Kopi af skatteministerens svar på ULØ alm. del - spm. 63 om talepapir fra samrådet den 2/12-14 om taxibetjeningen i landdistrikterne, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af momsloven. (Ophævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold). (Bilag 12)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport). (Bilag 12)
Aktører:
Svar på ULØ almdel spm 63 DOK74873409.DOCX
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L43/bilag/12/1433939.pdf
Til Folketinget – Udvalget for Landdistrikter og Øer Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 63 af 2. december 2014 (alm. del). Benny Engelbrecht / Lene Skov Henningsen 11. december 2014 J.nr. 14-5098594 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 12, L 43 A Bilag 12, L 43 B Bilag 12 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir til samrådet den 2/12-14 om taxibetjenin- gen i landdistrikterne, jf. ULØ alm. del – samrådsspørgsmål H og I. Svar Talepapiret er vedlagt. Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at det talte ord gælder.
Tale - samråd 2 december ØLU.DOCX
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L43/bilag/12/1433940.pdf
Svar på samrådsspørgsmål H og I – ULØ alm. Del Samrådsspørgsmål H Samrådsspørgsmål I Indledning Regeringens lov- forslag indgår som Hvad er ministerens holdning til, at en tredjedel af samtlige landtaxier er forsvundet siden 2007? Hvilke konsekvenser vil lovforslag L 43 få for taxibetjeningen i landdistrikterne, og hvilke over- vejelser givet dette ministeren anledning til? Tak for lejligheden til at deltage i dette samråd i udvalget for landdistrikter og øer. Det er ikke så ofte, jeg har lejlighed til komme i dette udvalg. Jeg vil gerne besvare samrådsspørgsmål H og I under et. Lad mig starte med spm. I, der handler om lovforslag L43 og taxibe- tjening i landdistrikterne. Regeringen har fremsat lovforslaget L 43, 1. december 2014 J.nr. 14-5098594 Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 12, L 43 A Bilag 12, L 43 B Bilag 12 Offentligt Side 2 af 16 led i Aftale om en vækstpakke Aftale om en Vækstpakke Venstre er med i aftalen Vækstpakken gav- ner erhverv i yder- områderne der blandt andet omfatter en afgiftsmæssig ligestilling af personbiler til erhvervsmæs- sig befordring. Det indebærer både, at regi- streringsafgiften for taxierhvervet helt af- skaffes, og den såkaldte frikørselsordning bortfalder. Lovforslaget er en del af Aftale om en vækst- pakke fra juni 2014, som er indgået mellem regeringen, og alle partier i folketinget, bortset fra Liberal Alliance. Venstre, som har indkaldt til dette samråd, er med i aftalen og har i forhandlingsforlø- bet stillet spørgsmål og fået svar på alle spørgsmål. Det kan derfor undre, at Ven- stre i forbindelse med lovbehandlingen har haft behov for at stille yderligere 35 spørgsmål. Vækstpakken indeholder en række initiati- ver rettet mod bedre regulering, styrket virksomhedsservice, forskning og uddan- nelse samt lavere erhvervsbeskatning. Side 3 af 16 Vækstpakken styrker beskæftigelsen i Danmark og understøtter ikke mindst in- dustrien, som jo spiller en vigtig rolle i landdistrikterne. Indhold af forslaget vedr. taxier: Registreringsafgif- ten og frikørsels- ordningen afskaf- fes for alle kørsels- typer. Men vækstpakken omfattede også forslaget om en afgiftsmæssig ligestilling af person- biler til erhvervsmæssig befordring, som vi skal drøfte i dag. Forslaget indebærer, at registreringsafgiften afskaffes for taxier, limousiner og syge- transportbiler, så alle personbiler til er- hvervsmæssig persontransport herefter er fritaget for registreringsafgift. Desuden afskaffes reglerne om frikørsel af taxier og limousiner, så der fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg af taxier og limousiner. Endelig omlægges de løbende afgifter for Side 4 af 16 Afgiftsharmonise- ringen betyder for- bedret konkurrence