Betænkning afgivet 11/3-25

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 11. marts 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og
taxiloven
(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport)
[af transportministeren (Thomas Danielsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 25 ændringsforslag til lovforslaget. Trans-
portministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og
3-25. Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, LA, M og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af transportministeren
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af
Danmarksdemokraterne stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DD, SF, EL, DF og RV) indstil-
ler lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretal-
let vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de af transportministeren under nr. 1, 3-16, 18-23
og 25 stillede ændringsforslag og for det af Danmarksdemo-
kraterne under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de af transportministeren
under nr. 17 og 24 stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Danmarksdemokraterne
Hvis nærværende lovforslag bliver vedtaget, frygter Dan-
marksdemokraternes medlemmer af udvalget, at der vil bli-
ve åbnet en ladeport for ureguleret buskørsel med dertilhø-
rende alvorlige konsekvenser for trafiksikkerheden og løn-
og arbejdsvilkårerne inden for busområdet. Lovforslagets
mangel på klare definitioner og begreber vil gøre det tæt på
umuligt at håndhæve lovens bestemmelser uden store eks-
traomkostninger for politiet. Desværre har ministeren valgt
at sidde politiets advarsler overhørig. Det er stærkt beklage-
ligt. Endelig frygter DD, at man ved at slække på kriterierne
for erhvervsmæssig buskørsel risikerer en skævvredet kon-
kurrence, hvor professionelle busvirksomheder fortsat skal
opfylde strenge krav, mens andre slipper, hvilket giver en
urimelig konkurrencefordel.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 1, stk. 1, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang
til det internationale marked for buskørsel og om ændring
af forordning (EF) nr. 561/2006 (forordning 1073/2009)« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles reg-
ler for adgang til det internationale marked for buskørsel«.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
Af et mindretal (DD), tiltrådt af et mindretal (SF, EL, DF,
RV og ALT):
2) Nr. 5 udgår.
[Forslag til ny definition udgår]
Til lovforslag nr. L 107 Folketinget 2024-25
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 107 - Bilag 13
Transportudvalget 2024-25
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 9 indsættes
i stk. 2, 1. pkt., efter »Den«: »virksomhed«.
[Sproglig korrektion]
4) Nr. 9 affattes således:
»9. § 12, stk. 1, affattes således:
»Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles en
her i landet etableret virksomhed, der ikke er under rekon-
struktionsbehandling eller konkurs, og som opfylder de krav,
der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet.««
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
5) Nr. 17 affattes således:
»17. § 14, stk. 1, affattes således:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan foruden
i de i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtrans-
porterhvervet nævnte tilfælde tilbagekaldes, hvis virksomhe-
den må antages ikke længere at opfylde vandelskravet som
fastsat i medfør af § 12, stk. 4, som følge af at den i forbin-
delse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange
har overtrådt bestemmelser i
1) denne lovs § 9, stk. 4, eller § 18, stk. 2,
2) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter ud-
stedt i medfør heraf,
3) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden køre-
kort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, anbrin-
gelse af passagerer eller gods og køre- og hviletid,
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
561/2006 om harmonisering af visse sociale bestem-
melser inden for vejtransport og om ændring af
Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 3820/85, Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om
kontrolapparatet inden for vejtransport med senere
ændringer eller europæisk overenskomst om arbejdet
for besætninger på køretøjer i international vejtrans-
port (AETR),
5) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotika-
handel,
6) miljølovgivningen om beskyttelse af jord og grund-
og overfladevand og om frembringelse, opbevaring,
behandling eller bortskaffelse af affald,
7) skatte- og afgiftslovgivningen,
8) lovgivningen om menneskesmugling eller menneske-
handel,
9) EU-lovgivningen om adgang til det internationale
marked for gods- og buskørsel,
10) EU-lovgivningen om betingelserne for udøvelse af
vejtransporterhvervet,
11) lovgivningen om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid
inden for vejtransporterhvervet, herunder udstatione-
ring af arbejdstagere inden for vejtransport,
12) lovgivningen om periodesyn og syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer,
13) lovgivningen om lovvalgsregler for kontraktlige for-
pligtelser,
14) lovgivningen om handelsret,
15) lovgivningen om erhvervsansvar eller
16) konkurslovgivningen.««
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
6) Nr. 21 affattes således:
»21. I § 14 b udgår »eller udlejning m.v.«, »tilladelses-
indehaveren« ændres til: »virksomheden«, »stk. 1, nr. 1«
ændres til: »stk. 1«, og »indehaverens« ændres til: »virk-
somhedens«.«
[Sproglig korrektion og konsekvensændring som følge af
nyaffattelsen af § 14, stk. 1]
7) Nr. 22 affattes således:
»22. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra a,
§ 14, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, og stk.
1, nr. 2, § 14, stk. 4 og 5, eller § 14 a, stk. 1, nr. 2, og § 14 a,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2« til: »§ 14, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 3, jf.
stk. 1, nr. 1, eller § 14, stk. 4 eller 5«.«
[Lovteknisk rettelse og konsekvensændring som følge af
nyaffattelsen af § 14, stk. 1]
8) Nr. 23 affattes således:
»23. I § 15, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra
b-p, § 14, stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14
a, stk. 1, nr. 1, eller § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1« til: »§ 14,
stk. 1, nr. 2-16, § 14, stk. 2, eller § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr.
2-16«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 14, stk.
1]
9) Nr. 27 affattes således:
»27. I § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, § 14,
stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 4 og 5, § 14 a,
stk. 1, nr. 1, og stk. 4, § 13 a, jf. vandelskravet som fastsat
i medfør af § 12, stk. 4, og § 13 b, jf. vandelskravet som
fastsat i medfør af § 13, stk. 2,« til: »§ 14, stk. 1 og 2, § 14,
stk. 3, jf. stk. 1, og § 14, stk. 4 og 5,«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 14, stk.
1]
10) Efter nr. 32 indsættes:
»01. I § 18, stk. 1, nr. 12, der bliver nr. 8, og § 21, stk. 1,
nr. 1, ændres »forordning nr. 1073/2009« til: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til
det internationale marked for buskørsel«.«
[Lovteknisk rettelse]
Til § 2
11) Nr. 1 affattes således:
2
»1. Overalt i loven bortset fra i § 4, stk. 4, ændres »forord-
ning nr. 1071/2009« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet«.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
12) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 1, stk. 1, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for ad-
gang til markedet for international godskørsel (forordning
nr. 1072/2009)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om fælles regler for adgang til markedet for internatio-
nal godskørsel«.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
13) Efter nr. 2 indsættes:
»01. I § 1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2, ændres »forordning nr.
1072/2009« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fælles regler for adgang til markedet for international
godskørsel«.«
[Lovteknisk rettelse]
14) Nr. 3 affattes således:
»3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kan meddeles
en her i landet etableret virksomhed, der ikke er under re-
konstruktionsbehandling eller konkurs, og som opfylder de
krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet.««
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
15) Efter nr. 18 indsættes:
»02. I § 6 d, stk. 1, nr. 1, ændres »forordning (EF) nr.
1072/2009« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fælles regler for adgang til markedet for international
godskørsel«.«
[Lovteknisk rettelse]
16) Efter nr. 18 indsættes:
»03. Overskriften før § 7 affattes således:
»Delegation, klageadgang m.v.««
[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 17]
Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af ALT):
17) Efter nr. 18 indsættes:
»04. § 7 ophæves.«
[Paragraffen udgår som følge af nyt forslag om nedlæggelse
af Vejtransportrådet, jf. aftale om finansloven for 2025]
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
18) Nr. 19 affattes således:
»19. § 12, stk. 1, affattes således:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 3, kan
foruden de i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vej-
transporterhvervet nævnte tilfælde tilbagekaldes, hvis virk-
somheden må antages ikke længere at opfylde vandelskravet
som fastsat i medfør af § 3, stk. 6, som følge af at den i
forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne
gange har overtrådt bestemmelser i
1) denne lovs § 6, stk. 3, eller § 6 a, stk. 6,
2) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter ud-
stedt i medfør heraf,
3) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden køre-
kort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, anbrin-
gelse af gods, transport af farligt gods, køretøjers stør-
ste tilladte totalvægt og køre- og hviletid,
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
561/2006 om harmonisering af visse sociale bestem-
melser inden for vejtransport og om ændring af
Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 3820/85, Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om
kontrolapparatet inden for vejtransport med senere
ændringer eller europæisk overenskomst om arbejdet
for besætninger på køretøjer i international vejtrans-
port (AETR),
5) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotika-
handel,
6) miljølovgivningen om beskyttelse af jord og grund-
og overfladevand og om frembringelse, opbevaring,
behandling eller bortskaffelse af affald,
7) skatte- og afgiftslovgivningen,
8) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport,
9) lovgivningen om menneskesmugling eller menneske-
handel,
10) EU-lovgivningen om adgang til det internationale
marked for gods- og buskørsel,
11) EU-lovgivningen om betingelserne for udøvelse af
vejtransporterhvervet,
12) lovgivningen om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid
inden for vejtransporterhvervet, herunder udstatione-
ring af arbejdstagere inden for vejtransport,
13) lovgivningen om periodesyn og syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer,
14) lovgivningen om lovvalgsregler for kontraktlige for-
pligtelser,
15) lovgivningen om handelsret,
16) lovgivningen om erhvervsansvar eller
17) konkurslovgivningen.««
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
19) Nr. 20 affattes således:
»20. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan
tilbagekaldes, hvis virksomheden må antages ikke længere
3
at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6,
som følge af at den i forbindelse med udførelse af erhvervet
groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i
1) denne lovs § 6, stk. 4, eller § 6 a, stk. 6,
2) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter ud-
stedt i medfør heraf,
3) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden køre-
kort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, anbrin-
gelse af gods, transport af farligt gods og køretøjers
største tilladte totalvægt,
4) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotika-
handel,
5) miljølovgivningen om beskyttelse af jord og grund-
og overfladevand og om frembringelse, opbevaring, be-
handling eller bortskaffelse af affald,
6) skatte- og afgiftslovgivningen,
7) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport el-
ler
8) lovgivningen om menneskesmugling eller menneske-
handel.««
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
20) Nr. 24 affattes således:
»24. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a,
§ 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 2,
§ 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, stk. 2, nr. 1, litra a, og stk.
1, nr. 2, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 5, eller § 12, stk. 6« til: »§ 12,
stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2,
eller § 12, stk. 5 eller 6«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 12, stk.
1 og 2]
21) Nr. 25 affattes således:
»25. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra
b-q, § 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3, eller § 12, stk. 4,
jf. stk. 1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1, litra b-h« til: »§ 12,
stk. 1, nr. 2-17, § 12, stk. 2, nr. 2-8, § 12, stk. 3, eller § 12,
stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2-17, eller stk. 2, nr. 2-8«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 12, stk.
