SAU alm. del - svar på MFU spm. 615 om ministeren vil oplyse størrelsen på det nuværende samlede pasgebyr og det fiskale element heraf i kroner både per udstedt pas

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 615 af 25. juli 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Rasmus Stoklund
/ Jacob Vastrup
22. oktober 2024
J.nr. 2024 - 6810
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 615
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse størrelsen på det nuværende samlede pasgebyr og det fiskale ele-
ment heraf i kroner både per udstedt pas og som samlet indtægt for staten, hvor meget
den gennemsnitlige passagerafgift på flyrejser skal stige for at sikre et provenu, der mod-
svarer tabet, hvis det fiskale element af pasgebyret afskaffes, fordelingen af udgifter på
indkomstgrupper ved hhv. passagerafgiften og det fiskale element af pasgebyr samt kon-
sekvensen ved en afskaffelse af det fiskale element i pasgebyret finansieret af en forøgelse
af passagerafgiften og den økonomiske konsekvens af en sådan omlægning over 10 år for
en dansker, der tager én årlig ferierejse til Sydeuropa?
Svar
Skatteministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget svarbidrag fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har op-
lyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at udstedelse af pas primært varetages af kom-
munerne, og Rigspolitiet kan ikke opgøre udgifterne til sagsbehandling i forbindelse med
udstedelse af pas i kommunerne.
Politiets opgaver i forbindelse med udstedelse af pas er således begrænset til udstedelse af
fremmedpas og provisoriske pas i Danmark samt udstedelse af pas i Grønland og på Fær-
øerne. Endvidere administrerer Rigspolitiet kontrakten med en privat leverandør vedrø-
rende trykning og forsendelse af pas. Endelig modtager Rigspolitiet kommunernes afreg-
ning af deres indtægter fra udstedelse af pas.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at indtægterne fra udstedelse af pas udgjorde
364,5 mio. kr. i 2023. Indtægterne omfatter primært indtægter fra pas udstedt af kommu-
nerne (349,5 mio. kr.), der afregnes til Rigspolitiet. Indtægterne omfatter endvidere ind-
tægter fra pas udstedt af politiet (15,0 mio. kr.).
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at politiets udgifter til trykning og forsendelse i forbin-
delse med udstedelse af pas udgjorde 42,6 mio. kr. i 2023. Udgifterne omfatter såvel pas
udstedt af kommuner som pas udstedt af politiet og bogføres på § 11.23.01. Politiet og
den lokale anklagemyndighed mv. Det er ikke muligt at opgøre politiets udgifter til sags-
behandling i forbindelse med pas, der udstedes af politiet.”
Pasgebyret hører ikke under Finanslovens §38, og Skatteministeriet beregner som ud-
gangspunkt kun virkninger for skatter og afgifter på Finanslovens §38.
Til brug for besvarelsen er der beregningsteknisk taget udgangspunkt i en provenuvirk-
ning efter tilbageløb og adfærd på 200 mio. kr. En forøgelse af den gennemsnitlige passa-
gerafgift med ca. 15 kr. pr. flyrejse skønnes at indebære et umiddelbart provenu på ca. 230
mio. kr. samt en provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd på ca. 200 mio. kr. i 2025. En
sådan forøgelse skønnes med usikkerhed at indebære en nedgang i det samlede antal af
Side 3 af 3
passagerer svarende til ca. 0,3 pct. Den begrænsede effekt skal ses i lyset af, at de 15 kr.
udgør en begrænset andel af en gennemsnitlig billetpris.
Passagerafgiften skønnes at udgøre en omtrent ens andel af de disponible indkomster på
tværs af indkomstdecilerne.
En forøgelse af den gennemsnitlige passagerafgift med 15 kr. vil ved en omtrent proporti-
onal forøgelse af afgiftens tre satser indebære en forøgelse af afgiften for flyrejser inden
for Europa med ca. 7 kr. Set over 10 år vil den økonomiske konsekvens for en dansker,
der tager én årlig ferierejse til Sydeuropa, dermed blive ca. 70 kr.