Skriftlig fremsættelse (19. december 2014)

Tilhører sager:

Aktører:


    BP1152

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L105/20141_L105_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (19. december 2014)
    Erhvervs- og 4ækstministeren (Henrik Sass Larsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om finansiel
    virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en
    garantifond for indskydere og investorer, lov om
    værdipapirhandel m.v. og ligningsloven (Gennemførelse af
    direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og
    investeringsselskaber (BRRD) og direktiv om
    indskudsgarantiordninger (DGSD))
    (Lovforslag nr. L 105)
    Det overordnede formål med lovforslaget er tilsammen
    med lovforslag nr. L 100 at gennemføre et nyt regelsæt for
    restrukturering og afvikling af pengeinstitutter, realkreditin-
    stitutter og fondsmæglerselskaber I m.v.
    Forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksom-
    hed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for
    indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og
    ligningsloven gennemfører de dele af direktivet, der vedrø-
    rer regler om forebyggelse og tidlig indgriben for et penge-
    institut, realkreditinstitut og fondsmæglerselskab I, samt til-
    knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansierings-
    institutter.
    Med det nye regelsæt for restrukturering og afvikling
    indføres et sæt af værktøjer og beføjelser til henholdsvis Fi-
    nanstilsynet og Finansiel Stabilitet, i forbindelse med genop-
    retning og afvikling af nødlidende eller potentielt nødliden-
    de pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglersel-
    skaber I m.v. Formålet er at give myndighederne mulighed
    for at kunne gribe ind tilstrækkelig tidligt og hurtigt over for
    disse virksomheder, for at sikre kontinuiteten i den pågæl-
    dende virksomheds kritiske finansielle og økonomiske funk-
    tioner. En hurtig indgriben vil samtidig minimere virkningen
    på samfundsøkonomien og det finansielle system samt be-
    skytte kunder og indskydere. Som et væsentligt led heri ind-
    føres der krav om udarbejdelse af henholdsvis genopret-
    ningsplaner og afviklingsplaner for virksomhederne.
    Et vigtigt element i det nye regelsæt er, at det fastholdes
    at tab i forbindelse med håndtering af nødlidende finansielle
    virksomheder, som er omfattet af lovforslagene, i første
    række skal bæres af aktionærerne og dernæst af kreditorer-
    ne. Dette medvirker til at bryde linket til staten og dermed
    minimere risikoen for omkostninger for skatteyderne.
    Lovforslaget har endvidere til formål at indføre en større
    harmonisering af indskudsgarantiordningerne inden for Den
    Europæiske Union i forhold til finansiering, dækningsområ-
    de og dækningsomfang. Som led i gennemførelsen af det
    nye regelsæt foreslås Garantifonden for Indskydere og Inve-
    storer opløst, således at den eksisterende indskydergaranti-
    formue omdannes til en Garantiformue, som overføres til Fi-
    nansiel Stabilitet.
    Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til
    lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg
    anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 105 Folketinget 2014-15
    Erhvervs- og Vækstmin.,
    Finanstilsynet, j.nr. 1911-0043
    BP001152