B 130 - svar på spm. 5 om, hvad der driver den stigende forekomst af hudkræft og modermærkekræft i den danske befolkning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre en 18-årsaldersgrænse for solariebrug. (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Adressat: indenrigs- og sundhedsministeren
- Stiller: Karin Liltorp
B 130 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b130/bilag/0/3077002.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (B 130), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 9. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT). Spørgsmål nr. 5: ”Vil ministeren redegøre for data, som viser, hvad der driver den stigende forekomst af hudkræft og modermærkekræft i den danske befolkning, og herunder fremsende data på udvikling i dødeligheden af de forskellige former for cancer samt en angivelse af, hvor stor en andel der kunne skyldes øget fokus på diagnosticering de seneste år?” Svar: Jeg vil henvise til mit svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 569. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 07-10-2025 Enhed: Forebyggelse, Borgerhenvendelser og Strålebeskyttelse Sagsbeh: rebl Sagsnr.:2025 - 9290 Dok. nr.: 4451342 . / . Offentligt B 130 - endeligt svar på spørgsmål 5 Sundhedsudvalget 2024-25
SUU alm. del - Svar på spm. 567, 569 og 573.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b130/bilag/0/3077003.pdf
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 567 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT). Spørgsmål nr. 567: ”Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete datasæt der er anvendt i anbefalingen af forbud mod solarier under 18 år, og kan ministeren oplyse, om disse data er baseret på aktuelle og aldersspecifikke tal for unge under 18 år, eller om der benyttes ældre og bredt aldersopdelte tal, som ikke belyser målgruppen, og ikke tager højde for den strålingsintensitet, de bliver udsat for?” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som kan oplyse følgende: ”Det faglige grundlag for arbejdet på solarieområdet er ikke baseret på enkeltstående studier, men tager udgangspunkt i en faglig vurdering af den samlede videnskabelige evidens og udviklinger på området. Sundhedsstyrelsen anbefaler sammen med Solgruppen en 18 års aldersgrænse for brug af solarier i Danmark. Solgruppen består af Dansk Dermatologisk Selskab, Danmarks Meteorologiske Institut, Kræftens Bekæmpelse, Miljø – og Ligestillingsministeriet, Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Videncenter for Hudkræft og mødes 2-4 gange årligt. Anbefalingen er i tråd med WHO’s anbefalinger på området.” Jeg kan henholde mig til svaret fra Sundhedsstyrelsen. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-06-2025 Enhed: Forebyggelse, Borgerhenvendelser og Strålebeskyttelse Sagsbeh: rebl Sagsnr.:2025 - 6060 Dok. nr.: 351663 Offentligt B 130 - endeligt svar på spørgsmål 5 Sundhedsudvalget 2024-25 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 569 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT). Spørgsmål nr. 569: ”Kan ministeren bekræfte, at data fra Danmark viser et fald i både forekomsten og dødeligheden af modermærkekræft i aldersgruppen 15–29 år gennem det seneste årti? I bekræftende fald, hvordan mener ministeren da, at det hænger sammen med fortællingen om en stigende risiko for unge?” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som kan oplyse følgende. ”Det fremgår af Solgruppens ”Faktaark om solarium”, at solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 pct. Går man i solarium, før man fylder 35 år, er risikoen øget med 59 pct. Solariebrug øger risikoen for pladecellekræft med 67 pct. Sundhedsstyrelsen kan henvise til NORDCAN-databasen, som er en database med kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande, og Cancerrådets årsrapporter, hvor aktuelle tal for dødelighed og forekomst af modermærkekræft fremgår. Grundet udsving i forekomsten af modermærkekræft blandt unge fra år til år, kan der ikke på baggrund af data konkluderes en faldende forekomst eller dødelighed blandt unge i løbet af det sidste årti”. Jeg kan henholde mig til svaret fra Sundhedsstyrelsen. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-06-2025 Enhed: Forebyggelse, Borgerhenvendelser og Strålebeskyttelse Sagsbeh: rebl Sagsnr.:2025 - 6060 Dok. nr.: 351663 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 573 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Liltorp (ALT). Spørgsmål nr. 573: ”Vil ministeren oplyse, om ministeriet har undersøgt, om de mangeårige advarsler mod sol og solariebrug kan have haft utilsigtede sundhedsmæssige konsekvenser, herunder en mulig medvirken til en stigende forekomst af multipel sklerose i Danmark? Således er antallet af personer med multipel sklerose (MS) i Danmark er steget markant (fra 5.301 i 1980 til 18.616 i 2023) samtidig med den massive sundhedsindsats for at begrænse danskeres eksponering for sol og solarier for at forebygge hudkræft. Flere videnskabelige studier har peget på, at lav soleksponering kan øge risikoen for at udvikle MS ikke udelukkende på grund af lavere D- vitaminniveauer, men også som følge af andre immunologiske mekanismer forbundet med ultraviolet stråling.” Svar: Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Indenrigs- og Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende: ”Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med, at fokus på solbeskyttelse skulle have medført negative sundhedsmæssige konsekvenser, og kan endvidere oplyse, at der ikke er evidens herfor, hverken i den videnskabelige litteratur eller i erfaringen fra andre lande med mere restriktiv lovgivning på solarieområdet”. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Sundhedsudvalg Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 12-06-2025 Enhed: Forebyggelse, Borgerhenvendelser og Strålebeskyttelse Sagsbeh: rebl Sagsnr.:2025 - 6060 Dok. nr.: 351663