L 141 - svar på spm. 6, om ministeren kan præcisere, hvem der er tiltænkt at være omfattet af ”ledelsesorganet”, hvis den væsentlige eller vigtige enhed er en virksomhed, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV-virksomheder), og LEV-virksomheden har flere af de i LEV § 4a, nr. 2, nævnte ledelsesorganer
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven). (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven). (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
- Adressat: ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
- Stiller: Alexander Ryle
- Besvaret af: ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
- Adressat: ministeren for samfundssikkerhed og beredskab
- Stiller: Alexander Ryle
- Relevant for: Europaudvalget
Svar på FOU L 141 - spm. 6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l141/spm/6/svar/2128472/3002851.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Forsvars-, Sam- fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg vedrørende forslag til lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsni- veau (L 141) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6, som Folketingets For- svars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har stillet til mi- nisteren for samfundssikkerhed og beredskab den 19. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alexander Ryle (LA). Torsten Schack Pedersen Dato: 8. april 2025 Sagsnr.: 2025 - 406 Akt-id.: 2257 Offentligt L 141 - endeligt svar på spørgsmål 6 Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25 Side 2/3 Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om foranstaltninger til sik- ring af et højt cybersikkerhedsniveau (L 141) fra Folketingets For- svars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg: ”Kan ministeren præcisere, hvem der er tiltænkt at være omfattet af ”ledelsesorganet”, hvis den væsentlige eller vigtige enhed er en virksomhed, der er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV-virksomhe- der), og LEV-virksomheden har flere af de i LEV § 4a, nr. 2, nævnte ledelsesorganer? Såfremt det er tiltænkt, at ”le- delsesorganet” i LEV-virksomheder skal omfatte flere af de i LEV § 4a, nr. 2, nævnte ledelsesorganer, hvis de fin- des i den pågældende virksomhed, bedes ministeren re- degøre for, hvorfor forpligtelserne efter NIS 2- loven skal gælde både bestyrelsen og direktionen i en LEV-virksom- hed, hvis virksomheden har begge disse ledelsesorganer, mens forpligtelserne kun gælder bestyrelsen, hvis virk- somhedens ledelse er organiseret på samme måde, men er et kapitalselskab omfattet af selskabsloven?” Svar: Det fremgår af pkt. 3.2.4 i forslag til lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven) (L 141), at begrebet ”ledelsesorgan” skal forstås i overensstemmelse med definitionerne af henholdsvis det centrale ledelsesorgan i § 5, nr. 4, i lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023 (selskabsloven), og ledelsen i § 4 a, nr. 2, i lov om visse er- hvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. fe- bruar 2021 (LEV-loven). For virksomheder, der er omfattet af selskabslovens anvendelses- område, vil ledelsesorganet således være bestyrelsen i selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, direktionen i selskaber, der alene har en direktion og direktionen i selskaber, der både har en direktion og et tilsynsråd. I tråd hermed er det Ministeriet for Samfundssikkerhed og Bered- skabs opfattelse, at ledelsesorganet i en virksomhed, der er omfattet Side 3/3 af LEV-loven, vil være bestyrelsen i selskaber, der både har en be- styrelse og en direktion, og direktionen i selskaber, der alene har en direktion. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til LEV-loven for så vidt an- går ledelsen i virksomheder, der hverken har en bestyrelse eller di- rektion. Det fremgår bl.a. heraf, at definitionen også omfatter ledel- sesorganer, der har en kompetence, som svarer til den almindelige opfattelse af den kompetence, der tilkommer en bestyrelse eller di- rektion.