ULØ alm. del - svar på spm. 191 om høringsmateriale og høringssvar fra høringen af afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune

Udvalget for Landdistrikter og Øer har ved brev af 23. september 2024 (ULØ
alm. del – spørgsmål 191) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren oversende høringsmateriale og høringssvar fra høringen af af-
grænsning af miljø- og habitatkonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning af
det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune?
Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilke konkrete ændringer og/eller
overvejelser høringen har givet anledning til, og oversende den endelig afgræns-
ning af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen.”
Svar:
Vedlagt er som ønsket høringsmateriale og høringssvar fra høringen af afgræns-
ningen af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af
Østerild Testcenter. Derudover vedlægges et opsamlingsnotat udarbejdet af
Plan- og Landdistriktsstyrelsen på baggrund af offentlighedsfasen. Det bemær-
kes, at bilag 3 og 4 er vedlagt på baggrund af en konkret vurdering.
Opsamlingsnotatet indeholder en angivelse af, hvordan de indkomne hørings-
svar indgår i den videre proces. Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen om-
handler alle faktorer angivet i miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 3. januar 2023)
- befolkningen, menneskers sundhed, biodiversitet, jordarealer, jordbund, vand,
luft, klima, materielle goder, kulturarv og landskab.
Afgrænsningsudtalelsen, der angiver hvordan de enkelte faktorer konkret vur-
deres i selve miljøvurderingen, offentliggøres samtidig med udkast til miljø- og
habitatkonsekvensrapporten – forventeligt ved årsskiftet 2025/2026.
Morten Dahlin
/ Karin Ellen Kragshave
Bilag 1 – Høringssvar enkeltpersoner
Bilag 2 – Høringssvar foreninger og brancheorganisationer
Bilag 3 – Høringssvar kommuner
Bilag 4 – Høringssvar statslige myndigheder
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.blkm.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 429413
Dato: 18. oktober 2024
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Akt nr.: 429413
Side 2
Bilag 5 – Opsamling på idéfase - Østerild Testcenter 2024
Bilag 6 – Idéoplæg for store vindmøller ved Østerild (rettet juni 2024)


Akt oversigt:
Danmarks Naturfredningsforening (206055)
DN høringssvar - Ideer og forslag til Testcenter Østerild
DN Høringssvar - Ideer og forslag - Testcenter Østerild
Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg (206059)
Høringssvar fra Bevar ThyForeningen imod kæmpevindmøller ved
Bulbjerg-
Høringssvar PLST afgræns 2406 end.
Green Power Denmark (206056)
VS Høringsfrist 23. juni - Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af
miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild
Testcenter
Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild - Green
Power Denmark
Dansk Erhverv (206057)
SV Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og
habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild
Testcenter
Dansk Erhverv - Høringssvar om afgrænsning af miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild
Testcenter
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Brevdato 21-06-2024
Afsender Anders Juel (aj@dn.dk)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Danmarks Naturfredningsforening
Aktnummer 21
Identifikationsnummer 206055
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter DN høringssvar - Ideer og forslag til Testcenter Østerild
DN Høringssvar - Ideer og forslag - Testcenter Østerild
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: ib.nord.nielsen@gmail.com (ib.nord.nielsen@gmail.com), ulrik iversen (ulrik@biversen.com)
Fra: Anders Juel (aj@dn.dk)
Titel: DN høringssvar - Ideer og forslag til Testcenter Østerild
Sendt: 21-06-2024 13:18
Bilag: DN Høringssvar - Ideer og forslag - Testcenter Østerild.pdf;
Se vedhæftede høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening ift. ideer og forslag til
afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild
Testcenter.
Venlig hilsen
Anders Juel
Naturrådgiver
____________________________
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.: +45 39174000
Mobil: +4531512656
E-mail: aj@dn.dk
-- AKT 206055 -- BILAG 1 -- [ DN høringssvar - Ideer og forslag til Testcenter Østerild ] --
Dato: 21. juni 2024
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20 • 2100 København Ø
+45 39 17 40 00 • www.dn.dk • dn@dn.dk
Til: Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Høringssvar til idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og
habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af
det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild
Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker Plan- og Landdistriktsstyrelsen for muligheden
for at komme med høringssvar til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af
udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller i Østerild.
