Høringssvar og høringsnotat, fra digitaliseringsministeren

Side 1 af 14
19. juni 2025
KEA/ANNSEV/BIL/JAMMAH
J. nr. 2024-5585
Høringsnotat om forslag til lov om den nationale
digitale identitetstegnebog
Indholdsfortegnelse
1. Høringen 2
1.1. Høringsperiode 2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 2
2. Høringssvar 6
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget 6
2.1.1. Private aktørers rolle, interoperabilitet og konkurrencevilkår: 6
2.1.2. Frivillighed og digital inklusion 8
2.1.3. Bevisudstedelse 8
2.1.4. Økonomiske, tekniske og juridiske konsekvenser 9
2.1.5. Persondataretlige emner 10
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 12
2.2.1. Definitioner 12
2.2.2. Vederlagsfri anvendelse af tegnebogen 12
2.2.3. Retsvirkning af beviser i tegnebogen 13
2.2.4. Lister over beviser i tegnebogen 13
2.2.5. Signering 13
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet 14
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog har i
perioden fra den 9. maj 2025 til den 12. juni 2025 været sendt i høring hos en
række myndigheder, organisationer m.v.
Offentligt
L 48 - Bilag 1
Udvalget for Digitalisering og It 2025-26
Side 2 af 14
Udkastet til lovforslag blev den 7. april 2025 endvidere sendt til Folketingets
Udvalg for Digitalisering og It til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslaget, høringsbrev og høringsliste
offentliggjort på Høringsportalen den 9. maj 2025.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Der er modtaget 14 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer,
heraf 10 med bemærkninger, herudover er der modtaget et høringssvar fra en
interessent på egen foranledning.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover en interessent, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Denne interessent er i oversigten
markeret med *.
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærkninger Ingen
bemærkninger
Advokatsamfundet
AE –
Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd
ATP X X
BL – Danmarks almene
boliger
Børns Vilkår
Side 3 af 14
Cybersikkerhedsrådet
Danmarks
Nationalbank
Danmarks Statistik
Dansk
Arbejdsgiverforening
X X
Dansk Erhverv X X
Dansk Industri X X
Dansk IT
Danske A-Kasser
Danske Advokater
Danske
Handicaporganisationer
X X
Danske Regioner X X
Danske Universiteter
Dataetisk Råd X X
Datatilsynet X X
Den Danske
Dommerforening
Det Centrale
Handicapråd
DI Digital
Digital Lead
DKCERT
Side 4 af 14
e-Boks Nordic A/S* X X
Erhvervshus Fyn
Erhvervshus
Hovedstaden
Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus
Nordjylland
Erhvervshus Sydjylland
Erhvervshus Sjælland
Fagbevægelsens
Hovedorganisation
Finans Danmark X X
Finanstilsynet X X
Fonden Dansk
Standard
Forbrugerrådet Tænk X X
Foreningen Danske
Revisorer
Forsikring og Pension
FSR – danske revisorer
Green Power Denmark
GTS-foreningen
Institut for
menneskerettigheder
IT-Branchen
Side 5 af 14
IT-Politisk Forening
KL – Kommunernes
Landsforening
KOMBIT
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Landbrug & Fødevarer
LOS –
Landsorganisationen
for sociale tilbud
MADE
Red Barnet
Rigsombudsmanden i
Grønland
X X
Naalakkersuisut (via
Rigsombudsmanden i
Grønland)
Rigsombudsmanden på
Færøerne
Landsstyret (via
Rigsombudsmanden på
Færøerne)
Rigsrevisionen X X
Rådet for Digital
Sikkerhed
Rådet for Socialt
Udsatte
SMVdanmark
Side 6 af 14
TEKNIQ
Teleindustrien
Ældre Sagen X X
2. Høringssvar
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslaget om den nationale digitale tegnebog.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der
er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til
det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som
ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er foretaget på
Digitaliseringsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Private aktørers rolle, interoperabilitet og konkurrencevilkår:
Dansk Industri ser det som positivt, at der med lovforslaget etableres en
national ramme for den digitale identitetstegnebog forud for eIDAS 2.0, og
fremhæver vigtigheden af at understøtte en sikker og effektiv digital
infrastruktur. DI påpeger dog, at lovforslaget i højere grad bør adressere private
aktørers rolle og muligheder.
e-Boks støtter intentionen om at skabe en lovgivningsmæssig ramme for sikre
og brugervenlige digitale identitetstegnebøger og tillidstjenester, men
fremhæver en række bekymringer og anbefalinger vedrørende interoperabilitet,
konkurrence og lige vilkår for private aktører. e-Boks påpeger, at lovgivningen
bør sikre teknisk og juridisk interoperabilitet med private alternativer.
Dansk Erhverv er positiv over for ambitionen om at modernisere danskernes
adgang til digitale identitetsbeviser og ser tegnebogen som et vigtigt redskab til
kundeoplevelser, effektiv alders- og identitetsverifikation samt øget
digitalisering. Dansk Erhverv mener, at løsningen kun bliver praktisk
anvendelig, hvis den udvikles i tæt dialog med sektorer, der skal bruge den,
særligt detailhandlen. Dansk Erhverv ønsker fokus på, at tegnebogen skal
fungere på eksisterende udstyr i butikker f.eks. via betalingsterminaler med
NFC. Dansk Erhverv støtter, at anvendelse af tegnebogen skal være frivillig for
Side 7 af 14
både borgere og virksomheder. Dansk Erhverv lægger vægt på, at løsningen
skal være i overensstemmelse med eIDAS2 og fungere på tværs af EU.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriets anerkender behovet for erhvervsinddragelse og har
derfor inddraget erhvervslivet allerede tidligt i udviklingen af den nationale
digitale identitetstegnebog. Denne tilgang vil Digitaliseringsministeriet
fortsætte i det videre arbejde, herunder gennem dialog med
erhvervsorganisationer og sektorspecifikke aktører. Digitaliseringsministeriet
anerkender ligeledes behovet for løbende dialog med erhvervslivet og
relevante modtagerparter og har nedsat et advisory board, hvor erhvervslivet
er repræsenteret, og hvor DI og Dansk Erhverv har udpeget medlemmer, der
inddrages direkte i udviklingen af den konkrete løsning.
Digitaliseringsministeriet deler høringsparternes synspunkt om, at anvendelse
af tegnebogen skal være frivillig for både borgere og modtagerparter, hvilket
også fremgår af lovforslaget. Digitaliseringsministeriet er opmærksom på
behovet for, at løsningen bliver praktisk anvendelig i forskellige sektorer,
herunder i detailhandlen, der også er repræsenteret i advisory boardet.
Digitaliseringsministeriet anerkender betydningen af et velfungerende marked
og understreger, at den nationale digitale identitetstegnebog er en frivillig
løsning, som borgere og modtagere kan vælge at anvende. Den nationale
digitale identitetstegnebog er ikke en fuldstændig implementering af den
tegnebog, der beskrives i eIDAS2-forordningen. I første omgang er det bl.a.
ikke muligt for private aktører at få udstedt beviser til den nationale digitale
identitetstegnebog. Lovforslaget begrænser ikke markedet for private og andre
offentlige tegnebøger i national sammenhæng. Digitaliseringsministeriet stiller
en national digital identitetstegnebog, herunder en bevisudstedelsesservice til
rådighed for offentlige myndigheder og offentligretlige organer, som skal
benytte bevisudstedelsesservicen, når de med ansvar for en autentisk kilde,
som led i deres myndighedsudøvelse leverer data fra deres autentiske kilde til
brug for udstedelse af beviser til tegnebogsapplikationen. Lovforslaget
begrænser ikke markedet og muligheden for, at private aktører kan lave egne
tegnebogsapplikationer eller udstede beviser til deres egne
tegnebogsapplikationer. Desuden giver lovforslaget mulighed for, at private
aktører har mulighed for at facilitere bevisudstedelse for offentlige
myndigheder og offentligretlige organer til den nationale digitale
identitetstegnebog, hvis disse har særlige behov som Digitaliseringsstyrelsens
bevisudstedelsesservice ikke kan imødekomme. Lovforslaget forudsætter
desuden, at private aktører og offentlige myndigheder og offentligretlige
organer teknisk kan modtage beviser fra den nationale digitale
identitetstegnebog. Der vil derfor være et potentiale for private leverandører at
levere den modtagelsesinfrastruktur, som bl.a. forventes at blive brugt i
Side 8 af 14
detailhandelen. Med den fulde implementering af den europæiske
identitetstegnebog vil private aktører endelig kunne udstede beviser til denne.
2.1.2. Frivillighed og digital inklusion
Danske Regioner støtter, at brugen af tegnebogen er frivillig, og understreger
vigtigheden af, at borgere med lavere digitale kompetencer ikke stilles
dårligere.
Ældre Sagen støtter, at anvendelsen af den nationale digitale
identitetstegnebog er frivillig og peger på behovet for, at der altid skal være et
analogt alternativ for ikke-digitale brugere, herunder det fysiske
legitimationskort. Ældre Sagen peger på borgeres frygt for økonomisk it-
kriminalitet og uklarhed om tilgængelighed og foreslår, at der arbejdes aktivt
med tillidsskabende design og kommunikation.
Danske Handicaporganisationer (DH) understreger, at den nationale digitale
identitetstegnebog skal være overskuelig og tilgængelig for alle, også
mennesker med handicap. DH fremhæver vigtigheden af tilgængelighed i alle
løsninger tilknyttet tegnebogen, og at disse skal følge gældende
tilgængelighedsstandarder. Desuden foreslås det, at EU’s kommende
handicapkort på sigt indgår i tegnebogen, og at der arbejdes på en
udbredelsesstrategi vedrørende det fysiske legitimationskort.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet deler Danske Regioners fokus og arbejder målrettet
for at sikre digital inklusion. Dette sker bl.a. via initiativer i den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi, hvor der samarbejdes med kommuner, civilsamfund og
biblioteker om støtte til borgere med behov for hjælp til digital deltagelse.
Digitaliseringsministeriet anerkender den meget store indsats, som Ældre
Sagen yder i relation til inklusionsdagsordenen. Digitaliseringsministeriet
anerkender betydningen af, at digitale løsninger ikke må udelukke borgere, der
ikke anvender digitale værktøjer og ministeriet har derfor et særligt fokus på
inklusion, og på at imødekomme bekymringer hos ældre gennem
tillidsskabende design og kommunikation.
Digitaliseringsministeriet anerkender betydningen af, at digitale løsninger
udvikles med udgangspunkt i tilgængelighed for alle borgere, herunder
personer med handicap. Det bemærkes i forbindelse hermed, at DH er
repræsenteret i advisory board for den digitale identitetstegnebog.
