Ændringsforslag fra transportministeren

Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
26. februar 2025
2023-3054
Ændringsforslag til L 107 - Forslag til lov om
ændring af lov om buskørsel, lov om godskør-
sel og taxiloven
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering ændringsforslag til
L 107 - Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om
godskørsel og taxiloven (Regelforenkling for vejtransportvirksom-
heder og forlængelse af tilladelser til sygetransport). Ændringsfor-
slagene indeholder en række lovtekniske justeringer, der er udar-
bejdet på foranledning af Folketingets Lovsekretariats lovtekniske
gennemgang.
Der søges med ændringsforslaget ikke at ændre på gældende ret el-
ler lovforslagets materielle indhold.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
L 107 - Bilag 11
Transportudvalget 2024-25


Ændringsforslag til L 107 Forslag til lov om ændring af lov om buskørsel, lov om godskørsel og taxiloven
(Regelforenkling for vejtransportvirksomheder og forlængelse af tilladelser til sygetransport)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af transportministeren:
Til § 1
1) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 1, stk. 1, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for
adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (forordning
1073/2009)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til det
internationale marked for buskørsel«.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 9 indsættes i stk. 2, 1. pkt., efter »Den«: »virksomhed«.
[Sproglig korrektion]
3) Nr. 9 affattes således:
»9. § 12, stk. 1, affattes således:
»Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles en her i landet etableret virksomhed, der ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og som opfylder de krav, der følger af artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
4) Nr. 17 affattes således:
»17. § 14, stk. 1, affattes således:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan, foruden de i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet nævnte tilfælde,
tilbagekaldes, hvis virksomheden må antages ikke længere at opfylde vandelskravet, som fastsat i medfør
af § 12, stk. 4, som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne
gange har overtrådt bestemmelser i
Offentligt
L 107 - Bilag 11
Transportudvalget 2024-25
Side 2/30
1) denne lovs § 9, stk. 4, og § 18, stk. 2,
2) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
3) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør,
anbringelse af passagerer eller gods og køre- og hviletid,
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale
bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om
kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer og Europæisk overenskomst om arbejdet
for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR),
5) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotikahandel,
6) miljølovgivningen om beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand og om frembringelse,
opbevaring, behandling eller bortskaffelse af affald,
7) skatte- og afgiftslovgivningen,
8) lovgivningen om menneskesmugling eller menneskehandel,
9) EU-lovgivning om adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
10) EU-lovgivning om betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet,
11) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder
udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
12) lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
13) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser,
14) lovgivning om handelsret,
15) lovgivning om erhvervsansvar eller
16) konkurslovgivning.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
5) Nr. 21 affattes således:
»21. I § 14 b udgår »eller udlejning m.v.«, og »tilladelsesindehaveren« ændres til: »virksomheden«, »stk. 1,
nr. 1« ændres til: »stk. 1« og »indehaverens« ændres til: »virksomhedens«.«
Side 3/30
[Sproglig korrektion og konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 14, stk. 1]
6) Nr. 22 affattes således:
»22. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra a, § 14, stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
litra a, og stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 4 og 5, eller § 14 a, stk. 1, nr. 2, og § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2« til: »§ 14,
stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, eller § 14, stk. 4 eller 5«.«
[Lovteknisk rettelse og konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 14, stk. 1]
7) Nr. 23 affattes således:
»23. I § 15, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14, stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-
p, § 14 a, stk. 1, nr. 1, eller § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1« til: »§ 14, stk. 1, nr. 2-16, § 14, stk. 2, eller § 14,
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2-16«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 14, stk. 1]
8) Nr. 27 affattes således:
»27. I § 15, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 14, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 4
og 5, § 14 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, § 13 a, jf. vandelskravet som fastsat i medfør af § 12, stk. 4, og § 13
b, jf. vandelskravet som fastsat i medfør af § 13, stk. 2,« til: »§ 14, stk. 1 og 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, §
14, stk. 4 og 5«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 14, stk. 1]
9) Efter nr. 32 indsættes:
»01. I § 18, stk. 1, nr. 12, der bliver til nr. 8, og § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »forordning nr. 1073/2009« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til det internationale marked for
buskørsel«.«
[Lovteknisk rettelse]
Til § 2
10) Nr. 1 affattes således:
»1. Overalt i loven, bortset fra i § 4, stk. 4, ændres »forordning nr. 1071/2009« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet«.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
11) Nr. 2 affattes således:
Side 4/30
»2. I § 1, stk. 1, ændres »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for
adgang til markedet for international godskørsel (forordning nr. 1072/2009)« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel«.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
12) Efter nr. 2 indsættes:
»02. I § 1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2, ændres »forordning nr. 1072/2009« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel«.«
[Lovteknisk rettelse]
13) Nr. 3 affattes således:
»3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kan meddeles en her i landet etableret virksomhed, der ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og som opfylder de krav, der følger af artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.««
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
14) Efter nr. 18 indsættes:
»03. I § 6 d, stk. 1, nr. 1, ændres »forordning (EF) nr. 1072/2009« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel«.«
[Lovteknisk rettelse]
15) Nr. 19 affattes således:
»19. § 12, stk. 1, affattes således:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 3, kan, foruden de i artikel 13 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet nævnte tilfælde,
tilbagekaldes, hvis virksomheden må antages ikke længere at opfylde vandelskravet, som fastsat i medfør
af § 3, stk. 6, som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne
gange har overtrådt bestemmelser i
1) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 6,
2) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
3) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør,
anbringelse af gods, transport af farligt gods, køretøjers største tilladte totalvægt samt køre- og hviletid,
Side 5/30
4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale
bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om
kontrolapparatet inden for vejtransport med senere ændringer og Europæisk overenskomst om arbejdet
for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR),
5) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotikahandel,
6) miljølovgivningen om beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand og om frembringelse,
opbevaring, behandling eller bortskaffelse af affald,
7) skatte- og afgiftslovgivningen,
8) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport,
9) lovgivningen om menneskesmugling eller menneskehandel,
10) EU-lovgivning om adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
11) EU-lovgivning om betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet,
12) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder
udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
13) lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
14) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser,
15) lovgivning om handelsret,
16) lovgivning om erhvervsansvar eller
17) konkurslovgivning.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
16) Nr. 20 affattes således:
»20. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes, hvis virksomheden må antages ikke
længere at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6, som følge af at vedkommende i
forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i
1) denne lovs § 6, stk. 4, og § 6 a, stk. 6,
Side 6/30
2) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
3) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør,
anbringelse af gods, transport af farligt gods og køretøjers største tilladte totalvægt,
4) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotikahandel,
5) miljølovgivningen om beskyttelse af jord og grund- og overfladevand og om frembringelse, opbevaring,
behandling eller bortskaffelse af affald,
6) skatte- og afgiftslovgivningen,
7) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport eller
8) lovgivningen om menneskesmugling eller menneskehandel.«
[Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde]
17) Nr. 24 affattes således:
»24. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12,
stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, stk. 2, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 5,
eller § 12, stk. 6« til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, eller § 12, stk. 5 eller
6«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 12, stk. 1 og 2]
18) Nr. 25 affattes således:
»25. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q, § 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3, eller §
12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1, litra b-h« til: »§ 12, stk. 1, nr. 2-17, § 12, stk. 2, nr. 2-8, §
12, stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2-17, eller stk. 2, nr. 2-8«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 12, stk. 1 og 2]
19) Nr. 28 affattes således:
»28. I § 13, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 3, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr.
1, og stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 5, § 12, stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 4«
til: »§ 12, stk. 1-3, § 12, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, § 12, stk. 5 og 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og § 13, stk. 2,
jf. § 4, stk. 2, nr. 3«.«
[Konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 12, stk. 1 og 2]
20) Nr. 30 affattes således:
Side 7/30
»30. I § 17, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »af loven,«: »eller overtræder vilkår i en international aftale,««
[Korrektion af skrivefejl]
Til § 4
21) I stk. 2 udgår »§ 1 d,« og »§ 13 a«, og »nr. 37« ændres til: »nr. 36«
[Korrektion af trykfejl]
B e m æ r k n i n g e r
§ 1
Til nr. 1
Det følger af den foreslåede § 1, nr. 2, i lovforslaget som fremsat, at der overalt i loven skal henvises til
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til det internationale marked for
buskørsel«. I den gældende buskørselslov henvises der flere steder til forordningen på forskellig vis.
Formuleringen “overalt i loven” bør kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et
større antal steder, det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås derfor at specificere de steder i loven, hvor henvisningerne til »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1073/2009 om fælles regler for adgang til det internationale marked for buskørsel og
om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006 (forordning 1073/2009)« foreslås ændret til »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til det internationale marked for
buskørsel«.
