L 9 - svar på spm. 1 om Trafikstyrelsens egne initiativer for at nedbringe udgifter i perioden, hvor underskuddet i safetyafgiftsordningen er blevet oparbejdet

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 9 spm. 1.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l9/spm/1/svar/2081677/2926953.pdf

Transportministers Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
29. oktober 2024
2024-4413
Transportudvalget har i brev af 10. oktober 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L9 – Forslag til lov om ændring af lov
om luftfart og om ophævelse af lov om forlængelse af Danmarks
deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde (Ændring af sa-
fetyafgiften og erstatningsansvarsgrænser, præcisering af bestem-
melser vedrørende EU-/EØS-statsborgeres og EU-/EØS-selskabers
registrering af luftfartøjer i Danmark m.v.), som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann
(DF).
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer Trafikstyrelsen selv
har taget for at nedbringe sine udgifter i perioden, hvor underskud-
det i safety-afgiftsordningen på 225 mio. kr. er blevet oparbejdet?
Svar:
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen løbende er opmærksom på, at
der skal være balance mellem det forudsatte ressourcetræk til til-
synsarbejdet og antallet af medarbejdere til at løfte opgaverne. Tra-
fikstyrelsen oplyser, at styrelsen i forlængelse heraf i efteråret
2020, og dermed under covid 19-pandemien, gennemførte en per-
sonaletilpasning, hvor også medarbejdere på luftfartsområdet var
omfattet. Dette medførte, at i alt ca. 25 stillinger i den daværende
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse blev nedlagt og 12 medarbejdere
afskediget inden for styrelsens samlede ansvarsområde. På luft-
fartsområdet betød personaletilpasningen, at i alt 9 stillinger blev
nedlagt.
Personaletilpasningen skyldtes blandt andet en forventning om
nedgang i antallet af tilsynsobjekter (luftfartsselskaber, flyveskoler,
værksteder, registrerede luftfartøjer, m.v.), som følge af covid-19-
pandemien. Det kan i den forbindelse oplyses, at et fald i antallet af
tilsynsobjekter ikke indtrådte som forventet, hvilket formentlig til
dels skyldes de støtteordninger, der under covid-19 blev udformet
til gavn for erhvervet.
Offentligt
L 9 - endeligt svar på spørgsmål 1
Transportudvalget 2024-25
Side 2/2
Underskuddet i safetyafgiftsordningen er oparbejdet i forbindelse
med covid-19-pandemien fra 2020 og frem til i dag. Det oparbej-
dede underskud skyldes dels, at indtægtsgrundlaget i form af antal-
let af afrejsende passagerer var væsentligt reduceret under covid-
19-pandemien, dels at safetyafgiften var fastsat under et omkost-
ningsdækkende niveau.
Som oplyst i høringsnotatet, der blev oversendt til Folketinget den
2. oktober 2024, skal jeg bemærke, at uanset at passagergrundlaget
i de første år af covid-19-pandemien i perioder var væsentligt la-
vere end hidtil, bestod en lang række af Trafikstyrelsens tilsynsop-
gaver fortsat.
Som også oplyst i høringsnotatet skulle Trafikstyrelsen ud over op-
gaver knyttet til udstedelse af certifikater og gennemførelse af til-
trædelseskontroller, også gennemføre en lang række løbende tilsyn
under covid-19-pandemien i overensstemmelse med kravene i så-
vel international som national lovgivning. Derudover tilkendegav
det Europæiske Luftfartssikkerheds Agentur (EASA) i samme peri-
ode, at der i Trafikstyrelsen ikke var det nødvendige antal medar-
bejdere til at løfte de til stadighed mere komplekse myndighedsop-
gaver, herunder tilsynet inden for den civile luftfart, hvilket i
samme periode førte til ændringer i Trafikstyrelsens organisation
og en vis opmanding med tilsynsførende medarbejdere.
Det er på den baggrund mit ministeriums vurdering, at der ikke var
mulighed for at nedskalere arbejdsopgaverne i Trafikstyrelsen un-
der covid-19-pandemien i noget betydende omfang ud over de i
svaret anførte tilpasninger.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen