelse om anvendelsen af foran-
staltninger, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, vedrørende alle institutter, som til-
hører koncernen.
2. Koncernafviklingsmyndigheden udarbejder og forelægger i samarbejde med den konsoliderende til-
synsmyndighed og EBA i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010 en rapport til
modervirksomheden i Unionen, til datterselskabernes afviklingsmyndigheder og til afviklingsmyndighe-
derne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer. I rapporten, der udarbejdes efter høring af
de kompetente myndigheder, analyseres det, hvilke væsentlige hindringer der er for en effektiv anvendel-
se af afviklingsværktøjerne og for udøvelse af afviklingsbeføjelserne i forbindelse med koncernen. I rap-
porten skal konsekvenserne for instituttets forretningsmodel overvejes, og der skal anbefales forholds-
mæssige og målrettede foranstaltninger, som myndigheden mener er nødvendige eller egnede til at fjerne
de pågældende hindringer.
3. Senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten kan modervirksomheden i Unionen indsende be-
mærkninger og forelægge koncernafviklingsmyndigheden forslag til alternative foranstaltninger til af-
hjælpning af de hindringer, der er påpeget i rapporten.
4. Koncernafviklingsmyndigheden meddeler de foranstaltninger, der måtte være foreslået af modervirk-
somheden i Unionen, til den konsoliderende tilsynsmyndighed, EBA, datterselskabernes afviklingsmyn-
digheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt
det er relevant for den væsentlige filial. Koncernafviklingsmyndighederne og datterselskabernes afvik-
lingsmyndigheder gør efter høring af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de juris-
diktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles
afgørelse i afviklingskollegiet om udpegelsen af væsentlige hindringer og, om nødvendigt, vurderingen af
de foranstaltninger, der er foreslået af modervirksomheden i Unionen, og de foranstaltninger, myndighe-
derne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne hindringerne, som skal tage hensyn til de potentielle
konsekvenser af foranstaltningerne i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.
5. Den fælles afgørelse skal foreligge senest fire måneder efter forelæggelsen af eventuelle bemærknin-
ger fra tredjelandsmoderselskabet eller ved udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist på fire måneder, hvis
denne udløber først. Den skal være begrundet og fremgå af et dokument, som koncernafviklingsmyndig-
heden sender til modervirksomheden i Unionen.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til
en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for den i stk. 5 omhandlede frist, træffer koncernaf-
viklingsmyndigheden selv afgørelse om passende foranstaltninger, der skal iværksættes i henhold til arti-
kel 17, stk. 4, på koncernniveau.
Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og
forbehold. Afgørelsen fremsendes til modervirksomheden i Unionen af koncernafviklingsmyndigheden.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt en sag, jf. nærværende
artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafvik-
lingsmyndigheden sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk.
3, i nævnte forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fire
268
måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en
måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sag-
en ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned,
finder koncernafviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse.
7. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse træffer datterselskabernes afviklingsmyndigheder selv af-
gørelse om, hvilke passende foranstaltninger de enkelte datterselskaber skal træffe i overensstemmelse
med artikel 17, stk. 4. Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndighe-
ders synspunkter og forbehold. Afgørelsen fremsendes til det berørte datterselskab og til koncernafvik-
lingsmyndigheden.
Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt en sag, jf. nærværende
artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder datterselskabets
afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte træffe i henhold til artikel 19,
stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på
fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for
en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan
sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned,
finder afgørelsen fra datterselskabets afviklingsmyndighed anvendelse.
8. Den fælles afgørelse, som er omhandlet i stk. 5 og de afgørelser, der træffes af afviklingsmyndighe-
derne, hvis ikke der foreligger en fælles afgørelse, jf. stk. 6, anerkendes som endelige og anvendes af de
øvrige berørte afviklingsmyndigheder.
9. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse om at træffe de i artikel 17, stk. 5, litra g), h) eller k),
fastsatte foranstaltninger, kan EBA, efter anmodning fra en afviklingsmyndighed, i henhold til nærværen-
de artikels stk. 6 eller 7 bistå afviklingsmyndighederne med at nå til enighed i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010.
KAPITEL III
Koncernintern finansiel støtte
Artikel 19
Aftale om koncernintern finansiel støtte
1. Medlemsstaterne sikrer, at et moderinstitut i en medlemsstat eller et moderinstitut i Unionen eller en
enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), og dens eller dets datterselskaber i andre med-
lemsstater eller i tredjelande, der er institutter eller finansieringsinstitutter, som er omfattet af det konsoli-
derede tilsyn med moderselskabet, kan deltage i en aftale om finansiel støtte til enhver anden part i afta-
len, der opfylder betingelserne for tidlig indgriben i henhold til artikel 27, forudsat at betingelserne i dette
kapitel også er opfyldt.
2. Dette kapitel finder ikke anvendelse på koncerninterne finansielle ordninger, herunder finansierings-
ordninger og forvaltningen af centraliserede finansieringsordninger, såfremt ingen af parterne i sådanne
ordninger opfylder betingelserne for tidlig indgriben.
3. En aftale om koncernintern finansiel støtte er ikke en forudsætning:
a) for at yde koncernintern finansiel støtte til en koncernenhed, som oplever finansielle problemer, hvis
instituttet beslutter at gøre dette i konkrete sager, og i overensstemmelse med koncernens politik, hvis
det ikke udgør en risiko for koncernen som helhed eller
b) for at drive virksomhed i en medlemsstat.
269
4. Medlemsstaterne skal fjerne alle hindringer i national ret for transaktioner vedrørende koncernintern
finansiel støtte, som gennemføres i overensstemmelse med dette kapitel, forudsat at intet i dette kapitel
hindrer medlemsstaterne i at begrænse koncerninterne transaktioner som følge af nationale love, der an-
vender valgmulighederne i forordning (EU) nr. 575/2013, der gennemfører direktiv 2013/36/EU eller som
af hensyn til den finansielle stabilitet kræver en adskillelse af dele af en koncern eller af aktiviteter, der
udøves i en koncern.
5. Aftalen om koncernintern finansiel støtte kan:
a) omfatte et eller flere af koncernens datterselskaber og indeholde bestemmelser om finansiel støtte fra
moderselskabet til datterselskaber, fra datterselskaber til moderselskabet, mellem de af koncernens
datterselskaber, der er part i aftalen, eller en kombination af disse enheder
b) indeholde bestemmelser om finansiel støtte i form af lån, garantistillelse, aktiver, der stilles til rådig-
hed som sikkerhed, eller en kombination af disse former for finansiel støtte i forbindelse med en eller
flere transaktioner mellem støttemodtager og tredjemand.
6. Hvis en koncernenhed i henhold til aftalen om koncernintern finansiel støtte indvilliger i at yde finan-
siel støtte til en anden koncernenhed, kan aftalen indeholde et tilsvarende tilsagn om finansiel støtte fra
den koncernenhed, der modtager støtten, til den koncernenhed, der yder støtten.
7. Aftalen om koncernintern finansiel støtte opstiller principperne for beregning af det vederlag, der skal
betales for transaktioner i henhold til aftalen. Disse principper omfatter et krav om, at vederlaget fastsæt-
tes på tidspunktet for ydelsen af finansiel støtte. Aftalen, herunder principperne for beregning af det ve-
derlag, der skal betales for ydelsen af finansiel støtte, og de øvrige bestemmelser i aftalen, skal leve op til
følgende principper:
a) alle parter skal indgå aftalen af egen fri vilje
b) ved indgåelsen af aftalen og fastsættelsen af vederlaget for ydelse af den finansielle støtte skal alle
parter handle i egen interesse og kan tage hensyn til eventuelle direkte eller indirekte fordele for en
part som følge af ydelsen af den finansielle støtte
c) alle parter, der yder finansiel støtte, skal have fuld adgang til relevante oplysninger fra enhver part,
der modtager finansiel støtte, forud for fastsættelsen af vederlaget for ydelse af finansiel støtte og for-
ud for enhver afgørelse om at yde finansiel støtte
d) vederlaget for ydelse af finansiel støtte kan fastsættes under hensyntagen til de oplysninger, som den
støtteydende part er i besiddelse af, i kraft af at denne er en del af samme koncern som den part, der
modtager finansiel støtte, og som markedet ikke har adgang til, og
e) principperne for beregning af det vederlag, der skal betales for ydelse af finansiel støtte, kan fastlæg-
ges, uden at der er pligt til at tage hensyn til den forventede midlertidige indvirkning på markedspri-
serne som følge af koncerneksterne begivenheder.
8. Aftalen om koncernintern finansiel støtte må kun indgås, hvis ingen af parterne på tidspunktet for den
påtænkte indgåelse efter deres respektive kompetente myndigheders opfattelse opfylder betingelserne for
tidlig indgriben.
9. Medlemsstaterne sikrer, at rettigheder, fordringer og handlinger, der følger af aftalen om koncernin-
tern finansiel støtte, kun udøves af parterne heri, og at tredjemand er udelukket herfra.
Artikel 20
De kompetente myndigheders gennemgang af den påtænkte aftale og mægling
1. Moderinstituttet i Unionen indsender en ansøgning til den konsoliderende tilsynsmyndighed om tilla-
delse til at indgå en påtænkt aftale om koncernintern finansiel støtte, som påtænkes i overensstemmelse
med artikel 19. Teksten til den påtænkte aftale skal være indeholdt i ansøgningen, og det skal fremgå,
hvilke koncernenheder der ønsker at deltage i den.
270
2. Den konsoliderende tilsynsmyndighed fremsender straks ansøgningen til de kompetente myndigheder
for hvert af de datterselskaber, der ønsker at deltage i aftalen, med henblik på at nå frem til en fælles afgø-
relse.
3. Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler i overensstemmelse med procedurerne i nærværende
artikels stk. 5 og 6 tilladelse til den påtænkte aftale, hvis bestemmelserne heri er forenelige med de i arti-
kel 23 fastsatte betingelser for finansiel støtte.
4. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan i overensstemmelse med procedurerne i nærværende arti-
kels stk. 5 og 6 forbyde indgåelsen af den påtænkte aftale, hvis aftalen anses for uforenelig med betingel-
serne for finansiel støtte, jf. artikel 23.
5. De kompetente myndigheder gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse,
som tager hensyn til de potentielle konsekvenser, herunder finanspolitiske konsekvenser, af aftalens gen-
nemførelse i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed, med hensyn til, om bestemmelser-
ne i den påtænkte aftale er forenelige med betingelserne for finansiel støtte fastsat i artikel 23, senest fire
måneder efter modtagelsen af ansøgningen hos den konsoliderende tilsynsmyndighed. Den fælles afgørel-
se skal fremgå af et dokument, der indeholder den fuldt begrundede afgørelse, som den konsoliderende
tilsynsmyndighed sender til ansøgeren.
EBA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder med at nå til
enighed i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
6. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for fire måneder,
træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed selv afgørelse om ansøgningen. Afgørelsen skal fremgå af
et dokument, der indeholder en fuldstændig begrundelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold,
som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på fire måneder. Den kon-
soliderende tilsynsmyndighed underretter ansøgeren og de øvrige kompetente myndigheder om sin afgø-
relse.
7. Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt
sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende til-
synsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i
nævnte forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fire må-
neder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en
måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sag-
en ikke længere indbringes for EBA.
Artikel 21
Aktionærernes godkendelse af den påtænkte aftale
1. Medlemsstaterne kræver, at en påtænkt aftale, hvortil de kompetente myndigheder har meddelt tilla-
delse, skal forelægges til aktionærernes godkendelse i hver af de koncernenheder, der ønsker at deltage i
aftalen. I så fald gælder aftalen kun for de parter, hvis aktionærer har godkendt aftalen i overensstemmel-
se med stk. 2.
2. En aftale om koncernintern finansiel støtte er kun gyldig for en koncernenhed, hvis dens aktionærer
har tilladt denne koncernenheds ledelsesorgan at beslutte, at koncernenheden skal yde eller modtage fi-
nansiel støtte i henhold til aftalen og i overensstemmelse med betingelserne fastsat i dette kapitel, og den-
ne aktionærgodkendelse ikke er trukket tilbage.
3. Ledelsesorganet for hver af de enheder, der deltager i aftalen, aflægger hvert år beretning for aktio-
nærerne om, hvordan aftalen fungerer, og om gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet i medfør af
aftalen.
271
Artikel 22
Fremsendelse af aftaler om koncernintern finansiel støtte til afviklingsmyndighederne
De kompetente myndigheder fremsender de aftaler om koncernintern finansiel støtte, hvortil de har
meddelt tilladelse, sammen med eventuelle ændringer til de relevante afviklingsmyndigheder.
Artikel 23
Betingelser for koncernintern finansiel støtte
1. Der må kun ydes finansiel støtte fra en koncernenhed i henhold til artikel 19, hvis alle følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) det kan med rimelighed forventes, at støtten afhjælper de væsentlige finansielle problemer i den kon-
cernenhed, der modtager den
b) den finansielle støtte har til formål at bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i koncernen som
helhed eller i en af koncernenhederne og er i den støtteydende koncernenheds interesse
c) den finansielle støtte ydes på visse betingelser, herunder mod et vederlag, i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 7
d) på grundlag af de oplysninger, som ledelsesorganet i den koncernenhed, der yder finansiel støtte, lig-
ger inde med på det tidspunkt, hvor afgørelsen om at yde finansiel støtte træffes, er der rimelig udsigt
til, at vederlaget for støtten vil blive erlagt, og, hvis støtten er ydet i form af et lån, at lånet vil blive
tilbagebetalt af den koncernenhed, der modtager støtten. Hvis støtten ydes i form af en garanti eller en
form for sikkerhed, gælder samme betingelser for modtagerens ansvar, hvis garantien eller sikkerhe-
den gøres gældende
e) ydelsen af den finansielle støtte vil ikke true likviditeten eller solvensen i den koncernenhed, der yder
støtten
f) ydelsen af den finansielle støtte vil ikke medføre en trussel mod den finansielle stabilitet, i særdeles-
hed i den medlemsstat, hvor den støtteydende koncernenhed er hjemmehørende
g) den koncernenhed, der yder støtten, opfylder på tidspunktet for ydelsen af støtten kapital- og likvidi-
tetskravene i direktiv 2013/36/EU og de øvrige krav i artikel 104, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, og
ydelsen af den finansielle støtte medfører ikke, at koncernenheden overtræder disse krav, medmindre
der er givet tilladelse hertil af den kompetente myndighed, der på individuelt niveau er ansvarlig for
tilsynet med den enhed, der yder støtten
h) den koncernenhed, der yder støtten, opfylder på tidspunktet for ydelsen af støtten kravene vedrørende
store eksponeringer fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU, herunder even-
tuel national lovgivning om udnyttelse af de heri fastsatte muligheder, og ydelsen af den finansielle
støtte medfører ikke, at koncernenheden overtræder disse krav, medmindre der er givet tilladelse her-
til af den kompetente myndighed, der på individuelt niveau er ansvarlig for tilsynet med den koncer-
nenhed, der yder støtten
i) ydelsen af den finansielle støtte vil ikke underminere afviklingsmulighederne for den koncernenhed,
der yder støtten.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betin-
gelserne fastsat i stk. 1, litra a), c), e) og i).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
272
3. EBA udsteder senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 til fremme af konvergens i praksis med henblik på at præcisere betingelserne fastsat i
nærværende artikels stk. 1, litra b), d), f) og h).
Artikel 24
Afgørelse om at yde finansiel støtte
Afgørelsen om at yde koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen træffes af ledelsesorganet for
den koncernenhed, der yder støtten. Afgørelsen skal være begrundet, og formålet med den påtænkte fi-
nansielle støtte skal være anført. Navnlig skal det af afgørelsen fremgå, hvordan ydelsen af den finansielle
støtte opfylder betingelserne fastsat i artikel 23, stk. 1. Afgørelsen om at acceptere koncernintern finansiel
støtte i henhold til aftalen træffes af ledelsesorganet for den koncernenhed, der modtager den finansielle
støtte.
Artikel 25
De kompetente myndigheders ret til at gøre indsigelse
1. Ledelsesorganet for en koncernenhed, der agter at yde støtte i henhold til en aftale om koncernintern
finansiel støtte, underretter inden støtten ydes:
a) sin kompetente myndighed
b) hvis den adskiller sig fra myndighederne i litra a) og c), eventuelt den konsoliderende tilsynsmyndig-
hed
c) hvis den adskiller sig fra litra a) og b), den kompetente myndighed for den koncernenhed, der modta-
ger den finansielle støtte, og
d) EBA.
Underretningen omfatter ledelsesorganets begrundede afgørelse i overensstemmelse med artikel 24 og
detaljerede oplysninger om den påtænkte finansielle støtte, bl.a. en kopi af aftalen om koncernintern fi-
nansiel støtte.
2. Senest fem arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig underretning kan den kompetente myn-
dighed for den koncernenhed, der yder finansiel støtte, forbyde eller begrænse den finansielle støtte, hvis
den vurderer, at betingelserne for koncernintern finansiel støtte fastsat i artikel 23 ikke er opfyldt. En
kompetent myndigheds afgørelse om at forbyde eller begrænse den finansielle støtte skal begrundes.
3. Den kompetente myndigheds beslutning om at acceptere, forbyde eller begrænse den finansielle støt-
te skal omgående meddeles til:
a) den konsoliderende tilsynsmyndighed
b) den kompetente myndighed for den koncernenhed, der modtager støtten, og
c) EBA.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet
og medlemmerne af afviklingskollegiet.
4. Har den konsoliderende tilsynsmyndighed eller den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den
støttemodtagende koncernenhed, indvendinger mod beslutningen om at forbyde eller begrænse den finan-
sielle støtte, kan de inden for to dage indbringe sagen for EBA og anmode om bistand i overensstemmelse
med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
5. Hvis den kompetente myndighed ikke forbyder eller begrænser den finansielle støtte inden for den i
stk. 2 anførte frist eller inden fristens udløb har accepteret denne støtte, kan der ydes finansiel støtte på de
betingelser, der er meddelt den kompetente myndighed.
6. Instituttets ledelsesorgans beslutning om at yde finansiel støtte fremsendes til:
273
a) den kompetente myndighed
b) hvis den adskiller sig fra myndighederne i litra a) og c), og hvor det er relevant, den konsoliderende
tilsynsmyndighed
c) hvis den adskiller sig fra litra a) og b), den kompetente myndighed for den koncernenhed, der modta-
ger den finansielle støtte, og
d) EBA.
Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet
og medlemmerne af afviklingskollegiet.
7. Hvis den kompetente myndighed begrænser eller forbyder koncernintern finansiel støtte i henhold til
nærværende artikels stk. 2, og hvis koncerngenopretningsplanen i henhold til artikel 7, stk. 5, henviser til
koncernintern finansiel støtte, kan den kompetente myndighed for den koncernenhed, over for hvilken der
er givet afslag på eller nedlagt forbud mod støtte, anmode den konsoliderende tilsynsmyndighed om at
iværksætte en ny vurdering af koncerngenopretningsplanen i henhold til artikel 8 eller, hvis der er udar-
bejdet en individuel genopretningsplan, anmode koncernenheden om at forelægge en revideret genopret-
ningsplan.
Artikel 26
Fremlæggelse af oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at koncernenheder offentliggør, hvorvidt de deltager i en aftale om koncer-
nintern finansiel støtte i medfør af artikel 19 og offentliggør en beskrivelse af en sådan aftales almindelige
betingelser samt navnene på de koncernenheder, der er part i den, og ajourfører disse oplysninger mindst
en gang om året.
Artikel 431-434 i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse.
2. EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at angive formen og ind-
holdet af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede udkast til gennemførel-
sesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
AFSNIT III
TIDLIG INDGRIBEN
Artikel 27
Foranstaltninger i forbindelse med tidlig indgriben
1. Hvis et institut overtræder eller på grund af blandt andet en finansiel situation i hastig forværring,
herunder en likviditetssituation der forværres, stigende gearingsgrad, misligholdte lån eller koncentration
af eksponeringer, vurderet på grundlag af en række udløsningsmekanismer, som kan indbefatte instituttets
kapitalkrav plus 1,5 procentpoint, kan forventes i nær fremtid at overtræde kravene i forordning (EU) nr.
575/2013, direktiv 2013/36/EU, afsnit II i direktiv 2014/65/EU eller en af artiklerne 3-7, 14-17 samt 24,
25 og 26 i forordning (EU) nr. 600/2014, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder, uden at
det berører de i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU anførte foranstaltninger, hvor det er relevant, mindst
råder over følgende foranstaltninger:
274
a) kræve, at instituttets ledelsesorgan iværksætter en eller flere af de ordninger eller foranstaltninger, der
er beskrevet i genopretningsplanen, eller i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, ajourfører en sådan
genopretningsplan, hvis de omstændigheder, der førte til tidlig indgriben, afviger fra antagelserne i
den indledende genopretningsplan, og iværksætter en eller flere af de ordninger eller foranstaltninger,
der er beskrevet i den ajourførte plan, inden for en bestemt tidsramme og for at sikre, at de i indled-
ningen omhandlede betingelser ikke længere vil finde anvendelse
b) kræve, at instituttets ledelsesorgan undersøger situationen, udpeger foranstaltninger til løsning af de
problemer, der måtte være afdækket, og udarbejder et handlingsprogram for løsning af problemerne
og en tidsplan for iværksættelsen heraf
c) kræve, at instituttets ledelsesorgan indkalder til aktionærmøde, eller, hvis ledelsesorganet ikke efter-
kommer dette krav, direkte indkalde til aktionærmøde og i begge tilfælde fastlægge dagordenen og
kræve, at aktionærerne overvejer bestemte afgørelser med henblik på vedtagelse
d) kræve, at et eller flere medlemmer af ledelsesorganet eller den daglige ledelse fjernes eller udskiftes,
hvis disse personer findes uegnede til at varetage deres opgaver i henhold til artikel 13 i direktiv
2013/36/EU eller artikel 9 i direktiv 2014/65/EU
e) kræve, at instituttets ledelsesorgan udarbejder en plan for forhandling om omstrukturering af gælden
med alle eller nogle af dets kreditorer i overensstemmelse med genopretningsplanen, hvor det er rele-
vant
f) kræve ændringer af instituttets forretningsstrategi
g) kræve ændringer af instituttets retlige eller operationelle struktur og
h) indhente alle nødvendige oplysninger, også ved inspektion på stedet, og forsyne afviklingsmyndighe-
den med alle de oplysninger, der er nødvendige for at ajourføre afviklingsplanen og forberede insti-
tuttets eventuelle afvikling og for at foretage en værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver i
henhold til artikel 36.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder underretter afviklingsmyndighederne hurtigst
muligt efter at have fastslået, at betingelserne fastsat i stk. 1 er opfyldt i forbindelse med et institut, og at
afviklingsmyndighedernes beføjelser omfatter beføjelsen til at kræve, at instituttet kontakter potentielle
købere med henblik på at forberede en afvikling af instituttet, med forbehold for betingelserne fastsat i
artikel 39, stk. 2, og fortrolighedsbestemmelserne fastsat i artikel 84.
3. For hver af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal de kompetente myndigheder fastsætte en pas-
sende frist for afslutning og med henblik på at gøre det muligt for den kompetente myndighed at evaluere
foranstaltningens effektivitet.
4. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at fremme konsekvent anvendelse af udløsningsmekanismen for brug af foran-
staltningerne omhandlet i nærværende artikels stk. 1.
5. Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendelsen
af de i stk. 4 omhandlede retningslinjer, kan EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at præcisere et minimumssæt af udløsningsmekanismer for brug af de i stk. 1 om-
handlede foranstaltninger.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 28
Fjernelse af den daglige ledelse og ledelsesorganet
Hvis der er sket en betydelig forværring af et instituts finansielle situation, eller hvis der forekommer
alvorlige overtrædelser af love, administrative bestemmelser eller instituttets vedtægter eller alvorlige ad-
275
ministrative uregelmæssigheder, og hvis andre foranstaltninger truffet i overensstemmelse med artikel 27
ikke er tilstrækkelige til at vende situationen, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder kan
kræve, at instituttets daglige ledelse eller ledelsesorgan fjernes i sin helhed, eller for så vidt angår enkelt-
personer. Udpegelsen af ny daglig ledelse eller nyt ledelsesorgan foretages i overensstemmelse med nati-
onal ret og EU-retten og er underlagt den kompetente myndigheds godkendelse eller samtykke.
Artikel 29
Midlertidig administrator
1. Hvis udskiftning af den daglige ledelse eller ledelsesorganet som omhandlet i artikel 28 af den kom-
petente myndighed anses for at være utilstrækkeligt til at rette op på situationen, sikrer medlemsstaterne,
at de kompetente myndigheder kan udpege en eller flere midlertidige administratorer til instituttet. De
kompetente myndigheder kan, ud fra hvad der er rimeligt under omstændighederne, udpege en hvilken
som helst midlertidig administrator enten til at overtage instituttets ledelsesorgan midlertidigt eller til
midlertidigt at arbejde sammen med instituttets ledelsesorgan, og den kompetente myndighed skal præci-
sere sin afgørelse ved udpegelsen. Hvis den kompetente myndighed udpeger en midlertidig administrator
til at arbejde sammen med instituttets ledelsesorgan, præciserer den endvidere ved en sådan udpegelse
den midlertidige administrators rolle, pligter og beføjelser og eventuelle krav om, at instituttets ledelses-
organ skal høre den midlertidige administrator eller indhente dennes samtykke, inden den træffer bestem-
te afgørelser eller foranstaltninger. Den kompetente myndighed er forpligtet til at offentliggøre udpegel-
sen af en eventuel midlertidig administrator, undtagen hvis den midlertidige administrator ikke har befø-
jelse til at repræsentere instituttet. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at en eventuel midlertidig admini-
strator har de nødvendige kvalifikationer og evner samt den fornødne viden til at kunne varetage sine op-
gaver og er helt fri af interessekonflikter.
2. Den kompetente myndighed angiver ved udpegelsen den midlertidige administrators beføjelser, ud
fra hvad der er rimeligt efter omstændighederne. Beføjelserne kan omfatte nogle eller alle ledelsesorga-
nets beføjelser i instituttet i henhold til dettes vedtægter og national ret, herunder beføjelse til at udøve
nogle af eller alle ledelsesorganets administrative opgaver. Den midlertidige administrators beføjelser i
forhold til instituttet skal være i overensstemmelse med den gældende selskabsret.
3. Den kompetente myndighed angiver ved udpegelsen den midlertidige administrators rolle og opga-
ver, som kan omfatte en vurdering af instituttets finansielle stilling, forvaltning af dets forretningsaktivite-
ter eller en del heraf for at bevare eller genoprette instituttets finansielle stilling og træffe foranstaltninger
til genopretning af en forsvarlig og forsigtig forvaltning af instituttets forretningsaktiviteter. Den kompe-
tente myndighed præciserer ved udpegelsen eventuelle begrænsninger i den midlertidige administrators
rolle og opgaver.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har enekompetence til at udpege og fjerne en
midlertidig administrator. Den kompetente myndighed kan fjerne en midlertidig administrator når som
helst og med enhver begrundelse. Den kompetente myndighed kan når som helst ændre betingelserne for
udpegelse af en midlertidig administrator med forbehold af nærværende artikel.
5. Den kompetente myndighed kan kræve, at visse af en midlertidig administrators handlinger skal for-
håndsgodkendes af den kompetente myndighed. Den kompetente myndighed angiver alle sådanne krav
ved udpegelsen af en midlertidig administrator eller i forbindelse med en ændring af betingelserne for ud-
pegelsen af en midlertidig administrator.
Den midlertidige administrator må under alle omstændigheder kun udøve beføjelsen til at indkalde til
generalforsamling i instituttet og fastlægge dagsordenen for generalforsamlingen med den kompetente
myndigheds forudgående samtykke.
276
6. Den kompetente myndighed kan stille krav om, at den midlertidige administrator med mellemrum,
der fastsættes af den kompetente myndighed, og ved afslutningen af sit mandat udarbejder rapporter om
instituttets finansielle stilling og om de handlinger, administratoren har udført i løbet af sin ansættelse.
7. En midlertidig administrator må ikke udpeges for mere end et år. Denne periode kan undtagelsesvis
fornys, hvis betingelserne for udpegelse af en midlertidig administrator fortsat er opfyldt. Den kompetente
myndighed er ansvarlig for at afgøre, om det er hensigtsmæssigt at bibeholde en midlertidig administra-
tor, og for at begrunde en eventuel beslutning herom over for aktionærerne.
8. Med forbehold af nærværende artikel må udpegelsen af en midlertidig administrator ikke medføre
tilsidesættelse af aktionærrettigheder i henhold til Unionens eller de enkelte landes selskabsret.
9. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national ret begrænse en midlertidig administrators an-
svar for handlinger og undladelser under varetagelsen af vedkommendes opgaver som midlertidig admini-
strator i henhold til stk. 3.
10. En midlertidig administrator, der er udpeget i henhold til nærværende artikel, anses ikke for at være
en skyggedirektør eller en de facto-direktør i henhold til national ret.
Artikel 30
Koordinering af beføjelser til tidlig indgriben og udpegelse af en midlertidig administrator i
forbindelse med koncerner
1. Er betingelserne for at gøre kravene i artikel 27 gældende eller for at udpege en midlertidig admini-
strator i henhold til artikel 29 opfyldt for en modervirksomhed i Unionen, underretter den konsoliderende
tilsynsmyndighed EBA og hører de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet.
2. Efter denne underretning og høring afgør den konsoliderende tilsynsmyndighed, om den vil anvende
nogle af foranstaltningerne i artikel 27 eller udpege en midlertidig administrator i henhold til artikel 29
for så vidt angår den relevante modervirksomhed i Unionen under hensyntagen til konsekvenserne af dis-
se foranstaltninger for koncernenhederne i andre medlemsstater. Den konsoliderende tilsynsmyndighed
underretter de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet samt EBA om afgørelsen.
3. Er betingelserne for at pålægge kravene i artikel 27 eller for at udpege en midlertidig administrator i
henhold til artikel 29 opfyldt for et datterselskab af en modervirksomheden i Unionen, underretter og hø-
rer den kompetente myndighed, som er ansvarlig for tilsynet på individuelt niveau, og som agter at træffe
foranstaltninger i henhold til disse artikler, den konsoliderende tilsynsmyndighed.
Efter modtagelsen af underretningen kan den konsoliderende tilsynsmyndighed vurdere de sandsynlige
konsekvenser for koncernen eller for koncernenheder i andre medlemsstater af, at der pålægges krav i
henhold til artikel 27 eller udpeges en midlertidig administrator for det pågældende institut i henhold til
artikel 29. Den underretter den kompetente myndighed om denne vurdering inden for tre dage.
Efter denne underretning og høring afgør den kompetente myndighed, om den vil anvende nogle af for-
anstaltningerne i artikel 27 eller udpege en midlertidig administrator i henhold til artikel 29. I afgørelsen
tages der behørigt hensyn til den konsoliderende tilsynsmyndigheds vurdering. Den kompetente myndig-
hed underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskol-
legiet samt EBA om afgørelsen.
4. Hvis mere end én kompetent myndighed agter at udpege en midlertidig administrator eller at anvende
nogle af foranstaltningerne i artikel 27 for mere end ét institut i den samme koncern, vurderer den konso-
liderende tilsynsmyndighed og de øvrige relevante kompetente myndigheder, om det er mere hensigts-
mæssigt at udpege den samme administrator for alle de berørte enheder eller at koordinere anvendelsen af
nogle af foranstaltningerne i artikel 27 på mere end ét institut, med henblik på at fremme løsninger der
genopretter det berørte instituts finansielle stilling. Vurderingen udmønter sig i en fælles afgørelse fra den
277
konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige relevante kompetente myndigheder. Den fælles afgørelse
skal foreligge senest fem dage efter den i stk. 1 nævnte underretning. Den fælles afgørelse skal være be-
grundet og fremgå af et dokument, som den konsoliderende tilsynsmyndighed sender til modervirksomhe-
den i Unionen.
EBA kan efter anmodning fra en kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder med at nå til
enighed i overensstemmelse med artikel 31 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for fem dage, kan den konsoliderende tilsynsmyndig-
hed og datterselskabernes kompetente myndigheder selv træffe individuelle afgørelser om udpegelse af en
midlertidig administrator for institutter, som de har ansvar for, og om anvendelse af nogle af foranstalt-
ningerne i artikel 27.
5. Hvis en berørt kompetent myndighed ikke er enig i den i overensstemmelse med stk. 1 eller 3 med-
delte afgørelse, eller hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse i henhold til stk. 4, kan den kompetente
myndighed indbringe sagen for EBA i henhold til stk. 6.
6. EBA kan efter anmodning af enhver kompetent myndighed bistå de kompetente myndigheder, som
agter at anvende en eller flere af foranstaltningerne i nærværende direktivs artikel 27, stk. 1, litra a), med
henblik på punkt 4), 10), 11) og 19) i nærværende direktivs bilag, afsnit A, eller nærværende direktivs
artikel 27, stk. 1, litra e) eller litra g), med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1093/2010.
7. Den afgørelse, de enkelte kompetente myndigheder træffer, skal være begrundet. I forbindelse med
afgørelsen skal der tages hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder
har givet udtryk for i løbet af den i stk. 1 eller 3 omhandlede høringsperiode eller perioden på fem dage,
jf. stk. 4, samt til afgørelsens potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i de berørte medlems-
stater. Afgørelserne sendes af den konsoliderende tilsynsmyndighed til modervirksomheden i Unionen og
af de respektive kompetente myndigheder til datterselskaberne.
Har en af de berørte kompetente myndigheder i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk.
6, før udløbet af den høringsperiode, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 3, eller ved udløbet
af perioden på fem dage som omhandlet i nærværende artikels stk. 4, indbragt sagen for EBA i overens-
stemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsyns-
myndighed og de øvrige kompetente myndigheder deres afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte
træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres afgørelse i over-
ensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fem dage anses for at være forligsfasen i nævnte forord-
nings forstand. EBA træffer afgørelse inden for tre dage. Efter udløbet af perioden på fem dage, eller efter
at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.
8. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for tre dage, finder de enkelte afgørelser, der er
truffet i overensstemmelse med stk. 1 eller 3 eller stk. 4, tredje afsnit, anvendelse.
278
AFSNIT IV
AFVIKLING
KAPITEL I
Mål, betingelser og generelle principper
Artikel 31
Afviklingsmål
1. Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser tager afviklingsmyndig-
hederne hensyn til afviklingsmålene og vælger de værktøjer og beføjelser, der er bedst egnede til at nå de
mål, der er relevante i den pågældende situation.
2. De i stk. 1 nævnte afviklingsmål er:
a) at sikre videreførelsen af kritiske funktioner
b) at undgå betydelige negative virkninger for finansiel stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning,
herunder til markedets infrastrukturer, og ved at opretholde markedsdisciplinen
c) at beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær finansiel støtte fra det
offentlige
d) at beskytte indskydere omfattet af direktiv 2014/49/EU og investorer omfattet af direktiv 97/9/EF
e) at beskytte kundernes midler og aktiver.
Når afviklingsmyndigheden forfølger ovennævnte mål, søger den at minimere afviklingsomkostninger-
ne og undgå værditab, medmindre de er nødvendige for at nå afviklingsmålene.
3. Afviklingsmålene er alle lige vigtige, og afviklingsmyndighederne skal afveje dem efter omstændig-
hederne i hvert enkelt tilfælde, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i dette direktiv.
Artikel 32
Betingelser for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kun træffer en afviklingshandling over for et in-
stitut som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), hvis afviklingsmyndigheden mener, at alle følgende betin-
gelser er opfyldt:
a) konstateringen af, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, foretages af den kompe-
tente myndighed efter høring af afviklingsmyndigheden eller, med forbehold for betingelserne fastsat
i stk. 2, af afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed
b) det ser under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder ikke ud til, at nogen
andre foranstaltninger iværksat af den private sektor, herunder foranstaltninger vedrørende en institut-
sikringsordning, eller af en tilsynsmyndighed, herunder foranstaltninger til tidlig indgriben eller ned-
skrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 59, stk.
2), over for instituttet inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at instituttet bliver nød-
lidende
c) en afviklingshandling er nødvendig ud fra almene hensyn, jf. stk. 5.
2. Medlemsstaterne kan bestemme, at konstateringen af, at instituttet er nødlidende eller forventeligt
nødlidende i henhold til stk. 1, litra a), ud over af den kompetente myndighed også kan foretages af afvik-
lingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed, såfremt afviklingsmyndighederne i hen-
hold til national ret har de nødvendige værktøjer til at kunne foretage den pågældende konstatering, navn-
lig tilstrækkelig adgang til de relevante oplysninger. Den kompetente myndighed forsyner uden unødigt
279
ophold afviklingsmyndigheden med alle relevante oplysninger, som denne anmoder om med henblik på at
udføre sin vurdering.
3. Ovennævnte vedtagelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i overensstemmelse med artikel 27 er
ikke en betingelse for iværksættelse af en afviklingshandling.
4. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), anses et institut for at være nødlidende eller forvente-
ligt nødlidende, hvis det befinder sig i en eller flere af følgende situationer:
a) instituttet overtræder, eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at instituttet i
nær fremtid vil overtræde, kravene til fortsat tilladelse på en måde, så den kompetente myndighed kan
inddrage tilladelsen, bl.a. men ikke kun fordi instituttet har lidt eller sandsynligvis vil lide tab, som
opsluger hele eller en betydelig del af dets kapitalgrundlag
b) instituttets aktiver er, eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at instituttets
aktiver i nær fremtid vil være mindre end dets passiver
c) instituttet er, eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at instituttet i nær fremtid
vil være, ude af stand til at indfri sin gæld eller sine andre forpligtelser, efterhånden som den eller de
forfalder
i) en statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af centralbankerne i hen-
hold til centralbankernes vilkår
ii) en statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser, eller
iii) tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til priser og på betingelser, der ikke gi-
ver instituttet en fordel, hvis ingen af de omstændigheder, der er anført i nærværende stykkes litra
a), b) eller c) eller i artikel 59, stk. 3, gør sig gældende, når den offentlige støtte ydes.
der kræves ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, undtagen når den ekstraordinære finansielle
støtte fra det offentlige antager en af følgende former for at undgå eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i
en medlemsstats økonomi og bevare den finansielle stabilitet:
I hvert af de i første afsnit, litra d), nr. i), ii) og iii), nævnte tilfælde gælder følgende: Garantiforanstalt-
ningerne eller tilsvarende foranstaltninger, som er omhandlet deri, skal være begrænset til solvente insti-
tutter og være betinget af endelig godkendelse i henhold til Unionens statsstøtteregler. Disse foranstalt-
ninger skal have retsbevarende og midlertidig karakter og skal stå i et rimeligt forhold til følgerne af den
alvorlige forstyrrelse, og de må ikke anvendes til at udligne tab, som instituttet har lidt eller sandsynligvis
vil lide i nær fremtid.
Støtteforanstaltninger i henhold til første afsnit, litra d), nr. iii), er begrænset til nødvendige tilførsler til
håndtering af kapitalmangel, der er fastslået i de nationale stresstests eller i de stresstests, der gennemfø-
res på EU-plan eller inden for rammerne af FTM, gennemgangen af aktivernes kvalitet eller tilsvarende
aktiviteter, som Den Europæiske Centralbank, EBA eller de nationale myndigheder gennemfører, og som,
hvis det er relevant, er bekræftet af de kompetente myndigheder.
EBA udsteder senest den 3. januar 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for typen af ovennævnte tests, gennemgange eller aktiviteter, der kan føre til denne
form for støtte.
Inden den 31. december 2015 tager Kommissionen stilling til, hvorvidt der fortsat er behov for at give
tilladelse til støtteforanstaltningerne i henhold til første afsnit, litra d), nr. iii), gennemgår de betingelser,
der skal opfyldes, såfremt støtteforanstaltningerne fortsættes, og aflægger rapport herom til Europa-Parla-
mentet og Rådet. Denne rapport ledsages om nødvendigt af et lovgivningsforslag.
5. Med henblik på anvendelsen af nærværende artikels stk. 1, litra c), anses en afviklingshandling for at
være begrundet i almene hensyn, hvis den er nødvendig for at opfylde og står i rimeligt forhold til et eller
flere af afviklingsmålene som omhandlet i artikel 31 og en likvidation af instituttet ved almindelig insol-
vensbehandling ikke ville opfylde afviklingsmålene i samme omfang.
280
6. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 med henblik på at fremme konvergens i tilsyns- og afviklingspraksis for så vidt angår
fortolkning af de forskellige situationer, hvor et institut anses for at være nødlidende eller forventeligt
nødlidende.
Artikel 33
Betingelser for afvikling for så vidt angår finansieringsinstitutter og holdingselskaber
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger over for et fi-
nansieringsinstitut som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), hvis betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1,
er opfyldt med hensyn til både finansieringsinstituttet og med hensyn til moderselskabet, der er underlagt
konsolideret tilsyn.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger over for en en-
hed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1, er op-
fyldt med hensyn til både enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), og med hensyn til et
eller flere datterselskaber, der er institutter, eller hvis tredjelandsmyndigheden, såfremt datterselskabet ik-
ke er etableret i Unionen, har fastslået, at det opfylder betingelserne for afvikling i henhold til retten i det
pågældende tredjeland.
3. Ejes et blandet holdingselskabs datterselskabsinstitutter direkte eller indirekte af et mellemliggende
finansielt holdingselskab, sikrer medlemsstaterne, at afviklingshandlinger med henblik på koncernafvik-
ling træffes over for det mellemliggende finansielle holdingselskab, og træffer ikke afviklingshandlinger
med henblik på koncernafvikling over for det blandede holdingselskab.
4. Med forbehold af nærværende artikels stk. 3, kan afviklingsmyndighederne, uanset om en enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), ikke måtte opfylde betingelserne i artikel 32, stk. 1, træffe
afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis et eller flere
af de datterselskaber, der er institutter, opfylder betingelserne i artikel 32, stk. 1, 4 og 5, og deres aktiver
og passiver er af et sådant omfang, at deres sammenbrud udgør en trussel mod et institut eller koncernen
som helhed, eller hvis medlemsstatens insolvensret kræver, at en koncern behandles som en helhed, og
afviklingshandlinger over for den i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), omhandlede enhed er nødvendige for
afvikling af sådanne datterselskaber, der er institutter, eller for afvikling af koncernen som helhed.
Med henblik på stk. 2 og nærværende stykkes første afsnit kan afviklingsmyndigheden for instituttet og
afviklingsmyndigheden for den i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d) omhandlede enhed, når de tager stilling
til, om betingelserne i artikel 32, stk. 1, er opfyldt for så vidt angår af et eller flere datterselskaber, der er
institutter, ved fælles aftale se bort fra eventuelle koncerninterne kapitaloverførsler eller overførsler af tab
mellem enhederne, herunder udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser.
Artikel 34
Overordnede principper for afvikling
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udø-
velsen af afviklingsbeføjelser træffer alle relevante foranstaltninger for at sikre, at afviklingshandlingen
iværksættes i overensstemmelse med følgende principper:
a) aktionærerne i det institut, der er under afvikling, bærer først tabene
b) kreditorerne i det institut, der er under afvikling, bærer tabene efter aktionærerne i overensstemmelse
med prioritetsordenen af deres fordringer ved almindelig insolvensbehandling, medmindre andet ud-
trykkeligt er fastsat i dette direktiv
281
c) ledelsesorganet og den daglige ledelse i det institut, der er under afvikling, udskiftes, undtagen i de
tilfælde, hvor det anses for nødvendigt helt eller delvist, afhængigt af omstændighederne, at beholde
ledelsesorganet og den daglige ledelse for at nå afviklingsmålene
d) ledelsesorganet og den daglige ledelse i det institut, der er under afvikling, yder al den støtte, der er
nødvendig for at nå afviklingsmålene
e) fysisk og juridiske personer bærer i henhold til medlemsstatens ret det civil- eller strafferetlige ansvar
for, at instituttet er blevet nødlidende
f) kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i dette direktiv
g) ingen kreditor påføres større tab, end vedkommende ville være blevet påført, hvis instituttet eller den
i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), omhandlede enhed var blevet likvideret ved almindelig insol-
vensbehandling i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningerne i artikel 73-75
h) dækkede indskud er beskyttet fuldt ud, og
i) afviklingshandlinger træffes i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningerne i dette direktiv.
2. Er et institut en koncernenhed, anvender afviklingsmyndighederne afviklingsværktøjer og udøver af-
viklingsbeføjelser på en måde, der minimerer konsekvenserne for andre koncernenheder og koncernen
som helhed og minimerer de negative virkninger på den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlems-
stater, navnlig i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, jf. dog artikel 31.
3. Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser sikrer medlemsstaterne,
at de overholder Unionens statsstøtteregler, når det er relevant.
4. Når virksomhedssalgsværktøjet, broinstitutværktøjet eller værktøjet til adskillelse af aktiver anvendes
på et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), anses dette institut eller
denne enhed for at være under konkursbehandling eller en tilsvarende insolvensbehandling i forbindelse
med artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 2001/23/EF(30).
5. I forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser informerer
og hører afviklingsmyndighederne arbejdstagerrepræsentanterne i passende omfang.
6. Afviklingsmyndigheder anvender afviklingsværktøjer og udøver afviklingsbeføjelser uden at det be-
rører bestemmelser om medarbejderrepræsentation i ledelsesorganer som fastsat i national ret eller rets-
praksis.
KAPITEL II
Administration
Artikel 35
Administration
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udpege en administrator til at overtage le-
delsesorganet af det institut, der er under afvikling. Afviklingsmyndighederne offentliggør udpegelsen af
en administrator. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at administratoren har de nødvendige kvalifikationer
og evner samt den fornødne viden til at kunne varetage sine opgaver.
2. Administratoren har alle de beføjelser, der tillægges aktionærerne og instituttets ledelsesorgan. Admi-
nistratoren må dog kun udøve sådanne beføjelser under afviklingsmyndighedens kontrol.
3. Administratoren skal have en lovbestemt pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til fremme
af de i artikel 31 omhandlede afviklingsmål og iværksætte afviklingshandlinger i henhold til afviklings-
myndighedens afgørelse. Denne opgave skal om nødvendigt have forrang frem for enhver anden ledelses-
opgave i henhold til instituttets vedtægter eller national ret i tilfælde af uoverensstemmelse mellem opga-
verne. Disse foranstaltninger kan bl.a. være en kapitaludvidelse, omorganisering af ejerforholdene i insti-
282
tuttet, eller at andre institutter, der er finansielt og organisatorisk sunde, overtager det i overensstemmelse
med afviklingsværktøjerne omhandlet i kapitel IV.
4. Afviklingsmyndighederne kan fastsætte begrænsninger for en administrators råderum eller kræve, at
visse af administratorens handlinger skal forhåndsgodkendes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyn-
dighederne kan til enhver tid afsætte administratoren.
5. Medlemsstaterne stiller krav om, at administratoren med jævne mellemrum, der fastsættes af afvik-
lingsmyndigheden, og i begyndelsen og slutningen af sit mandat udarbejder rapporter til den udpegende
afviklingsmyndighed om instituttets økonomiske og finansielle situation og om de handlinger, administra-
toren har udført i forbindelse med sine opgaver.
6. Administratorens mandatperiode må ikke være længere end et år. Denne periode kan undtagelsesvist
fornyes, hvis afviklingsmyndigheden fastslår, at betingelserne for udpegelse af en administrator fortsat er
opfyldt.
7. Hvis mere end en enkelt afviklingsmyndighed agter at udpege en administrator for en enhed, der er
tilknyttet en koncern, vurderer de, om det er mere hensigtsmæssigt at udpege en og samme administrator
for alle de berørte enheder med henblik på at fremme løsninger, der genopretter de berørte enheders fi-
nansielle sundhed.
8. I tilfælde af insolvens kan insolvensbehandlingen, hvor en sådan behandling skal finde sted i henhold
til national ret, tage form af administration som omhandlet i nærværende artikel.
KAPITEL III
Værdiansættelse
Artikel 36
Værdiansættelse ved afvikling
1. Før afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger eller udøver beføjelsen til at nedskrive el-
ler konvertere relevante kapitalinstrumenter, sikrer de, at der foretages en rimelig, forsigtig og realistisk
værdiansættelse af instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), aktiver og passiver af
en person, som er uafhængig af alle offentlige myndigheder, herunder afviklingsmyndigheden, og institut-
tet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d). Når alle kravene i nærværende arti-
kel er opfyldt, betragtes værdiansættelsen som endelig, jf. dog stk. 13 og artikel 85.
2. Såfremt en uafhængig værdiansættelse i henhold til stk. 1 ikke er mulig, kan afviklingsmyndigheder-
ne foretage en midlertidig værdiansættelse af instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d), aktiver og passiver i henhold til stk. 9.
3. Værdiansættelsen har til formål at vurdere værdien af instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), aktiver og passiver, når det pågældende institut eller den pågældende enhed opfylder
betingelserne for afvikling i artikel 32 og 33.
4. Målene med værdiansættelsen er:
a) at indgå i fastlæggelsen af, om betingelserne for afvikling eller betingelserne for nedskrivning eller
konvertering af kapitalinstrumenter er opfyldt
b) hvis betingelserne for afvikling er opfyldt, at indgå i afgørelsen om, hvilken passende afviklingshand-
ling der skal træffes for så vidt angår instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d)
c) hvis beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter anvendes, at indgå i af-
gørelsen om omfanget af annulleringen eller udvandingen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
og omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter
283
d) hvis bail-in-værktøjet anvendes, at indgå i afgørelsen om omfanget af nedskrivningen eller konverte-
ringen af de nedskrivningsrelevante passiver
e) hvis broinstitutværktøjet eller værktøjet til adskillelse af aktiver anvendes, at indgå i afgørelsen om,
hvilke aktiver, rettigheder, passiver eller aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der skal overføres,
og afgørelsen om værdien af et eventuelt vederlag, der skal betales til det institut, der er under afvik-
ling, eller i givet fald til ejerne af aktierne eller andre ejerskabsinstrumenter
f) hvis virksomhedssalgsværktøjet anvendes, at indgå i afgørelsen om, hvilke aktiver, rettigheder, passi-
ver eller aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, der skal overføres, og at indgå i afviklingsmyndig-
hedens forståelse af, hvad der udgør kommercielle vilkår i den i artikel 38 anvendte betydning
g) under alle omstændigheder at sikre, at eventuelle tab på instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), aktiver, kan anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne fin-
der anvendelse, eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter udøves.
5. Værdiansættelsen baseres på forsigtige antagelser, herunder med hensyn til misligholdelsesrater og
tabsomfang, uden at dette berører Unionens statsstøtteregler, hvis disse finder anvendelse. Ved værdian-
sættelsen må der ikke påregnes nogen potentiel fremtidig ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
eller en centralbanks likviditetsstøtte i en nødsituation, eller nogen likviditetsstøtte fra en centralbank, der
ydes på andre betingelser end de normale for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser, til
instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), fra det tidspunkt, hvor der
træffes afviklingshandlinger, eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumen-
ter udøves. Hvis der anvendes et afviklingsværktøj, tages der i værdiansættelsen desuden hensyn til:
a) at afviklingsmyndigheden og enhver finansieringsordning, der handler i overensstemmelse med arti-
kel 101, kan få dækket rimelige udgifter fra det institut, der er under afvikling, jf. artikel 37, stk. 7
b) at afviklingsfinansieringsordningen kan påregne renter eller gebyrer for alle lån eller garantier, der
ydes til det institut, der er under afvikling, jf. artikel 101.