1 og 2]
22) Nr. 28 affattes således:
»28. I § 13, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, § 12,
stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 3, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, og stk.
2, nr. 1, § 12, stk. 5, § 12, stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2,
nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 4« til: »§ 12, stk. 1-3,
§ 12, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, § 12, stk. 5 og 6, § 13, stk. 2, jf. §
3, stk. 2, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 3«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 12, stk.
1 og 2]
23) Nr. 30 affattes således:
»30. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »af loven,«: »eller
overtræder vilkår i en international aftale,«.«
[Korrektion af skrivefejl]
Til § 4
Af transportministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af ALT):
24) I stk. 1 ændres »februar« til: »april«.
[Udskydelse af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]
Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
25) I stk. 2 udgår »§ 1 d,«, »§ 13 a« og », 15«, og »37«
ændres til: »36«
[Korrektion af trykfejl]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det følger af den foreslåede § 1, nr. 2, i lovforslaget som
fremsat, at der overalt i loven skal henvises til »Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang
til det internationale marked for buskørsel«. I den gældende
buskørselslov henvises der flere steder til forordningen på
forskellig vis.
Formuleringen »overalt i loven« bør kun anvendes, hvis
ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et større antal
steder, og det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås derfor at specificere de steder i loven, hvor
henvisningerne til »Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang til
det internationale marked for buskørsel og om ændring af
forordning (EF) nr. 561/2006 (forordning 1073/2009)« fore-
slås ændret til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om fælles regler for adgang til det internationale marked for
buskørsel«.
Der er derfor tale om en lovteknisk rettelse, der specifice-
rer, at henvisningen foreslås ændret i buskørselslovens § 1,
stk. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 2
Det foreslås, at definitionen af erhvervsmæssig buskørsel
fastholdes, som den er i dag i gældende lov, hvor blot et af
de tre kriterier udløser krav om erhvervstilladelse.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er alene en sproglig præcisering,
hvorefter det fremgår tydeligere af bestemmelsen, at den
omhandler virksomheder, og ordlyden i bestemmelsen i sin
helhed ensrettes.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 4
Det følger af den gældende buskørselslovs § 12, stk. 1,
hvilke betingelser der skal opfyldes for at få udstedt en
tilladelse i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles til
en her i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden
at opfylde de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21.
4
oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse
af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv
96/26/EF, 1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs og 2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Kravene i artikel 3, som ligeledes skal opfyldes, omfatter
etableringskravet, vandelskravet, kravet til det økonomiske
grundlag og kravet om faglige kvalifikationer, jf. buskør-
selslovens § 12, stk. 1.
Det følger af kravet i § 12, stk. 1, nr. 1, at den pågælden-
de virksomhed ikke må være under rekonstruktionsbehand-
ling eller konkurs.
Det følger desuden af kravet i § 12, stk. 1, nr. 2, at den
pågældende virksomhed ikke må have ikkepersonlig forfal-
den gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. For-
målet er primært at sikre, at den pågældende virksomhed ik-
ke oparbejder væsentlige restancer, der belaster de offentlige
budgetter. Ved vurderingen kan alene inddrages ikkeperson-
lig gæld til det offentlige. Personlig gæld til det offentlige
inddrages ikke.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international
godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af
national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i
vejtransporten m.v.), blev der foretaget mindre justeringer af
de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre
gods- og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige kvali-
fikationer). Baggrunden for lovændringen var implemente-
ringen af EU’s vejpakke (herefter ændringsforordning nr.
2020/1055), der blev vedtaget i juli 2020.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055,
blev artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009 ophæ-
vet. Herefter kunne medlemsstaterne ikke længere fastsæt-
te nationale særkrav, men alene de krav, som forordning
nr. 1071/2009 og forordning nr. 1073/2009 gav mulighed
for. Kravene § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, var eksempler på
nationale særkrav.
Ved ændringsforordningen blev der desuden indsat et nyt
stk. 1a i artikel 7 i forordning nr. 1071/2009, hvorefter
medlemsstaterne kunne kræve, at virksomheden, transport-
lederen eller en anden relevant person, som medlemsstaten
kunne bestemme, ikke havde udestående ikkepersonlig gæld
til offentligretlige organer og ikke var gået konkurs eller var
under insolvens- eller likvidationsbehandling.
Med lovændringen blev § 12, stk. 1, nyaffattet, så tilla-
delser i henhold til § 1, stk. 1, kunne meddeles en her i
landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde
de krav, der fulgte af artikel 3 i forordning nr. 1071/2009, 1)
ikke var under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og
2) ikke havde ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige
på 50.000 kr. eller derover.
Herefter indeholdt bestemmelsen de krav, som en virk-
somhed ud over kravene i artikel 3 i forordning nr.
1071/2009 skulle opfylde for at få udstedt en tilladelse til
buskørsel med dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til
befordring af flere end ni personer føreren medregnet, jf.
buskørselslovens § 1, stk. 1.
Buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, indebar herefter
krav om, at den pågældende virksomhed ikke var under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Der var tale om
en videreførelse af det gældende krav i buskørselslovens §
12, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen blev fastsat med hjemmel i
artikel 7, stk. 1a, i forordning nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 2, indebar herefter krav
om, at den pågældende virksomhed ikke havde ikkeperson-
lig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller dero-
ver. Der var tale om en ændring af kravet, som blev lempet
til alene at omfatte ikkepersonlig gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover. Personlig gæld til det offentlige var
således ikke længere en hindring med hensyn til udstedelse
af en tilladelse til buskørsel. Baggrunden for ændringen var
ophævelsen af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009. §
12, stk. 1, nr. 2, blev i øvrigt fastsat med hjemmel i artikel 7,
stk. 1a, i forordning nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Den ændring af buskørselslovens § 12, stk. 1, som fore-
slås i lovforslagets § 1, nr. 9, vil medføre, at kravet om,
at den pågældende virksomhed ikke har ikkepersonlig for-
falden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
ophæves. Der er tale om en ændring af gældende ret og
en lempelse af kravene til den pågældende virksomhed i
forhold til i dag. De krav, der følger af artikel 3 i forordning
nr. 1071/2009 som fastsat i den gældende § 12, stk. 1, i
buskørselsloven, vil fortsat være gældende. Derudover vil
det fortsat være et krav, at den pågældende virksomhed ikke
er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til
det offentlige, som også kaldes restancekravet, er at gøre det
lettere at drive transportvirksomhed i Danmark og at lette
den administrative byrde, som kravet påfører både vejtrans-
portvirksomheder og myndigheder. Derudover vil hensynet
til sunde konkurrenceforhold stadig være varetaget, da der
fortsat skal foretages en vandelsvurdering af virksomheden
og den relevante personkreds.
Færdselsstyrelsen vil fortsat skulle foretage en samlet
vandelsvurdering af, om virksomheden kan drives på for-
svarlig måde, på baggrund af alle relevante forhold, jf.
buskørselslovens § 12, stk. 4. Der må som følge heraf ikke
være tungtvejende grunde til at nære tvivl om virksomhe-
dens eller den relevante personkreds’ vandel, herunder bl.a.
i relation til straffe eller sanktioner for alvorlige nationale el-
ler fællesskabsretlige regler på en lang række områder, f.eks.
inden for handelsret, konkurslovgivning, løn- og arbejdsvil-
kår inden for erhvervet, skatteret og adgang til vejtranspor-
terhvervet. Den relevante personkreds må desuden ikke væ-
re eller have været ansvarlig for økonomiske vanskeligheder
i andre transportvirksomheder, herunder konkurser og lign.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lov-
forslagets § 1, nr. 9, således, at buskørselslovens § 12, stk. 1,
i stedet nyaffattes, da bestemmelsens opbygning skal juste-
res af lovtekniske grunde. Det betyder, at det tilbageværende
materielle indhold af stk. 1 sammenskrives i stedet for det
foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved bestemmelsen
alene ville have haft ét nummer tilbage.
5
Der foreslås desuden en sproglig præcisering, idet »etab-
leret« erstatter »hjemmehørende« i § 12, stk. 1. Formålet
med ændringen er at bruge den samme terminologi som
forordning nr. 1071/2009, der i henhold til artikel 1, stk. 2,
finder anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i
fællesskabet og udøver vejtransporterhvervet. Ændringen vil
tydeliggøre, at der gælder et etableringskrav.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 5
Tilbagekaldelse er reguleret i buskørselslovens § 14, stk.
1, der angiver betingelserne for, hvornår en tilladelse udstedt
i medfør af § 1, stk. 1, kan tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at en tilladelse
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren foruden i de i artikel
13 i forordning nr. 1071/2009 nævnte tilfælde må antages
ikke længere at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør
af § 12, stk. 4, som følge af at vedkommende i forbindelse
med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har
overtrådt de bestemmelser, som er oplistet i § 14, stk. 1, nr.
1, litra a-p.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at en
tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover.
Ved lov nr. 471 af 18. maj 2011 om ændring af lov
om godskørsel og lov om buskørsel (Lovgivning i tilknyt-
ning til EU᾽s vejtransportpakke) blev betingelserne for at
udøve buskørselserhvervet tilrettet. Det skete som følge af
vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 1071/2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse
af vejtransporterhvervet som en del af EU’s vejtransportpak-
ke.
Buskørselslovens § 14, stk. 1, blev som konsekvens heraf
nyaffattet. De eksisterende tilbagekaldelsesmuligheder i §
14 blev bibeholdt, herunder også de tilrettede tilbagekaldel-
sesårsager i stk. 1-5, som medlemsstaterne i henhold til
artikel 6 i forordning nr. 1071/2009 skulle fastsætte til at op-
fylde vandelskravet under hensyntagen til de i forordningen
nævnte krav.
Ved lov nr. 746 af 1. juni 2015 om ændring af lov
om godskørsel og lov om buskørsel (Ansatte chauffører,
ophævelse af chaufførudlånsordningen, aflønning af chauf-
førvikarer, udvidet anvendelse af overenskomstnævnet, æn-
dring af domstolsprøvelse i visse sager m.v.) blev det præ-
ciseret, at chauffører skulle være ansat i den virksomhed,
som tilladelsen var udstedt til, og der blev indført krav
om, at chaufførvikarvirksomheder fra andre EU-lande end
Danmark skulle følge bestemmelser om løn, overarbejde,
feriepenge og pension i gældende danske overenskomster
for chauffører, hvis chaufførvikaren var udlejet til kørsel
på dansk område med et dansk køretøj. Der blev indført
bedre muligheder for at kontrollere og håndhæve reglerne
om aflønning af chauffører, herunder også chaufførvikarer,
og buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra a, blev ophævet,
og ændret til: »a) denne lovs § 9, stk. 3, og § 18, stk. 2, b)
øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør heraf,«. Ændringen betød, at det i tilfælde af grove
eller gentagne overtrædelser af bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, herunder også chaufførvikarer,
fremover ville være muligt at tilbagekalde en tilladelse el-
ler en godkendelse uden gennemførelse af en forudgående
straffesag.