Legitimationsbeviset i den nationale digitale identitetstegnebog kan anvendes
til samme formål som det fysiske legitimationskort og der arbejdes på at sikre
udbredelse og kendskab til legitimationsbeviset i praksis. I udviklingen af den
Side 9 af 14
nationale digitale identitetstegnebog arbejdes med bred brugerinddragelse,
ligesom Digitaliseringsstyrelsen har tilknyttet medarbejdere med særlige
tilgængelighedskompetencer.
2.1.3. Bevisudstedelse
Danske Regioner fremhæver vigtigheden af, at Digitaliseringsstyrelsens
bevisudstedelsesservice bliver fleksibel og teknisk kompatibel med
regionernes eksisterende it-infrastruktur. Ydermere efterspørger Danske
Regioner tydelighed og klarere kriterier i forbindelse med undtagelser til pligten
til at bruge Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, hvor særlige
sektorspecifikke behov gør sig gældende. Danske Regioner støtter, at borgerne
på sigt kan få adgang til flere typer af beviser i tegnebogen. Danske Regioner
foreslår, at der åbnes for at hente foto fra andre kilder. Danske Regioner
påpeger dog, at dette stiller krav til datakvaliteten hos de enkelte myndigheder
og kan føre til afledte økonomiske og administrative omkostninger.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet er opmærksomt på behovet for fleksibilitet og teknisk
sammenhæng med eksisterende løsninger. På den baggrund er det valgt ikke
at stille egentlige krav til hvad der udgør særlige behov, som kan begrunde
undtagelse fra pligten til at anvende Digitaliseringsstyrelsens
bevisudstedelsesservice. Digitaliseringsministeriet bemærker, at pasfoto er det
eneste foto, der digitalt kan gendannes og som lever op til tilstrækkeligt høje
sikkerhedsstandarder, som gør det kvalificeret til at anvende som
billedlegitimation.
2.1.4. Økonomiske, tekniske og juridiske konsekvenser
Danske Regioner bemærker, at tidligere digitale initiativer, såsom det digitale
sundhedskort, har medført uforudsete omkostninger f.eks. til udskiftning af
hardware. Danske Regioner opfordrer til, at dette indtænkes i den videre
planlægning og implementering.
Finans Danmark bakker op om lovforslaget og udviklingen af en national digital
identitetstegnebog og fremhæver, at løsningen kan bidrage positivt til
samfundets digitalisering. Finans Danmark vil følge udviklingen af den
europæiske tegnebog i forhold til samspillet mellem eIDAS2 og andre
gældende regler, herunder PSD2, hvidvasklovgivningen og kommende EU-
regulering som betalingsforordningen (PSR).
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet forstår, at implementering af nye digitale løsninger
kan medføre behov for teknisk tilpasning. Digitaliseringsministeriet vil løbende
Side 10 af 14
drøfte dette med berørte parter og tilstræbe, at eventuelle konsekvenser
identificeres og håndteres i god tid. Opmærksomhed kan i øvrigt henledes på,
at det er frivilligt at udstede beviser til den nationale digitale
identitetstegnebog. Digitaliseringsministeriet har ikke mulighed for at estimere
omkostninger, da det afhænger af de tekniske forhold vedrørende
myndighedens autentiske kilde, som leverer data til bevisudstedelsesservicen.
2.1.5. Persondataretlige emner
Datatilsynet understreger betydningen af, at løsningen overholder unlinkability-
princippet i eIDAS-forordningen, så bevisudbydere og øvrige parter ikke kan
spore, linke eller korrelere brugertransaktioner.
Datatilsynet lægger vægt på, at den valgte løsning let og hurtigt skal kunne
migreres, så Digitaliseringsstyrelsen ikke bindes til tekniske løsninger, der
vanskeliggør efterlevelse af nye krav.
Datatilsynet noterer sig, at Digitaliseringsstyrelsen ikke opbevarer oplysninger
om udstedte beviser, når disse er overført til brugerens tegnebog, og
understreger, at styrelsen fortsat har ansvar for sikkerheden og driften af
applikationen.
Datatilsynet forudsætter at blive hørt ved udarbejdelse af fremtidige
bekendtgørelser og generelle regler i medfør af lovforslaget, hvis disse har
betydning for persondatabeskyttelse.
Dataetisk Råd anerkender, at en national digital identitetstegnebog kan styrke
borgernes digitale selvbestemmelse og adgang til tjenester på tværs af EU og
opfordrer til, at dataetiske principper forankres i både den grundlæggende
arkitektur og i de bemyndigelsesbestemmelser, der giver mulighed for at
fastsætte nærmere tekniske krav,
Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at videreudviklingen af den nationale digitale
identitetstegnebog prioriterer privatlivsfremmende funktioner, herunder
muligheder for at indrapportere en modtagerpart for brud på
databeskyttelsesforordningen samt en log over anmodninger modtaget i
tegnebogsapplikationen. Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at der i højere grad
stilles krav til modtagerparter i modtagerpartregistret, herunder om at angive,
hvilke beviser de ønsker adgang til og til hvilket formål og at
modtagerparternes identitet ikke blot skal registreres, men også verificeres.
Digitaliseringsministeriet bemærkninger
Digitaliseringsministeriet er opmærksom på kravet om unlinkability og har en
teknisk og forretningsmæssig arkitektur, der understøtter unlinkability i tråd
Side 11 af 14
med eIDAS-forordningens krav. Den danske løsning baserer sig i videst muligt
omfang på EU’s referenceimplementering, men tilrettelægges samtidig, så det
kan videreudvikles og tilpasses nye tekniske krav og fortolkninger, herunder
med henblik på løbende at understøtte unlinkability og
databeskyttelsesprincipperne.
Digitaliseringsministeriet er enig i, at teknisk fleksibilitet er væsentlig.
Løsningen tilrettelægges med anvendelse af åbne standarder og modulær
arkitektur, hvilket muliggør løbende tilpasning og videreudvikling i takt med
den europæiske og teknologiske udvikling.
Digitaliseringsministeriet har noteret bemærkningerne om, at
Digitaliseringsstyrelsen fortsat har ansvar for selve driften og sikkerheden af
infrastrukturen i overensstemmelse med gældende regler, herunder
præambelbetragtning 18 til databeskyttelsesforordningen.
Digitaliseringsministeriet kan bekræfte, at Datatilsynet vil blive hørt i det
omfang, kommende regler i medfør af lovforslaget har relevans for
behandlingen af personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Digitaliseringsministeriet takker Dataetisk Råd for bemærkningerne, der vil
indgå i det videre arbejde med udvikling den nationale digitale
identitetstegnebog, herunder under inddragelse af advisory board for den
digitale identitetstegnebog, hvor Dataetisk Råd er repræsenteret.
Digitaliseringsministeriet anerkender Forbrugerrådets Tænks fokus på at sikre
høj forbrugerbeskyttelse, gennemsigtighed og datasikkerhed, og tager de
fremførte anbefalinger med i det videre arbejde med implementering og
regulering. Digitaliseringsministeriet arbejder løbende på at sikre, at løsningen
understøtter brugernes privatliv og gennemsigtighed. En funktionalitet, hvor
brugeren kan tilgå en log over modtagne anmodninger i
tegnebogsapplikationen, indgår ikke i den første version af tegnebogen. Det er
dog forventningen, at denne funktionalitet bliver implementeret som led i
videreudvikling og gradvis udbygning af løsningens funktionalitet, efterhånden
som der tilføjes flere beviser.
Det bemærkes desuden, at enhver kan henvende sig til Datatilsynet og
eventuelt Digitaliseringsstyrelsen med henblik på at indrapportere en
modtagerpart for brud på databeskyttelsesforordningen.
Digitaliseringsministeriet anerkender behovet for at sikre gennemsigtighed og
retssikkerhed for brugerne i mødet med modtagerparter, hvilket er en del af
forvaltningen af modtagerpartregisteret. Ministeriet har på den baggrund
tydeliggjort i bemærkninger til § 9, at forvaltning af modtagerpartsregistret
Side 12 af 14
også omfatter entydig identifikation og verifikation af modtagerparterne.
Ministeriet noterer sig ønsket om, at modtagerparter skal registreres med
information om hvilke beviser man ønsker at modtage og til hvilke formål,
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Definitioner
Dansk Erhverv nævner, at det til § 2, nr. 9, bør præciseres, at fremvisning af
beviser ikke nødvendigvis indebærer dataoverførsel samt at det skal
klarlægges hjemmel i persondataloven der muliggør overførsel af persondata
fra bruger til modtagerpart for de enkelte myndigheders valg/tilføjelser af
applikationer.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Det er tydeliggjort, at definitionen ikke udelukker visuel inspektion af beviser
fra tegnebogsapplikationen.
Digitaliseringsministeriet forstår de enkelte myndigheders ¨valg/tilføjelser af
applikationer¨ som et spørgsmål om hjemmelsgrundlag for en modtagerparts
modtagelse af et konkret bevis udstedt til den nationale digitale
identitetstegnebog. Vedrørende hjemmelsgrundlaget for behandling af
personoplysninger, som overføres fra brugerens tegnebogsapplikation til
modtagerparten, fastslås det med den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4,
at modtagerparten er dataansvarlig for de modtagne personoplysninger.
Modtagerparten skal derfor selv have hjemmel til behandlingen, uanset om
denne er omfattet af registreringskrav i modtagerpartregistret. Modtagerparten
skal selvstændigt undersøge hjemmelsgrundlaget for sin databehandling.
2.2.2. Vederlagsfri anvendelse af tegnebogen
Dansk Erhverv nævner, at tegnebogen efter § 3, bør være gratis at anvende for
både brugere og modtagere.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Lovforslaget indeholder ingen gebyrbestemmelse. Af denne årsag er det
vederlagsfrit for brugere at benytte den nationale digitale identitetstegnebog.
Modtagelse af tegnebogen forudsætter en modtagerinfrastruktur, som kan
medføre omkostninger at etablere for modtagerparten.
Digitaliseringsministeriets har med dette lovforslag ikke hjemmel til at
fastlægge et gebyr for selve interaktionen med tegnebogsapplikationen.
Side 13 af 14
2.2.3. Retsvirkning af beviser i tegnebogen
Dansk Erhverv anfører til § 8, at det skal sikres, at modtagere kan have tillid til,
at brugeren af tegnebogen er den rette person og at misbrug ikke retsligt
skader modtageren.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at modtagerparter kan have
tillid til, at den person, der anvender tegnebogen, også er den, som beviset
relaterer sig til. Det følger af lovforslagets § 8, at anvendelsen af tegnebogen
ikke ændrer de grundlæggende retsvirkninger, der knytter sig til beviser. Dette
reguleres af straffeloven og særlovgivningen i øvrigt. Den nationale digitale
identitetstegnebog er underlagt forskellige sikkerhedskrav, som understøtter,
at en modtagerpart, der er i god tro som udgangspunkt kan lægge til grund, at
brugeren af tegnebogen er den, som identifikationsoplysningerne angår.