6. Værdiansættelsen skal suppleres af følgende oplysninger fra instituttets eller enhedens, jf. artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), regnskaber og optegnelser:
a) en ajourført balance og en redegørelse for instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c)
eller d), finansielle stilling
b) en analyse af og skøn over aktivernes bogførte værdi
c) en liste over udestående balanceførte og ikke-balanceførte fordringer, således som de fremgår af insti-
tuttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), regnskaber og optegnelser, med angivelse
af de respektive lån og prioritetsordenen i henhold til den gældende insolvensret.
7. Hvor det er relevant med henblik på at indgå i de afgørelser, som er omhandlet i stk. 4, litra e) og f),
kan oplysningerne i stk. 6, litra b), suppleres af en analyse af og et skøn over værdien af instituttets eller
enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), aktiver og passiver baseret på markedsværdi.
8. Værdiansættelsen skal indeholde en underopdeling af kreditorerne i klasser i overensstemmelse med
deres prioritetsorden i henhold til den gældende insolvensret og et skøn over den behandling, hver klasse
af aktionærer og kreditorer ville have kunnet forvente at få, hvis instituttet eller enheden som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), blev likvideret ved almindelig insolvensbehandling.
Dette skøn berører ikke, at princippet om, at ingen kreditor må stilles ringere end under en insolvensbe-
handling, anvendes i henhold til artikel 74.
9. Hvis det på grund af hastende omstændigheder i den pågældende situation ikke er muligt at opfylde
kravene i stk. 6 og 8, eller stk. 2 finder anvendelse, foretages der en midlertidig værdiansættelse. Den
midlertidige værdiansættelse skal opfylde kravene i stk. 3 og, så vidt det efter omstændighederne med ri-
melighed er praktisk muligt, kravene i stk. 1, 6 og 8.
Den midlertidige værdiansættelse, der er omhandlet i nærværende stykke, skal omfatte en buffer til
yderligere tab med en passende begrundelse.
284
10. En værdiansættelse, der ikke opfylder alle kravene i nærværende artikel, anses for at være midlerti-
dig, indtil en uafhængig person har foretaget en værdiansættelse, der fuldt ud opfylder alle kravene fastsat
i nærværende artikel. Den efterfølgende endelige værdiansættelse foretages, så snart det er praktisk mu-
ligt. Den kan foretages særskilt fra den i artikel 74 omhandlede værdiansættelse eller samtidig med denne
og af samme uafhængige person, men de to værdiansættelser skal være adskilt fra hinanden.
Målene med den efterfølgende endelige værdiansættelse er:
a) at sikre, at eventuelle tab på aktiverne i det institut eller den enhed, som er omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), fuldt ud anerkendes i bogføringen for det institut eller den enhed, som er om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) at indgå i afgørelsen om at nedskrive kreditorernes fordringer eller øge værdien af det betalte veder-
lag, jf. stk. 11.
11. Hvis skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansættelse over instituttets eller enhe-
dens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), nettoværdi er højere end skønnet i henhold til den midlertidige
værdiansættelse over instituttets eller enhedens, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), nettoværdi, kan
afviklingsmyndigheden:
a) udøve sin beføjelse til at øge værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af relevante kapitalin-
strumenter, der er blevet nedskrevet i henhold til bail-in-værktøjet
b) instruere et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab om at foretage en yderligere betaling
af vederlag med hensyn til aktiver, rettigheder eller passiver til det institut, der er under afvikling, eller i
givet fald med hensyn til aktier eller ejerskabsinstrumenter til ejerne af aktierne eller andre ejerskabsin-
strumenter.
12. Uanset stk. 1 er en midlertidig værdiansættelse i henhold til stk. 9 og 10 et gyldigt grundlag for, at
afviklingsmyndighederne kan træffe afviklingshandlinger, herunder tage kontrol over et nødlidende insti-
tut eller en i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) omhandlet enhed, eller udøve beføjelsen til nedskrivning
eller konvertering af kapitalinstrumenter.
13. Værdiansættelsen skal være en integrerende del af afgørelsen om at anvende et afviklingsværktøj
eller udøve en afviklingsbeføjelse eller afgørelsen om at udøve beføjelsen til at nedskrive eller konvertere
kapitalinstrumenter. Værdiansættelsen i sig selv kan ikke gøres til genstand for særskilt klageadgang, men
kan påklages sammen med afgørelsen i henhold til artikel 85.
14. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere be-
tingelserne for, at en person anses for at være uafhængig af afviklingsmyndigheden og instituttet eller en-
heden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), for så vidt angår stk. 1 i nærværende artikel og
artikel 74.
15. EBA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
følgende kriterier for så vidt angår stk. 1, 3 og 9 i nærværende artikel og artikel 74:
a) metodologien for ansættelse af værdien af aktiverne og passiverne i instituttet eller enheden som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) adskillelsen af værdiansættelserne efter artikel 36 og 74
c) metodologien for beregning og medregning af en buffer for yderligere tab i den midlertidige værdian-
sættelse.
16. EBA forelægger de i stk. 14 omhandlede udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for
Kommissionen senest den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 14 og 15 omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
285
KAPITEL IV
Afviklingsværktøjer
Afdeling 1
Almindelige principper
Artikel 37
Almindelige principper for afviklingsværktøjer
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at anvende af-
viklingsværktøjerne over for institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
der opfylder de relevante betingelser for afvikling.
2. Når en afviklingsmyndighed beslutter at anvende et afviklingsværktøj over for et institut eller en en-
hed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), og denne afviklingshandling vil medføre, at kre-
ditorerne lider tab, eller at deres fordringer konverteres, udøver afviklingsmyndigheden beføjelsen til at
nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter i henhold til artikel 59 umiddelbart inden eller samtidig med
anvendelsen af afviklingsværktøjet.
3. De i stk. 1 nævnte afviklingsværktøjer er:
a) virksomhedssalgsværktøjet
b) broinstitutværktøjet
c) værktøjet til adskillelse af aktiver
d) bail-in-værktøjet.
4. Med forbehold af stk. 5 kan afviklingsmyndighederne anvende afviklingsværktøjerne enten hver for
sig eller i enhver kombination.
5. Afviklingsmyndighederne må kun anvende værktøjet til adskillelse af aktiver sammen med et andet
afviklingsværktøj.
6. Anvendes alene de i nærværende artikels stk. 3, litra a) eller b), omhandlede afviklingsværktøjer, og
anvendes de kun til at overføre en del af aktiverne, rettighederne eller passiverne i det institut, der er un-
der afvikling, skal den resterende del af det institut eller den enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), hvorfra aktiverne, rettighederne eller passiverne er blevet overført, likvideres ved alminde-
lig insolvensbehandling. Sådan likvidation sker inden for en rimelig tidsfrist, under hensyntagen til det
pågældende instituts eller den pågældende enheds, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eventuelle behov
for at levere ydelser eller støtte i henhold til artikel 65, for at gøre det muligt for den modtagende part at
udføre de aktiviteter eller ydelser, der erhverves ved overførslen, og under hensyntagen til andre grunde
til, at den resterende del af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
skal fortsætte for at nå afviklingsmålene eller overholde principperne fastsat i artikel 34.
7. Afviklingsmyndigheden og enhver finansieringsordning, der handler i overensstemmelse med artikel
101, kan få dækket rimelige udgifter i forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjerne eller beføjel-
serne eller offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer på én eller flere af følgende måder:
a) som et fradrag for et vederlag, der er betalt af en modtager til det institut, der er under afvikling, eller
i givet fald til ejerne af aktierne eller andre ejerskabsinstrumenter
b) fra det institut, der er under afvikling, som privilegeret kreditor, eller
c) fra et eventuelt provenu som resultat af indstillingen af driften af broinstituttet eller porteføljeadmini-
strationsselskabet, som privilegeret kreditor.
286
8. Medlemsstaterne sikrer, at nationale insolvensretlige regler vedrørende omstødelse eller anfægtelig-
hed af retsakter, der er til skade for kreditorer, ikke finder anvendelse på overførsel af aktiver, rettigheder
eller passiver fra et institut under afvikling til en anden enhed ved anvendelsen af et afviklingsværktøj
eller udøvelsen af afviklingsbeføjelser eller anvendelsen af offentlige finansielle stabiliseringsværktøjer.
9. Medlemsstaterne kan ikke hindres i at give afviklingsmyndighederne supplerende værktøjer og befø-
jelser, som kan anvendes eller udøves, når et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), opfylder betingelserne for afvikling, forudsat at:
a) de supplerende beføjelser, når de anvendes på en grænseoverskridende koncern, ikke udgør hindrin-
ger for effektiv koncernafvikling, og
b) de er i overensstemmelse med afviklingsmålene og de overordnede afviklingsprincipper omhandlet i
artikel 31 og 34.
10. I det meget usædvanlige tilfælde, at der foreligger en systemisk krise, kan afviklingsmyndigheden
forsøge at tilvejebringe finansiering fra alternative finansieringskilder ved anvendelse af de offentlige sta-
biliseringsværktøjer, der er fastsat i artikel 56 og 58, når følgende betingelser er opfyldt:
a) der er ydet et bidrag med henblik på tabsabsorbering og rekapitalisering til et beløb på mindst 8 % af
de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget i instituttet under afvikling, målt på tidspunktet for
afviklingshandlingen i overensstemmelse med den værdiansættelse, der er fastsat i artikel 36, af akti-
onærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter, indehavere af relevante kapitalinstrumenter og
andre nedskrivningsrelevante passiver ved hjælp af nedskrivning, konvertering eller på anden vis
b) den skal være betinget af forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse i henhold til Unionens stats-
støtteregler.
Afdeling 2
Virksomhedssalgsværktøjet
Artikel 38
Virksomhedssalgsværktøjet
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre følgende til en kø-
ber, der ikke er et broinstitut:
a) aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et institut under afvikling
b) alle eller eventuelle aktiver, rettigheder eller passiver i et institut under afvikling.
Den i første afsnit omhandlede overførsel finder, med forbehold af nærværende artikels stk. 8 og 9 samt
artikel 85, sted uden indhentning af samtykke fra aktionærerne i det institut, der er under afvikling, eller
fra anden tredjemand end køberen, og uden at det er nødvendigt at overholde selskabs- eller værdipapir-
retlige procedurekrav bortset fra kravene i artikel 39.
2. En overførsel i henhold til stk. 1 finder sted på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene
og i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.
3. I overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 træffer afviklingsmyndighederne alle rimelige
foranstaltninger for at opnå kommercielle vilkår for overførslen, der er i overensstemmelse med den vær-
diansættelse, der foretages efter artikel 36, under hensyn til de nærmere omstændigheder i det enkelte til-
fælde.
4. Med forbehold af artikel 37, stk. 7, tilfalder et vederlag, der betales af køberen:
a) ejerne af aktierne eller ejerskabsinstrumenterne, når salget af forretningsaktiviteterne er foretaget ved
at overføre aktier eller ejerskabsinstrumenter udstedt af det institut, der er under afvikling, fra ihæn-
dehaverne af aktierne eller instrumenterne til køberen
287
b) det institut, der er under afvikling, når salget af forretningsaktiviteterne er foretaget ved at overføre
alle eller en del af aktiverne eller passiverne i det institut, der er under afvikling, til køberen.
5. Ved anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet kan afviklingsmyndigheden udøve overførselsbefø-
jelsen flere gange for at foretage supplerende overførsler af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter ud-
stedt af det institut, der er under afvikling, eller, alt efter det enkelte tilfælde, aktiver, rettigheder eller pas-
siver i det institut, der er under afvikling.
6. Efter anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet kan afviklingsmyndighederne med køberens sam-
tykke udøve overførselsbeføjelserne på aktiver, rettigheder eller passiver overført til køberen for at tilba-
geføre aktiver, rettigheder eller passiver til det institut, der er under afvikling, eller tilbageføre aktierne
eller andre ejerskabsinstrumenter til de oprindelige ejere, og det institut, der er under afvikling, eller de
oprindelige ejere har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller passiver eller aktier eller andre ejer-
skabsinstrumenter tilbage.
7. En køber skal have den fornødne tilladelse til at udføre de erhvervede forretningsaktiviteter, når der
foretages en overførsel i henhold til stk. 1. De kompetente myndigheder sikrer, at en ansøgning om tilla-
delse behandles i tide i forbindelse med overførslen.
8. Uanset artikel 22-25 i direktiv 2013/36/EU, kravet om at underrette de kompetente myndigheder i
artikel 26 i direktiv 2013/36/EU, og kravet i artikel 10, stk. 3, artikel 11, stk. 1 og 2, og artikel 12 og 13 i
direktiv 2014/65/EU og kravet i artikel 11, stk. 3, i nævnte direktiv om at give meddelelse, gælder, at hvis
en overførsel af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter som følge af anvendelsen af virksomhedssalgs-
værktøjet ville resultere i erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret deltagelse i et institut af den art, der
er omhandlet i artikel 22, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU eller artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, fore-
tager den kompetente myndighed for det pågældende institut den i henhold til de nævnte artikler krævede
vurdering rettidigt nok til, at det ikke forsinker anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet eller forhin-
drer, at afviklingshandlingen opfylder de relevante afviklingsmål.
9. Medlemsstaterne sikrer, hvis den kompetente myndighed for instituttet ikke har gennemført den i stk.
8 omhandlede vurdering fra datoen for overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter som led i
afviklingsmyndighedens anvendelse af virksomhedssalgsværktøjet, at følgende bestemmelser finder an-
vendelse:
a) overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til køberen skal have øjeblikkelig retsvirkning
b) under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som omhandlet i litra f) suspen-
deres køberens stemmeret knyttet til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, og stemmeret-
ten tildeles alene afviklingsmyndigheden, der ikke har pligt til at udøve denne stemmeret, og som ik-
ke på nogen måde kan drages til ansvar for at udøve eller afstå fra at udøve denne stemmeret
c) under vurderingsperioden og under en eventuel afhændelsesperiode som omhandlet i litra f) finder de
sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser af
kvalificerede kapitalandele, som er omhandlet i artikel 66, 67 og 68 i direktiv 2013/36/EU, ikke an-
vendelse på overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
d) straks efter afslutningen af vurderingen ved den kompetente myndighed meddeler den kompetente
myndighed skriftligt afviklingsmyndigheden og køberen, om den kompetente myndighed godkender
eller i henhold til artikel 22, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU modsætter sig overførslen af aktier eller
andre ejerskabsinstrumenter til køber
e) hvis den kompetente myndighed godkender overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til
køberen, anses den til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret for i fuldt
omfang at være tildelt køber umiddelbart efter, at afviklingsmyndigheden eller køberen har modtaget
meddelelse om en sådan godkendelse fra den kompetente myndighed
i) den til sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret, jf. litra b), har fuld
retskraft og -virkning
288
ii) afviklingsmyndigheden kan kræve, at køberen afhænder sådanne aktier eller andre ejerskabsinstru-
menter inden for en af afviklingsmyndigheden under hensyntagen til de gældende markedsvilkår
fastsat afhændelsesperiode, og
iii) hvis køberen ikke inden for den af afviklingsmyndigheden fastsatte afhændelsesperiode afslutter af-
hændelsen, kan den kompetente myndighed med afviklingsmyndighedens samtykke pålægge købe-
ren sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser
af kvalificerede kapitalandele som omhandlet i artikel 66, 67 og 68 i direktiv 2013/36/EU.
hvis den kompetente myndighed modsætter sig overførslen af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til
køberen, gælder følgende:
10. Overførsler i medfør af virksomhedssalgsværktøjet er underlagt sikkerhedsforanstaltningerne om-
handlet i afsnit IV, kapitel VII.
11. I forbindelse med udøvelsen af retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i en anden
medlemsstat, jf. direktiv 2013/36/EU eller 2014/65/EU, anses køberen for at videreføre det institut, der er
under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som instituttet udøvede i forbindelse
med de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
12. Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 1 nævnte køber kan fortsætte med at udøve den ret til medlem-
skab af og adgang til betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorgarantiordninger og
indskudsgarantiordninger, som det institut, der er under afvikling, udøvede, såfremt køberen opfylder
medlemsskabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer.
Uanset første afsnit skal medlemsstaterne sikre, at:
a) der ikke nægtes adgang på grund af, at køberen ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller
at denne rating ikke opfylder de ratingniveauer, der kræves for at få adgang til systemerne som om-
handlet i første afsnit
b) når køberen ikke opfylder medlemskabs- eller deltagelseskriterierne for et bestemt betalings-, clea-
ring- eller afregningssystem, en bestemt børs, investorgarantiordning eller indskudsgarantiordning,
udøves de i første afsnit nævnte rettigheder i en af afviklingsmyndigheden fastsat periode på højst 24
måneder, som kan fornyes af afviklingsmyndigheden efter ansøgning herom fra køberen.
13. Med forbehold af afsnit IV, kapitel VII, har aktionærer eller kreditorer i det institut, der er under
afvikling, og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller passiver ikke overføres, ikke rettigheder til
eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
Artikel 39
Virksomhedssalgsværktøjet: procedurekrav
1. Ved anvendelsen af virksomhedssalgsværktøjet på et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), skal afviklingsmyndigheden markedsføre eller træffe foranstaltninger til at mar-
kedsføre de aktiver, rettigheder, passiver, aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i det pågældende insti-
tut, som den agter at overføre, jf. dog nærværende artikels stk. 3. Puljer af rettigheder, aktiver og passiver
kan markedsføres særskilt.
2. Den i stk. 1 omhandlede udbydning gennemføres efter følgende kriterier, uden at dette berører Uni-
onens statsstøtteregler, hvis disse finder anvendelse:
a) den skal være så gennemsigtig som mulig og må ikke i væsentlig grad indeholde urigtige oplysninger
om aktiver, rettigheder, passiver, aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i det pågældende institut,
som afviklingsmyndigheden agter at overføre, i betragtning af omstændighederne og navnlig behovet
for at opretholde den finansielle stabilitet
b) den må ikke ubehørigt begunstige eller forskelsbehandle potentielle købere
289
c) den skal være fri for interessekonflikter
d) den må ikke give en potentiel køber en urimelig fordel
e) den skal tage hensyn til behovet for at gennemføre en hurtig afvikling
f) den skal tilsigte en så høj salgspris som muligt for de berørte aktier eller andre ejerskabsinstrumenter,
aktiver, rettigheder eller passiver.
Principperne omhandlet i dette stykke er ikke til hinder for, at afviklingsmyndigheden kan rette opfor-
dring til bestemte potentielle købere, jf. dog første afsnit, litra b).
En eventuel offentliggørelse af markedsføringen af instituttet eller enheden som omhandlet i nærværen-
de direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), der ellers ville være påkrævet i henhold til artikel 17, stk.
1, i forordning (EU) nr. 596/2014, kan udsættes i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4 eller 5, i nævn-
te forordning.
3. Afviklingsmyndigheden kan anvende virksomhedssalgsværktøjet uden at skulle overholde kravene
om markedsføring fastsat i stk. 1, hvis den finder, at overholdelse af disse krav ville svække et eller flere
af afviklingsmålene, og navnlig, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) den finder, at der består en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet, og at denne er forårsaget
eller forværres af, at det institut, der er under afvikling, er blevet eller forventeligt bliver nødlidende,
og
b) den finder, at overholdelse af de pågældende krav efter alt at dømme ville svække effektiviteten af
virksomhedssalgsværktøjet med hensyn til at imødegå truslen eller opfylde afviklingsmålet omhand-
let i artikel 31, stk. 2, litra b).
4. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at angive de faktiske omstændigheder, der udgør en væsentlig trussel, og elemen-
terne i tilknytning til effektiviteten af virksomhedssalgsværktøjet, jf. stk. 3, litra a) og b).
Afdeling 3
Broinstitutværktøjet
Artikel 40
Broinstitutværktøjet
1. For at broinstitutværktøjet kan få virkning og under hensyntagen til, at kritiske funktioner skal opret-
holdes i broinstituttet, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at overføre
følgende til et broinstitut:
a) aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et eller flere institutter under afvikling eller
b) alle eller nogle aktiver, rettigheder eller passiver i et eller flere institutter under afvikling.
b) Den i første afsnit omhandlede overførsel kan finde sted uden indhentning af samtykke fra aktionæ-
rerne i de institutter, der er under afvikling, eller fra anden tredjemand end broinstituttet, og uden at
det er nødvendigt at overholde selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav, jf. dog artikel 85.
2. Ved broinstitut forstås en juridisk person, der opfylder følgende krav:
a) Det ejes helt eller delvis af en eller flere offentlige myndigheder, herunder eventuelt afviklingsmyn-
digheden eller afviklingsfinansieringsordningen, og kontrolleres af afviklingsmyndigheden.
b) Det er oprettet med henblik på at modtage og forvalte alle eller nogle aktier eller andre ejerskabsin-
strumenter udstedt af et institut under afvikling eller alle eller nogle aktiver, rettigheder eller passiver
i et eller flere institutter under afvikling med henblik på at opretholde adgangen til kritiske funktioner
og sælge instituttet eller enheden omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d).
290
Anvendelsen af bail-in-værktøjet som omhandlet i artikel 43, stk. 2, litra b), må ikke indskrænke afvik-
lingsmyndighedens mulighed for at kontrollere broinstituttet.
3. Ved anvendelsen af broinstitutværktøjet sikrer afviklingsmyndigheden, at den samlede værdi af de
passiver, der overføres til broinstituttet, ikke overstiger den samlede værdi af de rettigheder og aktiver,
der overføres fra det institut, der er under afvikling, eller som tilføres fra andre kilder.
4. Med forbehold af artikel 37, stk. 7, tilfalder et vederlag, der betales af broinstituttet:
a) ejerne af aktierne eller ejerskabsinstrumenterne, når overførslen til broinstituttet er foretaget ved at
overføre aktier eller ejerskabsinstrumenter udstedt af det institut, der er under afvikling, fra ihændeha-
verne af aktierne eller instrumenterne til broinstituttet
b) det institut, der er under afvikling, når overførslen til broinstituttet er foretaget ved at overføre alle
eller en del af aktiverne eller passiverne i det institut, der er under afvikling, til broinstituttet.
5. Ved anvendelsen af broinstitutværktøjet kan afviklingsmyndigheden udøve overførselsbeføjelsen
flere gange for at foretage supplerende overførsler af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter udstedt af et
institut, der er under afvikling, eller, alt efter det enkelte tilfælde, aktiver, rettigheder eller passiver i det
institut, der er under afvikling.
6. Efter en anvendelse af broinstitutværktøjet kan afviklingsmyndigheden:
a) tilbageføre rettigheder, aktiver eller passiver fra broinstituttet til det institut, der er under afvikling,
eller aktierne eller andre ejerskabsinstrumenter til deres oprindelige ejere, og det institut, der er under
afvikling, eller de oprindelige ejere har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller passiver eller
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter tilbage, forudsat at betingelserne fastsat i stk. 7 er opfyldt
b) overføre aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller passiver fra broinsti-
tuttet til tredjemand.
7. Afviklingsmyndighederne kan tilbageføre aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, ret-
tigheder eller passiver fra broinstituttet under en af følgende omstændigheder:
a) muligheden for en eventuel tilbageførsel af de pågældende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter,
aktiver, rettigheder eller passiver er udtrykkelig angivet i det instrument, hvorved overførslen er fore-
taget
b) de pågældende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver falder i vir-
keligheden ikke ind under de kategorier af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettighe-
der eller passiver, der er angivet i det instrument, hvorved overførslen er foretaget, eller de opfylder
ikke betingelserne for overførsel heraf.
En sådan tilbageførsel kan ske inden for en hvilken som helst periode og skal være i overensstemmelse
med de øvrige betingelser, der måtte være angivet i instrumentet til det pågældende formål.
8. Overførsler mellem det institut, der er under afvikling, eller den oprindelige ejer af aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter på den ene side og broinstituttet på den anden side er underlagt sikkerhedsforan-
staltningerne omhandlet i afsnit IV, kapitel VII.
9. I forbindelse med udøvelsen af retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i en anden
medlemsstat, jf. direktiv 2013/36/EU eller 2014/65/EU, anses et broinstitut for at være en videreførelse af
det institut, der er under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som instituttet udøve-
de i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
Afviklingsmyndighederne kan med henblik på andre formål kræve, at et broinstitut anses for at videre-
føre det institut, der er under afvikling, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som instituttet,
der er under afvikling, udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller passiver.
10. Medlemsstaterne sikrer, at broinstituttet kan fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og
adgang til betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorgarantiordninger og indskudsga-
291
rantiordninger, som det institut, der er under afvikling, udøvede, forudsat at køberen opfylder medlems-
skabs- og deltagelseskriterierne for sådanne systemer.
Uanset første afsnit skal medlemsstaterne sikre, at:
a) der ikke nægtes adgang på grund af, at broinstituttet ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau,
eller at denne rating ikke opfylder de ratingniveauer, der kræves for at få adgang til systemerne som
omhandlet i første afsnit
b) hvis broinstituttet ikke opfylder medlemskabs- eller deltagelseskriterierne for et bestemt betalings-,
clearing- eller afregningssystem, en bestemt børs, investorgarantiordning eller indskudsgarantiord-
ning, udøves de i første afsnit nævnte rettigheder i en af afviklingsmyndigheden fastsat periode på
højst 24 måneder, som kan fornyes af afviklingsmyndigheden efter broinstituttets ansøgning herom.
11. Med forbehold af afsnit IV, kapitel VII, har aktionærer eller kreditorer i det institut, der er under
afvikling, og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller passiver ikke overføres til broinstituttet, ik-
ke rettigheder til eller i tilknytning til de aktiver, rettigheder eller passiver, der overføres til broinstituttet,
dets ledelsesorgan eller daglige ledelse.
12. De mål, der er fastsat for broinstituttet, indebærer ikke pligter eller ansvar over for aktionærerne el-
ler kreditorerne i det institut, der er under afvikling, og ledelsesorganet eller den daglige ledelse hæfter
ikke over for aktionærerne eller kreditorerne som følge af de handlinger, de udfører eller undlader at ud-
føre som led i varetagelsen af deres opgaver, medmindre handlingen eller undladelsen i henhold til natio-
nal ret indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte påvirker aktionærernes eller
kreditorernes rettigheder.
Medlemsstaterne kan yderligere begrænse et broinstituts og dets ledelsesorgans eller daglige ledelses
ansvar i henhold til national ret for handlinger og undladelser under varetagelsen af deres pligter.
Artikel 41
Drift af et broinstitut
1. Medlemsstaterne sikrer, at et broinstitut drives i overensstemmelse med følgende krav:
a) indholdet af broinstituttets stiftelsesdokumenter godkendes af afviklingsmyndigheden
b) under iagttagelse af ejerforholdene i broinstituttet udpeger eller godkender afviklingsmyndigheden
broinstituttets ledelsesorgan
c) afviklingsmyndigheden godkender aflønningen af ledelsesorganets medlemmer og fastlægger deres
relevante ansvarsområder
d) afviklingsmyndigheden godkender broinstituttets strategi og risikoprofil
e) broinstituttet er godkendt i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU eller 2014/65/EU, alt efter
hvad der er relevant, og har den fornødne tilladelse i henhold til gældende national ret til at udføre de
aktiviteter og ydelser, det erhverver ved en overførsel i henhold til artikel 63 i dette direktiv
f) broinstituttet overholder kravene i og er underlagt tilsyn i overensstemmelse med forordning (EU) nr.
575/2013 og med direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EU, alt efter hvad der er relevant
g) broinstituttets drift skal være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler, og afviklingsmyn-
digheden kan i overensstemmelse hermed præcisere begrænsninger for dets aktiviteter.
Uanset de i første afsnit, litra e) og f) omhandlede bestemmelser, og hvis det er nødvendigt for at opfyl-
de afviklingsmålene, kan broinstituttet etableres og få tilladelse uden at opfylde direktiv 2013/36/EU eller
2014/65/EU for en kort periode fra begyndelsen af dets virksomhed. Med henblik herpå indgiver afvik-
lingsmyndigheden en anmodning herom til den kompetente myndighed. Hvis den kompetente myndighed
beslutter at give en sådan tilladelse, angiver den den periode, i hvilken broinstituttet er fritaget for at op-
fylde disse direktivers krav.
292
2. Med forbehold af eventuelle restriktioner i henhold til Unionens eller medlemsstaternes konkurrence-
regler driver broinstituttets ledelse broinstituttet med henblik på at opretholde adgangen til kritiske funkti-
oner og sælge instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), dets/dens akti-
ver, rettigheder eller passiver til en eller flere købere i den private sektor, når de rette vilkår er til stede og
inden for den i nærværende artikels stk. 4, eller i givet fald nærværende artikels stk. 6 anførte frist.
3. Afviklingsmyndigheden træffer afgørelse om, at broinstituttet ikke længere er et broinstitut i den i
artikel 40, stk. 2, anvendte betydning, i følgende tilfælde, alt efter hvilket der indtræder først:
a) broinstituttet fusionerer med en anden enhed
b) broinstituttet opfylder ikke længere kravene i artikel 40, stk. 2
c) alle eller praktisk taget alle broinstituttets aktiver, rettigheder eller passiver sælges til tredjemand
d) den i stk. 5 eller i givet fald stk. 6 anførte frist udløber
e) broinstituttets aktiver er helt likvideret, og dets passiver er helt indfriet.
4. Når afviklingsmyndigheden agter at sælge broinstituttet eller dets aktiver, rettigheder eller passiver,
sikrer medlemsstaterne, at broinstituttet eller de relevante aktiver eller passiver markedsføres åbent og
gennemsigtigt, at der i salget ikke i væsentlig grad indgår urigtige oplysninger om dem, og at salget ikke
ubehørigt begunstiger eller forskelsbehandler potentielle købere.
Ethvert sådant salg skal ske på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene og i overensstem-
melse med Unionens statsstøtteregler.
5. Hvis ingen af de i stk. 3, litra a), b), c) og e), nævnte resultater indtræder, indstiller afviklingsmyndig-
heden driften af broinstituttet hurtigst muligt og under alle omstændigheder to år efter den dato, hvor den
sidste overførsel fra et institut under afvikling i medfør af broinstitutværktøjet, blev udført.
6. Afviklingsmyndigheden kan forlænge den i stk. 5 nævnte periode med en eller flere yderligere perio-
der på et år, hvis en sådan forlængelse:
a) fremmer de i stk. 3, litra a), b), c) eller e), nævnte resultater, eller
b) er nødvendig for at sikre videreførelse af væsentlige bankydelser eller finansielle ydelser.
7. En afgørelse fra afviklingsmyndigheden om at forlænge den i stk. 5 nævnte periode skal begrundes
og indeholde en detaljeret vurdering af situationen, herunder af markedsvilkårene og -udsigterne, der taler
for en forlængelse.
8. Indstilles driften af et broinstitut under de i stk. 3, litra c) eller d), nævnte omstændigheder, skal
broinstituttet likvideres ved almindelig insolvensbehandling.
Et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af broinstituttet tilfalder aktionærerne i broinstituttet, jf.
dog artikel 37, stk. 7.
9. Hvis et broinstitut anvendes til at overføre aktiver og passiver i mere end et enkelt institut, der er
under afvikling, gælder forpligtelsen i stk. 8 realiseringen af de aktiver og passiver, der er overført fra de
enkelte institutter, der er under afvikling, og ikke broinstituttet som sådant.
Afdeling 4
Værktøjet til adskillelse af aktiver
Artikel 42
Værktøj til adskillelse af aktiver
1. For at værktøjet til adskillelse af aktiver kan få virkning, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyn-
dighederne har beføjelse til at overføre aktiver, rettigheder eller passiver i et institut under afvikling eller
et broinstitut til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber.
293
Den i første afsnit omhandlede overførsel kan finde sted uden indhentning af samtykke fra aktionærerne
i de institutter, der er under afvikling, eller fra anden tredjemand end broinstituttet, og uden at det er nød-
vendigt at overholde selskabs- eller værdipapirretlige procedurekrav, jf. dog artikel 85.
2. I forbindelse med værktøjet til adskillelse af aktiver er et porteføljeadministrationsselskab en juridisk
person, der opfylder følgende betingelser:
a) det ejes helt eller delvist af en eller flere offentlige myndigheder, herunder eventuelt afviklingsmyn-
digheden eller afviklingsfinansieringsordningen, og kontrolleres af afviklingsmyndigheden
b) det er oprettet med henblik på at modtage nogle eller alle aktiver, rettigheder og passiver i et eller
flere institutter under afvikling eller et broinstitut.
3. Porteføljeadministrationsselskabet forvalter de aktiver, der er overført til det, med henblik på at mak-
simere deres værdi ved et efterfølgende salg eller en velordnet opløsning.
4. Medlemsstaterne sikrer, at et porteføljeadministrationsselskab drives i overensstemmelse med følgen-
de bestemmelser:
a) indholdet af porteføljeadministrationsselskabets stiftelsesdokumenter godkendes af afviklingsmyn-
digheden
b) under iagttagelse af ejerforholdene i porteføljeadministrationsselskabet udpeger eller godkender af-
viklingsmyndigheden porteføljeadministrationsselskabets ledelsesorgan
c) afviklingsmyndigheden godkender aflønningen af ledelsesorganets medlemmer og fastlægger deres
relevante ansvarsområder
d) afviklingsmyndigheden godkender porteføljeadministrationsselskabets strategi og risikoprofil.
5. Afviklingsmyndighederne må kun udøve beføjelsen i henhold til stk. 1 til at overføre aktiver, rettig-
heder eller passiver, hvis:
a) situationen på det specifikke marked for de pågældende aktiver er af en sådan art, at det kunne få
negative virkninger for et eller flere finansielle markeder, hvis de blev likvideret ved almindelig in-
solvensbehandling
b) overførslen er nødvendig for at sikre, at instituttet under afvikling eller broinstituttet fungerer korrekt,
eller
c) overførslen er nødvendig for at maksimere midlerne fra likvidationen.
6. Ved anvendelsen af værktøjet til adskillelse af aktiver fastsætter afviklingsmyndighederne det veder-
lag, for hvilket aktiverne, rettighederne og passiverne overføres til porteføljeadministrationsselskabet, i
overensstemmelse med principperne i artikel 36 og i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.
Dette stykke er ikke til hinder for, at vederlaget kan have en nominel eller negativ værdi.
7. Ethvert vederlag, der betales af porteføljeadministrationsselskabet med hensyn til de aktiver, rettighe-
der eller passiver, der er erhvervet direkte fra instituttet under afvikling, tilfalder instituttet under afvik-
ling, jf. dog artikel 37, stk. 7. Vederlag kan betales i form af gæld udstedt af porteføljeadministrationssel-
skabet.
8. Hvis broinstitutværktøjet har været anvendt, kan et porteføljeadministrationsselskab, efter anvendel-
sen af broinstitutværktøjet, erhverve aktiver, rettigheder eller passiver fra broinstituttet.
9. Afviklingsmyndigheder kan overføre aktiver, rettigheder eller passiver fra det institut, der er under
afvikling, til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber ad flere omgange og tilbageføre aktiver, ret-
tigheder eller passiver fra et eller flere porteføljeadministrationsselskaber til det institut, der er under af-
vikling, forudsat at betingelserne i stk. 10 er opfyldt.
Det institut, der er under afvikling, har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller passiver tilbage.
10. Afviklingsmyndighederne kan tilbageføre rettigheder, aktiver eller passiver fra porteføljeadministra-
tionsselskabet til det institut, der er under afvikling, under en af følgende omstændigheder:
294
a) muligheden for en eventuel tilbageførsel af de pågældende rettigheder, aktiver eller passiver er ud-
trykkelig angivet i det instrument, hvorved overførslen er foretaget
b) de pågældende rettigheder, aktiver eller passiver falder reelt ikke ind under de kategorier af rettighe-
der, aktiver eller passiver, der er angivet i det instrument, hvorved overførslen er foretaget, eller de
opfylder ikke betingelserne for overførsel heraf.
I begge de i litra a) og b) nævnte tilfælde kan tilbageførslen ske inden for en hvilken som helst periode
og skal være i overensstemmelse med de øvrige betingelser, der måtte være angivet i instrumentet til det
pågældende formål.
11. Overførsler mellem det institut, der er under afvikling, og porteføljeadministrationsselskabet er un-
derlagt sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med delvis overførsel af ejendom som fastsat i afsnit
IV, kapitel VII.
12. Med forbehold af afsnit IV, kapitel VII, har aktionærer eller kreditorer i det institut, der er under
afvikling, og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller passiver ikke overføres til porteføljeadmini-
strationsselskabet, ikke rettigheder til eller i tilknytning til de aktiver, rettigheder eller passiver, der over-
føres til porteføljeadministrationsselskabet eller dets ledelsesorgan eller daglige ledelse.
13. De mål, der er fastsat for et porteføljeadministrationsselskab, indebærer ikke pligter eller ansvar
over for aktionærerne eller kreditorerne i det institut, der er under afvikling, og ledelsesorganet eller den
daglige ledelse hæfter ikke over for aktionærerne eller kreditorerne som følge af de handlinger, de udfører
eller undlader at udføre som led i varetagelsen af deres opgaver, medmindre handlingen eller undladelsen
i henhold til national ret indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte påvirker
aktionærernes eller kreditorernes rettigheder.
Medlemsstaterne kan yderligere begrænse et porteføljeadministrationsselskabs og dets ledelsesorgans
eller daglige ledelses ansvar i henhold til national ret for handlinger og undladelser under varetagelsen af
deres pligter.
14. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at fremme konvergensen mellem tilsyns- og afviklingspraksis med hensyn til kon-
statering af, hvornår det kunne få negative virkninger for et eller flere finansielle markeder, hvis aktiverne
eller passiverne blev realiseret ved almindelig insolvensbehandling, jf. stk. 5.
Afdeling 5
»Bail-in«-værktøjet
Underafdeling 1
»Bail-in«-værktøjets formål og anvendelsesområde
Artikel 43
Bail-in-værktøjet
1. For at bail-in-værktøjet kan få virkning, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne har de i
artikel 63, stk. 1, anførte afviklingsbeføjelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan anvende bail-in-værktøjet for at nå de afvik-
lingsmål, der er fastlagt i artikel 31, i overensstemmelse med principperne for afvikling anført i artikel 34
til et af følgende formål:
a) at rekapitalisere et institut eller en enhed som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), der opfylder betingelserne for afvikling i et tilstrækkeligt omfang til at genoprette dets
295
evne til at opfylde betingelserne for godkendelse (for så vidt disse betingelser finder anvendelse på
enheden) og til at udføre de aktiviteter, hvortil det eller den er godkendt i henhold til direktiv
2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU, hvis enheden er godkendt i henhold til disse direktiver, og til
at bevare en tilstrækkelig markedstillid til instituttet eller enheden
i) til et broinstitut med henblik på at skaffe kapital til dette broinstitut, eller
ii) under virksomhedssalgsværktøjet eller værktøjet til adskillelse af aktiver.
at konvertere til egenkapital eller nedbringe hovedstolen af fordrings- eller gældsinstrumenter, der overfø-
res:
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kun anvender bail-in-værktøjet til det i nærvæ-
rende artikels stk. 2, litra a), anførte formål, hvis det med rimelighed kan forventes, at anvendelsen af det-
te værktøj sammen med andre relevante foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der gennemføres i
overensstemmelse med den i artikel 52 krævede virksomhedsomlægningsplan, ud over at opfylde de rele-
vante afviklingsmålsætninger vil føre til en genoprettelse af det eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d), omhandlede instituts eller enheds finansielle sundhed og levedygtighed på længere sigt.
Hvis betingelserne i nærværende stykkes første afsnit ikke opfyldt, kan medlemsstaterne anvende et af
afviklingsværktøjerne omhandlet i artikel 37, stk. 3, litra a), b) og c), og bail-in-værktøjet i nærværende
artikels stk. 2, litra b).
4. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan anvende afviklingsværktøjet til alle institut-
ter eller enheder omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), samtidig med at de respekterer det pågæl-
dende instituts eller den pågældende enheds juridiske form, eller de kan ændre den juridiske form.
Artikel 44
Bail-in-værktøjets anvendelsesområde
1. Medlemsstaterne sikrer, at bail-in-værktøjet kan anvendes til alle det eller den i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), omhandlede instituts eller enheds passiver, som ikke er udelukket fra dette værktøjs anven-
delsesområde i henhold til nærværende artikels stk. 2 eller 3
2. Afviklingsmyndigheder må ikke gøre brug af deres nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i for-
hold til følgende passiver, uanset om de er omfattet af en medlemsstats eller tredjelands lovgivning:
a) dækkede indskud
b) sikrede passiver, dækkede obligationer og passiver i form af finansielle instrumenter, der anvendes til
hedgingformål, som udgør en integreret del af sikkerhedspuljen, og som i henhold til national ret er
sikret på en måde svarende til dækkede obligationer
c) ethvert passiv, der opstår som følge af instituttets eller den i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d) omhandlede enheds besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders
aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af investeringsinstitutter som defineret i artikel
1, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF eller AIF’er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a) i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(31), under forudsætning af at denne kunde er beskyttet i hen-
hold til den gældende insolvensret
d) ethvert passiv, der opstår som følge af et tillidsforhold mellem instituttet eller enheden som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), (som administrator) og en anden person (som begunstiget),
under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller ci-
vilret
e) passiver i forhold til institutter, undtagen enheder, der indgår i samme koncern, med en oprindelig
løbetid på mindre end syv dage
296
f) passiver med en resterende løbetid på mindre en syv dage, over for systemer eller systemansvarlige,
der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, eller deres deltager og som følge af deltagelse i et
sådant system
i) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse,
undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster
ii) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til instituttet eller enheden som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for
den daglige drift af instituttets aktiviteter, herunder it-tjenesteydelser, forsyninger og leje, service-
ring og vedligeholdelse af lokaler
iii) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse passiver har fortrinsret i henhold til gældende
ret
iv) indskudsgarantiordninger som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med direktiv
2014/49/EU.
et passiv over for:
Første afsnit, litra g), nr. i), finder ikke anvendelse på den variable del af lønnen for væsentlige risikota-
gere som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU.
Medlemsstaterne sikrer, at alle sikrede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje med dækkede obliga-
tioner er uberørte, holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt omfang. Hverken dette krav eller første
afsnit, litra a) og b), er til hinder for, at afviklingsmyndighederne, når det er hensigtsmæssigt, gør brug af
deres beføjelser i forhold til en hvilken som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er
stillet sikkerhed, som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution,
der stilles som sikkerhed.
Første afsnit, litra a), forhindrer ikke afviklingsmyndigheder i, når det er hensigtsmæssigt, at udøve dis-
se beføjelser i forhold til et hvilket som helst beløb af et indskud, der overstiger den dækning, som fastsat
i artikel 6 i direktiv 2014/49/EU.
Uden at det berører bestemmelserne om store eksponeringer i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv
2013/36/EU sikrer medlemsstaterne for at give mulighed for at afvikle institutter og koncerner, at afvik-
lingsmyndighederne i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 17, stk. 5, litra b), begrænser i
hvilket omfang andre institutter besidder passiver, der kan blive omfattet af et bail-in-værktøj, bortset fra
passiver, som besiddes i enheder, som er en del af den samme koncern.
3. Når bail-in-værktøjet anvendes, kan afviklingsmyndigheden i undtagelsestilfælde vælge helt eller del-
vis at undlade at lade nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne gælde visse passiver, hvis:
a) det, uanset at afviklingsmyndigheden efter bedste evne bestræber sig herpå, ikke er muligt at foretage
en bail-in inden for en rimelig frist
b) udelukkelsen anses for strengt nødvendig og rimelig for videreførelsen af kritiske funktioner og cen-
trale forretningsområder på en måde, der fortsat sætter instituttet under afvikling i stand til at videre-
føre nøglefunktioner, tjenesteydelser og transaktioner
c) udelukkelsen anses for strengt nødvendig og rimelig for at undgå en udbredt afsmittende virkning,
navnlig med hensyn til berettigede indskud tilhørende fysiske personer, mikrovirksomheder samt små
og mellemstore virksomheder, der alvorligt ville forstyrre de finansielle markeders funktion, herunder
de finansielle markeders infrastrukturer på en måde, der ville medføre en alvorlig forstyrrelse for en
medlemsstats eller Unionens økonomi, eller
d) anvendelsen af bail-in-værktøjet på disse passiver ville medføre et værditab af en sådan størrelse, at
andre kreditorers tab ville være større, end hvis disse passiver ikke var udelukket fra bail-in.
Hvis en afviklingsmyndighed beslutter at udelukke eller delvist udelukke et nedskrivningsrelevant pas-
siv eller en kategori af nedskrivningsrelevante passiver i henhold til dette stykke, kan omfanget af den
297
nedskrivning eller konvertering, der foretages for andre nedskrivningsrelevante passiver, øges for at tage
højde for sådanne udelukkelser, forudsat at omfanget af den nedskrivning og konvertering, der foretages
for andre nedskrivningsrelevante passiver, overholder principperne i artikel 34, stk. 1, litra g).
4. Beslutter en afviklingsmyndighed helt eller delvist at udelukke et nedskrivningsrelevant passiv eller
en kategori af nedskrivningsrelevante passiver i henhold til nærværende artikel, og de tab, der skulle have
været dækket af disse passiver, ikke er blevet videregivet fuldt ud til andre kreditorer, kan afviklingsfi-
nansieringsordningen yde et bidrag til instituttet under afvikling ved at gøre et eller begge af følgende:
a) dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af nedskrivningsrelevante passiver, og genoprette netto-
værdien af instituttet under afvikling til nul i overensstemmelse med stk. 46, stk. 1, litra a)
b) købe aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller kapitalinstrumenter i instituttet under afvikling for
at rekapitalisere instituttet i overensstemmelse med artikel 46, stk. 1, litra b).
5. Afviklingsfinansieringsordningen kan kun yde et bidrag som omhandlet i stk. 4, hvis:
a) der er ydet et bidrag med henblik på tabsabsorbering og rekapitalisering til et beløb på mindst 8 % af
de samlede passiver, herunder kapitalgrundlaget i instituttet under afvikling, målt på tidspunktet for
afviklingshandlingen i overensstemmelse med den værdiansættelse, der er omhandlet i artikel 36, af
aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter, indehavere af relevante kapitalinstrumenter
og andre nedskrivningsrelevante passiver ved hjælp af nedskrivning, konvertering eller på anden vis,
og
b) bidraget til afviklingsfinansieringsordningen ikke overstiger 5 % af de samlede passiver, herunder ka-
pitalgrundlaget i instituttet under afvikling, målt på tidspunktet for afviklingshandlingen i overens-
stemmelse med den værdiansættelse, der er omhandlet i artikel 36.
6. Bidraget fra afviklingsfinansieringsordningen som omhandlet i stk. 4 kan finansieres af:
a) det beløb, der er til rådighed for afviklingsfinansieringsordningen, og som er opkrævet gennem bidrag
fra institutterne og EU-filialer i overensstemmelse med artikel 100, stk. 6, og artikel 103
b) det beløb, der kan opkræves gennem ex post-bidrag i overensstemmelse med artikel 104 inden for en
periode på tre år og
c) de beløb, der er opkrævet fra alternative finansieringskilder i overensstemmelse med artikel 105, hvis
de i dette stykkes litra a) og b) omhandlede beløb ikke er tilstrækkelige.
7. I ekstraordinære tilfælde kan afviklingsmyndigheden forsøge at tilvejebringe yderligere finansiering
fra alternative finansieringskilder, efter at:
a) den grænse på 5 %, der er angivet i stk. 5, litra b), er nået, og
b) alle usikrede ikke-privilegerede passiver, bortset fra berettigede indskud, er nedskrevet eller konverte-
ret fuldt ud.
Endvidere kan afviklingsfinansieringsordningen som et alternativ eller et supplement, når betingelserne
i første afsnit, er opfyldt, yde et bidrag fra midler, der er opkrævet i form af ex ante-bidrag i overensstem-
melse med artikel 100, stk. 6, og artikel 103, og som endnu ikke er udnyttet.
8. Uanset stk. 5, litra a), kan afviklingsfinansieringsordningen også yde et bidrag som omhandlet i stk.
4, forudsat at:
a) bidraget til tabsabsorbering og rekapitalisering, jf. stk. 5, litra a), svarer til et beløb på mindst 20 % af
det pågældende instituts risikovægtede aktiver
b) den berørte medlemsstats afviklingsfinansieringsordning gennem ex ante-bidrag (undtagen bidrag til
en indskudsgarantiordning), der er opkrævet i overensstemmelse med artikel 100, stk. 6, og artikel
103, råder over et beløb på mindst 3 % af de dækkede indskud for samtlige kreditinstitutter, der er
meddelt tilladelse på medlemsstatens område, og
c) det pågældende institut har aktiver på under 900 mia. EUR på et konsolideret grundlag.
9. Afviklingsmyndigheder skal, når de udøver deres skønsbeføjelser i henhold til stk. 3, tage behørigt
hensyn til:
298
a) princippet om, at tab først afholdes af aktionærerne og dernæst generelt af kreditorerne i prioritetsor-
den i det institut, der er under afvikling
b) hvor megen tabsabsorberingskapacitet der vil være tilbage i instituttet under afvikling, hvis passiver-
ne eller kategorien af passiver udelukkes, og
c) behovet for at bibeholde tilstrækkelige midler til afviklingsfinansiering.
10. Udelukkelser i henhold til stk. 3 kan foretages enten med henblik på fuldstændig udelukkelse af et
passiv fra nedskrivningen eller en begrænsning af omfanget af nedskrivningen for dette passiv.
11. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med arti-
kel 115 med henblik på yderligere at præcisere, under hvilke omstændigheder denne udelukkelse er nød-
vendig for at nå målene i nærværende artikels stk. 3.
12. Afviklingsmyndigheden underretter Kommissionen, inden den foretager det skøn vedrørende ude-
lukkelse af et passiv, der er omhandlet i stk. 3. Hvis udelukkelsen kræver et bidrag fra afviklingsfinansie-
ringsordningen eller en alternativ finansieringskilde i henhold til stk. 4-8, kan Kommissionen senest 24
timer efter, at den har modtaget en sådan underretning, eller med afviklingsmyndighedens samtykke in-
den for en længere frist, forbyde eller kræve ændringer af den foreslåede udelukkelse, hvis kravene i nær-
værende artikel og de delegerede retsakter ikke er opfyldt, for at beskytte det indre markeds integritet.
Dette berører ikke Kommissionens anvendelse af Unionens statsstøtteregler.
Underafdeling 2
Minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver
Artikel 45
Anvendelse af minimumskravet
1. Medlemsstaterne sikrer, at institutterne til stadighed opfylder et minimumskrav til kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver. Minimumskravet beregnes som kapitalgrundlag og nedskrivningsrele-
vante passiver, udtrykt som en procentdel af instituttets samlede passiver og kapitalgrundlag.
Med henblik på første afsnit skal derivatpassiver medtages blandt de samlede passiver, i det omfang at
der gives fuld anerkendelse af modparters nettingrettigheder.
2. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præ-
cisere de vurderingskriterier, der er nævnt i stk. 6, litra a)-f), på grundlag af hvilke der for hvert institut
skal fastlægges et minimumskrav for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, herunder efter-
stillet gæld og prioriteret usikret gæld med en restløbetid på mindst 12 måneder, der er omfattet af bail-in-
beføjelsen, og dem, som kan anses for kapitalgrundlag.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere kriterier, på grundlag af hvilke minimumskravet for kapital-
grundlag og nedskrivningsrelevante passiver skal fastlægges.
3. Uanset stk. 1 skal afviklingsmyndigheder undtage realkreditinstitutter finansieret med dækkede obli-
gationer, der i henhold til national ret ikke kan modtage indskud, fra kravet om på alle tidspunkter at op-
fylde minimumskravet for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, når:
a) disse institutter vil blive likvideret ved hjælp af nationale insolvensprocedurer, eller andre typer af
procedurer, der er gennemført i overensstemmelse med dette direktivs artikel 38, 40 eller 42, der gæl-
der for disse institutter, og
299
b) disse nationale insolvensprocedurer eller andre typer af procedurer vil sikre, at disse institutters kre-
ditorer, herunder indehavere af dækkede obligationer, hvor det er relevant, vil bære tabet på en måde,
som opfylder afviklingsmålene.
4. Nedskrivningsrelevante passiver indgår kun i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passi-
ver som anført i stk. 1, hvis de opfylder følgende betingelser:
a) instrumentet er udstedt og fuldt indbetalt
b) passivet er ikke et passiv over for instituttet selv, og dette har ikke stillet sikkerhed eller garanti for
det
c) købet af instrumentet var ikke direkte eller indirekte finansieret af instituttet
d) passivet har en restløbetid på mindst et år
e) passivet hidrører ikke fra et derivat
f) passivet hidrører ikke fra et indskud, der har forrang i den nationale prioritetsrækkefølge ved insol-
vens i henhold til artikel 108.
Med henblik på litra d) er udløbsdatoen for et passiv, såfremt det pågældende passiv giver ejeren ret til
tilbagebetaling på et tidligere tidspunkt, den første dato, hvor en sådan ret opstår.
5. Er passivet underlagt lovgivningen i et tredjeland, kan afviklingsmyndighederne kræve, at instituttet
godtgør, at en afgørelse fra afviklingsmyndigheden om at nedskrive eller konvertere det pågældende pas-
siv vil træde i kraft i henhold til dette tredjelands lovgivning, idet der tages hensyn til de kontraktvilkår,
der gælder for passivet, internationale aftaler om anerkendelse af afviklingsprocedurer og andre relevante
forhold. Finder afviklingsmyndigheden det ikke godtgjort, at en afgørelse træder i kraft i henhold til dette
tredjelands lovgivningen, medregnes gælden ikke i minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivnings-
relevante passiver.
6. Minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for hvert institut som anført i
stk. 1 fastsættes af afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed som minimum på
basis af følgende kriterier:
a) behovet for at sikre, at instituttet kan afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne, herunder, hvis
hensigtsmæssigt, bail-in-værktøjet, på en måde, hvormed afviklingsmålene opfyldes
b) behovet for i hensigtsmæssigt omfang at sikre, at instituttet har tilstrækkelig nedskrivningsrelevante
passiver til, såfremt bail-in-værktøjet anvendes, at sikre, at tabene kan dækkes, og instituttets egentli-
ge kernekapitalprocent kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at det fortsat kan opfyl-
de kravene til tilladelse og fortsat kan udføre de aktiviteter, hvortil det er godkendt i henhold til direk-
tiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU og til at bevare en tilstrækkelig markedstillid til instituttet
eller enheden
c) behovet for at sikre, at instituttet, såfremt det ifølge afviklingsplanen forventes, at visse kategorier af
nedskrivningsrelevante passiver kan udelukkes fra bail-in, jf. artikel 44, stk. 3, eller at visse kategori-
er af nedskrivningsrelevante passiver kan overføres til en modtager i sin helhed ved en delvis overfør-
sel, har tilstrækkelige øvrige nedskrivningsrelevante passiver til at sikre, at tabene kan dækkes, og in-
stituttets egentlige kernekapitalprocent kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at det
fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og fortsat udføre de aktiviteter, hvortil det er meddelt tilladel-
se i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU
d) instituttets størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil
e) i hvilket omfang indskudsgarantiordningen kan bidrage til finansieringen af afviklingen i henhold til
artikel 109
f) i hvilket omfang det forhold, at instituttet er nødlidende, har en negative virkninger på den finansielle
stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre institutter på grund af dets indbyrdes forbundethed
med andre institutter eller med det finansielle system generelt.
7. Institutterne skal opfylde minimumskravene fastsat i nærværende artikel på individuel basis.
300
En afviklingsmyndighed kan efter høring af en kompetent myndighed beslutte, at minimumskravene i
nærværende artikel finder anvendelse på en enhed omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
8. Ud over stk. 7 skal modervirksomheder i Unionen opfylde minimumskravene i nærværende artikel på
et konsolideret grundlag.
Minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på et konsolideret niveau i en
modervirksomhed i Unionen skal fastlægges af koncernafviklingsmyndigheden efter høring af den konso-
liderede tilsynsmyndighed i overensstemmelse med stk. 9 mindst på grundlag af de kriterier, der er fastsat
i stk. 6, og såfremt koncernens datterselskaber i tredjelande skal afvikles separat i overensstemmelse med
afviklingsplanen.
9. Koncernafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for datterselskaberne
på individuel basis, gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse om niveauet af
det minimumskrav, der finder anvendelse på konsolideret niveau.
Den fælles afgørelse skal være fuldt begrundet og skal fremsendes til modervirksomheden i Unionen af
koncernafviklingsmyndigheden.
Fremsendes der ikke inden for fire måneder en sådan fælles afgørelse, træffer koncernafviklingsmyn-
digheden en afgørelse om det konsoliderede minimumskrav under behørig hensyntagen til den vurdering
af datterselskaberne, som de relevante afviklingsmyndigheder har foretaget. Har en af de pågældende af-
viklingsmyndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel
19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafviklingsmyndigheden sin afgørelse og afventer
den afgørelse, EBA måtte vedtage i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og
træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være
forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af
perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbrin-
ges for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned, finder koncernafviklings-
myndighedens afgørelse anvendelse.
Den fælles afgørelse og, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, koncernafviklingsmyndig-
hedens afgørelse er bindende for afviklingsmyndighederne i de pågældende medlemsstater.
Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørel-
se, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.
10. Afviklingsmyndighederne fastsætter det minimumskrav, der finder anvendelse på koncernens dat-
terselskaber på individuel basis. Disse minimumskrav fastsættes på et niveau, der er relevant for dattersel-
skabet, under hensyntagen til:
a) kriterierne i stk. 6, navnlig datterselskabets størrelse, forretningsmodel og risikoprofil, herunder dets
kapitalgrundlag, og
b) det konsoliderede krav, der er fastsat for koncernen, jf. stk. 9.
Koncernafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for datterselskaberne
på individuel basis, gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse om niveauet
for det minimumskrav, der finder anvendelse på hvert enkelt datterselskab på individuelt niveau.
Den fælles afgørelse skal være fuldt begrundet og skal fremsendes til datterselskaberne og til moderin-
stituttet i Unionen af henholdsvis afviklingsmyndigheden for datterselskaberne og koncernafviklingsmyn-
digheden.
Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne inden for en periode på fire må-
neder, træffer de respektive afviklingsmyndigheder for datterselskaberne en afgørelse under behørig hen-
syntagen til de synspunkter og forbehold, som koncernafviklingsmyndigheden har givet udtryk for.
Har koncernafviklingsmyndigheden ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i
henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de afviklingsmyndigheder, der er ansvar-
301
lige for datterselskaberne på individuel basis, deres afgørelser og afventer den afgørelse, EBA måtte ved-
tage i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres afgørelser i overens-
stemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forord-
nings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller
efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Koncernafviklings-
myndigheden kan ikke indbringe sagen for EBA med henblik på bindende mægling, såfremt det af datter-
selskabets afviklingsmyndighed fastsatte niveau ligger inden for et procentpoint af det i nærværende arti-
kels stk. 9 fastsatte konsoliderede niveau.
Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned, finder afgørelserne fra datterselska-
bernes afviklingsmyndigheder anvendelse.
Den fælles afgørelse og en eventuel afgørelse truffet af datterselskabernes afviklingsmyndigheder, så-
fremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, er bindende for de pågældende afviklingsmyndigheder.
Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørel-
se, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.
11. Koncernafviklingsmyndigheden kan dispensere helt fra anvendelsen af det individuelle minimums-
krav på et moderinstitut i Unionen, såfremt:
a) moderinstituttet i Unionen på konsolideret grundlag opfylder minimumskravet fastsat i stk. 8, og
b) den kompetente myndighed for moderinstituttet i Unionen helt har dispenseret fra anvendelsen af in-
dividuelle kapitalkrav på instituttet i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3 i forordning (EU) nr.
575/2013.
12. Datterselskabets afviklingsmyndighed kan helt dispensere fra anvendelsen af stk. 7 på det pågælden-
de datterselskab, såfremt:
a) både datterselskabet og dets moderselskab har fået meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn i den sam-
me medlemsstat
b) datterselskabet indgår i tilsynet på et konsolideret grundlag med moderselskabet, som er et institut
c) det øverste koncerninstitut i den medlemsstat, hvor datterselskabet er beliggende, hvis dette er for-
skelligt fra moderinstituttet i Unionen, på delkonsolideret grundlag opfylder minimumskravet fastsat i
stk. 7
d) der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for moder-
selskabets hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til datterselskabet
e) enten moderselskabet over for de kompetente myndigheder godtgør, at datterselskabet forvaltes på
forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med samtykke fra den kompetente myndighed har stil-
let garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risikoen i datterselskabet er uden
betydning
f) moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet
g) moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af kapi-
talandele i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datter-
selskabets ledelsesorgan, og
h) den kompetente myndighed for datterselskabet fuldt og helt har afveget fra anvendelsen af individuel-
le kapitalkrav på datterselskabet i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013.
13. Afgørelser, der træffes i overensstemmelse med nærværende artikel, kan fastsætte, at minimumskra-
vet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver opfyldes delvis på konsolideret eller individuelt
niveau ved hjælp af kontraktlige bail-in-instrumenter.
14. For at et instrument kan betegnes som et kontraktligt bail-in-instrument, jf. stk. 13, skal afviklings-
myndigheden finde det godtgjort, at instrumentet:
302
a) indeholder et kontraktvilkår, der fastsætter, at instrumentet, såfremt en afviklingsmyndighed beslutter
at anvende bail-in-instrumentet på det pågældende institut, skal nedskrives eller konverteres i nødven-
digt omfang, før andre nedskrivningsrelevante passiver nedskrives eller konverteres, og
b) er omfattet af en bindende aftale, et tilsagn eller en bestemmelse om rangordning, som foreskriver, at
det i tilfælde af almindelig insolvensbehandling rangerer under andre nedskrivningsrelevante passiver
og først kan indfries, når andre samtidigt udestående nedskrivningsrelevante passiver er blevet indfri-
et.
15. Afviklingsmyndighederne skal i samordning med de kompetente myndigheder kræve og kontrollere,
at institutterne opfylder minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver fastsat i
stk. 1, og, hvis det er relevant, kravet fastsat i stk. 13, og skal træffe en eventuel afgørelse i henhold til
nærværende artikel parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklingsplanerne.
16. Afviklingsmyndighederne skal i samordning med de kompetente myndigheder underrette EBA om
det for hvert institut i deres jurisdiktion fastsatte minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrele-
vante passiver, og, hvis det er relevant, kravet fastsat i stk. 13.
17. ЕBA udarbejder i samordning med de kompetente myndigheder udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder med henblik på at specificere ensartede formater, modeller og definitioner for identi-
fikation og videregivelse af oplysninger fra afviklingsmyndighederne til EBA med henblik på stk. 16.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest
den 3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
18. På grundlag af resultaterne af den i stk. 19 omhandlede rapport forelægger Kommissionen, hvis det
er hensigtsmæssigt, senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om
den harmoniserede anvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.
Dette forslag skal, hvis det er relevant, omfatte forslag til indføring af et passende antal minimumsniveau-
er for minimumskravet, under hensyntagen til institutternes og koncernernes forskellige forretningsmo-
deller. Forslaget skal omfatte eventuelle passende justeringer af parametrene for minimumskravet og om
nødvendigt passende ændringer af anvendelsen af minimumskravet på koncerner.
19. EBA aflægger senest den 31. oktober 2016 rapport til Kommissionen om mindst følgende:
a) hvordan minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er blevet gennemført
på nationalt plan, og navnlig om der har været forskelle mellem medlemsstaterne i de niveauer, der er
fastsat for sammenlignelige institutter
b) hvordan beføjelsen til at pålægge institutter at opfylde minimumskravet i kraft af kontraktlige bail-in-
instrumenter er blevet anvendt i medlemsstaterne, og om der har været forskelle i tilgangene hertil
c) identifikation af forretningsmodeller, der afspejler instituttets overordnede risikoprofil
d) det passende niveau for minimumskravet for så vidt angår hver af de forretningsmodeller, der er iden-
tificeret efter litra c)
e) om der for hver enkelt forretningsmodel bør fastsættes et interval for minimumskravet
f) en passende overgangsperiode, inden for hvilken institutterne skal efterkomme eventuelle foreskrevne
harmoniserede minimumsniveauer
g) om kravene fastsat i artikel 45 er tilstrækkelige med henblik på at sikre, at hvert enkelt institut har en
passende tabsabsorberingskapacitet, og, hvis dette ikke er tilfældet, hvilke yderligere forbedringer,
der er nødvendige for at sikre dette mål
h) om der er behov for ændring af de beregningsmetoder, der er fastsat i nærværende artikel, for at sikre,
at minimumsniveauet kan anvendes som en passende indikator for et instituts tabsabsorberingskapaci-
tet
303
i) om det er hensigtsmæssigt at basere kravet på samlede passiver og kapitalgrundlag, og navnlig om
det er mere hensigtsmæssigt at anvende instituttets risikovægtede aktiver som nævner i kravet
j) om tilgangen i nærværende artikel til anvendelsen af minimumskravet på koncerner er hensigtsmæs-
sig, og navnlig om tilgangen på en passende måde sikrer, at koncernens tabsabsorberingskapacitet
findes i eller er tilgængelig for de enheder, i hvilke der kan opstå tab
k) om betingelserne for dispensation fra minimumskravet er passende, og navnlig om der bør være ad-
gang til sådanne dispensationer for datterselskaber på tværs af grænser
l) om det er hensigtsmæssigt, at afviklingsmyndighederne kan kræve, at minimumskravet opfyldes i
kraft af kontraktlige bail-in-instrumenter, og om en yderligere harmonisering af tilgangen til kontrakt-
lige bail-in-instrumenter er formålstjenlig
m) om kravene til kontraktlige bail-in-instrumenter fastsat i stk. 14 er passende, og
n) om det er hensigtsmæssigt, at institutter og koncerner pålægges at offentliggøre deres minimumskrav
til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver eller niveauet for deres kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver, og i givet fald hvor hyppigt og i hvilket format denne offentliggørel-
se skal finde sted.
20. Rapporten i stk. 19 skal som minimum omfatte perioden fra den 2. juli 2014 til den 30. juni 2016 og
som minimum omhandle følgende:
i) de finansielle markeder i almindelighed og markederne for usikret gæld og derivater i særdeleshed
ii) institutters forretningsmodeller og balancestruktur, navnlig institutters finansieringsprofil og finan-
sieringsstrategi, samt koncerners retlige og operationelle struktur
iii) institutters rentabilitet, navnlig deres finansieringsomkostninger
iv) migration af eksponeringer til enheder, der ikke er omfattet af tilsyn
v) finansiel innovation
vi) udbredelsen af kontraktlige bail-in-instrumenter samt arten og mulighederne for afsætning af disse
instrumenter
vii) institutters risikoadfærd
viii) omfanget af institutters aktivbehæftelser
ix) institutters tiltag med henblik på at overholde minimumskravene, og navnlig i hvilket omfang mi-
nimumskravene er blevet opfyldt ved nedgearing på aktivsiden, udstedelse af langfristede gælds-
beviser og kapitaltilførsel, og
x) omfanget af kreditinstitutternes udlånsvirksomhed med særlig fokus på udlån til mikrovirksomhe-
der, små og mellemstore virksomheder, lokale myndigheder, regionale forvaltninger og offentlige
enheder samt handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle eksportkreditforsikrings-
ordninger
effekten af minimumskravet og eventuelle forslag til harmoniserede niveauer for minimumskravet med
hensyn til:
b) samspillet mellem minimumskravene og kravene til kapitalgrundlag, gearingsgrad og likviditetskra-
vene fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU
c) institutters evne til på egen hånd at skaffe kapital eller finansiering på markederne med henblik på at
opfylde et eventuelt krav om harmoniserede minimumsniveauer
d) overensstemmelse med minimumskravene i tilknytning til eventuelle internationale standarder, der er
udviklet af internationale fora.
304
Underafdeling 3
Gennemførelse af bail-in-værktøjet
Artikel 46
Vurdering af bail-in-beløbet
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender bail-in-værktøjet, på grundlag
af en værdiansættelse, der er i overensstemmelse med artikel 36, vurderer det samlede beløb som:
a) hvor det er relevant, det beløb, hvormed de nedskrivningsrelevante passiver skal nedskrives for at sik-
re, at nettoværdien af instituttet under afvikling er lig med nul og
b) hvor det er relevant, det beløb, hvormed de nedskrivningsrelevante passiver skal konverteres til aktier
andre typer af kapitalinstrumenter for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent af enten:
i) instituttet under afvikling, eller
ii) broinstituttet.
2. Den i stk. 1 anførte vurdering fastsætter det beløb, hvormed de nedskrivningsrelevante passiver skal
konverteres eller nedskrives for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent for instituttet under afvik-
ling eller, hvis relevant, for broinstituttet, idet der tages hensyn til kapitalbidrag fra afviklingsfonden i
henhold til nærværende direktivs artikel 101, stk. 1, litra d), og for at bevare en tilstrækkelig markedstillid
til instituttet under afvikling eller til broinstituttet og give det mulighed for fortsat at opfylde kravene i
løbet af en periode på mindst et år til godkendelse og fortsat at udføre de aktiviteter, hvortil det er god-
kendt i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU.
Agter afviklingsmyndighederne at anvende værktøjet til adskillelse af aktiver som omhandlet i artikel
42 skal det beløb, som de nedskrivningsrelevante passiver skal nedbringes med, i hensigtsmæssigt om-
fang tage hensyn til et forsigtigt skøn over porteføljeadministrationsselskabets kapitalbehov.
3. Er kapitalen blevet nedskrevet i overensstemmelse med artikel 59-62, og er der blevet gjort brug af
bail-in i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, og nedskrivningsniveauet baseret på den indledende
værdiansættelse i henhold til artikel 36 anses for at overstige kravene ved en vurdering i forhold til den
endelige værdiansættelse i henhold til artikel 36, stk. 10, kan en opskrivningsmekanisme anvendes for at
refundere kreditorerne og dernæst aktionærerne i det nødvendige omfang.
4. Afviklingsmyndighederne iværksætter og opretholder foranstaltninger til at sikre, at vurderingen og
værdiansættelsen er baseret på oplysninger om aktiver og passiver i instituttet under afvikling, som er så
ajourførte og omfattende som muligt.
Artikel 47
Behandling af aktionærer ved bail-in, nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender bail-in-værktøjet i artikel 43,
stk. 2, eller nedskriver eller konverterer kapitalinstrumenter i artikel 59, iværksætter en eller begge af føl-
gende foranstaltninger i forhold til aktionærerne og indehaverne af andre ejerskabsinstrumenter:
a) mortificerer eksisterende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller overfører dem til kreditorerne,
der er omfattet af bail-in
i) relevante kapitalinstrumenter udstedt af instituttet i henhold til den i artikel 59, stk. 2), omhandlede
beføjelse, eller
ii) nedskrivningsrelevante passiver udstedt af instituttet under afvikling i henhold til den i artikel 63,
stk. 1, litra f), omhandlede beføjelse.
305
under forudsætning af at instituttet under afvikling ifølge vurderingen foretaget i efter artikel 36, har en
positiv nettoværdi, udvander eksisterende aktionærer og indehavere af andre ejerskabsinstrumenter som
følge af konverteringen til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter af:
Med hensyn til første afsnit, litra b), foretages konverteringen til en konverteringssats, der i alvorlig
grad udvander eksisterende beholdninger af aktier og andre ejerskabsinstrumenter.
2. Foranstaltningerne omhandlet i stk. 1 skal ligeledes iværksættes i forhold til aktionærer og indehavere
af andre ejerskabsinstrumenter, hvor de pågældende aktier eller andre ejerskabsinstrumenter blev udstedt
eller overført under følgende omstændigheder:
a) i forbindelse med konverteringen af gældsinstrumenter til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i
overensstemmelse med de oprindelige gældsinstrumenters kontraktbestemmelser om forekomsten af
en begivenhed før eller samtidig med afviklingsmyndighedens vurdering af, at instituttet eller enhe-
den som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), opfylder betingelserne for afvikling
b) i forbindelse med konverteringen af relevante kapitalinstrumenter til egentlige kernekapitalinstrumen-
ter i henhold til artikel 60.
3. I forbindelse med overvejelserne om, hvilken foranstaltning der skal træffes i henhold til stk. 1, tager
afviklingsmyndighederne hensyn til:
a) værdiansættelsen udført i overensstemmelse med artikel 36
b) det beløb, med hvilket afviklingsmyndigheden har vurderet, at egentlige kernekapitalinstrumenter
skal reduceres, og relevante kapitalinstrumenter skal nedskrives eller konverteres i henhold til artikel
60, stk. 1, og
c) det samlede beløb, som afviklingsmyndigheden har vurderet i henhold til artikel 46.
4. Uanset artikel 22-25 i direktiv 2013/36/EU, kravet om at give meddelelse i artikel 26 i direktiv
2013/36/EU, artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 1 og 2,og artikel 12 og 13 i direktiv 2014/65/EU og
kravet om at give meddelelse i artikel 11, stk. 3, i direktiv 2014/65/EU gælder, at de kompetente myndig-
heder, hvis anvendelsen af bail-in-værktøjet eller konverteringen af kapitalinstrumenter resulterer i er-
hvervelse eller forøgelse af en kvalificeret kapitalandel i et institut som omhandlet i artikel 22, stk. 1, i
direktiv 2013/36/EU eller artikel 11, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, foretager den i disse artikler krævede
vurdering rettidigt nok til, at det ikke forsinker anvendelsen af bail-in-værktøjet eller konverteringen af
kapitalinstrumenter eller forhindrer, at afviklingshandlingen opfylder de relevante afviklingsmål.
5. Hvis den kompetente myndighed for instituttet ikke har afsluttet den i stk. 4 krævede vurdering på
datoen for anvendelsen af bail-in-værktøjet eller konverteringen af kapitalinstrumenter, finder artikel 38,
stk. 9, anvendelse på en købers eventuelle erhvervelse eller forøgelse af en kvalificeret kapitalandel som
følge af anvendelsen af bail-in-værktøjet eller konverteringen af kapitalinstrumenter.
6. EBA udsteder senest den 3. juli 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 om de omstændigheder, hvor de i nærværende artikels stk. 1 anførte foranstaltninger
anses for passende, under hensyntagen til de i nærværende artikels stk. 3 anførte faktorer.
Artikel 48
Rækkefølge for nedskrivning og konvertering
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de anvender af bail-in-værktøjet, udøver
nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne, med forbehold af undtagelserne i henhold til artikel 44, stk.
2 og 3, under overholdelse af følgende krav:
a) egentlige kernekapitalinstrumenter nedbringes i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, litra a)
b) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse i henhold til litra a) er mindre end summen af de i artikel
47, stk. 3, litra b) og c), omhandlede beløb, reducerer myndighederne hovedstolen af hybride kerne-
kapitalinstrumenter i det nødvendige omfang og inden for rammerne af deres kapacitet.
306
c) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse i henhold til litra a) og b) er mindre end summen af de i
artikel 47, stk. 3, litra b) og c), omhandlede beløb, nedbringer myndighederne hovedstolen af supple-
rende kapitalinstrumenter i det nødvendige omfang og inden for rammerne af deres kapacitet
d) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter og relevante
kapitalinstrumenter i henhold til litra a), b) og c) er mindre end summen af de i artikel 47, stk. 3, litra
b) og c), omhandlede beløb, nedbringer myndighederne i det nødvendige omfang og i overensstem-
melse med prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehandling, for, sammen med nedskrivnin-
gen i henhold til litra a), b) og c), at opnå det samlede beløb omhandlet i artikel 47, stk. 3. litra b) og
c)
e) hvis, og kun hvis, den samlede nedbringelse af aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, relevante ka-
pitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i henhold til litra a), b), c) og d) er mindre end
summen af de i artikel 47, stk. 3, litra b) og d), omhandlede beløb, nedbringer myndighederne i det
nødvendige omfang i overensstemmelse med prioritetsrækkefølgen ved almindelig insolvensbehand-
ling, herunder prioritetsrækkefølgen for indskud omhandlet i artikel 108, jf. artikel 44, for, sammen
med nedskrivningen i henhold til dette stykkes litra a), b), c) og d), at opnå det samlede beløb om-
handlet i artikel 47, stk. 3. litra b) og c).
2. Ved anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne fordeler afviklingsmyndighederne de
tab, der udgøres af summen af de i artikel 47, stk. 3, litra b) og c), omhandlede beløb, ligeligt mellem
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver af samme rang ved at ned-
bringe hovedstolen af, eller det udestående beløb, der skal erlægges med hensyn til disse aktier eller andre
ejerskabsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i samme omfang og i forhold til deres værdi,
bortset fra de tilfælde, hvor en anden fordeling af tab mellem passiver af samme rang er mulig under de
forhold, der er fastsat i artikel 44, stk. 3.
Dette stykke er ikke til hinder for, at passiver, der har været udelukket fra bail-in i overensstemmelse
med artikel 44, stk. 2 og 3, behandles gunstigere end nedskrivningsrelevante passiver af samme rang ved
almindelig insolvensbehandling.
3. Inden anvendelse af den i stk. 1, litra e), omhandlede nedskrivning eller konvertering konverterer el-
ler nedbringer afviklingsmyndighederne hovedstolen af instrumenterne omhandlet i stk. 1, litra b), c) og
d), såfremt disse instrumenter indeholder følgende bestemmelser og ikke allerede er blevet konverteret:
a) bestemmelser om, at hovedstolen af instrumentet skal nedbringes ved enhver begivenhed, der vedrø-
rer den finansielle situation, solvens eller kapitalgrundlaget i instituttet eller enheden som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) bestemmelser om konvertering af instrumenterne til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, såfremt
en sådan begivenhed forekommer.
4. Er hovedstolen af et instrument blevet nedbragt, men ikke til nul, i henhold til bestemmelser af typen
i stk. 3, litra a), inden anvendelsen af bail-in-værktøjet eller i henhold til stk. 1, anvender afviklingsmyn-
dighederne nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne på restbeløbet af hovedstolen i henhold til stk. 1.
5. Når afviklingsmyndighederne træffer afgørelse om, hvorvidt passiver skal nedskrives eller konverte-
res til egenkapital, må de ikke nedskrive hovedstolen af en kategori af passiver, mens en kategori af passi-
ver, der er underordnet denne kategori, i det væsentlige ikke konverteres til egenkapital eller ikke nedskri-
ves, medmindre det på anden vis er tilladt efter artikel 44, stk. 2 og 3.
6. For så vidt angår nærværende artikel udsteder EBA senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overens-
stemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for enhver fortolkning vedrørende det indbyr-
des forhold mellem dette direktivs bestemmelser og bestemmelserne i forordning (EU) nr. 575/2013 og
direktiv 2013/36/EU.
307
Artikel 49
Derivater
1. Medlemsstaterne sikrer, at nærværende artikel overholdes, når afviklingsmyndighederne anvender
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne på passiver hidrørende fra derivater.
2. Afviklingsmyndighederne udøver først nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne vedrørende et
passiv hidrørende fra et derivat ved eller efter afvikling af derivaterne. Når afviklingen indledes, har af-
viklingsmyndighederne beføjelse til at opsige og afslutte eventuelle derivatkontrakter med henblik herpå.
Er et derivatpassiv blevet udelukket fra anvendelsen af bail-in-værktøjet efter artikel 44, stk. 3, er afvik-
lingsmyndighederne ikke forpligtet til at opsige eller afslutte derivatkontrakten.
3. Er derivattransaktioner omfattet af en nettingaftale, fastsætter afviklingsmyndigheden eller en uaf-
hængig valuar som led i værdiansættelsen efter artikel 36 det passiv, der hidrører fra disse transaktioner,
på nettobasis i overensstemmelse med aftalevilkårene.
4. Afviklingsmyndighederne fastsætter værdien af passiver hidrørende fra derivater i overensstemmelse
med følgende:
a) passende metoder til at bestemme værdien af derivatklasser, herunder transaktioner, der er genstand
for nettingaftaler
b) principper for etablering af de relevante tidspunkter for værdiansættelse af en derivatposition, og
c) passende metoder til at sammenligne det værditab, der ville følge af en afvikling og bail-in af deriva-
ter, med størrelsen af de tab, som derivaterne ville blive påført ved en bail-in.
5. EBA udarbejder efter høring af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved forordning (EU) nr. 1095/2010 udkast til regulerings-
mæssige tekniske standarder til specificering af de i stk. 4, litra a), b) og c), anførte metoder og principper
for værdiansættelse af passiver hidrørende fra derivater.
I forbindelse med derivattransaktioner, som er omfattet af en nettingaftale, tager EBA hensyn til meto-
den for afvikling, der er fastsat i nettingaftalen.
EBA forelægger disse udkast til tekniske reguleringsstandarder for Kommissionen senest den 3. januar
2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 50
Sats for konvertering af gæld til egenkapital
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne, når de udøver de i artikel 59, stk. 3, og artikel
63, stk. 1, litra f), anførte beføjelser, kan anvende en anden konverteringssats til forskellige kategorier af
kapitalinstrumenter og passiver i overensstemmelse med et af eller begge principper i nærværende artikels
stk. 2 og 3.
2. Konverteringssatsen repræsenterer en passende kompensation til den berørte kreditor for alle tab hid-
rørende fra anvendelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne.
3. Når der anvendes forskellige konverteringssatser i overensstemmelse med stk. 1, er konverteringssat-
sen for passiver, der betragtes som ikkeefterstillede forpligtelser i henhold til gældende insolvensret, høje-
re end konverteringssatsen for efterstillede forpligtelser.
4. EBA udsteder senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 om fastsættelse af konverteringssatser.
308
Disse retningslinjer skal navnlig angive, hvorledes berørte kreditorer på passende vis kan kompenseres
ved hjælp af konverteringssatsen, og hvilke konverteringssatser der anses for hensigtsmæssige til at tage
hensyn til de ikke-efterstillede forpligtelsers prioritet i henhold til den gældende insolvensret.
Artikel 51
Genopretnings- og saneringsforanstaltninger som ledsageforanstaltninger til bail-in
1. Medlemsstaterne sikrer, at der, når afviklingsmyndighederne anvender bail-in-værktøjet for at rekapi-
talisere et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i overensstemmelse
med artikel 43, stk. 2, litra a), iværksættes foranstaltninger til at sikre udarbejdelsen og gennemførelsen af
en virksomhedsomlægningsplan for det pågældende institut eller den pågældende enhed, i overensstem-
melse med artikel 52.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan omfatte afviklingsmyndighedens udnævnelse af en per-
son eller personer i overensstemmelse med artikel 72, stk. 1, med det formål at udarbejde og gennemføre
den i artikel 52 krævede virksomhedsomlægningsplan.
Artikel 52
Virksomhedsomlægningsplan
1. Medlemsstaterne påser, at ledelsesorganet eller den person eller de personer, der er udpeget i henhold
til artikel 72, stk. 1, senest en måned efter anvendelsen af bail-in-værktøjet på et institut eller en enhed,
der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, litra a),
udarbejder og forelægger afviklingsmyndigheden en virksomhedsomlægningsplan, der opfylder kravene i
stk. 4 og 5. Finder Unionens statsstøtteregler anvendelse, sikrer medlemsstaterne, at den pågældende plan
er forenelig med den omstruktureringsplan, som det institut eller den enhed, der er omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), skal indgive til Kommissionen i henhold til disse regler.
2. Når bail-in-værktøjet i artikel 43, stk. 2, litra a), anvendes på to eller flere koncernenheder, skal virk-
somhedsomlægningsplanen udarbejdes af moderinstituttet i Unionen og dække alle koncernens institutter
efter proceduren anført i artikel 7 og 8 og skal sendes til koncernafviklingsmyndigheden. Koncernafvik-
lingsmyndigheden meddeler planen til de andre berørte afviklingsmyndigheder og til EBA.
3. I undtagelsestilfælde og hvis det er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene kan afviklingsmyn-
digheden forlænge perioden i stk. 1 med højst to måneder efter anvendelsen af bail-in-værktøjet.
Hvis virksomhedsomlægningsplanen skal meddeles i henhold til Unionens statsstøtteregler, kan afvik-
lingsmyndigheden forlænge perioden i stk. 1 med højst to måneder efter anvendelsen af bail-in-værktøjet
eller frem til den frist, som er fastsat i Unionens statsstøtteregler, afhængigt af hvad der indtræffer først.
4. En virksomhedsomlægningsplan indeholder foranstaltninger, som har til formål at genoprette leve-
dygtigheden på lang sigt af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
eller af dele af dets aktiviteter inden for en rimelig tidsfrist. Disse foranstaltninger er baseret på realistiske
antagelser vedrørende de økonomiske og finansielle markedsbetingelser, som instituttet eller enheden
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er underlagt.
Virksomhedsomlægningsplanen skal bl.a. tage hensyn til de gældende forhold og fremtidsudsigterne på
de finansielle markeder på grundlag af såvel de mest optimistiske (best-case) som de mest pessimistiske
(worst-case) hypoteser, herunder en kombination af begivenheder, der giver mulighed for at identificere
instituttets største svagheder. Antagelserne skal sammenlignes med passende brancherelevante ben-
chmarks.
5. En virksomhedsomlægningsplan skal mindst indeholde følgende elementer:
309
a) en detaljeret diagnose af de faktorer og problemer, der har medført, at instituttet eller enheden som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og de
forhold, der har ført til dets vanskeligheder
b) en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til genoprettelse af levedygtigheden på længere
sigt for et institut eller en enhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
c) en tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger.
6. Foranstaltninger til genoprettelse af levedygtigheden på lang sigt af et institut eller en enhed som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), kan omfatte:
a) omlægning af aktiviteterne i instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d)
b) ændringer af de operationelle systemer og infrastrukturen i instituttet
c) tilbagetrækning fra tabsgivende aktiviteter
d) sanering af eksisterende aktiviteter, der kan gøres konkurrencedygtige
e) salg af aktiver eller af forretningsområder.
7. Senest en måned efter fremlæggelsen af virksomhedsomlægningsplanen vurderer den relevante afvik-
lingsmyndighed sandsynligheden for, at planen, såfremt den gennemføres, vil genoprette levedygtigheden
på lang sigt af instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d). Vurderingen
foretages efter aftale med den relevante kompetente myndighed.
Finder afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed, at planen må anses for at opfylde denne
målsætning, godkender afviklingsmyndigheden planen.
8. Finder afviklingsmyndigheden ikke, at planen må anses for at opfylde målsætningen omhandlet i stk.
7, giver den efter aftale med den kompetente myndighed ledelsesorganet eller den personer eller de perso-
ner, der er udpeget i henhold til artikel 72, stk. 1, meddelelse om sine indsigelser og anmoder om, at pla-
nen ændres på en sådan måde, at der tages hensyn til disse indsigelser.
9. Senest to uger efter modtagelse af meddelelsen omhandlet i stk. 8 fremlægger ledelsesorganet eller
den person eller de personer, der er udpeget i henhold til artikel 72, stk. 1, en ændret plan for afviklings-
myndigheden med henblik på godkendelse. Afviklingsmyndigheden vurderer den ændrede plan og giver
senest en uge efter ledelsesorganet eller den person eller de personer, der er udpeget i henhold til artikel
72, stk. 1, meddelelse om, hvorvidt den finder, at den ændrede plan tager behørigt hensyn til de meddelte
indsigelser, eller om der kræves yderligere ændringer.
10. Ledelsesorganet eller den person eller de personer, der er udpeget i henhold til artikel 72, stk. 1,
gennemfører omlægningsplanen, som godkendt af afviklingsmyndigheden og den kompetente myndig-
hed, og aflægger rapport til afviklingsmyndigheden mindst hver sjette måned om, hvorledes planens gen-
nemførelse forløber.
11. Ledelsesorganet eller den person eller de personer, der er udpeget i henhold til artikel 72, stk. 1,
reviderer planen, hvis det efter afviklingsmyndighedens opfattelse og efter aftale med den kompetente
myndighed er nødvendigt for at opfylde den i stk. 4 omhandlede målsætning, og fremlægger en sådan
revision for afviklingsmyndigheden med henblik på godkendelse.
12. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) de elementer, der mindst skal være omfattet af en virksomhedsomlægningsplan i henhold til stk. 5, og
b) minimumsindholdet af de rapporter, der kræves i henhold til stk. 10.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. januar 2016.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
310
13. EBA udsteder senest den 3. januar 2016 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forord-
ning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at præcisere de minimumskriterier, som en virksomhedsomlæg-
ningsplan skal opfylde for at blive godkendt af afviklingsmyndigheden i henhold til stk. 7.
14. Idet der, hvor det er relevant, tages højde for de erfaringer, der er gjort i forbindelse med anvendel-
sen af de i stk. 13 omhandlede retningslinjer, kan EBA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de minimumskriterier, som en virksomhedsomlægningsplan skal
opfylde for at blive godkendt af afviklingsmyndigheden i overensstemmelse med stk. 7.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Underafdeling 4
»Bail-in«-værktøjet: supplerende bestemmelser
Artikel 53
Virkninger af en bail-in
1. Anvender en afviklingsmyndighed en beføjelse som omhandlet i artikel 59, stk. 2, og artikel 63, stk.
1, litra e)-i), sikrer medlemsstaterne, at nedbringelsen af hovedstolen eller det udestående beløb, konverte-
ringen eller opsigelsen træder i kraft og er bindende med øjeblikkelig virkning for det institut, der er un-
der afvikling, samt de berørte kreditorer og aktionærer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheden har beføjelse til at afslutte eller kræve afslutning
af alle administrative og proceduremæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne udøve en
beføjelse som omhandlet i artikel 59, stk. 2, og artikel 63, stk. 1, litra e)-i), herunder:
a) ændring af alle relevante registre
b) fjernelse fra lister eller fjernelse fra handelen med aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller
gældsinstrumenter
c) optagelse på lister eller optagelse til handel af nye aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
d) genoptagelse på lister eller genoptagelse til handel af gældsinstrumenter, som er nedskrevet, uden
krav om udarbejdelse af et prospekt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/
EF(32).
3. Nedbringer en afviklingsmyndighed hovedstolen af et passiv eller det udestående beløb, der skal er-
lægges i forhold til et passiv, til nul ved anvendelse af den i artikel 63, stk. 1, litra e), omhandlede beføjel-
se, behandles dette passiv eller enhver forpligtelse eller krav hidrørende herfra, som ikke er opstået på det
tidspunkt, hvor beføjelsen anvendes, som værende afviklet i alle henseender, og der skal ikke erlægges
bevis herfor i nogen efterfølgende procedure vedrørende instituttet under afvikling eller noget efterfølgen-
de enhed i nogen efterfølgende likvidation.
4. Nedbringer en afviklingsmyndighed hovedstolen af et passiv eller det udestående beløb, der skal er-
lægges i forhold til et passiv, delvis men ikke fuldstændigt ved anvendelse af den i artikel 63, stk. 1, litra
e), omhandlede beføjelse:
a) afvikles passivet i samme omfang som det nedbragte beløb
b) finder det relevante instrument eller den relevante aftale, der ligger til grund for den oprindelige for-
pligtelse, fortsat anvendelse i forhold til resthovedstolen af passivet eller det udestående beløb, der
skal erlægges i forhold til passivet, med forbehold af enhver ændring af de påløbne rentebeløb for at
afspejle nedbringelsen af hovedstolen og enhver yderligere ændring af betingelserne, som afviklings-
myndigheden måtte foretage i kraft af den i artikel 63, stk. 1, litra j), omhandlede beføjelse.
311
Artikel 54
Fjernelse af proceduremæssige hindringer for bail-in
1. Med forbehold af artikel 63, stk. 1, litra i), pålægger medlemsstaterne, hvor det er relevant, institutter-
ne og enhederne som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), til enhver tid at besidde tilstrækkelig
registreret aktiekapital eller andre egentlige kernekapitalinstrumenter, således at instituttet eller enheden
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), såfremt afviklingsmyndigheden udøver de i artikel
63, stk. 1, litra e) og f), omhandlede beføjelser i forhold til et institut eller en enhed som omhandlet i arti-
kel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller et af dets eller dens datterselskaber, ikke forhindres i at udstede
tilstrækkelige nye aktier eller andre ejerskabsinstrumenter til at sikre en effektiv gennemførelse af konver-
teringen af passiver til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.
2. Afviklingsmyndighederne vurderer, om det er hensigtsmæssigt at pålægge det i stk. 1 fastsatte krav i
forhold til et bestemt institut eller en bestemt enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
og inden for rammerne af udarbejdelsen og videreførelsen af afviklingsplanen for det pågældende institut
eller den pågældende koncern, særlig under hensyntagen til de i denne plan omhandlede afviklingshand-
linger. Omfatter afviklingsplanen en eventuel anvendelse af bail-in-værktøjet, kontrollerer afviklingsmyn-
dighederne, at selskabskapitalen eller andre egentlige kernekapitalinstrumenter er tilstrækkelige til at
dække summen af de i artikel 47, stk. 3, litra b) og c), omhandlede beløb.
3. Medlemsstaterne skal sikre, at der ikke er nogen proceduremæssige hindringer for konverteringen af
passiver til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter, som måtte forefindes i deres vedtægter, herunder for-
tegningsrettigheder for aktionærer eller krav om aktionærers samtykke til en udvidelse af kapitalen.
4. Nærværende artikel berører ikke ændringerne til direktiv 82/891/EØF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU og direktiv 2012/30/EU som anført i afsnit X i dette direktiv.
Artikel 55
Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in
1. Medlemsstaterne pålægger institutterne og de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheder
at indføre en bestemmelse, hvormed kreditor eller en part i aftalen, i henhold til hvilken passivet oprettes,
anerkender, at forpligtelsen kan gøres til genstand for nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, og ind-
vilger i at være bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering el-
ler opsigelse/mortificering, der berøres af afviklingsmyndighedens udøvelse af disse beføjelser forudsat at
dette passiv:
a) ikke er udelukket efter artikel 44, stk. 2
b) ikke er et indskud som omhandlet i artikel 108, litra a)
c) er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, og
d) er udstedt eller indgået efter den dato på hvilken, medlemsstaterne anvender de med henblik på gen-
nemførelse af denne afdeling vedtagne bestemmelser,.
Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis en medlemsstats afviklingsmyndighed bestemmer, at de i før-
ste afsnit omhandlede forpligtelser eller instrumenter kan gøres til genstand for nedskrivnings- og konver-
teringsbeføjelser, der udøves af afviklingsmyndigheden i en medlemsstat i overensstemmelse med tredje-
landets lovgivning eller med en bindende aftale, der er indgået med det pågældende tredjeland.
Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan pålægge institutter og enheder som omhandlet
i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), at forelægge myndighederne en juridisk udtalelse om en sådan bestem-
melses retlige eksigibilitet og virkning.
2. Undlader et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i kontraktbe-
stemmelserne vedrørende et nedskrivningsrelevant passiv at indsætte en bestemmelse som krævet i over-
312
ensstemmelse med stk. 1, forhindrer dette ikke afviklingsmyndigheden i at udøve nedskrivnings- og kon-
verteringsbeføjelserne i forhold til dette passiv.
3. EBA udarbejder under hensyntagen til de berørte bankers forskellige forretningsmodeller et udkast til
reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at fastlægge listen over forpligtelser,
som undtagelsen i stk. 1 finder anvendelse på, og indholdet af de i stk. 1 omhandlede kontraktsbestem-
melser.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 56
Offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter
1. Medlemsstaterne kan yde ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige gennem supplerende finan-
sielle stabiliseringsinstrumenter i overensstemmelse med stk. 3 i nærværende artikel, artikel 37, stk. 10,
og Unionens statsstøtteregler med henblik på at deltage i afviklingen af et institut eller en enhed som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), herunder ved at gribe direkte ind for at forhindre en likvidati-
on heraf i overensstemmelse med afviklingsmålene omhandlet i artikel 31, stk. 2, i forhold til medlems-
staten eller Unionen som helhed. En sådan foranstaltning gennemføres af medlemsstaten eller under le-
delse af det kompetente ministerium eller forvaltningen i nært samarbejde med afviklingsmyndigheden.
2. Med henblik på anvendelsen af de offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter sikrer medlemssta-
terne, at deres kompetente ministerier eller forvaltninger er i besiddelse af de i artikel 63-72 omhandlede
afviklingsbeføjelser, og sikrer, at artikel 66, 68, 83 og 117 finder anvendelse.
3. De offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter anvendes efter afgørelse fra den kompetente mini-
sterium eller forvaltningen efter høring af afviklingsmyndigheden som en sidste udvej, efter at de øvrige
afviklingsværktøjer i videst muligt omfang er blevet vurderet og udnyttet, samtidig med, at den finansielle
stabilitet er blevet opretholdt.
4. Når medlemsstaterne anvender de offentlige finansielle stabiliseringsmekanismer, sikrer de, at de el-
ler deres kompetente ministerier eller forvaltninger og afviklingsmyndigheden kun anvender mekanismer-
ne, hvis alle betingelserne i artikel 32, stk. 1, såvel som én af følgende betingelser er opfyldt:
a) det kompetente ministerium eller den kompetente forvaltning og afviklingsmyndigheden har efter hø-
ring af centralbanken og den kompetente myndighed fastslået, at anvendelsen af afviklingsværktøjer
ikke ville være tilstrækkelig til at undgå betydelige negative virkninger for finansiel stabilitet
b) det kompetente ministerium eller den kompetente forvaltning og afviklingsmyndigheden fastslår, at
anvendelsen af afviklingsværktøjer ikke ville være tilstrækkelig til at beskytte samfundets interesser,
når instituttet tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra centralbanken
c) for så vidt angår mekanismen med midlertidigt offentligt ejerskab, fastslår det kompetente ministeri-
um eller den relevante forvaltning efter høring af den kompetente myndighed og afviklingsmyndighe-
den, at anvendelsen af afviklingsværktøjer ikke ville være tilstrækkelig til at beskytte offentlighedens
interesse, når der tidligere er ydet instituttet offentlig kapitalstøtte via kapitalstøttemekanismen.
5. De finansielle stabiliseringsværktøjer omfatter følgende:
a) et værktøj for tilførsel af offentlig egenkapital som omhandlet i artikel 57
b) et værktøj for midlertidigt offentligt ejerskab som omhandlet i artikel 58.
313
Artikel 57
Værktøj for tilførsel af offentlig egenkapital
1. Medlemsstaterne kan under overholdelse af bestemmelserne i den nationale selskabsret deltage i re-
kapitaliseringen af et institut eller en enhed som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), ved at stille kapital til rådighed for disse til gengæld for følgende værktøjer, som er under-
lagt kravene i forordning (EU) nr. 575/2013:
a) egentlige kernekapitalinstrumenter
b) hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter.
2. Medlemsstaterne sikrer, i det omfang deres indskud i et institut eller en enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b), c) eller d), tillader det, at sådanne institutter eller enheder, der modtager kapitaltilførsel
via værktøjet for tilførsel af offentlig egenkapital i overensstemmelse med nærværende artikel, ledes efter
forretningsmæssige og professionelle principper.
3. Foretager en medlemsstat en kapitaltilførsel via værktøjet for tilførsel af offentlig egenkapital i hen-
hold til nærværende artikel, sikrer den, at dens indskud i instituttet eller en enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b), c) eller d), overføres til den private sektor, så snart de forretningsmæssige og finansielle
forhold tillader det.
Artikel 58
Værktøj for midlertidigt offentligt ejerskab
1. Medlemsstaterne kan tage midlertidigt offentligt ejerskab over et institut eller en enhed som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
2. Til dette formål kan en medlemsstat foretage en eller flere aktieoverførsler til:
a) en person, der er udpeget af medlemsstaten, eller
b) et selskab, der fuldt ud ejes af medlemsstaten.
3. Medlemsstaterne sikrer, at institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d), der er underlagt værktøjet for midlertidigt offentligt ejerskab i overensstemmelse med nærværende ar-
tikel, ledes efter forretningsmæssige og professionelle principper, og at de overføres til den private sektor,
så snart de forretningsmæssige og finansielle forhold tillader det.
KAPITEL V
Gældsnedskrivning af kapitalinstrumenter
Artikel 59
Krav om nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter
1. Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter kan udøves enten:
a) uafhængigt af afviklingshandlinger, eller
b) kombineret med en afviklingshandling, når betingelserne for afvikling i artikel 32 og 33 er opfyldt.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at nedskrive eller konvertere de
relevante kapitalinstrumenter til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i institutter og enheder som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d).
3. Medlemsstaterne skal stille krav om, at afviklingsmyndighederne straks anvender deres nedskriv-
nings- eller konverteringsbeføjelse, jf. artikel 60, i forhold til relevante kapitalinstrumenter, som er ud-
314
stedt af et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), når et eller flere af
følgende forhold er gældende:
a) hvis det er blevet konstateret, at de i artikel 32 og 33 omhandlede betingelser for afvikling er opfyldt,
før der træffes nogen afviklingshandling
b) hvis den ansvarlige myndighed konstaterer, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), ikke længere vil være levedygtigt eller levedygtig, medmindre beføjelsen anven-
des i forhold til de relevante kapitalinstrumenter
c) ved relevante kapitalinstrumenter, som er udstedt af et datterselskab, og som anses for at opfylde kra-
vene til kapitalgrundlag på et individuelt og konsolideret grundlag, foretager den ansvarlige myndig-
hed i den medlemsstat, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er etableret, og den ansvarlige
myndighed i den medlemsstat, hvor datterselskabet er etableret, en fælles konstatering i form af en
fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, om, at koncernen ikke længere vil
være levedygtig, medmindre nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen anvendes i forhold til disse
instrumenter
d) ved relevante kapitalinstrumenter, som er udstedt på moderselskabsniveau, og som anses for at opfyl-
de kravene til kapitalgrundlag på individuelt grundlag på moderselskabsniveau eller på konsolideret
grundlag, og den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den konsoliderende tilsynsmyndig-
hed er etableret, konstaterer, at koncernen ikke længere vil være levedygtig, medmindre nedskriv-
nings- eller konverteringsbeføjelsen anvendes i forhold til disse instrumenter
e) instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), kræver ekstraordinær
finansiel støtte fra det offentlige, bortset fra når nogen af de i artikel 32, stk. 4, litra d), nr. iii), om-
handlede omstændigheder gør sig gældende.