DN har nedenstående forslag og kommentarer til afgrænsning af miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen:
Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen bør indeholde en oversigtlig opgørelse over, hvordan
forskellige placeringer inden for det kileformede projektområde vil medføre natur- og
miljøpåvirkninger fordelt på diverse emner. Dette vil være essentielt for at skabe et
tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for, hvorvidt og i hvilken form projektet skal gennemføres.
DN påpeger, at undersøgelser og vurdering af påvirkning af flagermus bør følge
Habitathåndbogens1
viden og anbefalinger. Undersøgelserne af flagermusforekomster og deres
anvendelse af området bør jf. håndbogen dække relevante perioder i minimum to år. Der bør i
undersøgelserne indgå kontinuer passiv akustisk overvågning, så der bl.a. kan indsamles den
nødvendige viden om evt. træk-ruter for flagermus. Vurdering af påvirkningen af flagermus er
særdeles relevant for de store eksisterende og ønskede møller i Østerild, da det er
dokumenteret, at antallet af flagermusdrab per mølle stiger med stigende højde af
vindmøllerne og med stigende længde af møllevingerne.
Ligeledes bør miljø- og habitatkonsekvensvurderingen følge habitathåndbogens anbefalinger til
afværgeforanstaltninger ift. flagermus. Uden disse undersøgelser af flagermusenes anvendelse
af projektområdet og dets nærhed vil der ikke være sikkerhed for, at projektet lever op til
habitatdirektivets regler om, at der ikke må ske en beskadigelse eller ødelæggelse af en bilag
IV-arts yngle- eller rasteområder. Der er for øvrigt også konstateret odder i området.
Det er dokumenteret, at flagermus ændrer sin anvendelse af et areal, hvis der etableres
vindmøller. Jf. habitathåndbogen er der derfor efter en evt. etablering af vindmøller et behov
for løbende monitering af flagermusenes anvendelse af arealet samt registrering af dræbte
flagermus ved møllerne. Denne monitering bør omfatte både eksisterende og planlagt møller,
og vil være en nødvendighed for at man løbende kan gennemføre de afværgeforanstaltninger,
der er nødvendige for at opretholde den økologiske funktionalitet af flagermusenes levesteder.
Det bør foretages en grundig undersøgelse og analyse af, hvordan en evt. sænkning af
grundvandsstanden fra de planlagte anlægsarbejder og vandboringer vil påvirke de meget
grundvandsafhængige naturtyper og arter, der findes både inden for og uden for Natura 2000-
områderne.
1
Opdatering af: Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV Del 2 – Odder og
flagermus, Aarhus Universitet, DCE, 2024.
-- AKT 206055 -- BILAG 2 -- [ DN Høringssvar - Ideer og forslag - Testcenter Østerild ] --
2
Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen bør belyse hvilke rødlistede arter, der findes i området
og hvordan disse kan blive påvirket af projektet. Det bør i miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen ligeledes redegøres for, hvordan påvirkning af rødlistede arter
kan undgås eller minimeres. Dette betragtes dog generelt også som en standard i
miljøkonsekvensvurderinger, der omhandler natur.
Der findes en længere række rødlistede og truede arter i projektområdet, som kan blive
påvirket af projektet. Ved stand 1 - ved Bløden Sø - findes bl.a. de truede planter kær-fnokurt
og bændel-vandaks. Herudover findes flere steder i nærområdet den endemiske
hvidblomstrede Thy-gøgeurt, som i hele verden kun findes i Nordthy.
I store dele af projektområdet findes de truede og fredede sommerfugle hedepletvinge og
ensian-blåfugl, hvis levesteder kan påvirkes ved sænkning af grundvandsstanden fra de
planlagte vandboringer. Dertil er der registreret en længere række rødlistede arter i de
skovarealer, som potentielt vil skulle fældes.
I projektområdet findes fuglearter, der er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, f.eks.
trane og natravn. Begge arter yngler i projektområdet. For disse arter er Danmark særligt
forpligtet til at beskytte arternes levesteder samt sikre deres overlevelse og formering. DN
vurderer derfor, at miljø- og habitatkonsekvensvurderingen skal belyse hvilke af disse
fuglearter, der findes i området og hvordan de kan blive påvirket af projektet.