2.2.4. Lister over beviser i tegnebogen
Datatilsynet har ikke indvendinger mod, at der etableres en offentlig
tilgængelig gyldighedsliste over udstedte beviser, men efterspørger nærmere
klarhed over, hvilke oplysninger der konkret videregives til modtagerparter og
understreger, at kun nødvendige oplysninger må videregives, jf. princippet om
dataminimering.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Digitaliseringsministeriet er opmærksom på, at listen over gyldige/spærrede
beviser skal udformes i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
principper. Digitaliseringsministeriet har på den baggrund uddybet
bemærkninger til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 3, således, at den praktiske
anvendelse af listen tydeliggøres.
2.2.5. Signering
ATP bemærker, at ATP’s selvbetjeningsløsninger ikke understøtter signering, og
de har haft forståelsen af, at det ikke vil blive et kommende krav og fremhæver
hertil, at det fremgår af lovforslagets s. 41, at ”bevisudstedelsesservicen sikrer,
at beviser er digitalt signerede med en signatur, der kan valideres af relevante
modtagerparter, når disse anvender en teknologi, der muliggør dette.” ATP
anfører hertil, at hvis det bliver et krav til modtagerparter at kunne håndtere
signering ved en kommende implementering af eIDAS2, kan det overvejes at
præcisere bemærkningerne herom.
Digitaliseringsministeriets bemærkninger:
Side 14 af 14
Digitaliseringsministeriet kan bekræfte, at den signering, der omtales i
bemærkninger på s. 41, er en teknisk signering, der har til formål over for en
modtagerpart at verificere, at et bevis er udstedt af Digitaliseringsstyrelsens
bevisudstedelsesservice. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at de
funktioner og krav i eIDAS2, der vedrører ”signing of documents with a Wallet
Unit”, ikke indgår som en del af den indledende danske implementering af den
nationale digitale identitetstegnebog.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder
det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
• Ministeriet har tydeliggjort bemærkningerne til § 9, så det fremgår at
forvaltning af modtagerpartsregistret også omfatter entydig identifikation
og verifikation af modtagerparterne.
• Ministeriet har ændret formuleringen i lovforslagets § 2, nr. 9, således, at
der nu står ¨dele¨ i stedet for ¨overføre¨ beviser.
• Ministeriet har uddybet bemærkninger til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 3,
så den praktiske anvendelse af listen over bevisers gyldighed
tydeliggøres.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig og redaktionel karakter.
Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.


Høringssvar til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog
Indholdsfortegnelse
1. ATP 1
2. Dansk Erhverv 3
3. Dansk Industri 7
4. Danske Handicaporganisationer 9
5. Danske Regioner 12
6. Dataetisk Råd 15
7. Datatilsynet 18
8. e-Boks Nordic A/S* 22
9. Finans Danmark 25
10. Forbrugerrådet Tænk 28
11. Ældre Sagen 30
Oversigten omfatter herudover en interessent, som ikke er blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men
på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Denne interessent er i oversigten
markeret med *.
Offentligt
L 48 - Bilag 1
Udvalget for Digitalisering og It 2025-26
Til: tegnebogslov@digst.dk
Cc: MLE@atp.dk (Michael Lehmann - MLE), MKJ@ATP.DK (Michael Kaasgaard Jermer - MKJ), SUU@atp.dk
(Susan Krarup - SUU), ACHR@atp.dk (Frida Christiansen - ACHR), mlf@atp.dk (Mona L. Frandsen - MLF)
Fra: Koncernjurahøringer (Koncernjurahoringer@atp.dk)
Titel: ATP's svar på høring over forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog
Sendt: 12-06-2025 21:01
Bilag: image004.png; image001.png;
Til Digitaliseringsstyrelsen.
Tak for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til den nationale digitale identitetstegnebog.
ATP og de lovbundne ordninger forventer at blive omfattet af den kommende regulering som offentligretlige organer og
noterer sig i den henseende, at brug af den nationale digitale identitetstegnebog vil være frivillig både for brugere og
modtagerparter.
ATP vil gerne kvittere for den trinvise implementering af kommende forpligtelser efter eIDAS2-forordningen og forventer,
at den nationale identitetstegnebog vil kunne danne et godt grundlag for den fremtidige danske udgave af den
europæiske identitetstegnebog, samt bistå med værdifuld erfaringsopbygning. Herunder har ATP noteret med tilfredshed,
at autentifikation ved første anvendelse af tegnebogen sker ved brug af MitID eller andet eID.
I relation til den trinvise implementering har ATP bemærket, at følgende fremgår af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside
om ”Centrale krav i den reviderede eIDAS-forordning”:
”Det fremgår også som et krav af forordningen, at alle myndigheder og udvalgte sektorer, fx finanssektoren, forpligtes til
at understøtte autentifikation og signering med tegnebogen.”
ATP’s selvbetjeningsløsninger understøtter ikke signering, og vi har hidtil haft forståelsen af, at det ikke vil blive et
kommende krav. Det fremgår af lovforslagets s. 41, at ”bevisudstedelsesservicen sikrer, at beviser er digitalt signerede
med en signatur, der kan valideres af relevante modtagerparter, når disse anvender en teknologi, der muliggør dette.”
Hvis det bliver et krav til modtagerparter at kunne håndtere signering ved en kommende implementering af eIDAS2, kan
det overvejes at præcisere bemærkningerne herom.
Da området er vigtigt for ATP, vil vi fortsat gerne høres, når der skal fastsættes regulering for at implementere eIDAS2-
forordningen. I må meget gerne sende fremtidige høringer til pote@atp.dk, der er ATP’s høringspostkasse.
Venlig hilsen
Lone Knudsen - LKU
Director, Legal Counsel · Koncernjura & Databeskyttelse - Governance og Jura
Direkte nummer 29289045
E-mail LKU@ATP.DK
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon 70 11 12 13 · www.atp.dk · CVR-nr. 43405810
Følg ATP på Facebook · LinkedIn
For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det til
afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
Fra: Anne Sofie Buitenhuis Severinsen <annsev@digst.dk>
Sendt: 9. maj 2025 10:20
Emne: Høring over lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog
Kære høringspart
Digitaliseringsstyrelsen anmoder hermed om eventuelle bemærkninger til lovforslag om den nationale digitale
identitetstegnebog. Se vedlagte høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslag.
-- AKT 2423401 -- BILAG 2 -- [ ATP's svar på høring over forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
1
Høringssvar bedes fremsendt via e-mail til tegnebogslov@digst.dk senest den 12. juni 2025.
Høringsmaterialet kan også ses på Høringsportalen på www.hoeringsportalen.dk, hvor modtagne høringssvar også vil
blive gjort tilgængelige.
Med venlig hilsen
Anne Sofie Buitenhuis Severinsen
Specialkonsulent
Kontor for eID og apps
T 21253741
E annsev@digst.dk
_________________________
www.digst.dk
Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig, der fremgår
af beskeden.
Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og
hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/
2
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Fra: Emil Thomas Kielgast (emtk@danskerhverv.dk)
Titel: Høringssvar, Dansk Erhverv
Sendt: 12-06-2025 14:08
Bilag: Høringssvar til udkast til lovforslag om digital identitetstegnebog, Dansk Erhverv.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Anne Sofie,
Hermed fremsendes Dansk Erhvervs høringssvar til udkastet til den nationale identitetstegnebog.
Med venlig hilsen
Emil Thomas Kielgast
Politisk konsulent
M.: +4525541207
T.: +4533746446
EMTK@DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsgade 4 info@danskerhverv.dk
DK-1215 København K T. +45 3374 6000
Læs vores persondatapolitik online
-- AKT 2423401 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar, Dansk Erhverv ] --
3
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
emtk@danskerhverv.dk
emtk/emtk
Side 1/3
Att.: Anne Sofie Buitenhuis Severinsen
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Den 12. juni 2025
Høring over udkast til den nationale digitale identitetstegnebog
Dansk Erhverv har modtaget høring fra Digitaliseringsstyrelsen vedr. udkast til lov om den natio-
nale digitale identitetstegnebog og har følgende bemærkninger til udkastet:
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv ser positivt på ambitionen om at modernisere og fremtidssikre danskernes adgang
til digitale identitetsbeviser. En velfungerende digital identitetstegnebog har potentiale til at
skabe smidigere kundeoplevelser, effektivisere alders- og identitetsverifikation, og understøtte
yderligere digitalisering i samfundet. Det er dog afgørende, at udviklingen og implementeringen
sker i tæt dialog med de sektorer, der forventes at tage løsningen i brug – herunder erhvervslivet
bredt og detailhandlen særligt med henblik på aldersverifikationsløsningen.
Det er afgørende, at lovgivningens teknologiske rammer for tegnebogen ikke bliver for smal – det
skal sikres, at nye – og måske i dag ukendte eller ikke bredt anvendte - teknologiske løsninger
også kan omfavnes af lovgivningens rammer for tegnebogen.
Vi bemærker, at nærværende lovudkast ikke er en garanti for at der rent faktisk er myndigheder
der vælger af udstede beviser – det her er blot en digital pung – det er de enkelte myndigheder
der skal vælge om de vil tilbyde indhold til pungen. Det er derfor afgørende for at kunne leve op til
ambitionen om, at tegnebogen skal kunne anvendes til at aldersvalidering i butikkerne, at der ud-
stedes et bevis der kan anvendes til dette, samt at tegnebogen tilvirkes på en sådan måde, at den
kan anvendes til det formål i butikkerne – dvs. at tegnebogen som udgangspunkt skal kunne an-
vendes på eksisterende udstyr i butikker, herunder fx via NFC-læseren i betalingsterminalen.
Dansk Erhverv har ikke de fornødne tekniske forudsætninger til at kunne vurdere, om nærvæ-
rende lovforslag indeholder de nødvendige forudsætninger og rammer der gør, at der kan skabes
en tegnebog, som både er relevant for myndighederne, brugerne og modtagerne.
