Svar på spm. nr. S 1500: Er ministeren enig i, at dyrevelfærdslovens § 2, hvorefter dyr skal »beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«, i praksis ikke gælder for mink?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Til: Jacob Jensen
- Spørger: Helene Brydensholt
- Minister: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Svar på spm. S 1500.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s1500/svar/2163089/3069946.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk Sagsnr. 2025 - 4248 Den 19. september 2025 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1500, som medlem af Folketinget Helene Brydensholt (ALT) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 15. september 2025. Spørgsmål nr. S 1500 fra medlem af Folketinget Helene Brydensholt (ALT) ”Er ministeren enig i, at dyrevelfærdslovens § 2, hvorefter dyr skal »beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«, i praksis ikke gælder for mink? Begrundelse Spørgsmålet skal ses i lyset af billeddokumentation fra juli 2025 af mink med sårskader og løs- slupne mink og i lyset af, at der ved myndighedernes tilsyn på baggrund af billederne blev konsta- teret 76 mink med sårskader, og at 34 mink måtte aflives. På trods af dette frafaldt politiet sagen. Der henvises til artiklen »BREAKING: Nye grusomme billeder fra en dansk minkfarm« af 16. juli 2025 på Animas hjemmeside.” Svar Jeg synes, det er nogle ubehagelige billeder, som der henvises til i spørgsmålets begrundelse. Dy- revelfærdslovens § 2 om, at dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, omfatter alle dyr. Dyrevelfærd er en højt prioriteret dagsorden for mig, og begår man overtrædelser af dyrevelfærdsloven, skal det straffes hårdt. Af samme grund har jeg netop præsenteret en række tiltag om strafskærpelser, her- under at særligt grove dyrevelfærdsovertrædelser skrives ind i straffeloven med en hævet straffe- ramme på op til 6 års fængsel. I forhold til det oplyste vedrørende en konkret politianmeldelse må jeg henvise til justitsministe- ren. Jacob Jensen / Paolo Drostby Offentligt S 1500 endeligt svar 2024-25