Herefter ville det være tilstrækkeligt for at kunne tilba-
gekalde en tilladelse eller en godkendelse, at transportmini-
steren vurderede, at der var tale om grove eller gentagne
overtrædelser på baggrund af en udtalelse fra overenskomst-
nævnet om, at virksomheden ikke havde fulgt bestemmel-
serne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, jf. § 18, stk.
2, eller hvis den udenlandske chaufførvikarvirksomhed ikke
havde fulgt bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge
og pension i gældende danske kollektive overenskomster
for chauffører ved kørsel på dansk område med et dansk
indregistreret køretøj, jf. det dengang foreslåede § 9, stk. 3.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international
godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af
national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i
vejtransporten m.v.), blev der foretaget mindre justeringer af
de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre
gods- og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige kvali-
fikationer). Desuden blev der indført en tilladelsesordning
for international godskørsel for fremmed regning i varebiler,
ligesom anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for na-
tional godskørsel for fremmed regning i varebiler blev ænd-
ret. Baggrunden for lovændringen var implementeringen af
EU’s vejpakke (herefter ændringsforordning nr. 2020/1055),
der blev vedtaget i juli 2020.
Buskørselslovens § 14, stk. 1, angav på daværende tids-
punkt de nærmere betingelser for, hvornår en tilladelse ud-
stedt i medfør af § 1, stk. 1, kunne tilbagekaldes. Disse tilla-
delser kunne herefter, foruden de i artikel 13 i forordning nr.
1071/2009 nævnte tilfælde, tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) måtte antages ikke længere at opfylde betingelserne i
dagældende § 12, stk. 1, nr. 3, vedrørende god skik om
at kunne sandsynliggøre at kunne udøve virksomheden på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden
for branchen, som følge af at vedkommende i forbindelse
med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange havde
overtrådt bestemmelser i lovgivning oplistet i litra a-h, eller
2) havde betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover.
Forordning nr. 1071/2009 fastsatte kravene til virksom-
heders udøvelse af vejtransporterhvervet. Medlemsstaterne
havde ikke mulighed for at fastsætte nærmere regler for
de krav, der var fastsat direkte i forordningen. I medfør
af artikel 6 havde medlemsstaterne derimod beføjelse til at
fastsætte nærmere regler for de øvrige krav i national lov-
givning, herunder for det krav, der fremgik af forordningens
artikel 3, stk. 1, litra b, hvorefter virksomheder, der udøver
vejtransporterhvervet, skulle udvise god vandel.
Artikel 6 opstillede minimumskrav til de vandelsbetin-
gelser, som en virksomhed og en transportleder skulle op-
fylde, for at vandelskravet i artikel 3, stk. 1, litra b, var
6
opfyldt. Lovgivning, der som minimum skulle indgå i vur-
deringen af, om en virksomhed og en transportleder opfyldte
vandelskravet, var oplistet i artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i
forordning nr. 1071/2009.
Buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3, fastsatte samtidig
krav om, at virksomheden – for at få udstedt en tilladelse
i medfør af § 1, stk. 1 – skulle kunne sandsynliggøre, at
den kunne udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse
med god skik (vandelskravet).
Medlemsstaternes betingelser for opfyldelse af van-
delskravet skulle herefter mindst omfatte krav om, at der
ikke var tungtvejende grunde til at nære tvivl om virksom-
hedens eller transportlederens vandel, f.eks. med hensyn til
straffe og sanktioner for alvorlige overtrædelser af en række
angivne nationale regler, og herudover, at hverken virksom-
heden eller transportlederen var blevet idømt en straf eller
pålagt en sanktion i en eller flere medlemsstater for alvorlige
overtrædelser af de fællesskabsretlige regler inden for en
række angivne områder. Den relevante lovgivning var opli-
stet i § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-h, og overtrædelserne måtte
ikke være sket i forbindelse med udførelse af erhvervet.
Ifølge artikel 6 skulle medlemsstaterne efter medlemssta-
ternes nærmere bestemmelse desuden tage hensyn til virk-
somhedens, transportlederens og andre relevante personers
adfærd ved afgørelse af, om en virksomhed levede op til
vandelskravet.
Det fulgte af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1071/2009,
at den kompetente myndighed suspenderede eller tilbage-
kaldte en vejtransporttilladelse, hvis myndigheden konstate-
rede, at en virksomhed ikke længere opfyldte et eller flere af
kravene i artikel 3.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055 blev
artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009 ophævet. Heref-
ter kunne medlemsstaterne ikke længere fastsætte nationale
særkrav, men alene de krav som forordning nr. 1071/2009
og forordning nr. 1073/2009 gav mulighed for. Der blev
indført en direkte henvisning til »vandelskravet som fastsat i
medfør af § 12, stk. 4«, idet Transportministeriet vurderede,
at den vandelsvurdering, der på daværende tidspunkt blev
foretaget efter buskørselslovens bestemmelser, lå inden for
rammerne af artikel 6 i forordning nr. 1071/2009, selv om
vurderingen i henhold til bestemmelsernes ordlyd var en
vurdering af virksomhedernes gode skik. Transportministe-
riet fandt det desuden hensigtsmæssigt at opretholde buskør-
selslovens systematik, hvor § 14, stk. 1, nr. 1, opregner de
overtrædelser, som kan føre til tilbagekaldelse med henvis-
ning til vandelskravet, som det fastsættes i bekendtgørelse i
medfør af § 12, stk. 4.
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009
blev udvidet ved vedtagelse af ændringsforordning nr.
2020/1055. Oplistningen blev udvidet fra at angive lovgiv-
ning om adgang til det internationale marked for gods-
og buskørsel, løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet,
arbejdstid, syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, herunder
obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer, handelsret,
erhvervsansvar og konkurslovgivningen til også at tilføje
lovgivning om udstationering af arbejdstagere inden for vej-
transport, lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser og
cabotagekørsel.
Til oplistningen i buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1,
litra a-h, blev der derfor tilføjet »i) EU-lovgivningen om ad-
gang til det internationale marked for gods- og buskørsel, j)
EU-lovgivningen om betingelserne for udøvelse af vejtrans-
porterhvervet, k) lovgivningen om løn- og arbejdsvilkår og
arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder udsta-
tionering af arbejdstagere inden for vejtransport, l) lovgiv-
ningen om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøre-
tøjer, m) lovgivningen om lovvalgsregler for kontraktlige
forpligtelser, n) lovgivningen om handelsret, o) lovgivnin-
gen om erhvervsansvar eller p) konkurslovgivningen eller«.
Indsættelsen af nye litra i buskørselslovens § 14, stk. 1,
nr. 1, indebar, at en udstedt tilladelse kunne tilbagekaldes
ved grov eller gentaget overtrædelse af lovgivning om ud-
stationering af arbejdstagere inden for vejtransport, jf. litra
k, 2. led, og lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige
forpligtelser, jf. litra m, i forbindelse med udførelse af busk-
ørselserhvervet.
Indsættelsen af nye litraer indebar desuden en præcise-
ring af, at en udstedt tilladelse ligeledes kunne tilbagekaldes
ved grov eller gentaget overtrædelse af EU-lovgivningen om
adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
jf. litra i, EU-lovgivningen om betingelserne for udøvelse
af vejtransporterhvervet, jf. litra j, lovgivningen om løn- og
arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet,
jf. litra k, 1. led, lovgivningen om periodesyn og syn ved
vejsiden af erhvervskøretøjer, jf. litra l, lovgivningen om
handelsret, jf. litra n, lovgivningen om erhvervsansvar, jf.
litra o, og konkurslovgivningen, jf. litra p, i forbindelse med
udførelse af buskørselserhvervet. Der var for denne del af
ændringen tale om en videreførelse af gældende ret, da disse
overtrædelser i forvejen fulgte af artikel 6, stk. 1, tredje
afsnit, i forordning nr. 1071/2009.
Alle disse overtrædelser skulle indgå i vurderingen af,
om indehaveren af tilladelsen måtte antages ikke længere at
opfylde vandelskravet i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra i, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af bestemmelser i EU-lovgivningen om adgang
til det internationale marked for gods- og buskørsel i forbin-
delse med udførelse af erhvervet skulle indgå i vurderingen
af, om vandelskravet måtte antages ikke længere at være
opfyldt, herunder bestemmelserne herom i forordning nr.
1072/2009 og forordning nr. 1073/2009 og ændringer heraf,
herunder bl.a. ændringsforordning nr. 2020/1055. Der var
tale om en videreførelse af gældende ret.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra j, indebar, at grov eller genta-
get overtrædelse af bestemmelser i EU-lovgivning om be-
tingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet i forbindel-
se med udførelse af erhvervet skulle indgå i vurderingen
af, om vandelskravet måtte antages ikke længere at være
opfyldt, herunder bestemmelserne herom i forordning nr.
1071/2009 og ændringer heraf, og bl.a. ændringsforordning
nr. 2020/1055. Der var tale om en videreførelse af gældende
ret.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra k, indebar, at grov eller genta-
get overtrædelse af bestemmelser i lovgivning om løn- og
7
arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet,
herunder udstationering af arbejdstagere inden for vejtrans-
port i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i
vurderingen af, om vandelskravet måtte antages ikke længe-
re at være opfyldt. For så vidt angår første led i bestemmel-
sen, var der tale om videreførelse af gældende ret.
Ved lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid
inden for vejtransporterhvervet forstås navnlig lov om ar-
bejdstid og bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige
vognmænd. Ved lovgivning om udstationering af arbejdsta-
gere inden for vejtransport forstås navnlig udstationeringsdi-
rektivet.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra l, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af lovgivning om periodesyn og syn ved vej-
siden af erhvervskøretøjer i forbindelse med udførelse af
erhvervet skulle indgå i vurderingen af, om vandelskravet
måtte antages ikke længere at være opfyldt. Der var tale om
videreførelse af gældende ret.
Ved lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer forstås bestemmelserne herom i synsloven
og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra m, indebar, at grov eller genta-
get overtrædelse af lovgivningen om lovvalgsregler for kon-
traktlige forpligtelser i forbindelse med udførelse af erhver-
vet skulle indgå i vurderingen af, om vandelskravet måtte
antages ikke længere at være opfyldt.