4. Med henblik på nærværende artikels stk. 3 anses et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), eller en koncern kun for ikke længere at være levedygtig(t), hvis følgende to
betingelser begge er opfyldt:
a) instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller koncernen er nødli-
dende eller forventeligt nødlidende
b) under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder ser det ikke ud til, at nogen
anden foranstaltning, herunder andre foranstaltninger iværksat af den private sektor eller en tilsyns-
myndighed (bl.a. tidlig indgriben), end nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter, enten
uafhængigt eller kombineret med en afviklingshandling, inden for en passende tidshorisont vil kunne
forhindre, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller kon-
cernen bliver nødlidende.
5. Med henblik på nærværende artikels stk. 4, litra a), anses et institut eller en enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis instituttet
eller enheden befinder sig i en eller flere af de situationer, der er omhandlet i artikel 32, stk. 4.
6. Med henblik på stk. 4, litra a), anses en koncern for at være nødlidende eller forventeligt nødlidende,
når koncernen overtræder, eller der er objektive faktorer, der støtter en vurdering af, at koncernen i nær
fremtid vil overtræde de konsoliderede tilsynskrav på en måde, der berettiger, at den kompetente myndig-
hed træffer foranstaltninger, bl.a. men ikke kun fordi koncernen har lidt eller sandsynligvis vil lide tab,
som opsluger hele eller en betydelig del af dets kapitalgrundlag.
7. Et datterselskabs relevante kapitalinstrument nedskrives eller konverteres ikke i henhold til stk. 3, li-
tra c), i større omfang eller på ringere betingelser end kapitalinstrumenter af samme rang på modersel-
skabsniveau, der er blevet nedskrevet eller konverteret.
8. Foretager en ansvarlig myndighed en konstatering som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, skal
den straks underrette den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for det pågældende institut eller den i ar-
tikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) omhandlede enhed, hvis det ikke er den samme myndighed.
315
9. Inden den ansvarlige myndighed foretager en konstatering som omhandlet i nærværende artikels stk.
3, litra c), i forhold til et datterselskab, der udsteder relevante kapitalinstrumenter, som anses for at opfyl-
de kravene til kapitalgrundlag på et individuelt og konsolideret grundlag, skal den opfylde kravene om
underretning og høring som fastsat i artikel 62.
10. Inden afviklingsmyndigheder udøver deres beføjelse til at nedskrive eller konvertere kapitalinstru-
menter, sikrer de, at der foretages en værdiansættelse af de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), omhand-
lede institutters eller enheders aktiver og passiver i overensstemmelse med artikel 36. Denne værdiansæt-
telse danner grundlaget for beregningen af den nedskrivning, der skal anvendes på de relevante kapitalin-
strumenter for at dække tab, og den konvertering, der skal anvendes på de relevante kapitalinstrumenter
for at rekapitalisere instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
Artikel 60
Bestemmelser om nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter
1. Afviklingsmyndighederne skal i forbindelse med opfyldelsen af kravene fastsat i artikel 59 udøve
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen efter prioritetsordenen ved almindelig insolvensbehandling
på en måde, der giver følgende resultater:
a) egentlige kernekapitalinstrumenter nedbringes først i forhold til tabene og inden for rammerne af de-
res kapacitet. Afviklingsmyndigheden træffer en eller flere af foranstaltningerne i artikel 47, stk. 1,
vedrørende ejerne af egentlige kernekapitalinstrumenter
b) hovedstolen af hybride kernekapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres til egentlige kernekapi-
talinstrumenter i det omfang, der er nødvendigt for at opfylde de i artikel 31 anførte afviklingsmål
eller for inden for rammerne af de relevante kapitalinstrumenters kapacitet, alt efter hvad der er lavest
c) hovedstolen af supplerende kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres til egentlige kernekapita-
linstrumenter i det omfang, der er nødvendigt for at opfylde de i artikel 31 anførte afviklingsmål eller
for inden for rammerne af de relevante kapitalinstrumenters kapacitet, alt efter hvad der er lavest.
2. Når hovedstolen af et relevant kapitalinstrument nedskrives:
a) skal nedbringelsen af hovedstolen være permanent, dog med forbehold af eventuel opskrivning i
overensstemmelse med refusionsordningen i artikel 46, stk. 3
b) er der ikke længere nogen forpligtelse over for ejeren af det relevante kapitalinstrument under eller i
forbindelse med det nedskrevne instruments beløb, undtagen for enhver forpligtelse, som allerede
fandtes, og enhver forpligtelse til skadeserstatning, som kan opstå som følge af en påklage vedrøren-
de lovligheden af udøvelsen af nedskrivningsbeføjelsen
c) betales der ingen anden kompensation til en ejer af de relevante kapitalinstrumenter end den i henhold
til stk. 3.
Litra b) er ikke til hinder for ydelse af egentlige kernekapitalinstrumenter til en ejer af relevante kapita-
linstrumenter i henhold til stk. 3.
3. Med henblik på en konvertering af relevante kapitalinstrumenter i henhold til nærværende artikels
stk. 1, litra b), kan afviklingsmyndighederne kræve, at de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede
institutter og enheder udsteder egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstru-
menter. De relevante kapitalinstrumenter kan kun konverteres, når følgende betingelser er opfyldt:
a) disse egentlige kernekapitalinstrumenter er udstedt af et institut eller en enhed som omhandlet i arti-
kel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller af et moderselskab til et institut eller en enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), med godkendelse af afviklingsmyndigheden for et institut eller en
enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller, hvor det er relevant, af moderselska-
bets afviklingsmyndighed
316
b) disse egentlige kernekapitalinstrumenter er udstedt forud for dette instituts eller denne enheds, jf. arti-
kel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), udstedelse af aktier eller ejerskabsinstrumenter med henblik på kapi-
talgrundlagsindskud fra staten eller en offentlig enhed.
c) disse egentlige kernekapitalinstrumenter tildeles og overføres straks efter anvendelsen af konverte-
ringsbeføjelsen
d) konverteringssatsen, der bestemmer antallet af egentlige kernekapitalinstrumenter, som leveres i for-
hold til hvert relevant kapitalinstrument, opfylder principperne i artikel 50 og enhver retningslinje,
der er udviklet af EBA i henhold til artikel 50, stk. 4.
4. Med henblik på leveringen af egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med stk. 3 kan
afviklingsmyndighederne pålægge institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og
d), til enhver tid at være i besiddelse af den nødvendige tilladelse til at udstede det relevante antal egentli-
ge kernekapitalinstrumenter.
5. Opfylder et institut betingelserne for afvikling, og beslutter afviklingsmyndigheden at anvende et af-
viklingsværktøj for dette institut, skal afviklingsmyndigheden opfylde kravet fastsat i artikel 59, stk. 3,
inden det relevante afviklingsværktøj anvendes.
Artikel 61
Myndigheder, der foretager konstatering
1. Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der er ansvarlige for at foretage konstateringer som om-
handlet i artikel 59, stk. 3, er de myndigheder, der er fastsat i nærværende artikel.
2. Hver medlemsstat udpeger i nationale ret den myndighed, der er ansvarlig for at foretage konstaterin-
ger i henhold til artikel 59. Den ansvarlige myndighed kan være den kompetente myndighed eller afvik-
lingsmyndigheden, jf. artikel 32.
3. Anses de relevante kapitalinstrumenter for at opfylde kravene til kapitalgrundlag i overensstemmelse
med artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 på et individuelt grundlag, er den myndighed, som er an-
svarlig for at foretage den i artikel 59, stk. 3, anførte konstatering, den ansvarlige myndighed i den med-
lemsstat, hvor instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er blevet god-
kendt i henhold til afsnit III i direktiv 2013/36/EU.
4. Er de relevante kapitalinstrumenter udstedt af et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk.
1, litra b), c) eller d), som er et datterselskab, og anses de for at opfylde kravene kapitalgrundlag på et
individuelt og på et konsolideret grundlag, er den myndighed, som er ansvarlig for at foretage konstaterin-
ger som omhandlet i artikel 59, stk. 3, følgende:
a) den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor instituttet eller enheden som omhandlet i nærvæ-
rende direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som har udstedt disse instrumenter, er blevet etab-
leret i henhold til afsnit III i direktiv 2013/36/EU, skal være ansvarlig for at foretage de i artikel 59,
stk. 3, litra b), i nærværende direktiv anførte konstateringer
b) den ansvarlige myndighed i den konsoliderende tilsynsmyndigheds medlemsstat og den ansvarlige
myndighed i den medlemsstat, hvor instituttet eller enheden som omhandlet i nærværende direktivs
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), der har udstedt disse instrumenter, er blevet etableret i henhold til
afsnit III i direktiv 2013/36/EU, skal være ansvarlig for den fælles konstatering i form af en fælles
afgørelse som omhandlet i nærværende direktivs artikel 59, stk. 3, litra c).
317
Artikel 62
Konsolideret anvendelse: procedure for konstatering
1. Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige myndigheder, inden der foretages en konstatering som om-
handlet i artikel 59, stk. 3, litra b), c), d eller e), i forhold til et datterselskab, der udsteder relevante kapi-
talinstrumenter, som anses for at opfylde kravene til kapitalgrundlags på et individuelt og på et konsolide-
ret grundlag, opfylder følgende betingelser:
a) en ansvarlig myndighed, der overvejer at foretage en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3,
litra b), c), d) eller e), skal straks underrette den konsoliderende tilsynsmyndighed og, hvis der er tale
om en anden myndighed, den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor den konsoliderende til-
synsmyndighed befinder sig.
b) en ansvarlig myndighed, der overvejer at foretage en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3,
litra c), skal straks underrette den kompetente myndighed, der er ansvarlig for hvert institut eller en-
hed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som har udstedt de relevante kapitalinstru-
menter, for hvilke nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen vil blive anvendt, hvis denne konsta-
tering foretages, og hvis der er tale om en anden myndighed, de ansvarlige myndigheder i de med-
lemsstater, hvor disse kompetente myndigheder og de konsoliderende tilsynsmyndigheder befinder
sig.
2. De ansvarlige myndigheder skal, når de foretager en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3,
litra c), d) eller e), i tilfælde af et institut eller af en koncern med grænseoverskridende aktiviteter tage
hensyn til afviklingens potentielle virkninger i alle de medlemsstater, hvor instituttet eller koncernen er
aktive.
3. En ansvarlig myndighed skal sammen med en meddelelse i henhold til stk. 1 forelægge en begrundel-
se for, hvorfor den overvejer at foretage den pågældende konstatering.
4. Er der indgivet meddelelse i henhold til stk. 1, skal den ansvarlige myndighed efter høring af de myn-
digheder, som er blevet underrettet, foretage en vurdering af følgende:
a) hvorvidt der findes en alternativ foranstaltning til anvendelsen af nedskrivnings- eller konverterings-
beføjelsen i henhold til artikel 59, stk. 3
b) hvorvidt en sådan alternativ foranstaltning anses for at kunne anvendes i praksis
c) såfremt en sådan alternativ foranstaltning anses for at kunne anvendes i praksis, hvorvidt der er reali-
stisk udsigt til, at den inden for en passende tidsfrist vil kunne løse de problemer, som ellers vil kræve
en konstatering som omhandlet i artikel 59, stk. 3.
5. I forbindelse med stk. 4 i nærværende artikel skal der ved »alternative foranstaltninger« forstås foran-
staltninger til tidlig indgriben som omhandlet i artikel 27 i dette direktiv, foranstaltninger som omhandlet
i artikel 104, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU eller overførsel af midler eller kapital fra moderselskabet.
6. Finder den ansvarlige myndighed efter høring af de underrettede myndigheder i henhold til stk. 4, at
der findes en eller flere alternative foranstaltninger, at de kan anvendes i praksis og at de vil give et resul-
tat som omhandlet i litra c) i nævnte stykke, skal den sikre, at disse foranstaltninger anvendes.
7. Finder den ansvarlige myndighed i et tilfælde som omhandlet i stk. 1, litra a), efter høring af de un-
derrettede myndigheder i henhold til stk. 4, at der ikke findes nogen alternativ foranstaltning, som vil give
et resultat som omhandlet i stk. 4, litra c), skal den ansvarlige myndighed beslutte, hvorvidt den konstate-
ring, jf. artikel 59, stk. 3, der overvejes, er passende.
8. Når en ansvarlig myndighed beslutter at foretage en konstatering i henhold til artikel 59, stk. 3, litra
c), underretter den straks de ansvarlige myndigheder i de medlemsstater, hvor de berørte datterselskaber
er beliggende, og konstateringen skal tage form af en fælles afgørelse som omhandlet i artikel 92, stk. 3
og 4. Foreligger der ikke en fælles afgørelse, skal der ikke foretages en konstatering i henhold til artikel
59, stk. 3, litra c).
318
9. Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor de enkelte berørte datterselskaber ligger, skal
straks gennemføre en afgørelse om at nedskrive eller konvertere kapitalinstrumenter, der er truffet i over-
ensstemmelse med nærværende artikel, under behørig hensyntagen til de hastende omstændigheder i den
pågældende situation.
KAPITEL VI
Afviklingsbeføjelser
Artikel 63
Generelle beføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har alle de nødvendige beføjelser til at anvende
afviklingsværktøjerne over for institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d),
der opfylder de relevante betingelser for afvikling. Navnlig anvender afviklingsmyndighederne følgende
afviklingsbeføjelser, som de kan anvende enkeltvis eller kombineret:
a) beføjelsen til at pålægge enhver person at indgive de oplysninger, der kræves for, at afviklingsmyn-
digheden kan træffe afgørelse og udarbejde en afviklingsplan, herunder ajourføringer og supplerende
oplysninger, der indgår i afviklingsplanerne, og krav om, at der gives oplysninger ved inspektioner på
stedet
b) beføjelsen til at tage kontrollen over et institut under afvikling og udøve alle de rettigheder og befø-
jelser, der tillægges instituttets aktionærer, andre ejere og ledelsesorganet i det pågældende institut
c) beføjelsen til at overføre aktier og andre ejerskabsinstrumenter, der udstedes af et institut under afvik-
ling
d) beføjelsen til at overføre rettigheder, aktiver eller passiver i et institut under afvikling til en anden
enhed med enhedens samtykke
e) beføjelsen til at nedbringe, herunder til nul, hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges
i forhold til de nedskrivningsrelevante passiver i et institut under afvikling
f) beføjelsen til at konvertere nedskrivningsrelevante passiver i et institut under afvikling til ordinære
aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i dette institut eller i denne enhed som omhandlet i artikel 1,
stk. 1, litra b), c) eller d), et relevant moderinstitut eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne
eller passiverne i instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) overfø-
res
g) beføjelsen til at annullere gældsinstrumenter, der er udstedt af et institut under afvikling, dog ikke si-
krede passiver omfattet af artikel 44, stk. 2
h) beføjelsen til at nedbringe, herunder til nul, den nominelle værdi af aktier eller andre ejerskabsinstru-
menter i et institut under afvikling og til at annullere sådanne aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
i) beføjelsen til at pålægge et institut under afvikling eller et relevant moderselskab at udstede nye aktier
eller andre ejerskabsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betin-
gede konvertible instrumenter
j) beføjelsen til at ændre eller omlægge løbetiden for gældsinstrumenter og andre nedskrivningsrelevan-
te passiver, der er udstedt af et institut under afvikling, eller ændre det påløbne rentebeløb for sådanne
instrumenter og andre nedskrivningsrelevante passiver eller datoen for renteudbetalingen, herunder
ved at suspendere betalingen midlertidigt, dog ikke sikrede passiver omfattet af artikel 44, stk. 2
k) beføjelsen til at afslutte og opsige finansielle kontrakter eller derivataftaler med henblik på anvendel-
sen af artikel 49
l) beføjelsen til at fjerne eller erstatte ledelsesorganet og den daglige ledelse i et institut under afvikling
319
m) beføjelsen til at kræve, at den kompetente myndighed vurderer køberen af en kvalificeret deltagelse
rettidigt ved hjælp af en undtagelse fra tidsfristerne fastsat i artikel 22 i direktiv 2013/36/EU og arti-
kel 12 i direktiv 2014/65/EU.
2. Medlemsstaterne skal iværksætte alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at afviklingsmyndighe-
derne ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser ikke er underlagt no-
gen af følgende krav, der ellers måtte finde anvendelse i henhold til national ret, en kontrakt eller lignen-
de:
a) med forbehold af artikel 3, stk. 6, og artikel 85, stk. 1, krav om at opnå godkendelse eller samtykke
fra bestemte personer, enten offentlige eller private, herunder aktionærer eller kreditorer i instituttet
under afvikling
b) forud for udøvelse af beføjelsen, proceduremæssige krav om at underrette bestemte personer, herun-
der krav om at offentliggøre en meddelelse eller et prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter
hos en anden myndighed.
Medlemsstaterne sikrer navnlig, at afviklingsmyndighederne kan udøve beføjelserne i henhold til nær-
værende artikel, uanset enhver begrænsning af eller ethvert krav om samtykke for overførslen af de på-
gældende finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller passiver, der ellers måtte finde anvendelse.
Første afsnit, litra b), berører ikke kravene fastsat i artikel 81 og 83 og ethvert underretningskrav i hen-
hold til Unionens statsstøtteregler.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheder, i det omfang en af beføjelserne i nærværende arti-
kels stk. 1 som følge af den specifikke retlige form af en enhed, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, ikke
finder anvendelse på denne enhed, har beføjelser, der er så ens som muligt, herunder med hensyn til deres
konsekvenser.
4. Medlemsstaterne sikrer, at når afviklingsmyndighederne udøver beføjelserne i stk. 3, skal sikkerheds-
foranstaltningerne i dette direktiv eller sikkerhedsforanstaltninger, der har samme virkning, finde anven-
delse på de berørte personer, herunder aktionærer, kreditorer og modparter.
Artikel 64
Supplerende beføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ved udøvelsen af deres afviklingsbeføjelser har
beføjelse til:
a) at sørge for, at der finder en overførsel sted uden nogen form for forpligtelse eller hæftelse, der påvir-
ker de overførte finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller passiver, jf. dog artikel 78; med
henblik herpå betragtes enhver ret til kompensation i overensstemmelse med dette direktiv ikke som
en forpligtelse eller hæftelse
b) at fjerne rettigheder til at erhverve yderligere aktier eller andre ejerskabsinstrumenter
c) at kræve, at den pågældende myndighed afbryder eller suspenderer optagelsen til handel på et regule-
ret marked eller optagelsen til officiel notering af finansielle instrumenter i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2001/34/EF(33)
d) at sørge for, at den modtagende part behandles, som om den var instituttet under afvikling for så vidt
angår alle rettigheder eller forpligtelser, der gælder for instituttet under afvikling, eller foranstaltnin-
ger iværksat af instituttet under afvikling, herunder, jf. artikel 38 og 40, rettigheder eller forpligtelser
vedrørende deltagelse i en markedsinfrastruktur
e) at pålægge instituttet under afvikling eller den modtagende part at udveksle oplysninger og yde hi-
nanden bistand, og
f) at ophæve eller ændre betingelserne i en kontrakt, som kreditinstituttet under afvikling har indgået,
eller at erstatte en modtagende part som part.
320
2. Afviklingsmyndigheder kan kun udøve de i stk. 1 anførte beføjelser, når de anser det for nødvendigt
for at sikre en effektiv afviklingshandling eller for at opfylde en eller flere afviklingsmålsætninger.
3. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ved udøvelsen af en afviklingsbeføjelse har be-
føjelse til at sørge for de nødvendige kontinuitetsforanstaltninger til at sikre en effektiv afviklingshand-
ling, og i givet fald at modtageren kan drive den overførte virksomhed. Sådanne kontinuitetsforanstaltnin-
ger omfatter navnlig følgende:
a) videreførelsen af kontrakter, som instituttet under afvikling har indgået, således at modtageren påta-
ger sig alle rettigheder og forpligtelser fra instituttet under afvikling vedrørende ethvert finansielt in-
strument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført og udtrykkeligt
eller stiltiende er indsat i stedet for instituttet under afvikling i alle relevante kontraktmæssige doku-
menter
b) indsættelse af modtageren i stedet for instituttet under afvikling i enhver retslig procedure vedrørende
ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet over-
ført.
4. Beføjelserne i stk. 1, litra d), og i stk. 3, litra b), berører ikke følgende:
a) retten for en medarbejder i instituttet under afvikling til at opsige en ansættelseskontrakt
b) med forbehold af artikel 69, 70 og 71 enhver ret for en part i en kontrakt til at udøve de rettigheder,
der følger af kontrakten, herunder retten til at opsige kontrakten, når der gives mulighed for dette i
henhold til kontraktvilkårene som følge af en handling eller en udeladelse af instituttet under afvik-
ling forud for den relevante overførsel eller af modtageren efter den relevante overførsel.
Artikel 65
Beføjelse til at anmode om levering af tjenesteydelser og faciliteter
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at et institut under af-
vikling eller nogen af dets koncernenheder, stiller enhver tjenesteydelse eller facilitet til rådighed, som er
nødvendig for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed, som overføres.
Første afsnit finder også anvendelse, når instituttet under afvikling eller den relevante koncernenhed har
indledt almindelig insolvensbehandling.
2. Medlemsstaterne sikrer, at deres afviklingsmyndigheder har beføjelse til over for afviklingsmyndig-
heder i andre medlemsstater at håndhæve de forpligtelser, der i henhold til stk. 1 påhviler koncernenhe-
der, som er etableret på deres område.
3. De i stk. 1 og 2 anførte tjenesteydelser og faciliteter er begrænset til operationelle tjenesteydelser og
faciliteter, og de omfatter således ikke nogen form for finansiel støtte.
4. De i stk. 1 og 2 anførte tjenesteydelser og faciliteter leveres på følgende betingelser:
a) på samme betingelser, når tjenesteydelserne og faciliteterne blev leveret til instituttet under afvikling i
henhold til en aftale, umiddelbart før afviklingshandlingen blev iværksat, og så længe aftalen varer
b) på rimelige betingelser, hvis der ikke findes nogen aftale, eller hvis aftalen er udløbet.
5. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at angive minimumslisten over de tjenesteydelser eller faciliteter, som er nødven-
dige for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive en virksomhed, som overføres til den.
321
Artikel 66
Beføjelse til at håndhæve krisestyringsforanstaltninger eller kriseforebyggelsesforanstaltninger i
andre medlemsstater
1. Medlemsstaterne sikrer, når en overførsel af aktier, andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettig-
heder eller passiver omfatter aktiver, der befinder sig i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor
afviklingsmyndigheden har kompetence, eller rettigheder eller passiver, der er omfattet af lovgivningen i
en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence, at overførslen
er gyldig i henhold til lovgivningen i denne anden medlemsstat.
2. Medlemsstaterne giver den afviklingsmyndighed, der har foretaget eller agter at foretage overførslen,
enhver passende støtte med henblik på at sikre, at aktier eller andre ejerskabsinstrumenter eller aktiver,
rettigheder eller passiver overføres til modtageren i henhold til ethvert gældende nationalt lovkrav.
3. Medlemsstaterne sikrer, at aktionærer, kreditorer og tredjemænd, der er berørt af overførslen af ak-
tier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver som omhandlet i stk. 1, ikke kan for-
hindre, bestride eller tilsidesætte overførslen i henhold til en lovbestemmelse i den medlemsstat, hvor ak-
tiverne befinder sig, eller i henhold til den lov, der finder anvendelse på aktier, andre ejerskabsinstrumen-
ter, rettigheder eller passiver.
4. Udøver en afviklingsmyndighed i en medlemsstat (medlemsstat A) en nedskrivnings- eller konverte-
ringsbeføjelse, herunder i forhold til kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 59, og omfatter
de nedskrivningsrelevante passiver eller de relevante kapitalinstrumenter i instituttet under afvikling føl-
gende:
a) instrumenter eller passiver, der er omfattet af loven i en anden medlemsstat end den medlemsstat,
hvor den afviklingsmyndighed, som har udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen, er etab-
leret (»medlemsstat B«)
b) forpligtelser over for kreditorer, der befinder sig i medlemsstat B
sikrer medlemsstat B, at hovedstolen af disse forpligtelser eller instrumenter nedbringes, eller at forplig-
telser eller instrumenter konverteres i overensstemmelse med, at afviklingsmyndigheden i medlemsstat A
udøver sin nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelse.
5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditorer, som er berørt af udøvelsen af den i stk. 4 anførte nedskriv-
nings- eller konverteringsbeføjelse, ikke kan anfægte nedbringelsen af hovedstolen af instrumentet eller
passivet eller i givet fald konverteringen heraf i henhold til lovgivningen i medlemsstat B.
6. Hver medlemsstat sikrer, at følgende fastsættes i overensstemmelse med lovgivningen i den med-
lemsstat, hvor afviklingsmyndigheden har kompetence:
a) aktionærers, kreditorers og tredjemænds ret til ved påklage, jf. artikel 85, at anfægte en overførsel af
aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver som anført i stk. 1 i nærværende
artikel
b) kreditorers ret til ved påklage, jf. artikel 85, at anfægte nedbringelsen af hovedstolen eller konverte-
ringen af et instrument eller et passiv, der er omfattet af stk. 4, litra a) eller b), i nærværende artikel
c) sikkerhedsforanstaltningerne for delvise overførsler, som krævet i kapitel VII, for så vidt angår akti-
ver, rettigheder eller passiver som anført i stk. 1.
Artikel 67
Beføjelse vedrørende aktiver, rettigheder eller passiver, aktier eller andre ejerskabsinstrumenter,
der befinder sig i tredjelande
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne i tilfælde, hvor en afviklingshandling omfatter
en foranstaltning i forhold til aktiver, der befinder sig i et tredjeland, eller aktier, andre ejerskabsinstru-
322
menter, rettigheder eller passiver, som er omfattet af lovgivningen i et tredjeland, kan anmode om følgen-
de:
a) at administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med instituttet under afvik-
ling og det modtagende selskab, er pålagt at iværksætte alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft
b) at administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med instituttet under afvik-
ling, er pålagt at forvalte aktier, andre ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder eller afvikle
passiverne på vegne af det modtagende selskab, indtil overførslen, nedskrivningen, konverteringen el-
ler foranstaltningen træder i kraft
c) at rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver foranstaltning som omhand-
let i nærværende stykkes litra a) og b) afholdes på en af de i artikel 37, stk. 7, omhandlede måder.
2. Hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at det på trods af alle de nødvendige foranstaltninger, der er
truffet af administratoren, modtageren eller en anden person i overensstemmelse med stk. 1a, er højst
usandsynligt, at overførslen, konverteringen, eller foranstaltningen vil blive effektiv i forhold til visse ak-
tiver, der befinder sig i tredjeland eller visse aktier, andre ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passi-
ver, der er underlagt lovgivningen i et tredjeland, gennemfører afviklingsmyndigheden ikke overførslen,
nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen. Hvis den allerede har iværksat overførslen, ned-
skrivningen, konverteringen eller foranstaltningen, skal denne ordre betragtes som ugyldig for så vidt an-
går de pågældende aktiver, aktier, ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller passiver.
Artikel 68
Udelukkelse af visse kontraktbestemmelser ved tidlig indgriben og afvikling
1. En kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning, der er truffet overfor en en-
hed i overensstemmelse med nærværende direktiv, som omfatter enhver begivenhed, der er direkte for-
bundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning, anses ikke i sig selv som en fyldestgørelsesgrund som
omhandlet i direktiv 2002/47/EF ved en kontrakt indgået af enheden og ej heller som insolvensbehandling
som omhandlet i direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten, herun-
der betalings- og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes.
Endvidere anses en kriseforebyggelsesforanstaltning eller krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv som
en fyldestgørelsesgrund eller som insolvensbehandling i forbindelse med en kontrakt, der er indgået af:
a) et datterselskab af instituttet, som omfatter forpligtelser, der garanteres eller på anden vis understøttes
af moderselskabet eller en hvilken som helst koncernenhed, eller
b) en enhed i samme koncern som instituttet, der omfatter krydsklausuler.
2. Hvis afviklingsprocedurer i et tredjeland anerkendes i henhold til artikel 94, eller hvis en afviklings-
myndighed i øvrigt beslutter sig herfor, udgør sådanne procedurer for så vidt angår nærværende artikel en
kriseforebyggelsesforanstaltning.
3. Forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og leveringsfor-
pligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes, gør en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krises-
tyringsforanstaltning, herunder enhver begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan
foranstaltning, det ikke i sig selv muligt for nogen at:
i) et datterselskab, og hvor gennemførelsen af de heraf følgende forpligtelser garanteres eller på anden
vis understøttes af koncernenheden
ii) af en koncernenhed, der omfatter krydsklausuler (cross default)
udøve nogen opsigelses-, suspensions-, ændrings-, netting- eller modregningsret, herunder i forbindelse
med en kontrakt, der er indgået af
323
b) opnå besiddelse af, udøve kontrol over eller gøre en eventuel sikkerhed gældende i nogen ejendom
tilhørende det berørte institut eller den berørte enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller
d) eller en koncernenhed i forbindelse med kontrakter, der omfatter krydsklausuler (cross default)
c) påvirke nogen kontraktlig rettighed, som det berørte institut eller den berørte enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), har, eller en koncernenhed i forbindelse med kontrakter, der om-
fatter krydsklausuler (cross default).
4. Denne artikel påvirker ikke en persons ret til at træffe en foranstaltning som omhandlet i stk. 3, hvis
denne rettighed følger af en anden begivenhed end kriseforebyggelsesforanstaltningen, krisestyringsfor-
anstaltningen eller en begivenhed, der er direkte forbundet med anvendelsen af en sådan foranstaltning.
5. En suspension eller begrænsning i henhold til artikel 69, 70 eller 71 udgør ikke manglende opfyldelse
af en kontraktlig forpligtelse med henblik på nærværende artikels stk. 1 og 2.
6. Bestemmelserne i nærværende artikel betragtes som overordnede præceptive bestemmelser som defi-
neret i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008(34).
Artikel 69
Beføjelse til at suspendere visse forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere enhver betalings-
eller leveringsforpligtelse i henhold til enhver kontrakt, som et institut under afvikling har indgået fra da-
toen for offentliggørelse af en meddelelse om suspension i henhold til artikel 83, stk. 4, frem til midnat i
den medlemsstat, hvor afviklingsmyndigheden for instituttet under afvikling er etableret, på den første
hverdag efter denne offentliggørelse.
2. Såfremt en betalings- eller leveringsforpligtelse ville være forfaldet under suspensionsperioden, for-
falder betalings- eller leveringsforpligtelsen umiddelbart efter suspensionsperiodens udløb.
3. Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i en kontrakt suspenderes for et institut under afvikling i
henhold til stk. 1, suspenderes instituttets modparters betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til
kontrakten i samme periode.
4. En suspension i henhold til stk. 1 finder ikke anvendelse på:
a) berettigede indskud
b) betalings- og leveringsforpligtelser over for systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbin-
delse med direktiv 98/26/EF, centrale modparter og centralbanker
c) berettigede krav i den i direktiv 97/9/EF anvendte betydning.
5. Ved udøvelsen af en beføjelse i henhold til nærværende artikel tager en afviklingsmyndighed hensyn
til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have på de finansielle markeders kor-
rekte funktion.
Artikel 70
Beføjelse til at begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at begrænse muligheden for, at
sikrede kreditorer i et institut under afvikling kan gøre sikkerhedsrettigheder gældende vedrørende aktiver
i det pågældende institut under afvikling fra datoen for offentliggørelse af en meddelelse om begrænsning
i henhold til artikel 83, stk. 4, frem til midnat i den medlemsstat, hvor instituttet under afvikling er etable-
ret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse.
2. Afviklingsmyndigheder skal ikke anvende den i stk. 1 omhandlede beføjelse i forhold til sikkerheds-
rettigheder tilhørende systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv
324
98/26/EF, centrale modparter og centralbanker i aktiver, som instituttet under afvikling har stillet som hel
eller delvis sikkerhed.
3. Finder artikel 80 anvendelse, sikrer afviklingsmyndighederne, at enhver begrænsning, der gøres gæl-
dende i henhold til beføjelsen omhandlet i nærværende artikels stk. 1, anvendes konsekvent for alle kon-
cernenheder, der er omfattet af en afviklingshandling.
4. Ved udøvelsen af en beføjelse i henhold til nærværende artikel tager en afviklingsmyndighed hensyn
til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have på de finansielle markeders kor-
rekte funktion.
Artikel 71
Beføjelse til midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere opsigelsesrettig-
hederne for enhver part i en kontrakt med et institut under afvikling fra offentliggørelsen af meddelelsen i
henhold til artikel 83, stk. 4, frem til midnat i den medlemsstat, hvor instituttet under afvikling er etable-
ret, på den første hverdag efter denne offentliggørelse, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til
kontrakten, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og sikkerhedsstillelse, fortsat opfyldes.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at suspendere opsigelsesrettig-
hederne for enhver part i en kontrakt med et datterselskab til et institut under afvikling, når:
a) forpligtelserne i henhold til kontrakten garanteres eller på anden vis understøttes af instituttet under
afvikling
b) opsigelsesrettighederne i henhold til kontrakten udelukkende er baseret på insolvensen eller de finan-
sielle forhold i instituttet under afvikling, og
i) alle de aktiver og passiver i datterselskabet, der vedrører denne kontrakt, er blevet overført eller kan
overføres til modtageren og denne påtager sig alle disse aktiver og passiver, eller
ii) afviklingsmyndigheden på anden måde sikrer tilstrækkelig beskyttelse af sådanne forpligtelser.
i tilfælde af at der er udøvet eller kan udøves en overførselsbeføjelse, der vedrører instituttet under afvik-
ling, enten:
Suspensionen har virkning fra offentliggørelsen af meddelelsen i henhold til artikel 83, stk. 4, frem til
midnat i den medlemsstat, hvor datterselskabet til instituttet under afvikling er etableret, på den første
hverdag efter denne offentliggørelse.
3. En suspension i henhold til stk. 1 eller 2 finder ikke anvendelse på systemer eller systemansvarlige,
der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, centrale modparter eller centralbanker.
4. En person kan udøve en opsigelsesret i henhold til en kontrakt inden afslutningen af den i stk. 1 eller
2 anførte periode, hvis vedkommende modtager en meddelelse fra afviklingsmyndigheden om, at de ret-
tigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, ikke vil blive:
a) overført til en anden enhed, eller
b) genstand for nedskrivning eller konvertering ved anvendelse af bail-in-værktøjet i henhold til artikel
43, stk. 2, litra a).
5. Udøver en afviklingsmyndighed den i denne artikels stk. 1 eller 2 anførte beføjelse til at suspendere
opsigelsesrettigheder, og er der ikke givet meddelelse i henhold til nærværende artikels stk. 4, kan disse
rettigheder, når suspensionsperioden udløber, jf. dog artikel 68, udøves således:
a) hvis de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, er blevet overført til en anden en-
hed, kan en modpart først udøve opsigelsesrettighederne i henhold til kontraktvilkårene ved forekomsten
af en fortsat eller efterfølgende fyldestgørelsesgrund fra modtagerens side
325
b) hvis de rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af kontrakten, forbliver i instituttet under afvik-
ling, og afviklingsmyndigheden ikke har anvendt bail-in-værktøjet i henhold til artikel 43, stk. 2, litra a),
på den pågældende kontrakt, kan en modpart udøve opsigelsesrettighederne i henhold til kontraktvilkåre-
ne efter udløbet af en suspension i henhold til stk. 1.
6. Ved udøvelsen af en beføjelse i henhold til nærværende artikel tager en afviklingsmyndighed hensyn
til den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have på de finansielle markeders kor-
rekte funktion.
7. Kompetente myndigheder eller afviklingsmyndigheder kan pålægge et institut eller en enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), at føre detaljerede registre over kontrakter.
Efter anmodning fra en kompetent myndighed eller en afviklingsmyndighed gør et transaktionsregister
de nødvendige oplysninger tilgængelige for kompetente myndigheder eller afviklingsmyndigheder, såle-
des at de kan opfylde deres respektive forpligtelser og mandater i overensstemmelse med artikel 81 i for-
ordning (EU) nr. 648/2012.
8. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere føl-
gende elementer i forbindelse med stk. 7:
a) et minimumssæt af oplysninger om finansielle kontrakter, der skal fremgå af de detaljerede registre,
og
b) de omstændigheder, hvorunder dette krav skal gælde.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 72
Udøvelse af afviklingsbeføjelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne med henblik på at træffe en afviklingshandling
er i stand til at udøve kontrol over instituttet under afvikling, for således:
a) at drive og udføre aktiviteter og tjenesteydelser i instituttet under afvikling med alle de beføjelser, der
tillægges aktionærerne og ledelsesorganet
b) at forvalte og afhænde aktiver og ejendom tilhørende instituttet under afvikling.
Den i første afsnit omhandlede kontrol kan udøves direkte af afviklingsmyndigheden eller indirekte af
en eller flere personer, der udpeges af afviklingsmyndigheden. Medlemsstaterne sikrer, at stemmerettig-
heder knyttet til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter i instituttet under afvikling ikke kan udøves i af-
viklingsperioden.
2. Med forbehold af artikel 85, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndighederne er i stand til
at træffe en afviklingshandling i kraft af en bekendtgørelse i overensstemmelse med de nationale admini-
strative kompetencer og procedurer, uden at udøve kontrol over instituttet under afvikling.
3. Afviklingsmyndighederne beslutter fra sag til sag, om det er hensigtsmæssigt at træffe en afviklings-
handling i kraft af de i stk. 1 eller stk. 2 omhandlede midler, under hensyntagen til afviklingsmålsætnin-
gerne og de overordnede principper for afvikling, de specifikke forhold, der gør sig gældende for det på-
gældende institut under afvikling, og behovet for at fremme en effektiv afvikling af grænseoverskridende
koncerner.
4. Afviklingsmyndigheder anses ikke for at være skyggedirektører eller de facto-direktører i henhold til
national ret.
326
KAPITEL VII
Sikkerhedsforanstaltninger
Artikel 73
Behandling af aktionærer og kreditorer i tilfælde af delvis overførsel og anvendelse af bail-in-
værktøjet
Medlemsstaterne sikrer, når ét eller flere af afviklingsværktøjerne er blevet anvendt, særlig med henblik
på artikel 75, at:
a) aktionærerne og de kreditorer, hvis krav ikke er blevet overført, når afviklingsmyndighederne foreta-
ger delvis overførsel af rettigheder, aktiver og forpligtelser, der tilhører instituttet under afvikling,
medmindre litra b) finder anvendelse, modtager dækning for deres krav mindst svarende til det, de
ville have modtaget, hvis instituttet under afvikling var blevet likvideret ved almindelig insolvensbe-
handling samtidig med at den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev truffet
b) de aktionærer og kreditorer, hvis krav er blevet nedskrevet eller konverteret til egenkapital, når afvik-
lingsmyndighederne anvender bail-in-værktøjet, ikke lider større tab, end hvis instituttet under afvik-
ling var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling samtidig med at den i artikel 82 om-
handlede afgørelse blev truffet.
Artikel 74
Værdiansættelse af forskel i behandlingen
1. Ved vurderingen af, hvorvidt aktionærer og kreditorer ville have modtaget en bedre behandling, hvis
instituttet under afvikling havde været underlagt almindelig insolvensbehandling, herunder, men ikke
udelukkende, ved anvendelse af artikel 73, sikrer medlemsstaterne, at en uvildig person foretager en vær-
diansættelse snarest muligt efter afviklingshandlingen eller afviklingshandlingerne. Denne værdiansættel-
se adskiller sig fra den værdiansættelse, der foretages i henhold til artikel 36.
2. Ved værdiansættelsen i stk. 1 fastsættes:
a) den behandling, som aktionærer og kreditorer ville have modtaget, herunder relevante indskudsgaran-
tiordninger, hvis det institut under afvikling, for hvilket afviklingshandlingen eller afviklingshandlin-
gerne er blevet sat i værk, havde været underlagt almindelig insolvensbehandling, samtidig med at
den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev truffet
b) den faktiske behandling, som aktionærer og kreditorer i instituttet under afvikling har modtaget i for-
bindelse med afviklingen, og
c) om der er nogen forskel mellem behandlingen i litra a) og behandlingen i litra b).
3. Værdiansættelsen skal:
a) tage udgangspunkt i, at det institut under afvikling, for hvilket afviklingshandlingen eller afviklings-
handlingerne er blevet sat i værk, ville havde været underlagt almindelig insolvensbehandling på det
tidspunkt, hvor den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev truffet
b) tage udgangspunkt i, at afviklingshandlingen eller afviklingshandlingerne ikke var blevet iværksat
c) se bort fra enhver ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige til instituttet under afvikling.
4. EBA kan udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere
den metode, der skal anvendes til værdiansættelsen i nærværende artikel, særlig metoden til at vurdere
den behandling, som aktionærer og kreditorer ville have modtaget, hvis instituttet under afvikling havde
været underlagt insolvensbehandling på det tidspunkt, hvor den i artikel 82 omhandlede afgørelse blev
truffet.
327
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 75
Sikkerhedsforanstaltninger for aktionærer og kreditorer
Konstateres det ved afviklingen i henhold til artikel 74, at en aktionær eller kreditor som omhandlet i
artikel 73 eller indskudsgarantiordningen i henhold til artikel 109, stk. 1, har lidt større tab, end den ville
have gjort ved en likvidation under almindelig insolvensbehandling, sikrer medlemsstaterne, at denne er
berettiget til betaling af forskellen fra afviklingsfinansieringsordningen.
Artikel 76
Sikkerhedsforanstaltninger for modparter i delvise overførsler
1. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 2 anførte sikkerhedsforanstaltninger finder anvendelse i følgende
situationer:
a) en afviklingsmyndighed overfører en del af, men ikke alle aktiverne, rettighederne eller forpligtelser-
ne i et institut under afvikling til en anden enhed eller, gennem anvendelse af et afviklingsværktøj, fra
et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab til en anden person
b) en afviklingsmyndighed anvender den i artikel 64, stk. 1, litra f), anførte beføjelse.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der forefindes en passende beskyttelse af følgende ordninger og af mod-
parterne i disse ordninger:
a) sikkerhedsforanstaltninger, hvorved en person i form af en sikkerhed har konkrete eller mulige inte-
resser i de aktiver eller rettigheder, der er genstand for overførsel, uanset om disse interesser er sikret
på grundlag af specifikke aktiver eller rettigheder eller på grundlag af en generalpant eller lignende
ordninger
b) aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, hvormed sikkerhedsstil-
lelsen til sikring eller dækning af resultaterne af specifikke forpligtelser opnås ved overførsel af det
fulde ejerskab af aktiver fra sikkerhedsstilleren til sikkerhedstageren, og dette på betingelser, hvoref-
ter sikkerhedstageren skal overføre aktiver, hvis disse specifikke forpligtelser realiseres
c) aftaler om modregning, hvor to eller flere krav eller forpligtelser mellem instituttet under afvikling og
en modpart kan modregnes hinanden
d) nettingaftaler
e) dækkede obligationer
f) aftaler om struktureret finansiering, herunder securitisationer og instrumenter, der anvendes til hed-
gingformål, som udgør en integrerende del af sikkerhedspuljen, og som i henhold til national ret er
sikret på en måde svarende til de dækkede obligationer, hvilket omfatter en aftaleparts eller en admi-
nistrators, en befuldmægtigets eller en repræsentants udstedelse og besiddelse af en sikkerhed.
Den mest hensigtsmæssige form for beskyttelse for de kategorier af aftaler, der er anført i dette stykke,
litra a)-f), præciseres yderligere i artikel 77-80 og er omfattet af begrænsningerne i artikel 68-71.
3. Kravet i stk. 2 finder anvendelse uanset antallet af parter i aftalerne, og uanset om aftalerne:
a) er blevet oprettet på grundlag af en kontrakt, en trust eller andet, eller er opstået automatisk i kraft af
gældende ret
b) er opstået af eller helt eller delvis er underlagt lovgivningen i en anden medlemsstat eller i et tredje-
land.
4. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115, der yderligere
præciserer de kategorier af aftaler, der er omfattet af nærværende artikel, stk. 2, litra a)-f).
328
Artikel 77
Beskyttelse for aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, modregning og netting
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af aftale om finansielle sikkerhedsstil-
lelser i form af overdragelse af ejendomsret og af modregnings- og nettingaftaler med henblik på at undgå
en overførsel af nogle af, men ikke alle, de rettigheder og forpligtelser, som er beskyttet i kraft af en aftale
om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, en aftale om modregning eller en
nettingaftale mellem instituttet under afvikling og en anden person, og en ændring eller en opsigelse af
rettigheder og forpligtelser, som er beskyttet i kraft af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af
overdragelse af ejendomsret, en aftale om modregning eller en nettingaftale ved anvendelse af accessori-
ske beføjelser.
I forbindelse med første afsnit betragtes rettigheder og forpligtelser som beskyttet i henhold til en sådan
aftale, hvis parterne i aftalen er berettiget til at modregne disse rettigheder og forpligtelser eller til at om-
regne dem til nettoværdi.
2. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndigheden, hvis det er nødvendigt for at sikre, at de dækkede indskud
er tilgængelige:
a) overføre dækkede indskud, som indgår i en af de aftaler, der omtales i stk. 1, uden at overføre aktiver,
rettigheder eller forpligtelser, som indgår i samme aftale. og
b) overføre, ændre eller ophæve aktiver, rettigheder eller forpligtelser uden at overføre de dækkede ind-
skud.
Artikel 78
Beskyttelse af sikkerhedsforanstaltninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en passende beskyttelse af passiver, der sikres i henhold til en
sikkerhedsforanstaltning, for således at undgå:
a) overførsel af aktiver, hvormed passivet er sikret, medmindre passivet og sikkerhedsstillelsen også
overføres
b) overførsel af et sikret passiv, medmindre sikkerhedsstillelsen også overføres
c) overførsel af sikkerhedsstillelsen, medmindre det sikrede passiv også overføres
d) ændring eller afslutning af en sikkerhedsforanstaltning ved anvendelse af accessoriske beføjelser,
hvis denne ændring eller afslutning medfører, at passivet ikke længere er sikret.
2. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndigheden, hvis det er nødvendigt for at sikre, at de dækkede indskud
er tilgængelige:
a) overføre dækkede indskud, som indgår i en af de aftaler, der omtales i stk. 1, uden at overføre aktiver,
rettigheder eller forpligtelser, som indgår i samme aftale, og
b) overføre, ændre eller ophæve aktiver, rettigheder eller forpligtelser uden at overføre de dækkede ind-
skud.
Artikel 79
Beskyttelse for aftaler om struktureret finansiering og dækkede obligationer
1. Medlemsstaterne sikrer, at der forefindes en passende beskyttelse for aftaler om struktureret finansie-
ring, herunder aftaler som omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra e) og f), for således at undgå:
a) delvis overførsel af de aktiver, rettigheder og forpligtelser, som udgør eller er en del af en aftale om
struktureret finansiering, herunder aftaler som omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra e) og f), som insti-
tuttet under afvikling er part i
329
b) afslutning eller ændring ved anvendelse af accessoriske beføjelser af de aktiver, rettigheder og for-
pligtelser, som udgør eller er en del af en aftale om struktureret finansiering, herunder aftaler som
omhandlet i artikel 76, stk. 2, litra e) og f), som instituttet under afvikling er part i.
2. Uanset stk. 1 kan afviklingsmyndigheden, hvis det er nødvendigt for at sikre, at de dækkede indskud
er tilgængelige:
a) overføre dækkede indskud, som indgår i en af de aftaler, der omtales i stk. 1, uden at overføre andre
aktiver, rettigheder eller forpligtelser, som indgår i samme aftale, og
b) overføre, ændre eller ophæve aktiver, rettigheder eller forpligtelser uden at overføre de dækkede ind-
skud.
Artikel 80
Delvise overførsler: beskyttelse af betalings-, clearing- og afregningssystemer
1. Medlemsstaterne sikrer, at anvendelsen af et afviklingsværktøj ikke påvirker anvendelsen af og regle-
rne for de systemer, der er omfattet af direktiv 98/26/EF, når afviklingsmyndigheden:
a) overfører en del af men ikke alle aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne i et institut under afvik-
ling til en anden enhed, eller
b) anvender beføjelser i henhold til artikel 64 til at ophæve eller ændre betingelserne i en kontrakt, som
instituttet under afvikling har indgået, eller at erstatte en modtager som part.
2. En i nærværende artikels stk. 1 omhandlet overførsel, ophævelse eller ændring må navnlig ikke an-
nullere en overførselsordre i strid med artikel 5 i direktiv 98/26/EF, og den må ikke ændre eller hindre
håndhævelsen af overførselsordrer og netting i henhold til artikel 3 og 5 i nævnte direktiv, anvendelsen af
midler, værdipapirer eller kreditfaciliteter i henhold til artikel 4 i nævnte direktiv eller beskyttelsen af en
sikkerhed i henhold til artikel 9 i nævnte direktiv.
KAPITEL VIII
Proceduremæssige forpligtelser
Artikel 81
Underretningskrav
1. Medlemsstaterne pålægger ledelsesorganet for et institut eller enhver enhed som omhandlet i artikel
1, stk. 1, litra b), c) eller d), at underrette den kompetente myndighed, hvis de vurderer, at instituttet eller
enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er nødlidende eller forventeligt nødlidende,
jf. artikel 32, stk. 4.
2. De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om enhver underret-
ning, de modtager i henhold til nærværende artikels stk. 1 og eventuelle kriseforebyggelsesforanstaltnin-
ger eller foranstaltninger som omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, som de pålægger et institut
eller en enhed som omhandlet i nærværende direktivs artikel 1, stk. 1, litra b), c), eller d), at iværksætte.