Vi opfordrer derfor Digitaliseringsstyrelsen til aktivt at inddrage erhvervslivet i den videre ud-
formning og udvikling af både lovgivningen og tegnebogens tekniske rammer og løsninger, så der
sikres de bedste muligheder for at skabe en løsning, der er praktisk anvendelig for både brugere
og modtagerparter. Detailhandlen har fx betydelig erfaring med identifikation, aldersverifikation
-- AKT 2423401 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar til udkast til lovforslag om digital identitetstegnebog, Dansk Erhverv ] --
4
DANSK ERHVERV
Side 2/3
og digitale kundeinteraktioner – og kan dermed bidrage med konkret viden om brugeradfærd,
teknisk integration og forretningsmæssige behov.
Vi foreslår etablering af en tværsektoriel arbejdsgruppe med deltagelse fra erhvervslivet – herun-
der detailbranchen – for at sikre, at den digitale tegnebog bliver både brugervenlig, relevant og
realistisk at implementere.
Vi støtter lovforslagets udgangspunkt om frivillighed. Det er essentielt, at både borgere og virk-
somheder frit kan vælge hvorvidt de ønsker at gøre brug af løsningen.
Det er afgørende, at der skabes en løsning, som lever op til kravene i EiDas2 og at løsningen kan
anvendes på tværs af EU-landene.
Konkrete bemærkninger
§2, nr. 9
Det fremgår af bestemmelsen, at formålet med tegnebogsapplikationen er at give brugerne mulig-
hed for at overføre beviser til modtageparter. Der vil imidlertid være situationer, hvor der ikke
overføres data, men at applikationen alene fremvises til en modtagerpart, uden at der sker over-
førsel af data. Dette skal præciseres i bestemmelsen, jf. bemærkningerne på side 49 nederst,
hvoraf det fremgår, at modtagerparten visuelt kan inspicere brugerens bevis.
Ved de enkelte myndigheders valg/tilføjelser af applikationer skal det klarlægges hvilke(n) hjem-
mel i persondataloven der muliggør overførsel af persondata fra bruger til modtagerpart.
§3
Det bør tilføjes, at tegnebogen og dens anvendelse stilles gratis til rådighed for både brugere og
modtagere af løsningen.
§8
Det er afgørende, at modtageren kan have tillid til den digitale identitetstegnebog. Modtageren
skal derfor kunne antage, at den der anvender appen, også er den som tegnebogen identificerer.
På den måde kan modtageren i god tro antage, at dette er tilfældet, således at misbrug af tegnebo-
gen ikke kommer modtageren af oplysningerne til skade, mens misbrugeren efter omstændighe-
derne vil kunne straffes for dokumentfalsk.
5
DANSK ERHVERV
Side 3/3
Dansk Erhverv står til rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Henrik Lundgaard Sedenmark Emil Thomas Kielgast
Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed Politisk konsulent
6
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Fra: JAHL@DI.DK (JAHL@DI.DK)
Titel: Høringssvar fra Dansk Industri
Sendt: 12-06-2025 13:36
Bilag: Høringssvar_national_digital_identitetstegnebog.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej
Vedhæftet finder I DIs høringssvar.
Med venlig hilsen
Jacob Høffer Larsen
Chief Consultant
Digitaliseringspolitik
+4533773479
+4551705926 (Mobil)
jahl@di.dk
digital.di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI's Privatlivspolitik
-- AKT 2423401 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar fra Dansk Industri ] --
7
12.06.2025
Dansk Industris høringssvar til forslag om national digital
identitetstegnebog
Dansk Industri (DI) ser det som positivt, at man forud for eIDAS2 laver en
lovgivningsmæssige ramme for en national digital identitetstegnebog. Det er vigtigt i
forhold til at understøtte en sikker og effektiv digital infrastruktur i Danmark og at sikre at
vi står stærkest muligt i forhold til eIDAS 2.0 og EUDI Wallet.
Det er dog vores opfattelse, at det nuværende lovforslag i for høj grad fokuserer ensidigt på
det offentliges anvendelse af den tilhørende infrastruktur. Dette skaber usikkerhed om
private aktørers fremtidige muligheder på området, hvilket kan hæmme innovation og
værdiskabelse på tværs af den private og offentlige sektor.
Det undrer os, at man ikke ønsker at indhente erfaringer på vegne af markedet også.
Lovgivningen bør i højere grad adressere interoperabilitet med private alternativer og
skabe klare rammer for, hvordan godkendelse og certificering af sådanne løsninger vil blive
håndteret i overensstemmelse med intentionerne i eIDAS2.
Generelt savner vi erhvervslivets perspektiv i lovgivningen. Den private sektor er ikke
blevet inddraget i tilstrækkelig grad, hvilket er en forpasset mulighed for at sikre erfaring
og udbredelse af den danske tegnebog. Et tættere samarbejde mellem offentlige og private
aktører er afgørende for en succesfuld implementering af eIDAS2.
Det er desuden bemærkelsesværdigt, at Erhvervsstyrelsen ikke er på høringslisten, da et
strategisk samarbejde med erhvervsrettede myndigheder kan fremme byrdelettelse og
skabe synergi med eksisterende initiativer som OOTS og EUDI Wallet.
DI ser frem til at deltage i den fortsatte dialog om den nationale digitale identitetstegnebog
og ikke mindst implementeringen af eIDAS2 i Danmark. Vi står klar til at bidrage med vores
erfaring og ekspertise for at sikre en implementering, der fremmer en sikker, effektiv og
konkurrencedygtig digital økonomi i Danmark og EU.
Med venlig hilsen
Jacob Høffer Larsen
Chefkonsulent
-- AKT 2423401 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar_national_digital_identitetstegnebog ] --
8
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Fra: Monica Løland (mol@handicap.dk)
Titel: Høringssvar fra DH: Høring over udkast til lov om den nationale digitale identitetstegnebog.
Sendt: 11-06-2025 10:59
Bilag: Høringssvar Høring over forslag til lov om den nationale digitale tegnebog_669802_0.11.docx;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Digitaliseringsstyrelsen
Vedhæftet følger høringssvar fra Danske Handicaporganisationer vedr. høring over udkast til lov om den nationale
digitale identitetstegnebog.
Med venlig hilsen
Monica Løland
Chefkonsulent
Direkte: +45 36 38 85 24
Mobil: +45 40 14 05 24
E-mail: mol@handicap.dk
Danske Handicaporganisationer (DH) arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et liv som alle andre: Deltage, bidrage og være en del af
fællesskabet. DH er fælles talerør for 36 handicaporganisationer, der tilsammen har ca. 400.000 medlemmer inden for alle typer af handicap.
Følg os på handicap.dk, Facebook, X og LinkedIn.
-- AKT 2423401 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar fra DH Høring over udkast til lov om den nationale digitale identitetstegn… --
9
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Til Digitaliseringsstyrelsen
tegnebogslov@digst.dk
Høringssvar: Høring over forslag til lov om den nationale digitale tegne-
bog
Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger:
DH mener, det er vigtigt, at den nationale digitale tegnebog bliver overskuelig og tilgængelig for alle. Det er
nødvendigt for mennesker med handicap, men det er også godt for alle andre borgere. Desuden er det vig-
tigt, at der fortsat stilles ikke-digitale alternativer til rådighed for de digitale beviser/kort, der indføres i den di-
gitale tegnebog. Den digitale tegnebog må ikke være årsag til, at mennesker, der ikke er digitale, bliver eks-
kluderet fra samfundet.
Tilgængelighed
Mennesker med handicap kan have mange barrierer i forhold til at anvende digitale løsninger. Det kan være
både fysiske, kognitive eller andre sammensatte udfordringer. Ud fra et lighedsprincip skal alle borgere have
adgang til løsningerne. Det skal derfor meget tydeligt fremgå, at alle løsninger tilknyttet den digitale tegne-
bog, skal anvende godkendte standarder for tilgængelighed, ligesom systemerne skal være forberedt for
fremtidig videreudvikling af standarder mv.
DH mener, det vigtigt at tænke tilgængelighed for mennesker med handicap ind fra starten, når man skal
sikre en lige adgang for alle. Både tegnebogsapplikationen, bevisudstedelsesservicen og modtagerpartsregi-
stret skal leve op Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (lov nr. 692
af 8. juni 2018) og hermed den europæiske it-tilgængelighedsstandard EN 301 549. Desuden er det vigtigt at
lave en bred brugerinddragelse og test blandt brugere med handicap. Ligesom vi vil anbefale, at der bliver
tilknyttet en tilgængelighedsrådgiver til udviklingen af tegnebogen.
Legitimationskort
Vi har længe efterspurgt et fysisk legitimationskort, der kan fungere som gyldigt billedlegitimationskort. Kortet
skal udstedes med de samme garantier som kørekort og pas, og der skal være en accept af kortet i banker,
butikker mv. Vi oplever desværre, at det nuværende legitimationskort ikke fungerer optimalt, blandt andet
fordi kendskabet til kortet og dets funktion ikke er tilstrækkeligt.
Derfor mener vi, at det digitale legitimationskort i den digitale tegnebog skal være med til at kunne ændre
dette. Den digitale nationale tegnebog vil gøre det muligt for personer, der ikke har kørekort, at kunne legiti-
mere sig på lige fod med andre. Og når med det digitale legitimationskort er indført, burde det også være
muligt at indføre et fysisk legitimationskort, som vil kunne hjælpe mange ikke-digitale medborgere.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
dh@handicap.dk
www.handicap.dk
21. maj 2025 / mol
Sag 6-2025-00139
Dok. 669802
-- AKT 2423401 -- BILAG 8 -- [ Høringssvar Høring over forslag til lov om den nationale digitale tegnebog_669802_0… --
10
Side 2 af 2
EU’s handicapkort
Der foregår i øjeblikket en national implementering af EU-direktivet om det europæiske handicapkort. DH
mener, det vil være oplagt at lade handicapkortet indgå i den nationale digitale tegnebog, når det kortet er
færdigudviklet, og tegnebogen er klar til det.
Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, kan disse rettes til chefkonsulent, Monica Løland, på tlf.:
3638 8524 eller e-mail: mol@handicap.dk.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand
11
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Fra: Nicklas Colerick (NICOL@regioner.dk)
Titel: Høringssvar vedr. udkast til den nationale digitale identitetstegnebog
Sendt: 12-06-2025 12:22
Bilag: Høringssvar fra Danske Regioner vedrørende forslag til lov om den nationale di.pdf;
Kære Digitaliseringsstyrelsen.
Vedhæftet er Danske Regioners høringssvar vedr. den nationale identitetstegnebog.
Mvh.