Der er derfor tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at henvisningen foreslås ændret i
buskørselslovens § 1, stk. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er alene en sproglig præcisering, hvorefter det fremgår tydeligere af
bestemmelsen, at den omhandler virksomheder, og ordlyden i bestemmelsen i sin helhed ensrettes.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 3
Det følger af den gældende buskørselslovs § 12, stk. 1, hvilke betingelser der skal opfyldes for at få udstedt
en tilladelse i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1.
Side 8/30
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles til en her i landet hjemmehørende virksomhed, der
foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og
om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF, 1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og 2)
ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Kravene i artikel 3, som ligeledes skal opfyldes, omfatter etableringskravet, vandelskravet, kravet til det
økonomiske grundlag og kravet om faglige kvalifikationer, jf. buskørselslovens § 12, stk. 1.
Det følger af kravet i § 12, stk. 1, nr. 1, at den pågældende virksomhed ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger desuden af kravet i § 12, stk. 1, nr. 2, at den pågældende virksomhed ikke må have ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Formålet er primært at sikre, at den
pågældende virksomhed ikke oparbejder væsentlige restancer, der belaster de offentlige budgetter. Ved
vurderingen kan alene inddrages ikkepersonlig gæld til det offentlige. Personlig gæld til det offentlige
inddrages ikke.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede
betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.),
blev der foretaget mindre justeringer af de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre gods-
og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige
kvalifikationer). Baggrunden for lovændringen var implementeringen af EU’s Vejpakke (herefter
ændringsforordning nr. 2020/1055), der blev vedtaget i juli 2020.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055, blev artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009
ophævet. Herefter kunne medlemsstaterne ikke længere fastsætte nationale særkrav, men alene de krav
som forordning nr. 1071/2009 og forordning nr. 1073/2009 gav mulighed for. Kravene § 12, stk. 1, nr. 1 og
2, var eksempler på nationale særkrav.
Ved ændringsforordningen blev der desuden indsat et nyt stk. 1a i artikel 7 i forordning nr. 1071/2009,
hvorefter medlemsstaterne kunne kræve, at virksomheden, transportlederen eller anden relevant person,
som medlemsstaten kunne bestemme, ikke havde udestående ikkepersonlig gæld til offentligretlige
organer og ikke var gået konkurs eller var under insolvens- eller likvidationsbehandling.
Med lovændringen blev § 12, stk. 1, nyaffattet, så tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, kunne meddeles en her
i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde de krav, der fulgte af artikel 3 i forordning nr.
1071/2009, 1) ikke var under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og 2) ikke havde ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Herefter indeholdt bestemmelsen de krav, som en virksomhed, udover kravene i artikel 3 i forordning nr.
1071/2009, skulle opfylde for at få udstedt en tilladelse til buskørsel med dansk indregistreret
motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet, jf. buskørselslovens § 1,
stk. 1.
Buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, indebar herefter krav om, at den pågældende virksomhed ikke var
under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Der var tale om en videreførelse af det gældende krav i
Side 9/30
buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen blev fastsat med hjemmel i artikel 7, stk. 1a, i forordning
nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 2, indebar herefter krav om, at den pågældende virksomhed ikke havde
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Der var tale om en ændring af
kravet, som blev lempet til alene at omfatte ikkepersonlig gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Personlig gæld til det offentlige var således ikke længere en hindring med hensyn til udstedelse af en
tilladelse til buskørsel. Baggrunden for ændringen var ophævelsen af artikel 3, stk. 2, i forordning nr.
1071/2009. § 12, stk. 1, nr. 2, blev i øvrigt fastsat med hjemmel i artikel 7, stk. 1a, i forordning nr.
1071/2009, jf. ovenfor.
Den ændring af buskørselslovens § 12, stk. 1, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 9, vil medføre, at kravet
om, at den pågældende virksomhed ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover, ophæves. Der er tale om en ændring af gældende ret og en lempelse af kravene til den
pågældende virksomhed i forhold til i dag. De krav, der følger af artikel 3 i forordning nr. 1071/2009, som
fastsat i den gældende § 12, stk. 1, i buskørselsloven, vil fortsat være gældende. Derudover vil det fortsat
være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til det offentlige, som også kaldes restancekravet, er at
gøre det lettere at drive transportvirksomhed i Danmark samt at lette den administrative byrde, som kravet
påfører både vejtransportvirksomheder og myndigheder. Derudover vil hensynet til sunde
konkurrenceforhold stadig være varetaget, da der fortsat skal foretages en vandelsvurdering af
virksomheden og den relevante personkreds.
Færdselsstyrelsen vil fortsat skulle foretage en samlet vandelsvurdering af, om virksomheden kan drives på
forsvarlig måde, på baggrund af alle relevante forhold, jf. buskørselslovens § 12, stk. 4. Der må som følge
heraf ikke være tungtvejende grunde til at nære tvivl om virksomhedens eller den relevante personkreds’
vandel, herunder blandt andet i relation til straffe eller sanktioner for alvorlige nationale eller
fællesskabsretlige regler på en lang række områder, f.eks. inden for handelsret, konkurslovgivning, løn- og
arbejdsvilkår indenfor erhvervet, skatteret, og adgang til vejtransporterhvervet. Den relevante personkreds
må desuden ikke være eller have været ansvarlig for økonomiske vanskeligheder i andre
transportvirksomheder, herunder konkurser og lignende.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lovforslagets § 1, nr. 9, således, at buskørselslovens §
12, stk. 1, i stedet nyaffattes, da bestemmelsens opbygning skal justeres af lovtekniske grunde. Det
betyder, at det tilbageværende materielle indhold af stk. 1 sammenskrives, i stedet for det foreslåede i
lovforslagets § 1, nr. 9, hvorved bestemmelsen alene ville have haft ét nummer tilbage.
Der foreslås desuden en sproglig præcisering, idet »etableret« erstatter »hjemmehørende« i § 12, stk. 1.
Formålet med ændringen er at bruge den samme terminologi som forordning nr. 1071/2009, der i henhold
til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i fællesskabet og udøver
vejtransporterhvervet. Ændringen vil tydeliggøre, at der gælder et etableringskrav.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 4
Tilbagekaldelse er reguleret i buskørselslovens § 14, stk. 1, der angiver betingelserne for, hvornår en
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan tilbagekaldes.
Side 10/30
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren, foruden de i
artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 nævnte tilfælde, må antages ikke længere at opfylde vandelskravet,
som fastsat i medfør af § 12, stk. 4, som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet
groft eller gentagne gange har overtrådt de bestemmelser, som er oplistet i § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-p.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har
betydelig ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Ved lov nr. 471 af 18. maj 2011 om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Lovgivning i
tilknytning til EU's Vejtransportpakke) blev betingelserne for at udøve buskørselserhvervet tilrettet. Det
skete som følge af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1071/2009 om fælles
regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, som en del af EU’s »Vejtransportpakke«.
Buskørselslovens § 14, stk. 1, blev som konsekvens heraf nyaffattet. De eksisterende
tilbagekaldelsesmuligheder i § 14 blev bibeholdt, herunder også de tilrettede tilbagekaldelsesårsager i stk.
1-5, som medlemsstaterne i henhold til artikel 6 i forordning nr. 1071/2009, skulle fastsætte til at opfylde
vandelskravet under hensyntagen til de i forordningen nævnte krav.
Ved lov nr. 746 af 1. juni 2015 om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ansatte chauffører,
ophævelse af chaufførudlånsordningen, aflønning af chaufførvikarer, udvidet anvendelse af
overenskomstnævnet, ændring af domstolsprøvelse i visse sager m.v.) blev det præciseret, at chauffører
skulle være ansat i den virksomhed, som tilladelsen var udstedt til, og indført krav om at
chaufførvikarvirksomheder fra andre EU-lande end Danmark skulle følge bestemmelser om løn,
overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske overenskomster for chauffører, hvis
chaufførvikaren var udlejet til kørsel på dansk område med et dansk køretøj. Der blev indført bedre
muligheder for at kontrollere og håndhæve reglerne om aflønning af chauffører, herunder også
chaufførvikarer, og buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra a, blev ophævet, og ændret til: »a) denne lovs §
9, stk. 3, og § 18, stk. 2, b) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,«.
Ændringen betød, at det i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, herunder også chaufførvikarer, fremover ville være muligt at tilbagekalde en
tilladelse eller en godkendelse uden gennemførelse af en forudgående straffesag.
