L 9 - svar på spm. 5 om branchens egne bekymringer for konsekvenserne af endnu en afgift, der skaber udfordrende konkurrencevilkår
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på TRU L 9 spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l9/spm/5/svar/2083091/2929287.pdf
Transportministers Logo Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 1. november 2024 2024-4413 Transportudvalget har i brev af 11. oktober 2024 stillet mig føl- gende spørgsmål vedrørende L9 – Forslag til lov om ændring af lov om luftfart og om ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (Ændring af sa- fetyafgiften og erstatningsansvarsgrænser, præcisering af bestem- melser vedrørende EU-/EØS-statsborgeres og EU-/EØS-selskabers registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF). Spørgsmål nr. 5: Hvilke overvejelser gør ministeren sig om de bekymringer, som branchen selv flager i høringssvarene, for så vidt angår konsekven- serne for branchen med endnu en afgift, der væltes over på passa- gererne, og dermed skaber udfordrende konkurrencevilkår for hele erhvervet? Svar: Jeg har forståelse for branchens synspunkter i forhold til forhøjel- sen af safetyafgiften. Når det er sagt, så har det siden indførelsen af safetyafgiften været hensigten med afgiften, at den skal finansiere Trafikstyrelsens samlede tilsyn med den civile luftfart i Danmark. Der er tale om en afgift, som er ens for alle luftfartsselskaber, der flyver fra danske flyvepladser – både danske selskaber og uden- landske selskaber. Afgiften blev indført i 2013 som erstatning for et kludetæppe af årsgebyrer og årsafgifter, der alene blev betalt af danske virksom- heder og personer. Formålet med indførelsen af afgiften var todelt: at forsimple finansieringsmodellen og at skabe ensartede konkur- rencevilkår for såvel danske som udenlandske luftfartsselskaber ved lade afgiften være passagerafhængig. Offentligt L 9 - endeligt svar på spørgsmål 5 Transportudvalget 2024-25 Side 2/2 Jeg kan desuden oplyse, at majoriteten af indtægterne fra safety- afgiften i dag vedrører passagerer, der flyver med udenlandske luft- fartsselskaber. Med venlig hilsen Thomas Danielsen