Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20241/aktstykke/aktstk221/20241_aktstk_afgjort221.pdf

Afgjort den 11. juni 2025
221
Miljø- og Ligestillingsministeriet. København, den 9. maj 2025.
a. Miljø- og Ligestillingsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der tilføres 4,6
mio. kr. til § 23.21.01. Miljøstyrelsen (Driftsbev.) til arbejdet med forberedende analyser, opdateret
datagrundlag og forberedende metode til forundersøgelser i forbindelse med en styrkelse af indsatsen
for kystbeskyttelse i Danmark.
Udgifterne i 2025 på i alt 4,6 mio. kr. finansieres af de på finansloven opførte midler på §
29.71.01. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
b. Regeringen arbejder på at sikre fremdrift og investeringer i kystbeskyttelsesprojekter. Til myndig-
hedsarbejdet med at understøtte kystbeskyttelsen i Danmark og sikre grundlag for flere investeringer
anmodes der om, at der tilføres i alt 4,6 mio. kr. i 2025 til følgende tre initiativer:
Data, metode og værktøjer:
Der afsættes 1,0 mio. kr. i 2025 til forbedring og udbygning af Kystdirektoratets datagrundlag,
metode og værktøjer. Der skal udvikles en metode til estimering af anlægsomkostninger, bl.a.
ift. enhedspriser. Den danske kystlinje skal også kortlægges på ny på baggrund af en opdateret
risikokortlægning. Som del heri skal nuværende inddeling af kyststrækninger gennemgås, så den
indfanger sammenhængende områder og områders samlede risiko. På baggrund heraf vil Kystdirek-
toratet genbesøge, hvor i landet der anbefales risikoreduktion.
Analyser og opdateret datagrundlag:
Der afsættes 1,6 mio. kr. i 2025 til undersøgelse og analyse af mulige kyststrækninger, hvor der kan
være behov for kystbeskyttelse, samt løsningsforslag for mulige konkrete kystbeskyttelsesprojekter,
der kan anlægges. Løsningsforslaget indeholder et bud på en teknisk løsning, et forslag til et
sikringsniveau, et estimat for anlægsomkostninger og en simpel cost-benefit-analyse. Analyser og
løsningsforslag skal senere kvalificeres ved en forundersøgelse.
Metode til forundersøgelser:
Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2025 til udarbejdelse af en standardiseret metode til gennemførelse
af mulige forundersøgelser af kystbeskyttelsesprojekter. Der vil blive udviklet en procesvejledning
Aktstykke nr. 221 Folketinget 2024-25
DD000576
til, hvordan forundersøgelser skal laves, bl.a. ift. data, fastlæggelse af sikringsniveau, beregning af
samfundsøkonomi ved et projekt mv.
Dispositionerne finansieres ved en tilsvarende reduktion af § 29.71.01. Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur på 4,6 mio. kr. i 2025, da der forventes et mindreforbrug fsva. styrelsens kerneleve-
rancer af data og visuelle standsindikatorer til den nye ejendomsvurdering.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret specificeres således:
Udgift
§ 23.21.01. Miljøstyrelsen (Driftsbevilling)
10. Driftsbudget
18. Lønninger/personaleomkostninger 3,7 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,9 mio. kr.
§ 29.71.01. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (Statsvirksomhed)
10. Almindelig virksomhed
22. Andre ordinære driftsomkostninger -4,6 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget nu med henblik på at tilvejebringe den nødvendige finansie-
ring til igangsættelse af initiativerne.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der overføres 4,6 mio. kr. fra §
29.71.01. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i 2025 til § 23.21.01. Miljøstyrelsen til arbej-
det med forberedende analyser, opdateret datagrundlag og forberedende metode til forundersøgelser i
forbindelse med en styrkelse af indsatsen for kystbeskyttelse i Danmark, således at der på forslag til
lov om tillægsbevilling for finansåret 2025 optages følgende:
Udgift
(mio. kr.)
Indtægt
(mio. kr.)
§ 23.21.01. Miljøstyrelsen (Driftsbev.) 4,6
§ 29.71.01. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
(Statsvirksomhed) -4,6
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 9. maj 2025
Magnus Heunicke
/ Jakob Ejlers
Til Finansudvalget.
2
Tiltrådt af Finansudvalget den 11-06-2025
Påtegning:
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at den nye metode bør tage højde for, at de fleste borgere er
risikoaverse.
3