Nicklas Colerick
Danske Regioner
-- AKT 2423401 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar vedr. udkast til den nationale digitale identitetstegnebog ] --
12
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
10-06-2025
EMN-2025-00237
1786790
Nicol@regioner.dk
Digitaliseringsstyrelsen
Høringssvar fra Danske Regioner vedrørende forslag til lov om
den nationale digitale identitetstegnebog
Modtaget d. 9. juni 2025
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om
den nationale digitale identitetstegnebog. Vi anerkender ambitionen om at styrke
borgernes digitale muligheder og sikre en fremtidssikret infrastruktur for identifikation
og bevisudveksling.
Lovforslaget vil få betydning på tværs af flere domæner i det danske sundhedsvæsen,
da der vil være flere steder, hvor man skal kunne modtage identifikationsoplysninger
fra tegnebogsappen. Dette er også relevant i lyset af det kommende European Health
Data Space (EHDS), hvor deling af sundhedsdata på tværs af landegrænser – fx i
behandlingsøjemed – forudsætter sikre og interoperable identitetsløsninger.
Bevisudstedelse og teknologisk afhængighed
Det fremføres i lovforslaget, at offentlige myndigheder og offentligretlige organer med
ansvar for autentisk kilde vil have pligt til at anskaffe sig bevisudstedelsesservicen fra
Digitaliseringsstyrelsen. Det er i den henseende vigtigt, at løsningen laves så fleksibel
og teknisk kompatibel som muligt så den nemt kan tilpasses regionernes eksisterende
it-infrastruktur. I den forbindelse er det ligeledes svært at gennemskue, hvilke krav der
vil blive stillet, både teknisk og sikkerhedsmæssigt, når det f.eks. gælder tilslutning til
bevisudstedelsesservicen.
Derudover kan det overvejes at der laves endnu tydeligere kriterier for undtagelser fra
pligten til at anvende Digitaliseringsstyrelsens bevisudstedelsesservice, hvis løsningen
ikke kan understøtte særlige behov i sundhedssektoren.
Legitimation og adgang til beviser
Det værdsættes, at der kan dannes et digitalt legitimationsbevis med foto. Det
bemærkes dog, at det i modsætning til den eksisterende lov om udstedelse af
legitimationskort kræver gyldigt pas – og ikke fx kørekort eller andet gyldigt ID. Dette
-- AKT 2423401 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar fra Danske Regioner vedrørende forslag til lov om den nationale di ] --
13
kan opleves som et tilbageskridt for nogle borgere. Vi foreslår, at der åbnes mulighed
for at hente foto fra andre kilder (fx kørekort eller eksisterende legitimationskort), eller
at foto kan verificeres via kommunal borgerservice.
I lovforslaget nævnes det yderligere, at brugerne på sigt skal kunne få flere beviser i
tegnebogsapplikationen. Dette er ønskværdigt, men det vil også stille krav til
datakvaliteten hos de enkelte myndigheder, hvilket kan medføre ekstra omkostninger.
Der er derfor en risiko for, at dette vil stille en række indirekte krav til de enkelte
myndigheder, herunder regioner.
Økonomiske og tekniske konsekvenser
Lovforslaget anfører, at der ikke forventes økonomiske konsekvenser for regionerne.
Det er vigtigt, at påpege at erfaringerne fra tidligere lignende udviklingstiltag f.eks.
implementeringen af det digitale sundhedskort, medførte omkostninger for
regionerne. I tilfældet med det digitale sundhedskort blev regionerne nødt til at
udskifte mange scannere på sygehusene for at det kunne aflæses på digitale skærme.
Der bør derfor tages højde for potentielle merudgifter og behov for teknisk
opgradering i forbindelse med implementeringen og integration til tegnebogsappen
såfremt man ønsker at bruge den.
Brugerens kontrol og frivillighed
Vi støtter princippet om, at anvendelsen af tegnebogsapplikationen er frivillig for
borgerne. Det er dog vigtigt at sikre, at der fortsat er fokus på inklusion af borgere med
lav digitale kompetencer, så ingen stilles dårligere jf. det arbejde der allerede pågår i
regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Danske Regioner ser frem til det videre arbejde med at sikre en robust, brugervenlig
og fremtidssikret digital identitetsinfrastruktur.
Venlig hilsen
Minna Friehling
Centerchef
14
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Fra: Bergliot Borg Christensen (BBC@DKETIK.DK)
Titel: Høringssvar fra Dataetisk Råd
Sendt: 12-06-2025 08:50
Bilag: Høringssvar ifm. digital tegnebog.pdf;
Til rette vedkommende
Vedhæftet er høringssvar fra Dataetisk Råd vedr. vedr. forslag til lov om den nationale digitale identitetstegnebog.
Rådet står til rådighed såfremt der måtte være spørgsmål eller andet.
Med venlig hilsen
Bergliot
Bergliot Borg Christensen
Specialkonsulent
Dataetisk Råds Sekretariat
Enheden for Samfund og Etik
Nationalt Center for Etik
Ørestads Boulevard 5
Building 37K, ground floor
2300 Copenhagen S
Denmark
M: +45 72 21 61 09
bbc@dketik.dk
www.nationaltcenterforetik.dk
-- AKT 2423401 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar fra Dataetisk Råd ] --
15
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 12.6.2025
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Sendt elektronisk til tegnebogslov@digst.dk
Dataetisk Råds høringssvar vedr. forslag til lov om den nationale digitale identitets-
tegnebog
Dataetisk Råd takker for høring over forslag til lov om den nationale digitale identitetsteg-
nebog. Rådet rådgiver regeringen og Folketinget om dataetiske problemstillinger knyttet til
spørgsmålet om, hvordan anvendelse af ny teknologi kan ske med udgangspunkt i borger-
nes rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier.
Rådet har valgt at udarbejde dette høringssvar, da den digitale identitetstegnebog vil blive
borgernes primære adgangsnøgle til digitale tjenester og derfor vil have betydelig indvirk-
ning på borgernes digitale rettigheder og muligheder. Dataetisk Råd ser positivt på etable-
ringen af en national digital identitetstegnebog og anerkender de muligheder, den kan
skabe for borgernes digitale selvbestemmelse på tværs af både offentlige og private tjene-
ster i EU. Det er imidlertid afgørende, at implementeringen sker på et solidt dataetisk funda-
ment for at sikre borgernes tillid og opbakning til løsningen.
Som led i det forberedende arbejde deltager Dataetisk Råd i Digitaliseringsstyrelsens udvik-
ling af tegnebogen som medlem af rådgivningskomiteen. Som grundlag for rådets med-
lemskab af komiteen har rådet udarbejdet konkrete anbefalinger til tegnebogen, som blev
offentliggjort i maj 2025. Rådet opfordrer Digitaliseringsstyrelsen til at overveje, hvorledes
disse anbefalingerne kan følges i den videre implementering af den digitale identitetsteg-
nebog og nærværende lovforslag. Ikke mindst er det efter rådets opfattelse vigtigt at sikre
dataetikken i de lovmæssige rammer, inkl. de bl.a. tekniske krav, som ministeren efter lov-
forslagets § 4 bemyndiges til at fastsætte rammerne for.
Anbefalinger til implementeringen
Rådet understreger vigtigheden af, at de dataetiske principper tænkes ind i systemets
grundlæggende arkitektur og design fra start. Dataetisk Råds anbefalinger fremhæver
særligt:
1. Privatliv og databeskyttelse: Systemet skal forhindre sporing og overvågning, give
brugerne kontrol over præcis hvilke data de deler (f.eks. bevise alder uden at vise
-- AKT 2423401 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar ifm. digital tegnebog ] --
16
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 12.6.2025
fødselsdato), og beskytte mod overdreven dataindsamling gennem privacy-by-de-
sign.
2. Sikkerhed og ansvarlighed: Robust beskyttelse mod hacking, høj driftssikkerhed med
beredskabsplan, og sikker dataopbevaring med end-to-end kryptering og eventuelt
biometrisk verifikation.
3. Gennemsigtighed, brugerinddragelse og -kontrol: Klar information før hver datade-
ling, komplet overblik over hvad der er delt med hvem og hvornår, samt mulighed for
at trække deling tilbage eller slette data.
4. Tilgængelighed og inklusion: Intuitivt design for alle tekniske niveauer, alternative
løsninger for ikke-digitale borgere, mulighed for partsrepræsentation, og omfat-
tende support gennem forskellige kanaler.
Rådet står til rådighed for yderligere rådgivning og vejledning i implementeringsprocessen.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
17
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Cc: Ditte Malene Kieler Koefoed (DKK@datatilsynet.dk)
Fra: Morten Juul Gjermundbo (mjg@datatilsynet.dk)
Titel: Datatilsynets høringssvar - tegnebogsloven
Sendt: 12-06-2025 18:07
Bilag: Høringssvar.pdf;
Vedlagt findes Datatilsynets bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Gjermundbo
Kontorchef
mjg@datatilsynet.dk
T 29 49 32 77
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
-- AKT 2423401 -- BILAG 13 -- [ Datatilsynets høringssvar - tegnebogsloven ] --
18
J.nr. 2025-11-0323
Dok.nr. 732968
Sagsbehandler
Ditte Malene Kieler
Koefoed
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Sendt til tegnebogslov@digst.dk
Høring over udkast til forslag til lov om den nationale digitale
identitetstegnebog
1. Ved e-mail af 9. maj 2025 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog.
Lovforslaget giver anledning til nedenstående bemærkninger fra Datatilsynet. Tilsynet bemær-
ker i den forbindelse, at tilsynet primært har forholdt sig til de dele af lovforslaget, som mere
snævert relaterer sig til behandling af personoplysninger.
2. Digitaliseringsstyrelsen har tidligere oplyst Datatilsynet om, at den nationale digitale identi-
tetstegnebog i videst muligt omfang tager udgangspunkt i EU’s referenceimplementering og
tekniske rammeværk (ARF – Architecture and Reference Framework).
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at eIDAS-forordningen forudsætter en såkaldt un-
linkability, hvilket indebærer, at det tekniske set-up for tegnebøgerne ikke må gøre det muligt
for bevisudbydere og andre parter at indhente data med det formål at spore, linke eller korre-
lere brugertransaktioner og adfærd.
Datatilsynet bemærker endvidere, at det fremgår af de almindelige bemærkninger (afsnit 2.2.2)
i udkastet til lovforslaget, at tegnebogsapplikationen er koblet op på en MitID-løsning, hvor
brugeren to gange skal logge ind med MitID – henholdsvis for at bekræfte gyldigheden af
tegnebogsapplikationen og for at bevise sin identitet. For så vidt angår borgere uden CPR-
numre dannes et bevis for navn og fødselsdato fra NemLog-in.
Ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 25 skal den dataansvarlige allerede fra tidspunk-
tet, hvor midlerne for en behandling af personoplysninger fastlægges, gennemføre passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en ef-
fektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper, herunder princippet
om formålsbegrænsning, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og princip-
pet om dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens 5, stk. 1, litra c.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det er væsentligt, at den valgte forretningsarkitek-
tur og den tekniske implementering let og hurtigt kan migreres og ændres på en måde, hvorpå
det sikres, at kravene til eIDAS-forordningen tilgodeses, og at Digitaliseringsstyrelsen ikke lå-
ses i en teknisk understøttelse, der kun vanskeligt og langsomt kan migreres væk fra.
12. juni 2025
-- AKT 2423401 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar ] --
19
Side 2 af 3
Dette skal særligt ses i lyset af, at den nuværende version af ARF ikke i enhver situation synes
at kræve en løsning, som sikrer den forudsatte ”unlinkability”.
Datatilsynet henstiller på den baggrund, at dette overvejes i forbindelse med lovforslaget.
3. Det fremgår af udkast til lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 3, at Digitaliseringsstyrelsen sikrer, at
bevisudstedelsesservicen indeholder en funktionalitet i form af en liste over udstedte bevisers
gyldighed.
Af udkastet til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5 følger endvidere følgende:
”[…]
Listen tjener tillige det formål, at en modtagerpart ved anmodning om at modtage
et bevis, har mulighed for at slå op i listen og få aktuel status på, hvorvidt et givent
bevis er aktivt eller spærret. Dette har særlig betydning i de tilfælde, hvor brugeren
anvender et bevis fra sin tegnebogsapplikation uden adgang til internettet. Her vil
tegnebogsapplikationen grundet manglende adgang til internettet ikke nødvendig-
vis korrekt angive om et givent bevis er aktivt eller spærret.
[…]”
Datatilsynet har ikke bemærkninger til, at bevisudstedelsesservicen indeholder en liste over
udstedte bevisers gyldighed. Den praktiske anvendelse af listen står dog ikke Datatilsynet helt
klart, ligesom det ikke står klart, hvilke oplysninger på listen der konkret videregives til en mod-
tagerpart.
Datatilsynet skal på den baggrund bemærke, at Digitaliseringsstyrelsen i overensstemmelse
med princippet om dataminimering i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, skal
sikre, at behandlingen af personoplysninger i listen begrænses til det minimum, der er nød-
vendigt til formålet. Det skal således sikres, at der kun videregives de oplysninger til en mod-
tagerpart, som er nødvendige for, at modtagerparten eksempelvis kan kontrollere, at et givent
bevis er aktivt eller spærret.
4. Det følger af udkast til lovforslagets § 14, stk. 2, at Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig
for behandling af personoplysninger i bevisudstedelsesservicen, samt for behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med levering af et udstedt bevis, indtil beviset er leveret til bruge-
rens tegnebogsapplikation.
Datatilsynet har noteret sig, at det følger af de almindelige bemærkninger (afsnit 2.2.2) i udka-
stet til lovforslaget, at brugeren har enekontrol over oplysningerne i tegnebogsapplikationen,
og at der i bevisudstedelsesservicen ikke opbevares oplysninger om allerede udstedte beviser.
Når et bevis er udstedt i tegnebogsapplikationen, har Digitaliseringsstyrelsen dermed ikke læn-
gere adgang til oplysningerne.
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at Digitaliseringsstyrelsen fortsat vil være
ansvarlig for så vidt angår sikkerheden og driften af tegnebogsapplikationen, jf. præambelbe-
tragtning nr. 18 til databeskyttelsesforordningen.
5. Det fremgår af en række af udkastet til lovforslags bestemmelser, at der administrativt kan
fastsættes nærmere regler.
Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at tilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med
udarbejdelse af bekendtgørelser og lignende generelle retsforskrifter i medfør af lovforslaget,
20
Side 3 af 3
hvis disse vil have betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af
personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.
6. Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Såfremt Digitaliseringsstyrelsen har spørgsmål til høringssvaret, kan specialkonsulent Ditte
Kieler Koefoed kontaktes på dkk@datatilsynet.dk og tlf. nr. 29 49 32 83.
Med venlig hilsen
Ditte Kieler Koefoed
21
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Fra: eak@e-boks.dk (eak@e-boks.dk)
Titel: Høringssvar fra e-Boks til udkast til lov om den nationale digitale identitetstegnebog
Sendt: 11-06-2025 16:04
Bilag: Høringssvar fra e-Boks til forslag til Lov om den nationale digitale identitetstegnebog.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Digitaliseringsstyrelsen
e-Boks ønsker hermed at afgive vedlagte høringssvar til forslag til Lov om den nationale digitale identitetstegnebog.
Best regards | Med venlig hilsen
Erik Abildgaard Knudsen
CPO
M: +45 2727 1831
R: +45 7021 2400
eak@e-boks.dk | global.e-Boks.com
e-Boks Group A/S | Hans Bekkevolds Allé 7 | DK-2900 Hellerup
The information contained in this e-mail and any attached documents are confidential
and intended solely for the use of the individual or entity to whom they are addressed.
If you have received this e-mail in error, please immediately notify the sender and delete
the e-mail as soon as possible. Any review, dissemination, distribution or copying of this
e-mail is strictly prohibited.
-- AKT 2423401 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar fra e-Boks til udkast til lov om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
22
Kbh. d. 11/6 2025
Til: Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
tegnebogslov@digst.dk
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om den nationale digitale
identitetstegnebog
e-Boks ønsker hermed at afgive høringssvar til forslag til Lov om den nationale digitale
identitetstegnebog.
Vi anerkender intentionen om at skabe en lovgivningsmæssig ramme for sikre og
brugervenlige digitale identitetstegnebøger og tillidstjenester, der kan understøtte borgeres og
virksomheders behov for digital identifikation og udveksling af digitale beviser i både offentlig
og privat sammenhæng.
Vi ønsker dog at understrege vigtigheden af, at lovgivningen allerede fra starten sikrer, at den
nationale løsning udvikles med fokus på interoperabilitet og åbenhed over for private
alternativer og initiativer, ligesom lovgivningen sikrer fair konkurrence og etablerer lige vilkår
for private og offentlige udbydere, så private udbydere ikke stilles konkurrencemæssigt
dårligere og sættes bagud i udviklingen. Det er afgørende, at lovgivningen og den tekniske
infrastruktur bag identitetstegnebogen ikke skaber barrierer for, men tværtimod fremmer, et
åbent økosystem, hvor både offentlige og private aktører kan bidrage til værdiskabelse og at
den nationale løsning og de private alternativer får samme retsvirkning.
eIDAS 2.0 indeholder bestemmelser om, at hver medlemsstat kan have mere end én godkendt
digital tegnebog og at der kan udpeges kompetente myndigheder og etableres
akkrediteringsmekanismer for private alternativer.
Ved ensidigt at regulere en offentlig identitetstegnebog uden stillingtagen til infrastrukturens
tilgængelighed for private aktører, skabes barrierer for konkurrence og usikkerhed omkring
private aktørers fremtidige muligheder på området, som dermed risikerer at hindre
udviklingen i den private sektor.
Der bør således sikres en tilgang, som:
-- AKT 2423401 -- BILAG 16 -- [ Høringssvar fra e-Boks til forslag til Lov om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
23
• Understøtter innovation i den private sektor ved at gøre det muligt for virksomheder at
udvikle nye tjenester, der bygger på eller integrerer med den nationale
identitetsinfrastruktur, herunder gør det muligt at kombinere offentligt udstedte beviser
med private beviser. En sådan model vil understøtte fleksibilitet, innovation og bred
anvendelighed.
• Styrker konkurrence og kvalitet, idet borgere og virksomheder sikres valgfrihed mellem
forskellige løsninger, der hver især kan tilbyde specialiserede funktioner og skabe
sammenhæng mellem anvendelsesområder i både den offentlige og private sektor.
• Fremmer adoption og brugervenlighed gennem fleksibilitet og tilpasning til forskellige
behov på tværs af samfundsgrupper og sektorer.
Vi anbefaler derfor, at lovforslaget eksplicit tilføjes bestemmelser, der:
• Tilskynder til teknisk og juridisk interoperabilitet med private digitale tegnebøger og
tillidstjenester.
• Åbner for godkendelse af private udbydere, der ønsker at tilbyde tjenester baseret på
fælles standarder og sikkerhedskrav.
• Undgår eksklusivitet eller monopoletablering i praksis, fx ved krav om anvendelse af én
bestemt løsning i hele den offentlige sektor.
• Sikrer at den nationale digitale tegnebog og alternative private godkendte løsninger
opnår samme retsvirkning allerede fra starten.
Med den rette balance mellem en offentlig kerneinfrastruktur og en åben tilgang til private
initiativer kan der skabes en meget større værdi for borgere og virksomheder i Danmark.
Med venlig hilsen
Erik Abildgaard Knudsen
CPO
e-Boks Nordic A/S
Hans Bekkevolds Allé 7
2900 Hellerup
24
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Fra: Martin Eskerod Nielsen (mni@fida.dk)
Titel: Høringssvar fra Finans Danmark - Lovforslag om national digital identitetstegnebog
Sendt: 12-06-2025 15:22
Bilag: Høringssvar - Lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Digitaliseringsstyrelsen
Hermed fremsendes høringssvar fra Finans Danmark til lovforslaget om den nationale digitale
identitetstegnebog.
Venlig hilsen
Martin Eskerod Nielsen
Chefkonsulent
Digital innovation, kritisk infrastruktur og beredskab
Direkte nr: +45 2112 5145
mni@fida.dk
__
Finans Danmark
Amaliegade 7
1256 København K
Danmark
Tlf.: 33 70 10 00
finansdanmark.dk
__
Gå ikke glip af nyheder fra Finans Danmark. Tilmeld dig her.
Finans Danmark er interesse‑ og arbejdsgiverorganisation for penge‑ og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere,
børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it‑ og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Læs mere her.
Læs her, hvordan Finans Danmark behandler dine personoplysninger.
-- AKT 2423401 -- BILAG 17 -- [ Høringssvar fra Finans Danmark - Lovforslag om national digital identitetstegnebog ] --
25
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
12. juni 2025
Dok: FIDA-1232191906-59623-v1
Kontakt Martin Eskerod Nielsen
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Att: Anne Sofie Buitenhuis Severinsen
Sendt pr. mail til tegnebogslov@digst.dk
Høringssvar vedr. lov om den digitale
identitetstegnebog
Finans Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget til lov
om den nationale digitale identitetstegnebog.