i erhvervet. Regeringen ville gerne gennemføre en større liberalise- ring af erhvervet efter anbefalinger fra erhvervet, men kunne ikke opnå opbakning til for- slaget. biler til offentlig servicetrafik, så alle kør- selstyper er fritaget for vægt- og brænd- stofforbrugsafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for dieselbiler. Forslaget medfører, at vi får mere lige konkurrencevilkår for de forskellige dele af taxierhvervet vedrørende afgifterne. For- slaget bidrager også til finansieringen af de andre initiativer i vækstpakken og har posi- tive langsigtede effekter på samfundsøko- nomien. Men jeg vil godt understrege, at der i rege- ringens oprindelige udspil også indgik et forslag til liberalisering af erhvervet efter anbefaling fra erhvervet selv. Regeringens forslag indeholdt således en række positive elementer for taxibranchen, ud over den nuværende afgiftsharmonisering. Blandt andet ville regeringen erstatte de nuværende fire tilladelsestyper med en så- Side 5 af 16 Venstre kunne ikke støtte forslaget om liberaliseringen kaldt universaltilladelse. Den ny universal- tilladelse skulle udstedes uden geografiske bindinger og uden begrænsninger for, hvor mange biler den enkelte vognmand kunne have. Taxivirksomhed skulle kunne drives i sel- skabsform, og retten til at udføre alminde- lig taxikørsel skulle flyttes fra vognmænd til kørselskontorer. Alle disse initiativer ville have betydet en generel forenkling af reglerne og større muligheder for konkurrence og serviceud- vikling. Det ville have været til gavn for he- le erhvervet. Regeringens forslag var faktisk et resultat af et større udvalgsarbejde, som taxier- hvervet deltog i. Jeg kan ikke i detaljer redegøre for for- handlingsforløbet om vækstpakken, da det Side 6 af 16 er foregået i regi af Transportministeriet og Finansministeriet. Men det forlyder, at bl.a. Venstre – Danmarks liberale parti - ikke kunne støtte liberaliseringen. Derfor gik erhvervet glip af nogle forbedringer. Samtidig må jeg jo bare undre mig, når jeg ser, at Jakob Engel-Schmidt fra Venstre i forbindelse med introduktion af det nye koncept, Uber, har udtalt, at Venstre går ind for fri konkurrence og gerne vil være med til at modernisere taxilovgivningen. [Uber er en app, hvorigennem man kan bestille kørsel – ikke med taxaer – men ved eksempelvis at dele udgifterne til en kørsel med en anden privatbilist.] Det får mig til at tvivle på, hvem der egent- lig fører ordet for Venstre i denne sag. Er det Venstres ledelse, der tilsyneladende var imod den fulde omlægning af taxilovgiv- ningen, som ville have medført et mere Side 7 af 16 konkurrencedygtigt taxierhverv. Er det Ja- kob Engel Smith, som synes liberalisering er godt? Eller er det andre respekterede medlemmer af Venstre, som har stillet de mange spørgsmål til forslaget efter for- handlingerne om vækstreformen blev af- sluttet. Man skulle jo nærmest tro, at de var uenige i de beslutninger, som Venstres le- delse traf, da Vækstpakken blev aftalt. De offentlige finan- ser styrkes med ca. 130 mio. kr. Belø- bet er disponeret i vækstpakken. Men lad mig vende tilbage til forslagets indhold. Den afgiftsmæssige ligestilling medfører, at den hidtidige skattemæssige begunstigelse af taxi-erhvervet reduceres. Forslaget styrker de offentlige finanser med ca. 130 mio. kr. årligt på længere sigt. I Aftale om en vækstpakke er pengene dispo- neret til en række lempelser, herunder bl.a. beskatningen af selskabers porteføljeinve- steringer og lavere PSO, som forbedrer er- hvervenes rammevilkår og sænker om- kostningsniveauet. Vækstpakken gavner dermed ikke mindst virksomheder i yder- Side 8 af 16 områder og landdistrikter. Jeg skal samtidig minde om, at selve lov- forslaget – L 43 – også indeholder en op- hævelse af fradragsbegrænsningen for moms på hotelophold – et forslag, som også vil komme turisterhvervet i yderom- råderne