3. Vurderer en kompetent myndighed eller en afviklingsmyndighed, at de i artikel 32, stk. 1, litra a) og
b), omhandlede betingelser er opfyldt for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
b), c) eller d), fremsender den omgående denne vurdering til følgende myndigheder, hvis det ikke er sam-
me myndighed:
a) afviklingsmyndigheden for det pågældende institut eller den pågældende enhed som omhandlet i arti-
kel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
b) den kompetente myndighed for det pågældende institut eller den pågældende enhed som omhandlet i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
330
c) den kompetente myndighed for en filial af det pågældende institut eller den pågældende enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
d) afviklingsmyndigheden for en filial af det pågældende institut eller den pågældende enhed som om-
handlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d)
e) centralbanken
f) den indskudsgarantiordning, som et kreditinstitut er medlem af, når det er nødvendigt for at indskud-
sgarantiordningens funktioner kan udføres
g) det organ, der er ansvarligt for ordningerne for afviklingsfinansiering, når det er nødvendigt for at af-
viklingsfinansieringsordningernes funktioner kan udføres
h) i givet fald koncernafviklingsmyndigheden
i) det kompetente ministerium
j) den konsoliderende tilsynsmyndighed, når instituttet eller enheden som omhandlet i nærværende di-
rektivs artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er underlagt tilsyn på et konsolideret grundlag i henhold til
afsnit VII, kapitel 3, i direktiv 2013/36/EU, og
k) ESRB og den udpegede nationale makrotilsynsmyndighed.
4. Hvis videregivelsen af oplysninger som omhandlet i stk. 3, litra f), og g), ikke garanterer et tilstræk-
keligt niveau af fortrolighed, etablerer den kompetente myndighed eller afviklingsmyndighed alternative
procedurer for kommunikation, som opfylder samme mål, men samtidig sikrer et tilstrækkeligt niveau af
fortrolighed.
Artikel 82
Afviklingsmyndighedens afgørelse
1. Ved modtagelse af en underretning fra den kompetente myndighed i henhold til artikel 81, stk. 3,
eller på eget initiativ vurderer afviklingsmyndigheden i henhold til artikel 32, stk. 1, og artikel 33, om de
heri fastsatte betingelser er opfyldt for det pågældende institut eller den pågældende enhed som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
2. En beslutning om, hvorvidt der skal træffes afviklingshandlinger over for et institut eller en enhed
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), skal indeholde følgende oplysninger:
a) begrundelsen for afgørelsen, herunder en bestemmelse af, hvorvidt instituttet opfylder eller ikke op-
fylder betingelserne for afvikling
b) den foranstaltning, afviklingsmyndigheden agter at iværksætte, herunder i givet fald afgørelsen om at
anmode om likvidation, udpegelse af en administrator eller eventuelle andre foranstaltninger i over-
ensstemmelse med almindelig insolvensbehandling eller i henhold til artikel 37, stk. 9, i overensstem-
melse med national ret.
3. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere pro-
cedurerne, indholdet og betingelserne i forbindelse med følgende krav:
a) underretningskravene omhandlet i artikel 81, stk. 1, 2 og 3
b) meddelelsen om suspension omhandlet i artikel 83.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
331
Artikel 83
Afviklingsmyndighedernes proceduremæssige forpligtelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne hurtigst muligt efter at have iværksat en afvik-
lingshandling opfylder kravene fastsat i stk. 2, 3 og 4.
2. Afviklingsmyndigheden underretter det institut, der er under afvikling, og nedenstående myndighe-
der, hvis det ikke er samme myndighed:
a) den kompetente myndighed for det pågældende institut under afvikling
b) den kompetente myndighed for en filial af det pågældende institut under afvikling
c) centralbanken
d) den indskudsgarantiordning, som kreditinstituttet under afvikling er medlem af
e) det organ, der er ansvarligt for ordningerne for afviklingsfinansiering
f) hvor dette er relevant, koncernafviklingsmyndigheden
g) det kompetente ministerium
h) den konsoliderende tilsynsmyndighed, når instituttet under afvikling er underlagt tilsyn på et konsoli-
deret grundlag i henhold til afsnit VII, kapitel 3, i direktiv 2013/36/EU
i) den udpegede nationale makroprudentielle myndighed og ESRB
j) Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, ESMA, Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), op-
rettet i henhold til forordning (EU) nr. 1094/2010 og EBA
k) de systemansvarlige for det system, instituttet deltager i, hvis instituttet under afvikling er et institut
som defineret i artikel 2, litra b), i direktiv 98/26/EF.
3. En underretning i henhold til stk. 2 skal omfatte en genpart af enhver afgørelse eller ethvert instru-
ment, hvorved de relevante beføjelser udøves, og skal indeholde en angivelse af datoen, hvor afviklings-
handlingen eller afviklingshandlingerne træder i kraft.
4. Afviklingsmyndigheden skal offentliggøre eller sikre offentliggørelse af en genpart af den afgørelse
eller det instrument, hvorved afviklingshandlingen træffes, eller en meddelelse, der opsummerer afvik-
lingshandlingens virkninger, særlig for detailkunder, og, hvor dette er relevant, suspensions- eller be-
grænsningsvilkår og -periode som omhandlet i artikel 69, 70 og 71 med følgende midler:
a) på sit officielle websted
b) på den kompetente myndigheds websted, hvis denne myndighed ikke er afviklingsmyndigheden, og
EBA's websted
c) på webstedet for det institut, der er under afvikling
d) optages aktierne eller andre ejerskabs- eller gældinstrumenter i det institut, der er under afvikling, til
handel på et reguleret marked, anvendes midlerne til offentliggørelse af regulerede oplysninger ve-
drørende instituttet under afvikling i henhold til artikel 21, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF(35).
5. Hvis aktier, ejerskabs- eller gældsinstrumenter ikke kan omsættes på et reguleret marked, sikrer af-
viklingsmyndigheden, at de dokumenter, der udgør bevisgrundlaget for de i stk. 4 omhandlede instrumen-
ter, sendes til alle aktionærer og kreditorer i instituttet under afvikling, som er registreret i registre og da-
tabaser i instituttet under afvikling, og som er tilgængelige for afviklingsmyndigheden.
Artikel 84
Fortrolighed
1. Følgende personer er underlagt bindende krav om tavshedspligt:
a) afviklingsmyndighederne
332
b) de kompetente myndigheder og EBA
c) de kompetente ministerier
d) administratorer eller midlertidige administratorer, der udpeges i henhold til dette direktiv
e) potentielle købere, som de kompetente myndigheder kontakter, eller som afviklingsmyndighederne
henvender sig til, uanset om denne kontakt eller henvendelse er et led i forberedelserne til anvendel-
sen af virksomhedssalgsværktøjet, og uanset om denne henvendelse har ført til et køb
f) revisorer, bogholdere, juridiske og professionelle rådgivere, valuarer og andre eksperter, der engage-
res direkte eller indirekte af afviklingsmyndighederne, af de kompetente myndigheder, af de kompe-
tente ministerier eller af potentielle købere som omhandlet i litra e)
g) organer, der administrerer indskudsgarantiordninger
h) organer, der administrer investorgarantiordninger
i) det organ, der er ansvarligt for ordningerne for afviklingsfinansiering
j) centralbanker og andre myndigheder, der er involveret i afviklingsforløbet
k) et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab
l) alle andre personer, der permanent eller lejlighedsvis leverer eller har leveret tjenesteydelser direkte
eller indirekte til personer som omhandlet i litra a)-k)
m) den daglige ledelse, medlemmer af ledelsesorganet og de ansatte i det eller den i litra a)-k) omhandle-
de organ eller enhed før, under og efter deres udpegelse.
2. Med henblik på at sikre, at kravene i stk. 1 og 3 overholdes, skal de i stk. 1, litra a), b), c), g), h), j) og
k), omhandlede personer sikre, at der eksisterer interne regler herom, herunder regler, der sikrer tavsheds-
pligt omkring oplysninger, som udveksles mellem personer, der er direkte involveret i afviklingsproces-
sen.
3. Uden at det berører den generelle anvendelse af kravene i stk. 1, er det forbudt for de i nævnte stykke
omhandlede personer at videregive fortrolige oplysninger, der modtages som led i deres arbejde eller fra
en kompetent myndighed eller afviklingsmyndighed i forbindelse med dens arbejde i henhold til dette di-
rektiv, til enhver person eller myndighed, undtagen i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde i hen-
hold til dette direktiv eller i summarisk eller samlet form, således at de enkelte institutter eller enheder
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), ikke kan identificeres, eller med udtrykkelig for-
håndsgodkendelse fra den myndighed eller det institut eller den enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), som udleverede oplysningerne.
Medlemsstaterne sikrer, at ingen fortrolige oplysninger videregives af de i stk. 1 omhandlede personer,
og at den mulige indflydelse, som en videregivelse af disse oplysninger kunne have på samfundets inte-
resser for så vidt angår finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politik, på fysiske og juridiske perso-
ners forretningsmæssige interesser, på formålet med inspektioner, på undersøgelser og på revision, vurde-
res.
Proceduren for kontrol med effekten af oplysningers videregivelse skal omfatte en særlig vurdering af
effekten af enhver videregivelse af indholdet og detaljerne i den i artikel 5, 7, 10, 11 og 12 omhandlede
genopretnings- og afviklingsplan og resultaterne af enhver vurdering i henhold til artikel 6, 8 og 15.
En person eller en enhed som omhandlet i stk. 1 gøres civilretligt ansvarlig i tilfælde af en overtrædelse
af nærværende artikel i overensstemmelse med national ret.
4. Denne artikel forhindrer ikke:
a) ansatte og eksperter i de i stk. 1, litra a)-j), omhandlede organer og enheder i at udveksle oplysninger
indbyrdes inden for det enkelte organ eller den enkelte enhed, eller
b) afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder, herunder deres ansatte og eksperter, i at
udveksle oplysninger indbyrdes og med andre EU-afviklingsmyndigheder, andre af Unionens kompe-
tente myndigheder, kompetente ministerier, centralbanker, indskudsgarantiordninger, investorgaranti-
ordning, myndigheder, der er ansvarlige for almindelig insolvensbehandling, myndigheder, der er an-
333
svarlige for opretholdelsen af stabiliteten i det finansielle system i medlemsstaterne ved anvendelse af
makroprudentielle regler, personer, der udfører revision af bogføringen, EBA eller, med forbehold af
artikel 98, tredjelandsmyndigheder, der varetager samme type opgaver som afviklingsmyndigheder-
ne, eller, efter strenge fortrolighedskrav, med en potentiel køber eller enhver anden person, hvor dette
er nødvendigt med henblik på planlægning eller gennemførelse af en afviklingshandling.
5. Uanset andre bestemmelser i nærværende artikel, kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplys-
ninger med følgende:
a) under strenge fortrolighedskrav, til enhver anden person, hvor det er nødvendigt af hensyn til plan-
lægningen eller gennemførelsen af en afvikling
b) parlamentariske undersøgelsesudvalg i deres medlemsstater, revisionsretter i deres medlemsstater og
andre enheder med ansvar for undersøgelser i deres medlemsstater under passende vilkår, og
c) nationale myndigheder med ansvar for tilsyn med betalingssystemer, myndigheder med ansvar for
normale insolvensprocedurer, myndigheder med offentlig tilsynspligt med andre enheder i den finan-
sielle sektor, myndigheder med ansvar for tilsyn med de finansielle markeder og forsikringsselskaber
og inspektører, der handler på deres vegne, myndigheder med ansvar for opretholdelse af stabilitet i
det finansielle system i medlemsstaterne ved brug af makroprudentielle regler og myndigheder med
ansvar for beskyttelse af det finansielle systems stabilitet og personer, der har til opgave at udføre
revision.
c) 6. Denne artikel berører ikke national ret vedrørende videregivelse af oplysninger til brug ved
retshandlinger i straffe- eller civilretlige sager.
7. EBA udsteder senest den 3. juli 2015 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning
(EU) nr. 1093/2010 for at angive, hvordan oplysninger bør formidles i summarisk eller samlet form, jf.
stk. 3.
KAPITEL IX
Klageadgang og udelukkelse af andre tiltag
Artikel 85
Rettens forhåndsgodkendelse og ret til at anfægte beslutninger
1. Medlemsstaterne kan kræve, at en afgørelse om at træffe en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en
krisestyringsforanstaltning er underlagt rettens forhåndsgodkendelse, forudsat at, hvad angår en afgørelse
om at træffe en krisestyringsforanstaltning, proceduren i forbindelse med ansøgningen om godkendelse
og rettens behandling ifølge national ret afvikles hurtigt.
2. Medlemsstaterne indfører i national lovgivning klageadgang for en afgørelse om at træffe en krise-
forebyggelsesforanstaltning eller en afgørelse om at udøve enhver beføjelse efter dette direktiv, dog ikke
en krisestyringsforanstaltning.
3. Medlemsstaterne sikrer, at alle personer, der er berørt af en afgørelse om at træffe en krisestyringsfor-
anstaltning, har ret til at påklage den pågældende afgørelse. Medlemsstaterne sikrer, at prøvelsen gennem-
føres hurtigt, og at de nationale domstole anvender de komplekse økonomiske vurderinger af de faktiske
omstændigheder, som afviklingsmyndigheden har gennemført, som grundlag for deres egen vurdering.
4. For retten til klageadgang som omhandlet i stk. 3 gælder der følgende bestemmelser:
a) indgivelse af en klage medfører ikke automatisk suspension af virkningerne af den anfægtede afgørel-
se
b) afviklingsmyndighedens afgørelse kan fuldbyrdes omgående, og den medfører en simpel formodning
om, at det ikke vil være i samfundets interesser at suspendere dens håndhævelse.
334
Når det er nødvendigt at beskytte interesser hos tredjemand, der i god tro har købt aktier, andre ejer-
skabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller passiver i et institut under afvikling, i kraft af anvendelsen af
afviklingsværktøjer eller en afviklingsmyndigheds udøvelse af afviklingsbeføjelser, berører annulleringen
af en beslutning truffet af en afviklingsmyndighed ikke administrative handlinger eller transaktioner, der
foretages efterfølgende af den pågældende afviklingsmyndighed, og som er baseret på den annullerede
beslutning. I så fald er retsmidlerne, såfremt afviklingsmyndighederne har truffet en fejlagtig beslutning
eller en fejlagtig foranstaltning, begrænset til kompensation for det tab, ansøgeren har lidt som følge af
beslutningen eller handlingen.
Artikel 86
Begrænsninger af andre retlige procedurer
1. Uden at dette berører artikel 82, stk. 2, litra b), sikrer medlemsstaterne i forhold til et institut under
afvikling eller et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), for hvilket det
er blevet konstateret, at betingelserne for afvikling er opfyldt, at der ikke indledes almindelig insolvensbe-
handling, medmindre det sker på afviklingsmyndighedens initiativ, og at et institut eller en enhed som
omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), ikke kan pålægges almindelig insolvensbehandling, med-
mindre afviklingsmyndigheden har givet sit samtykke.
2. For så vidt angår stk. 1 sikrer medlemsstaterne:
a) at de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne underrettes omgående om enhver an-
modning om indledning af almindelig insolvensbehandling af et institut eller en enhed som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), uanset om det pågældende institut eller den pågældende enhed
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er under afvikling, eller om en afgørelse er of-
fentliggjort i henhold til artikel 83, stk. 4 og 5
i) afviklingsmyndigheden har underrettet de myndigheder, der er ansvarlige for almindelig insolvens-
behandling, om, at den ikke agter at træffe en afviklingshandling over for instituttet eller enheden
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
ii) en periode på syv dage begyndende på datoen for de i litra a) omhandlede underretninger er udløbet.
at der ikke træffes afgørelse om anmodningen, medmindre de i litra a) omhandlede underretninger er
foretaget, og et af følgende tilfælde opstår:
3. Uden at dette berører eventuelle begrænsning af muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gæl-
dende, der følger af artikel 70, sikrer medlemsstaterne, at afviklingsmyndigheder har mulighed for at an-
mode retten om at indstille enhver retlig behandling eller procedure, som et institut under afvikling er el-
ler bliver part i, i en passende periode, der står mål med det ønskede formål, såfremt det er nødvendigt for
at opnå en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser.
AFSNIT V
GRÆNSEOVERSKRIDENDE KONCERNAFVIKLING
Artikel 87
Generelle principper for beslutningstagning, der involverer mere end én medlemsstat
Medlemsstaterne sikrer, at deres myndigheder, når de træffer afgørelser eller foranstaltninger i henhold
til dette direktiv, som vil kunne få konsekvenser i en eller flere andre medlemsstater, tager hensyn til føl-
gende generelle principper:
a) det er bydende nødvendigt med en effektiv beslutningstagning og at holde afviklingsomkostningerne
så lave som muligt, når der træffes afviklingshandlinger
335
b) at afgørelser og foranstaltninger træffes rettidigt og tilstrækkelig hurtigt, når det er nødvendigt
c) at afviklingsmyndigheder, kompetente myndigheder og andre myndigheder samarbejder indbyrdes
for at sikre, at afgørelserne og foranstaltningerne træffes på en koordineret og effektiv måde
d) at de relevante myndigheders opgaver og ansvarsområder i hver enkelt medlemsstat defineres klart
e) at der tages behørigt hensyn til interesserne i de medlemsstater, hvor modervirksomhederne i Uni-
onen er etableret, og særlig indvirkningen af enhver afgørelse eller foranstaltning eller manglende
foranstaltning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfond, indskud-
sgarantiordning eller investorgarantiordning
f) at der tages behørigt hensyn til interesserne i hver enkelt medlemsstat, hvor der er etableret et datter-
selskab, og særlig indvirkningen af enhver afgørelse eller foranstaltning eller manglende foranstalt-
ning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfond, indskudsgaranti-
ordning eller investorgarantiordning
g) at der tages behørigt hensyn til interesserne i hver enkelt medlemsstat, hvor der væsentlige filialer er
beliggende, og særlig indvirkningen af enhver afgørelse eller foranstaltning eller manglende foran-
staltning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet
h) at der tages behørigt hensyn til målene om at sikre en afvejning af de forskellige involverede med-
lemsstaters interesser og om at undgå, at bestemte medlemsstaters interesser skades eller beskyttes
urimeligt, herunder at undgå en urimelig byrdefordeling mellem medlemsstaterne
i) konsekvenser for modervirksomheden i Unionen, datterselskabet eller filialen, og
ii) konsekvenser for stabiliteten i den medlemsstat, hvor modervirksomheden i Unionen, datterselskabet
eller filialen er etableret eller beliggende
at enhver forpligtelse i henhold til dette direktiv til at høre en myndighed, inden der træffes en afgørelse
eller en foranstaltning, omfatter som minimum en forpligtelse til at høre den pågældende myndighed ve-
drørende de elementer i den foreslåede afgørelse eller foranstaltning, der har eller sandsynligvis vil have
j) at afviklingsmyndigheder tager hensyn til og anvender de i artikel 13 omhandlede afviklingsplaner,
når de træffer afviklingshandlinger, medmindre afviklingsmyndighederne i lyset af sagens omstæn-
digheder finder, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger, som
ikke er fastsat i afviklingsplanerne
k) at kravet om gennemsigtighed, når en foreslået afgørelse eller foranstaltning sandsynligvis vil have
konsekvenser for en berørt medlemsstats finansielle stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfond, ind-
skudsgarantiordning eller investorgarantiordning, og
l) anerkendelse af, at koordinering og samarbejde giver de bedste muligheder for at opnå et resultat, der
reducerer de samlede afviklingsomkostninger.
Artikel 88
Afviklingskollegier
1. Koncernafviklingsmyndighederne opretter afviklingskollegier for at gennemføre de i artikel 12, 13,
16, 18, 45, 91 og 92 omhandlede opgaver og i givet fald sikre samarbejde og koordinering med afvik-
lingsmyndigheder i tredjelande.
Disse afviklingskollegier skal navnlig fastsætte rammer for koncernafviklingsmyndigheden, de øvrige
afviklingsmyndigheder og i givet fald de berørte kompetente myndigheder og konsoliderende tilsynsmyn-
digheder med henblik på:
a) at udveksle relevante oplysninger med henblik på udarbejdelse af koncernafviklingsplaner, anvendel-
se af forberedende og forebyggende beføjelser på koncernniveau og koncernafvikling
b) at udarbejde koncernafviklingsplaner, jf. artikel 12 og 13
c) at vurdere mulighederne for at afvikle koncerner, jf. artikel 16
336
d) at udøve beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling af koncerner, jf. artikel 18
e) at afgøre behovet for at udarbejde en koncernafviklingsordning, jf. artikel 91 eller 92
f) at nå frem til enighed om en koncernafviklingsordning foreslået i overensstemmelse med artikel 91
eller 92
g) at koordinere kommunikation til offentligheden om koncernafviklingsstrategier og -ordninger
h) at koordinere anvendelsen af finansieringsordninger, jf. afsnit VII
i) at opstille minimumskravene for koncerner på konsolideret niveau og på datterselskabsniveau i over-
ensstemmelse med artikel 45.
Afviklingskollegier kan desuden anvendes som et forum til at drøfte eventuelle spørgsmål vedrørende
grænseoverskridende koncernafvikling.
2. Følgende er medlemmer af afviklingskollegiet:
a) koncernafviklingsmyndigheden
b) afviklingsmyndighederne i hver medlemsstat, hvor et datterselskab, der er underlagt konsolideret til-
syn, er etableret
c) afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor et moderselskab til et eller flere af koncernens in-
stitutter, som er en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra d), er etableret
d) afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor væsentlige filialer er beliggende
e) den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor afvik-
lingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i en medlemsstat
ikke medlemsstatens centralbank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade sig ledsage af en
repræsentant for medlemsstatens centralbank
f) de kompetente ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklingskolle-
giet, ikke er de kompetente ministerier
g) den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i en medlemsstat, såfremt den pågæl-
dende medlemsstats afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet
h) EBA, jf. dog stk. 4.
3. Tredjelandes afviklingsmyndigheder kan, såfremt et moderselskab eller et institut, der er etableret i
Unionen, har et datterselskabsinstitut eller en filial, der ville blive betragtet som væsentlig, hvis den var
placeret i Unionen, på disses anmodning indbydes til at deltage i afviklingskollegiet som observatør, for-
udsat at de er underlagt fortrolighedskrav, der efter koncernafviklingsmyndighedens opfattelse svarer til
de i artikel 98 fastsatte krav.
4. EBA bidrager til at fremme og føre tilsyn med, at afviklingskollegiernes drift er både effektiv og kon-
sekvent under hensyntagen til internationale standarder. EBA indbydes til at deltage i afviklingskollegiets
møder med henblik herpå. EBA har ikke stemmeret i det omfang, der finder en afstemning sted inden for
afviklingskollegiernes rammer.
5. Koncernafviklingsmyndigheden er formand for afviklingskollegiet. I denne egenskab skal den:
a) efter at have hørt de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet fastlægge skriftlige ordninger og proce-
durer for afviklingskollegiets drift
b) koordinere alle afviklingskollegiets aktiviteter
c) indkalde til og lede alle dets møder og på forhånd holde alle medlemmerne af afviklingskollegiet
fuldt underrettet om afholdelsen af afviklingskollegiets møder, de vigtigste emner, der skal drøftes,
og de spørgsmål, der skal tages stilling til
d) underrette medlemmerne af afviklingskollegiet om alle planlagte møder, så de kan anmode om at del-
tage
e) beslutte på grundlag af de specifikke behov, hvilke medlemmer og observatører der skal indbydes til
at deltage i afviklingskollegiets særlige møder, under hensyntagen til relevansen for de pågældende
337
medlemmer og observatører af de emner, der skal drøftes, navnlig den mulige indvirkning på den fi-
nansielle stabilitet i de berørte medlemsstater
f) rettidigt holde alle medlemmer af kollegiet underrettet om beslutningerne fra og resultaterne af disse
møder.
De medlemmer, der deltager i afviklingskollegiet, skal arbejde tæt sammen.
Afviklingsmyndighederne har uanset bestemmelserne i litra e) ret til at deltage i afviklingskollegiets
møder, når der på dagsordenen er opført spørgsmål, der er underlagt fælles beslutningstagning eller ve-
drører en koncernenhed, der er beliggende i deres medlemsstat.
6. Koncernafviklingsmyndighederne er ikke forpligtet til at oprette et afviklingskollegium, hvis andre
koncerner eller kollegier varetager de samme funktioner og udfører de samme opgaver som dem, der er
nævnt i nærværende artikel, og opfylder alle de i nærværende artikel og artikel 90 fastsatte betingelser og
procedurer, herunder med hensyn til medlemskab af og deltagelse i afviklingskollegier. I så fald skal alle
henvisninger til afviklingskollegier i dette direktiv også forstås som henvisninger til disse andre koncerner
eller kollegier.
7. EBA udarbejder under hensyntagen til internationale standarder udkast til reguleringsmæssige stan-
darder for at præcisere afviklingskollegiernes virkemåde i praksis med henblik på udførelse af de i stk. 1
omhandlede opgaver.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den
3. juli 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tek-
niske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 89
Europæiske afviklingskollegier
1. Har et tredjelandsinstitut eller et moderselskab i et tredjeland, EU-datterselskaber, som er etableret i
to eller flere medlemsstater, eller to eller flere EU-filialer, der anses for væsentlige af to eller flere med-
lemsstater, opretter afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor disse EU-datterselskaber er etable-
ret, eller hvor disse væsentlige filialer er beliggende, et europæisk afviklingskollegium.
2. Det europæiske afviklingskollegium varetager de funktioner og udfører de opgaver, der er nævnt i
artikel 88, for så vidt angår datterselskabsinstitutter, og, for så vidt disse opgaver er relevante, for filialer.
3. Er EU-datterselskaberne ejet af, eller er de væsentlige filialer tilknyttet et finansielt holdingselskab,
som er etableret i Unionen i overensstemmelse med artikel 127, stk. 3, tredje afsnit, i direktiv
2013/36/EU, varetages det europæiske afviklingskollegiums formandskab af afviklingsmyndigheden i
den medlemsstat, hvor den konsoliderende tilsynsmyndighed er etableret, med henblik på et konsolideret
tilsyn i henhold til nævnte direktiv.
Finder første afsnit ikke anvendelse, udpeger medlemmerne af det europæiske afviklingskollegium de-
res formand efter fælles overenskomst.
4. Medlemsstaterne kan ved fælles aftale mellem alle relevante parter fravige kravet om at oprette et
europæisk afviklingskollegium, hvis andre koncerner eller kollegier, herunder et afviklingskollegium, der
oprettet i henhold til artikel 88, varetager de samme funktioner og udfører de samme opgaver som dem,
der er anført i nærværende artikel, og opfylder alle de i nærværende artikel og artikel 90 fastsatte betin-
gelser og procedurer, herunder med hensyn til medlemskab af og deltagelse i europæiske afviklingskolle-
gier. I så fald skal alle henvisninger til europæiske afviklingskollegier i dette direktiv også forstås som
henvisninger til disse andre koncerner eller kollegier.
338
5. Det europæiske afviklingskollegium fungerer i øvrigt i overensstemmelse med artikel 88, jf. dog stk.
3 og 4.
Artikel 90
Informationsudveksling
1. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder giver efter anmodning hinanden alle op-
lysninger, som er relevante for udøvelsen af de øvrige myndigheders opgaver i henhold til dette direktiv,
jf. dog artikel 84.
2. Koncernafviklingsmyndigheden koordinerer strømmen af alle relevante oplysninger mellem afvik-
lingsmyndighederne. Navnlig skal koncernafviklingsmyndigheden rettidigt give afviklingsmyndighederne
i de øvrige medlemsstater alle relevante oplysninger med henblik på at fremme gennemførelsen af de i
artikel 88, stk. 1, andet afsnit, litra b)-i), omhandlede opgaver.
3. Efter modtagelse af en anmodning om oplysninger, som er fremsendt af et tredjelands afviklingsmyn-
dighed, skal afviklingsmyndigheden anmode om tredjelandets afviklingsmyndigheds samtykke til videre-
givelse af disse oplysninger, medmindre tredjelandets afviklingsmyndighed allerede har givet sit samtyk-
ke til videregivelse af disse oplysninger.
Afviklingsmyndigheder er ikke forpligtet til på forespørgsel at videregive oplysninger, som er modtaget
fra en afviklingsmyndighed i et tredjeland, hvis afviklingsmyndigheden i tredjelandet ikke har givet sam-
tykke til videregivelse af oplysningerne.
4. Afviklingsmyndigheder udveksler oplysninger med de kompetente ministerier, når de vedrører en be-
slutning eller forhold, der kræver underretning, høring eller samtykke af det kompetente ministerium, el-
ler som kan få konsekvenser for offentlige midler.
Artikel 91
Koncernafvikling, der involverer et datterselskab af koncernen
1. Konstaterer en afviklingsmyndighed, at et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1,
litra b), c) eller d), som er datterselskab af en koncern, opfylder betingelserne i artikel 32 eller 33, under-
retter denne myndighed omgående koncernafviklingsmyndigheden, hvis denne er en anden, den konsoli-
derende tilsynsmyndighed og medlemmerne af afviklingskollegiet for den pågældende koncern om ne-
denstående oplysninger:
a) afgørelsen om, at instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), opfyl-
der betingelserne i artikel 32 eller 33
b) de afviklingshandlinger eller insolvensforanstaltninger, som afviklingsmyndigheden finder passende
for instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d).
2. Ved modtagelse af den i stk. 1 omhandlede underretning foretager koncernafviklingsmyndigheden,
efter høring af de øvrige medlemmer af det relevante afviklingskollegium, en vurdering af de mulige kon-
sekvenser af de afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold
til stk. 1, litra b), for koncernen og for koncernenheder i andre medlemsstater, og navnlig om afviklings-
handlingerne eller de andre foranstaltninger vil gøre det sandsynligt, at betingelserne for afvikling er op-
fyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat.
3. Vurderer koncernafviklingsmyndigheden, efter høring af de andre medlemmer af afviklingskollegiet,
at de afviklingshandlinger eller de andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold til stk. 1,
litra b), ikke vil gøre det sandsynligt, at betingelserne fastsat i artikel 32 eller 33 er opfyldt for en koncer-
nenhed i en anden medlemsstat, kan den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for det pågældende insti-
tut eller den pågældende enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), træffe de afviklings-
339
handlinger eller andre foranstaltninger, den har givet underretning om i henhold til nærværende artikels
stk. 1, litra b).
4. Vurderer koncernafviklingsmyndigheden, efter høring af de andre medlemmer af afviklingskollegiet,
at de afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger, der er givet underretning om i henhold til nærvæ-
rende artikels stk. 1, litra b), gør det sandsynligt, at betingelserne fastsat i artikel 32 eller 33 er opfyldt for
en koncernenhed i en anden medlemsstat, skal koncernafviklingsmyndigheden senest 24 timer efter at ha-
ve modtaget underretningen i henhold til stk. 1 foreslå en koncernafviklingsordning og fremlægge den for
afviklingskollegiet. Denne frist på 24 timer kan forlænges med samtykke fra den afviklingsmyndighed,
der har foretaget den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede underretning.
5. I tilfælde af, at koncernafviklingsmyndigheden ikke har fremlagt en vurdering inden for de 24 timer,
eller en længere frist efter aftale, efter modtagelsen af underretningen i henhold til stk. 1, kan den afvik-
lingsmyndighed, der har foretaget den i stk. 1 omhandlede underretning, iværksætte de afviklingshandlin-
ger eller andre foranstaltninger, der blev underrettet om i overensstemmelse med litra b), i samme stykke.
6. En koncernafviklingsordning, som foreskrevet i stk. 4, skal:
a) tage hensyn til og anvende de i artikel 13 omhandlede afviklingsplaner, medmindre afviklingsmyn-
dighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effek-
tivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanerne
b) beskrive de afviklingshandlinger, der bør træffes af de kompetente afviklingsmyndigheder i forhold
til modervirksomheden i Unionen eller bestemte koncernenheder med det formål at opfylde de afvik-
lingsmål og -principper, der er omhandlet i artikel 31 og 34
c) præcisere, hvordan disse afviklingshandlinger bør koordineres
d) etablere en finansieringsplan, som tager hensyn til koncernafviklingsplanen, principperne for ansvars-
deling som fastsat i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, litra f), og gensidiggørelsen nævnt i arti-
kel 107.
7. Uden at dette berører stk. 8, består koncernafviklingsordningen i en fælles afgørelse truffet af koncer-
nafviklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for de datterselskaber, der er
omfattet af koncernafviklingsordningen.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til
en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
8. Hvis en afviklingsmyndighed modsætter sig eller fraviger den koncernafviklingsordning, som kon-
cernafviklingsmyndigheden har foreslået, eller finder, at den har behov for at træffe uafhængige afvik-
lingshandlinger eller andre foranstaltninger end dem, der er foreslået i ordningen, over for et institut eller
en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), af hensyn til den finansielle stabilitet, gør
den detaljeret rede for uenigheden, eller årsagen til fravigelsen fra koncernafviklingsordningen, underret-
ter koncernafviklingsmyndigheden og de andre afviklingsmyndigheder, der er omfattet af koncernafvik-
lingsordningen, om årsagerne og underretter dem om de foranstaltninger, den agter at træffe. Når denne
afviklingsmyndighed angiver årsagerne til, at den er uenig, tager den hensyn til den i artikel 13 omhandle-
de afviklingsplan, den potentielle indvirkning på den finansielle stabilitet i de pågældende medlemsstater
og foranstaltningernes potentielle indvirkning på andre dele af koncernen.
9. De afviklingsmyndigheder, der ikke var uenige, jf. stk. 8, kan træffe en fælles afgørelse vedrørende
en koncernafviklingsordning, der omfatter koncernenheder i deres medlemsstat.
10. Den fælles afgørelse, som omhandles i stk. 7 eller 9, og de afgørelser, der træffes af afviklingsmyn-
dighederne, hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse som omhandlet i stk. 8, anerkendes som endelig
og anvendes af afviklingsmyndighederne i de berørte medlemsstater.
11. Myndighederne iværksætter alle de i nærværende artikel anførte foranstaltninger omgående og un-
der behørig hensyntagen til situationens hastende karakter.
340
12. I ethvert tilfælde, hvor der ikke iværksættes nogen koncernafviklingsordning og afviklingsmyndig-
hederne træffer afviklingshandlinger over for en koncernenhed, skal disse afviklingsmyndigheder arbejde
tæt sammen i afviklingskollegiet med henblik på at nå frem til en koordineret afviklingsstrategi for alle
nødlidende eller forventeligt nødlidende koncernenheder.
13. Afviklingsmyndigheder, der iværksætter en afviklingshandling over for en koncernenhed, underret-
ter afviklingskollegiets medlemmer regelmæssigt og på fyldestgørende vis om disse foranstaltninger og
den løbende udvikling heraf.
Artikel 92
Koncernafvikling
1. Konstaterer en koncernafviklingsmyndighed, at en modervirksomhed i Unionen, som den har ansva-
ret for, opfylder betingelserne omhandlet i artikel 32 eller 33, meddeler den omgående de i artikel 91, stk.
1, litra a) og b), omhandlede oplysninger til den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis denne er en an-
den, og til de andre medlemmer af afviklingskollegiet for den pågældende koncern.
Afviklingshandlingerne eller insolvensforanstaltningerne som omhandlet i artikel 91, stk. 1, litra b), kan
omfatte iværksættelse af en koncernafviklingsordning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel
91, stk. 6, i ethvert af følgende tilfælde:
a) afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger på moderselskabsniveau, der er givet underretning
om i henhold til artikel 91, stk. 1, litra b), gør det sandsynligt, at betingelserne fastsat i artikel 32 eller
33 er opfyldt for en koncernenhed i en anden medlemsstat
b) afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger på moderselskabsniveau alene er ikke tilstrækkelige
til at stabilisere situationen, eller det er ikke sandsynligt, at de vil skabe et optimalt resultat
c) et eller flere datterselskaber opfylder betingelserne i artikel 32 eller 33 ifølge en konstatering fra de
afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for disse datterselskaber, eller
d) afviklingshandlinger eller andre foranstaltninger på koncernniveau vil gavne koncernens datterselska-
ber på en måde, der gør en koncernafviklingsordning relevant.
2. Omfatter de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden i henhold til stk. 1, ikke
en koncernafviklingsordning, skal koncernafviklingsmyndigheden træffe sin afgørelse efter høring af af-
viklingskollegiets medlemmer.
I sin beslutning skal koncernafviklingsmyndigheden tage hensyn til:
a) og følge de i artikel 13 omhandlede afviklingsplaner og overholde disse planer, medmindre afvik-
lingsmyndighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes me-
re effektivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanerne
b) de pågældende medlemsstaters finansielle stabilitet.
3. Omfatter de foranstaltninger, der foreslås af koncernafviklingsmyndigheden i henhold til stk. 1, en
koncernafviklingsordning, består koncernafviklingsordningen i en fælles afgørelse truffet af koncernaf-
viklingsmyndigheden og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for de datterselskaber, der er omfat-
tet af koncernafviklingsordningen.
EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til
en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.
4. Hvis en afviklingsmyndighed modsætter sig eller fraviger den koncernafviklingsordning, som kon-
cernafviklingsmyndigheden har foreslået, eller finder, at den har behov for at træffe uafhængige afvik-
lingshandlinger eller andre foranstaltninger end dem, der er foreslået i ordningen, over for et institut eller
en enhed omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), af hensyn til den finansielle stabilitet, gør den
detaljeret rede for uenigheden, eller årsagen til fravigelsen fra koncernafviklingsordningen, underretter
koncernafviklingsmyndigheden og de andre afviklingsmyndigheder, der er omfattet af koncernafviklings-
341
ordningen, om årsagerne og underretter dem om de foranstaltninger, den agter at træffe. Når denne afvik-
lingsmyndighed angiver årsagerne til, at den er uenig, tager den hensyn til den i artikel 13 omhandlede
afviklingsplan, den potentielle indvirkning på den finansielle stabilitet i de pågældende medlemsstater og
foranstaltningernes potentielle indvirkning på andre dele af koncernen.
5. Afviklingsmyndigheder, der ikke var uenige i koncernafviklingsordningen, jf. stk. 4, kan træffe en
fælles afgørelse vedrørende en koncernafviklingsordning, der omfatter koncernenheder i deres medlems-
stat.
6. Den fælles afgørelse, som er omhandlet i stk. 3 eller 5, og de afgørelser, der træffes af afviklingsmyn-
dighederne, hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse, jf. stk. 4, anerkendes som endelig og anvendes af
afviklingsmyndighederne i de berørte medlemsstater.
7. Myndighederne iværksætter alle foranstaltningerne i nærværende artikel omgående og under behørig
hensyntagen til situationens hastende karakter.
I ethvert tilfælde, hvor der ikke iværksættes nogen koncernafviklingsordning, og afviklingsmyndighe-
derne træffer afviklingshandlinger over for en koncernenhed, skal disse afviklingsmyndigheder arbejde
tæt sammen i afviklingskollegiet med henblik på at nå frem til en koordineret afviklingsstrategi for alle
berørte koncernenheder.
Afviklingsmyndigheder, der iværksætter en afviklingshandling over for koncernenheder, underretter af-
viklingskollegiet regelmæssigt og på fyldestgørende vis om disse aktioner eller foranstaltninger og den
løbende udvikling heraf.
AFSNIT VI
FORBINDELSER MED TREDJELANDE
Artikel 93
Aftaler med tredjelande
1. Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF fremsætte forslag for Rådet om at
indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende metoderne for samarbejde mel-
lem afviklingsmyndigheder og de relevante tredjelandsmyndigheder, blandt andet med henblik på ud-
veksling af oplysninger i forbindelse med genopretnings- og afviklingsplanlægning vedrørende institutter,
finansieringsinstitutter, moderselskaber og tredjelandsinstitutter, med hensyn til følgende situationer:
a) tilfælde, hvor et moderselskab i et tredjeland har datterselskabsinstitutter eller filialer, der anses for
væsentlige, i to eller flere medlemsstater
b) tilfælde, hvor et moderselskab, der er etableret i en medlemsstat, og som har et datterselskab eller en
væsentlig filial i mindst en anden medlemsstat, har et eller flere datterselskabsinstitutter i tredjelande
c) tilfælde, hvor et institut, der er etableret i en medlemsstat, og som har et moderselskab, et dattersel-
skab eller en væsentlig filial i mindst en anden medlemsstat, har en eller flere filialer i et eller flere
tredjelande.
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig søge at fastlægge procedurer og ordninger for samarbejde
mellem afviklingsmyndigheder og de relevante tredjelandsmyndigheder i forbindelse med udførelsen af
nogle eller alle de opgaver og udøvelse af nogle eller alle de beføjelser, der er anført i artikel 97.
3. De i stk. 1 omhandlede aftaler indeholder ikke bestemmelser vedrørende individuelle institutter, fi-
nansieringsinstitutter, moderselskaber eller tredjelandsinstitutter.
4. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale aftaler med et tredjeland vedrørende de spørgsmål, der er om-
handlet i stk. 1 og 2, indtil en aftale som omhandlet i stk. 1 med det relevante tredjeland træder i kraft, i
det omfang en sådan bilateral aftale ikke er i uoverensstemmelse med nærværende afsnit.
342
Artikel 94
Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
1. Nærværende artikel finder anvendelse på tredjelandes afviklingsprocedurer, medmindre og indtil en
international aftale, jf. artikel 93, stk. 1, med det relevante tredjeland træder i kraft. Den finder også an-
vendelse, efter at en international aftale, jf. artikel 93, stk. 1, med det relevante tredjeland er trådt i kraft, i
det omfang anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer ikke er omfattet af denne
aftale.
2. I tilfælde, hvor der er oprettet et europæisk afviklingskollegium i henhold til artikel 89, skal dette
træffe en fælles afgørelse om, hvorvidt det, med forbehold af artikel 95, anerkender tredjelandes afvik-
lingsprocedurer vedrørende et tredjelandsinstitut eller et moderselskab, der:
a) har EU-datterselskaber etableret i, eller EU-filialer beliggende i og anset for væsentlige af, to eller
flere medlemsstater, eller
b) har aktiver, rettigheder eller forpligtelser placeret i to eller flere medlemsstater eller er omfattet af
lovgivningen i disse medlemsstater.
Når der træffes en fælles afgørelse om anerkendelse af et tredjelands afviklingsprocedure, skal de re-
spektive nationale afviklingsmyndigheder bestræbe sig på at håndhæve den anerkendte tredjelandsafvik-
lingsprocedure i overensstemmelse med deres nationale ret.
3. Hvis der ikke foreligger en fælles afgørelse truffet af de afviklingsmyndigheder, der indgår i afvik-
lingskollegiet, eller der ikke er oprettet et afviklingskollegium, skal hver af de berørte afviklingsmyndig-
heder træffe sin egen afgørelse om, hvorvidt de, med undtagelse af i tilfælde, som er omhandlet i artikel
95, vil anerkende og håndhæve et tredjelands afviklingsprocedure vedrørende et institut eller et modersel-
skab i et tredjeland.
Denne afgørelse skal i behørigt omfang tage hensyn til hver enkelt medlemsstats interesser, for så vidt
angår medlemsstater, hvor et tredjelands institut eller moderselskab opererer, og navnlig til den potentiel-
le effekt af anerkendelse og håndhævelse af tredjelandsafviklingsproceduren på andre dele af koncernen
og den finansielle stabilitet i disse medlemsstater.
4. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne som minimum har beføjelse til at gøre følgende:
i) et tredjelandsinstituts eller moderselskabs aktiver, der befinder sig i deres medlemsstat eller er un-
derlagt lovgivningen i deres medlemsstat
ii) et tredjelandsinstituts rettigheder eller forpligtelser, der er bogført af EU-filialen i deres medlemsstat
eller er underlagt lovgivningen i deres medlemsstat, eller når fordringer i forbindelse med sådanne
rettigheder og forpligtelser kan fuldbyrdes i deres medlemsstat
udøve afviklingsbeføjelser i forhold til følgende:
b) foretage, herunder ved en anden persons mellemkomst, overførsel af aktier eller ejerskabsinstrumen-
ter i et EU-datterselskab, der er etableret i den udpegende medlemsstat
c) udøve beføjelserne i artikel 69, 70 og 71 i forhold til de rettigheder, som parterne i en aftale med en i
nærværende artikels stk. 2 omhandlet enhed nyder, når disse beføjelser er nødvendige for at håndhæ-
ve tredjelandes afviklingsprocedurer, og
d) forbyde håndhævelse af kontraktuelle rettigheder til at opsige, afvikle eller fremskynde kontrakter
indgået af, eller påvirke de kontraktuelle rettigheder tilhørende enheder som omhandlet i stk. 2 og an-
dre koncernenheder, hvis disse rettigheder er foranlediget af afviklingstiltag, der er taget i forhold til
tredjelandsinstituttet, sådanne enheders eller andre koncernenheders moderselskab, hvad enten de er
taget af tredjelandsafviklingsmyndigheden selv eller på anden vis i henhold til juridiske eller for-
skriftsmæssige krav vedrørende afviklingsordninger i det pågældende land, forudsat at de væsentlige
343
forpligtelser i henhold til kontrakten, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt erlæggelse af
sikkerhed, fortsat opfyldes.
5. Afviklingsmyndigheder kan, hvis det er nødvendigt i samfundets interesse, træffe afviklingshandlin-
ger over for et moderselskab i tilfælde, hvor den relevante tredjelandsmyndighed fastslår, at et institut, der
er etableret i dette tredjeland, opfylder betingelserne for afvikling i henhold til lovgivningen i det pågæl-
dende tredjeland. Medlemsstaterne sikrer i dette øjemed, at afviklingsmyndighederne har beføjelse til at
anvende alle afviklingsbeføjelser over for det pågældende moderselskab, og at artikel 68 finder anvendel-
se.
6. Anerkendelse og håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer tilsidesætter ikke almindelig in-
solvensbehandling i henhold til, hvor relevant, gældende national ret, i overensstemmelse med dette di-
rektiv.
Artikel 95
Retten til at nægte anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer
Afviklingsmyndigheden kan efter høring af andre afviklingsmyndigheder, hvis et europæisk afviklings-
kollegium er oprettet efter artikel 89, afvise at anerkende eller håndhæve tredjelandes afviklingsprocedu-
rer i henhold til artikel 94, stk. 2, hvis den finder:
a) at tredjelandets afviklingsprocedure vil få negative virkninger for den finansielle stabilitet i den med-
lemsstat, hvor afviklingsmyndigheden er baseret, eller at proceduren kan få negative virkninger for
den finansielle stabilitet i en anden medlemsstat
b) at en uafhængig afviklingshandling i henhold til artikel 96 over for en EU-filial er nødvendig for at
opfylde et eller flere afviklingsmål
c) at kreditorer, herunder bl.a. indskydere, der er etableret eller skal betales i en medlemsstat, ikke vil
modtage samme behandling som tredjelandskreditorer og indskydere med tilsvarende lovfæstede ret-
tigheder efter de pågældende tredjelandes interne afviklingsprocedurer
d) at anerkendelse eller håndhævelse af tredjelandes afviklingsprocedurer vil have væsentlige finansielle
konsekvenser for medlemsstaten, eller
e) at effekterne af en sådan anerkendelse eller håndhævelse vil stride mod national ret.
Artikel 96
Afvikling af EU-filialer
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at tage skridt
over for en EU-filial, som ikke er omfattet af afviklingsprocedurer i et tredjeland, eller som er omfattet af
tredjelandes procedurer, og en af de i artikel 95 omhandlede situationer gør sig gældende.
Medlemsstater sikrer, at artikel 68 finder anvendelse på udøvelsen af sådanne beføjelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan udøve de i stk. 1 påkrævede beføjelser, hvis
afviklingsmyndigheden finder, at der er behov for en afviklingshandling, og en eller flere af følgende be-
tingelser er opfyldt:
a) EU-filialen opfylder ikke længere eller forventes ikke længere at opfylde de nationale lovkrav for at
blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed i den pågældende medlemsstat, og der er ikke udsigt til,
at et tiltag truffet af den private sektor, en tilsynsmyndighed eller det relevante tredjeland kan bringe
filialen i overensstemmelse med lovkravene eller forhindre, at den bliver nødlidende, inden for en ri-
melig tid
b) tredjelandsinstituttet er ifølge afviklingsmyndighedens mening ude af stand til eller uvilligt til eller
forventes ikke at være i stand til at indfri sine forpligtelser over for kreditorer i Unionen eller forplig-
telser, der er oprettet eller bogført gennem filialen, når de forfalder, og afviklingsmyndigheden har
344
forvisset sig om, at der ikke er eller vil blive indledt afviklingsprocedurer eller insolvensbehandlinger
i et tredjeland over for det pågældende tredjelandsinstitut inden for en rimelig tid
c) den relevante tredjelandsmyndighed har indledt en tredjelandsafviklingsprocedure over for tredje-
landsinstituttet eller har underrettet afviklingsmyndigheden om, at den agter at indlede en sådan pro-
cedure.
3. Iværksætter en afviklingsmyndighed en uafhængig foranstaltning over for en EU-filial, skal den tage
hensyn til følgende mål og iværksætte foranstaltningen i overensstemmelse med følgende principper og
krav, såfremt de er relevante:
a) principperne i artikel 34
b) kravene vedrørende anvendelse af afviklingsværktøjer i afsnit IV, kapitel III.
Artikel 97
Samarbejde med tredjelandsmyndigheder
1. Nærværende artikel finder anvendelse på samarbejde med et tredjeland, medmindre og indtil en inter-
national aftale i henhold til artikel 93, stk. 1, træder i kraft med det relevante tredjeland. Den finder også
anvendelse, efter at en i artikel 93, stk. 1, anført international aftale med det relevante tredjeland er trådt i
kraft, i det omfang emnet for nærværende artikel ikke er omfattet af denne aftale.
2. EBA kan indgå ikke-bindende rammeaftaler om samarbejde med følgende relevante tredjelandsmyn-
digheder:
a) i tilfælde, hvor et EU-datterselskab er etableret i to eller flere medlemsstater: de relevante myndighe-
der i det tredjeland, hvor moderselskabet eller et selskab som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og
d), er etableret
b) i tilfælde, hvor et tredjelandsinstitut driver EU-filialer i to eller flere medlemsstater: den relevante
myndighed i det tredjeland, hvor instituttet er etableret
c) i tilfælde, hvor et moderselskab eller et selskab som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), der er
etableret i en medlemsstat med et datterselskabsinstitut eller en væsentlig filial i en anden medlems-
stat, også har et eller flere datterselskabsinstitutter i tredjelande: de relevante myndigheder i de tredje-
lande, hvor de pågældende datterselskabsinstitutter er etableret
d) i tilfælde, hvor et institut med et datterselskabsinstitut eller væsentlig filial i en anden medlemsstat
har etableret en eller flere filialer i et eller flere tredjelande: de relevante myndigheder i de tredjelan-
de, hvor de pågældende filialer er beliggende.
De i dette stykke omhandlede ordninger indeholder ikke bestemmelser vedrørende bestemte institutter.
De pålægger ikke medlemsstaterne retlige forpligtelser.
