L 77 - svar på spm. 4 om, hvorfor der i lovforslaget sondres mellem statsstøttede og ikkestatsstøttede anlæg, hvad angår indregning af værdien af sparede CO₂-kvoter og CO₂-afgifter i varmeprisen

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på L 77 spm 4.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l77/bilag/0/2951633.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
02-12-2024
J nr. 2024 - 142
Akt-id 550461
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på L 77 – spm. 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 2. december 2024 stillet
mig følgende spørgsmål 4, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål 4
Vil ministeren redegøre for, hvorfor der i det fremsatte lovforslag sondres mel-
lem statsstøttede og ikke-statsstøttede anlæg, for så vidt angår indregning af
værdien af sparede CO₂-kvoter og CO₂-afgifter i varmeprisen? Det foreslås med
lovforslaget at placere bestemmelsen herom for så vidt angår statsstøttede an-
læg i lov om CO₂-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, mens bestemmelsen for
så vidt angår ikke-statsstøttede anlæg foreslås placeret i varmeforsyningsloven.
I lovbemærkningerne argumenteres med, at bestemmelsen for ikke-statsstøt-
tede anlæg bør placeres i varmeforsyningsloven for at varmeforsyningslovens
mekanismer om forbrugerbeskyttelse gennem affaldsvarmeprisloftet og substitu-
tionsprisprincippet finder anvendelse. Mener ministeren ikke, at der bør sikres
samme forbrugerbeskyttelse, uanset om anlægget modtager statsstøtte til CO2-
fangst og -lagring? Vil ministeren redegøre for, hvorfor bestemmelsen for stats-
støttede anlæg ikke på samme vis skal placeres i varmeforsyningsloven?
Svar
Det er med Aftale om langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i forsyningssekto-
ren af 7. februar 2024 hensigten, at omkostninger til CO2-fangst ikke skal over-
væltes på varmeforbrugerne herunder i forbindelse med opkrævning af værdien
af sparede udgifter til CO2-kvoter og afgifter.
Hvor den besparelse, som danner grundlag for opkrævningen, skyldes CO2-
fangst, hvortil der er ydet statsstøtte, vil det endvidere være en forudsætning, at
statsstøttereglerne overholdes. Af den grund følger det af lovforslagets § 6, stk.
1, at hvor der er tale om statsstøttet CO2-fangst, vil det være et krav, at værdien
af de sparede udgifter opkræves for derigennem at sikre mod indirekte stats-
støtte.
Offentligt
L 77 - endeligt svar på spørgsmål 4
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Derfor forventer jeg at fremsætte et ændringsforslag, hvor det foreslås tilføjet til §
6, stk. 1, at opkrævning af værdien af de sparede udgifter vil skulle ske inden for
rammerne af varmeforsyningsloven. Hermed sikres der samme forbrugerbeskyt-
telse uanset om et anlæg har modtaget statsstøtte eller ej.
Da bestemmelsen i § 6, stk. 1, handler om situationer, hvor der er ydet stats-
støtte til CO2-fangst, vurderes det, at bestemmelsen – til trods for, at opkrævnin-
gen skal ske inden for rammerne af varmeforsyningsloven – fortsat har en så-
dan tilknytning til CO2-fangst, at bestemmelsen bør fremgå af lov om CO2-
fangstaktiviteter i forsyningssektoren.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard