SAU alm. del - svar på spm. 588 om effekterne af at reducere registreringsafgiften i 2030 og 2035 trinvist med 5 procentpoint fra 150 pct. ned til 0 pct.

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 588 af 26. juni 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Steffen W. Frølund (LA).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
4. december 2024
J.nr. 2024 - 5407
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 588
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 5
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre effekterne af at reducere registreringsafgiften i 2030 og 2035 trin-
vist med 5 procentpoint fra 150 pct. ned til 0 pct.? Opgørelsen bedes indeholde effekt på
provenu, arbejdsudbud, BNP og Gini samt selvfinansieringsgrad og samfundsøkonomisk
virkning.
Svar
Registreringsafgiften blev med Aftale om grøn omstilling af vejtransporten mellem den davæ-
rende regering (S), RV, SF og EL fra december 2020 omlagt. Omlægningen indebar bl.a.
en ændring af registreringsafgiftens værdielement, så der i 2024 betales 25 pct. af den af-
giftspligtige værdi op til 70.200 kr., 85 pct. af den afgiftspligtige værdi mellem 70.200 og
218.100 kr. og 150 pct. af den afgiftspligtige værdi over 218.100 kr. Videre betales et CO2-
tillæg, som også er progressivt indrettet, så de mest CO2-udledende biler på marginalen
betaler mest. Der gælder samtidig særlige lempelser for lavemissionsbiler (typisk plugin
hybrider) og nulemissionsbiler (typisk elbiler).
De provenumæssige konsekvenser af nedsættelserne i registreringsafgiften afhænger af
hvilket år, der regnes på, hvilket bl.a. skal ses i lyset af de løbende indfasningsregler for
nul- og lavemissionsbiler samt den forventede udvikling i bilsalget. Herunder har sam-
mensætningen af salget, inklusive bl.a. andelen af elbiler, stor betydning for udviklingen i
provenuet fra registreringsafgiften. I provenuberegningerne nedenfor tages udgangspunkt
i gældende regler for 2030 og 2035 samt en fremskrivning af det faktiske 2023-salg.
Det forudsættes, at der både spørges til nedsættelser af procentsatserne og CO2-tillægget.
Registreringsafgiften er således nedsat efter følgende procedure:
- Den høje sats nedsættes per 5 pct.-point fra 150 pct. til 85 pct.
- Herefter nedsættes både den høje og mellemste sats synkront per 5 pct.-point. Den
lave sats på 25 pct. fastholdes, indtil de to andre satser når ned på det lave niveau.
- Fra 25 pct. og ned bliver alle tre satser nedsat med 5 pct.-point ad gangen indtil 0 pct.
- CO2-tillægget nedsættes forholdsmæssigt med den høje sats.
En nedsættelse af registreringsafgiftens høje sats til 85 pct. (dvs. hvor den høje og mel-
lemste sats begge er lig 85 pct., og inklusive at CO2-tillægget nedsættes) i 2030 skønnes
med stor usikkerhed at indebære et mindreprovenu på ca. 3,3 mia. kr. efter tilbageløb og
adfærd (2025-niveau) og en selvfinansieringsgrad på ca. 32 pct., jf. tabel 1 nedenfor. Den
samfundsøkonomiske virkning skønnes til ca. 3,8 mia. kr., mens BNP af ændret arbejds-
udbud skønnes til ca. 3,7 mia. kr. Arbejdsudbuddet skønnes øget svarende til ca. 2.800
fuldtidspersoner, og Gini-koefficienten skønnes at stige med ca. 0,08 pct-point.
En afskaffelse af registreringsafgiften i 2030 skønnes med meget stor usikkerhed at inde-
bære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 13,7 mia. kr. og en selvfinansie-
ringsgrad på ca. 13 pct. Den samfundsøkonomiske virkning skønnes med stor usikkerhed
til ca. 6,8 mia. kr., mens BNP af ændret arbejdsudbud skønnes til 7,8 mia. kr. Arbejdsud-
buddet skønnes med betydelig usikkerhed øget svarende til ca. 7.500 fuldtidspersoner, og
Gini-koefficienten skønnes at stige med ca. 0,07 pct-point.
Side 3 af 5
Fra 2035 træder EU-forbuddet mod salg af nye konventionelle biler i kraft, og der er der-
for regnet på et bilsalg, som kun består af elbiler. Idet beskatningen af elbiler i 2035 fort-
sat er lempet i form af et ekstra bundfradrag på 137.000 kr., forventes effekterne af en
sænkelse af registreringsafgiften i 2035 at være mindre end de tilsvarende effekter i 2030.
