L 9 - svar på spm. 9 om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed der stilles krav om inden udgangen af 2026 at gennemføre en midtvejsevaluering af Trafikstyrelsens økonomi i relation til safetyafgiftsordningen
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på TRU L9 spørgsmål 9.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l9/spm/9/svar/2083100/2929313.pdf
Transportministers Logo Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 1. november 2024 2024-4413 Transportudvalget har i brev af 25. oktober 2024 stillet mig føl- gende spørgsmål vedrørende L9 – Forslag til lov om ændring af lov om luftfart og om ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde. (Ændring af sa- fetyafgiften og erstatningsansvarsgrænser, præcisering af bestem- melser vedrørende EU-/EØS-statsborgeres og EU-/EØS-selskabers registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD). Spørgsmål nr. 9: Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på L 9 – spørgsmål 2 yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed der stilles krav om inden udgangen af 2026 at gennemføre en midtvejsevalu- ering af Trafikstyrelsens økonomi i relation til safetyafgiftsordnin- gen, idet det fortsat vurderes hensigtsmæssigt? Svar: Mit ministerium har på baggrund af ønsket om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, hvormed der stilles krav om inden udgangen af 2026 at gennemføre en midtvejsevaluering af Trafik- styrelsens økonomi i relation til safetyafgiftsordningen, udarbejdet vedlagte ændringsforslag. Jeg skal i forbindelse med oversendelsen af ændringsforslaget hen- vise til min besvarelse af TRU L9 spørgsmål 2, hvoraf det fremgår, at afgiften allerede evalueres løbende, og at ændringsforslaget der- for ikke vil bidrage til at sikre en hurtigere nedsættelse af safetyaf- giften, end der ellers ville ske. Jeg vil i forlængelse heraf nævne, at jeg finder det uhensigtsmæs- sigt at indføre unødvendig regulering, som vil medføre øgede ad- ministrative omkostninger til at udarbejde en evaluering. Offentligt L 9 - endeligt svar på spørgsmål 9 Transportudvalget 2024-25 Side 2/2 Med venlig hilsen Thomas Danielsen
Bilag til svar på TRU L9 spm. 9 - Ændringsforslag til L9 (Midtvejsevaluering af safetyafgiftsordning).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l9/spm/9/svar/2083100/2929314.pdf
Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om ændring af lov om luftfart og om ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (L 9) Af …: Til § 4 1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. Transportministeren evaluerer lovens § 1, nr. 22, i relation til økonomien i safetyafgiftsord- ningen inden udgangen af 2026.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5. [Krav om evaluering af økonomien i safetyafgiftsordningen inden udgangen af 2026] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det, at luftfartsselskaberne skal betale en afgift til Trafiksty- relsen med en sats på 8,00 kr. for hver passager, som selskabet befordrer, og at afgiftssatsen for året 2026 skal udgøre 10,00 kr., for året 2027 12,00 kr. og for året 2028 og efterfølgende år 14,00 kr. Afgiften skal betales for passagerer, som rejser med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har en maksimal startvægt på mere end 5.700 kg, og som afgår fra en dansk flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden, jf. dog stk. 3. Afgiftssatserne i lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås med lovforslagets § 1, nr. 24, reguleret én gang årligt pr. 1. januar med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansmini- steriet. Afgiftssatserne foreslås reguleret fra den 1. januar 2026. Det foreslås med ændringsforslaget at fastsætte krav om, at transportministeren inden udgangen af 2026 skal evaluere lovens § 1, nr. 22, i relation til økonomien i safetyafgiftsordningen. Det har siden safetyafgiftsordningens indførelse været hensigten, at ordningen skulle balancere i sig selv, således at der var overensstemmelse mellem Trafikstyrelsens omkostninger til tilsyn med Offentligt L 9 - endeligt svar på spørgsmål 9 Transportudvalget 2024-25 Side 2/2 den civile luftfart og indtægterne til dækning heraf via safetyafgiftsordningen. Et lavere aktivitets- niveau på luftfartsområdet som følge af covid-19-pandemien og fastsættelse af en afgift, der ikke var omkostningsdækkende ved ændringen af luftfartsloven i 2020, har medført, at der er blevet og fortsat oparbejdes et underskud i safetyafgiftsordningen. Underskuddet i safety-afgiftsordning for- ventes ved udgangen af 2024 at udgøre ca. 225 mio. kr. Som det fremgår af lovforslaget, forventes det, at underskuddet i safetyafgiftsordningen vil være udlignet inden for en 6-årig periode. Såfremt der måtte opnås balance i safetyafgiftsordningen tid- ligere, end det er forudsat i lovforslaget, forudsættes der som oplyst i svaret på TRU L9 spørgsmål 2 at blive stillet forslag om ændring af luftfartsloven, således at safety-afgiftssatsen nedjusteres tid- ligere end beregnet i det fremsatte lovforslag. Med nærværende ændringsforslag forpligtes transportministeren inden udgangen af 2026 til at evaluere Trafikstyrelsens økonomi i relation til safetyafgiftsordningen. Evalueringen vil skulle bestå i en opgørelse af regnskabstal for afgiftsordningen for 2025, et skøn over indtægter og omkostninger i ordningen for 2026 samt de budgetterede indtægter og omkost- ninger for den resterende del af den 6-årige periode, inden for hvilken det forventes at bringe ba- lance i ordningen (2027-2030). Der opstilles også en resultatopgørelse for den samlede periode og en opgørelse af den samlede akkumulerede (negative) opsparing i safetyafgiftsordningen i hele pe- rioden 2025-2030. Afslutningsvis vil evalueringen skulle forholde sig til, hvorvidt de foreslåede afgiftssatser i lov- forslagets § 1, nr. 22, stadig forventes at være i overensstemmelse med den oprindelige hensigt om balance i safetyafgiftsordningen. Evalueringen vil skulle oversendes til Folketingets Transportudvalg inden udgangen af 2026.
