Orientering om eksempler på arealer, der juridisk har status af statsvej, men som ikke anvendes til vejformål, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Brev til Transportudvalget.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l209/bilag/5/3026160.pdf
Transportministeriets Logo Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 22. maj 2025 2024-1674 Vedrørende L 209 - ændring af færdselsloven, lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje og jernbaneloven. I forbindelse med 1. behandlingen af L 209 den 7. maj 2025 henvi- ste jeg til, at jeg ville oversende eksempler på arealer, der juridisk har status af statsvej, men som ikke anvendes til vejformål. Der vedlægges en række eksempler på sådanne arealer. Med det fo- reslåede til L 209 vil det blive muligt administrativt at ændre status af disse arealer, hvorefter de vil kunne sælges eller overdrages. Med venlig hilsen Thomas Danielsen Offentligt L 209 - Bilag 5 Transportudvalget 2024-25
Eksempler arealer der har status af statsvej.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l209/bilag/5/3026161.pdf
Eksempler på arealer, der henligger som statsvej, og som ønskes afhændet: De røde streger angiver afgrænsning af det areal, der er offentlig vej (statsvejens areal). Den lyseblå streg indikerer, hvor skellet mod tilgrænsende ejendomme bør placeres. Den gule pil viser det areal, Vejdirektoratet ønsker at afhænde. 1) E20 Fynske Motorvej: Restareal fra ekspropriation. Ønskes afhændet til tilgrænsende naboer. Offentligt L 209 - Bilag 5 Transportudvalget 2024-25 2) E20 Fynske Motorvej: Restareal fra ekspropriation. Ønskes afhændet til tilgrænsende naboer. Nordlig del og delvist sydlig del har været anvendt landbrugsmæssigt af tilgrænsende naboer gennem en årrække. 3) Køge Bugt-motorvejen: restareal fra anlæg af motorvejen. Ønskes solgt til en af de tilgrænsende erhvervsejendomme. 4) E45 Sønderjyske Motorvej: Restareal, der ønskes afhændet til tilgrænsende nabo, som har anvendt arealet landbrugsmæssigt gennem en længere årrække. 5) Svendborgvej: muligvis tidligere oversigtsareal. Har dels været anvendt landbrugsmæssigt gennem en længere årrække og dels som have/indkørselsareal for naboejendommen. 6) Helsingørmotorvejen: areal eksproprieret til en nu skrinlagt forlængelse. Ønskes overdraget til kommunen, der ejer de tilgrænsende arealer.