Finans Danmark hilser udviklingen af en digital identitetstegnebog velkommen og
ser introduktionen af tegnebogen som et betydeligt skridt i den fortsatte digitali-
sering af det danske samfund. Der er flere forskellige potentialer ved en digital
identitetstegnebog, og eIDAS2-forordningen stiller tillige mange krav til løsningen
samt til modtagelsen af den. Herunder også krav som endnu ikke er fuldt klar-
lagte. Det er afgørende, at disse krav ikke forhindrer en bred anvendelse af løs-
ningen, hvor den på nyttige og udvalgte områder supplerer de digitale løsninger,
som allerede er udviklet, og som præger vores samfund i dag.
Med MitID har den finansielle sektor sammen med det offentlige udviklet en vel-
fungerende og sikker eID-løsning, som anvendes bredt i det danske samfund.
Løsningen er stabil, fungerer på tværs af sektorer, og nyder stor tilslutning og til-
fredshed blandt danskerne. Derfor vil en række af de primære funktionaliteter i
en digital identitetstegnebog også allerede være tilgængelige i det danske
samfund via MitID.
Derfor støtter Finans Danmark Digitaliseringsministeriets strategi om at fokusere
udviklingen af den første udgave mod aktiviteter i det danske samfund, hvor en
digital identitetstegnebog for alvor vil kunne gøre en forskel. Det vedrører eksem-
pelvis aldersverifikation i forbindelse med køb af alkohol og tobak, hvor en digital
identitetstegnebog kan gøre købs- og kontrolsituationen lettere for alle involve-
rede parter. Samtidig kan løsningen forhåbentlig gennem offentlige myndighe-
ders udstilling af beviser til tegnebogen gøre en række processer mere digitale
og nemmere for både borgere, myndigheder og virksomheder.
I denne første fase af den digitale identitetstegnebog involveres pengeinstitutter
og øvrige finansielle virksomheder kun i begrænset grad. eIDAS2-forordningen
-- AKT 2423401 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar - Lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
26
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
12. juni 2025
Dok. nr.:
FIDA-1232191906-59623-v1
stiller imidlertid krav til, at disse fra december 2027 skal kunne modtage løsningen,
såvel den danske som alle øvrige udgaver i EU. Dette giver imidlertid anledning til
en række spørgsmål, som forordningen ikke besvarer, og som kun i nogen grad
afdækkes i de implementeringsretsakter, som har været under udvikling siden
forordningens ikrafttrædelse. Det vedrører eksempelvis koblingen mellem forord-
ningens krav om, at banker skal kunne modtage identitetstegnebøger til brug for
stærk kundeautentifikation, jf. det eksisterende betalingstjenestedirektiv (PSD2),
og vurdering af kundeforhold, jf. hvidvasklovgivningen, samt opfyldelse af krav i
øvrig lovgivning som den kommende betalingsforordning (PSR).
På nuværende tidspunkt fremstår de forskellige typer af lovgivning ikke fuldt koor-
dinerede, og det efterlader fortolkningsspørgsmål hos den finansielle sektor, som
på den ene side gerne vil kunne tage imod den nye europæiske eID-løsning,
men på den anden side skal have sikkerhed for sine kunders identitet og vare-
tage sin rolle forsvarligt og sikkert i overensstemmelse med allerede eksisterende
finansiel lovgivning.
Finans Danmark vil følge det fortsatte arbejde på EU-niveau med udvikling af im-
plementeringsretsakter og øvrige aktiviteter, hvor koblingen mellem de forskellige
forpligtigelser forhåbentlig klarlægges. Det vurderes dog, at der er tale om ikke
uvæsentlige konsekvenser og implementeringskrav, som endnu ikke er kendte,
hvilket risikerer at udfordre ibrugtagningen af den endelige europæiske digitale
identitetstegnebog.
Med venlig hilsen
Martin Eskerod Nielsen
Direkte: 21 12 51 45
Mail: mni@fida.dk
27
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Cc: Pia Saxild (PS@fbr.dk), Esben Grønborg Geist (egg@fbr.dk)
Fra: pgh@fbr.dk (pgh@fbr.dk)
Titel: Høringssvar til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog
Sendt: 11-06-2025 14:06
Bilag: Høringss-323361.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære DIGST,
Hermed sender Forbrugerrådet Tænk sit høringssvar til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog.
Med venlig hilsen
Peter Grønlund Holm
FORBRUGERPOLITISK RÅDGIVER / CONSUMER POLICY ADVISER
M +45 4188 1608
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
-- AKT 2423401 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar til lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog ] --
28
Dok. 323361
11. juni 2025
Høringssvar til lov om den nationale digitale identitetstegnebog
Vi støtter lovforslaget om en national identitetstegnebog, men bemærker at selvom de nærmere tekniske detaljer udestår
af eIDAS 2, bør funktioner der lader brugere tage ejerskab over deres data samt governance vedrørende
modtagerpartregistret prioriteres ind i implementeringen og videreudviklingen af den nationale identitetstegnebog.
Prioritér funktioner der styrker data-ejerskab og rapportering af svigagtighed
I lovforslaget udestår funktioner som ellers nævnes i eiDAS2-forordningen, og som vi ser vil styrke brugernes retssikkerhed
og kontrol over deres data i situationer hvor de er i risiko blive udnyttet. Vi forstår dog også at nogle af disse funktioner
stadig mangler at blive nærmere beskrevet, at indførelsen af flere krav kan betyde at tegnebogens lancering kan forsinkes,
og at den nationale tegnebog til at starte med vil understøtte få mindre risikable scenarier. Dog mener vi at risikoen stadig
eksisterer, og at den vil blive større i takt med at brugen af tegnebogen og mængden beviser udvides.
Konkret set anbefaler vi derfor at man i videreudviklingen prioriterer privatlivsfremmende funktioner, herunder muligheden
for at rapportere en anmodning fra en modtagerpart for brud på databeskyttelsesforordningen, samt en log over
anmodninger modtaget i tegnebogsapplikationen.
Fastlæg governance vedrørende forvaltningen af modtagerpartregistret
Som § 10 skriver fastsætter ministeren regler om forvaltningen af modtagerpartregistret, om en modtagerparts registrering
heri og om tekniske krav herom. Bemærkningerne nævner hvad man kan bede modtagerparten om at registrere, men det
fremgår ikke som et krav. Vi ser et potentiale for at DIGST kan imødekomme svigagtig adfærd for modtagerparter og styrke
brugernes retssikkerhed ved at stille krav til modtagerparter om at de skal oplyse hvilke beviser, de ønsker at modtage og
til hvilket formål i registret.
I forslagets §9 står det, at Digitaliseringsstyrelsen blandt andet sikrer forvaltningen af modtagerpartregistret. I
bemærkningerne hertil står det, at modtagerpartsregistret blandt andet har til formål at sikre entydig identifikation af en
modtagerpart. Af hensyn til brugernes retssikkerhed og den stigende trussel fra udenlandske erhvervsdrivende med falske
kontaktoplysninger og navne, bør entydig identifikation indebære verificering af modtagerpartens identitet.
Derfor anbefaler vi at modtagerparter registreres med følgende informationer: Navn, kontaktoplysninger, hvilke beviser
man ønsker at modtage og til hvilke formål. Ydermere bør det fremgå tydeligt, at forvaltningen af modtagerpartsregistret
indebærer at sikre både entydig identifikation og verifikation af modtagerparterne.
For opfølgende spørgsmål eller bemærkninger bedes I kontakte:
Esben Grønborg Geist
VICEDIREKTØR
T +45 3050 7157
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Peter Grønlund Holm
FORBRUGERPOLITISK RÅDGIVER
M +45 4188 1608
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
-- AKT 2423401 -- BILAG 20 -- [ Høringss-323361 ] --
29
Til: Høring Tegnebogslov (tegnebogslov@digst.dk)
Fra: Samfundsanalyse (samfundsanalyse@aeldresagen.dk)
Titel: Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til den nationale digitale identitetstegnebog
Sendt: 10-06-2025 11:18
Bilag: 2025-hoeringssvar-digital-identitetsbog-100625.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Digitaliseringsstyrelsen
Hermed fremsendes Ældre Sagens høringssvar vedr. ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Mobil: +45 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
Læs vores privatlivspolitik
-- AKT 2423401 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar - Ældre Sagen - udkast til den nationale digitale identitetstegnebog ] --
30
Side 1 ud af 3
Digitaliseringsstyrelsen
tegnebogslov@digst.dk
Høringssvar vedr. udkast til den nationale digitale identitetsbog
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har følgende
bemærkninger til høringen.
Det er vores vurdering, at selvom anvendelsen af den digitale tegnebog bliver
frivillig, vil en stor del af befolkningen finde det attraktivt at benytte applikationen.
Vi vil dog hertil bemærke, at det er vores vurdering, at befolkningens oplevelse af
den fulde værdi af den digitale tegnebog først vil opnås, når der er sket en fuld
implementering med samlet integration af offentlige beviser. Der bør også være
opmærksomhed på, at der i tiden frem til den fulde integration vil kunne opstå
både usikkerhed på værdien af applikationen samt frustration over oprettelsen og
dens (begrænsede) anvendelse.
Der skal altid være et analog alternativ
Vi har bemærket, at anvendelsen af den digitale tegnebog bliver frivillig. Vi bakker
fuldt ud op om denne tilgang og vil i den forbindelse understrege, at dette skal
være tilfældet både nu og i fremtiden.
Der vil altid være dele af befolkningen, der ikke kan tilgå de digitale muligheder,
som flertallet benytter sig af. Derfor er det vigtigt, at der altid er et reelt og
brugbart fysisk alternativ.
Vi vil i den forbindelse opfordre til, at der skabes samme mulighed med et fysisk
legitimationskort, der skal udstedes med de samme garantier som kørekort og
pas, og der skal være en accept af kortet i banker, butikker mv. Idet vi oplever, at
legitimationskortet ikke fungerer optimalt i dag, blandt andet fordi kendskabet til
kortet og dets funktion ikke er tilstrækkeligt.
Vi vil samtidig understrege, at adgangen til at kunne identificere sig på anden vis
end digitalt også skal anerkendes i lovgivning og i praksis inden for øvrige ressort-
områder. Ellers kan vi være bekymrede for, at der eksempelvis vil være private
erhvervsdrivende og udbydere af forskellige tjenester, serviceydelser mv., der vil
afskære ikke-digitale kunder adgang hertil, fordi kunden ikke benytter sig af den
digitale tegnebog. Dette kan fx være, når der kræves legitimation til at købe
indgangsbilletter eller hente pakkepost.