Miljø- og habitatkonsekvensvurdering bør også indeholde en gennemgang og vurdering af
projektets påvirkning af den gældende kommuneplans indhold vedrørende beskyttede
landskaber, kystnærhedszonen, Det Grønne Danmarkskort, bygge- og beskyttelseslinjer, samt
prioriterede naturtyper og NBL §3. F.eks. er det planen at fjerne en beskyttet klit som følge af
den påtænkte udvidelse af testcenteret.
Den planlagte miljø- og habitatkonsekvensvurdering er den tredje i testcenterets historie og
udvikling. De tidligere konsekvensvurderinger (december 2009 og november 2017) bør
evalueres og indgå i den nye redegørelse. I den forbindelse skal DN henlede
opmærksomheden på, ”at EU-Domstolen har fastslået, at miljøvurdering og tilladelse efter
VVM-direktivet ikke må opdele et projekt i enkelte dele, men at miljøvurderingen skal omfatte
det samlede projekt”2
.
Udviklingen af Østerild Testcenter i retning af et goldt industrielt energilandskab med
kæmpevindmøller kan give anledning til juridiske spørgsmål om de tidligere miljøkravs validitet
og erstatningernes størrelse til de berørte lodsejere
I lyset af, at EU netop har vedtaget den længe ventede naturgenopretningslov, hvor EU-
landene indfører naturgenopretningstiltag på mindst 20 % af EU's land- og havområder i 2030
og alle økosystemer i 2050, finder DN, at udpegningen af sårbare klitnaturområder til en
udvidelse af Testcenter Østerild må høre fortiden til.
En lokalisering, der kan påvirke et Natura 2000-område, uden at det er dokumenteret at
alternative muligheder ikke findes, vil i en eventuel klage til EU højst sandsynligt medføre, at
der rejses en traktatkrænkelsessag mod Danmark for overtrædelse af Habitatdirektivet.
DN ser frem til en tilbagemelding på, hvordan Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil indarbejde
2
Høring i Transportudvalget den 20. maj 2021
Krav i VVM-direktiv og EU-domstolspraksis,
herunder ift. ”salami-metoden”
v/ Professor dr. jur. Peter Pagh, Københavns Universitet
3
ovenstående i afgrænsningen af miljø- og habitatkonsekvensvurdering.
Med venlig hilsen Med venlig hilsen
Anders Juel, naturrådgiver Ib Nord Nielsen, formand, DN Thy
DN Sekretariatet
Tlf.: 31 51 26 56, Tlf.: 40 57 93 23
mail: aj@dn.dk mail: ib.nord.nielsen@gmail.com
Brevdato 21-06-2024
Afsender Bent Wigotski (bbwigotski@hotmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg
Aktnummer 25
Identifikationsnummer 206059
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høringssvar fra Bevar ThyForeningen imod kæmpevindmøller
ved Bulbjerg-
Høringssvar PLST afgræns 2406 end.
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Bent Wigotski (bbwigotski@hotmail.com)
Titel: Høringssvar fra Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg-
Sendt: 21-06-2024 16:33
Bilag: Høringssvar PLST afgræns 2406 end..docx;
Hermed følger på vegne af bestyrelsen høringssvar fra Bevar Thy/Foreningen imod
kæmpevindmøller ved Bulbjerg.
Vi er en siden 2013 eksisterende forening med over 200 medlemmer, som nu
organiserer den lokale modstand mod den påtænkte udvidelse af testcenteret.
Facebookgruppen "Nej til udvidelse af Østerild Testcenter" har 1200 medlemmer.
Venlig hilsen
Bent Wigotski
Bestyrelsesmedlem
-- AKT 206059 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Bevar ThyForeningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg- ] --
1
Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg
https://bevarthy.dk/
info@bevarthy.dk
Afgrænsning af miljø- og habitatskonsekvensrapport for udvidelse og tilpasning
af det nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild.
Høringssvar til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
1. Naturen: De negative følger af en udvidelse af testcenteret for de betydelige og i vidt
omfang enestående lokale natur- og landskabsværdier er en helt central bekymring for
lokalbefolkningen, af hvilken mange netop har bosat sig i området pga. disse værdier. Vi
kan derfor fuldt ud tilslutte os det høringssvar af 21.6.2024, som Danmarks
Naturfredningsforening har indsendt.