3. De rammeaftaler om samarbejde, der er omhandlet i stk. 2, skal indeholde bestemmelser om procedu-
rer og ordninger mellem de deltagende myndigheder for udveksling af de fornødne oplysninger og samar-
bejde med henblik på gennemførelsen af nogle af eller alle følgende opgaver og med henblik på udøvel-
sen af nogle af eller alle følgende beføjelser i forhold til de i stk. 2, litra a)–d), omhandlede institutter eller
koncerner, der omfatter sådanne institutter:
a) udarbejdelse af afviklingsplaner i overensstemmelse med artikel 10 til 13 og lignende krav i de rele-
vante tredjelandes lovgivning
b) vurdering af sådanne institutters og koncerners afviklingsmuligheder i overensstemmelse med artikel
15 og 16 og lignende krav i de relevante tredjelandes lovgivning
c) anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med
artikel 17 og 18 og lignende krav i de relevante tredjelandes lovgivning
d) anvendelse af foranstaltninger til tidlig indgriben i henhold til artikel 27 og lignende krav i de rele-
vante tredjelandes lovgivning
345
e) anvendelse af afviklingsværktøjer og udøvelse af afviklingsbeføjelser og lignende beføjelser, som kan
anvendes af de relevante tredjelandsmyndigheder.
4. De kompetente myndigheder eller afviklingsmyndighederne, alt efter hvad der er relevant, indgår ik-
kebindende samarbejdsaftaler i overensstemmelse med EBA's rammeaftale med de i stk. 2 nævnte rele-
vante tredjelandsmyndigheder.
Nærværende artikel forhindrer ikke medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder i at indgå bi-
laterale eller multilaterale aftaler med tredjelande i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
5. De samarbejdsaftaler, der indgås mellem medlemsstaternes og tredjelandes afviklingsmyndigheder i
overensstemmelse med nærværende artikel, kan indeholde bestemmelser om følgende:
a) udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse og vedligeholdelse af afviklingspla-
ner
b) samråd og samarbejde i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplaner, herunder principper for
udøvelsen af de i artikel 94 og 96 og lignende beføjelser i henhold til lovgivningen i de relevante
tredjelande
c) udveksling af de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen
af afviklingsbeføjelser og lignende beføjelser i henhold til lovgivningen i de relevante tredjelande
d) tidlig varsling af eller høring af parterne i samarbejdsaftalen, inden der i henhold til dette direktiv el-
ler relevant tredjelandslovgivning iværksættes væsentlige foranstaltninger, der påvirker det institut el-
ler den koncern, som aftalen vedrører
e) koordinering af kommunikation til offentligheden i tilfælde af fælles afviklingshandlinger
f) procedurer og ordninger for informationsudveksling og samarbejde i henhold til litra a)-e), herunder i
givet fald ved etablering og anvendelse af kriseforvaltningsgrupper.
6. Medlemsstaterne underretter EBA om enhver samarbejdsaftale, som afviklingsmyndigheder og kom-
petente myndigheder har indgået i henhold til nærværende artikel.
Artikel 98
Udveksling af fortrolige oplysninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndigheder, kompetente myndigheder og kompetente ministe-
rier kun udveksler fortrolige oplysninger, herunder genopretningsplaner, med relevante tredjelandsmyn-
digheder, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) de pågældende tredjelandsmyndigheder er underlagt krav og standarder om tavshedspligt, der mindst,
ifølge samtlige berørte myndigheder, anses for at svare til de krav og standarder, der kræves i artikel
84.
For så vidt udveksling af oplysninger vedrører personoplysninger, skal håndtering og overførsel af så-
danne oplysninger til tredjelandsmyndigheder ske i henhold til gældende EU-ret og national ret for data-
beskyttelse.
b) oplysningerne er nødvendige for de kompetente tredjelandsmyndigheders udøvelse af deres afvik-
lingsfunktioner i henhold til national ret, som svarer til de funktioner, der er fastsat i dette direktiv, og
som med forbehold af litra a) ikke anvendes til andre formål.
2. Når de fortrolige oplysninger kommer fra en anden medlemsstat, må afviklingsmyndighederne, de
kompetente myndigheder og de kompetente ministerier ikke videregive disse oplysninger til relevante
tredjelandsmyndigheder, medmindre følgende betingelser er opfyldt:
a) den relevante myndighed i den medlemsstat, som oplysningerne stammer fra (»afgivende myndig-
hed«), godkender denne videregivelse
b) oplysningerne videregives kun til de formål, der er godkendt af den afgivende myndighed.
346
3. Med henblik på nærværende artikel betragtes oplysninger som fortrolige, hvis de er underlagt fortrol-
ighedskrav i henhold til EU-retten.
AFSNIT VII
FINANSIERINGSORDNINGER
Artikel 99
Europæisk system af finansieringsordninger
Det europæiske system af finansieringsordninger oprettes og består af:
a) nationale finansieringsordninger etableret i overensstemmelse med artikel 100
b) låntagning mellem de nationale finansieringsordninger, jf. artikel 106
c) gensidiggørelse af nationale finansieringsordninger i forbindelse med koncernafvikling, jf. artikel
107.
Artikel 100
Krav om etablering af ordninger for afviklingsfinansiering
1. Medlemsstaterne etablerer en eller flere finansieringsordninger for at sikre, at afviklingsmyndigheden
på effektiv vis kan anvende afviklingsværktøjer og -beføjelser.
Medlemsstaterne sikrer, at en udpeget offentlig myndighed eller et organ tillagt offentlige forvaltnings-
mæssige beføjelser kan foranledige anvendelse af finansieringsordningerne.
Finansieringsordningerne må kun anvendes i overensstemmelse med de i artikel 31 og 34 fastsatte af-
viklingsmål og principper.
2. Medlemsstaterne kan anvende samme administrative struktur som for deres finansieringsordninger til
gennemførelse af deres indskudsgarantiordning.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der er afsat tilstrækkelige finansielle ressourcer til finansieringsordninger-
ne.
4. Med henblik på stk. 3 skal finansieringsordningerne navnlig have beføjelsen til at:
a) opkræve ex ante-bidrag, jf. artikel 103, med henblik på at nå det i artikel 102 fastsatte målniveau
b) opkræve ekstraordinære ex post-bidrag, jf. artikel 104, når de i litra a) anførte bidrag er utilstrækkeli-
ge, og
c) indgå kontrakter om lån og andre former for støtte, jf. artikel 105.
5. Bortset fra i tilfælde, der er tilladte i henhold til stk. 6, etablerer hver medlemsstat sine nationale fi-
nansieringsordninger gennem en fond, som dens afviklingsmyndighed kan foranledige anvendt til de for-
mål, der er fastsat i artikel 101, stk. 1.
6. Uanset nærværende artikels stk. 5 kan en medlemsstat med henblik på at opfylde sine forpligtelser i
henhold til stk. 1 etablere sine nationale finansieringsordninger gennem obligatoriske bidrag fra institut-
ter, der er meddelt tilladelse på dens område, og hvis bidrag bygger på kriterierne i artikel 103, stk. 7, og
som ikke ejes af en fond, der kontrolleres af medlemsstatens afviklingsmyndighed, forudsat at samtlige
følgende betingelser er opfyldt:
a) bidragenes størrelse som minimum svarer til det beløb, der skal skaffes efter artikel 102
b) medlemsstatens afviklingsmyndighed har ret til et beløb, der svarer til størrelsen af disse bidrag, og
som medlemsstaten straks stiller til rådighed for afviklingsmyndigheden på dennes anmodning; belø-
bet kan udelukkende anvendes til de formål, der er fastsat i artikel 101
347
c) medlemsstaten underretter Kommissionen om sin beslutning om at benytte muligheden for at tilrette-
lægge sin finansieringsordning i overensstemmelse med dette stykke
d) medlemsstaten underretter Kommissionen om det i litra b) omhandlede beløb mindst en gang om året,
og
e) finansieringsordningerne er, bortset fra hvad der er fastsat i nærværende stykke, forpligtet til at opfyl-
de artikel 99–102, artikel 103, stk. 1-4 og 6, og artikel 104-109.
Med henblik på dette stykke kan de disponible finansielle midler, der skal tages i betragtning med hen-
blik på at nå målniveauet i artikel 102, omfatte obligatoriske bidrag fra enhver ordning med obligatoriske
bidrag, som en medlemsstat har etableret på et tidspunkt mellem den 17. juni 2010 og den 2. juli 2014, fra
institutter på medlemsstatens område med henblik på at dække omkostningerne i forbindelse med system-
isk risiko, sammenbrud og afvikling af institutter, forudsat at medlemsstaten overholder bestemmelserne i
nærværende afsnit. Bidrag til indskudsgarantiordninger medregnes ikke i forbindelse med målniveauet for
afviklingsfinansieringsordningen i artikel 102.
Artikel 101
Anvendelse af ordningerne for afviklingsfinansiering
1. De finansieringsordninger, der etableres i overensstemmelse med artikel 100, kan udelukkende an-
vendes af afviklingsmyndigheden i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af
afviklingsværktøjerne, til følgende formål:
a) at garantere aktiver og forpligtelser i det institut, der er under afvikling, dets datterselskaber, et broin-
stitut eller et porteføljeadministrationsselskab
b) at yde lån til det institut, der er under afvikling, dets datterselskaber, et broinstitut eller et porteføl-
jeadministrationsselskab
c) at købe aktiver i det institut, der er under afvikling
d) at yde kapitalbidrag til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab
e) at udbetale kompensation til aktionærer eller kreditorer i overensstemmelse med artikel 75
f) at yde et bidrag til det institut, der er under afvikling, i stedet for nedskrivningen eller konverteringen
af visse kreditorers passiver, når bail-in-værktøjet anvendes, og afviklingsmyndigheden beslutter at
udelukke visse kreditorer fra bail-in-værktøjets anvendelsesområde i overensstemmelse med artikel
44, stk. 3-8
g) at yde lån til andre finansieringsordninger på et frivilligt grundlag i overensstemmelse med artikel
106
h) at iværksætte enhver kombination af de i litra a) til g) omhandlede foranstaltninger.
Finansieringsordningerne kan også anvendes til at iværksætte de i første afsnit omhandlede foranstalt-
ninger i forhold til en køber i forbindelse med virksomhedssalgsværktøjet.
2. Afviklingsfinansieringsordningen skal ikke anvendes direkte til at absorbere de tab, som et institut
eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), har lidt, eller til at rekapitalisere et
institut eller en enhed. I tilfælde af at anvendelsen af afviklingsfinansieringsordningen til formålene i nær-
værende artikels stk. 1 indirekte medfører, at en del af de tab, som et institut eller en enhed som omhand-
let i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), har lidt, overføres til afviklingsfinansieringsordningen, finder
principperne for anvendelse af afviklingsfinansieringsordningen, jf. artikel 44, anvendelse.
348
Artikel 102
Målniveau
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres finansieringsordninger senest pr. 31. december 2024 råder over fi-
nansielle midler svarende til mindst 1 % af de dækkede indskud i alle de institutter, der er meddelt tilla-
delse på deres område. Medlemsstaterne kan fastsætte målniveauer, der er højere end dette beløb.
2. I den i stk. 1 omhandlede indledende periode fordeles de bidrag til finansieringsordningerne, der op-
kræves i overensstemmelse med artikel 103, så jævnt som muligt over perioden, indtil målniveauet er nå-
et, men med behørig hensyntagen til konjunkturcyklussens fase og til den indvirkning, som procykliske
bidrag kan have på de bidragydende institutters finansielle stilling.
Medlemsstaterne kan forlænge den indledende periode med højst fire år, hvis finansieringsordningerne
har foretaget kumulative udbetalinger på over 0,5 % af de dækkede indskud fra alle de institutter, der er
meddelt tilladelse på deres område, og som er dækket i henhold til direktiv 2014/49/EU.
3. Hvis de til rådighed stående finansielle midler efter den indledende periode, jf. stk. 1, falder til under
målniveauet i nævnte stykke, skal der foretages regelmæssige opkrævninger i overensstemmelse med arti-
kel 103, indtil målniveauet er nået. Efter at målet er nået første gang, og de til rådighed stående finansielle
midler efterfølgende er blevet reduceret til mindre end to tredjedele af målniveauet, sættes disse bidrag til
et niveau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for seks år.
Det regelmæssige bidrag skal tage behørigt hensyn til konjunkturcyklussens fase og til den indvirkning,
som procykliske bidrag kan have ved fastsættelsen af årlige bidrag, jf. dette stykke.
4. EBA forelægger senest den 31. oktober 2016 Kommissionen en rapport med anbefalinger om det pas-
sende referencetidspunkt for fastsættelse af målniveauet for afviklingsfinansieringsordninger og navnlig,
om de samlede passiver er et bedre egnet grundlag end dækkede indskud.
5. På grundlag af resultaterne af den i stk. 4 omhandlede rapport forelægger Kommissionen, hvis det er
hensigtsmæssigt, senest den 31. december 2016 Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt for-
slag om grundlaget for målniveauet for afviklingsfinansieringsordningerne.
Artikel 103
Ex ante-bidrag
1. For at nå det i artikel 102 fastsatte målniveau sikrer medlemsstaterne, at der mindst en gang om året
opkræves bidrag hos de institutter, der er meddelt tilladelse på deres område, herunder EU-filialer.
2. De enkelte institutters bidrag skal være pro rata af deres samlede passiver (ekskl. kapitalgrundlag)
minus dækkede indskud i forhold til de samlede passiver (ekskl. kapitalgrundlag) minus dækkede indskud
for alle de institutter, der er meddelt tilladelse på medlemsstatens område.
Disse bidrag afpasses forholdsmæssigt efter institutternes risikoprofil, i overensstemmelse med de krite-
rier, der vedtages efter stk. 7.
3. De disponible finansielle midler, der skal tages i betragtning med henblik på at nå det i artikel 102
fastsatte målniveau, kan også omfatte uigenkaldelige betalingsforpligtelser, som er fuldt dækket ind af
sikkerhedsstillelse med aktiver med lav risiko, der ikke er behæftet med tredjemandsrettigheder, og som
er til rådighed og øremærket til anvendelse af afviklingsmyndighederne til de i artikel 101, stk. 1, fastsatte
formål. Andelen af uigenkaldelige betalingsforpligtelser må ikke overstige 30 % af de samlede bidrag, der
opkræves i overensstemmelse med nærværende artikel.
4. Medlemsstaterne sikrer, at pligten til at betale de bidrag, der er fastsat i nærværende artikel, kan
håndhæves efter national ret, og at forfaldne bidrag betales fuldt ud.
349
Medlemsstaterne indfører passende registrerings-, regnskabs- og indberetningsforpligtelser mv. for at
sikre, at forfaldne bidrag betales fuldt ud. Medlemsstaterne sikrer foranstaltninger med henblik på behørig
efterprøvning af, om bidrag er blevet betalt efter reglerne. Medlemsstaterne sikrer foranstaltninger, der
kan forhindre omgåelse, undgåelse og misbrug.
5. De beløb, der opkræves i overensstemmelse med nærværende artikel, må kun anvendes til de formål,
der er anført i artikel 101, stk. 1.
6. De beløb, der modtages fra det institut, der er under afvikling, eller fra broinstituttet, renter og andre
investeringsafkast samt eventuelle andre indtægter kan gå til finansieringsordningerne, jf. dog artikel 37,
38, 40, 41 og 42.
7. Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115
for at præcisere, hvordan bidrag afpasses forholdsmæssigt efter institutternes risikoprofil, jf. nærværende
artikels stk. 2, under hensyntagen til alle af følgende:
a) instituttets risikoeksponering, herunder omfanget af dets handelsaktiviteter, dets ikke-balanceførte
eksponeringer og gearingsgrad
b) stabiliteten og mangfoldigheden af selskabets finansieringskilder samt ubehæftede, meget likvide ak-
tiver
c) instituttets finansielle situation
d) sandsynligheden for, at instituttet skal afvikles
e) i hvilket omfang instituttet tidligere har fået ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
f) kompleksiteten af instituttets opbygning og mulighederne for at afvikle det
g) instituttets betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien eller i en eller flere
medlemsstater eller i Unionen
h) den omstændighed, at instituttet er omfattet af en institutsikringsordning.
8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
115 for at præcisere:
a) de i stk. 4 omhandlede registrerings-, regnskabs- og indberetningsforpligtelser mv., der skal sikre, at
der rent faktisk betales bidrag
b) de i stk. 4 omhandlede foranstaltninger, der skal sikre behørig efterprøvning af, om bidrag er blevet
betalt efter reglerne.
Artikel 104
Ekstraordinære ex post-bidrag
1. Er de disponible finansielle midler ikke tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre ud-
gifter i forbindelse med anvendelsen af finansieringsordningerne, sikrer medlemsstaterne, at der opkræves
ekstraordinære ex post-bidrag hos de institutter, der er meddelt tilladelse på deres område, for at dække de
yderligere beløb. Disse ekstraordinære ex post-bidrag fordeles på institutterne efter reglerne fastsat i arti-
kel 103, stk. 2.
Ekstraordinære ex post-bidrag må ikke overstige tre gange det årlige beløb af bidrag som fastsat i over-
ensstemmelse med artikel 103.
2. Artikel 103, stk. 4–8, finder anvendelse på de bidrag, der opkræves efter nærværende artikel.
3. Afviklingsmyndigheden kan helt eller delvist udskyde et instituts betaling af ekstraordinære ex post-
bidrag til afviklingsfinansieringsordningen, hvis betalingen af disse bidrag ville bringe instituttets likvidi-
tet eller solvens i fare. Sådan udskydelse tilstås ikke for en længere periode end seks måneder, men kan
fornyes efter anmodning fra instituttet. Bidrag, der udskydes efter dette stykke, skal betales, når en sådan
betaling ikke længere er til fare for instituttets likviditet eller solvens.
350
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
115 med henblik på at præcisere, under hvilke forhold og på hvilke betingelser et instituts betaling af bi-
drag kan udskydes, jf. nærværende artikels stk. 3.
Artikel 105
Alternative finansieringsmidler
Medlemsstaterne sikrer, at finansieringsordninger under deres jurisdiktioner kan indgå kontrakter om
låntagning fra institutter, finansieringsinstitutter eller anden tredjemand, hvis de beløb, der er opkrævet i
overensstemmelse med artikel 103, ikke er tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre udgif-
ter i forbindelse med anvendelsen af finansieringsordningerne, og de ekstraordinære ex post-bidrag i hen-
hold til artikel 104 ikke er umiddelbart tilgængelige eller tilstrækkelige.
Artikel 106
Låntagning mellem finansieringsordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at finansieringsordninger under deres jurisdiktioner kan fremsætte en anmod-
ning om at optage lån hos andre finansieringsordninger i Unionen, hvis:
a) de beløb, der er opkrævet i henhold til artikel 103, ikke er tilstrækkelige til at dække tab, omkostnin-
ger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af finansieringsordningerne
b) de ekstraordinære ex post-bidrag fastsat i artikel 104 ikke er umiddelbart tilgængelige og
c) de alternative finansieringsmidler fastsat i artikel 105 ikke er umiddelbart tilgængelige på rimelige
betingelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at finansieringsordninger under deres jurisdiktioner har beføjelse til at yde
lån til andre finansieringsordninger i Unionen under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
3. Efter en anmodning i henhold til stk. 1 afgør hver enkelt af de andre finansieringsordninger i Uni-
onen, om de vil yde lån til den finansieringsordning, der har foretaget anmodningen. Medlemsstaterne kan
kræve, at denne afgørelse træffes efter høring af eller samtykke fra det kompetente ministerium eller den
relevante forvaltning. Beslutningen træffes inden for et passende tidsrum.
4. Rentesatsen, tilbagebetalingsperioden og andre vilkår og betingelser for lånene aftales mellem den
låntagende finansieringsordning og de andre finansieringsordninger, der har besluttet at deltage. Alle de
deltagende finansieringsordningers lån skal have samme rentesats, tilbagebetalingsperiode og andre vilkår
og betingelser, medmindre alle deltagende finansieringsordninger bliver enige om andet.
5. Den enkelte deltagende afviklingsfinansieringsordnings udlånte beløb skal være pro rata af de dække-
de indskud i denne afviklingsfinansieringsordnings medlemsstat i forhold til de samlede dækkede indskud
i medlemsstaternes deltagende afviklingsfinansieringsordninger. Disse bidragssatser kan variere efter af-
tale mellem alle deltagende finansieringsordninger.
6. Et udestående lån til en afviklingsfinansieringsordning i en anden medlemsstat i henhold til nærvæ-
rende artikel skal behandles som et aktiv tilhørende den afviklingsfinansieringsordning, der har ydet lånet,
og kan medregnes i denne finansieringsordnings målniveau.
Artikel 107
Gensidiggørelse af nationale finansieringsordninger i tilfælde af afvikling af koncerner
1. Medlemsstaterne sikrer, at den national finansieringsordning for hvert institut, der er en del af kon-
cernen, i tilfælde af en afvikling af koncernen, jf. artikel 91 eller artikel 92, bidrager til finansieringen af
afviklingen af koncernen i overensstemmelse med nærværende artikel.
351
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 foreslår koncernafviklingsmyndigheden efter høring af afvik-
lingsmyndighederne for de institutter, der indgår i koncernen, om nødvendigt inden der træffes afviklings-
handlinger, en finansieringsplan som en del af koncernafviklingsordningen i artikel 91 og 92.
Finansieringsplanen skal godkendes i overensstemmelse med afgørelsesproceduren omhandlet i artikel
91 og 92.
3. Finansieringsplanen skal omfatte:
a) en værdiansættelse i overensstemmelse med artikel 36 vedrørende de berørte koncernenheder
b) de tab, der skal anerkendes af den berørte koncernenhed på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne
anvendes
c) for hver berørt koncernenhed de tab, som hver klasse af aktionærer og kreditorer har lidt
d) ethvert bidrag, som indskudsgarantiordninger vil blive pålagt at yde i overensstemmelse med artikel
109, stk. 1
e) det samlede bidrag fra afviklingsfinansieringsordninger, og bidragets formål og form
f) grundlaget for beregning af det beløb, som hver af de nationale finansieringsordninger i de medlems-
stater, hvor der er etableret berørte koncernenheder, skal bidrage med til finansiering af koncernafvik-
lingen med henblik på at opbygge det samlede bidrag, der er omhandlet i litra e)
g) det beløb, som hver berørt koncernenheds nationale finansieringsordning skal bidrage med til finan-
sieringen af koncernafviklingen, og disse bidrags form
h) summen af de lån, som finansieringsordningerne i de medlemsstater, hvor de berørte koncernenheder
er etableret, vil optage fra institutter, finansieringsinstitutter og anden tredjemand i henhold til artikel
105
i) en tidsramme for anvendelsen af finansieringsordningerne i de medlemsstater, hvor de berørte kon-
cernenheder er etableret, og som om nødvendigt bør kunne udvides.
4. Grundlaget for fordeling af de i stk. 3, litra e), omhandlede bidrag skal være foreneligt med nærvæ-
rende artikels stk. 5 og med principperne i koncernafviklingsplanen i overensstemmelse med artikel 12,
stk. 3, litra f), medmindre andet er aftalt i finansieringsplanen.
5. Medmindre andet er aftalt i finansieringsplanen, skal grundlaget for beregning af bidrag fra hver en-
kelt national finansieringsordning navnlig tage hensyn til:
a) den del af koncernens risikovægtede aktiver, der indehaves af de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d),
omhandlede institutter og enheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat
b) den del af koncernens aktiver, der indehaves af de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede
institutter og enheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat
c) den del af tabet, der har givet anledning til et behov for koncernafvikling, og som stammer fra kon-
cernenheder, der er under tilsyn af kompetente myndigheder i afviklingsfinansieringsordningens med-
lemsstat, og
d) den del af ressourcerne for finansieringsordningerne for koncerner, der i henhold til finansieringspla-
nen forventes at være til direkte gavn for koncernenheder, der er etableret i afviklingsfinansierings-
ordningens medlemsstat.
6. Medlemsstaterne fastsætter på forhånd regler og procedurer for at sikre, at hver national finansie-
ringsordning er i stand til øjeblikkeligt at yde sit bidrag til finansiering af koncernafviklingen, jf. dog stk.
2.
7. Med henblik på anvendelsen af nærværende artikel sikrer medlemsstaterne, at det på de i artikel 105
omhandlede betingelser er tilladt finansieringsordningerne for koncerner at indgå kontrakter om lån eller
andre former for støtte fra institutter, finansieringsinstitutter eller andre tredjemænd.
8. Medlemsstaterne sikrer, at nationale finansieringsordninger under deres jurisdiktioner kan garantere
låntagning, som finansieringsordningerne for koncerner har indgået aftale om i overensstemmelse med
stk. 7.
352
9. Medlemsstaterne sikrer, at provenu eller fordele, der fremkommer ved anvendelsen af finansierings-
ordningerne for koncerner, allokeres til de nationale finansieringsordninger i overensstemmelse med de-
res bidrag til finansieringen af afviklingen, jf. stk. 2.
Artikel 108
Optagelse af indskud i prioritetsrækkefølge ved insolvens
Medlemsstaterne sikrer i national ret vedrørende almindelige insolvensbehandlinger:
i) den del af berettigede indskud fra fysiske personer og mikrovirksomheder, små og mellemstore virk-
somheder, som overskrider dækningsniveaet i artikel 6, i direktiv 2014/49/EU
ii) indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder, små eller mel-
lemstore virksomheder, hvis ikke de var foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen af
institutter, der er etableret inden for Unionen
at følgende har den samme prioritet, som er højere end prioriteten for fordringer fra almindelige usikrede
fordringer:
i) dækkede indskud
ii) indskudsgarantiordninger, der indtræder i dækkede indskyderes rettigheder og forpligtelser ved in-
solvens.
at følgende har den samme prioritet, som er højere end prioriteten efter litra a):
Artikel 109
Anvendelse af indskudsgarantiordninger som led i afviklinger
1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis afviklingsmyndighederne træffer en afviklingshandling, og denne
handling sikrer, at indskydere fortsat har adgang til deres indskud, hæfter den indskudsgarantiordning,
som instituttet er medlem af, for:
a) hvis bail-in-værktøjet anvendes: det beløb som dækkede indskud ville være blevet nedskrevet med for
at absorbere tabene i instituttet i medfør af artikel 46, stk. 1, litra a), hvis dækkede indskud havde
været omfattet af bail-in-værktøjets anvendelsesområde og nedskrevet i samme omfang som kredito-
rer med samme prioritetsniveau i henhold til de nationale bestemmelser om almindelig insolvensbe-
handling, eller
b) hvis et eller flere andre afviklingsværktøjer end bail-in-værktøjet anvendes: størrelsen af det tab, som
dækkede indskydere ville have lidt, hvis dækkede indskydere havde lidt tab proportionelt med de tab,
kreditorer med samme prioritetsniveau i henhold til de nationale bestemmelser om almindelig insol-
vensbehandling ville have lidt.
I alle tilfælde skal indskudsgarantiordningens hæftelse ikke være større end de tab, den ville have lidt,
hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig insolvensbehandling.
Når bail-in-værktøjet anvendes, skal indskudsgarantiordningen i medfør af artikel 46, stk. 1, litra b), ik-
ke yde bidrag til omkostningerne i forbindelse med rekapitalisering af instituttet eller broinstituttet.
Når det i form af en værdiansættelse i henhold til artikel 74 fastlægges, at indskudsgarantiordningens
bidrag til afvikling var større end de nettotab, som den ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret
ved almindelig insolvensbehandling, er indskudsgarantiordningen berettiget til betaling af forskellen fra
afviklingsfinansieringsordningen, jf. artikel 75.
2. Medlemsstaterne sikrer, at fastsættelsen af, med hvilket beløb indskudsgarantiordningen hæfter i hen-
hold til stk. 1, er i overensstemmelse med betingelserne omhandlet i artikel 36.
3. Bidraget fra indskydergarantiordningen, jf. stk. 1, skal betales kontant.
353
4. Hvis berettigede indskud i et institut under afvikling overføres til en anden enhed ved hjælp af virk-
somhedssalgsværktøjet eller broinstitutværktøjet, har indskyderne ikke nogen fordring i henhold til direk-
tiv 2014/49/EU mod indskudsgarantiordningen i relation til de dele af deres indskud i instituttet under
afvikling, der ikke overføres, forudsat at de overførte midler er lig med eller større end det samlede dæk-
ningsniveau, der er fastsat i artikel 6 i direktiv 2014/49/EU.
5. Uanset stk. 1–4 gælder, at hvis de til rådighed stående finansielle midler fra en indskudsgarantiord-
ning anvendes i overensstemmelse hermed og efterfølgende reduceres til mindre end to tredjedele af ind-
skudsgarantiordningens målniveau, sættes det regelmæssige bidrag til indskudsgarantiordninger til et ni-
veau, der gør det muligt at nå målniveauet inden for seks år.
En indskudsgarantiordning må under alle omstændigheder ikke hæfte for et større beløb, end hvad der
svarer til 50 % af dens målniveau i henhold til artikel 10 i 2014/49/EU. Medlemsstaterne kan under hen-
syntagen til deres nationale banksektorers særlige karakteristika fastsætte en procentdel, der er højere end
50 %.
Indskudsgarantiordningernes deltagelse efter dette direktiv må under alle omstændigheder ikke oversti-
ge de tab, den ville have lidt i en likvidation ved almindelig insolvensbehandling.
AFSNIT VIII
SANKTIONER
Artikel 110
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
1. Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og iværksætte strafferetlige sanktioner,
fastlægger medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger,
der kan anvendes, såfremt de nationale bestemmelser til gennemførelsen af dette direktiv i national ret,
ikke overholdes, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Hvis med-
lemsstaterne beslutter ikke at fastsætte bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der
er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser. De
administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt for-
hold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde af overtrædelser, hvor de i stk. 1 omhandlede forpligtelser
påhvilende institutter, finansieringsinstitutter og modervirksomheder i Unionen er gældende, kan anven-
des administrative sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over for medlemmerne af le-
delsesorganet og andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
3. Beføjelsen til at indføre administrative sanktioner i medfør af dette direktiv tillægges afviklingsmyn-
dighederne eller, i andre tilfælde, de kompetente myndigheder, afhængigt af overtrædelsens art. Afvik-
lingsmyndighederne og de kompetente myndigheder tillægges alle de informationsindsamlings- og under-
søgelsesbeføjelser, der er nødvendige for udøvelsen af deres respektive opgaver. Afviklingsmyndigheder-
ne og de kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved udøvelsen af deres sanktionsbeføjel-
ser for at sikre, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger får de ønskede
virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.
4. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder udøver deres administrative sanktionsbe-
føjelser i overensstemmelse med dette direktiv og national ret på en af følgende måder:
a) direkte
b) i samarbejde med andre myndigheder
c) på eget ansvar ved delegation til sådanne myndigheder
354
d) ved begæring til de kompetente retslige myndigheder.
Artikel 111
Særlige bestemmelser
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres love, regler og administrative bestemmelser i det mindste fastsætter
sanktioner og andre administrative
a) undladelse af i strid med artikel 5 eller 7 at udarbejde, vedligeholde og ajourføre genopretningsplaner
og koncerngenopretningsplaner
b) undladelse af i strid med artikel 25 at meddele den kompetente myndighed, at hensigten er at yde
koncernintern finansiel støtte
c) undladelse af i strid med artikel 11 at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbej-
delse af afviklingsplaner
d) undladelse fra ledelsesorganets side i et institut eller i en enhed omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b),
c) eller d), af i strid med artikel 81, stk. 1, at give den kompetente myndighed meddelelse om, at insti-
tuttet eller enheden, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), er nødlidende eller forventeligt nødlidende.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der kan anvendes i
de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, mindst omfatter følgende:
a) en offentlig meddelelse, hvori nævnes den/det ansvarlige fysiske person, institut, finansieringsinstitut,
modervirksomhed i Unionen eller anden ansvarlig juridisk person og overtrædelsens art
b) en afgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udvis-
te handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde
c) et midlertidigt forbud over for et medlem af ledelsesorganet eller den daglige ledelse i det eller den i
artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), omhandlede instituttet eller enhed, eller enhver anden fysisk per-
son, der anses for at være ansvarlig, til at varetage opgaver i de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d),
omhandlede institutter eller enheder
d) for juridiske personer, administrative bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede nettoårs-
omsætning i det foregående regnskabsår. Hvis virksomheden er et datterselskab af et moderselskab,
er den relevante omsætning den omsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede
regnskaber for det foregående regnskabsår
e) for fysiske personer, administrative bøder på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen
ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta pr. den 2. juli 2014
f) administrative bøder på op til det dobbelte af den fordel, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt
fordelen kan beregnes.
Artikel 112
Offentliggørelse af administrative sanktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder på deres offici-
elle websted offentliggør i det mindste alle de administrative sanktioner, som de pålægger for overtrædel-
se af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, såfremt sådanne sanktioner ikke er gen-
stand for klage, eller hvis klagemuligheden er udtømt. Sådan offentliggørelse skal finde sted snarest mu-
ligt efter, at den sanktionerede fysiske eller juridiske person er blevet underrettet om afgørelsen, herunder
oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som
sanktionen pålægges.
Når medlemsstaterne tillader offentliggørelse af sanktioner, der er påklaget, offentliggør afviklingsmyn-
dighederne og de kompetente myndigheder hurtigst muligt på deres officielle websted oplysninger om
status for denne klage og resultatet heraf.
355
2. Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder offentliggør de af dem pålagte sanktioner i
anonymiseret form og på en måde, som er i overensstemmelse med national ret, hvis en af følgende om-
stændigheder gør sig gældende:
a) hvis sanktionen pålægges en fysisk person, og det ved en obligatorisk forhåndsvurdering af proportio-
naliteten af en sådan offentliggørelse er påvist, at offentliggørelsen af personoplysninger ikke er for-
holdsmæssigt proportional
b) hvis offentliggørelse vil skade stabiliteten på de finansielle markeder eller en igangværende strafferet-
lig efterforskning
c) hvis offentliggørelsen ville forårsage en uforholdsmæssig stor skade, såfremt den kan beregnes, for
institutterne eller enhederne som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), eller de personer, der
deltager.
Alternativt kan offentliggørelsen af de pågældende oplysninger i sådanne tilfælde udsættes i et rimeligt
tidsrum, hvis det forudses, at grundene til en anonym offentliggørelse i dette tidsrum vil ophøre med at
eksistere.
3. Afviklingsmyndigheder og kompetente myndigheder sikrer, at en offentliggørelse i henhold til nær-
værende artikel forbliver på deres officielle websted i mindst fem år. Personoplysninger, der er indeholdt i
offentliggørelsen, beholdes kun på afviklingsmyndighedernes eller på den kompetente myndigheds offici-
elle websted, så længe det er nødvendigt, i overensstemmelse med de gældende databeskyttelsesregler.
4. Senest den 3. juli 2016 forelægger EBA Kommissionen en rapport om medlemsstaternes anonymise-
rede offentliggørelse af sanktioner, jf. stk. 2, og navnlig når der har været betydelige forskelle mellem
medlemsstaterne, hvad dette angår. Denne rapport skal desuden behandle alle betydelige forskelle i varig-
heden af medlemsstaternes offentliggørelse af sanktioner i henhold til national ret.
Artikel 113
EBA's centrale database
1. Med forbehold for de i artikel 84 omhandlede krav om tavshedspligt underretter afviklingsmyndighe-
derne og de kompetente myndigheder EBA om alle administrative sanktioner, som de har pålagt i hen-
hold til artikel 111, og status for denne klage og resultatet deraf. EBA fører en central database om de
sanktioner, der indberettes til den, udelukkende til brug for udveksling af oplysninger mellem afviklings-
myndigheder, der alene er tilgængelige for afviklingsmyndigheder, og som skal ajourføres på grundlag af
de oplysninger, som afviklingsmyndighederne indberetter. EBA fører en central database om de sanktio-
ner, der indberettes til den, udelukkende til brug for udveksling af oplysninger mellem de kompetente
myndigheder, der alene er tilgængelige for de kompetente myndigheder, og som skal ajourføres på grund-
lag af de oplysninger, som de kompetente myndigheder indberetter.
2. EBA ajourfører et websted med links til hver afviklingsmyndigheds offentliggørelse af sanktioner og
hver kompetent myndigheds offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 112 og angiver, hvor længe
hver enkelt medlemsstat offentliggør sanktionerne.
Artikel 114
De kompetente myndigheders og afviklingsmyndigheders effektive anvendelse af sanktioner og
udøvelse af sanktionsbeføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne ved valget af arten
af sanktioner eller andre administrative foranstaltninger og fastsættelsen af størrelsen af de administrative
bøder tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder, hvor det er relevant:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons grad af ansvar
356
c) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke, f.eks. med udgangspunkt i den an-
svarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst
d) størrelsen på den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt dis-
se beløb kan beregnes
e) de tab for tredjemænd, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes
f) den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed
og afviklingsmyndigheden
g) overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået
h) eventuelle potentielle systemiske følger af overtrædelsen.
AFSNIT IX
GENNEMFØRELSESBEFØJELSER
Artikel 115
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i nærværende artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2, stk. 2, artikel 44, stk. 11, artikel 76, stk. 4,
artikel 103, stk. 7 og 8, og artikel 104, stk. 4, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den
2. juli 2014.
3. Den i artikel 2, stk. 2, artikel 44, stk. 11, artikel 76, stk. 4, artikel 103, stk. 7 og 8, og artikel 104, stk.
4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Uni-
ons Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af dele-
gerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2, stk. 2, artikel 44, stk. 11, artikel 76, stk. 4, artikel
103, stk. 7 og 8, eller artikel 104, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet
har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Euro-
pa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på
Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
6. Kommissionen tillægges ikke beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, hvor Europa-Parlamentets
indsigelsesret, inkl. forlængelse, begrænses til under fem måneder på grund af ferie.
357
AFSNIT X
ÆNDRINGER TIL DIREKTIV 82/891/EØF, 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU OG 2013/36/EU OG FORORDNING (EU) Nr. 1093/2010 OG
(EU) Nr. 648/2012
Artikel 116
Ændring af direktiv 82/891/EØF
Artikel 1, stk. 4, i direktiv 82/891/EØF affattes således:
»4. Artikel 1, stk. 2, 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU(36) finder anvendelse.
Artikel 117
Ændring af direktiv 2001/24/EF
I direktiv 2001/24/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1 tilføjes følgende stykker:
»3. Dette direktiv finder ligeledes anvendelse på investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(37) og på deres filialer, der er belig-
gende i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted.
4. Ved anvendelse af de afviklingsværktøjer og udøvelse af de afviklingsbeføjelser, der er fastsat i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(38), finder bestemmelserne i dette direktiv ligeledes an-
vendelse på finansielle institutter, virksomheder og moderselskaber, der er omfattet af direktiv
2014/59/EU.
5. Nærværende direktivs artikel 4 og 7 finder ikke anvendelse, hvis artikel 83 i direktiv 2014/59/EU
finder anvendelse.
6. Nærværende direktivs artikel 33 finder ikke anvendelse, hvis artikel 84 i direktiv 2014/59/EU finder
anvendelse.
2) Artikel 2 affattes således:
»Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
– »hjemland«: en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 43), i forordning (EU) nr. 575/2013
– »værtsland«: en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i forordning (EU) nr. 575/2013
– »filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 17), i forordning (EU) nr. 575/2013
– »kompetent myndighed«: en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forord-
ning (EU) nr. 575/2013, eller en afviklingsmyndighed i den i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv
2014/59/EU anvendte betydning for så vidt angår saneringsforanstaltninger i medfør af nævnte direk-
tiv
– »administrator«: enhver person eller ethvert organ, der er udpeget af de administrative eller retslige
myndigheder, og hvis funktion er at administrere saneringsforanstaltninger
– »administrative eller retslige myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlems-
staterne, der er kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidationsprocedurer
– »saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, der har til formål at bevare eller genoprette den finan-
sielle situation i et kreditinstitut eller et investeringsselskab, jf. definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i
358
forordning (EU) nr. 575/2013, og som vil kunne berøre tredjemands bestående rettigheder, herunder
foranstaltninger, der indebærer mulighed for betalingsstandsning, udsættelse af tvangsfuldbyrdelses-
foranstaltninger eller nedbringelse af fordringer; disse foranstaltninger omfatter anvendelse af de af-
viklingsværktøjer og udøvelse af de afviklingsbeføjelser, der er fastsat i direktiv 2014/59/EU
– »likvidator«: enhver person eller ethvert organ, der er udpeget af de administrative eller retslige myn-
digheder, og hvis funktion er at administrere likvidationsprocedurer
– »likvidationsprocedurer«: kollektive procedurer, der indledes og kontrolleres af de administrative eller
retslige myndigheder i en medlemsstat med henblik på at realisere formuegenstande under disse myn-
digheders tilsyn, herunder når denne procedure afsluttes med en tvangsakkord eller en anden tilsvaren-
de foranstaltning
– »reguleret marked«: et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 65/2014/EU(39)
– »instrument«: et finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 50), litra b), i forordning
(EU) nr. 575/2013.
3) Artikel 25 affattes således:
»Artikel 25
Nettingaftaler
Nettingaftaler afgøres udelukkende efter den lovgivning, som finder anvendelse på disse aftaler, jf. dog
artikel 68 og 71 i direktiv 2014/59/EU.«
4) Artikel 26 affattes således:
Artikel 26
Genkøbsaftaler
Nettingaftaler afgøres udelukkende efter den lovgivning, som finder anvendelse på disse aftaler, jf. dog
artikel 68 og 71 i direktiv 2014/59/EU og artikel 24 i nærværende direktiv.«
Artikel 118
Ændring af direktiv 2002/47/EF
I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
»6. Artikel 4-7 i nærværende direktiv finder ikke anvendelse på nogen begrænsning af håndhævelsen af
aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller nogen begrænsning af virkningen af en aftale om finansiel
sikkerhedsstillelse, nogen slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der pålægges i henhold til afsnit
IV, kapitel V eller VI i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(40), eller på nogen begræns-
ninger, der pålægges i henhold til tilsvarende beføjelser i en medlemsstats lovgivning med henblik på at
lette afviklingen af en enhed som omhandlet i stk. 2, litra c), nr. iv), og litra d), og som er underlagt sik-
kerhedsforanstaltninger, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit IV, kapitel VII, i direktiv
2014/59/EU.
2) Artikel 9a affattes således:
»Artikel 9a
Direktiv 2008/48/EF og 2014/59/EU
Nærværende direktiv tilsidesætter ikke direktiv 2008/48/EF og 2014/59/EU.«
359
Artikel 119
Ændring af direktiv 2004/25/EF
I artikel 4, stk. 5, i direktiv 2004/25/EF tilføjes følgende afsnit:
»Medlemsstaterne sikrer, at artikel 5, stk. 1, i nærværende direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af
anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(41).
Artikel 120
Ændring af direktiv 2005/56/EF
I artikel 3 i direktiv 2005/56/EØF tilføjes følgende stykke:
»4. Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse på det eller de selskaber, der er om-
fattet af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(42).
Artikel 121
Ændring af direktiv 2007/36/EF
I direktiv 2007/36/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1 tilføjes følgende stykke:
»4. Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afvik-
lingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/59/EU(43).
2) I artikel 5 indsættes følgende stykker:
»5. Medlemsstaterne sikrer, at generalforsamlingen med henblik på direktiv 2014/59/EU med et flertal
på mindst to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer kan vedtage eller ændre vedtægten til at foreskrive,
at en indkaldelse til en generalforsamling, hvor der skal træffes afgørelse om en kapitalforøgelse, sker
med et kortere varsel end som fastsat i stk. 1 i nærværende artikel, når blot denne generalforsamling ikke
finder sted inden for ti kalenderdage efter indkaldelsen, og såfremt betingelserne i artikel 27 eller 29 i
direktiv 2014/59/EU er opfyldt, og såfremt den pågældende kapitalforøgelse er nødvendig for at undgå de
betingelser for afvikling, der er fastsat i artikel 32 og 33 i nævnte direktiv.
6. Med henblik på stk. 5 finder enhver medlemsstats forpligtelse til at fastsætte et tidspunkt, jf. artikel 6,
stk. 3, forpligtelsen til at sikre at en revideret dagsorden er tilgængelig i god tid, jf. artikel 6, stk. 4, og
enhver medlemsstats forpligtelse til at fastsætte én bestemt registreringsdato, jf. artikel 7, stk. 3, ikke an-
vendelse.«.
Artikel 122
Ændring af direktiv 2011/35/EU
I artikel 1 i direktiv 2011/35/EU tilføjes følgende stykke:
»4. Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse på det eller de selskaber, der er om-
fattet af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(44).
360
Artikel 123
Ændring af direktiv 2012/30/EU
I artikel 45 i direktiv 2012/30/EU tilføjes følgende stykke:
»3. Medlemsstaterne sikrer, at artikel 10, artikel 19, stk. 1, artikel 29, stk. 1, 2 og 3, artikel 31, stk. 2,
første afsnit, og artikel 33 til 36, artikel 40, 41 og 42 i dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af
anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(45).
Artikel 124
Ændring af direktiv 2013/36/EU
Artikel 74, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU udgår.
Artikel 125
Ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010
I forordning (EU) nr. 1093/2010 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 4, nr. 2), affattes således:
»2) »kompetent myndighed«:
i) en kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40), i forordning (EU) nr. 575/2013 og
som omhandlet i direktiv 2007/64/EF og 2009/110/EF
ii) i forbindelse med direktiv 2002/65/EF og 2005/60/EF, de myndigheder, der har ansvaret for at sikre,
at kreditinstitutter og finansieringsinstitutter overholder kravene i disse direktiver
iii) i forbindelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EF(46), en udpeget myndighed
som defineret i nævnte direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 18)
iv) i forbindelse med direktiv 2014/59/EU(47), en afviklingsmyndighed som defineret i nævnte direktivs
artikel 2, stk. 1, nr. 18).
2) I artikel 40, stk. 6, tilføjes følgende afsnit:
»Med henblik på handling inden for rammerne af direktiv 2014/59/EU kan det i stk. 1, litra b), nævnte
medlem af tilsynsrådet, hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages af en ikke-stemmeberettiget repræsentant
for afviklingsmyndigheden i hver medlemsstat.«
Artikel 126
Ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
I artikel 81, stk. 3,i forordning (EU) nr. 648/2012 tilføjes følgende litra:
»k) afviklingsmyndighederne udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/59/EU(48).
361
AFSNIT XI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 127
Afviklingsudvalg under EBA
EBA nedsætter i overensstemmelse med artikel 41 i forordning (EU) nr. 1093/2010 et permanent internt
udvalg, der har til opgave at forberede afgørelser, som EBA skal træffe i henhold til artikel 44 i nævnte
forordning, herunder afgørelser relateret til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og til gen-
nemførelsesmæssige tekniske standarder, der vedrører opgaver, som er blevet pålagt afviklingsmyndighe-
den i overensstemmelse med dette direktiv. EBA sikrer navnlig, jf. artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1093/2010 at afgørelser vedtaget i henhold til nævnte artikel ikke på nogen måde indvirker på medlems-
staternes finanspolitiske ansvar. Dette interne udvalg skal omfatte de i artikel 3 i nærværende direktiv om-
handlede afviklingsmyndigheder.
EBA samarbejder i forbindelse med dette direktiv med ESMA og EIOPA inden for rammerne af Det
Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, som er nedsat ved artikel 54 i forordning (EU) nr.
1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning(EU) nr. 1095/2010.
For så vidt angår dette direktiv sikrer EBA organisatorisk adskillelse mellem afviklingsudvalget og de
øvrige funktioner, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 1093/2010. Afviklingsudvalget skal fremme ud-
vikling og samordning af afviklingsplaner og udarbejde metoder til afvikling af nødlidende finansielle in-
stitutter.
Artikel 128
Samarbejde med EBA
De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne samarbejder med EBA, for så vidt angår det-
te direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.
De kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne giver hurtigst muligt EBA alle de oplysnin-
ger, som sidstnævnte behøver for at kunne varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i for-
ordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 129
Gennemgang
Senest den 1. juni 2018 gennemgår Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv og forelægger rap-
port herom for Europa-Parlamentet og Rådet. Den vurderer navnlig følgende:
a) på grundlag af den i artikel 4, stk. 7, omhandlede rapport fra EBA, behovet for ændringer med hensyn
til at minimere forskellene på nationalt plan
b) på grundlag af den i artikel 45, stk. 19, omhandlede rapport fra EBA, behovet for ændringer med hen-
syn til at minimere forskellene på nationalt plan
c) funktionsdygtigheden og effektiviteten af den rolle, som EBA er pålagt i henhold til dette direktiv,
herunder mægling.
Disse rapporter ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag.
Uanset den gennemgang, der er omhandlet i første afsnit, foretager Kommissionen senest den 3. juli
2017 en specifik gennemgang af anvendelsen af artikel 13, 18 og 45, for så vidt angår EBA's beføjelser til
at foretage bindende mægling for at tage hensyn til den fremtidige udvikling inden for ret om finansielle
362
tjenesteydelser. Denne rapport og eventuelle dertil knyttede forslag fremsendes til Europa-Parlamentet og
Rådet.
Artikel 130
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2014 de love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen ord-
lyden af disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2015.
Medlemsstaterne anvender dog de love og bestemmelser, der er vedtaget for at efterkomme afsnit IV,
kapitel IV, afdeling 5, senest fra den 1. januar 2016.
2. Lovene og bestemmelserne omhandlet i stk. 1 skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvis-
ningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 131
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 124 træder i kraft den 1. januar 2015.
Artikel 132
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. maj 2014.
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
M. SCHULZ D. KOURKOULAS
Formand Formand
BILAG
AFSNIT A
Obligatoriske oplysninger i genopretningsplaner
Genopretningsplanen skal indeholde følgende oplysninger:
1) et resumé af de vigtigste elementer i planen og en oversigt over den overordnede genopretningskapa-
citet
2) et resumé af de væsentligste ændringer i instituttet siden den senest registrerede genopretningsplan
3) en kommunikations- og offentliggørelsesplan, der beskriver, hvorledes selskabet agter at forvalte po-
tentielle negative reaktioner fra markedet
4) en række kapital- og likviditetsforanstaltninger, som er nødvendige for at opretholde eller genopbyg-
ge instituttets levedygtighed og finansielle stilling
5) et skøn over tidsrammen for gennemførelsen af planens materielle aspekter
363
6) en detaljeret beskrivelse af enhver væsentlig forhindring for en effektiv og rettidig gennemførelse af
planen, herunder inddragelse af konsekvenserne for resten af koncernen, kunder og modparter
7) identifikation af kritiske funktioner
8) en detaljeret beskrivelse af proceduren for fastsættelse af værdien og salgbarheden af instituttets cen-
trale forretningsområder, aktiviteter og aktiver
9) en detaljeret beskrivelse af, hvorledes genopretningsplanen er integreret i instituttets ledelsesstruk-
tur, samt af de politikker og procedurer, der gælder for godkendelse af genopretningsplanen og iden-
tifikation af de personer i organisationen, der har ansvaret for at forberede og gennemføre planen
10) ordninger og foranstaltninger til at bevare eller genskabe instituttets kapitalgrundlag
11) ordninger og foranstaltninger til at sikre, at instituttet har passende adgang til nødfinansieringskilder,
herunder potentielle likviditetskilder, en vurdering af tilgængelige sikkerhedsstillelse og en vurde-
ring af muligheden for at overføre likviditet mellem koncernenheder og forretningsområder, for at
sikre, at det fortsat kan udføre sine aktiviteter og opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de for-
falder
12) ordninger og foranstaltninger til at nedbringe risici og gearing
13) ordninger og foranstaltninger til omstrukturering af forpligtelser
14) ordninger og foranstaltninger til omstrukturering af forretningsområder
15) ordninger og foranstaltninger, som er nødvendige for hele tiden at have adgang til de finansielle
markeders infrastrukturer
16) ordninger og foranstaltninger, som er nødvendige for at bevare den fortsatte drift af instituttets ope-
rationelle procedurer, herunder infrastrukturer og it-tjenesteydelser
17) forberedende foranstaltninger til at fremme salget af aktiver eller forretningsområder inden for en
passende tidsramme til genoprettelse af den finansielle sundhed
18) andre forvaltningstiltag eller -strategier til genoprettelse af den finansielle sundhed og de forventede
finansielle konsekvenser af disse tiltag eller strategier
19) forberedende foranstaltninger, som instituttet har iværksat eller agter at iværksætte for at fremme
genopretningsplanens gennemførelse, herunder de foranstaltninger, der er nødvendige for at mulig-
gøre rettidig rekapitalisering af instituttet
20) et sæt indikatorer, som angiver, hvornår der kan træffes passende foranstaltninger i henhold til pla-
nen.