En afskaffelse af registreringsafgiften i 2035 skønnes med meget stor usikkerhed at inde-
bære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 7,5 mia. kr. (2025-niveau) og en
selvfinansieringsgrad på ca. 12 pct., jf. tabel 2 nedenfor. Den samfundsøkonomiske virkning
skønnes med stor usikkerhed til ca. 3,1 mia. kr., mens BNP af ændret arbejdsudbud skøn-
nes til 4,4 mia. kr. Arbejdsudbuddet skønnes med betydelig usikkerhed øget svarende til
ca. 2.800 fuldtidspersoner, og Gini-koefficienten skønnes at stige med ca. 0,05 pct-point.
Det bemærkes afslutningsvist, at effekterne er beregnet ud fra regnemetoder, som er ud-
viklet til at håndtere marginale ændringer. Selv ved marginale ændringer er der en vis usik-
kerhed forbundet med resultaterne. Der er i beregningerne ikke taget højde for finansie-
ringen af en nedsættelse af registreringsafgiften. Det må dog lægges til grund, at en kon-
kret finansiering i den påkrævede størrelsesorden vil have afledte virkninger på arbejdsud-
bud og økonomisk aktivitet.
Side 4 af 5
Tabel 1. Effekter forbundet med reduktioner i registreringsafgiften i 2030, 2025-niveau
Sats
Umiddel-
bart pro-
venu
Provenu
efter tilba-
geløb
Provenu
efter tilba-
geløb og
adfærd
Arbejds-
udbud1)
Selvfinan-
sierings-
grad
BNP af
ændret
arbejds-
udbud
Sam-
fundsøko-
nomi
Ændring i
Gini-koef-
ficient
Pct. ---------------- Mia. kr. ----------------
Fuldtids-
personer Pct. -------- Mia. kr. -------- Pct.-point
145 -0,5 -0,4 -0,2 200 39 0,3 0,3 0,01
140 -1,0 -0,8 -0,5 400 40 0,6 0,6 0,01
135 -1,5 -1,1 -0,7 700 39 0,9 0,9 0,02
130 -1,9 -1,5 -0,9 900 39 1,1 1,3 0,03
125 -2,4 -1,9 -1,2 1.100 39 1,4 1,6 0,03
120 -2,9 -2,3 -1,4 1.300 38 1,7 1,9 0,04
115 -3,4 -2,7 -1,7 1.500 37 2,0 2,2 0,05
110 -3,8 -3,0 -1,9 1.700 37 2,3 2,5 0,05
105 -4,3 -3,4 -2,2 2.000 36 2,5 2,7 0,06
100 -4,8 -3,8 -2,5 2.200 35 2,8 3,0 0,06
95 -5,3 -4,2 -2,7 2.400 34 3,1 3,3 0,07
90 -5,7 -4,5 -3,0 2.600 33 3,4 3,5 0,08
85 -6,2 -4,9 -3,3 2.800 32 3,7 3,8 0,08
80 -7,5 -5,9 -4,4 3.300 26 4,1 4,1 0,08
75 -8,7 -6,8 -5,2 3.700 25 4,5 4,5 0,08
70 -9,8 -7,8 -5,9 4.100 23 4,8 4,8 0,09
65 -11,0 -8,7 -6,7 4.500 22 5,2 5,1 0,09
60 -12,0 -9,5 -7,4 4.900 21 5,6 5,4 0,09
55 -12,8 -10,2 -8,0 5.200 21 5,8 5,6 0,09
50 -13,6 -10,8 -8,5 5.500 21 6,1 5,8 0,09
45 -14,4 -11,4 -9,0 5.700 21 6,3 6,1 0,09
40 -15,1 -11,9 -9,5 6.000 21 6,6 6,3 0,09
35 -15,9 -12,5 -10,0 6.300 20 6,8 6,4 0,09
30 -16,6 -13,1 -10,5 6.600 20 7,1 6,6 0,09
25 -17,3 -13,7 -11,1 6.800 19 7,3 6,7 0,09
20 -18,2 -14,4 -12,2 7.000 15 7,5 6,8 0,08
15 -19,1 -15,1 -12,9 7.200 14 7,6 6,8 0,08
10 -19,7 -15,6 -13,5 7.400 14 7,7 6,8 0,07
5 -19,9 -15,8 -13,7 7.500 13 7,8 6,8 0,07
0 -20,0 -15,8 -13,7 7.500 13 7,8 6,8 0,07
Anm.: 1) Afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner.
Beregningerne tager udgangspunkt i gældende 2035-regler og en fremskrivning af det faktiske 2023-salg til 2030.
