Kopi af skatteministerens svar på ULØ alm. del - spm. 31 vedrørende kommentar til henvendelsen fra Dansk Taxi Råd om afgiftsharmonisering af registreringsafgiften

Til Folketinget – Udvalget for Landdistrikter og Øer
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 4. november 2014 (alm. del).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
1. december 2014
J.nr. 14-4868763
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15
ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15
L 43 Bilag 10, L 43 A Bilag 10, L 43 B Bilag 10
Offentligt
Side 2 af 6
Spørgsmål
Ministerens kommentarer udbedes til henvendelse fra Dansk Taxa Råd om afgiftsharmo-
nisering af registreringsafgiften, jf. ULØ alm. del – bilag 18.
Svar
Jeg kan oplyse, at regeringen har fremsat lovforslaget L 43, der blandt andet omfatter en
afgiftsmæssig ligestilling af personbiler til erhvervsmæssig befordring. Harmoniseringen
indebærer bl.a. en afskaffelse af registreringsafgiften for disse biler, samt en afskaffelse af
den såkaldte frikørselsordning. Herved opnås mere lige konkurrencevilkår for de forskel-
lige dele af erhvervet vedrørende afgifterne.
Lovforslaget er en del af Aftale om en vækstpakke fra juni 2014, som er indgået mellem
regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Kon-
servative Folkeparti. Aftale om en vækstpakke indeholder en række initiativer rettet mod
bedre regulering, styrket virksomhedsservice, forskning og uddannelse samt lavere er-
hvervsbeskatning m.v., som styrker vækst og beskæftigelse samlet set.
Forslaget om afgiftsharmonisering har isoleret set positive langsigtede effekter på sam-
fundsøkonomien og bidrager til finansieringen af de andre initiativer i vækstpakken. Kon-
sekvenserne af dette forslag kan således ikke ses isoleret fra den øvrige aftale.
I bilag 18 anfører Dansk Taxi Råd bl.a., at antallet af såkaldte landtaxier er faldet, samt at
forslaget om afgiftsharmonisering vil forringe mobiliteten og reducere beskæftigelsen i
landdistrikter. Endelig foreslås en udskydelse af indførelsen af afgiftsharmoniseringen.
I det følgende kommenteres de enkelte oplysninger og synspunkter fra Dansk Taxi Råd.
Antallet af landtaxier er faldet
Dansk Taxi Råd anfører, at en tredjedel af samtlige landtaxier skulle være forsvundet
siden 2007.
Hertil bemærkes, at reguleringen af erhvervet i taxilovgivningen hører under Transport-
ministeriet. Betegnelsen ”landtaxi” findes ikke i denne lovgivning. Transportministeriet
oplyser, at betegnelsen formentlig angår taxier, der ikke er tilsluttet et bestillingskontor. I
kommuner med mindre end 10 taxier er der ikke krav om bestillingskontor. På den måde
stilles altså færre krav til landtaxier end til andre taxier. Landtaxier findes i små kommuner
og kommuner i landdistrikter. Der findes imidlertid ingen officielle opgørelser over ud-
viklingen af antallet af såkaldte landtaxier.
Transportministeriet vurderer på den baggrund, at en væsentlig del af forklaringen på den
omtalte nedgang i antallet af de såkaldte landtaxier skal findes i det forhold, at et stort
antal landkommuner uden bestillingskontorer blev sammenlagt ved den seneste kommu-
nalreform, der trådte i kraft den 1. januar 2007. Kommunalreformen indebar således, at et
større antal taxier, der hidtil ikke havde været omfattet af pligten til at være tilsluttet et
Side 3 af 6
bestillingskontor, skulle oprette eller tilslutte sig et bestillingskontor. Dette indebar, at
antallet af taxier, som traditionelt havde været betegnet som landtaxier, faldt betydeligt.
Ifølge Transportministeriet har der givet været et fald i antallet af taxier i landdistrikterne,
ligesom i resten af landet. Men det kan ikke konkluderes, at der har været det fald i antal-
let af taxier i landdistrikterne, som antydes i bilag 18.
Antallet af taxier steg generelt fra 1994 til 2002, hvorefter det faldt frem mod 2007. Efter
kommunalreformen trådte i kraft, var der en beskeden vækst i et par år, hvorefter antallet
af almindelige taxier faldt frem mod i dag. Målt i forhold til 2000 er der frem til i dag sket
et fald på omkring 15-20 pct. over hele landet. Det er ikke på det foreliggende grundlag
muligt at afgøre, hvorvidt antallet af taxier i landdistrikter har udviklet sig anderledes end
antallet af taxier generelt.
En af forklaringerne på den generelle nedgang i antallet af taxier er utvivlsomt den øko-
nomiske krise siden efteråret 2008. De svage konjunkturer har derfor også ramt taxier-
hvervet. En anden forklaring er, at en større del af den offentlige kørsel nu udføres af de
regionale trafikselskaber med biler, der kører med tilladelser til offentlig servicetrafik.