AFSNIT B
Oplysninger, som afviklingsmyndighederne kan anmode institutter om at levere med henblik på
udarbejdelse og opretholdelse af afviklingsplaner
Afviklingsmyndighederne kan anmode institutter om at levere mindst følgende oplysninger med henblik
på udarbejdelse og opretholdelse af afviklingsplaner:
1) en detaljeret beskrivelse af instituttets organisationsstruktur, herunder en liste over alle juridiske per-
soner
2) angivelse af den direkte indehaver og procentdelen af stemmerettigheder og ikke-stemmerettigheder
for hver juridisk person
3) beliggenhed, oprettelsesstat, meddelelse af tilladelse og øverste ledelse for hver juridisk person
4) en oversigt over instituttets kritiske funktioner og centrale forretningsområder, herunder væsentlige
aktiver og passiver i tilknytning til sådanne funktioner og forretningsområder, for hver juridisk per-
son
5) en detaljeret beskrivelse af elementerne i instituttets og alle dets juridiske enheders passiver, som et
minimum opdelt efter type og størrelse af kort- og langfristet gæld, sikrede, usikrede og efterstillede
forpligtelser
364
6) detaljerede oplysninger om de af instituttets passiver, der er nedskrivningsrelevante passiver
7) en beskrivelse af de procedurer, som er nødvendige for at fastslå, til hvem instituttet har givet sikker-
hedsstillelse, hvilken person der har sikkerhedsstillelsen, og i hvilken jurisdiktion sikkerhedsstillel-
sen befinder sig
8) en beskrivelse af instituttets og dets juridiske enheders ikkebalanceførte eksponeringer, herunder en
oversigt over dets kritiske funktioner og centrale forretningsområder
9) instituttets væsentligste afdækninger, herunder en oversigt pr. juridiske personer
10) identifikation af instituttets største eller mest kritiske modparter og en analyse af konsekvenserne af
de største modparters misligholdelse for instituttets finansielle situation
11) hvert system, i hvilket instituttet foretager et væsentligt antal handler eller handler for en væsentlig
værdi, herunder en oversigt pr. instituttets juridiske personer, kritisk funktion og centralt forretnings-
område
12) hvert betalings-, clearings- eller afregningssystem, som instituttet er direkte eller indirekte medlem
af, herunder en oversigt pr. instituttets juridiske personer, kritisk funktion og centralt forretningsom-
råde
13) en detaljeret fortegnelse over og en detaljeret beskrivelse af de centrale ledelsesinformationssyste-
mer, herunder for risikostyring, bogføring samt finansiel og reguleringsmæssig indberetning, som
anvendes af instituttet, herunder en oversigt pr. instituttets juridiske personer, kritisk funktion og
centralt forretningsområde
14) identifikation af ejerne af de i punkt 13 anførte systemer, tilknyttede serviceleveranceaftaler og soft-
ware og systemer eller licenser, herunder en oversigt pr. dets juridiske enheder, kritisk funktion og
centralt forretningsområde
– fælles eller delt personale, faciliteter og systemer
– kapital-, finansierings- eller likviditetsordninger
– eksisterende krediteksponeringer eller eventuelle krediteksponeringer
– krydsgarantiordninger, krydssikkerhedsstillelser, krydsklausuler (cross default) og krydsnettingordnin-
ger
– risikooverførsler og ejermatchning (back-to-back-handel) serviceleveranceaftaler
identifikation af og en oversigt over de juridiske personer samt sammenkoblinger og den indbyrdes af-
hængighed mellem de forskellige juridiske personer, f.eks.:
16) den kompetente tilsyns- og afviklingsmyndighed for hver juridisk person
17) det medlem af ledelsesorganet, der er ansvarligt for at indgive de oplysninger, der er nødvendige for
at forberede instituttets afviklingsplan, og eventuelt andre personer, der er ansvarlige for de forskel-
lige juridiske personer, kritiske funktioner og centrale forretningsområder
18) en beskrivelse af de ordninger, som instituttet har etableret for at sikre, at afviklingsmyndigheden i
tilfælde af afvikling råder over alle nødvendige oplysninger, således som fastsat af afviklingsmyn-
digheden, med henblik på anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser
19) alle aftaler, som institutterne og deres juridiske enheder har indgået med tredjemænd, og hvis ophæ-
velse kan udløses af en afgørelse fra myndighederne om at anvende et afviklingsværktøj, samt hvor-
vidt konsekvenserne af ophævelsen kan påvirke afviklingsværktøjets anvendelse
20) en beskrivelse af mulige likviditetskilder til støtte for afviklingen
21) oplysninger om aktivbehæftelser, likvide aktiver, ikke-balanceførte aktiviteter, afdækningsstrategier
og bogføringspraksis.
AFSNIT C
Aspekter, som afviklingsmyndigheden skal vurdere ved vurdering af et instituts eller en koncerns afvik-
lingsmuligheder
365
Ved vurderingen af et instituts eller en koncerns afviklingsmuligheder tager afviklingsmyndigheden
hensyn til følgende:
Ved vurderingen af en koncerns afviklingsmuligheder forstås ved henvisning til et institut sådanne insti-
tutter eller enheder, som er
1) hvorvidt instituttet er i stand til at henføre centrale forretningsområder og kritiske funktioner til juri-
diske personer
2) hvorvidt juridiske strukturer og selskabsstrukturer er tilpasset centrale forretningsområder og kritiske
funktioner
3) hvorvidt der findes ordninger til at sikre, at personale, infrastruktur, finansiering, likviditet og kapital
er til rådighed i tilstrækkeligt omfang til, at de centrale forretningsområder og de kritiske funktioner
kan støttes og opretholdes
4) hvorvidt de serviceaftaler, som instituttet har indgået, kan håndhæves fuldt ud i tilfælde af afvikling
af instituttet
5) hvorvidt instituttets ledelsesstruktur er hensigtsmæssig med henblik på at administrere og sikre over-
holdelse af instituttets interne politikker med hensyn til serviceleveranceaftaler
6) hvorvidt instituttet har en procedure for overdragelse af tjenesteydelser, der leveres i henhold til ser-
viceleveranceaftaler til tredjemænd i tilfælde af adskillelse af kritiske funktioner eller centrale forret-
ningsområder
7) hvorvidt der forefindes beredskabsplaner og foranstaltninger til at sikre kontinuitet i adgangen til be-
talings- og afregningssystemer
8) hvorvidt ledelsesinformationssystemerne er tilstrækkelige til at sikre, at afviklingsmyndighederne er
i stand til at indsamle nøjagtige og fyldestgørende oplysninger om centrale forretningsområder og
kritiske funktioner med henblik på at fremme en hurtig beslutningstagning
9) hvorvidt ledelsesinformationssystemerne er i stand til at levere de nødvendige oplysninger for en ef-
fektiv afvikling af instituttet til enhver tid, selv under forhold i hastig forandring
10) hvorvidt instituttet har afprøvet sine ledelsesinformationssystemer under stressscenarier som define-
ret af afviklingsmyndigheden
11) hvorvidt instituttet kan sikre ledelsesinformationssystemernes kontinuitet både for det berørte institut
og det nye institut i en situation, hvor de kritiske funktioner og de centrale forretningsområder er
adskilt fra de øvrige funktioner og forretningsområder
12) hvorvidt instituttet har etableret passende procedurer til at sikre, at det/den giver afviklingsmyndig-
hederne de nødvendige oplysninger med henblik på at identificere indskydere og de beløb, der er
dækket af indskudsgarantiordningerne
13) såfremt koncernen anvender koncerninterne sikkerhedsstillelser, hvorvidt disse sikkerhedsstillelser
udbydes til markedsvilkår og risikostyringssystemerne for disse garantier er robuste
14) såfremt koncernen foretager »back-to-back«-transaktioner, hvorvidt disse transaktioner udføres til
markedsvilkår, og risikostyringssystemerne for disse transaktioner er robuste
15) hvorvidt anvendelsen af disse koncerninterne sikkerhedsstillelser eller »back-to-back«-transaktioner
øger afsmitningseffekten inden for koncernen
16) hvorvidt koncernens juridiske struktur forhindrer anvendelsen af afviklingsværktøjer på grund af an-
tallet af juridiske personer, koncernstrukturens kompleksitet eller vanskeligheden i at tilpasse forret-
ningsområderne til koncernenhederne
17) omfanget og typen af instituttets nedskrivningsrelevante passiver
18) såfremt vurderingen omfatter et blandet selskab, hvorvidt afviklingen af koncernenheder, som er in-
stitutter eller finansieringsinstitutter, kan have en negativ indvirkning på den ikke-finansielle del af
koncernen
19) hvorvidt der findes serviceleveranceaftaler, og hvor stabile de er
366
20) hvorvidt tredjelandsmyndigheder har de nødvendige afviklingsværktøjer til at støtte afviklingshand-
linger truffet af afviklingsmyndigheder i Unionen, og mulighederne for koordineret handling mellem
myndighederne i Unionen og tredjelandsmyndighederne
21) hvorvidt det er muligt at anvende afviklingsværktøjer på en måde, der opfylder afviklingsmålene,
under hensyntagen til de værktøjer, der er til rådighed, og instituttets struktur
22) i hvilket omfang koncernstrukturen giver afviklingsmyndigheden mulighed for at afvikle hele kon-
cernen eller en eller flere af dens koncernenheder, uden at dette får væsentlige direkte eller indirekte
negativ virkning på det finansielle system, markedets tillid eller økonomien, og med henblik på at
maksimere værdien af koncernen som helhed
23) hvilke ordninger og midler, der kan lette afviklingen i tilfælde af koncerner, der har datterselskaber
etableret i forskellige jurisdiktioner
24) hvorvidt det kan antages, at afviklingsværktøjerne anvendes på en sådan måde, at afviklingsmålene
opfyldes, under hensyntagen til de mulige konsekvenser for kreditorer, modparter, kunder og perso-
nale, og hvilke foranstaltninger tredjelandsmyndigheder vil kunne træffe
25) i hvilket omfang der kan foretages en rimelig vurdering af konsekvenserne af instituttets afvikling
for det finansielle system og for finansmarkedernes tillid
26) i hvilket omfang afviklingen af instituttet kan have væsentlige direkte eller indirekte negative virk-
ninger på det finansielle system, markedets tillid eller økonomien
27) i hvilket omfang der kan dæmmes op for afsmitningseffekter på andre institutter eller på finansmar-
kederne gennem anvendelse af afviklingsværktøjerne og -beføjelserne
28) i hvilket omfang afviklingen af instituttet kan få væsentlige konsekvenser for betalings- og afreg-
ningssystemernes drift.
367
(1) EUT C 39 af 12.2.2013, s. 1.
(2) EUT C 44 af 15.2.2013, s. 68.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 6.5.2014.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investe-
ringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af
7.2.2012, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse
virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF
(EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (se side 349 i denne EUT).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (se side 1 i denne EUT).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (se side 149 i denne EUT).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166
af 11.6.1998, s. 45).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af forsikringsselskaber (EFT L 125 af 5.5.2001, s. 15).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54,
stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for
så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 315
af 14.11.2012, s. 74).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber (EUT L 110 af 29.4.2011, s. 1).
(18) Rådets sjette direktiv 82/891/EØF af 17. december 1982 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om spaltning af aktieselskaber (EFT L 378 af
31.12.1982, s. 47).
(19) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L
310 af 25.11.2005, s. 1).
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af
14.7.2007, s. 17).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L
331 af 15.12.2010, s. 84).
(24) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(25) Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med
politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kol-
lektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger (EFT L 84 af 26.3.1997, s. 22).
(29) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af
20.5.2003, s. 36).
(30) Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse
med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF
og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentlig-
heden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en
fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af
4.7.2008, s. 6).
(35) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger
om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
(36) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber (EUT L 110 af 29.4.2011, s. 1).«
(37) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
368
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(39) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og
direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).«
(40) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(41) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(42) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(43) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(45) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«.
(46) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149).
(47) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
(48) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-
skaber og om ændring af Rådets sjette direktiv 82/891/EØF, af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«
369
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/49/EU
af 16. april 2014
om indskudsgarantiordninger
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure(2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF(3) er blevet ændret i betydeligt omfang(4). Da der nu
skal foretages yderligere ændringer i dette direktiv, bør det af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) For at lette adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er det nødvendigt at fjerne
visse forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de regler om indskudsgarantiordninger,
som disse kreditinstitutter er underlagt.
(3) Dette direktiv udgør en af hovedhjørnestenene i gennemførelsen af det indre marked, både med hen-
syn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i området for kreditinstitutter, sam-
tidig med at stabiliteten i banksystemet og beskyttelsen af indskyderne styrkes. I betragtning af omkost-
ningerne for hele økonomien ved, at et kreditinstitut ikke kan indfri sine forpligtelser, og den negative
indvirkning heraf på den finansielle stabilitet og indskydernes tillid er det ønskeligt ikke kun at fastsætte,
at indskyderne skal godtgøres, men også at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at gøre det
muligt for indskudsgarantiordninger at træffe foranstaltninger til at mindske sandsynligheden for fremtidi-
ge krav over for indskudsgarantiordninger. Disse foranstaltninger bør altid overholde statsstøttereglerne.
(4) For at tage hensyn til den voksende integration på det indre marked bør det være muligt at fusionere
indskudsgarantiordninger i forskellige medlemsstater eller at oprette særskilte grænseoverskridende ord-
ninger på frivilligt grundlag. Medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelig stabilitet og en afbalanceret sam-
mensætning af nye og nuværende indskudsgarantiordninger. Negative virkninger for den finansielle stabi-
litet, for eksempel når kun kreditinstitutter med højrisikoprofil overføres til en grænseoverskridende ind-
skudsgarantiordning, bør undgås.
(5) I henhold til direktiv 94/19/EF fremsætter Kommissionen eventuelt forslag til ændring af nævnte di-
rektiv. Dette direktiv omfatter harmonisering af indskudsgarantiordningers finansieringsmekanismer, ind-
førelse af risikobaserede bidrag og harmonisering af omfanget af dækkede produkter og indskydere.
(6) Direktiv 94/19/EF er baseret på princippet om minimumsharmonisering. Derfor findes der i øjeblikket
en lang række indskudsgarantiordninger i Unionen med meget forskellige karakteristika. Som følge af de
fælles krav i dette direktiv bør der fastlægges et ensartet beskyttelsesniveau for indskydere i hele Uni-
onen, og det sikres, at indskudsgarantiordninger har samme stabilitetsniveau. Samtidig er disse fælles
370
krav af største betydning for at fjerne markedsforvridninger. Dette direktiv bidrager derfor til gennemfø-
relsen af det indre marked.
(7) Som følge af dette direktiv vil indskydere nyde godt af væsentligt forbedret adgang til indskudsgaran-
tiordninger takket være et udvidet og præciseret omfang af dækning, kortere tilbagebetalingsperioder, for-
bedret information og solide finansieringskrav. Dette vil forbedre forbrugernes tillid til den finansielle
stabilitet på hele det indre marked.
(8) Medlemsstaterne bør sikre, at deres indskudsgarantiordninger anvender praksisser for god selskabsle-
delse, og at de udarbejder en årlig rapport over deres aktiviteter.
(9) I tilfælde af lukning af et insolvent kreditinstitut bør indskydere i filialer, som er beliggende i en anden
medlemsstat end den, hvor kreditinstituttet har sit hjemsted, beskyttes af samme indskudsgarantiordning
som kreditinstituttets øvrige indskydere.
(10) Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne i dets anvendelsesområde medtager
kreditinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013(5), der falder uden for anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU(6), jf. nævnte direktivs artikel 2, stk. 5. Med henblik på anvendelsen af nærværende direktiv
bør medlemsstaterne kunne beslutte, at centralorganet og alle kreditinstitutter, som er tilsluttet dette cen-
tralorgan, behandles som et enkelt kreditinstitut.
(11) Ifølge dette direktiv skal alle kreditinstitutter i princippet tilsluttes en indskudsgarantiordning. En
medlemsstat, der åbner adgang for filialer af et kreditinstitut med hjemsted i et tredjeland, bør bestemme,
hvorledes dette direktiv skal finde anvendelse på de pågældende filialer, og bør tage hensyn til behovet
for at beskytte indskyderne og bevare det finansielle systems integritet. Indskydere i sådanne filialer bør
have fuldt kendskab til de garantiordninger, der gælder for dem.
(12) Det bør anerkendes, at der findes institutsikringsordninger, som beskytter selve kreditinstituttet og
som navnlig sikrer dets likviditet og solvens. Når sådan en ordning er adskilt fra en indskudsgarantiord-
ning, bør der tages hensyn til dets rolle som supplerende garanti i forbindelse med fastsættelsen af dets
medlemmers bidrag til indskudsgarantiordningen. Det harmoniserede dækningsniveau, som dette direktiv
fastsætter, bør ikke have indvirkning på ordninger, som beskytter selve kreditinstituttet, medmindre de
foretager tilbagebetaling til indskyderne.
(13) Alle kreditinstitutter bør være omfattet af en indskudsgarantiordning, som er anerkendt i henhold til
dette direktiv, hvorved der sikres en høj grad af forbrugerbeskyttelse og lige konkurrencevilkår mellem
kreditinstitutter, og regelarbitrage hindres. En indskudsgarantiordning bør til enhver tid være i stand til at
give denne beskyttelse.
(14) En indskudsgarantiordnings hovedopgave er at beskytte indskyderne mod følgerne af et kreditinsti-
tuts insolvens. Indskudsgarantiordninger bør kunne give denne beskyttelse på forskellige måder. Indskud-
sgarantiordninger bør først og fremmest anvendes til at tilbagebetale indskydere i henhold til dette direk-
tiv (»tilbagebetalingsfunktionen«).
(15) Indskudsgarantiordninger bør også bidrage til finansieringen af afviklingen af kreditinstitutter i over-
ensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(7).
(16) Når det er tilladt i henhold til national ret, bør det desuden være muligt for en indskudsgarantiord-
ning at gå ud over den rene tilbagebetalingsfunktion og anvende de disponible finansielle midler til at hin-
dre et kreditinstituts sammenbrud for at undgå omkostningerne til tilbagebetaling af indskyderne og andre
negative følger. Disse foranstaltninger bør dog træffes inden for en klart defineret ramme og bør i alle
371
tilfælde overholde statsstøttereglerne. Indskudsgarantiordningerne bør blandt andet have fastlagt hensigts-
mæssige systemer og procedurer for udvælgelse og gennemførelse af sådanne foranstaltninger og over-
vågning af de tilknyttede risici. Gennemførelsen af sådanne foranstaltninger bør være genstand for indfø-
relsen af betingelser for kreditinstituttet, som mindst omfatter strengere risikoovervågning og større kon-
trolrettigheder for indskudsgarantiordningerne. Omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der
træffes for at hindre et kreditinstituts sammenbrud, bør ikke overstige omkostningerne ved at opfylde den
pågældende indskudsgarantiordnings lov- eller aftalemæssige mandater med hensyn til at beskytte de
dækkede indskud i kreditinstituttet eller selve instituttet.
(17) Indskudsgarantiordninger bør også kunne have form af en institutsikringsordning. De kompetente
myndigheder bør kunne anerkende institutsikringsordninger som indskudsgarantiordninger, hvis de opfyl-
der alle kriterierne i dette direktiv.
(18) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på aftale- eller institutsikringsordninger, der ikke er officielt
anerkendt som indskudsgarantiordninger, undtagen for så vidt angår de begrænsede krav vedrørende re-
klame og oplysning af indskyderne i tilfælde af et kreditinstituts udelukkelse eller udtræden. Disse aftale-
og institutionssikringsordninger er under alle omstændigheder omfattet af statsstøttereglerne.
(19) Under den seneste finanskrise fik ukoordinerede stigninger i dækningen i Unionen i nogle tilfælde
indskydere til at overføre deres penge til kreditinstitutter i lande med højere indskudsgarantier. Sådanne
ukoordinerede stigninger har drænet kreditinstitutterne for likviditet i krisetider. Under stabile forhold er
det muligt, at forskellig dækning fører til, at indskyderne vælger den mest omfattende indskudsbeskyttelse
frem for det indskudsprodukt, der passer bedst til dem. Det er muligt, at sådan forskellig dækning fører til
konkurrenceforvridning på det indre marked. Det er derfor nødvendigt at sikre et harmoniseret niveau for
indskudsbeskyttelse for alle anerkendte indskudsgarantiordninger, uanset hvor i Unionen indskuddene er
foretaget. Det bør dog i et begrænset tidsrum være muligt at dække visse indskud med tilknytning til ind-
skyderens personlige situation på et højere niveau.
(20) Der bør gælde samme dækningsniveau for alle indskydere, uanset om medlemsstatens valuta er euro.
De medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, bør have mulighed for at afrunde de beløb, der frem-
kommer ved en valutaomregning, uden at dette er til skade for den ensartede beskyttelse af indskydere.
(21) På den ene side bør det dækningsniveau, der foreskrives i dette direktiv, ikke bevirke, at for stor en
del af indskuddene er ubeskyttede, af hensyn til både forbrugerbeskyttelsen og finanssystemets stabilitet.
På den anden side bør der tages hensyn til omkostningerne ved finansiering af indskudsgarantiordninger-
ne. Det er derfor rimeligt at fastsætte det harmoniserede dækningsniveau til 100 000 EUR.
(22) Dette direktiv fastholder princippet om en harmoniseret grænse per indskyder og ikke per indskud.
På denne baggrund bør der også tages hensyn til indskud foretaget af indskydere, der ikke er anført som
kontoindehaver eller som ikke er eneste indehaver af en konto. Grænsen bør anvendes på hver enkelt
identificerbar indskyder. Princippet om, at grænsen bør anvendes på hver enkelt identificerbar indskyder,
bør dog ikke gælde for institutter for kollektiv investering, som er undergivet særlige beskyttelsesregler,
der ikke gælder for sådanne indskud.
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF(8) indførte et fast dækningsniveau på
100 000 EUR, som for nogle medlemsstater har ført til den særlige situation, at de skulle nedsætte deres
dækningsniveau, med risiko for at undergrave indskydernes tillid. Selv om harmonisering er afgørende
for at sikre lige konkurrencevilkår og finansiel stabilitet på det indre marked, bør der tages hensyn til risi-
koen for at undergrave indskydernes tillid. Derfor bør medlemsstater være i stand til at anvende et højere
dækningsniveau, hvis de fastsatte et højere dækningsniveau end det harmoniserede niveau inden anven-
delsen af direktiv 2009/14/EF. Et sådant højere dækningsniveau bør begrænses i tid og anvendelsesområ-
372
de, og de pågældende medlemsstater bør tilpasse målniveauet og bidragene betalt til deres indskudsgaran-
tiordninger forholdsmæssigt. Eftersom det ikke er muligt at tilpasse målniveauet, hvis dækningsniveauet
er ubegrænset, er det hensigtsmæssigt at begrænse muligheden til de medlemsstater, der den 1. januar
2008 anvendte et dækningsniveau inden for et interval på mellem 100 000 og 300 000 EUR. For at be-
grænse virkningen af forskellige dækningsniveauer, og under hensyntagen til at Kommissionen senest den
31. december 2018 vil gennemgå gennemførelsen af dette direktiv, er det hensigtsmæssigt at tillade denne
mulighed indtil denne dato.
(24) Det bør kun være tilladt for indskudsgarantiordninger at modregne en indskyders forpligtelser i den-
ne indskyders tilbagebetalingskrav, hvis disse forpligtelser er forfaldne på eller inden datoen, hvor ind-
skuddet blev indisponibelt. En sådan modregning bør ikke hindre indskudsgarantiordningers kapacitet til
at tilbagebetale indskud inden for den frist, som er fastsat i dette direktiv. Medlemsstaterne bør ikke for-
hindres i at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med hensyn til indskudsgarantiordningernes rettighe-
der i forbindelse med et kreditinstituts likvidations- eller omstruktureringsprocedure.
(25) Det bør være muligt at undtage indskud fra tilbagebetaling, hvis de indskudte midler i overensstem-
melse med national ret ikke står til rådighed for indskyderen, fordi indskyderen og kreditinstituttet i en
aftale har fastsat, at indskuddet kun tjener til at indfri et lån, der er optaget til at købe en privat fast ejen-
dom. Sådanne indskud bør modregnes i det udestående lånebeløb.
(26) Medlemsstaterne bør sikre, at beskyttelsen af indskud hidrørende fra visse transaktioner eller til visse
sociale eller andre formål er højere end 100 000 EUR i en given periode. Medlemsstaterne bør træffe be-
slutning om et midlertidigt maksimumsdækningsniveau for sådanne indskud og i denne forbindelse tage
hensyn til betydningen af beskyttelse for indskydere og levevilkårene i medlemsstaterne. Under alle så-
danne omstændigheder bør statsstøttereglerne overholdes.
(27) Det er nødvendigt at harmonisere metoderne for finansiering af indskudsgarantiordninger. På den
ene side bør udgifterne til finansiering af indskudsgarantiordninger i princippet afholdes af kreditinstitut-
terne selv, og på den anden side bør indskudsgarantiordningers finansieringskapacitet stå i forhold til de-
res forpligtelser. For at sikre, at indskydere i alle medlemsstaterne nyder godt af samme høje beskyttelses-
niveau, bør finansieringen af indskudsgarantiordninger harmoniseres på et højt niveau med et ensartet for-
udgående finansielt målniveau for alle indskudsgarantiordninger.
(28) I visse tilfælde driver kreditinstitutter imidlertid virksomhed på et meget koncentreret marked, hvor
de fleste kreditinstitutter har en sådan størrelse og er så indbyrdes forbundne, at det er usandsynligt, at de
bliver likvideret ved normal insolvensbehandling, uden at den finansielle stabilitet bringes i fare, og det er
derfor mere sandsynligt, at de vil blive omfattet af velordnede afviklingsbehandlinger. I sådanne tilfælde
kan ordningerne have et lavere målniveau.
(29) Elektroniske penge og midler, der modtages som vederlag for elektroniske penge, bør i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF(9) ikke behandles som et indskud og bør
derfor ikke falde inden for dette direktivs anvendelsesområde.
(30) For at begrænse indskudsbeskyttelsen til det omfang, der er nødvendigt for at sikre retssikkerhed og
gennemsigtighed for indskyderne, og for at undgå at overføre investeringsrisici til indskudsgarantiordnin-
ger bør finansielle instrumenter udelukkes fra anvendelsesområdet, undtagen eksisterende opsparingspro-
dukter, som er dokumenteret med et indskudsbevis udstedt til en navngiven person.
(31) Visse indskydere bør ikke være berettiget til indskudsbeskyttelse, navnlig offentlige myndigheder el-
ler andre finansielle institutioner. Deres begrænsede antal sammenlignet med alle andre indskydere mini-
merer indvirkningen på den finansielle stabilitet i tilfælde af et kreditinstituts sammenbrud. Endvidere har
373
myndighederne meget lettere adgang til kredit end borgerne. Medlemsstaterne bør dog kunne beslutte, at
indskud fra lokale myndigheder med et årligt budget på op til 500 000 EUR er dækket. Ikkefinansielle
virksomheder bør i princippet være dækket uanset deres størrelse.
(32) Indskydere, hvis aktiviteter omfatter hvidvaskning af penge som omhandlet i artikel 1, stk. 2 eller 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF(10), bør udelukkes fra betalinger fra indskudsgaranti-
ordninger.
(33) Kreditinstitutters omkostninger ved deltagelse i en indskudsgarantiordning står ikke mål med de om-
kostninger, som ville blive resultatet af en massiv hævning af indskud ikke alene i et kriseramt institut,
men også i sunde institutter, fordi indskyderne vil miste tilliden til banksystemets soliditet.
(34) Det er nødvendigt, at indskudsgarantiordningers disponible finansielle midler svarer til et vist målni-
veau, og at der kan indsamles ekstraordinære bidrag. Indskudsgarantiordninger bør under alle omstændig-
heder have tilstrækkelige alternative finansieringsmuligheder, således at de kan skaffe kortfristet finansie-
ring til at opfylde de krav, der er fremsat mod dem. Det bør være muligt, at indskudsgarantiordningers
disponible finansielle midler omfatter kontanter, indskud, betalingsforpligtelser og aktiver med lav risiko,
som kan realiseres inden for et kort tidsrum. Størrelsen af bidrag til indskudsgarantiordningen bør tage
behørigt hensyn til konjunkturcyklussen, stabiliteten i indlånssektoren og indskudsgarantiordningens eksi-
sterende forpligtelser.
(35) Indskudsgarantiordninger bør investere i aktiver med lav risiko.
(36) Bidrag til indskudsgarantiordninger bør bygge på størrelsen af de dækkede indskud og omfanget af
den risiko, som det pågældende medlem er udsat for. Dette vil muliggøre en afspejling af de enkelte kre-
ditinstitutters risikoprofil, herunder deres forskellige forretningsmodeller. Det bør også føre til en rimelig
beregning af bidragene og tilskynde til at drive virksomhed med en mindre risikobetonet forretningsmo-
del. For at tilpasse bidragene til markedsforholdene og risikoprofilerne bør indskudsgarantiordninger kun-
ne anvende deres egne risikobaserede metoder. For at tage hensyn til sektorer med særlig lav risiko, som
er reguleret i national ret, bør det være tilladt for medlemsstaterne at fastsætte tilsvarende nedsættelser af
bidragene, samtidig med at målniveauet for hver indskudsgarantiordning overholdes. Beregningsmetoder-
ne bør i alle tilfælde godkendes af de kompetente myndigheder. Den europæiske tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed) (»EBA«) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010(11) bør udstede retningslinjer for at angive metoderne til beregning af bidrag.
(37) Indskudsbeskyttelse er et vigtigt element i gennemførelsen af det indre marked og et nødvendigt sup-
plement til tilsynet med kreditinstitutter som følge af den solidaritet, som den skaber mellem alle institut-
ter på et givet finansielt marked, dersom et af institutterne ikke kan indfri sine forpligtelser. Medlemssta-
terne bør derfor kunne tillade indskudsgarantiordninger at låne penge til hinanden på frivilligt grundlag.
(38) Den nuværende tilbagebetalingsperiode strider mod behovet for at bevare indskydernes tillid og op-
fylder ikke indskydernes behov. Tilbagebetalingsperioden bør derfor nedsættes til syv arbejdsdage.
(39) I mange tilfælde findes de nødvendige procedurer for en kort tilbagebetalingsfrist imidlertid ikke
endnu. Medlemsstaterne bør derfor gives mulighed for i en overgangsperiode at nedsætte tilbagebeta-
lingsperioden gradvis til syv arbejdsdage. Den maksimumstilbagebetalingsfrist, der er fastsat i dette di-
rektiv, bør ikke hindre indskudsgarantiordninger i at foretage tidligere tilbagebetaling til indskydere. For
at sikre, at indskydere i løbet af overgangsperioden ikke kommer i finansielle vanskeligheder, i tilfælde af
at deres kreditinstitut ikke kan indfri sine forpligtelser, bør de dog efter anmodning kunne få adgang til et
passende beløb af deres dækkede indskud til at dække deres leveomkostninger. En sådan adgang bør ude-
374
lukkende gives på grundlag af oplysninger fra kreditinstituttet. I betragtning af de forskellige leveomkost-
ninger i medlemsstaterne bør dette beløb fastsættes af medlemsstaterne.
(40) I forbindelse med den periode, der er nødvendig til tilbagebetaling af indskud, bør der tages hensyn
til de tilfælde, hvor der i ordningerne er vanskeligheder ved at fastsætte tilbagebetalingsbeløbet og ind-
skyderens rettigheder, navnlig hvis indskuddene hidrører fra boligtransaktioner eller visse begivenheder i
livet, hvis en indskyder ikke er ubetinget berettiget til de beløb, der står på en konto, hvis indskuddet er
genstand for en retstvist eller konkurrerende krav til det beløb, der står på kontoen, eller hvis indskuddet
er omfattet af økonomiske sanktioner pålagt af nationale regeringer eller internationale organer.
(41) For at sikre tilbagebetaling bør indskudsgarantiordninger have ret til at indtræde i tilbagebetalte ind-
skydernes rettigheder over for et kreditinstitut, der ikke kan opfylde sine forpligtelser. Medlemsstaterne
bør kunne begrænse det tidsrum, hvor indskydere, hvis indskud ikke er tilbagebetalt eller ikke anerkendt
inden for fristen for tilbagebetaling, kan kræve tilbagebetaling af deres indskud, for at gøre det muligt for
indskudsgarantiordninger at udøve de rettigheder, som de er indtrådt i, senest på den dato, hvor disse ret-
tigheder skal registreres i forbindelse med insolvensbehandlinger.
(42) En indskudsgarantiordning i en medlemsstat, hvor et kreditinstitut har etableret filialer, bør underret-
te og tilbagebetale indskydere på vegne af indskudsgarantiordningen i den medlemsstat, hvor kreditinsti-
tuttet er godkendt. Det er nødvendigt med beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at en indskudsgaranti-
ordning, der tilbagebetaler indskyderne, fra hjemlandets indskudsgarantiordning modtager de nødvendige
finansielle midler og instrukser forud for en sådan tilbagebetaling. Den indskudsgarantiordning, der kan
blive berørt, bør indgå aftaler på forhånd for at lette disse opgaver.
(43) Oplysning er et væsentligt element i indskyderbeskyttelse. Derfor bør indskydere underrettes om de-
res dækning og den ansvarlige indskudsgarantiordning på deres kontoudtog. Potentielle indskydere bør
modtage de samme oplysninger ved et standardiseret oplysningsskema, som de bør anmodes om at aner-
kende modtagelsen af. Indholdet af sådanne oplysninger bør være det samme for alle indskydere. Uregu-
leret anvendelse i reklameøjemed af henvisninger til en indskudsgarantiordnings dækningsniveau og ræk-
kevidde kan påvirke banksystemets stabilitet eller indskydernes tillid. Derfor bør henvisninger til ind-
skudsgarantiordninger i reklamer begrænses til korte faktuelle udsagn.
(44) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(12) finder anvendelse på behandling af persono-
plysninger i henhold til nærværende direktiv. Indskudsgarantiordninger og de relevante myndigheder bør
behandle oplysninger vedrørende individuelle indskud med største omhu og bør opretholde en høj stan-
dard for databeskyttelse i overensstemmelse med nævnte direktiv.
(45) Dette direktiv bør ikke føre til, at medlemsstaterne eller deres relevante myndigheder gøres ansvarli-
ge over for indskydere, hvis de har sikret, at en eller flere ordninger, der garanterer indskud eller selve
kreditinstitutterne med henblik på at sikre kompensation eller beskyttelse af indskyderne i overensstem-
melse med dette direktiv, er blevet indført og officielt anerkendt.
(46) Forordning (EU) nr. 1093/2010 har tildelt EBA en række opgaver i forbindelse med direktiv
94/19/EF.
(47) EBA bør respektere, at medlemsstaterne fører tilsyn med indskudsgarantiordningerne, og bidrage til
at nå målet om at gøre det lettere for kreditinstitutter at optage og udøve virksomhed, samtidig med at
indskyderne sikres effektiv beskyttelse, og skatteydernes risiko minimeres. Medlemsstaterne bør holde
Kommissionen og EBA orienteret om identiteten af deres udpegede myndighed med henblik på kravet i
dette direktiv om samarbejde mellem EBA og de udpegede myndigheder.
375
(48) Det er nødvendigt at indføre retningslinjer inden for finansielle tjenesteydelser for at sikre ensartede
vilkår og passende beskyttelse af indskydere i hele Unionen. Sådanne retningslinjer bør udstedes for at
angive metoden til beregning af risikobaserede bidrag.
(49) For at sikre, at indskudsgarantiordninger fungerer effektivt, og at der foretages en rimelig afvejning
af den stilling, som de indtager i de forskellige medlemsstater, bør EBA kunne bilægge tvister mellem
dem med bindende virkning.
(50) I betragtning af forskellene i den administrative praksis vedrørende indskudsgarantiordninger i med-
lemsstaterne bør medlemsstaterne frit kunne beslutte, hvilken myndighed der fastslår, at indskud er indis-
ponible.
(51) Kompetente myndigheder, udpegede myndigheder, afviklingsmyndigheder, relevante administrative
myndigheder og indskudsgarantiordninger bør samarbejde med hinanden og udøve deres beføjelser i
overensstemmelse med dette direktiv. De bør samarbejde fra et tidligt tidspunkt om udarbejdelse og gen-
nemførelse af afviklingsforanstaltninger med henblik på at fastsætte det beløb, som indskudsgarantiord-
ningen hæfter for, når de finansielle midler anvendes til at finansiere afvikling af kreditinstitutter.
(52) Beføjelsen til at vedtage retsakter bør delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel
290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at tilpasse dækningsniveauet for den sam-
me indskyders samlede indskud som fastsat i dette direktiv til inflationen i Unionen på grundlag af æn-
dringerne i forbrugerprisindekset. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante hørin-
ger under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med for-
beredelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig frem-
sendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(53) I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring fra medlemsstaterne og Kommissionen om
forklarende dokumenter(13) forpligter medlemsstaterne sig til i begrundede tilfælde, at lade meddelelsen af
gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et di-
rektivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til det-
te direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.
(54) Målet for dette direktiv, nemlig harmonisering af bestemmelserne om indskudsgarantiordningers
funktionsmåde kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte arti-
kel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(55) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser,
hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at
gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.
(56) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II an-
givne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastsætter bestemmelser og procedurer vedrørende oprettelse af indskudsgarantiordnin-
ger og deres funktionsmåde.
376
2. Dette direktiv finder anvendelse på:
a) lovbestemte indskudsgarantiordninger
b) aftalemæssige indskudsgarantiordninger, som er officielt anerkendt som indskudsgarantiordninger i
henhold til artikel 4, stk. 2
c) institutsikringsordninger og som er officielt anerkendt som indskudsgarantiordninger i henhold til ar-
tikel 4, stk. 2
d) kreditinstitutter, som er tilsluttet de i litra a), b) eller c) i dette stykke omhandlede ordninger.
3. Med forbehold af artikel 16, stk. 5 og 7, finder dette direktiv ikke anvendelse på følgende ordninger:
a) aftalemæssige ordninger, som ikke er officielt anerkendt som indskudsgarantiordninger, herunder
ordninger, som giver supplerende beskyttelse i forhold til dækningsniveauet fastlagt i artikel 6, stk. 1
b) institutsikringsordninger, som ikke er officielt anerkendt som indskudsgarantiordninger.
Medlemsstaterne sikrer, at de i litra a) og b) i første afsnit omhandlede ordninger har tilstrækkelige fi-
nansielle midler eller relevante finansieringsordninger til at opfylde deres forpligtelser.
Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:
1) »indskudsgarantiordninger«: ordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), b) eller c)
2) »institutsikringsordninger«: institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i forord-
ning (EU) nr. 575/2013
3) »indskud«: et indestående beløb, der hidrører fra indlån eller fra mellemtransaktioner foretaget som
led i almindelige bankforretninger, og som skal tilbagebetales af et kreditinstitut på bestemte vilkår
fastsat ved lov og ved aftale, herunder et tidsindskud og et opsparingsindskud, med undtagelse af
indestående beløb, hvis:
a) dets eksistens kun kan dokumenteres med et finansielt instrument som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 17), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF(14), medmindre det er et opspa-
ringsprodukt, som er dokumenteret med et indskudsbevis udfærdiget til en navngiven person, og
som findes i en medlemsstat den 2. juli 2014
b) dets hovedstol ikke kan tilbagebetales til pari
c) dets hovedstol kun kan tilbagebetales til pari i henhold til en særlig garanti fra eller aftale med
kreditinstituttet eller en tredjepart
4) »berettigede indskud«: indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse i henhold til artikel 5
5) »dækkede indskud«: den del af berettigede indskud, som ikke overstiger det dækningsniveau, der er
fastlagt i artikel 6.
6) »indskyder«: indehaveren eller, i tilfælde af en fælleskonto, alle indehaverne af et indskud
7) »fælleskonto«: en konto, der er åbnet i to eller flere personers navn, eller som to eller flere personer
kan disponere over ved en eller flere af disse personers underskrift
8) »indisponibelt indskud«: et indskud, som er forfaldet til udbetaling, men ikke er blevet udbetalt af et
kreditinstitut på de ved lov eller ved aftale fastsatte vilkår, hvis enten:
9) »kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU)
nr. 575/2013
10) »filial«: en afdeling i en medlemsstat, som retligt udgør en ikkeselvstændig del af et kreditinstitut,
og som helt eller delvist foretager forretninger, der er forbundet med virksomhed som kreditinstitut
11) »målniveau«: den mængde disponible finansielle midler, som indskudsgarantiordningen skal tilveje-
bringe i henhold til artikel 10, stk. 2, udtrykt som procentdel af medlemmernes dækkede indskud
377
12) »disponible finansielle midler«: kontanter, indskud og aktiver med lav risiko, som kan realiseres in-
den for et tidsrum, der ikke overskrider perioden i artikel 8, stk. 1, og betalingsforpligtelser op til
den i artikel 10, stk. 3, fastsatte grænse
13) »betalingsforpligtelser«: et kreditinstituts betalingsforpligtelser over for en indskudsgarantiordning,
som der i fuldt omfang er stillet sikkerhed for, under forudsætning af, at sikkerhedsstillelsen:
14) »aktiver med lav risiko«: poster, der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i forordning (EU)
nr. 575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af den kompetente eller udpegede myn-
dighed betragtes som tilsvarende sikre og likvide
15) »hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 43), i forordning (EU) nr. 575/2013
16) »værtsland«: værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 44), i forordning (EU) nr. 575/2013
17) »kompetent myndighed«: en national, kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 40),
i forordning (EU) nr. 575/2013
18) »udpeget myndighed«: et organ, som forvalter en indskudsgarantiordning i henhold til dette direktiv,
eller, såfremt driften af indskudsgarantiordningen forvaltes af en privat enhed, en offentlig myndig-
hed, der af den pågældende medlemsstat er udpeget til at føre tilsyn med denne ordning i medfør af
dette direktiv.
2. Når der i dette direktiv henvises til forordning (EU) nr. 1093/2010, anses et organ, som forvalter en
indskudsgarantiordning, eller, når driften af indskudsgarantiordningen forestås af en privat enhed, den of-
fentlige myndighed, som fører tilsyn med denne ordning, med henblik på denne forordning for at være en
kompetent myndighed som defineret i artikel 4, stk. 2, i nævnte forordning.
3. Aktier i britiske eller irske »building societies«, bortset fra aktier af egenkapitallignende art, som er
omfattet af artikel 5, stk. 1, litra b), betragtes som indskud.
Artikel 3
Relevante administrative myndigheder
1. Med henblik på artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), fastlægger medlemsstaterne den relevante administra-
tive myndighed i deres medlemsstat.
2. Kompetente myndigheder, udpegede myndigheder, afviklingsmyndigheder og relevante administrati-
ve myndigheder samarbejder med hinanden og udøver deres beføjelser i overensstemmelse med dette di-
rektiv.
Den relevante administrative myndighed foretager konstateringen som omhandlet i artikel 2, stk. 1,
nr. 8), litra a), hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter, at det for første
gang er blevet godtgjort over for dem, at et kreditinstitut ikke har tilbagebetalt et indskud, der er forfaldet
til udbetaling.
Artikel 4
Officiel anerkendelse, medlemskab og tilsyn
1. Hver medlemsstat sikrer, at der på dens område indføres en eller flere indskudsgarantiordninger, som
bliver officielt anerkendt.
Det udelukker ikke fusion af indskudsgarantiordninger i forskellige medlemsstater eller etablering af
grænseoverskridende indskudsgarantiordninger. Godkendelse af sådanne grænseoverskridende eller fusi-
onerede indskudsgarantiordninger skal indhentes fra de medlemsstater, hvori de pågældende indskudsga-
rantiordninger er etablerede.
2. En aftalemæssig ordning som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b), i dette direktiv kan officielt aner-
kendes som en indskudsgarantiordning, hvis den overholder dette direktiv.
378
En institutsikringsordning kan officielt anerkendes som en indskudsgarantiordning, hvis den opfylder
betingelserne fastsat i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 og overholder dette direktiv.
3. Et kreditinstitut, som har fået meddelt tilladelse i en medlemsstat i henhold til artikel 8 i direktiv
2013/36/EU, må ikke tage imod indskud, medmindre det er medlem af en ordning, der er officielt aner-
kendt i dets hjemland i henhold til stk. 1 i denne artikel.
4. Hvis et kreditinstitut undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som medlem af en indskud-
sgarantiordning, underrettes de kompetente myndigheder straks, og disse træffer i samarbejde med ind-
skudsgarantiordningen straks alle passende foranstaltninger, herunder, hvis nødvendigt, pålæggelse af
sanktioner, for at sikre, at kreditinstituttet opfylder sine forpligtelser.
5. Hvis de foranstaltninger, der iværksættes i henhold til stk. 4, ikke fører til, at kreditinstituttet opfylder
sine forpligtelser, kan indskudsgarantiordningen, med forbehold af national ret og de kompetente myndig-
heders udtrykkelige samtykke, med mindst en måneds varsel meddele, at det agter at ekskludere kreditin-
stituttet fra indskudsgarantiordningen. Indskud, der foretages inden denne frists udløb, vil fortsat være
fuldt dækket af indskudsgarantiordningen. Hvis kreditinstituttet ved fristens udløb ikke har opfyldt sine
forpligtelser, ekskluderer indskudsgarantiordningen kreditinstituttet.
6. Indskud, der indestår på den dato, hvor et kreditinstitut ekskluderes fra indskudsgarantiordningen,
dækkes fortsat af denne indskudsgarantiordning.
7. De udpegede myndigheder fører løbende tilsyn med de indskudsgarantiordninger, der er omhandlet i
artikel 1, for at sikre, at de er i overensstemmelse med dette direktiv.
Grænseoverskridende indskudsgarantiordninger er underlagt tilsyn ved repræsentanter for de udpegede
myndigheder i de medlemsstater, hvor de tilsluttede kreditinstitutter har fået meddelt tilladelse.
8. Medlemsstaterne sikrer, at en indskudsgarantiordning til enhver tid og på indskudsgarantiordningens
anmodning modtager alle de oplysninger fra deres medlemmer, som er nødvendige for at forberede en
tilbagebetaling til indskydere, herunder mærkninger som omhandlet i artikel 5, stk. 4.
9. Indskudsgarantiordningerne sikrer, at data vedrørende indskyderes konti behandles fortroligt og be-
skyttes. Behandlingen af sådanne data foretages i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF.
10. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordninger gennemfører stresstest af deres systemer, og at
indskudsgarantiordningerne underrettes hurtigst muligt, hvis de kompetente myndigheder bliver opmærk-
somme på problemer i et kreditinstitut, der vil kunne medføre en indgriben fra en indskudsgarantiordning.
Sådanne test skal finde sted mindst hvert tredje år og hyppigere, hvis dette er hensigtsmæssigt. Den før-
ste test finder sted senest den 3. juli 2017.
På grundlag af resultaterne af stresstestene gennemfører EBA mindst hvert femte år regelmæssigt peer
review-undersøgelser i henhold til artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at undersø-
ge indskudsgarantiordningers modstandsdygtighed. Indskudsgarantiordninger er undergivet kravene om
tavshedspligt, jf. artikel 70 i nævnte forordning, ved udveksling af oplysninger med EBA.
11. Indskudsgarantiordninger anvender til at foretage stresstest af deres systemer udelukkende de oplys-
ninger, som er nødvendige for at foretage de pågældende test, og opbevarer ikke oplysningerne længere,
end det er nødvendigt af hensyn til dette formål.
12. Medlemsstaterne sikrer, at deres indskudsgarantiordninger har fastlagt god og gennemsigtig praksis
inden for selskabsledelse. Indskudsgarantiordninger udarbejder en årlig aktivitetsrapport.
Artikel 5
Berettigede indskud
1. Følgende kan ikke tilbagebetales via en indskudsgarantiordning:
379
a) indskud foretaget af andre kreditinstitutter på egne vegne og for egen regning, jf. dog artikel 7, stk. 3,
i dette direktiv
b) »kapitalgrundlag« som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 118), i forordning (EU) nr. 575/2013
c) indskud, der stammer fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt straffedom for
hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF
d) indskud fra finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU)
nr. 575/2013
e) indskud fra investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF
f) indskud, hvis indehaver aldrig er blevet identificeret som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i direktiv
2005/60/EF, når de er blevet indisponible
g) indskud fra forsikringsselskaber som omhandlet i artikel 13, stk. 1-6, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/138/EF(15)
h) indskud fra institutter for kollektiv investering
i) indskud fra pensionsfonde og pensionskasser
j) indskud fra offentlige myndigheder
k) gældsinstrumenter udstedt af et kreditinstitut og forpligtelser, der skyldes egne veksler og solaveksler.
2. Uanset denne artikels stk. 1 kan medlemsstaterne sikre, at følgende indskud er omfattet op til det i
artikel 6, stk. 1, fastlagte dækningsniveau:
a) indskud der indehaves af personlige pensionsordninger og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordnin-
ger hos små og mellemstore virksomheder
b) indskud, der indehaves af lokale myndigheder med et årligt budget på op til 500 000 EUR
3. Medlemsstaterne kan fastsætte, at indskud, der i henhold til national ret alene kan frigives til at tilba-
gebetale et lån i privat fast ejendom, uanset om det er ydet af kreditinstituttet eller et andet institut, som
indehaver indskuddet, er udelukket fra tilbagebetaling fra en indskudsgarantiordning.
4. Medlemsstaterne skal sikre, at kreditinstitutterne forsyner de berettigede indskud med et mærke, såle-
des at sådanne indskud kan identificeres omgående.
Artikel 6
Dækningsniveau
1. Medlemsstaterne sikrer, at dækningsniveauet for en given indskyders samlede indskud er
100 000 EUR, såfremt indskud bliver indisponible.