Ved lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige for-
pligtelser forstås bestemmelser herom i kontraktskonven-
tionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 17. februar 2014.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra n, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af bestemmelser i lovgivningen om handelsret
i forbindelse med udførelse af erhvervet skulle indgå i vur-
deringen af, om vandelskravet måtte antages ikke længere at
være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra o, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af bestemmelser i lovgivningen om erhvervs-
ansvar i forbindelse med udførelse af erhvervet skulle ind-
gå i vurderingen af, om vandelskravet måtte antages ikke
længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af
gældende ret.
Ved handelsret og erhvervsansvar forstås bl.a. aftalelo-
ven, købeloven, international handelsret, obligationsretten
og selskabsloven og indgåelse af kontraktforhold i den for-
bindelse.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra p, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af konkurslovgivningen i forbindelse med ud-
førelse af erhvervet skulle indgå i vurderingen af, om vand-
elskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. Der
var tale om videreførelse af gældende ret.
Ved konkurslovgivningen forstås navnlig konkursloven.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055 blev
der desuden indført lovgivning om cabotagekørsel i artikel
6, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009. Transport-
ministeriet vurderede, at dette ikke gav anledning til en æn-
dring af buskørselsloven, da overtrædelse heraf var omfattet
af buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra b, og det nye litra
i.
Den ændring af buskørselslovens 14, stk. 1, som foreslås
i lovforslagets § 1, nr. 17, er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ophævelse af § 12, stk. 1, nr. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Det foreslås i § 1, nr. 9, at ophæve
kravet om, at virksomheden ikke må have ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
i forbindelse med at virksomheden ansøger om markedsad-
gang. Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til
det offentlige er at gøre det lettere at drive transportvirksom-
hed i Danmark.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Færdselsstyrel-
sens mulighed for at tilbagekalde tilladelser på grund af
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover i de tilfælde, hvor der føres tilsyn med, om
virksomheden fortsat skal have markedsadgang, ophæves.
Den foreslåede ændring medfører en ændring af bestem-
melsens indhold og anvendelse ved at lempe kravene til den
pågældende virksomhed.
De krav, der følger af artikel 13 i forordning nr.
1071/2009, og som følger af den gældende § 14, stk. 1,
nr. 1, vil fortsat være gældende. Derudover vil det fortsat
være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Hensynet bag be-
stemmelsen i forhold til at forhindre konkursrytteri vil frem-
over opfyldes ved en samlet vurdering af virksomhedens
vandel, herunder også i forbindelse med et tilsyn.
Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen i praksis kan træffe
afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelser efter omstændig-
hederne i den konkrete sag eller benytte sig af andre sank-
tionsmuligheder forinden, herunder skærpet tilsyn og med-
delelse af en advarsel. Ved valg af sanktionsmulighed indgår
bl.a. forholdets karakter og grovhed, gentagelsestilfælde og
virksomhedens størrelse i vurderingen.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lov-
forslagets § 1, nr. 17, således, at buskørselslovens § 14, stk.
1, nyaffattes, hvorved bestemmelsens opbygning justeres
af lovtekniske grunde. Det betyder, at det tilbageværende
materielle indhold af stk. 1 sammenskrives til 16 numre i
stedet for det foreslåede i lovforslagets § 1, nr. 17, hvorved
bestemmelsen alene ville have haft ét nummer indeholdende
litra a-p tilbage.
Det foreslåede er en lovteknisk ændring, og der foretages
således ikke materielle ændringer ved ændringsforslaget.
Det foreslås i den forbindelse, at »indehaveren« ændres
til »virksomheden« i § 14, stk. 1, og at § 14, stk. 1, nr. 2,
ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 14, stk.
1, sammenskrives med § 14, stk. 1, nr. 1, til et nyt stk.
1. Bestemmelserne i gældende § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-p,
foreslås videreført som § 14, stk. 1, nr. 1-16.
Den foreslåede ændring af »indehaveren« til »virksomhe-
den« er en sproglig forenkling. Formålet med ændringen er
at bruge den samme terminologi som i forordning om fælles
regler for vejtransporterhvervet, der i henhold til artikel 1,
stk. 2, finder anvendelse på alle virksomheder, der er etable-
ret i Fællesskabet og udøver vejtransporterhvervet.
Henvisningen til »§ 9, stk. 3« i den gældende § 14, stk.
1, nr. 1, litra a, foreslås ændret til »§ 9, stk. 4« som konse-
kvens af lovforslagets § 1, nr. 8, om ændringen af chauffør-
8
vikarordningen. Det foreslås endelig, at »konkurslovgivning
eller« i § 14, stk. 1, nr. 1, litra p, der bliver § 14, stk. 1, nr.
16 ændres til »konkurslovgivning.«.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 6
Det følger af det forslåede § 1, nr. 21, i lovforslaget som
fremsat, at »eller udlejning m.v.« udgår af buskørselslovens
§ 14 b, og at »tilladelsesindehavere« ændres til »virksomhe-
der«. Formuleringen i den gældende buskørselslovs § 14 b
er rettelig »tilladelsesindehaveren«.
Det foreslås derfor, at »tilladelsesindehaveren« ændres til
»virksomheden«. Samtidig foreslås det at ændre »indehave-
rens« til »virksomhedens«, sådan at ordlyden i bestemmel-
sen i sin helhed ensrettes.
Det foreslås endvidere, at »stk. 1, nr. 1« i buskørselslo-
vens § 14 b ændres til »stk. 1«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som
følge af nyaffattelsen af buskørselslovens § 14, stk. 1, jf.
ændringsforslagets § 1, nr. 4.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 7
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring i § 1, nr.
22, i lovforslaget som fremsat af buskørselslovens § 15, stk.
1, 2. pkt., således, at »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra a, § 14, stk. 1,
nr. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2, § 14,
stk. 4 og 5, eller § 14 a, stk. 1, nr. 2, og § 14 a, stk. 2, jf. stk.
1, nr. 2« ændres til »§ 14, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 3, jf. stk. 1,
nr. 1, eller § 14, stk. 4 eller 5«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af
nyaffattelsen af buskørselslovens § 14, stk. 1, jf. ændrings-
forslagets § 1, nr. 4.
Der foreslås desuden en lovteknisk rettelse, hvor den
nuværende henvisning til § 14, stk. 4 og 5, rettelig skal være
til § 14, stk. 4 eller 5. Baggrunden herfor er, at der i den
gældende buskørselslovs § 14, stk. 4, henvises til en tilladel-
se udstedt i medfør af § 1, stk. 1, mens der i den gældende
buskørselslovs § 14, stk. 5, henvises til en tilladelse udstedt i
medfør af § 1, stk. 2, nr. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 8
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af busk-
ørselslovens § 15, stk. 1, 3. pkt., i § 1, nr. 23, i lovforslaget
som fremsat således, at »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14,
stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14 a, stk. 1, nr.
1, eller § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1« ændres til »§ 14, stk. 1,
nr. 2-16, § 14, stk. 2, eller § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2-16«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af
nyaffattelsen af buskørselslovens § 14, stk. 1, jf. ændrings-
forslagets § 1, nr. 4.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 9
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring i § 1, nr.
27, i lovforslaget som fremsat af buskørselslovens § 15, stk.
4, 1. pkt., således, at »§ 14, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 2, § 14,
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 4 og 5, § 14 a, stk. 1, nr. 1,
og stk. 4, § 13 a, jf. vandelskravet som fastsat i medfør af §
12, stk. 4, og § 13 b, jf. vandelskravet som fastsat i medfør
af § 13, stk. 2,« ændres til: »§ 14, stk. 1 og 2, § 14, stk. 3, jf.
stk. 1, § 14, stk. 4 og 5«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af
nyaffattelsen af buskørselslovens § 14, stk. 1, jf. ændrings-
forslagets § 1, stk. 4.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 10
Det følger af den foreslåede § 1, nr. 2, i lovforslaget som
fremsat, at der overalt i loven skal henvises til »Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang
til det internationale marked for buskørsel«. I den gældende
buskørselslov henvises der flere steder til forordningen på
forskellig vis.
Formuleringen »overalt i loven« bør kun anvendes, hvis
ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et større antal
steder, og det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås derfor at specificere de steder i loven, hvor
henvisningerne til »forordning nr. 1073/2009« foreslås ænd-
ret til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles
regler for adgang til det internationale marked for buskør-
sel«.
Der er derfor tale om en lovteknisk rettelse, der specifice-
rer, at henvisningen foreslås ændret i buskørselslovens § 18,
stk. 1, nr. 12, som bliver § 18, stk. 1, nr. 8, og i § 21, stk. 1,
nr. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 11
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 1, i lovforslaget som
fremsat, at »forordning nr. 1071/2009« og »Europa-Parla-
mentets og Rådets ordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. okto-
ber 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv
96/26/EF (forordning nr. 1071/2009)« overalt i loven bortset
fra i § 4, stk. 4, ændres til »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet«. I den gældende godskørselslov hen-
vises der flere steder til forordningen på forskellig vis.
Formuleringen »overalt i loven« bør kun anvendes, hvis
det samme ord eller udtryk skal ændres på nøjagtig samme
måde alle steder, hvor det forekommer i loven.
Det foreslås, at det specificeres, at »forordning nr.
1071/2009« overalt i loven bortset fra i § 4, stk. 4, ændres
til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles
regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet«.
Der er tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at
henvisningen foreslås ændret i godskørselslovens § 3, stk. 6,
§ 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og 2, § 12, stk. 1 og 7, og § 13, stk. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 12
Det følger af det foreslåede § 2, nr. 2, i lovforslaget som
fremsat, at »forordning nr. 1072/2009«, »forordning (EF) nr.
1072/2009« og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til marke-
9
det for international godskørsel (forordning nr. 1072/2009)«
overalt i loven skal ændres til »Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning om fælles regler for adgang til markedet for
international godskørsel«. I den gældende godskørselslov
henvises der flere steder til forordningen på forskellig vis.
Formuleringen »overalt i loven« bør kun anvendes, hvis
ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et større antal
steder, og det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås, at det specificeres, at »Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler
for adgang til markedet for international godskørsel (forord-
ning nr. 1072/2009)« i § 1, stk. 1, ændres til »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til
markedet for international godskørsel«.«
Der er tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at
henvisningen foreslås ændret i godskørselslovens § 1, stk. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 13
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, i lovforslaget som
fremsat, at der overalt i loven skal henvises til »Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang
til markedet for international godskørsel«. I den gældende
godskørselslov henvises der flere steder til forordningen på
forskellig vis.