Ved en nedsættelse af registreringsafgiften til 0 pct. er der tale om en fuld afskaffelse, da CO2-tillægget også afskaffes.
Opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen og fordelingsvirkningen tager udgangspunkt i den metode, der er dokumenteret i
kapitel 3 i Skatteøkonomisk redegørelse 2018.
Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændrin-
ger i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb samt forbrugsadfærden fra moms og afgifter).
Den samfundsøkonomiske virkning er beregnet inkl. virkningen fra ændret arbejdsudbud.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 5 af 5
Tabel 2. Effekter forbundet med reduktioner i registreringsafgiften i 2035, 2025-niveau
Sats
Umiddel-
bart pro-
venu
Provenu
efter til-
bageløb
Provenu
efter til-
bageløb
og ad-
færd
Arbejds-
udbud1)
Selvfi-
nansie-
rings-
grad
BNP af
ændret
arbejds-
udbud
Sam-
funds-
økonomi
Ændring i
Gini-koeffi-
cient
Pct. ------------- Mia. kr. -------------
Fuldtids-
personer Pct. ------- Mia. kr. ------- Pct.-point
145 -0,3 -0,2 -0,1 100 50 0,2 0,2 0,00
140 -0,5 -0,4 -0,2 200 49 0,3 0,5 0,01
135 -0,8 -0,6 -0,3 400 49 0,5 0,7 0,01
130 -1,1 -0,9 -0,5 500 47 0,6 0,9 0,01
125 -1,4 -1,1 -0,6 600 47 0,8 1,2 0,02
120 -1,6 -1,3 -0,7 700 45 1,0 1,4 0,02
115 -1,9 -1,5 -0,8 900 44 1,1 1,6 0,03
110 -2,2 -1,7 -1,0 1.000 43 1,3 1,8 0,03
105 -2,4 -1,9 -1,1 1.100 42 1,4 2,0 0,03
100 -2,7 -2,1 -1,3 1.200 41 1,6 2,2 0,04
95 -3,0 -2,4 -1,4 1.400 40 1,8 2,4 0,04
90 -3,3 -2,6 -1,6 1.500 39 1,9 2,6 0,04
85 -3,5 -2,8 -1,7 1.600 38 2,1 2,8 0,05
80 -4,8 -3,8 -2,7 1.900 29 2,5 2,9 0,05
75 -5,9 -4,7 -3,5 2.200 25 2,9 3,1 0,05
70 -7,0 -5,5 -4,3 2.400 23 3,2 3,2 0,05
65 -8,1 -6,4 -5,1 2.500 20 3,6 3,3 0,05
60 -9,0 -7,1 -5,8 2.600 18 3,9 3,3 0,05
55 -9,6 -7,6 -6,3 2.700 17 4,1 3,3 0,05
50 -9,9 -7,8 -6,5 2.700 16 4,2 3,3 0,05
45 -10,2 -8,0 -6,7 2.800 16 4,3 3,4 0,05
40 -10,4 -8,2 -6,9 2.800 16 4,3 3,4 0,05
35 -10,5 -8,3 -7,0 2.800 16 4,4 3,4 0,05
30 -10,6 -8,4 -7,1 2.800 15 4,4 3,4 0,05
25 -10,7 -8,5 -7,2 2.800 15 4,4 3,4 0,05
20 -10,8 -8,5 -7,5 2.800 12 4,4 3,1 0,05
15 -10,8 -8,5 -7,5 2.800 12 4,4 3,1 0,05
10 -10,8 -8,5 -7,5 2.800 12 4,4 3,1 0,05
5 -10,8 -8,5 -7,5 2.800 12 4,4 3,1 0,05
0 -10,8 -8,5 -7,5 2.800 12 4,4 3,1 0,05
Anm.: 1) Afrundet til nærmeste 100 fuldtidspersoner.
Beregningerne tager udgangspunkt i gældende 2035-regler og en fremskrivning af det faktiske 2023-salg til 2035.
Ved en nedsættelse af registreringsafgiften til 0 pct. er der tale om en fuld afskaffelse, da CO2-tillægget også afskaffes.
Opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen og fordelingsvirkningen tager udgangspunkt i den metode, der er dokumenteret i
kapitel 3 i Skatteøkonomisk redegørelse 2018.
Virkningen på BNP afspejler den isolerede virkning af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændrin-
ger i arbejdsudbuddet (ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb samt forbrugsadfærden fra moms og afgifter).
Den samfundsøkonomiske virkning er beregnet inkl. virkningen fra ændret arbejdsudbud.
Kilde: Skatteministeriet.