2. I tillæg til stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at følgende indskud er beskyttet ud over 100 000 EUR i
mindst tre og højst 12 måneder efter, at beløbet er krediteret eller fra det øjeblik, hvor de pågældende
indskud kan overføres lovligt:
a) indskud, som følge af transaktioner vedrørende fast ejendom og relateret til private boliger
b) indskud, som tjener sociale formål, der er fastsat i national ret, og som er knyttet til særlige begiven-
heder i livet, såsom en indskyders ægteskab, skilsmisse, pensionering, afskedigelse, nedskæringsbe-
tinget afskedigelse, invaliditet eller dødsfald
c) indskud, som tjener formål, der er fastsat i national ret, og som er baseret på udbetaling af forsikrings-
ydelser eller erstatning for skader forvoldt ved kriminalitet eller for fejlagtig domfældelse.
3. Stk. 1 og 2 hindrer ikke medlemsstaterne i at bevare eller indføre ordninger, som beskytter aldersop-
sparingsprodukter og pensioner, forudsat at sådanne ordninger ikke udelukkende dækker indskud, men
tilbyder samlet dækning for alle produkter og situationer, som er relevante i den forbindelse.
4. Medlemsstaterne sikrer, at tilbagebetalinger foretages i følgende valutaer:
a) valutaen i den medlemsstat, hvor indskudsgarantiordningen befinder sig
b) valutaen i den medlemsstat, hvor kontoindehaveren har bopæl
380
c) euro
d) kontoens valuta
e) valutaen i den medlemsstat, hvor kontoen befinder sig.
Indskyderne oplyses om tilbagebetalingens valuta.
Hvis konti blev ført i en anden valuta end den, som tilbagebetalingen foretages i, er den anvendte kurs
kursen på den dato, hvor den relevante administrative myndighed foretager en konstatering som omhand-
let i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller en retslig myndighed afsiger en kendelse som omhandlet i artikel
2, stk. 1, nr. 8), litra b).
5. Medlemsstater, der omregner beløbene i stk. 1 i denne artikel til national valuta, skal ved omregnin-
gen i første omgang lægge den kurs til grund, som gælder den 3. juli 2015.
Medlemsstaterne kan afrunde de beløb, der fremkommer ved omregningen, forudsat at en sådan afrun-
ding ikke overstiger 5 000 EUR.
Med forbehold af andet afsnit tilpasser medlemsstaterne de dækningsniveauer, der er omregnet til anden
valuta, til det beløb, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, hvert femte år. Medlemsstaterne foretager
efter høring af Kommissionen en tidligere tilpasning af dækningsniveauerne som følge af uforudsete hæn-
delser, som f.eks. valutaudsving.
6. Kommissionen tager med regelmæssige mellemrum og mindst hvert femte år det i stk. 1 anførte be-
løb op til fornyet gennemgang. Kommissionen forelægger i givet fald et direktivforslag for Europa-Parla-
mentet og Rådet for at tilpasse det i stk. 1 anførte beløb på baggrund af bl.a. udviklingen i banksektoren
og den økonomiske og monetære situation i Unionen. Den første gennemgang finder ikke sted før den 3.
juli 2020, medmindre uforudsete hændelser nødvendiggør en gennemgang på et tidligere tidspunkt.
7. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
18 med henblik på at tilpasse det i stk. 6 omhandlede beløb mindst hvert femte år til inflationen i Unionen
på grundlag af ændringerne i det harmoniserede forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Kommissionen,
siden den foregående tilpasning.
Artikel 7
Fastsættelse af de beløb, der kan tilbagebetales
1. Den i artikel 6, stk. 1, fastsatte grænse finder anvendelse på de samlede indskud i et og samme kredit-
institut, uanset indskuddenes antal, valuta eller lokalisering inden for Unionen.
2. For fælleskonti indgår den andel, der tilkommer hver enkelt indskyder, i beregningen af den i artikel
6, stk. 1, fastsatte grænse.
Findes der ikke særlige bestemmelser herom, fordeles det på kontoen indestående beløb ligeligt mellem
indskyderne.
Medlemsstaterne kan bestemme, at indskud på en konto, som to eller flere personer har adgang til som
deltagere i et interessentskab, en sammenslutning eller en gruppering af tilsvarende art, som ikke har sta-
tus som juridisk person, kan lægges sammen og behandles, som om de var foretaget af en enkelt indsky-
der, med henblik på beregningen af grænsen i artikel 6, stk. 1.
3. Er indskyderen ikke ubetinget berettiget til de beløb, der står på kontoen, er det den person, der er
ubetinget berettiget hertil, som skal dækkes af garantiordningen, forudsat at den pågældende person er
blevet identificeret eller kan identificeres inden den dato, hvor den relevante administrative myndighed
foretager en konstatering som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller en retslig myndighed afsi-
ger en kendelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8, litra b). Hvor flere personer er ubetinget berettiget
til de indestående beløb, indgår deres respektive andel i henhold til de ordninger, der gælder for forvalt-
ningen af beløbene, i beregningen af den i artikel 6, stk. 1, fastsatte grænse.
381
4. Referencedatoen for beregningen af det beløb, der kan tilbagebetales, er den dato, hvor en relevant
administrativ myndighed foretager en konstatering som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller
en retslig myndighed afsiger en kendelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra b). Indskyderens
forpligtelser over for kreditinstituttet tages ikke i betragtning ved beregning af det beløb, der kan tilbage-
betales.
5. Medlemsstaterne kan beslutte, at indskyderens forpligtelser over for kreditinstituttet indgår i bereg-
ningen af det beløb, der kan tilbagebetales, hvis de er forfaldne på eller inden den dato, hvor en relevant
administrativ myndighed foretager en konstatering som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller
en retslig myndighed afsiger en kendelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra b) i det omfang
modregning er mulig i henhold til de lov- og aftalebestemmelser, der gælder for aftalen mellem kreditin-
stituttet og indskyderen.
Indskyderne underrettes forud for aftalens indgåelse af kreditinstituttet, hvis deres forpligtelser over for
kreditinstituttet indgår i beregningen af det beløb, der kan tilbagebetales.
6. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne til enhver tid kan anmode kreditinstitutter om
at underrette dem om enhver indskyders samlede berettigede indskud.
7. Påløbne renter af indskud, som endnu ikke er krediteret på den dato, hvor en relevant administrativ
myndighed foretager en konstatering som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller en retslig myn-
dighed afsiger en kendelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra b), godtgøres af indskudsgaranti-
ordningen. Den i artikel 6, stk. 1, omhandlede grænse kan dog ikke overskrides.
8. Medlemsstaterne kan bestemme, at visse kategorier af indskud, som imødekommer et socialt hensyn
defineret i national ret, og som er garanteret af tredjemand i overensstemmelse med reglerne om statsstøt-
te, ikke tages i betragtning ved sammenlægning af de indskud, som en og samme indskyder har i et og
samme kreditinstitut, jf. stk. 1. I sådanne tilfælde begrænses tredjemands garanti til dækningsniveauet
fastlagt i artikel 6, stk. 1.
9. Når kreditinstitutter i henhold til national ret kan drive virksomhed under forskellige varemærker,
som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF(16), sikrer medlemsstaten,
at indskyderne oplyses klart om, at kreditinstituttet driver virksomhed under forskellige varemærker, og at
dækningsniveauet fastlagt i artikel 6, stk. 1, 2 og 3, i dette direktiv finder anvendelse på de samlede ind-
skud, som indskyderen har i det pågældende kreditinstitut. Disse oplysninger skal medtages i de i artikel
16 og bilag I i dette direktiv omhandlede oplysninger til indskyder.
Artikel 8
Tilbagebetaling
1. Indskudsgarantiordningerne sikrer, at de beløb, der kan tilbagebetales, stilles til rådighed senest syv
arbejdsdage efter den dato, hvor en relevant administrativ myndighed foretager en konstatering som om-
handlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller en retslig myndighed afsiger en kendelse som omhandlet i
artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra b).
2. Medlemsstaterne kan dog for en overgangsperiode indtil den 31. december 2023 fastlægge følgende
tilbagebetalingsperioder på op til:
a) 20 arbejdsdage indtil den 31. december 2018
b) 15 arbejdsdage fra den 1. januar 2019 indtil den 31. december 2020
c) 10 arbejdsdage fra den 1. januar 2021 indtil den 31. december 2023.
3. Medlemsstaterne kan beslutte, at de i artikel 7, stk. 3, omhandlede indskud er omfattet af en længere
tilbagebetalingsperiode, som ikke overstiger 3 måneder fra den dato, hvor en relevant administrativ myn-
dighed foretager en konstatering som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra a), eller en retslig myndig-
hed afsiger en kendelse som omhandlet i artikel 2, stk. 1, nr. 8), litra b).
382
4. Hvis indskudsgarantiordninger under overgangsperioden indtil den 31. december 2023 ikke kan stille
det beløb, der kan tilbagebetales, til rådighed inden syv arbejdsdage, sikrer de, at indskyderne har adgang
til et passende beløb af deres dækkede indskud til at dække leveomkostninger inden fem arbejdsdage efter
anmodningen.
Indskudsgarantiordninger skal kun stille det i første afsnit omhandlede passende beløb til rådighed på
grundlag af data, som indskudsgarantiordningen eller kreditinstituttet videregiver.
Det i første afsnit omhandlede passende beløb fratrækkes det beløb, der kan tilbagebetales, jf. artikel 7.
5. Tilbagebetaling som omhandlet i stk. 1 og 4, kan udsættes hvis:
a) det er uklart, om den pågældende person er berettiget til at modtage tilbagebetaling, eller indskuddet
er genstand for en retstvist
b) indskuddet er omfattet af restriktive foranstaltninger fra nationale regeringers eller internationale or-
ganers side
c) der uanset stk. 9 i denne artikel ikke har været foretaget nogen transaktioner i relation til indskuddet i
de seneste 24 måneder (kontoen er inaktiv)
d) det beløb, der skal tilbagebetales, skønnes at indgå i en midlertidigt høj balance som defineret i artikel
6, stk. 2, eller
e) det beløb, der skal tilbagebetales, skal udbetales af indskudsgarantiordningen i værtslandet, jf. artikel
14, stk. 2.
6. Det beløb, der kan tilbagebetales, stilles til rådighed, uden at det er nødvendigt at anmode en indskud-
sgarantiordning herom. Til det formål sender kreditinstituttet de fornødne oplysninger om indskud og ind-
skydere, så snart indskudsgarantiordningerne anmoder herom.
7. Eventuel korrespondance mellem indskudsgarantiordningen og indskyderen skal være affattet:
a) på det af EU-institutionernes officielle sprog, som benyttes af det kreditinstitut, som det dækkede ind-
skud er placeret i, til kommunikation med indskyderen, eller
b) på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor det dækkede indskud befinder sig.
Hvis et kreditinstitut driver virksomhed direkte i en anden medlemsstat uden at have oprettet filialer,
formidles oplysningerne på det sprog, som indskyderen valgte, da kontoen blev oprettet.
8. Uanset tidsfristen i denne artikels stk. 1 kan udbetalinger forbundet med en indskyder under indskud-
sgarantiordningen suspenderes, indtil der foreligger en domstolsafgørelse, hvis indskyderen eller den per-
son, der er berettiget til eller har interesse i beløb, der står på en konto, er blevet sigtet for en lovovertræ-
delse som følge af eller i forbindelse med hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv
2005/60/EF.
9. Der foretages ingen tilbagebetaling, hvis der ikke har været foretaget nogen transaktioner i relation til
indskuddet i de seneste 24 måneder, og hvis indskuddets værdi er lavere end de administrative omkost-
ninger, som indskudsgarantiordningen ville påtage sig i forbindelse med en sådan tilbagebetaling.
Artikel 9
Krav mod indskudsgarantiordninger
1. Medlemsstaterne sørger for, at indskyderens ret til godtgørelse indebærer en klagemulighed mod ind-
skudsgarantiordningen.
2. En indskudsgarantiordning, der foretager udbetalinger i henhold til en garantiordning på nationalt
plan, med forbehold af de rettigheder, det måtte have i henhold til national ret, har ret til at indtræde i
indskydernes rettigheder i likvidations- eller omstruktureringssager for et beløb, der svarer til deres udbe-
talinger til indskyderne. Hvis en indskudsgarantiordning foretager udbetalinger i forbindelse med afvik-
lingsprocedurer, herunder anvendelsen af afviklingsværktøjer eller udøvelsen af afviklingsbeføjelser i
383
overensstemmelse med artikel 11, kan indskudsgarantiordningen gøre et krav gældende mod det pågæl-
dende kreditinstitut for et beløb, der svarer til dets udbetalinger. Dette krav har samme prioritet som dæk-
kede indskud i henhold til nationalret om almindelig insolvensbehandling som defineret i direktiv
2014/59/EU.
3. Medlemsstaterne kan begrænse den tidsperiode, inden for hvilken indskydere, hvis indskud ikke blev
tilbagebetalt eller anerkendt af indskudsgarantiordningerne inden for de frister, der er omhandlet i artikel
8, stk. 1 og 3, kan kræve tilbagebetaling af deres indskud.
Artikel 10
Finansiering af indskudsgarantiordninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne råder over passende systemer til fastsættelse
af deres eventuelle forpligtelser. Indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler står i forhold
til disse forpligtelser.
Indskudsgarantiordningerne tilvejebringer de disponible finansielle midler i form af bidrag fra deres
medlemmer mindst én gang om året. Det forhindrer ikke supplerende finansiering fra andre kilder.
2. Medlemsstaterne sikrer, at en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler senest den 3. juli
2024 mindst svarer til et målniveau på 0,8 % af medlemmernes dækkede indskud.
Hvis finansieringskapaciteten ikke når op på målniveauet, genoptages bidragsindbetalingen, i det mind-
ste indtil målniveauet er nået igen.
Hvis de disponible finansielle midler, efter at målniveauet er nået første gang, er blevet reduceret til
mindre end to tredjedele af målniveauet, fastsættes det almindelige bidrag på et niveau, der gør det muligt
at nå målniveauet inden seks år.
Det almindelige bidrag skal tage behørigt hensyn til konjunkturudviklingen og til den virkning, som
procykliske bidrag kan have, når der fastsættes årlige bidrag i forbindelse med denne artikel.
Medlemsstaterne kan forlænge den i første afsnit omhandlede periode med højst fire år, hvis indskud-
sgarantiordningen har foretaget kumulerede udbetalinger ud over 0,8 % af de dækkede indskud.
3. De disponible finansielle midler, der skal tages hensyn til for at nå målniveauet, kan omfatte beta-
lingsforpligtelser. Den samlede del af betalingsforpligtelser må ikke overstige 30 % af de samlede dispo-
nible finansielle midler, der er tilvejebragt i overensstemmelse med denne artikel.
For at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv skal EBA udstede retningslinjer om betalingsfor-
pligtelser.
4. Uanset stk. 1 i denne artikel kan en medlemsstat med henblik på at opfylde sine forpligtelser i hen-
hold dertil tilvejebringe de disponible finansielle midler gennem de obligatoriske bidrag betalt af kreditin-
stitutter til eksisterende ordninger med obligatoriske bidrag indført af en medlemsstat på dennes område
med henblik på at dække de omkostninger, der er forbundet med systemiske risici, sammenbrud og afvik-
ling af institutter.
Indskudsgarantiordningerne er berettiget til et beløb svarende til beløbet af sådanne bidrag op til målni-
veauet fastlagt i stk. 2 i denne artikel, som medlemsstaten på anmodning straks stiller til rådighed for de
pågældende indskudsgarantiordninger udelukkende med henblik på målene fastsat i artikel 11.
Indskudsgarantiordningerne er kun berettiget til dette beløb, hvis den kompetente myndighed finder, at
de ikke er i stand til at tilvejebringe ekstraordinære bidrag fra deres medlemmer. Indskudsgarantiordnin-
gerne skal tilbagebetale dette beløb gennem bidrag fra deres medlemmer i overensstemmelse med artikel
10, stk. 1 og 2.
384
5. Bidrag til afviklingsfinansieringsordninger i henhold til afsnit VII i direktiv 2014/59/EU, herunder de
disponible finansielle midler, der skal tages hensyn til for at nå afviklingsfinansieringsordningernes mål-
niveau, jf. artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU, tæller ikke med i målniveauet.
6. Som en undtagelse fra stk. 2 kan medlemsstaterne, såfremt det er begrundet og efter godkendelse fra
Kommissionen, tillade et minimumsmålniveau, der er lavere end det målniveau, der er fastsat i stk. 2, så-
fremt følgende betingelser er opfyldt:
a) reduktionen er baseret på den antagelse, at det er usandsynligt, at en betydelig del af de disponible
finansielle midler vil blive brugt til foranstaltninger til at beskytte dækkede indskydere, ud over dem,
der er omhandlet i artikel 11, stk. 2 og 6, og
b) den banksektor, som indskudsgarantiordningens tilsluttede kreditinstitutter driver virksomhed i, er
stærkt koncentreret med en lang række aktiver, der indehaves af et lille antal kreditinstitutter eller
bankkoncerner, det er underkastet tilsyn på konsolideret niveau, og som på grund af deres størrelse
sandsynligvis vil blive underkastet afviklingsprocedurer i tilfælde af sammenbrud.
Det reducerede målniveau må ikke være lavere end 0,5 % af de dækkede indskud.
7. Indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler investeres med lav risiko og tilstrækkelig
diversificering for øje.
8. Hvis en indskudsgarantiordnings disponible finansielle midler ikke er tilstrækkelige til at sikre ind-
skydere tilbagebetaling, når indskud bliver indisponible, betaler medlemmerne ekstraordinære bidrag sva-
rende til højst 0,5 % af deres dækkede indskud pr. kalenderår. Indskudsgarantiordninger kan under ekstra-
ordinære omstændigheder og med samtykke fra den kompetente myndighed kræve højere bidrag.
Den kompetente myndighed kan helt eller delvist udsætte et kreditinstituts betaling af ekstraordinære ex
post-bidrag til afviklingsfinansieringsordningen, hvis bidragene vil kunne bringe kreditinstituttets likvidi-
tet eller solvens i fare.
En sådan udsættelse må ikke gives for en periode, der længere end seks måneder, men kan forlænges på
anmodning af kreditinstituttet.
De i medfør af nærværende stykke udsatte bidrag betales, når de ikke længere er til fare for kreditinsti-
tuttets likviditet og solvens.
9. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne råder over tilstrækkelige alternative finansie-
ringsforanstaltninger, således at de kan opnå kortfristet finansiering til at opfylde krav mod de pågælden-
de indskudsgarantiordninger.
10. Medlemsstaterne underretter senest den 31. marts hvert år EBA om de samlede dækkede indskud i
deres medlemsstat og om indskudsgarantiordningernes disponible finansielle midler pr. 31. december i
det foregående år.
Artikel 11
Anvendelse af midlerne
1. De finansielle midler, der er omhandlet i artikel 10, anvendes hovedsagelig til at tilbagebetale indsky-
dere i henhold til dette direktiv.
2. En indskudsgarantiordnings finansielle midler anvendes til at finansiere afvikling af kreditinstitutter i
overensstemmelse med artikel 109 i direktiv 2014/59/EU. Afviklingsmyndigheden fastsætter efter høring
af indskudsgarantiordningen det beløb, der påhviler indskudsgarantiordningen.
3. Medlemsstaterne kan give en indskudsgarantiordning tilladelse til at anvende de disponible finansiel-
le midler til alternative foranstaltninger med henblik på at forebygge et kreditinstituts sammenbrud, for-
udsat af følgende betingelser er opfyldt:
385
a) afviklingsmyndigheden har ikke truffet nogen afviklingsforanstaltninger i henhold til artikel 32 i di-
rektiv 2014/59/EU
b) indskudsgarantiordningen har fastlagt hensigtsmæssige systemer og procedurer for udvælgelse og
gennemførelse af alternative foranstaltninger og overvågning af de tilknyttede risici
c) omkostningerne i forbindelse med foranstaltningerne overstiger ikke omkostningerne forbundet med
at opfylde indskudsgarantiordningens lov- eller aftalemæssige mandat
d) indskudsgarantiordningens brug af alternative foranstaltninger er kædet sammen med krav til det kre-
ditinstitut, som støttes, der som minimum omfatter strengere risikoovervågning og mere vidtgående
kontrolrettigheder for indskudsgarantiordningen
e) indskudsgarantiordningens brug af alternative foranstaltninger er kædet sammen med, at kreditinsti-
tuttets forpligtelser støttes med henblik på at sikre adgang til dækkede indskud
f) den kompetente myndigheds vurdering har bekræftet, at de tilsluttede kreditinstitutter er i stand til at
betale de ekstraordinære bidrag, der er omhandlet i stk. 5 i denne artikel.
Indskudsgarantiordningen hører afviklingsmyndigheden og den kompetente myndighed om de foran-
staltninger og betingelser, der pålægges kreditinstituttet.
4. Der må ikke anvendes alternative foranstaltninger som omhandlet i stk. 3 i denne artikel, når den
kompetente myndighed efter høring af afviklingsmyndigheden finder, at betingelserne for afviklingsfor-
anstaltninger i henhold til artikel 27, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU er opfyldt.
5. Hvis de disponible finansielle midler anvendes i overensstemmelse med stk. 3 i denne artikel, indbe-
taler de tilsluttede kreditinstitutter straks de midler til indskudsgarantiordningen, der er blevet anvendt til
alternative foranstaltninger, om nødvendigt i form af ekstraordinære bidrag, hvis:
a) der opstår et behov for at tilbagebetale indskyderne, og indskudsgarantiordningens disponible finan-
sielle midler beløber sig til mindre end to tredjedele af målniveauet
b) de disponible finansielle midler falder til under 25 % af målniveauet.
6. Medlemsstaterne kan beslutte, at de disponible finansielle midler også kan anvendes til at finansiere
foranstaltninger med henblik på at bevare indskydernes adgang til dækkede indskud, herunder overførsel
af aktiver og passiver og overførsel af indskudsbeholdning i forbindelse med national insolvensbehand-
ling, forudsat at de omkostninger, som afholdes af indskudsgarantiordningen, ikke overstiger nettoværdi-
en af retten til godtgørelse for de dækkede indskydere i det pågældende kreditinstitut.
Artikel 12
Låntagning mellem indskudsgarantiordninger
1. Medlemsstaterne kan tillade, at indskudsgarantiordninger yder lån til andre indskudsgarantiordninger
i Unionen på et frivilligt grundlag, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
a) den låntagende indskudsgarantiordning kan ikke opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk.
1, på grund af manglende disponible finansielle midler, jf. artikel 10
b) den låntagende indskudsgarantiordning har gjort brug af ekstraordinære bidrag som omhandlet i arti-
kel 10, stk. 8
c) den låntagende indskudsgarantiordning forpligter sig retligt til at sikre, at de lånte midler anvendes til
at imødekomme krav i henhold til artikel 9, stk. 1
d) den låntagende indskudsgarantiordning er ikke på nuværende tidspunkt underlagt en forpligtelse til at
tilbagebetale et lån til andre indskudsgarantiordninger i henhold til denne artikel
e) den låntagende indskudsgarantiordning angiver, hvilket beløb der anmodes om
f) det samlede lånte beløb udgør højst 0,5 % af den låntagende indskudsgarantiordnings dækkede ind-
skud
g) den låntagende indskudsgarantiordning underretter omgående EBA og angiver årsagerne til, at
386
betingelserne i dette stykke er opfyldt, og det beløb, der anmodes om.
2. Lånet skal opfylde følgende betingelser:
a) den låntagende indskudsgarantiordning skal tilbagebetage lånet inden for fem år. Den kan tilbagebe-
tale lånet i årlige rater. Renterne skal først forfalde til betaling på tilbagebetalingstidspunktet
b) den fastsatte rente skal som minimum svare til Den Europæiske Centralbanks rente på den marginale
udlånsfacilitet i kreditperioden
c) den långivende indskudsgarantiordning skal meddele EBA den oprindelige rentesats og lånets løbe-
tid.
3. Medlemsstaterne sikrer, at de bidrag, der opkræves af den låntagende indskudsgarantiordning, er til-
strækkelige til at tilbagebetale det lånte beløb og til at genetablere målniveauet hurtigst muligt.
Artikel 13
Beregning af bidrag til indskudsgarantiordninger
1. De i artikel 10 omhandlede bidrag til indskudsgarantiordninger bygger på størrelsen af dækkede ind-
skud og omfanget af den risiko, som det pågældende medlem er udsat for.
Medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om lavere bidrag for lavrisikosektorer, der er reguleret af
national ret.
Medlemsstaterne kan beslutte, at medlemmer af en institutsikringsordning betaler lavere bidrag til ind-
skudsgarantiordningen.
Medlemsstaterne kan tillade centralorganet og alle kreditinstitutter, som er varigt tilsluttet det i artikel
10, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede centralorgan, som helhed at blive omfattet af den
risikovægt, der er fastlagt for centralorganet og de tilsluttede institutter på et konsolideret niveau.
Medlemsstaterne kan beslutte, at kreditinstitutter betaler et mindstebidrag uanset størrelsen af deres
dækkede indskud.
2. Indskudsgarantiordninger kan bruge deres egne risikobaserede metoder til at fastsætte og beregne de
risikobaserede bidrag fra deres medlemmer. Beregningen af bidragene skal stå i forhold til medlemmer-
nes risiko og skal tage behørigt hensyn til de forskellige forretningsmodellers risikoprofiler. Disse meto-
der kan også tage hensyn til balancens aktiver og risikoindikatorer som kapitalgrundlag, aktivernes kvali-
tet og likviditeten.
Hver metode skal godkendes af den kompetente myndighed i samarbejde med den udpegede myndig-
hed. EBA oplyses om de godkendte metoder.
3. For at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv udsteder EBA senest den 3. juli 2015 retningslin-
jer, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for at præcisere metoderne til beregning af bidragene til
indskudsgarantiordningerne i overensstemmelse med stk. 1 og 2 i denne artikel.
Den skal navnlig omfatte en beregningsformel, specifikke indikatorer, risikoklasser for medlemmer,
tærskler for risikovægte for specifikke risikoklasser og andre nødvendige elementer.
Senest den 3. juli 2017 og mindst hvert femte år derefter gennemfører EBA en revision af de retnings-
linjer om risikobaserede eller alternative metoder baseret på egen risiko, der anvendes af indskudsgaranti-
ordningerne.
Artikel 14
Samarbejde inden for Unionen
1. Indskudsgarantiordninger skal omfatte indskydere i filialer i deres medlemsstater, der er oprettet af
kreditinstitutter i andre medlemsstater.
387
2. Indskydere i filialer, som kreditinstitutter har oprettet i en anden medlemsstat, betales tilbage af en
indskudsgarantiordning i værtslandet på vegne af indskudsgarantiordningen i hjemlandet. Værtslandets
indskudsgarantiordning foretager tilbagebetalinger i overensstemmelse med instrukserne fra hjemlandets
indskudsgarantiordning. Der påhviler ikke værtslandets indskudsgarantiordning noget ansvar for handlin-
ger i overensstemmelse med instrukserne fra hjemlandets indskudsgarantiordning. Hjemlandets ordning
stiller de nødvendige midler til rådighed forud for udbetalingen og kompenserer værtslandets indskudsga-
rantiordning for alle pådragne omkostninger.
Værtslandets indskudsgarantiordning underretter også de berørte indskydere på vegne af hjemlandets
ordning og er berettiget til at modtage korrespondance fra de pågældende indskydere på vegne af hjem-
landets indskudsgarantiordning.
3. Hvis et kreditinstitut ophører med at være medlem af en indskudsgarantiordning og tilslutter sig en
anden indskudsgarantiordning, overføres de bidrag, der er betalt inden for tolv måneder forud for med-
lemsskabets ophør, med undtagelse af ekstraordinære bidrag i henhold til artikel 10, stk. 8, til den anden
indskudsgarantiordning. Dette gælder ikke, hvis kreditinstituttet er udelukket fra en indskudsgarantiord-
ning i henhold til artikel 4, stk. 5.
Hvis nogle af et kreditinstituts aktiviteter overføres til en anden medlemsstat og således underkastes en
anden indskudsgarantiordning, skal de bidrag, der er betalt af det pågældende kreditinstitut inden for tolv
måneder forud for overførslen, med undtagelse af ekstraordinære bidrag i henhold til artikel 10, stk. 8,
overføres til den anden indskudsgarantiordning i forhold til værdien af de overførte dækkede indskud.
4. Medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordninger i hjemlandet udveksler oplysningerne i artikel 4,
stk. 7, eller artikel 4, stk. 8 og 10, med ordningerne i værtslandet. Begrænsningerne i nævnte artikel finder
anvendelse.
Hvis et kreditinstitut i overensstemmelse med dette direktiv ønsker at skifte fra en indskudsgarantiord-
ning til en anden, skal det meddele dette med mindst seks måneders varsel. I denne periode har kreditin-
stituttet i overensstemmelse med artikel 10 stadig pligt til at bidrage til sin oprindelige indskudsgaranti-
ordning for så vidt angår såvel forudgående (ex ante) som efterfølgende (ex post) finansiering.
5. For at lette et effektivt samarbejde mellem indskudsgarantiordninger med hensyn til denne artikel og
til artikel 12 indgår indskudsgarantiordningerne eller, hvor det er hensigtsmæssigt, de udpegede myndig-
heder skriftlige samarbejdsaftaler. Sådanne aftaler tager hensyn til kravene fastsat i artikel 4, stk. 9.
Den udpegede myndighed underretter EBA om sådanne aftalers eksistens og indhold, og EBA kan afgi-
ve udtalelser i overensstemmelse med artikel 34 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Hvis de udpegede myn-
digheder eller indskudsgarantiordninger ikke kan indgå en aftale, eller hvis der er tvist om fortolkningen
af en aftale, kan en af parterne forelægge sagen for EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning
(EU) nr. 1093/2010, og EBA skal handle i overensstemmelse med denne artikel.
En mangel på sådanne aftaler har ikke indvirkning på krav fra indskydere i henhold til artikel 9, stk. 1,
eller fra kreditinstitutter i henhold til nærværende artikels stk. 3.
6. Medlemsstaterne sikrer, at der forefindes hensigtsmæssige procedurer, som kan sætte indskudsgaran-
tiordninger i stand til at udveksle oplysninger og kommunikere effektivt med andre indskudsgarantiord-
ninger, deres tilsluttede kreditinstitutter og de relevante kompetente og udpegede myndigheder inden for
deres egen jurisdiktion samt i relevant omfang med andre organer på tværs af landegrænser.
7. EBA og de kompetente og udpegede myndigheder samarbejder med hinanden og udøver deres befø-
jelser i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og med forordning (EU) nr. 1093/2010.
Medlemsstaterne orienterer Kommissionen og EBA om deres udpegede myndigheds identitet senest den
3. juli 2015.
388
8. EBA samarbejder med Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010(17) om at foretage systemisk risikoanalyse vedrø-
rende indskudsgarantiordninger.
Artikel 15
Filialer af kreditinstitutter etableret i tredjelande
1. Medlemsstaterne kontrollerer, at filialer etableret på deres område af et kreditinstitut, som har sit
hjemsted uden for Unionen, har en beskyttelse, der svarer til den, der er foreskrevet i dette direktiv.
Hvis beskyttelsen ikke er den samme, kan medlemsstaterne med forbehold af artikel 47, stk. 1, i direktiv
2013/36/EU fastsætte, at filialer etableret af et kreditinstitut, der har sit hjemsted uden for Unionen, skal
tilslutte sig indskudsgarantiordninger på deres områder.
Når medlemsstaterne udfører den i dette stykkes første afsnit fastsatte kontrol, skal de som minimum
kontrollere, at indskyderne har det samme dækningsniveau og omfang af beskyttelse som fastsat i dette
direktiv.
2. Alle filialer etableret af et kreditinstitut, som har sit hjemsted uden for Unionen, og som ikke er med-
lem af en indskudsgarantiordning, der gælder i en medlemsstat, skal give alle relevante oplysninger ve-
drørende de garantiordninger, der gælder for indskud fra nuværende og potentielle indskydere i denne fili-
al.
3. De i stk. 2 nævnte oplysninger skal foreligge på det sprog, som indskyderen og kreditinstituttet blev
enige om, da kontoen blev oprettet, eller på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor filialen er
etableret, på den måde, som den nationale lovgivning foreskriver, og skal være klart og forståeligt.
Artikel 16
Oplysninger til indskyder
1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter stiller oplysninger, der er nødvendige for identificeringen
af den indskudsgarantiordning, som instituttet og dets filialer er medlemmer af i Unionen, til rådighed for
nuværende og potentielle indskydere. Medlemsstaterne sikrer, at kreditinstitutter orienterer nuværende og
potentielle indskydere om de relevante udelukkelser fra indskudsgarantiordningens beskyttelse.
2. Inden indskydere indgår en aftale om indlån, skal de have de oplysninger stillet til rådighed, der er
nævnt i stk. 1. De skal tilkendegive, at de har modtaget disse oplysninger. Standardteksten i bilag I anven-
des til dette formål.
3. Indskyderne skal på deres kontoudtog modtage en bekræftelse af, at indskuddene er berettigede ind-
skud, herunder en henvisning til oplysningsskemaet i bilag I. Webstedet for den relevante indskudsgaran-
tiordning angives i oplysningsskemaet. Indskyderen skal have forelagt oplysningsskemaet i bilag I mindst
en gang årligt.
Indskudsgarantiordningens websted skal indeholde de nødvendige oplysninger for indskydere, navnlig
oplysninger om bestemmelserne vedrørende proceduren og vilkårene for indskudsgarantier som fastsat i
dette direktiv.
4. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal affattes på den måde, som den nationale lovgivning foreskri-
ver på det sprog, som indskyderen og kreditinstituttet blev enige om, da kontoen blev oprettet, eller på det
eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor filialen er etableret.
5. Medlemsstaterne begrænser anvendelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, i rekla-
meøjemed til en konkret henvisning til den indskudsgarantiordning, der garanterer det produkt, som rekla-
men henviser til, og til alle supplerende oplysninger, som den nationale lovgivning foreskriver.
389
Sådanne oplysninger kan udvides til en faktuel beskrivelse af indskudsgarantiordningens funktion, men
må ikke indeholde en henvisning til ubegrænset dækning af indskud.
6. I tilfælde af en fusion, datterselskabers omdannelse til filialer eller lignende operationer, underrettes
indskyderne mindst en måned inden operationen får retsvirkning, medmindre den kompetente myndighed
tillader en kortere frist af hensyn til forretningshemmeligheder eller den finansielle stabilitet.
Efter meddelelsen om fusionen eller omdannelsen eller lignende operation indrømmes indskyderne en
frist på tre måneder til at hæve deres indskud, herunder alle erhvervede renter og fordele, for så vidt som
de overstiger dækningsniveauet i artikel 6 på tidspunktet for operationen, eller overføre dem til et andet
kreditinstitut uden straf.
7. Medlemsstaterne sikrer, at et kreditinstitut, hvis det udtræder af eller ekskluderes fra en indskudsga-
rantiordning, oplyser sine indskydere herom inden for en måned efter en sådan udtrædelse eller eksklusi-
on.
8. Hvis en indskyder bruger netbank, kan de oplysninger, som kræves i henhold til dette direktiv, med-
deles elektronisk. Hvis indskyderen anmoder om det, skal det meddeles i papirform.
Artikel 17
Fortegnelse over godkendte kreditinstitutter
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder, når de underretter EBA om tilladelser i over-
ensstemmelse med artikel 20, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU, angiver, af hvilken indskudsgarantiordning
hver enkelt kreditinstitut er medlem.
2. I forbindelse med offentliggørelse og ajourføring af fortegnelsen over godkendte kreditinstitutter i
overensstemmelse med artikel 20, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, angiver EBA, af hvilken indskudsgaranti-
ordning hver enkelt kreditinstitut er medlem.
Artikel 18
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 7, tillægges Kommissionen for en ube-
grænset periode.
3. Den i artikel 6, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-
Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er an-
givet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen
i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rå-
det meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-
Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den på-
gældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet
af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlæn-
ges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
390
Artikel 19
Overgangsbestemmelser
1. Såfremt visse indskud eller kategorier af indskud eller andre instrumenter ophører med at være helt
eller delvist dækket af indskudsgarantiordninger efter gennemførelsen af dette direktiv eller direktiv
2009/14/EF i national ret, kan medlemsstaterne tillade indskud og andre instrumenter, som har en oprin-
delig udløbsdato, at være dækket indtil deres oprindelige udløbsdato, hvis de blev indbetalt eller udstedt
før den 2. juli 2014.
2. Medlemsstaterne sikrer, at indskyderne underrettes om indskuddene eller kategorierne af indskud el-
ler andre instrumenter, der ikke længere vil være dækket af en indskudsgarantiordning fra den 3. juli
2015.
3. Indtil målniveauet er nået første gang, kan medlemsstaterne anvende tærsklerne i artikel 11, stk. 5,
med hensyn til disponible finansielle midler.
4. Uanset artikel 6, stk. 1, kan medlemsstater, der den 1. januar 2008 havde et dækningsniveau på mel-
lem 100 000 EUR og 300 000 EUR, genanvende det højere dækningsniveau indtil den 31. december
2018. I dette tilfælde skal målniveauet og bidrag fra kreditinstitutterne tilpasses i overensstemmelse her-
med.
5. Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen en rapport og, hvis det er relevant, et lovgivnings-
forslag for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der opstilles retningslinjer for, hvordan indskudsgaranti-
ordninger, der opererer inden for Unionen, kan samarbejde ved hjælp af en europæisk ordning med hen-
blik på at forebygge risici, der opstår i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, samt beskytte
indskuddene mod sådanne risici.
6. Senest den 3. juli 2019 forelægger Kommissionen med bistand fra EBA en statusrapport for Europa-
Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv. Denne rapport bør navnlig omfatte:
a) målniveauet på grundlag af de dækkede indskud med en vurdering af relevansen af den fastlagte pro-
centsats under hensyntagen til tidligere sammenbrud af kreditinstitutter i Unionen
b) indvirkningen af de alternative foranstaltninger, der er anvendt i overensstemmelse med artikel 11,
stk. 3, på beskyttelsen af indskyderne og deres overensstemmelse med en velordnet afvikling af likvi-
dationssager i banksektoren
c) indvirkningen på mangfoldigheden af bankmodeller
d) tilstrækkeligheden af det nuværende dækningsniveau for indskydere, og
e) hvorvidt de punkter, der er anført i dette afsnit, er opfyldt på en sådan måde, at indskydernes beskyt-
telse bevares.
Senest den 3. juli 2019 underretter EBA Kommissionen om beregningsmodeller og deres betydning for
medlemmernes forretningsrisiko. I forbindelse med underretningen skal EBA tage behørigt hensyn til de
forskellige forretningsmodellers risikoprofiler.
Artikel 20
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
artikel 1-4, artikel 5, stk. 1, litra d)-k), og stk. 2, 3 og 4 artikel 6, stk. 2-7, artikel 7, stk. 4-9, artikel 8, stk.
1, 2, 3, 5, 6, 7 og 9, artikel 9, stk. 2 og 3, artikel 10-16, 18 og 19 og bilag I senest den 3. juli 2015. De
meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
artikel 8, stk. 4, senest den 31. maj 2016.
391
Hvis de relevante myndigheder efter grundig undersøgelse fastslår, at en indskudsgarantiordning endnu
ikke er i stand til at opfylde bestemmelserne i artikel 13 senest den 3. juli 2015, træder de relevante love
og administrative bestemmelser i kraft senest den 31. maj 2016.
Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direk-
tiv eller ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om,
at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nær-
værende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. De nærmere regler for henvisningen
og for affattelsen af nævnte oplysning fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative be-
stemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 21
Ophævelse
Direktiv 94/19/EF som ændret ved de direktiver, der er anført i bilag II, ophæves med virkning fra den
4. juli 2019, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag II angivne fri-
ster for gennemførelse i national ret og datoer for anvendelse af direktiverne.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses efter sam-
menligningstabellen i bilag III.
Artikel 22
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 5, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 8, artikel 9, stk.
1, og artikel 17 finder anvendelse fra den 4. juli 2015.
Artikel 23
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 16. april 2014.
På Europa-Parlamentets vegne
M. SCHULZ
Formand
På Rådets vegne
D. KOURKOULAS
Formand
BILAG I
OPLYSNINGSSKEMA TIL INDSKYDERE
Grundlæggende oplysninger om beskyttelse af indskud
Indskud i [indsæt navn på kreditinsti-
tut] er beskyttet af:
[indsæt navn på den relevante indskudsgarantiordning] (1)
392
Grænse for beskyttelsen: 100 000 EUR pr. indskyder pr. kreditinstitut (2)
[erstat med passende beløb, hvis valutaen ikke er EUR]
[hvis relevant:] Følgende varemærker er en del af dit kreditinsti-
tut [indsæt alle varemærker, der driver virksomhed under den
samme tilladelse]
Hvis du har flere indskud i det samme
kreditinstitut:
Alle dine indskud i det samme kreditinstitut er »samlet«, og sum-
men er omfattet af grænsen på 100 000 EUR [erstat med passen-
de beløb, hvis valutaen ikke er euro] (2)
Hvis du har en fælleskonto med en el-
ler flere andre personer:
Grænsen på 100 000 EUR [erstat med passende beløb, hvis valu-
taen ikke er euro] gælder separat for hver indskyder (3)
Tilbagebetalingsperiode hvis kreditin-
stituttet ikke kan indfri sine forpligtel-
ser:
7 arbejdsdage (4)
[indsæt eventuelt anden frist]
Tilbagebetalingsvaluta: Euro [indsæt eventuelt anden valuta]
Kontakt: [indsæt kontaktoplysninger for den relevante indskudsgarantiord-
ning
(adresse, tlf. nr., e-mail mv.)]
Yderligere oplysninger: [indsæt den relevante indskudsgarantiordnings websted]
Indskyderens kvittering for modtagel-
sen:
(1) [Kun hvis relevant:] Dit indskud er dækket af en aftalemæssig ordning, der er officielt anerkendt som en indskudsgarantiordning. Hvis dit kreditinstitut
skulle blive insolvent, vil dine indskud blive tilbagebetalt op til 100 000 EUR [erstat med passende beløb, hvis valutaen ikke er euro].
[Kun hvis relevant:] Dit kreditinstitut er en del af en dækket af en institutsikringsordning, der er officielt anerkendt som en indskudsgarantiordning. Det bety-
der, at alle institutter, som er medlem af denne ordning, yder hinanden gensidig bistand for at undgå insolvens. Hvis insolvens skulle opstå, vil dine indskud
blive tilbagebetalt op til 100 000 EUR [erstat med passende beløb, hvis valutaen ikke er euro].
[Kun hvis relevant:] Dit indskud er dækket af en lovbestemt indskudsgarantiordning og en aftalemæssig indskudsgarantiordning. Hvis dit kreditinstitut skulle
blive insolvent, vil dine indskud i alle tilfælde blive tilbagebetalt op til 100 000 EUR [erstat med passende beløb, hvis valutaen ikke er euro].
[Kun hvis relevant:] Dit indskud er dækket af en lovbestemt indskudsgarantiordning. Derudover er dit kreditinstitut en del af en institutsikringsordning, hvor
alle medlemmer yder hinanden gensidig bistand for at undgå insolvens. Hvis insolvens skulle opstå, vil dine indskud blive tilbagebetalt op til 100 000 EUR
[erstat med passende beløb, hvis valutaen ikke er euro] af indskudsgarantiordningen.
(2) Hvis et indskud er indisponibelt, fordi et kreditinstitut er ude af stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser, tilbagebetales indskydere af en indskud-
sgarantiordning. Tilbagebetalingen dækker højst 100 000 EUR [erstat med passende beløb, hvis valutaen ikke er euro] pr. kreditinstitut. Det betyder, at alle
indskud i det samme kreditinstitut lægges sammen for at fastsætte dækningsniveauet. Hvis en indskyder f.eks. har en opsparingskonto med 90 000 EUR og en
anfordringskonto med 20 000 EUR, får vedkommende kun tilbagebetalt 100 000 EUR.
[Kun hvis relevant:] Denne metode anvendes også, hvis et kreditinstitut driver virksomhed under forskellige varemærker. [Indsæt navnet på det kontoførende
kreditinstitut] driver også virksomhed under [indsæt alle de andre varemærker for det samme kreditinstitut]. Det betyder, at alle indskud med et eller flere af
disse varemærker tilsammen dækkes med højst 100 000 EUR.
(3) I tilfælde af fælleskonti finder grænsen på 100 000 EUR anvendelse på hver indskyder.
[Kun hvis relevant:] Indskud på en konto, som to eller flere personer har adgang til som deltagere i et interessentskab, en sammenslutning eller en gruppering
af tilsvarende art, som ikke har status som juridisk person, lægges dog sammen og behandles, som om de var foretaget af en enkelt indskyder, med henblik på
beregningen af grænsen på 100 000 EUR [erstat med passende beløb, hvis valutaen ikke er euro].
I nogle tilfælde [indsæt tilfælde, som er defineret i national ret] er indskud over 100 000 EUR beskyttet [erstat med passende beløb, hvis valutaen ikke er
euro]. Flere oplysninger kan findes på [indsæt webstedet for den relevante indskudsgarantiordning].
(4) Tilbagebetaling
Den ansvarlige indskudsgarantiordning er [indsæt navn og adresse, telefonnummer, e-mail og websted]. Indskuddene (højst 100 000 EUR [erstat med passen-
de beløb, hvis valutaen ikke er euro]) tilbagebetales via ordningen senest inden for [indsæt tilbagebetalingsperiode som påkrævet i national ret] og efter den
[31. december 2023] inden for [7 arbejdsdage].
[Tilføj oplysninger om nødudbetaling/midlertidig udbetaling, hvis beløb til tilbagebetaling ikke er disponible inden for 7 arbejdsdage. ]
Hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted inden for disse frister, bør du rette henvendelse til indskudsgarantiordningen, idet den periode, inden for hvilken
der kan fremsættes krav om tilbagebetaling, kan udløbe efter en vis frist. Yderligere oplysninger kan findes på [indsæt webstedet for den ansvarlige indskud-
sgarantiordning].
Andre vigtige oplysninger
Normalt er alle detailindskydere og virksomheder dækket af indskudsgarantiordninger. Undtagelser i forbindelse med visse indskud anføres på webstedet for
den ansvarlige indskudsgarantiordning. Dit kreditinstitut oplyser også efter anmodning indskyderen om, hvorvidt visse produkter er dækket eller ej. Hvis
indskuddene er dækket, bekræfter kreditinstituttet det også på kontoudtoget.
393
BILAG II
DEL A
Ophævede direktiver med successive ændringer (jf. artikel 21)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF
DEL B
Gennemførelsesfrister (jf. artikel 21)
Direktiv Gennemførelsesfrist
94/19/EF 1.7.1995
2009/14/EF 30.6.2009
2009/14/EF (artikel 1, nr. 3), i), andet afsnit, arti-
kel 7, stk. 1a og 3, og artikel 10, stk. 1, i direktiv
94/19/EF som ændret ved direktiv 2009/14/EF)
31.12.2010
BILAG III
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 94/19/EF Direktiv 2009/14/EF Dette direktiv
— — Artikel 1
Artikel 2, stk. 1, nr. 1)
Artikel 1, nr. 1) Artikel 2, stk. 1, nr. 3)
Artikel 2, stk. 1, nr. 4)
Artikel 1, nr. 2) Artikel 2, stk. 1, nr. 7)
Artikel 1, nr. 3) Artikel 1, nr. 1) Artikel 2, stk. 1, nr. 8)
Artikel 1, nr. 4) Artikel 2, stk. 1, nr. 9)
Artikel 1, nr. 5) Artikel 2, stk. 1, nr. 10)
Artikel 2, stk. 1, nr. 11)-18)
Artikel 2, stk. 2
Artikel 1, nr. 1) Artikel 2, stk. 3
Artikel 3
Artikel 3, stk. 1 Artikel 4, stk. 1
Artikel 4, stk. 2
Artikel 3, stk. 2 Artikel 4, stk. 3
Artikel 3, stk. 3 Artikel 4, stk. 4
Artikel 5 Artikel 4, stk. 5 og 6
Artikel 4, stk. 9
Artikel 4, stk. 10 og 11
Artikel 2 Artikel 5, stk. 1, litra a), b) og c)
Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 1 Artikel 5, stk. 1, litra d)
Artikel 5, stk. 1, litra e)
394
Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 10 Artikel 5, stk. 1, litra f)
Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 2 Artikel 5, stk. 1, litra g)
Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 5 Artikel 5, stk. 1, litra h)
Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 6 Artikel 5, stk. 1, litra i)
Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 3 og
4
Artikel 5, stk. 1, litra j)
Artikel 7, stk. 2, bilag I, punkt 12 Artikel 5, stk. 1, litra k)
Artikel 7, stk. 1 Artikel 1, nr. 3), litra a) Artikel 6, stk. 1
Artikel 6, stk. 2 og 3
Artikel 6, stk. 4
Artikel 1, nr. 3), litra a) Artikel 6, stk. 5
Artikel 7, stk. 5 Artikel 6, stk. 6
Artikel 1, nr. 3), litra d) Artikel 6, stk. 7
Artikel 8 Artikel 7, stk. 1, 2 og 3
Artikel 7, stk. 4-9
Artikel 10, stk. 1 Artikel 1, nr. 6), litra a) Artikel 8, stk. 1
Artikel 8, stk. 2-6
Artikel 10, stk. 4 Artikel 8, stk. 7
Artikel 10, stk. 5 Artikel 8, stk. 8
Artikel 8, stk. 9
Artikel 7, stk. 6 Artikel 9, stk. 1
Artikel 11 Artikel 9, stk. 2
Artikel 9, stk. 3
Artikel 10-13
Artikel 4, stk. 1 Artikel 14, stk. 1
Artikel 14, stk. 2-8
Artikel 6 Artikel 15
Artikel 9, stk. 1 Artikel 1, nr. 5) Artikel 16, stk. 1, 2 og 3
Artikel 9, stk. 2 Artikel 16, stk. 4
Artikel 16, stk. 5
Artikel 13 Artikel 17
Artikel 1, nr. 4) Artikel 18
395
(1) EUT C 99 af 31.3.2011, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 16.2.2012 (EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 81) og Rådets førstebehandlingsholdning af 3.3.2014 (endnu ikke offentlig-
gjort i EUT). Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) Europa-Parlaments og Rådets direktiv 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger (EFT L 135 af 31.5.1994, s. 5).
(4) Jf. bilag III.
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinsti-
tutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s.
338).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF,
2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (se side 190 i denne EUT).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/14/EF af 11. marts 2009 om ændring af direktiv 94/19/EF om indskudsgarantiordninger for så vidt angår
dækningsniveau og udbetalingsfrist (EUT L 68 af 13.3.2009, s. 3).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske
penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF (EUT L 267 af
10.10.2009, s. 7).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010,
s. 12).
(12) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-
ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(13) Fælles politisk erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/
EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s.
1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Sol-
vens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT
L 299 af 8.11.2008, s. 25).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om op-
rettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
396