Formuleringen »overalt i loven« bør kun anvendes, hvis
ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et større antal
steder, og det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås, at det specificeres, at »forordning nr.
1072/2009« i § 1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2, ændres til »Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for
adgang til markedet for international godskørsel«.
Der er tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at
henvisningen foreslås ændret i godskørselslovens § 1, stk. 6,
og § 8, stk. 1 og 2. Der er desuden tale om en korrektion af
en skrivefejl, så den foreslåede ændring berigtiger fejlen ved
at »forordning nr. 1072/2009« kun foreslås ændret en gang.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 14
Det følger af den gældende godskørselslovs § 3, stk. 1,
hvilke betingelser der skal opfyldes for at få udstedt en
tilladelse i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1 og 3.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kan meddeles
til en her i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden
at opfylde de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21.
oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse
af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direk-
tiv 96/26/EF (forordning nr. 1071/2009), 1) ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs og 2) ikke har ikke-
personlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover.
Kravene i artikel 3, som ligeledes skal opfyldes, omfatter
etableringskravet, vandelskravet, kravet til det økonomiske
grundlag og kravet om faglige kvalifikationer, jf. godskør-
selslovens § 3, stk. 1.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, at den pågældende
virksomhed ikke må være under rekonstruktionsbehandling
eller konkurs.
Det følger desuden af kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, at den på-
gældende virksomhed ikke må have ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Formålet
er primært at sikre, at den pågældende virksomhed ikke
oparbejder væsentlige restancer, der belaster de offentlige
budgetter. Ved vurderingen kan alene inddrages ikkeperson-
lig gæld til det offentlige. Personlig gæld til det offentlige
inddrages ikke.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international
godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af
national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i
vejtransporten m.v.), blev der foretaget mindre justeringer af
de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre
gods- og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige kvali-
fikationer). Desuden blev der indført en tilladelsesordning
for international godskørsel for fremmed regning i varebiler,
ligesom anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for na-
tional godskørsel for fremmed regning i varebiler blev ænd-
ret. Baggrunden for lovændringen var implementeringen af
EU’s vejpakke (herefter ændringsforordning nr. 2020/1055),
der blev vedtaget i juli 2020.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, angav på daværende tids-
punkt alene de nærmere betingelser, som den, der var etab-
leret på dansk område og udførte godskørsel for fremmed
regning med dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog
med en samlet tilladt totalvægt, der oversteg 3.500 kg, skul-
le opfylde for at få udstedt en tilladelse i henhold til § 1, stk.
1.
Tilladelsen kunne herefter meddeles en her i landet hjem-
mehørende virksomhed, der 1) ikke var under rekonstruk-
tionsbehandling eller konkurs, 2) ikke havde forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, og som 3) kun-
ne sandsynliggøre, at den ville kunne udøve virksomheden
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen.
Formålet med betingelsen i nr. 2 var primært at sikre, at
den pågældende virksomhed blev forhindret i at oparbejde
yderligere restancer og derved belaste de offentlige budget-
ter. I vurderingen indgik både personlig og ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige. Det var ikke afgørende,
om gælden vedrørte virksomheden i henhold til en tidligere
eller en eksisterende tilladelse. Anden gæld, der hidrørte
fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, medførte
nægtelse, hvis gælden var 50.000 kr. eller derover. Ved vur-
deringen kunne der inddrages personlig og ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige. Personlig gæld kunne bl.a.
være manglende betaling af ægtefællebidrag og su-lån.
Formålet med betingelserne i nr. 3 var at sikre, at den
pågældende virksomhed kunne udøve virksomheden på for-
svarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for
branchen. De oplysninger om medlemmer af bestyrelsen,
direktionen eller andre personer med væsentlig interesse
10
i selskabet, der kunne inddrages i vurderingen af, om en
virksomhed, der blev drevet i selskabsform, opfyldte betin-
gelserne i nr. 3, var oplistet i godskørselslovens § 3, stk. 6.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055 blev
artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009 ophævet. Heref-
ter kunne medlemsstaterne ikke længere fastsætte nationale
særkrav, men alene de krav, som forordning nr. 1071/2009
og forordning nr. 1072/2009 gav mulighed for. Kravene i
både godskørselslovens § 3, stk. 1 og 2, var eksempler på
nationale særkrav.
Ved ændringsforordningen blev der desuden indsat et nyt
stk. 1a i artikel 7 i forordning nr. 1071/2009, hvorefter
medlemsstaterne kunne kræve, at virksomheden, transport-
lederen eller en anden relevant person, som medlemsstaten
kunne bestemme, ikke havde udestående ikkepersonlig gæld
til offentligretlige organer og ikke var gået konkurs eller var
under insolvens- eller likvidationsbehandling.
Med lovændringen blev § 3, stk. 1, nyaffattet, så tilladel-
ser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kunne meddeles en her i
landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde
de krav, der fulgte af artikel 3 i forordning nr. 1071/2009, 1)
ikke var under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og
2) ikke havde ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige
på 50.000 kr. eller derover.
Herefter indeholdt bestemmelsen de krav, som en virk-
somhed ud over kravene i artikel 3 i forordning nr.
1071/2009 skulle opfylde for at få udstedt en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret
motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt,
der oversteg 3.500 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 1,
eller en tilladelse til international godskørsel for fremmed
regning med dansk indregistreret varebil eller vogntog med
en samlet tilladt totalvægt, der oversteg 2.500 kg, jf. det
nyindførte § 1, stk. 3.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 1, indebar herefter
krav om, at den pågældende virksomhed ikke var under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Der var tale om en
videreførelse af kravet, som blev udvidet til også at omfatte
international godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf.
§ 1, stk. 3. Bestemmelsen blev fastsat med hjemmel i artikel
7, stk. 1a, i forordning nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 2, indebar herefter krav
om, at den pågældende virksomhed ikke havde ikkeperson-
lig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller dero-
ver. Der var tale om en ændring af kravet, som blev lempet
til alene at omfatte ikkepersonlig gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover. Personlig gæld til det offentlige var
således ikke længere en hindring med hensyn til udstedelse
af en tilladelse til godskørsel. Baggrunden for ændringen var
ophævelsen af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009. §
3, stk. 1, nr. 2, blev i øvrigt fastsat med hjemmel i artikel 7,
stk. 1a, i forordning nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Den nye affattelse af godskørselslovens § 3, stk. 1, inde-
bar, at bestemmelsen ikke længere indeholdt de krav, som
en virksomhed skulle opfylde for at få udstedt en tilladelse
til national godskørsel for fremmed regning med dansk ind-
registreret varebil, jf. godskørselslovens § 1, stk. 2. Kravene
hertil fulgte i stedet af den nyaffattede bestemmelse i gods-
kørselslovens § 3, stk. 2.
Den ændring af godskørselslovens § 3, stk. 1, som fore-
slås i lovforslagets § 2, nr. 3, vil medføre, at kravet om,
at den pågældende virksomhed ikke har ikkepersonlig for-
falden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
ophæves. Der er tale om en ændring af gældende ret og
en lempelse af kravene til den pågældende virksomhed i
forhold til i dag. De krav, der følger af artikel 3 i forordning
nr. 1071/2009, og som følger af det gældende § 3, stk. 1, i
godskørselsloven, vil fortsat være gældende. Derudover vil
det fortsat være et krav, at den pågældende virksomhed ikke
er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til
det offentlige, som også kaldes restancekravet, er at gøre det
lettere at drive transportvirksomhed i Danmark og at lette
den administrative byrde, som kravet påfører både vejtrans-
portvirksomheder og myndigheder. Derudover vil hensynet
til sunde konkurrenceforhold stadig være varetaget, da der
fortsat skal foretages en vandelsvurdering af virksomheden
og den relevante personkreds.
Færdselsstyrelsen vil fortsat skulle foretage en samlet
vandelsvurdering af, om virksomheden kan drives på for-
svarlig måde på baggrund af alle relevante forhold, jf. gods-
kørselslovens § 3, stk. 6. Herunder må der ikke være tungt-
vejende grunde til at nære tvivl om virksomhedens eller
den relevante personkreds’ vandel, herunder bl.a. i relation
til straffe eller sanktioner for alvorlige nationale eller fælles-
skabsretlige regler på en lang række områder, f.eks. inden
for handelsret, konkurslovgivning, løn- og arbejdsvilkår in-
den for erhvervet, skatteret og adgang til vejtransporterhver-
vet. Den relevante personkreds må desuden ikke være eller
have været ansvarlig for økonomiske vanskeligheder i andre
transportvirksomheder, herunder konkurser og lign.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lov-
forslagets § 2, nr. 3, således, at godskørselslovens § 3, stk.
1, nyaffattes, hvorved bestemmelsens opbygning justeres
af lovtekniske grunde. Det betyder, at det tilbageværende
materielle indhold af stk. 1 sammenskrives i stedet for det
foreslåede i lovforslagets § 2, nr. 3, hvorved bestemmelsen
alene ville have haft ét nummer tilbage.
Der foreslås desuden en sproglig ændring, idet »etable-
ret« erstatter »hjemmehørende« i § 3, stk. 1. Formålet med
ændringen er at bruge den samme terminologi som i for-
ordning nr. 1071/2009, der i henhold til artikel 1, stk. 2,
finder anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i
fællesskabet og udøver vejtransporterhvervet. Ændringen vil
tydeliggøre, at der gælder et etableringskrav.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 15
Det følger af det foreslåede § 2, nr. 2, i lovforslaget som
fremsat, at der overalt i loven skal henvises til »Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang
til markedet for international godskørsel«. I den gældende
godskørselslov henvises der flere steder til forordningen på
forskellig vis.
11
Formuleringen »overalt i loven« bør kun anvendes, hvis
ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et større antal
steder, og det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås, at det specificeres, at »forordning nr.
1072/2009« i § 6 d, stk. 1, nr. 1, ændres til »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til
markedet for international godskørsel«.
Der er tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at
henvisningen foreslås ændret i godskørselslovens § 6 d, stk.
1, nr. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 16
Godskørselslovens §§ 7 og 8 omhandler regler for Vej-
transportrådet og transportministerens adgang til at delegere
beføjelser i medfør af forordning nr. 1071/2009, forordning
nr. 1072/2009 og denne lov eller forskrifter udstedt i med-
før heraf til statslige myndigheder under Transportministeri-
et, fastsætte regler om klageadgang, regler for udøvelse af
vognmandsvirksomhed og nærmere vilkår for internationale
tilladelser.
Overskriften før godskørselslovens § 7 har ordlyden
»Vejtransportrådet, delegation, klageadgang m.v.«.
Det foreslås, at overskriften før § 7 affattes på følgende
måde: »Delegation, klageadgang m.v.«.