Kopi af svar på TRU L 9 spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l9/spm/9/svar/2083100/2929315.pdf
Transportministers Logo Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 25. oktober 2024 2024-4413 Transportudvalget har i brev af 10. oktober 2024 stillet mig føl- gende spørgsmål vedrørende L9 – Forslag til lov om ændring af lov om luftfart og om ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (Ændring af sa- fetyafgiften og erstatningsansvarsgrænser, præcisering af bestem- melser vedrørende EU-/EØS-stats-borgeres og EU-/EØS-selska- bers registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Freds- lund Petersen (DD). Spørgsmål nr. 2: Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, hvormed der stilles krav om inden udgangen af 2026 at gennemføre en midtvejsevaluering af Trafikstyrelsens økonomi og det med forsla- get fastsatte niveau for safety-afgiften, så det dermed sikres, at sa- fety-afgiften sænkes igen, så snart balancen i Trafikstyrelsens øko- nomi er genoprettet? Svar: Jeg er helt enig i, at Trafikstyrelsens økonomi i forhold til safetyaf- giftsordningen skal balancere – og at der dermed ikke skal opbyg- ges et overskud i ordningen. Som det også er beskrevet i lovforslaget, har det siden safetyafgifts- ordningens indførelse været hensigten, at ordningen skal balancere i sig selv, således at der er overensstemmelse mellem Trafikstyrel- sens omkostninger til tilsyn med den civile luftfart og indtægterne til dækning heraf via safety-afgiftsordningen. Af samme årsag blev afgiften derfor også sat ned ved en ændring af luftfartsloven i 2016, hvor afgiften blev ændret fra 6,00 kr. til 5,50 kr. og igen i 2018, hvor afgiften blev ændret fra 5,25 kr. til 4,75 kr., i begge tilfælde for at afvikle et oparbejdet overskud i ordningen. Hensigten om balance mellem indtægter og omkostninger i sa- fetyafgiftsordningen ændres der ikke ved med dette lovforslag. Offentligt L 9 - endeligt svar på spørgsmål 9 Transportudvalget 2024-25 Side 2/2 Det betyder i praksis, at mit ministerium løbende følger op gennem de enkelte år, om indtægterne fra safetyafgiftsordningen balance- rer med omkostningerne til Trafikstyrelsens tilsyn. Som det fremgår af lovforslaget, forventer mit ministerium, at un- derskuddet i safetyafgiftsordningen er udlignet inden for en 6-årig periode. Såfremt der måtte opnås balance i safetyafgiftsordningen hurtigere, end det er forudsat i lovforslaget, vil der blive stillet for- slag om ændring af luftfartsloven, således at safety-afgiftssatsen nedjusteres tidligere end beregnet i det fremsatte lovforslag. Fordi vi med lovforslaget forpligter os til fortsat at sikre balance mellem indtægter og omkostninger i safety-afgiftsordningen – og i overensstemmelse med dette tidligere har fremsat ændringslov- forslag, når der har været overskud i ordningen – anser mit mini- sterium det ikke for nødvendigt at indføje en bestemmelse om midtvejsevaluering af Trafikstyrelsens økonomi i det fremsatte lov- forslag. Såfremt der til trods for ovenstående fortsat måtte være et ønske om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, hvormed der stilles krav om gennemførslen af en midtvejsevaluering af Tra- fikstyrelsens økonomi i kontekst af indtægterne fra safetyafgifts- ordningen, stiller jeg mig naturligvis til rådighed herfor. Med venlig hilsen Thomas Danielsen