til gode. Forslaget og bidra- get herfra til vækstpakken med- fører samlet set øget økonomisk velstand. Reduktionen af tilskuddet til taxierhvervet medfører isoleret set en samfundsøkono- misk gevinst, fordi der ikke bindes res- sourcer i erhvervet alene som følge af de lempelige afgiftsvilkår. Det medfører i gennemsnit højere produktivitet og øko- nomisk velstand på sigt. Det er samtidig vigtigt at huske, at forsla- get også indebærer, at registreringsafgiften afskaffes for taxi’er. Og at frikørselsordningen først afskaffes for de taxi’er, der indregistreres efter den 1. januar 2015. Side 9 af 16 Afskaffelsen af til- skuddet gennem frikørselsordningen kan medføre høje- re priser for taxier og limousiner Skatteministeriet har i den samlede vurde- ring lagt til grund, at reduktionen af af- giftsbegunstigelsen til taxierhvervet på sigt vil slå igennem på prisdannelsen. Med re- duktionen af tilskuddet gennem afskaffel- sen af frikørselsordningen, kan der således blive tale om højere priser for transport med taxi og limousiner. Vognmændene kan dog – fx ved at vælge billigere biler – mindske stigningen i pri- serne. Desuden kan en stigning i priserne forde- les forskelligt på de forskellige delmarkeder og ydelser afhængigt af konkurrencefor- hold m.v. Efterspørgslen ef- ter andre varer og tjenesteydelser øges I den udstrækning priserne øges på kørsel med taxi og limousiner, må det forventes, at efterspørgslen efter kørsel fra disse dele af erhvervet reduceres, mens efterspørgs- Side 10 af 16 len efter andre transportydelser eller helt andre vare- og tjenesteydelser øges. Der er som udgangspunkt ikke grundlag for at antage, at den foreslåede ligestilling med hensyn til registreringsafgift vil påvir- ke taxierhvervet i landdistrikterne anderle- des end i den øvrige del af landet. Reguleringen af erhvervet er på centrale områder uændret Reglerne for taxibetjeningen, herunder be- tingelserne for drift af bestillingskontorer – de såkaldte Taxicentraler – er reguleret i anden lovgivning end skatte- og afgiftslov- givningen. Her er der fastlagt krav til taxi- betjening i hele landet, herunder yderom- råderne. Disse regler ændres ikke med det foreliggende forslag om ligestilling af afgif- terne for taxierhvervet. Fortsat grundlag for god betjening Når det nye forslag har virket, og branchen efterhånden har indrettet sig efter de nye forhold, vil der således efter min opfattelse fortsat være grundlag for en samlet set god Side 11 af 16 betjening i såvel by- som landområder med personbiler til erhvervsmæssig befordring. Det afslutter min besvarelse af samråds- spørgsmål I. Herefter vil jeg bevæge mig videre til be- svarelse af samrådsspørgsmål H, som godt nok ligger noget uden for mit område som skatteminister. I spørgsmålet konstateres det, at en tredje- del af samtlige landtaxier er forsvundet si- den 2007. Det er præmissen for spørgsmå- let. Antallet af taxier er faldet på landsplan Jeg er helt på det rene med, at antallet af taxier er faldet på landsplan. Men som jeg er informeret, kan man ikke sige noget præcist om udviklingen i antallet af landtaxier. Hvor stammer op- lysningerne fra Oplysningen i Samrådsspørgsmål H om, at Side 12 af 16 en tredjedel af samtlige landtaxier skulle være forsvundet siden 2007, stammer fra Dansk Taxi Råds undersøgelse fra oktober 2014. Undersøgelsen bygger bl.a. på un- dersøgelser udført af foreningen ”Bevar landtaxierne”. ”Landtaxi” er ingen officiel betegnelse Reguleringen af erhvervet i taxilovgivnin- gen hører under Transportministeriet. Men betegnelsen ”landtaxi” findes ikke i denne lovgivning. Transportministeriet har imidlertid oplyst, at betegnelsen formentligt angår taxier, der ikke er tilsluttet et bestillingskontor. I kommuner med mindre end 10 taxier, er der ikke krav om bestillingskontor. På den måde stilles altså færre krav til landtaxier end til andre taxier. Landtaxier