Herefter ville det være tilstrækkeligt for at kunne tilbagekalde en tilladelse eller en godkendelse, at
transportministeren vurderede, at der var tale om grove eller gentagne overtrædelser på baggrund af en
udtalelse fra overenskomstnævnet om, at virksomheden ikke havde fulgt bestemmelserne om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, jf. § 18, stk. 2, eller hvis den udenlandske chaufførvikarvirksomhed ikke havde
fulgt bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive
overenskomster for chauffører ved kørsel på dansk område med et dansk indregistreret køretøj, jf.
dengang foreslåede § 9, stk. 3.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede
betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.),
blev der foretaget mindre justeringer af de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre gods-
og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige
kvalifikationer). Desuden blev der indført en tilladelsesordning for international godskørsel for fremmed
Side 11/30
regning i varebiler, ligesom anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for national godskørsel for
fremmed regning i varebiler, blev ændret. Baggrunden for lovændringen var implementeringen af EU’s
Vejpakke (herefter ændringsforordning nr. 2020/1055), der blev vedtaget i juli 2020.
Buskørselslovens § 14, stk. 1, angav på daværende tidspunkt de nærmere betingelser for, hvornår en
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kunne tilbagekaldes. Disse tilladelser kunne herefter, foruden de i
artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 nævnte tilfælde, tilbagekaldes, hvis indehaveren 1) måtte antages ikke
længere at opfylde betingelserne i dagældende § 12, stk. 1, nr. 3, vedrørende god skik om at kunne
sandsynliggøre, at kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen, som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller
gentagne gange havde overtrådt bestemmelser i lovgivning oplistet i litra a-h, eller 2) havde betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.
Forordning nr. 1071/2009 fastsatte kravene til virksomheders udøvelse af vejtransporterhvervet.
Medlemsstaterne havde ikke mulighed for at fastsætte nærmere regler for de krav, der var fastsat direkte i
forordningen. I medfør af artikel 6 havde medlemsstaterne derimod beføjelse til at fastsætte nærmere
regler for de øvrige krav, i national lovgivning, herunder for det krav der fremgik af forordningens artikel 3,
stk. 1, litra b, hvorefter virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, skulle udvise god vandel.
Artikel 6 opstillede minimumskrav til de vandelsbetingelser, som en virksomhed og en transportleder skulle
opfylde for at vandelskravet i artikel 3, stk. 1, litra b, var opfyldt. Lovgivning, der som minimum skulle indgå
i vurderingen af, om en virksomhed og en transportleder opfyldte vandelskravet, var oplistet i artikel 6, stk.
1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009.
Buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3, fastsatte samtidig krav om, at virksomheden - for at få udstedt en
tilladelse i medfør af § 1, stk. 1 - skulle kunne sandsynliggøre, at den kunne udøves på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik (vandelskravet).
Medlemsstaternes betingelser for opfyldelse af vandelskravet skulle herefter mindst omfatte krav om, at
der ikke var tungtvejende grunde til at nære tvivl om virksomhedens eller transportlederens vandel, f.eks.
med hensyn til straffe og sanktioner for alvorlige overtrædelser af en række angivne nationale regler.
Herudover at hverken virksomheden eller transportlederen var blevet idømt en straf eller pålagt en
sanktion i en eller flere medlemsstater for alvorlige overtrædelser af de fællesskabsretlige regler inden for
en række angivne områder. Den relevante lovgivning var oplistet i § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-h, og
overtrædelserne måtte ikke være sket i forbindelse med udførelse af erhvervet.
Ifølge artikel 6 skulle medlemsstaterne desuden tage hensyn til virksomhedens, transportlederens og andre
relevante personers adfærd, efter medlemsstaternes nærmere bestemmelse, ved afgørelse af, om en
virksomhed levede op til vandelskravet.
Det fulgte af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1071/2009, at den kompetente myndighed suspenderede
eller tilbagekaldte en vejtransporttilladelse, hvis myndigheden konstaterede, at en virksomhed ikke
længere opfyldte et eller flere af kravene i artikel 3.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055 blev artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009
ophævet. Herefter kunne medlemsstaterne ikke længere fastsætte nationale særkrav, men alene de krav
Side 12/30
som forordning nr. 1071/2009 og forordning nr. 1073/2009 gav mulighed for. Der blev indført en direkte
henvisning til »vandelskravet som fastsat i medfør af § 12, stk. 4«, idet Transportministeriet vurderede, at
den vandelsvurdering, der på daværende tidspunkt blev foretaget efter buskørselslovens bestemmelser, lå
inden for rammerne af artikel 6 i forordning nr. 1071/2009, selvom vurderingen i henhold til
bestemmelsernes ordlyd, var en vurdering af virksomhedernes gode skik. Transportministeriet fandt det
desuden hensigtsmæssigt at opretholde buskørselslovens systematik, hvor § 14, stk. 1, nr. 1, opregner de
overtrædelser, som kan føre til tilbagekaldelse med henvisning til vandelskravet, som det fastsættes i
bekendtgørelse i medfør af § 12, stk. 4.
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit i forordning nr. 1071/2009, blev udvidet ved vedtagelse af ændringsforordning
nr. 2020/1055. Oplistningen blev udvidet fra at angive lovgivning om adgang til det internationale marked
for gods- og buskørsel, løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet, arbejdstid, syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer, herunder obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer, handelsret, erhvervsansvar
og konkurslovgivningen, til også at tilføje lovgivning om udstationering af arbejdstagere inden for
vejtransport, lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser og cabotagekørsel.
Til oplistningen i buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-h, blev der derfor tilføjet »i) EU-lovgivning om
adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel, j) EU-lovgivning om betingelserne for udøvelse
af vejtransporterhvervet, k) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for
vejtransporterhvervet, herunder udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport, l) lovgivning om
periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, m) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige
forpligtelser, n) lovgivning om handelsret, o) lovgivning om erhvervsansvar eller p) konkurslovgivning
eller«.
Indsættelsen af nye litra i buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, indebar, at en udstedt tilladelse kunne
tilbagekaldes ved grov eller gentagende overtrædelse af lovgivning om udstationering af arbejdstagere
inden for vejtransport, jf. litra k, 2. led, og lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser, jf. litra
m, i forbindelse med udførelse af buskørselserhvervet.
Indsættelsen af nye litra indebar desuden en præcisering af, at en udstedt tilladelse ligeledes kunne
tilbagekaldes ved grov eller gentagende overtrædelse af EU-lovgivning om adgang til det internationale
marked for gods- og buskørsel, jf. litra i, EU-lovgivning om betingelserne for udøvelse af
vejtransporterhvervet, jf. litra j, lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for
vejtransporterhvervet, jf. litra k, 1. led, lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
jf. litra l, lovgivning om handelsret, jf. litra n, lovgivning om erhvervsansvar, jf. litra o, og konkurslovgivning,
jf. litra p, i forbindelse med udførelse af buskørselserhvervet. Der var for denne del af ændringen tale om
en videreførelse af gældende ret, da disse overtrædelser i forvejen fulgte af artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i
forordning nr. 1071/2009.
Alle disse overtrædelser skulle indgå i vurderingen af, om indehaveren af tilladelsen måtte antages ikke
længere at opfylde vandelskravet i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra i, indebar at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i EU-lovgivning om
adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle
indgå i vurderingen af om vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. Herunder
Side 13/30
bestemmelserne herom i forordning nr. 1072/2009 og forordning nr. 1073/2009 samt ændringer heraf,
herunder bl.a. ændringsforordning nr. 2020/1055. Der var tale om en videreførelse af gældende ret.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra j, indebar at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i EU-lovgivning om
betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i
vurderingen af om vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. Herunder bestemmelserne
herom i forordning nr. 1071/2009 samt ændringer heraf, og bl.a. ændringsforordning nr. 2020/1055. Der
var tale om en videreførelse af gældende ret.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra k, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i lovgivning om
løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder udstationering af
arbejdstagere inden for vejtransport i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af
om vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. For så vidt angår første led i bestemmelsen
var der tale om videreførelse af gældende ret.
Ved lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet forstås navnlig lov
om arbejdstid og bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Ved lovgivning om
udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport forstås navnlig udstationeringsdirektivet.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra l, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af lovgivning om periodesyn og syn
ved vejsiden af erhvervskøretøjer i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om
vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
Ved lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer forstås bestemmelserne herom i
synsloven samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra m, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af lovgivning om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om
vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt.
Ved lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser forstås bestemmelser herom i
kontraktskonventionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 17. februar 2014.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra n, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i lovgivning om
handelsret i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om vandelskravet måtte
antages ikke længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra o, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i lovgivning om
erhvervsansvar i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om vandelskravet
måtte antages ikke længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
Ved handelsret og erhvervsansvar forstås bl.a. aftaleloven, købeloven, international handelsret,
obligationsretten og selskabsloven samt indgåelse af kontraktforhold i den forbindelse.