10. juni 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
aeldresagen@aeldresagen.dk
-- AKT 2423401 -- BILAG 22 -- [ 2025-hoeringssvar-digital-identitetsbog-100625 ] --
31
Side 2 ud af 3
Træk på erfaringerne fra udrulningen af MitID
Som nævnt ovenfor tror vi, at store dele af befolkningen vil finde det relevant at
benytte sig af applikationen, og det er vigtigt at skabe en god proces for befolk-
ningen i den forbindelse. Derfor vil vi kraftigt opfordre til, at der skeles til de
erfaringer, som MitID-partnerskabet samt de mange civilsamfundsorganisationer,
herunder Ældre Sagen, ligger inde med.
Vi vil i den forbindelse understrege nødvendigheden af, at der fra starten er fokus
på brugerinddragelse, adgangen til og behovet for at få hjælp, at der udarbejdes
en klar, tydelig og forståelig kommunikation til befolkningen, samt at der er
samarbejde med at hjælpe og understøtte dem, som hjælper, i god tid før
udrulningen.
Brugerinddragelse er essentielt ved udviklingen af den digitale tegnebog
Jo tidligere og jo bredere brugere inddrages, des bedre vil ikke alene oprettelsen
og brugervenligheden i selve applikationen være, men det vil også være værdifuld
viden i forhold til kommunikationen og indsigter i behovet for den hjælp, der vil
blive efterspurgt.
Adgangen til hjælp skal være let
For utrolig mange var det langt fra simpelt at overgå fra NemID til MitID. Dette
betød, at civilsamfundet, og blandt andet Ældre Sagens it-frivillige trådte til i stor
stil og hjalp mange mennesker med at få MitID som app. Trods denne massive
civilsamfundsindsats var der alligevel næsten en million henvendelser i borger-
service for at få hjælp til MitID.
Med denne nye applikation bør der derfor være et udtalt fokus på, at befolk-
ningens behov for adgang til hjælp understøttes, herunder hvor hjælpen kan
opsøges, hvem der har ansvaret for at hjælpe og i supplement hertil kan hjælpe,
samt at der er afsat de nødvendige ressourcer - både tid og økonomi - hertil.
Kommunikationen skal være målrettet brugerne
En stor del af befolkningen havde svært ved at forstå kommunikationen, der blev
udarbejdet i forbindelse med MitID. Vi vil derfor opfordre til, at der i god tid bliver
udviklet materiale med udgangspunkt i en dybdegående brugerinddragelse.
Hjælp til dem, som hjælper
For at civilsamfundet kan understøtte overgangen bedst muligt, kræver det tidlige
forberedelser i samarbejdet mellem myndighed og organisationerne. Det
indebærer blandt andet udvikling af undervisningsmateriale og prøvemiljøer,
information mv.
Mange offentlige mobilapplikationer skaber forvirring
Ældre Sagen har bemærket, at det fremgår af høringen, at eksisterende offentlige
mobilapplikationer, som fx det digitale kørekort og sundhedskort, forsat vil kunne
eksistere, og at forslaget heller ikke hindrer udviklingen af nye offentlige
selvstændige mobilapplikationer.
32
Side 3 ud af 3
Det er vores oplevelse, at der i befolkningen hersker en vis grad af forvirring og
frustration over antallet af offentlige apps, der benyttes til forskellige formål.
Vi anerkender, at der eksisterer forskellige bevæggrunde til dette, men med
henvisning til høringens egen pointe er der potentiale for at samle de offentlige
mobilapplikationer samt befolkningens behov for overblik i egne data og behov for
overblik i de offentlige digitale løsninger/applikationer. Derfor vil vi opfordre til, at
der udarbejdes en klar offentlig strategi, der begrænser den fremtidige udvikling
af en lang række offentlige mobilapplikationer som supplement til den
eksisterende lovgivning, og at denne skal udvikles på tværs af ministerielle
ressortområder.
Frygten for økonomisk it-kriminalitet og overvågning
Grundet de seneste års udvikling i den økonomiske it-kriminalitet oplever vi i
Ældre Sagen en stigende frygt og bekymring i befolkningen. Dette afholder nogle
fra at benytte sig af digitale muligheder og løsninger. Det kan bl.a. være frygten for
at installere en app, trykke på links og scanne QR-koder.
Vi vil i den forbindelse henvise til behovet for, at der fremadrettet er fokus på,
hvordan der arbejdes med brugen af links og QR-koder i forbindelse med den
digitale tegnebog. Dette skal ske på en tillidsvækkende og gennemsigtig måde,
således at det er tydeligt for befolkningen, at man ikke risikerer at blive offer for
økonomisk it-kriminalitet.
Desuden oplever vi en stigende bekymring for, at det er svært at vide, hvad nye
digitale løsninger har af slagsider, eksempelvis bekymringen for hvem der får
adgang til ens oplysninger, og hvad de kan bruges til. For nogle er det frygten for
et overvågningssamfund, eller at myndighederne kommer til at vide for meget om
en eller kan tilgå ens data på tværs.
I Ældre Sagen er vi opmærksomme på, at den digitale tegnebog er et frivillig
tilbud, og at den netop udvikles med brugeren i centrum og bygges op om
brugerens enekontrol, samt at beviserne, der hentes af brugere, kun er placeret
på brugerens enhed og ikke centralt lageret.
Vi vil derfor opfordre til, at der lægges en indsats i at undersøge og arbejde med,
hvad der skal til for at sikre en høj tillid i befolkningen til nye løsninger, der ikke er
kendte i forvejen, og en tryghed i at anvende dem.
Afslutningsvis henviser vi til, at digitaliseringsstyrelsen i det fortsatte arbejde
anvender både egne principper for både digitaliseringsklar lovgivning samt de
fælles offentlige principper for digital inklusion.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
33


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
digmin@digmin.dk
Orientering om høring af lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog
Baggrund og formål med lovforslaget
Med EU’s reviderede eIDAS-forordning bliver hvert medlemsland forpligtet til at udvikle en
europæisk digital tegnebog, der kan bruges på tværs af alle medlemslande. Det centrale om-
drejningspunkt for den europæiske digitale tegnebog er brugernes enekontrol over egne
data.
Regeringen har valgt en trinvis implementering af den digitale tegnebog og har på den bag-
grund valgt indledningsvist at udvikle en national digital tegnebog, for hurtigt at kunne bi-
drage med et effektivt og privatlivssikkert redskab til bl.a. alderskontrol og på sigt muliggøre,
at flere beviser kan blive udstedt til tegnebogen. Tegnebogen kan i sin første version bruges
som bl.a. legitimationsbevis til dansk brug og på tværs af EU til aldersverifikation, men vil først
senere kunne bruges på tværs af EU som legitimationsbevis samt til andre formål.
Den nationale digitale tegnebog udvikles ved i så høj grad som muligt at anvende de tekniske
standarder, der på nuværende tidspunkt er fastsat i supplerende retsakter. Tegnebogen ud-
vikles med privatlivsbeskyttelse af brugeren som en meget høj prioritet. Lovforslaget om den
nationale digitale identitetstegnebog skal bl.a. sikre beskyttelse af brugernes privatliv ved at
regulere rettigheder og pligter for de enkelte aktører. Det bemærkes i den forbindelse, at der
ikke med lovforslaget gives hjemmel til overvågning af brugernes anvendelse af deres digitale
identitetstegnebog.
Lovforslaget fremsættes nu for Folketinget. Derfor fremsendes forslag til lov om den nationale
digitale identitetstegnebog, høringsnotat og høringssvar.
I kan orientere jer i vedhæftede bilag om lovforslagets overordnede indhold, som blev frem-
sendt til jer d. 29. april 2025 i forbindelse med høringen af lovforslaget om den nationale digi-
tale identitetstegnebog.
Høring af lovforslag om den nationale digitale identitetstegnebog
Udkastet til lovforslaget om den nationale digitale identitetstegnebog har været sendt i hø-
ring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Digitaliseringsministeriet har modtaget 10 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisa-
tioner. Herudover er der modtaget høringssvar fra en interessent på dennes egen foranled-
ning. Lovforslaget er tilpasset på baggrund heraf. Høringssvarene satte fokus på følgende em-
ner:
Sagsnr.
2025 - 718
Doknr.
169893
Dato
22-10-2025
Folketingets Udvalg for Digitalisering og It
Offentligt
L 48 - Bilag 1
Udvalget for Digitalisering og It 2025-26
2
1. Privatliv
Der lægges i høringssvarene vægt på, at tegnebogen fremmer dataetiske principper og privat-
livsfremmende funktioner, herunder at bevisudstedere ikke kan spore, sammenkoble eller
korrelere brugertransaktioner.
Lovforslaget tager højde for databeskyttelsesprincipperne og understøtter privatlivsfrem-
mende funktioner.
Den nationale digitale identitetstegnebog er bygget med et særligt fokus på at beskytte pri-
vatlivets fred, og på at sikre at brugeren har enekontrol over egne data i den pågældendes
identitetstegnebog. Hensynet til brugerens enekontrol er systemisk varetaget ved, at de tre
tekniske løsninger er adskilt med klare sikkerhedsmæssige og funktionelle grænser, som sik-
rer databeskyttelse og integritet.
Der skabes med lovforslaget ikke hjemmel til profilering eller anden form for overvågning af
brugeren.
2. Private aktørers rolle m.v.
Erhvervslivet lægger generelt vægt på, at de inddrages i udviklingsprocessen, samt at det pri-
vate erhvervsliv får en rolle i forhold til den nationale digitale identitetstegnebog, herunder i
forhold til bevisudstedelse og modtagelse af beviser.
Lovforslaget fastlægger ikke supplerende bestemmelser til eIDAS2, og den nationale digitale
identitetstegnebog er ikke en fuldstændig implementering af den europæiske tegnebog, der
beskrives i eIDAS2-forordningen. Lovforslaget begrænser ikke markedet for private aktører.
Der vil bl.a. være et potentiale for private leverandører i at levere den modtagelsesinfrastruk-
tur, som bl.a. forventes at blive brugt i detailhandelen ved aldersverifikation eller ved modta-
gelse af andre kommende beviser fra den digitale identitetstegnebog.
3. Frivillighed og digital inklusion
Høringssvarene fremhæver, at der lægges en indsats i at undersøge og arbejde med, hvad der
skal til for at sikre en høj tillid i befolkningen til nye løsninger, der ikke er kendte i forvejen, og
en tryghed i at anvende dem. Høringssvarene fremhæver endvidere vigtigheden af, at anven-
delsen er frivillig for alle aktører.
Lovforslaget fastlægger ikke pligt til anvendelse for nogen af aktørerne i den nationale digitale
identitetstegnebog, herunder borgere og virksomheder.
Med venlig hilsen
Caroline Stage
Bilag:
Bilag 1 – Høringsnotat
Bilag 2 – Høringssvar