Forslaget medfører ringere mobilitet og tab af arbejdsplader samt øget skævvrid-
ning mellem land og by
Dansk Taxi Råd anfører, at en afskaffelse af frikørselsordningen vil medføre, at borgerne
i landområderne vil være nødsaget til at finde alternative transportmidler, samt at der vil
mangle endnu flere arbejdspladser ude i lokalområderne. Forslaget vil således ifølge
Dansk Taxi Råd tilføre en yderligere skævvridning mellem land og by.
Hertil bemærkes, at reglerne for taxibetjeningen, herunder betingelserne for drift af bestil-
lingskontorer – de såkaldte Taxicentraler – er reguleret i anden lovgivning end skatte- og
afgiftslovgivningen. Her er fastlagt krav til taxibetjening i hele landet, herunder yderom-
råderne. Disse regler ændres ikke ved det foreliggende forslag om ligestilling af afgifterne
for taxierhvervet.
Den afgiftsmæssige ligestilling medfører, at den hidtidige skattemæssige begunstigelse af
erhvervet reduceres. Forslaget styrker de offentlige finanser med ca. 130 mio. kr. årligt på
længere sigt. I Aftale om en vækstpakke er pengene disponeret til en række lempelser, her-
under bl.a. beskatningen af selskabers porteføljeinvesteringer og lavere PSO, som forbed-
rer erhvervenes rammevilkår og sænker omkostningsniveauet. Vækstpakken styrker be-
skæftigelsen i Danmark og understøtter ikke mindst industrien, som er stærkt repræsente-
ret i landdistrikterne. Reduktionen af tilskuddet til taxierhvervet medfører isoleret set en
samfundsøkonomisk gevinst, fordi der ikke bindes ressourcer i erhvervet alene som følge
af de lempelige afgiftsvilkår. Det medfører i gennemsnit højere produktivitet og økono-
misk velstand på sigt.
Side 4 af 6
Dansk Taxi Råd anfører Taxibranchen har ca. 12.000 ansatte og tegner sig for 22
pct. af den landbaserede persontransport.
Dansk Taxi Råd anfører blandt flere statistiske oplysninger, at branchen har mere end
12.000 ansatte samt, at taxierhvervets omsætning udgør 22 pct. af den landbaserede per-
sontransport.
De seneste opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at der er i alt ca. 10.000 jobs i taxier-
hvervet. Dette omfatter såvel ansatte som selvstændige vognmænd. Dansk Taxi Råd har i
materiale til Folketingets Skatteudvalg (L 43 – bilag 7) efterfølgende angivet, at de 12.000
ansatte omfatter ansatte i følgeindustri til taxierhvervet. Dette tal kan ikke umiddelbart
verificeres.
Ifølge Danmarks Statistik udgjorde persontransportarbejdet med taxier 347 mio. per-
sonkm i 2013, hvilket svarer til ca. 0,5 pct. af den samlede landbaserede persontransport
på ca. 70 mia. personkm i samme år. Den samlede persontransport i busser og taxier
udgjorde knap 7 mia. personkm i 2013. Taxiernes andel heraf udgjorde således ca. 5 pct.
Summarisk gennemgang af afgiftsreglerne for taxier før og efter afgiftsharmonise-
ringen
Dansk Taxi Råd har i bilag 18 vist en summarisk gennemgang af afgiftsreglerne for taxier
henholdsvis før og efter gennemførelsen af en afgiftsmæssig ligestilling i erhvervet.
Det bemærkes hertil, at reglerne om frikørsel også omfatter krav om, at en bestemt del af
de kørte km skal være kørt som besatte km for betalende kunder. Yderligere kan det an-
føres, at der er forskellige fradrag i og tillæg til registreringsafgiften og afgiftsgrundlaget
bl.a. afhængig af bilens sikkerhedsfremmende udstyr. Ved salg af den brugte taxi på det
danske marked skal der efter de foreslåede, nye regler betales 105 pct. i afgift op til en fast
beløbsgrænse (80.500 kr. i 2014), der dog for brugte biler nedsættes med samme procent-
del, som bilens værdi er faldet på det danske marked. Først herefter betales 180 pct. i
afgift. Der er ligeledes her fradrag og tillæg for bl.a. sikkerhedsudstyr. Der er endvidere
fradrag eller tillæg til afgiften afhængig af bilens energiforbrug. For taxiernes vedkom-
mende vil der typisk være tale om et fradrag på grund af miljø- og energiklassekravene til
taxier. Fradrag og tillæg for den brugte bil nedskrives i forhold til bilens værditab.
Færre taxier rammer erhvervsliv, offentlig service samt svage og ældre borgere.
Dansk Taxi Råd anfører, at færre taxier rammer erhvervsliv og offentlig service og skaber
større utryghed hos svage og ældre borgere.