Side 14/30
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra p, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af konkurslovgivningen i
forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om vandelskravet måtte antages ikke
længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
Ved konkurslovgivningen forstås navnlig konkursloven.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055 blev der desuden indført lovgivning om
cabotagekørsel i artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009. Transportministeriet vurderede,
at dette ikke gav anledning til en ændring af buskørselsloven, da overtrædelse heraf var omfattet af
buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra b, og det nye litra i.
Den ændring af buskørselslovens 14, stk. 1, som foreslås i lovforslagets § 1, nr. 17, er en
konsekvensændring, som følge af den foreslåede ophævelse af § 12, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslås i § 1, nr. 9, at ophæve kravet om, at virksomheden ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, i forbindelse med at virksomheden ansøger om
markedsadgang. Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til det offentlige er at gøre det lettere
at drive transportvirksomhed i Danmark.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Færdselsstyrelsens mulighed for at tilbagekalde tilladelser på
grund af ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, i de tilfælde hvor der
føres tilsyn med, om virksomheden fortsat skal have markedsadgang, ophæves.
Den foreslåede ændring medfører en ændring af bestemmelsens indhold og anvendelse, ved at lempe
kravene til den pågældende virksomhed.
De krav, der følger af artikel 13 i forordning nr. 1071/2009, og som følger af den gældende § 14, stk. 1, nr.
1, vil fortsat være gældende. Derudover vil det fortsat være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er
under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Hensynet bag bestemmelsen i forhold til at forhindre
konkursrytteri vil fremover opfyldes ved en samlet vurdering af virksomhedens vandel, herunder også i
forbindelse med et tilsyn.
Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen i praksis kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelser efter
omstændighederne i den konkrete sag, eller benytte sig af andre sanktionsmuligheder forinden, herunder
skærpet tilsyn og meddelelse af en advarsel. Ved valg af sanktionsmulighed indgår blandt andet forholdets
karakter og grovhed, gentagelsestilfælde og virksomhedens størrelse i vurderingen.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lovforslagets § 1, nr. 17, således, at buskørselslovens §
14, stk. 1, nyaffattes, hvorved bestemmelsens opbygning justeres af lovtekniske grunde. Det betyder, at det
tilbageværende materielle indhold af stk. 1 sammenskrives til 16 numre, i stedet for det foreslåede i
lovforslagets § 1, nr. 17, hvorved bestemmelsen alene ville have haft ét nummer indeholdende litra a-p
tilbage.
Det foreslåede er en lovteknisk ændring, og der foretages således ikke materielle ændringer ved
ændringsforslaget.
Side 15/30
Det foreslås i den forbindelse, at »indehaveren« ændres til »virksomheden« i § 14, stk. 1, og at § 14, stk. 1,
nr. 2, ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 14, stk. 1, sammenskrives med § 14, stk. 1, nr. 1, til
et nyt stk. 1. Bestemmelserne i gældende § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-p, foreslås videreført som § 14, stk. 1, nr.
1-16.
Den foreslåede ændring af »indehaveren« til »virksomheden« er en sproglig forenkling. Formålet med
ændringen er at bruge den samme terminologi som forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet,
der i henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i Fællesskabet og
udøver vejtransporterhvervet.
Henvisningen til »§ 9, stk. 3« i den gældende § 14, stk. 1, nr. 1, litra a, foreslås ændret til »§ 9, stk. 4«, som
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8, om ændringen af chaufførvikarordningen. Det foreslås endeligt, at
»konkurslovgivning eller« i § 14, stk. 1, nr. 1, litra p, der bliver § 14, stk. 1, nr. 16 ændres til
»konkurslovgivning.«.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 5
Det følger af den forslåede § 1, nr. 21, i lovforslaget som fremsat, at »eller udlejning m.v.« udgår af
buskørselslovens § 14 b, og at »tilladelsesindehavere« ændres til: »virksomheder«. Formuleringen i den
gældende buskørselslovs § 14 b er rettelig »tilladelsesindehaveren«.
Det foreslås derfor, at »tilladelsesindehaveren« ændres til »virksomheden«. Samtidig foreslås at ændre
»indehaverens« til »virksomhedens« sådan at ordlyden i bestemmelsen i sin helhed ensrettes.
Det foreslås endvidere, at »stk. 1, nr. 1« i buskørselslovens § 14 b ændres til »stk. 1«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse, som følge af nyaffattelsen af buskørselslovens § 14, stk.
1, jf. ændringsforslagets § 1, nr. 4.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 6
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring, i § 1, nr. 22, i lovforslaget som fremsat, af
buskørselslovens § 15, stk. 1, 2. pkt., således, at følgende gældende ordlyd »»§ 14, stk. 1, nr. 1, litra a, § 14,
stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2, § 14, stk. 4 og 5, eller § 14 a, stk. 1, nr. 2, og §
14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2« ændres til: »§ 14, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, eller § 14, stk. 4 eller
5«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af buskørselslovens § 14, stk. 1, jf.
ændringsforslagets § 1, nr. 4.
Der foreslås desuden en lovteknisk rettelse, hvor den nuværende henvisning til § 14, stk. 4 og 5, rettelig
skal være til § 14, stk. 4 eller 5. Baggrunden herfor er, at der i den gældende buskørselslovs § 14, stk. 4,
Side 16/30
henvises til en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, mens der i den gældende buskørselslovs § 14, stk. 5,
henvises til en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 7
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring , af buskørselslovens § 15, stk. 1, 3. pkt., i § 1, nr. 23, i
lovforslaget som fremsat således, at følgende gældende ordlyd »§ 14, stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14, stk. 2, §
14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-p, § 14 a, stk. 1, nr. 1, eller § 14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1« ændres til: »§ 14,
stk. 1, nr. 2-16, § 14, stk. 2, eller § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2-16«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af buskørselslovens § 14, stk. 1, jf.
ændringsforslagets § 1, nr. 4.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 8
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring, i § 1, nr. 27, i lovforslaget som fremsat, af
buskørselslovens § 15, stk. 4, 1. pkt., således, at følgende gældende ordlyd »§ 14, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 2, §
14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 4 og 5, § 14 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, § 13 a, jf. vandelskravet som fastsat i
medfør af § 12, stk. 4, og § 13 b, jf. vandelskravet som fastsat i medfør af § 13, stk. 2,« ændres til: »§ 14,
stk. 1 og 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, § 14, stk. 4 og 5«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af buskørselslovens § 14, stk. 1, jf.
ændringsforslagets § 1, stk. 4.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 9
Det følger af den foreslåede § 1, nr. 2, i lovforslaget som fremsat, at der overalt i loven skal henvises til
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til det internationale marked for
buskørsel«. I den gældende buskørselslov henvises der flere steder til forordningen på forskellig vis.
Formuleringen “overalt i loven” bør kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et
større antal steder, det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås derfor at specificere de steder i loven, hvor henvisningerne til »forordning nr. 1073/2009«
foreslås ændret til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til det
internationale marked for buskørsel«.
Der er derfor tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at henvisningen foreslås ændret i
buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 12, som bliver til § 18, stk. 1, nr. 8, og i § 21, stk. 1, nr. 1.
Side 17/30
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
§ 2
Til nr. 10
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 1, i lovforslaget som fremsat, at »forordning nr. 1071/2009« og
»Europa-Parlamentets og Rådets ordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (forordning
nr. 1071/2009)« overalt i loven, bortset fra i § 4, stk. 4, ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet«. I den gældende
godskørselslov henvises der flere steder til forordningen på forskellig vis.
Formuleringen “overalt i loven” bør kun anvendes, hvis det samme ord eller udtryk skal ændres på nøjagtig
samme måde alle steder, hvor det forekommer i loven.
Det foreslås, at det specificeres, at »forordning nr. 1071/2009« overalt i loven bortset fra i § 4, stk. 4,
ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet«.
Der er tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at henvisningen foreslås ændret i godskørselslovens
§ 3, stk. 6, § 4, stk. 1, § 8, stk. 1 og 2, § 12, stk. 1 og 7, samt § 13, stk. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 11
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, i lovforslaget som fremsat, at »forordning nr. 1072/2009«,
»forordning (EF) nr. 1072/2009« og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om
fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (forordning nr. 1072/2009)« overalt i
loven skal ændres til »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet
for international godskørsel«. I den gældende godskørselslov henvises der flere steder til forordningen på
forskellig vis.
