L 107 - svar på spm. 25 om Rigspolitiets bekymring om, at ændringen af definitionen af erhvervsmæssig personbefordring vil gøre det sværere at fastslå, hvornår en kørsel kræver tilladelse

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Transportudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om
godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder
og forlængelse af tilladelser til sygetransport) (L 107)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven
(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser
til sygetransport) (L 107), som Folketingets Transportudvalg har stillet til
justitsministeren den 21. februar 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. marts 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Christian Terp Møller
Sagsnr.: 2025-01000
Dok.: 3634104
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 107 - endeligt svar på spørgsmål 25
Transportudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven
(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af
tilladelser til sygetransport) (L 107):
”På et samråd i Transportudvalget den 18. december 2024
antydede transportministeren, at Justitsministeriets og
Rigspolitiets kritiske bemærkninger til L 107 om ændring af
definitionen af erhvervsmæssig personbefordring i busloven
kunne skyldes andre forhold end reel bekymring for
håndhævelsen, men i høringssvaret peger Rigspolitiet dog
direkte på, at ændringen vil gøre det markant sværere at fastslå,
hvornår en kørsel kræver tilladelse, hvilket udfordrer politiets
kontrol. Deler justitsministeren Rigspolitiets bekymring, eller er
han – i lighed med transportministeren – af den opfattelse, at der
kan ligge andre hensyn bag bemærkningerne, og at man ikke
behøver frygte for håndhævelsen, hvis regeringens lovforslag
vedtages, jf. L 107 - endeligt svar på spørgsmål 12?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet kan bekræfte, at det er håndhævelseshensyn, der
ligger til grund for Rigspolitiets afgivne bemærkninger til
lovforslag nr. L 107. Rigspolitiet kan i det hele henholde sig til
Justitsministeriets bemærkninger af 19. august 2024 til
lovforslaget som vedlagt Transportministeriets besvarelse af 17.
december 2024 af spørgsmål nr. 12 til L 107 fra Folketingets
Transportudvalg samt Justitsministeriets besvarelse af 19.
februar 2025 af spørgsmål nr. 24 til L 107 fra Folketingets
Transportudvalg.”