findes i små kommuner og kommuner i landdistrikter. Der findes imidlertid ingen officielle opgø- relser over udviklingen af antallet af så- Side 13 af 16 kaldte landtaxier. Tallene er påvirket af kommunalreformen fra 2007 Transportministeriet vurderer på den bag- grund, at en væsentlig del af forklaringen på den omtalte nedgang i antallet af såkaldte landtaxier skal findes i det for- hold, at et stort antal landkommuner uden bestillingskontorer blev sammenlagt ved den seneste kommunalreform, der trådte i kraft den 1. januar 2007, som Venstres formand jo stod i spidsen for. Kommunalreformen indebar, at et større antal taxier, der hidtil ikke havde været omfattet af pligten til at være tilsluttet et bestillingskontor, skulle oprette eller tilslut- te sig et bestillingskontor. Det betød, at an- tallet af taxier, som traditionelt havde været betegnet som landtaxier, faldt betydeligt. Faldet er ikke så stort som anført i Dansk Taxi Råds undersøgelse Ifølge Transportministeriet har der givet været et fald i antallet af taxier i landdistrik- terne, ligesom i resten af landet. Men det kan ikke konkluderes, at faldet skulle have den størrelsesorden, som anføres i sam- Side 14 af 16 rådsspørgsmål H og i Dansk Taxi Råds undersøgelse. Antallet af taxier fal- det med 15-20 pct. siden 2000 Antallet af taxier steg generelt fra 1994 til 2002, hvorefter det faldt frem mod 2007. Efter kommunalreformen trådte i kraft, var der en beskeden vækst i et par år, hvorefter antallet af almindelige taxier faldt frem mod i dag. Målt i forhold til 2007 er der frem til i dag sket et fald på ca. 16 pct. over hele landet. Og som jeg er blevet oplyst, er det ikke på det foreliggende grundlag muligt at afgøre, hvorvidt antallet af taxier i landdistrikter har udviklet sig anderledes end antallet af taxier generelt. Faldet skyldes dels den økonomiske kri- se… En af forklaringerne på den generelle ned- gang i antallet af taxier er utvivlsomt den økonomiske krise siden efteråret 2008. De svage konjunkturer har også ramt taxier- hvervet. Side 15 af 16 … dels en øget an- del OST-biler Regeringen har haft stor fokus på yder- områderne Pulje på 285 mio kr til forbedring af kol- lektiv transport i yderområder. Togfonden En anden forklaring er, at en større del af den offentlige kørsel nu udføres af de regi- onale trafikselskaber med biler, der kører med tilladelser til offentlig servicetrafik. Endeligt har befolkningsgrundlaget i land- distrikterne været vigende. Regeringen har haft stor fokus på landdi- strikterne og yderområderne, herunder transport i yderområderne. Blandt andet indgik regeringen i 2012 en trafikaftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti en aftale om forbedring af den kollektive transport i yderområderne. Der er bl.a. afsat en ny pulje på 285 mio. kr. i perioden 2013-2017 til at forbedre den kol- lektive trafik i landets yderområder. Jeg kan også nævne Togfonden, som skal sik- re, at ”Timemodellen” realiseres. ”Time- modellen” vil give hurtigere og bedre tog- Side 16 af 16 Forhøjet befordrings- fradrag for yderom- råderne. forbindelser i hele landet, hvilket betyder, at mange borgere i landdistrikts- og yder- områder vil rykke inden for pendlerafstand af de større vækstcentre. På mit eget område kan jeg nævne, at rege- ringen har forhøjet befordringsfradraget i yderområderne. I forbindelse med Vækst- pakken blev anvendelsesområdet for det forhøjede befordringsfradrag udvidet. Regeringen har gennemført mange andre initiativer for yderområderne, som kunne nævnes, men det går vist ud over samråds- spørgsmålet. Stå ved de aftaler, der er indgået. Jeg vil gerne slutte af med at sige, at vi i re- geringen står ved de aftaler, vi har indgået. Det gælder også afgiftsharmoniseringen for taxier. I modsætning til Venstre ryster vi ikke i bukserne, selv om vi som nævnt ikke fik hele vores forslag igennem. Tak for ordet.