Formuleringen “overalt i loven” bør kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et
større antal steder, det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås, at det specificeres, at »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om
fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (forordning nr. 1072/2009)« i § 1, stk. 1,
ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for
international godskørsel«.«
Der er tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at henvisningen foreslås ændret i godskørselslovens
§ 1, stk. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Side 18/30
Til nr. 12
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, i lovforslaget som fremsat, at der overalt i loven skal henvises til »
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international
godskørsel«. I den gældende godskørselslov henvises der flere steder til forordningen på forskellig vis.
Formuleringen “overalt i loven” bør kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et
større antal steder, det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås, at det specificeres, at »forordning nr. 1072/2009« i § 1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2, ændres til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international
godskørsel«.
Der er tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at henvisningen foreslås ændret i godskørselslovens
§ 1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2. Der er desuden tale om en korrektion af en skrivefejl, så den foreslåede
ændring berigtiger fejlen ved at »forordning nr. 1072/2009« kun foreslås ændret en gang.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 13
Det følger af den gældende godskørselslovs § 3, stk. 1, hvilke betingelser der skal opfyldes for at få udstedt
en tilladelse i henhold til godskørselslovens 1, stk. 1 og 3.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kan meddeles til en her i landet hjemmehørende virksomhed, der
foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og
om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (forordning nr. 1071/2009), 1) ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs og 2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover.
Kravene i artikel 3, som ligeledes skal opfyldes, omfatter etableringskravet, vandelskravet, kravet til det
økonomiske grundlag og kravet om faglige kvalifikationer, jf. godskørselslovens § 3, stk. 1.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, at den pågældende virksomhed ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger desuden af kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, at den pågældende virksomhed ikke må have ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Formålet er primært at sikre, at den
pågældende virksomhed ikke oparbejder væsentlige restancer, der belaster de offentlige budgetter. Ved
vurderingen kan alene inddrages ikkepersonlig gæld til det offentlige. Personlig gæld til det offentlige
inddrages ikke.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede
betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.),
Side 19/30
blev der foretaget mindre justeringer af de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre gods-
og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige
kvalifikationer). Desuden blev der indført en tilladelsesordning for international godskørsel for fremmed
regning i varebiler, ligesom anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for national godskørsel for
fremmed regning i varebiler, blev ændret. Baggrunden for lovændringen var implementeringen af EU’s
Vejpakke (herefter ændringsforordning nr. 2020/1055), der blev vedtaget i juli 2020.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, angav på daværende tidspunkt alene de nærmere betingelser, som den, der
var etableret på dansk område og udførte godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret
motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der oversteg 3.500 kg, skulle opfylde for at få
udstedt en tilladelse i henhold til § 1, stk. 1.
Tilladelsen kunne herefter meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed, der 1) ikke var under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 2) ikke havde forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og
derover og som 3) kunne sandsynliggøre, at den ville kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Formålet med betingelsen i nr. 2, var primært at sikre, at den pågældende virksomhed blev forhindret i at
oparbejde yderligere restancer og derved belaste de offentlige budgetter. I vurderingen indgik både
personlig og ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige. Det var ikke afgørende, om gælden vedrørte
virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende tilladelse. Anden gæld, der hidrørte fra
tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, medførte nægtelse, hvis gælden var 50.000 kr. eller derover.
Ved vurderingen kunne der inddrages personlig og ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige. Personlig
gæld kunne bl.a. være manglende betaling af ægtefællebidrag og SU-lån.
Formålet med betingelserne i nr. 3, var at sikre, at den pågældende virksomhed kunne udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. De oplysninger
om medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskabet, der
kunne inddrages i vurderingen af om en virksomhed, der blev drevet i selskabsform, opfyldte betingelserne
i nr. 3, var oplistet i godskørselslovens § 3, stk. 6.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055, blev artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009
ophævet. Herefter kunne medlemsstaterne ikke længere fastsætte nationale særkrav, men alene de krav
som forordning nr. 1071/2009 og forordning nr. 1072/2009 gav mulighed for. Kravene i både
godskørselslovens § 3, stk. 1 og 2, var eksempler på nationale særkrav.
Ved ændringsforordningen blev der desuden indsat et nyt stk. 1a i artikel 7 i forordning nr. 1071/2009,
hvorefter medlemsstaterne kunne kræve, at virksomheden, transportlederen eller anden relevant person,
som medlemsstaten kunne bestemme, ikke havde udestående ikkepersonlig gæld til offentligretlige
organer og ikke var gået konkurs eller var under insolvens- eller likvidationsbehandling.
Med lovændringen blev § 3, stk. 1, nyaffattet, så tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kunne meddeles en
her i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde de krav, der fulgte af artikel 3 i forordning
nr. 1071/2009, 1) ikke var under rekonstruktionsbehandling eller konkurs og 2) ikke havde ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Side 20/30
Herefter indeholdte bestemmelsen de krav, som en virksomhed, udover kravene i artikel 3 i forordning nr.
1071/2009, skulle opfylde for at få udstedt en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der oversteg 3.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 1, eller en tilladelse til international godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der oversteg 2.500 kg, jf. nyindførte §
1, stk. 3.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 1, indebar herefter krav om, at den pågældende virksomhed ikke var
under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Der var tale om en videreførelse af kravet, som blev
udvidet til også at omfatte international godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 3.
Bestemmelsen blev fastsat med hjemmel i artikel 7, stk. 1a, i forordning nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 2, indebar herefter krav om, at den pågældende virksomhed ikke havde
ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Der var tale om en ændring af
kravet, som blev lempet til alene at omfatte ikkepersonlig gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.
Personlig gæld til det offentlige var således ikke længere en hindring med hensyn til udstedelse af en
tilladelse til godskørsel. Baggrunden for ændringen var ophævelsen af artikel 3, stk. 2, i forordning nr.
1071/2009. § 3, stk. 1, nr. 2, blev i øvrigt fastsat med hjemmel i artikel 7, stk. 1a, i forordning nr.
1071/2009, jf. ovenfor.
Den nye affattelse af godskørselslovens § 3, stk. 1, indebar, at bestemmelsen ikke længere indeholdt de
krav, som en virksomhed skulle opfylde for at få udstedt en tilladelse til national godskørsel for fremmed
regning med dansk indregistreret varebil, jf. godskørselslovens § 1, stk. 2. Kravene hertil fulgte i stedet af
den nyaffattede bestemmelse i godskørselslovens § 3, stk. 2.
Den ændring af godskørselslovens § 3, stk. 1, som foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, vil medføre, at kravet
om, at den pågældende virksomhed ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr.
eller derover, ophæves. Der er tale om en ændring af gældende ret og en lempelse af kravene til den
pågældende virksomhed i forhold til i dag. De krav, der følger af artikel 3 i forordning nr. 1071/2009, og
som følger af den gældende § 3, stk. 1, i godskørselsloven, vil fortsat være gældende. Derudover vil det
fortsat være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs.
Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til det offentlige, som også kaldes restancekravet, er at
gøre det lettere at drive transportvirksomhed i Danmark samt at lette den administrative byrde, som kravet
påfører både vejtransportvirksomheder og myndigheder. Derudover vil hensynet til sunde
konkurrenceforhold stadig være varetaget, da der fortsat skal foretages en vandelsvurdering af
virksomheden og den relevante personkreds.
Færdselsstyrelsen vil fortsat skulle foretage en samlet vandelsvurdering af, om virksomheden kan drives på
forsvarlig måde, på baggrund af alle relevante forhold, jf. godskørselslovens § 3, stk. 6. Herunder må der
ikke være tungtvejende grunde til at nære tvivl om virksomhedens eller den relevante personkreds’ vandel,
herunder bl.a. i relation til straffe eller sanktioner for alvorlige nationale eller fællesskabsretlige regler på
en lang række områder, f.eks. inden for handelsret, konkurslovgivning, løn- og arbejdsvilkår indenfor
erhvervet, skatteret, og adgang til vejtransporterhvervet. Den relevante personkreds må desuden ikke
Side 21/30
være eller have været ansvarlig for økonomiske vanskeligheder i andre transportvirksomheder, herunder
konkurser og lignende.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lovforslagets § 2, nr. 3, således, at godskørselslovens §
3, stk. 1, nyaffattes, hvorved bestemmelsens opbygning justeres af lovtekniske grunde. Det betyder, at det
tilbageværende materielle indhold af stk. 1 sammenskrives, i stedet for det foreslåede i lovforslagets § 2,
nr. 3, hvorved bestemmelsen alene ville have haft ét nummer tilbage.
Der foreslås desuden en sproglig ændring, idet »etableret« erstatter »hjemmehørende« i § 3, stk. 1.