Den forslåede affattelse vil medføre, at »Vejtransportrå-
det,« udgår af ordlyden som en konsekvens af den foreslå-
ede ophævelse af godskørselslovens § 7, jf. ændringsforsla-
gets nr. 04 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 17
Det følger af godskørselslovens § 7, stk. 1, at Vej-
transportrådets medlemmer udpeges af transportministe-
ren. Transportministeren udpeger blandt rådets medlemmer
formanden, der skal have en juridisk eller økonomisk ud-
dannelse.
Af § 7, stk. 2, fremgår det, at Vejtransportrådet drøfter
generelle og overordnede spørgsmål på transportområdet og
kommer med anbefalinger til transportministeren om regule-
ring af rammevilkårene for transporterhvervet.
Af § 7, stk. 3, følger det, at transportministeren kan fast-
sætte regler om Vejtransportrådet, herunder om udpegning
af medlemmer og antallet af disse, suppleanter for nævnets
formand og øvrige medlemmer.
De nærmere regler for Vejtransportrådets sammensætning
fremgår af § 36 i bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november
2023 om godskørsel. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at
10 medlemmer udpeges efter indstilling fra en række parter.
Det foreslås, at godskørselslovens § 7 ophæves.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at transportmini-
steren ikke længere vil være forpligtet til at opretholde, fa-
cilitere og betjene Vejtransportrådet. Herved nedlægges Vej-
transportrådet formelt. Nedlæggelsen af Vejtransportrådet
vil medføre mindre bureaukrati, offentlige besparelser og
mindske myndighedernes administrative byrde, idet Færd-
selsstyrelsens opgaver forbundet med betjening af Vejtrans-
portrådet vil bortfalde. De i Vejtransportrådet repræsentere-
de private organisationer vil ved den foreslåede nedlæggelse
af Vejtransportrådet ikke blive afskåret fra at fortsætte deres
virke, ligesom der heller ikke vil være noget til hinder for,
at vejtransporterhvervets brancheorganisationer opretholder
Vejtransportrådet i privat regi og fremsender deres anbefa-
linger til transportministeren.
Til nr. 18
Tilbagekaldelse er reguleret i godskørselslovens § 12,
stk. 1, der angiver betingelserne for, hvornår en tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 3, kan tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at en tilladelse
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren foruden i de i artikel
13 i forordning nr. 1071/2009 nævnte tilfælde må antages
ikke længere at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør
af § 3, stk. 6, som følge af at vedkommende i forbindelse
med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har
overtrådt de bestemmelser, som er oplistet i § 12, stk. 1, nr.
1, litra a-q.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at en
tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover.
Ved lov nr. 471 af 18. maj 2011 om ændring af lov om
godskørsel og lov om buskørsel (Lovgivning i tilknytning
til EU᾽s vejtransportpakke) blev betingelserne for at udøve
godskørselserhvervet tilrettet. Det skete som følge af ved-
tagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1071/2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet som en del af EU’s »vejtransportpak-
ke«.
Godskørselslovens § 12, stk. 1, blev som konsekvens
heraf nyaffattet. De eksisterende tilbagekaldelsesmuligheder
i § 12 blev bibeholdt, herunder også de tilrettede tilbagekal-
delsesårsager i stk. 1-5, som medlemsstaterne i henhold til
artikel 6 i forordning nr. 1071/2009 skulle fastsætte til at op-
fylde vandelskravet under hensyntagen til de i forordningen
nævnte krav.
Ved lov nr. 746 af 1. juni 2015 om ændring af lov om
godskørsel og lov om buskørsel (Ansatte chauffører, ophæ-
velse af chaufførudlånsordningen, aflønning af chaufførvi-
karer, udvidet anvendelse af overenskomstnævnet, ændring
af domstolsprøvelse i visse sager m.v.) blev det præciseret,
at chauffører skulle være ansat i den virksomhed, som tilla-
delsen var udstedt til, og indført krav om, at chaufførvikar-
virksomheder fra andre EU-lande end Danmark skulle følge
bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i
gældende danske overenskomster for chauffører, hvis chauf-
førvikaren var udlejet til kørsel på dansk område med et
dansk køretøj. Der blev indført bedre muligheder for at kon-
trollere og håndhæve reglerne om aflønning af chauffører,
herunder også chaufførvikarer, og godskørselslovens § 12,
stk. 1, nr. 1, litra a, blev ophævet og ændret til »a) denne
lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3, b) øvrige bestemmelser i
denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,«. Ændrin-
gen betød, at det i tilfælde af grove eller gentagne overtræ-
delser af bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffø-
rer, herunder også chaufførvikarer, fremover ville være mu-
12
ligt at tilbagekalde en tilladelse eller en godkendelse uden
gennemførelse af en forudgående straffesag.
Herefter ville det være tilstrækkeligt for at kunne tilba-
gekalde en tilladelse eller en godkendelse, at transportmini-
steren vurderede, at der var tale om grove eller gentagne
overtrædelser på baggrund af en udtalelse fra overenskomst-
nævnet om, at virksomheden ikke havde fulgt bestemmel-
serne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, jf. § 6, stk.
3, eller hvis den udenlandske chaufførvikarvirksomhed ikke
havde fulgt bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge
og pension i gældende danske kollektive overenskomster
for chauffører ved kørsel på dansk område, jf. det dengang
foreslåede § 6 a, stk. 3.
Ved lov nr. 735 af 8. juni 2018 om ændring af lov om
godskørsel (Tilladelsesordning for varebiler) blev der indført
en national tilladelsesordning for varebiler eller vogntog,
hvis tilladte totalvægt oversteg 2.000 kg, og som udførte
godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. I godskørselslovens §
12, stk. 1, nr. 1, litra a, blev »§ 6 a, stk. 3« ændret til: »§ 6
a, stk. 5« som konsekvens af, at der blev tilføjet nye stykker
efter de dagældende § 6 a, stk. 1 og 3.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international
godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af
national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i
vejtransporten m.v.) blev der foretaget mindre justeringer af
de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre
gods- og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige kvali-
fikationer). Desuden blev der indført en tilladelsesordning
for international godskørsel for fremmed regning i varebiler,
ligesom anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for na-
tional godskørsel for fremmed regning i varebiler, blev ænd-
ret. Baggrunden for lovændringen var implementeringen af
EU’s vejpakke (herefter ændringsforordning nr. 2020/1055),
der blev vedtaget i juli 2020.
Godskørselslovens § 12, stk. 1, angav på daværende tids-
punkt alene de nærmere betingelser for, hvornår en tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kunne tilbagekaldes. Disse
tilladelser kunne herefter foruden de i artikel 13 i forordning
nr. 1071/2009 nævnte tilfælde tilbagekaldes, hvis indehave-
ren 1) måtte antages ikke længere at opfylde betingelserne i
dagældende § 3, stk. 1, nr. 3, om at kunne sandsynliggøre, at
kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overens-
stemmelse med god skik inden for branchen, som følge af,
at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet
groft eller gentagne gange havde overtrådt bestemmelser i
lovgivning oplistet i litra a-i, eller 2) havde betydelig forfal-
den gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrel-
sesordenen 100.000 kr. eller derover.
Forordning nr. 1071/2009 fastsatte kravene til virksom-
heders udøvelse af vejtransporterhvervet. Medlemsstaterne
havde ikke mulighed for at fastsætte nærmere regler for
de krav, der var fastsat direkte i forordningen. I medfør
af artikel 6 havde medlemsstaterne derimod beføjelse til at
fastsætte nærmere regler for de øvrige krav i national lov-
givning, herunder for det krav, der fremgik af forordningens
artikel 3, stk. 1, litra b, hvorefter virksomheder, der udøver
vejtransporterhvervet, skulle udvise god vandel.
Artikel 6 opstillede minimumskrav til de vandelsbetin-
gelser, som en virksomhed og en transportleder skulle op-
fylde, for at vandelskravet i artikel 3, stk. 1, litra b, var
opfyldt. Lovgivning, der som minimum skulle indgå i vur-
deringen af, om en virksomhed og en transportleder opfyldte
vandelskravet, var oplistet i artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i
forordning nr. 1071/2009.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3, fastsatte samtidig
krav om, at for at få udstedt en tilladelse i medfør af § 1,
stk. 1 og 2, skulle virksomheden kunne sandsynliggøre, at
den kunne udøves på forsvarlig måde og i overensstemmelse
med god skik (vandelskravet).
Medlemsstaternes betingelser for opfyldelse af vandel-
skravet skulle herefter mindst omfatte krav om, at der ikke
var tungtvejende grunde til at nære tvivl om virksomhedens
eller transportlederens vandel, f.eks. med hensyn til straffe
og sanktioner for alvorlige overtrædelser af en række angiv-
ne nationale regler, herudover at hverken virksomheden eller
transportlederen var blevet idømt en straf eller pålagt en
sanktion i en eller flere medlemsstater for alvorlige overtræ-
delser af de fællesskabsretlige regler inden for en række
angivne områder. Den relevante lovgivning var oplistet i §
12, stk. 1, nr. 1, litra a-i, og overtrædelserne måtte ikke være
sket i forbindelse med udførelse af erhvervet.
Ifølge artikel 6 skulle medlemsstaterne efter medlemssta-
ternes nærmere bestemmelse desuden tage hensyn til virk-
somhedens, transportlederens og andre relevante personers
adfærd ved afgørelse af, om en virksomhed levede op til
vandelskravet.
Det fulgte af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1071/2009,
at den kompetente myndighed suspenderede eller tilbage-
kaldte en vejtransporttilladelse, hvis myndigheden konstate-
rede, at en virksomhed ikke længere opfyldte et eller flere af
kravene i artikel 3.
Med lovændringen blev der implementeret en tilladelses-
ordning for international godskørsel for fremmed regning i
varebiler. Som følge heraf blev der indsat et nyt stk. 3 i
godskørselslovens § 1. Herved blev anvendelsesområdet for
§ 12, stk. 1, udvidet til også at omfatte tilladelser udstedt
til international godskørsel for fremmed regning i danske
varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der
oversteg 2.500 kg, i medfør af § 1, stk. 3.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055,
blev artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009 ophæ-
vet. Herefter kunne medlemsstaterne ikke længere fastsæt-
te nationale særkrav, men alene de krav, som forordning
nr. 1071/2009 og forordning nr. 1072/2009 gav mulighed
for. Der blev indført en direkte henvisning til »vandelskravet
som fastsat i medfør af § 3, stk. 6«, idet Transportministe-
riet vurderede, at den vandelsvurdering, der på daværende
tidspunkt blev foretaget efter godskørselslovens bestemmel-
ser, lå inden for rammerne af artikel 6 i forordning nr.