Det er i Skatteministeriet lagt til grund, at reduktionen af afgiftsbegunstigelsen til taxier-
hvervet på sigt vil slå igennem på prisdannelsen i erhvervet. Med reduktionen af tilskud-
det gennem afskaffelsen af frikørselsordningen vil der kunne blive tale om højere priser
for transport med taxi og limousiner. Vognmændene kan dog – fx ved at vælge billigere
biler – mindske stigningen i priserne. Desuden kan en stigning i priserne fordeles forskel-
ligt på de forskellige delmarkeder og ydelser afhængigt af konkurrenceforhold m.v.
Side 5 af 6
I den udstrækning priserne øges på kørsel med taxi og limousiner, må det forventes, at
efterspørgslen efter kørsel fra disse dele af erhvervet reduceres, mens efterspørgslen efter
andre transportydelser eller helt andre vare- og tjenesteydelser øges.
Der er som udgangspunkt ikke grundlag for at antage, at den foreslåede ligestilling med
hensyn til registreringsafgift for de forskellige udbydere af personbilkørsel med tilladelse
til erhvervsmæssig persontransport vil påvirke taxierhvervet i landdistrikterne mærkbart
anderledes end i den øvrige del af landet.
Særligt bemærkes, at taxiernes kørsel, herunder kørslen for kommuner og regioner, efter
ændringerne vil ske i et marked, hvor der er afgiftsmæssig ligestilling mellem de forskelli-
ge erhverv, der udøver erhvervsmæssig befordring med personbiler. Den erhvervsmæssi-
ge befordring med personbiler udøves således også af fx biler til sygetransport samt af de
regionale trafikselskaber med biler, der har tilladelse til offentlig servicetrafik.
Landdistrikterne taber igen
Dansk Taxi Råd forventer at den hidtidige udvikling for de såkaldte landtaxier vil fortsæt-
te fremover, samt at der vil blive tale om et yderligere fald som følge af afgiftsharmonise-
ringen for personbiler til erhvervsmæssig befordring. Dette udsagn fremstilles som væ-
rende i modsætning til Skatteministeriets forventninger om et uændret antal landtaxier.
Som anført ovenfor kan det beskrevne fald i antallet af landtaxier ikke bekræftes, og der
er derfor heller ikke belæg for at konkludere, at en sådan tendens vil fortsætte fremadret-
tet.
Skatteministeriets beregninger af provenuvirkningen tager udgangspunkt i det aktuelle
niveau for antallet af biler i de enkelte kategorier af erhvervsmæssig befordring. Provenu-
virkningen opgjort efter tilbageløb og adfærdseffekter lægger til grund, at reduktionen af
tilskuddet til erhvervet vil blive overvæltet i priserne for erhvervets ydelser. Dette forven-
tes at resultere i et fald i efterspørgslen efter erhvervets ydelser og dermed også i et fald i
antallet af taxier. Der må således under disse forudsætninger også forventes et fald i antal-
let af såkaldte landtaxier. Som nævnt vil effekten dog afhænge af, om vognmændene
fremadrettet vælger at anskaffe billigere biler.
Endvidere skal det igen påpeges, at aftalen om en vækstpakke samlet set fremmer vækst
og beskæftigelse – også i landdistrikterne. Der er i vækstpakken en række initiativer, der
tilgodeser landdistrikterne, fx midler til nedrivning af misligholdte huse i landdistrikterne.
Der kan også henvises til den anden del af L 43 om fuldt fradrag for moms på hotelover-
natninger, som vil indebære en gevinst for de landdistrikter, der i særlig grad lever af tu-
risme.
Udskyd afgiftsharmoniseringen
Dansk Taxi Råd foreslår en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget.
Side 6 af 6
Hertil bemærkes det, at aftalen om vækstpakken inkl. afgiftsharmoniseringen blev indgået
i juni, og det konkrete forslag blev udsendt i høring den 3. september 2014. Forslaget har
således været kendt i over 6 måneder før den planlagte ikrafttræden. Det er min vurde-
ring, at dette udgør en passende omstillingsperiode, særligt når det tages i betragtning, at
der ikke foreslås ændringer for de køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter de gældende
regler inden den 1. januar 2015.
En taxivognmand vil således kunne frikøre sin nuværende vognpark efter de gældende
regler. Den lempelige beskatning under frikørselsordningen vil først blive ophævet i for-
bindelse med salg af brugte taxier anskaffet efter 1. januar 2015. Ved indkøb af nye taxier
efter 1. januar 2015 vil vognmanden dog umiddelbart blive begunstiget i forhold til gæl-
dende regler, fordi registreringsafgiften ophæves. Meromkostningerne som følge af af-
skaffelsen af frikørselsordningen kommer derimod først senere ved salg af bilen.
For så vidt angår spørgsmål om prisdannelsen og mulighederne for at overvælte merom-
kostningerne i priserne, henviser jeg til mit svar på SAU, alm. del, spørgsmål 58.