Formålet med ændringen er at bruge den samme terminologi som forordning nr. 1071/2009, der i henhold
til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i fællesskabet og udøver
vejtransporterhvervet. Ændringen vil tydeliggøre, at der gælder et etableringskrav.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 14
Det følger af den foreslåede § 2, nr. 2, i lovforslaget som fremsat, at der overalt i loven skal henvises til
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international
godskørsel«. I den gældende godskørselslov henvises der flere steder til forordningen på forskellig vis.
Formuleringen “overalt i loven” bør kun anvendes, hvis ordet eller udtrykket skal ændres eller udgå et
større antal steder, det vil i almindelighed sige fem eller flere steder.
Det foreslås, at det specificeres, at »forordning nr. 1072/2009« i § 6 d, stk. 1, nr. 1, ændres til: »Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel«.
Der er tale om en lovteknisk rettelse, der specificerer, at henvisningen foreslås ændret i godskørselslovens
§ 6 d, stk. 1, nr. 1.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 15
Tilbagekaldelse er reguleret i godskørselslovens § 12, stk. 1, der angiver betingelserne for, hvornår en
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 3, kan tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, nr. 1, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren, foruden de i
artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 nævnte tilfælde, må antages ikke længere at opfylde vandelskravet,
som fastsat i medfør af § 3, stk. 6, som følge af at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet
groft eller gentagne gange har overtrådt de bestemmelser, som er oplistet i § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-q.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 1, nr. 2, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har
betydelig ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Side 22/30
Ved lov nr. 471 af 18. maj 2011 om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Lovgivning i
tilknytning til EU's Vejtransportpakke) blev betingelserne for at udøve godskørselserhvervet tilrettet. Det
skete som følge af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1071/2009 om fælles
regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, som en del af EU’s »Vejtransportpakke«.
Godskørselslovens § 12, stk. 1, blev som konsekvens heraf nyaffattet. De eksisterende
tilbagekaldelsesmuligheder i § 12 blev bibeholdt, herunder også de tilrettede tilbagekaldelsesårsager i stk.
1-5, som medlemsstaterne i henhold til artikel 6 i forordning nr. 1071/2009, skulle fastsætte til at opfylde
vandelskravet under hensyntagen til de i forordningen nævnte krav.
Ved lov nr. 746 af 1. juni 2015 om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ansatte chauffører,
ophævelse af chaufførudlånsordningen, aflønning af chaufførvikarer, udvidet anvendelse af
overenskomstnævnet, ændring af domstolsprøvelse i visse sager m.v.) blev det præciseret, at chauffører
skulle være ansat i den virksomhed, som tilladelsen var udstedt til, og indført krav om at
chaufførvikarvirksomheder fra andre EU-lande end Danmark skulle følge bestemmelser om løn,
overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske overenskomster for chauffører, hvis
chaufførvikaren var udlejet til kørsel på dansk område med et dansk køretøj. Der blev indført bedre
muligheder for at kontrollere og håndhæve reglerne om aflønning af chauffører, herunder også
chaufførvikarer, og godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, blev ophævet, og ændret til: »a) denne lovs
§ 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3, b) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,«.
Ændringen betød, at det i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, herunder også chaufførvikarer, fremover ville være muligt at tilbagekalde en
tilladelse eller en godkendelse uden gennemførelse af en forudgående straffesag.
Herefter ville det være tilstrækkeligt for at kunne tilbagekalde en tilladelse eller en godkendelse, at
transportministeren vurderede, at der var tale om grove eller gentagne overtrædelser på baggrund af en
udtalelse fra overenskomstnævnet om, at virksomheden ikke havde fulgt bestemmelserne om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, jf. § 6, stk. 3, eller hvis den udenlandske chaufførvikarvirksomhed ikke havde
fulgt bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kollektive
overenskomster for chauffører ved kørsel på dansk område, jf. dengang foreslåede § 6 a, stk. 3.
Ved lov nr. 735 af 8. juni 2018 om ændring af lov om godskørsel (Tilladelsesordning for varebiler), blev der
indført en national tilladelsesordning for varebiler eller vogntog, hvis tilladte totalvægt oversteg 2.000 kg,
og som udførte godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.
stykgods. I godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, blev »§ 6 a, stk. 3« ændret til: »§ 6 a, stk. 5«, som
konsekvens af, at der blev tilføjet nye stykker efter dagældende § 6 a, stk. 1 og 3.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede
betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.),
blev der foretaget mindre justeringer af de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre gods-
og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige
kvalifikationer). Desuden blev der indført en tilladelsesordning for international godskørsel for fremmed
regning i varebiler, ligesom anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for national godskørsel for
fremmed regning i varebiler, blev ændret. Baggrunden for lovændringen var implementeringen af EU’s
Vejpakke (herefter ændringsforordning nr. 2020/1055), der blev vedtaget i juli 2020.
Side 23/30
Godskørselslovens § 12, stk. 1, angav på daværende tidspunkt alene de nærmere betingelser for, hvornår
en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kunne tilbagekaldes. Disse tilladelser kunne herefter, foruden
de i artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 nævnte tilfælde, tilbagekaldes, hvis indehaveren 1) måtte antages
ikke længere at opfylde betingelserne i dagældende § 3, stk. 1, nr. 3, om at kunne sandsynliggøre, at kunne
udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, som
følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange havde
overtrådt bestemmelser i lovgivning oplistet i litra a-i, eller 2) havde betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.
Forordning nr. 1071/2009 fastsatte kravene til virksomheders udøvelse af vejtransporterhvervet.
Medlemsstaterne havde ikke mulighed for at fastsætte nærmere regler for de krav, der var fastsat direkte i
forordningen. I medfør af artikel 6 havde medlemsstaterne derimod beføjelse til at fastsætte nærmere
regler for de øvrige krav, i national lovgivning, herunder for det krav der fremgik af forordningens artikel 3,
stk. 1, litra b, hvorefter virksomheder, der udøver vejtransporterhvervet, skulle udvise god vandel.
Artikel 6 opstillede minimumskrav til de vandelsbetingelser, som en virksomhed og en transportleder skulle
opfylde for at vandelskravet i artikel 3, stk. 1, litra b, var opfyldt. Lovgivning, der som minimum skulle indgå
i vurderingen af, om en virksomhed og en transportleder opfyldte vandelskravet, var oplistet i artikel 6, stk.
1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3, fastsatte samtidig krav om, at for at få udstedt en tilladelse i medfør af
§ 1, stk. 1 og 2, skulle virksomheden kunne sandsynliggøre, at den kunne udøves på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik (vandelskravet).
Medlemsstaternes betingelser for opfyldelse af vandelskravet skulle herefter mindst omfatte krav om, at
der ikke var tungtvejende grunde til at nære tvivl om virksomhedens eller transportlederens vandel, f.eks.
med hensyn til straffe og sanktioner for alvorlige overtrædelser af en række angivne nationale regler.
Herudover at hverken virksomheden eller transportlederen var blevet idømt en straf eller pålagt en
sanktion i en eller flere medlemsstater for alvorlige overtrædelser af de fællesskabsretlige regler inden for
en række angivne områder. Den relevante lovgivning var oplistet i § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-i, og
overtrædelserne måtte ikke være sket i forbindelse med udførelse af erhvervet.
Ifølge artikel 6 skulle medlemsstaterne desuden tage hensyn til virksomhedens, transportlederens og andre
relevante personers adfærd, efter medlemsstaternes nærmere bestemmelse, ved afgørelse af, om en
virksomhed levede op til vandelskravet.
Det fulgte af artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 1071/2009, at den kompetente myndighed suspenderede
eller tilbagekaldte en vejtransporttilladelse, hvis myndigheden konstaterede, at en virksomhed ikke
længere opfyldte et eller flere af kravene i artikel 3.
Med lovændringen blev der implementeret en tilladelsesordning for international godskørsel for fremmed
regning i varebiler. Som følge heraf blev der indsat et nyt stk. 3 i godskørselslovens § 1. Herved blev
anvendelsesområdet for § 12, stk. 1, udvidet til også at omfatte tilladelser udstedt til international
godskørsel for fremmed regning i danske varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der
oversteg 2.500 kg, i medfør af § 1, stk. 3.
Side 24/30
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055, blev artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009
ophævet. Herefter kunne medlemsstaterne ikke længere fastsætte nationale særkrav, men alene de krav
som forordning nr. 1071/2009 og forordning nr. 1072/2009 gav mulighed for. Der blev indført en direkte
henvisning til »vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6«, idet Transportministeriet vurderede, at
den vandelsvurdering, der på daværende tidspunkt blev foretaget efter godskørselslovens bestemmelser,
lå inden for rammerne af artikel 6 i forordning nr. 1071/2009, selvom vurderingen i henhold til
bestemmelsernes ordlyd, var en vurdering af virksomhedernes gode skik. Transportministeriet fandt det
desuden hensigtsmæssigt at opretholde godskørselslovens systematik, hvor § 12, stk. 1, nr. 1, opregner de
overtrædelser, som kan føre til tilbagekaldelse med henvisning til vandelskravet, som det fastsættes i
bekendtgørelse i medfør af § 3, stk. 6.
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit i forordning nr. 1071/2009, blev udvidet ved vedtagelse af ændringsforordning
nr. 2020/1055. Oplistningen blev udvidet fra at angive lovgivning om adgang til det internationale marked
for gods- og buskørsel, løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet, arbejdstid, syn ved vejsiden af
erhvervskøretøjer, herunder obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer, handelsret, erhvervsansvar
og konkurslovgivningen, til også at tilføje lovgivning om udstationering af arbejdstagere inden for
vejtransport, lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser og cabotagekørsel.
Til oplistningen i godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-i, blev der derfor tilføjet »j) EU-lovgivning om
adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel, k) EU-lovgivning om betingelserne for udøvelse
af vejtransporterhvervet, l) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for
vejtransporterhvervet, herunder udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport, m) lovgivning om
periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, n) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige
forpligtelser, o) lovgivning om handelsret, p) lovgivning om erhvervsansvar eller q) konkurslovgivning
eller«.
Indsættelsen af nye litra i godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, indebar, at en udstedt tilladelse kunne
tilbagekaldes ved grov eller gentagende overtrædelse af lovgivning om udstationering af arbejdstagere
inden for vejtransport, jf. litra l, 2. led, og lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser, jf. litra
n, i forbindelse med udførelse af godskørselserhvervet.
Indsættelsen af nye litra indebar desuden en præcisering af, at en udstedt tilladelse ligeledes kunne
tilbagekaldes ved grov eller gentagende overtrædelse af EU-lovgivning om adgang til det internationale
marked for gods- og buskørsel, jf. litra j, EU-lovgivning om betingelserne for udøvelse af
vejtransporterhvervet, jf. litra k, lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for
vejtransporterhvervet, jf. litra l, 1. led, lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
jf. litra m, lovgivning om handelsret, jf. litra o, lovgivning om erhvervsansvar, jf. litra p, og
konkurslovgivning, jf. litra q, i forbindelse med udførelse af godskørselserhvervet. Der var for denne del af
ændringen tale om en videreførelse af gældende ret, da disse overtrædelser i forvejen fulgte af artikel 6,
stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009.
Alle disse overtrædelser skulle indgå i vurderingen af, om indehaveren af tilladelsen måtte antages ikke
længere at opfylde vandelskravet i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra j, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i EU-lovgivning
om adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel i forbindelse med udførelse af erhvervet,
Side 25/30
skulle indgå i vurderingen af om vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. Herunder
bestemmelserne herom i forordning nr. 1072/2009 og forordning nr. 1073/2009 samt ændringer heraf,
herunder bl.a. ændringsforordning nr. 2020/1055. Der var tale om en videreførelse af gældende ret.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra k, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i EU-lovgivning
om betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle
indgå i vurderingen af om vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. Herunder
bestemmelserne herom i forordning nr. 1071/2009 samt ændringer heraf, og bl.a. ændringsforordning nr.
2020/1055. Der var tale om en videreførelse af gældende ret.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra l, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i lovgivning om
løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder udstationering af
arbejdstagere inden for vejtransport i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af
om vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. For så vidt angår første led i bestemmelsen
var der tale om videreførelse af gældende ret.
Ved lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet forstås navnlig lov
om arbejdstid og bekendtgørelse om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Ved lovgivning om
udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport forstås navnlig udstationeringsdirektivet.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra m, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af lovgivning om periodesyn og
syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af
om vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende
ret.
Ved lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer forstås bestemmelserne herom i
synsloven samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra n, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af lovgivning om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om
vandelskravet måtte antages ikke længere at være opfyldt.
Ved lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser forstås bestemmelser herom i
kontraktskonventionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 17. februar 2014.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra o, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i lovgivning om
handelsret i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om vandelskravet måtte
antages ikke længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra p, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af bestemmelser i lovgivning om
erhvervsansvar i forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om vandelskravet
måtte antages ikke længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
Ved handelsret og erhvervsansvar forstås bl.a. aftaleloven, købeloven, international handelsret,
obligationsretten og selskabsloven samt indgåelse af kontraktforhold i den forbindelse.
Side 26/30
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra q, indebar, at grov eller gentagende overtrædelse af konkurslovgivningen i
forbindelse med udførelse af erhvervet, skulle indgå i vurderingen af om vandelskravet måtte antages ikke
længere at være opfyldt. Der var tale om videreførelse af gældende ret.
Ved konkurslovgivningen forstås navnlig konkursloven.
Ved vedtagelse af ændringsforordning nr. 2020/1055 blev der desuden indført lovgivning om
cabotagekørsel i artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1071/2009. Transportministeriet vurderede,
at dette ikke gav anledning til en ændring af godskørselsloven, da overtrædelse heraf var omfattet af
godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra b, og det nye litra j.
Den ændring af godskørselslovens § 12, stk. 1, som foreslås i lovforslagets § 2, nr. 19, er en
konsekvensændring, som følge af den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Det foreslås i § 2, nr. 3, at ophæve kravet om, at virksomheden ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, i forbindelse med at virksomheden ansøger om
markedsadgang. Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til det offentlige er at gøre det lettere
at drive transportvirksomhed i Danmark.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Færdselsstyrelsens mulighed for at tilbagekalde tilladelser på
grund af ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, i de tilfælde hvor der
føres tilsyn med, om virksomheden fortsat skal have markedsadgang, ophæves.
Den foreslåede ændring medfører en ændring af bestemmelsens indhold og anvendelse, ved at lempe
kravene til den pågældende virksomhed.
De krav, der følger af artikel 13 i forordning nr. 1071/2009, og som følger af den gældende § 12, stk. 1, nr.
1, vil fortsat være gældende. Derudover vil det fortsat være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er
under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Hensynet bag bestemmelsen i forhold til at forhindre
konkursrytteri vil fremover opfyldes ved en samlet vurdering af virksomhedens vandel, herunder også i
forbindelse med et tilsyn.
Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen i praksis kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelser efter
omstændighederne i den konkrete sag, eller benytte sig af andre sanktionsmuligheder forinden, herunder
skærpet tilsyn og meddelelse af en advarsel. Ved valg af sanktionsmulighed indgår blandt andet forholdets
karakter og grovhed, gentagelsestilfælde og virksomhedens størrelse i vurderingen.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lovforslagets § 2, nr. 19, således, at godskørselslovens §
12, stk. 1, affattes på ny, hvorved bestemmelsens opbygning justeres af lovtekniske grunde. Det betyder, at
det tilbageværende materielle indhold af stk. 1, sammenskrives til 17 numre, i stedet for det foreslåede i
lovforslagets § 2, nr. 19, hvorved bestemmelsen alene ville have haft ét nummer indeholdende litra a-q
tilbage.
Det foreslås i den forbindelse, at »indehaveren« ændres til »virksomheden« i § 12, stk. 1, og at § 12, stk. 1,
nr. 2, ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 12, stk. 1, sammenskrives med § 12, stk. 1, nr. 1, til
et nyt stk. 1. Bestemmelserne i gældende § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-q, foreslås videreført som § 12, stk. 1, nr.
1-17.
Side 27/30
Den foreslåede ændring af »indehaveren« til »virksomheden« er en sproglig forenkling. Formålet med
ændringen er at bruge den samme terminologi som forordning om fælles regler for vejtransporterhvervet,
der i henhold til artikel 1, stk. 2, finder anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i Fællesskabet og
udøver vejtransporterhvervet.
Henvisningen til »§ 6 a, stk. 5« i den gældende § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, foreslås ændret til »§ 6 a, stk. 4 og
6«, som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 17 om ændringen af chaufførvikarordningen. Det foreslås
endeligt, at »konkurslovgivning eller« ændres til »konkurslovgivning.« i § 12, stk. 1, nr. 1, litra q, der bliver §
12, stk. 1, nr. 17.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 16
Tilbagekaldelse er reguleret i godskørselslovens § 12, stk. 2, der angiver betingelserne for, hvornår en
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages
ikke længere at opfylde vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6, som følge af at vedkommende i
forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt de bestemmelser, som er
oplistet i § 12, stk. 2, nr. 1, litra a-h.
Det følger desuden af bestemmelsens stk. 2, nr. 2, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har
betydelig ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.