1071/2009, selv om vurderingen i henhold til bestemmel-
sernes ordlyd var en vurdering af virksomhedernes gode
skik. Transportministeriet fandt det desuden hensigtsmæs-
13
sigt at opretholde godskørselslovens systematik, hvor § 12,
stk. 1, nr. 1, opregner de overtrædelser, som kan føre til
tilbagekaldelse med henvisning til vandelskravet, som det
fastsættes i bekendtgørelse i medfør af § 3, stk. 6.
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009,
blev udvidet ved vedtagelse af ændringsforordning nr.
2020/1055. Oplistningen blev udvidet fra at angive lovgiv-
ning om adgang til det internationale marked for gods-
og buskørsel, løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet,
arbejdstid, syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, herunder
obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer, handelsret,
erhvervsansvar og konkurslovgivningen, til også at tilføje
lovgivning om udstationering af arbejdstagere inden for vej-
transport, lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser og
cabotagekørsel.
Til oplistningen i godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1,
litra a-i, blev der derfor tilføjet »j) EU-lovgivningen om ad-
gang til det internationale marked for gods- og buskørsel, k)
EU-lovgivningen om betingelserne for udøvelse af vejtrans-
porterhvervet, l) lovgivningen om løn- og arbejdsvilkår og
arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder udsta-
tionering af arbejdstagere inden for vejtransport, m) lovgiv-
ningen om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskø-
retøjer, n) lovgivningen om lovvalgsregler for kontraktlige
forpligtelser, o) lovgivningen om handelsret, p) lovgivnin-
gen om erhvervsansvar eller q) konkurslovgivningen eller«.
Indsættelsen af nye litraer i godskørselslovens § 12, stk.
1, nr. 1, indebar, at en udstedt tilladelse kunne tilbagekaldes
ved grov eller gentaget overtrædelse af lovgivningen om ud-
stationering af arbejdstagere inden for vejtransport, jf. litra
l, 2. led, og lovgivningen om lovvalgsregler for kontraktlige
forpligtelser, jf. litra n, i forbindelse med udførelse af gods-
kørselserhvervet.
Indsættelsen af nye litraer indebar desuden en præcise-
ring af, at en udstedt tilladelse ligeledes kunne tilbagekaldes
ved grov eller gentaget overtrædelse af EU-lovgivningen om
adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
jf. litra j, EU-lovgivningen om betingelserne for udøvelse
af vejtransporterhvervet, jf. litra k, lovgivningen om løn- og
arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet,
jf. litra l, 1. led, lovgivningen om periodesyn og syn ved
vejsiden af erhvervskøretøjer, jf. litra m, lovgivningen om
handelsret, jf. litra o, lovgivningen om erhvervsansvar, jf.
litra p, og konkurslovgivningen, jf. litra q, i forbindelse med
udførelse af godskørselserhvervet. Der var for denne del af
ændringen tale om en videreførelse af gældende ret, da disse
overtrædelser i forvejen fulgte af artikel 6, stk. 1, tredje
afsnit, i forordning nr. 1071/2009.
Alle disse overtrædelser skulle indgå i vurderingen af,
om indehaveren af tilladelsen måtte antages ikke længere at
opfylde vandelskravet i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra j, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af bestemmelser i EU-lovgivningen om adgang
til det internationale marked for gods- og buskørsel i forbin-
delse med udførelse af erhvervet skulle indgå i vurderingen
af, om vandelskravet måtte antages ikke længere at være
opfyldt, herunder bestemmelserne herom i forordning nr.
1072/2009 og forordning nr. 1073/2009 og ændringer heraf,
herunder bl.a. ændringsforordning nr. 2020/1055. Der var
tale om en videreførelse af gældende ret.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra k, indebar, at grov eller genta-
get overtrædelse af bestemmelser i EU-lovgivningen om
betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet i forbin-
delse med udførelse af erhvervet skulle indgå i vurderingen
af, om vandelskravet måtte antages ikke længere at være
opfyldt, herunder bestemmelserne herom i forordning nr.
1071/2009 og ændringer heraf, bl.a. ændringsforordning nr.
2020/1055. Der var tale om en videreførelse af gældende
ret.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra l, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af bestemmelser i lovgivningen om løn- og
arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet,
herunder udstationering af arbejdstagere inden for vejtrans-
port i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i
vurderingen af, om vandelskravet måtte antages ikke længe-
re at være opfyldt. For så vidt angår første led i bestemmel-
sen, var der tale om videreførelse af gældende ret.
Ved lovgivningen om løn- og arbejdsvilkår og arbejds-
tid inden for vejtransporterhvervet forstås navnlig lov om
arbejdstid og bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige
vognmænd. Ved lovgivningen om udstationering af arbejds-
tagere inden for vejtransport forstås navnlig udstationerings-
direktivet.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra m, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af lovgivningen om periodesyn og syn ved
vejsiden af erhvervskøretøjer i forbindelse med udførelse af
erhvervet skulle indgå i vurderingen af, om vandelskravet
måtte antages ikke længere at være opfyldt. Der var tale om
videreførelse af gældende ret.
Ved lovgivningen om periodesyn og syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer forstås bestemmelserne herom i synsloven
og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra n, indebar, at grov eller genta-
get overtrædelse af lovgivningen om lovvalgsregler for kon-
traktlige forpligtelser i forbindelse med udførelse af erhver-
vet skulle indgå i vurderingen af, om vandelskravet måtte
antages ikke længere at være opfyldt.
Ved lovgivningen om lovvalgsregler for kontraktlige for-
pligtelser forstås bestemmelser herom i kontraktskonven-
tionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 17. februar 2014.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra o, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af bestemmelser i lovgivningen om handelsret
i forbindelse med udførelse af erhvervet skulle indgå i vur-
deringen af, om vandelskravet måtte antages ikke længere at
være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra p, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af bestemmelser i lovgivningen om erhvervs-
ansvar i forbindelse med udførelse af erhvervet skulle ind-
gå i vurderingen af, om vandelskravet måtte antages ikke
længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af
gældende ret.
Ved handelsret og erhvervsansvar forstås bl.a. aftalelo-
ven, købeloven, international handelsret, obligationsretten
og selskabsloven og indgåelse af kontraktforhold i den for-
bindelse.
14
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra q, indebar, at grov eller gentaget
overtrædelse af konkurslovgivningen i forbindelse med ud-
førelse af erhvervet skulle indgå i vurderingen af, om vand-
elskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. Der
var tale om videreførelse af gældende ret.
Ved konkurslovgivningen forstås navnlig konkursloven.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055 blev
der desuden indført lovgivning om cabotagekørsel i artikel
6, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009. Trans-
portministeriet vurderede, at dette ikke gav anledning til
en ændring af godskørselsloven, da overtrædelse heraf var
omfattet af godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra b og
det nye litra j.
Den ændring af godskørselslovens § 12, stk. 1, som fore-
slås i lovforslagets § 2, nr. 19, er en konsekvensændring som
følge af den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 1, nr. 2, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3. Det foreslås i § 2, nr. 3, at ophæve
kravet om, at virksomheden ikke må have ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
i forbindelse med at virksomheden ansøger om markedsad-
gang. Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til
det offentlige er at gøre det lettere at drive transportvirksom-
hed i Danmark.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Færdselsstyrel-
sens mulighed for at tilbagekalde tilladelser på grund af
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover i de tilfælde, hvor der føres tilsyn med, om
virksomheden fortsat skal have markedsadgang, ophæves.
Den foreslåede ændring medfører en ændring af bestem-
melsens indhold og anvendelse ved at lempe kravene til den
pågældende virksomhed.
De krav, der følger af artikel 13 i forordning nr.
1071/2009, og som følger af den gældende § 12, stk. 1,
nr. 1, vil fortsat være gældende. Derudover vil det fortsat
være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Hensynet bag be-
stemmelsen i forhold til at forhindre konkursrytteri vil frem-
over opfyldes ved en samlet vurdering af virksomhedens
vandel, herunder også i forbindelse med et tilsyn.
Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen i praksis kan træffe
afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelser efter omstændig-
hederne i den konkrete sag eller benytte sig af andre sank-
tionsmuligheder forinden, herunder skærpet tilsyn og med-
delelse af en advarsel. Ved valg af sanktionsmulighed indgår
bl.a. forholdets karakter og grovhed, gentagelsestilfælde og
virksomhedens størrelse i vurderingen.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lov-
forslagets § 2, nr. 19, således, at godskørselslovens § 12, stk.
1, affattes på ny, hvorved bestemmelsens opbygning justeres
af lovtekniske grunde. Det betyder, at det tilbageværende
materielle indhold af stk. 1 sammenskrives til 17 numre i
stedet for det foreslåede i lovforslagets § 2, nr. 19, hvorved
bestemmelsen alene ville have haft ét nummer indeholdende
litra a-q tilbage.
Det foreslås i den forbindelse, at »indehaveren« ændres
til »virksomheden« i § 12, stk. 1, og at § 12, stk. 1, nr. 2,
ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 12, stk.
1, sammenskrives med § 12, stk. 1, nr. 1, til et nyt stk.
1. Bestemmelserne i de gældende § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-q,
foreslås videreført som § 12, stk. 1, nr. 1-17.
Den foreslåede ændring af »indehaveren« til »virksomhe-
den« er en sproglig forenkling. Formålet med ændringen er
at bruge den samme terminologi som forordning om fælles
regler for vejtransporterhvervet, der i henhold til artikel 1,
stk. 2, finder anvendelse på alle virksomheder, der er etable-
ret i Fællesskabet og udøver vejtransporterhvervet.
Henvisningen til »§ 6 a, stk. 5« i den gældende § 12,
stk. 1, nr. 1, litra a, foreslås ændret til »§ 6 a, stk. 4 og 6«
som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 17 om ændringen af
chaufførvikarordningen. Det foreslås endelig, at »konkurs-
lovgivning eller« ændres til »konkurslovgivning.« i § 12,
stk. 1, nr. 1, litra q, der bliver § 12, stk. 1, nr. 17.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 19
Tilbagekaldelse er reguleret i godskørselslovens § 12,
stk. 2, der angiver betingelserne for, hvornår en tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at en tilladelse
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages ikke længe-
re at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk.
6, som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelse
af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt de
bestemmelser, som er oplistet i § 12, stk. 2, nr. 1, litra a-h.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 2, nr. 2, at en
tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover.