Titel: Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om buskørsel og lov om godskørsel (Regelforenkling for
vejtransportvirksomheder)
Sendt: 19-08-2024 11:52
Til Transportministeriet
Justitsministeriet har i anledning af høring af forslag til lov om ændring af lov om buskørsel og lov om godskørsel
(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder) indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Midt- og Vestsjællands Politi, der har
anmodet landets tre tungvognscentre om bidrag.
Midt- og Vestsjællands Politi har herefter fremsat følgende bemærkninger til udkastet:
Buskørselsloven
Lovforslagets § 1, nr. 2 – tilladelse til buskørsel
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at buskørselslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at ”dansk
indregistreret” erstattes med ”et”. Det fremgår, at den foreslåede ændring er en sproglig forenkling og
præcisering, som ikke ændrer gældende ret.
Midt- og Vestsjællands Politi skal hertil bemærke, at der gælder forskellige regler på buskørsels- og
godskørselsområdet, hvorfor der kan være en håndhævelsesmæssig fordel i at opretholde en
differentieret formulering. Opmærksomheden henledes i den forbindelse særligt på, at der gælder
andre regler i forhold til muligheden for at anvende ikke-dansk indregistrerede køretøjer til godskørsel
for fremmed regning, idet udlejningsdirektivet ikke er gældende for busser.
Lovforslagets § 1, nr. 3 – definition af erhvervsmæssig personfordring
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, at definitionen af erhvervsmæssig personbefordring foreslås
ændret, således at de opremsede betingelser fremadrettet bliver kumulative, jf. den foreslåede § 1, stk.
3.
Der vil således alene være tale om erhvervsmæssig persontransport, hvis alle tre betingelser i den
foreslåede § 1, stk. 3, er opfyldt. Det fremgår af lovforslaget, at ændringen vil medføre, at det
fremadrettet alene er professionaliserede buskørselsvirksomheder, der bliver omfattet af
tilladelseskravet, og at definitionen sidestilles med den definition, som fremgår af artikel 2, nr. 2, i
forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet.
I den nugældende buskørselslovs § 1, stk. 3, skal blot én af betingelserne opfyldes for at være omfattet
af tilladelseskravet for buskørsel. Der er således tale om en lempelse i forhold til den nugældende
definition, og der vil med den foreslåede ændring være flere tilfælde, hvor der ikke er tale om
erhvervsmæssig personbefordring.
Da der med lovforslaget tillige foreslås lempeligere krav til udlejning af busser og chauffører fra
chaufførvikarvirksomheder, er det vurderingen, at lovforslaget vil medføre, at det i et
håndhævelsesmæssigt perspektiv er vanskeligere at fastslå, hvornår en kørsel er tilladelseskrævende og
omfattet af begrebet erhvervsmæssig personbefordring. Lempelsen vil helt konkret medføre en mere
kompliceret kontrol i de tilfælde, hvor der er tvivl om, at en transportvirksomhed opfylder alle tre
betingelser, idet det efterforskningsmæssigt vil kræve afhøring af passagerer, undersøgelse af, hvorvidt
der udføres transport mod vederlag og om transporten er virksomhedens primære formål.
Lovforslagets § 1, nr. 21 – tilbagekaldelse af tilladelse
Den foreslåede § 14, stk. 1, vedrører de tilfælde, hvor en tilladelse udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 1,
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren ikke længere opfylder vandelskravet, som følge af, at
vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt
Offentligt
L 107 - endeligt svar på spørgsmål 12
Transportudvalget 2024-25
Offentligt
L 107 - endeligt svar på spørgsmål 25
Transportudvalget 2024-25
bestemmelser i de oplistede regelsæt, herunder AETR.
Færdselsstyrelsen har i en tidligere fremsendt præhøring over udkast til køre- og
hviletidsbekendtgørelsen anført i udkastets § 33, at overtrædelse af nærmere oplistede bestemmelser i
både AETR og TCA kan straffes med bøde eller fængsel.
Politikredsen skal på den baggrund overlade det til Færdselsstyrelsen som regeludstedende myndighed
at vurdere, om der eventuelt er grundlag for en tilsvarende tilføjelse i nærværende udkast til
buskørselslov, således at det i den foreslåede § 14, stk. 1, tilføjes, at en tilladelse tillige kan
tilbagekaldes ved overtrædelse af bestemmelserne i EU-UK Trade and Cooperation Agreement (TCA).
Det samme gør sig i øvrigt gældende for den foreslåede § 12, stk. 1, i godskørselsloven.
Godskørselsloven
Godskørselsloven § 6 – krav til tilladelser
§ 6, i godskørselsloven vedrører de tilladelser, der skal medbringes i køretøjet under kørslen. Midt- og
Vestsjællands Politi skal af hensyn til politiets håndhævelse foreslå, at der i bestemmelsen indsættes et
krav om, at tilladelserne og bekræftede kopier skal holdes i original form og dermed ikke må tildækkes,
forsegles, manipuleres eller lignende, eksempelvis ved laminering. Det kan oplyses, at politiet som en
del af kontrollen af tilladelser undersøger de relevante dokumenters beskaffenhed, herunder diverse
sikkerhedselementer såsom hologram og taktile bogstaver. Et krav om, at tilladelserne samt
bekræftede kopier skal holdes i original form vil derfor lette politiets kontrol.
Godskørselslovens § 6 a – krav til chaufførvikarvirksomheder
Den foreslåede § 6 a, indebærer, at der skal opfyldes færre krav i forbindelse med opnåelse og
opretholdelse af en godkendelse til at drive chaufførvikarvirksomhed end i den nugældende lov, idet
flere krav fjernes eller ændres, herunder blandt andet kravet om fælleskabstilladelse og godkendt
transportleder. Chaufførvikarvirksomheder vil fortsat skulle opfylde de betingelser, der relaterer sig til
chaufførernes løn- og arbejdsvilkår.
Det bemærkes i den forbindelse, at politiet oplever, at det ved vejsidekontrollen kan være udfordrende
at fastslå, om en chauffør er ansat, chaufførvikar eller ikke ansat i virksomheden. Det bemærkes i
forlængelse heraf, at politiet til tider oplever tilfælde, hvor der udfærdiges ansættelseskontrakt og
indberettes løn for en længere periode bagud for at dokumentere, at pågældende chauffør var ansat
hos tilladelsesindehaver på standsningstidspunktet.
Det kan derfor overvejes at indføre krav i lovgivningen om, at en chaufførvikar i forbindelse med
politiets kontrol skal godtgøre sin ansættelse ved at fremvise en ansættelseskontrakt eller lønseddel.
Der kan eksempelvis findes inspiration i § 24, stk. 2, 3 og 5 i bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november
2023 om godskørsel (godkørselsbekendtgørelsen).
Det kan derudover overvejes at indføre et krav om, at chaufførvikaren tillige skal fremvise
dokumentation for, at vedkommende er ansat i en godkendt chaufførvirksomhed, eksempelvis ved at
fremvise den blanket, der er påkrævet i godskørselsbekendtgørelsens § 33, eller ved fremvisning af
kontrakt om udlejning af arbejdskraft indgået mellem tilladelsesindehaver/vognmanden og
vikarvirksomheden.
Krav om fremvisning af dokumentation på stedet, vil have stor betydning for politiets håndhævelse af
lovens krav til ansættelse, og vil herunder kunne få betydning for politiets indsats mod eksempelvis sort
aflønning og social dumping.
Politikredsen skal endelige anbefale, at ordet ”tilladelsesindehaver” erstattes med ”virksomhed” i § 6 a,
stk. 1, nr. 2.
Godkendelse af chaufførvikarvirksomheder
Opmærksomheden henledes på, at det fremadrettet bør sikres, at politiet i ”Find tilladelser” har
adgang til oplysninger om godkendelse af chaufførvikarvirksomheder, jf. § 6 a, stk. 2 og 3.
Rigspolitiet vurderer, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for politiet.
Med venlig hilsen


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Transportudvalg
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om
godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder
og forlængelse af tilladelser til sygetransport) (L 107)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven
(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser
til sygetransport) (L 107), som Folketingets Transportudvalg har stillet til
justitsministeren den 22. januar 2025.
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. februar 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Christian Terp Møller
Sagsnr.: 2025-01000
Dok.: 3593073
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 107 - endeligt svar på spørgsmål 24
Transportudvalget 2024-25
Offentligt
L 107 - endeligt svar på spørgsmål 25
Transportudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven
(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af
tilladelser til sygetransport (L 107):
”Er det ministerens vurdering, at politiet fremadrettet vil kunne
foretage kontroller på bus og tungvognsområdet som følge af L
107 – lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel
og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og
forlængelse af tilladelser til sygetransport)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets
bemærkninger af 19. august 2024 til lovforslaget som vedlagt
Transportministeriets besvarelse af 17. december 2024 af
spørgsmål nr. 12 til L 107 fra Folketingets Transportudvalg.
Det fremgår bl.a. heraf, at det vurderes, at den foreslåede § 1,
stk. 3, vil betyde, at det bliver vanskeligere for politiet at fastslå,
hvornår en kørsel er tilladelseskrævende og omfattet af begrebet
erhvervsmæssig personbefordring. Dette vil konkret medføre en
mere kompliceret kontrol.”