Ved lov nr. 735 af 8. juni 2018 om ændring af lov om godskørsel (Tilladelsesordning for varebiler), blev der
indført en national tilladelsesordning for varebiler eller vogntog, hvis tilladte totalvægt oversteg 2.000 kg,
og som udførte godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.
stykgods. Som konsekvens heraf, blev der indført en ny bestemmelse i stk. 2, om tilbagekaldelse af
tilladelser, som var målrettet godskørsel for fremmed regning med varebiler, i medfør af den nye
tilladelsestype i § 1, stk. 2.
Godskørselslovens § 12, stk. 2, svarede med visse tilpasninger til stk. 1, om tilbagekaldelse af en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning i køretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg,
fordi tilladelser i medfør af § 1, stk. 2, var nationale tilladelser, der ikke på samme måde som tilladelser i
medfør af § 1, stk. 1, var underlagt EU-regulering. Godskørselslovens § 12, stk. 2, henviste derfor ikke til
forordning 1071/2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, ligesom
forordning nr. 561/2009 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og
reglerne om køre-hvile-tid ikke fandt anvendelse for godskørsel for fremmed regning i varebil. Det indebar
desuden, at der ikke i stk. 2, nr. 1, litra c, blev henvist til færdselslovgivningen om regler for køre-hvile-tid.
Som konsekvens af, at der blev tilføjet et nyt stk. 2 til godskørselslovens § 12, blev bestemmelsens
dagældende stk. 2-6 til stk. 3-7. Der blev desuden indsat en ny bestemmelse i stk. 8.
Ved lov nr. 159 af 31. januar 2022 om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede
Side 28/30
betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.),
blev der foretaget mindre justeringer af de fire krav, som virksomheder skulle opfylde for at udføre gods-
og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige
kvalifikationer). Desuden blev der indført en tilladelsesordning for international godskørsel for fremmed
regning i varebiler, ligesom anvendelsesområdet for tilladelsesordningen for national godskørsel for
fremmed regning i varebiler, blev ændret. Baggrunden for lovændringen var implementeringen af EU’s
Vejpakke (herefter ændringsforordning nr. 2020/1055), der blev vedtaget i juli 2020.
Godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 1, angav på daværende tidspunkt, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1,
stk. 2, kunne tilbagekaldes, hvis indehaveren måtte antages ikke længere at opfylde betingelserne i
dagældende § 3, stk. 1, nr. 3, om at kunne sandsynliggøre, at kunne udøve virksomheden på forsvarlig
måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, som følge af, at vedkommende i
forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange havde overtrådt bestemmelser i
lovgivning oplistet i litra a-h.
Bestemmelsen regulerede således de situationer, hvor en tilladelse til godskørsel efter § 1, stk. 2, kunne
tilbagekaldes, fordi tilladelsesindehaveren som følge af overtrædelser af lovgivning nævnt i § 12, stk. 2, litra
a-h, ikke længere opfyldte betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, vedrørende god skik.
Med lovændringen, blev »betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3« i godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 1, ændret til:
»vandelskravet som fastsat i medfør af § 3, stk. 6«.
Ændringen var en konsekvensændring som følge af den dengang foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 1 og 2, hvorefter vandelskravet blev fastsat ved bekendtgørelse. Der var tale om
en videreførelse af gældende ret dog således, at den vurdering, som på dagældende tidspunkt blev
benævnt som en god skik-vurdering, fremover blev benævnt som en vandelsvurdering, så der blev
opretholdt sproglig lighed mellem den nationale tilladelsesordning for varebiler og godskørselslovens
øvrige tilladelsesordninger.
Den ændring af godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 2, som foreslås i lovforslagets § 2, nr. 20, er en
konsekvensændring, som følge af den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.
Det foreslås i § 2, nr. 4, at ophæve kravet om, at virksomheden ikke må have ikkepersonlig forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, i forbindelse med at virksomheden ansøger om
markedsadgang. Formålet med at ophæve kravet om maksimal gæld til det offentlige er at gøre det lettere
at drive transportvirksomhed i Danmark, og i relation til virksomheder med tilladelse i henhold til
godskørselslovens § 1, stk. 2, at der ikke bør gælde strengere krav til national godskørsel, end tilfældet er
for international godskørsel.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Færdselsstyrelsens mulighed for at tilbagekalde tilladelser på
grund af ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover, i de tilfælde hvor der
føres tilsyn med, om virksomheden fortsat skal have markedsadgang, ophæves.
Den foreslåede ændring medfører en ændring af bestemmelsens indhold og anvendelse, ved at lempe
kravene til den pågældende virksomhed.
Side 29/30
De øvrige krav som følger af den gældende § 12, stk. 2, nr. 1, vil fortsat være gældende. Derudover vil det
fortsat være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs.
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring af lovforslagets § 2, nr. 20, således, at godskørselslovens §
12, stk. 2, nyaffattes, hvorved bestemmelsens opbygning justeres af lovtekniske grunde. Det betyder, at det
tilbageværende materielle indhold af stk. 2, sammenskrives til 8 numre, i stedet for det foreslåede i
lovforslagets § 2, nr. 20, hvorved bestemmelsen alene ville have haft ét nummer indeholdende litra a-h
tilbage.
Det foreslås i den forbindelse, at »indehaveren« ændres til »virksomheden« i § 12, stk. 2, og at § 12, stk. 2,
nr. 2, ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det, at § 12, stk. 2, sammenskrives med § 12, stk. 2, nr. 1, til
et nyt stk. 2. Bestemmelserne i gældende § 12, stk. 2, nr. 1, litra a-h, foreslås videreført som § 12, stk. 2, nr.
1-8.
Den foreslåede ændring af »indehaveren« til »virksomheden« er en sproglig forenkling. Formålet med
ændringen er at bruge den samme terminologi som foreslås anvendt i § 12, stk. 1.
Henvisningen til »§ 6 a, stk. 5« i den gældende § 12, stk. 2, nr. 1, litra a, foreslås ændret til »§ 6 a, stk. 6«,
som konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 17 om ændringen af chaufførvikarordningen. Det foreslås endeligt,
at »menneskehandel eller« ændres til »menneskehandel.« i § 12, stk. 2, nr. 1, litra h, der bliver § 12, stk. 2,
nr. 8.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 17
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring, i § 2, nr. 24, i lovforslaget som fremsat, af
godskørselslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., således, at følgende gældende ordlyd »»§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a, §
12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra a, stk. 2, nr. 1,
litra a, og stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 5, eller § 12, stk. 6« ændres til: »§ 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2,
nr. 1, § 12, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2, eller § 12, stk. 5 eller 6«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af godskørselslovens § 12, stk. 1 og 2,
jf. ændringsforslagets § 2, nr. 15 og 16.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 18
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring, i § 2, nr. 25, i lovforslaget som fremsat, af
godskørselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt., således, at følgende gældende ordlyd »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra b-q, §
12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-q, og stk. 2, nr. 1, litra b-h«
ændres til: »§ 12, stk. 1, nr. 2-17, § 12, stk. 2, nr. 2-8, § 12, stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2-17, eller
stk. 2, nr. 2-8«.
Side 30/30
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af godskørselslovens § 12, stk. 1 og 2,
jf. ændringsforslagets § 2, nr. 15 og 16.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 19
Det foreslås at nyaffatte den foreslåede ændring, i § 2, nr. 28, i lovforslaget som fremsat, af
godskørselslovens § 13, stk. 4, 1. pkt., således, at følgende gældende ordlyd »§ 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2,
nr. 1, § 12, stk. 3, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 5, § 12, stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk.
2, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 4« ændres til: »§ 12, stk. 1-3, § 12, stk. 4, jf. stk. 1 og 2, § 12, stk. 5
og 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 2, nr. 3«.
Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af godskørselslovens § 12, stk. 1 og 2,
jf. ændringsforslagets § 2, nr. 15 og 16.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 20
Der er alene tale om en korrektion af en skrivefejl i den foreslåede bestemmelse, hvori der henvises til et
ord i den gældende ordlyd, som ikke findes. Den foreslåede ændring berigtiger fejlen ved at erstatte det
forkerte ord med den korrekte henvisning.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.
§ 4
Til nr. 21
Det foreslås at ændre den foreslåede § 4, stk. 2, i lovforslaget som fremsat, idet der fejlagtigt henvises til to
bestemmelser for meget og til et forkert ændringsnummer. Den foreslåede ændring berigtiger fejlene ved
at fjerne de to forkerte henvisninger og erstatte den forkerte henvisning med den korrekte henvisning.
Der er alene tale om en korrektion af trykfejl i den foreslåede bestemmelse.
Ændringsforslaget indebærer ingen materielle ændringer.