Ved lov nr. 735 af 8. juni 2018 om ændring af lov om
godskørsel (Tilladelsesordning for varebiler) blev der indført
en national tilladelsesordning for varebiler eller vogntog,
hvis tilladte totalvægt oversteg 2.000 kg, og som udførte
godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Som konsekvens heraf
blev der indført en ny bestemmelse i stk. 2 om tilbagekaldel-
se af tilladelser, som var målrettet godskørsel for fremmed
regning med varebiler, i medfør af den nye tilladelsestype i
§ 1, stk. 2.
Godskørselslovens § 12, stk. 2, svarede med visse tilpas-
ninger til stk. 1 om tilbagekaldelse af en tilladelse til gods-
kørsel for fremmed regning i køretøjer eller vogntog med
en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, fordi tilladelser
i medfør af § 1, stk. 2, var nationale tilladelser, der ikke
på samme måde som tilladelser i medfør af § 1, stk. 1,
var underlagt EU-regulering. Godskørselslovens § 12, stk.
2, henviste derfor ikke til forordning 1071/2009 om fælles
regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet,
ligesom forordning nr. 561/2009 om harmonisering af vis-
se sociale bestemmelser inden for vejtransport og reglerne
om køre-hvile-tid ikke fandt anvendelse for godskørsel for
fremmed regning i varebil. Det indebar desuden, at der ikke
i stk. 2, nr. 1, litra c, blev henvist til færdselslovgivningen
om regler for køre-hvile-tid.
Som konsekvens af, at der blev tilføjet et nyt stk. 2 til
godskørselslovens § 12, blev bestemmelsens dagældende
15
stk. 2-6 til stk. 3-7. Der blev desuden indsat en ny bestem-
melse i stk. 8.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov
om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international
godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af
national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i
vejtransporten m.v.) blev der foretaget mindre justeringer af
de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre
gods- og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om
tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige kvali-
fikationer). Desuden blev der indført en tilladelsesordning
for international godskørsel for fremmed regning i varebiler,
ligesom anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for na-
tional godskørsel for fremmed regning i varebiler blev ænd-
ret. Baggrunden for lovændringen var implementeringen af
EU’s vejpakke (herefter ændringsforordning nr. 2020/1055),
der blev vedtaget i juli 2020.
Godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 1, angav på daværen-
de tidspunkt, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk.
2, kunne tilbagekaldes, hvis indehaveren måtte antages ikke
længere at opfylde betingelserne i de dagældende § 3, stk. 1,
nr. 3, om at kunne sandsynliggøre at kunne udøve virksom-
heden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen, som følge af at vedkommende i
forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne
gange havde overtrådt bestemmelser i lovgivning oplistet i
litra a-h.
Bestemmelsen regulerede således de situationer, hvor en
tilladelse til godskørsel efter § 1, stk. 2, kunne tilbagekaldes,
fordi tilladelsesindehaveren som følge af overtrædelser af
lovgivning nævnt i § 12, stk. 2, litra a-h, ikke længere op-
fyldte betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, vedrørende god skik.
Med lovændringen, blev »betingelserne i § 3, stk. 1, nr.
3« i godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 1, ændret til: »vand-
elskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6«.
Ændringen var en konsekvensændring som følge af den
dengang foreslåede nyaffattelse af godskørselslovens § 3,
stk. 1 og 2, hvorefter vandelskravet blev fastsat ved be-
kendtgørelse. Der var tale om en videreførelse af gælden-
de ret, dog således, at den vurdering, som på dagældende
tidspunkt blev benævnt som en god skik-vurdering, frem-
over blev benævnt som en vandelsvurdering, så der blev
opretholdt sproglig lighed mellem den nationale tilladelses-
ordning for varebiler og godskørselslovens øvrige tilladel-
sesordninger.
Den ændring af godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 2, som
foreslås i lovforslagets § 2, nr. 20, er en konsekvensændring
som følge af den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, nr. 2,
jf. lovforslagets § 2, nr. 4. Det foreslås i § 2, nr. 4, at ophæve
kravet om, at virksomheden ikke må have ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover,
i forbindelse med at virksomheden ansøger om markedsad-
gang. Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til
det offentlige er at gøre det lettere at drive transportvirksom-
hed i Danmark, og at der i relation til virksomheder med
tilladelse i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 2, ikke bør
gælde strengere krav til national godskørsel, end tilfældet er
for international godskørsel.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Færdselsstyrel-
sens mulighed for at tilbagekalde tilladelser på grund af
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr.
eller derover i de tilfælde, hvor der føres tilsyn med, om
virksomheden fortsat skal have markedsadgang, ophæves.
Den foreslåede ændring medfører en ændring af bestem-
melsens indhold og anvendelse ved at lempe kravene til den
pågældende virksomhed.
De øvrige krav, som følger af den gældende § 12, stk.
2, nr. 1, vil fortsat være gældende. Derudover vil det fortsat
være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lov-
forslagets § 2, nr. 20, således, at godskørselslovens § 12,
stk. 2, nyaffattes, hvorved bestemmelsens opbygning juste-
res af lovtekniske grunde. Det betyder, at det tilbageværende
materielle indhold af stk. 2 sammenskrives til 8 numre i
stedet for det foreslåede i lovforslagets § 2, nr. 20, hvorved
bestemmelsen alene ville have haft ét nummer indeholdende
litra a-h tilbage.
Det foreslås i den forbindelse, at »indehaveren« ændres
til »virksomheden« i § 12, stk. 2, og at § 12, stk. 2, nr. 2,
ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 12, stk.
2, sammenskrives med § 12, stk. 2, nr. 1, til et nyt stk.
2. Bestemmelserne i de gældende § 12, stk. 2, nr. 1, litra a-h,
foreslås videreført som § 12, stk. 2, nr. 1-8.
Den foreslåede ændring af »indehaveren« til »virksomhe-
den« er en sproglig forenkling. Formålet med ændringen er
at bruge den samme terminologi, som foreslås anvendt i §
12, stk. 1.
Henvisningen til »§ 6 a, stk. 5« i den gældende § 12,
stk. 2, nr. 1, litra a, foreslås ændret til »§ 6 a, stk. 6« som
konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 17 om ændringen af
chaufførvikarordningen. Det foreslås endelig, at »menneske-
handel eller« ændres til »menneskehandel.« i § 12, stk. 2, nr.
1, litra h, der bliver § 12, stk. 2, nr. 8.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 20
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring i § 2, nr.
24, i lovforslaget som fremsat af godskørselslovens § 13,
stk. 1, 2. pkt., således, at »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk.
1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 2, § 12, stk.
4, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, stk. 2, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2,
stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 5, eller § 12, stk. 6« ændres til »§ 12,
stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2,
eller § 12, stk. 5 eller 6«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af
nyaffattelsen af godskørselslovens § 12, stk. 1 og 2, jf. æn-
dringsforslagets § 2, nr. 15 og 16.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 21
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring i § 2, nr.
25, i lovforslaget som fremsat af godskørselslovens § 13,
stk. 1, 3. pkt., således, at »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q, § 12,
16
stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf. stk.
1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1, litra b-h« ændres til »§ 12,
stk. 1, nr. 2-17, § 12, stk. 2, nr. 2-8, § 12, stk. 3, eller § 12,
stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2-17, eller stk. 2, nr. 2-8«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af
nyaffattelsen af godskørselslovens § 12, stk. 1 og 2, jf. æn-
dringsforslagets § 2, nr. 15 og 16.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 22
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring i § 2, nr.
28, i lovforslaget som fremsat af godskørselslovens § 13,
stk. 4, 1. pkt., således, at »§ 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr.
1, § 12, stk. 3, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, §
12, stk. 5, § 12, stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og §
13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 4« ændres til »§ 12, stk. 1-3, §
12, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, § 12, stk. 5 og 6, § 13, stk. 2, jf. §
3, stk. 2, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af
nyaffattelsen af godskørselslovens § 12, stk. 1 og 2, jf. æn-
dringsforslagets § 2, nr. 15 og 16.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 23
Der er alene tale om en korrektion af en skrivefejl i den
foreslåede bestemmelse, hvori der henvises til et ord i den
gældende ordlyd, som ikke findes. Den foreslåede ændring
berigtiger fejlen ved at erstatte det forkerte ord med den
korrekte henvisning.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 24
Det følger af lovforslagets § 4, at loven træder i kraft den
1. februar 2025. Efter anmodning fra Folketingets Trans-
portudvalg for at sikre mere tid til udvalgsbehandlingen
foreslås det at ændre ikrafttrædelsestidspunktet, således at
loven træder i kraft den 1. april 2025.
Til nr. 25
Det foreslås at ændre det foreslåede § 4, stk. 2, i lov-
forslaget som fremsat, idet der fejlagtigt henvises til tre be-
stemmelser for meget og til et forkert ændringsnummer. Den
foreslåede ændring berigtiger fejlene ved at fjerne de tre
forkerte henvisninger og erstatte den forkerte henvisning
med den korrekte henvisning.
Der er alene tale om en korrektion af trykfejl i den fore-
slåede bestemmelse.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2024 og var
til 1. behandling den 3. december 2024. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudval-
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transportministeren sendte den 28. juni
2024 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2023-24,
TRU alm. del – bilag 282. Den 22. november 2024 sendte
transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-
valget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Teknisk gennemgang
Transportministeren afholdt den 21. januar 2025 en tek-
nisk gennemgang af lovforslaget i udvalget.
Branchebesøg
Udvalget har som led i udvalgsbehandlingen af lovforsla-
get takket ja til en invitation fra en række brancheorganisa-
tioner og interessenter. Besøget blev afholdt den 4. februar
2025.
Samråd
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
transportministeren til mundtlig besvarelse, som denne har
besvaret i et åbent samråd med udvalget den 18. december
2024.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 22 spørgsmål
til transportministeren og 2 spørgsmål til justitsministeren
til skriftlig besvarelse, hvoraf ministrene har besvaret 23
spørgsmål. Det sidste spørgsmål forventes besvaret inden 2.
behandling.
Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Maria Durhuus (S) Mette Reissmann (S) Morten Klessen (S) Thomas Jensen (S)
Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Peter Juel-Jensen (V) Louise Elholm (V)
Eva Kjer Hansen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M)
17
Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Jens Meilvang (LA) nfmd. Lars-Christian Brask (LA)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mai Mercado (KF) Betina Kastbjerg (DD) Nick Zimmermann (DF) Mads Olsen (SF)
Karsten Filsø (SF) Claus Jørgensen (SF) Leila Stockmarr (EL) Stinus Lindgreen (RV) Christina Olumeko (ALT)
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Liberal Alliance (LA) 15
Moderaterne (M) 12
Det Konservative Folkeparti (KF) 10
Enhedslisten (EL) 9
Dansk Folkeparti (DF) 7
Radikale Venstre (RV) 6
Alternativet (ALT) 6
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP) 1
Naleraq (N) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
18