2. De socio-økonomiske konsekvenser: En udvidelse vil medføre et stort antal
ekspropriationer og dermed befolkningsnedgang i vores område. Denne vil påvirke det
lokale forretningsliv med butiksdød og stærkt forringede indkøbsmuligheder. Skole og
andre lokale institutioner vil ligeledes blive ramt.
Vi forventer derfor, at miljø- og habitatskonsekvensvurderingen vil indeholde en
undersøgelse af de socio-økonomiske konsekvenser af en udvidelse, herunder navnlig
følgende elementer:
• Antal af påvirkede borgere som skal eksproprieres. Dette baseret på opdaterede
støjmålinger der tager højde for havvindmøllers højde og driftsparametre
herunder vindhastighed > 8m/s samt højere støjgrænser
• Antal af påvirkede borgere som ikke skal eksproprieres, men er inden for
støjzone. Dette baseret på opdaterede støjmålinger der tager højde for
havvindmøllers højde og driftsparametre herunder vindhastighed > 8m/s samt
højere støjgrænser.
-- AKT 206059 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar PLST afgræns 2406 end. ] --
2
• Antal borgere udenfor støjzone som påvirkes af evt. testcenterudvidelse
• Risikoen for skolelukninger pga. svindende elevgrundlaget
• Risikoen for lukning af dagligvarebutik
• Følger for foreningslivet pga. befolkningsnedgang
• Følger for lokale arbejdspladser
• Der bør foretages reelle støjmålinger i boliger med udgangspunkt i den faktiske
isolationsfaktor for beboelser i området. Allerede nu er beboere generet, men
svaret fra DTU er, at støjgrænsen overholdes.
• Det skal undersøges hvordan lysmaster påvirker Bulbjerg Dark Sky-området, samt
de økonomiske konsekvenser forbundet med en forringelse / ødelæggelse af dette
• Der skal foreligge en endelig skitsering af det samlede testareal inden
habitatskonsekvensvurderingen påbegyndes.
• Der skal foreligge en vurdering af de miljø og samfundsmæssige konsekvenser og
samfundsmæssige gener ved bortskaffelse af brint ifm. PtX anlæg. Dette skal
indeholde afbrænding, bortskaffelse i lastbiler samt salt-lage
• Der skal redegøres for de miljømæssige konsekvenser ved grundvandsboringer ift.
det skitserede behov for vand til PtX. Herunder den øgede CO2 udledning ved en
ændring af grundvandsspejlet.
• Der skal foreligge en opdateret støjberegning der inddrager de særlige og faktiske
forhold omkring havvindmøllers driftsparametre som afviger fra landsvindmøller.
Herunder højde (450 meter), optimal operationel vindhastighed (15m/s til 25
m/s) og øgede tilladte støjgrænser. På baggrund af dette skal der foreligge nye
konsekvensberegninger på alle væsentlige parametre herunder antal af påvirkede
borgere, økonomiske konsekvenser for huspriser mv.
3
• Der skal foreligge en redegørelse for hvordan det planlægges at opveje
konsekvenserne for ødelagt biodiversitet, uerstattelig natur, når et større
sammenhængende område minimeres kraftigt, når der opsættes hegn og hvilken
betydning det har for de økologiske forbindelseslinier.Hvordan vil man erstatte
fredede arealer, når disse er unikke og uerstattelige
3. Sundhed og helbred: Problemet med støj/lavfrekvent støj fra vindmøller (eller
vindturbiner som de rettelig burde kaldes) er helt afgørende for antallet af
ekspropriationer. Den gældende vindmøllestøjbekendtgørelse er ikke retvisende eller
troværdig, da den først og fremmest tager hensyn til vindmøllebranchens interesser, ikke
til befolkningens sundhed, jf. det som bilag vedlagte papir ”Støj fra vindturbiner og
helbredseffekter”, der udførligt redegør for problemerne. Det bør sikres, at
Frøstruplejrens ikke udsættes for sundhedsskadelig støj, da lejrområdet forventes at
ændre status.
Vi forventer derfor en vurdering af behovet for en gennemgribende revideret og up-to-
dateført vindmøllestøjbekendtgørelse, jf. ikke mindst forelæsningen i note 2 i papiret om
de alvorlige helbredsmæssige følger af lavfrekvent støj samt de afsluttende spørgsmål i
papiret. Vi må afvise at lade DTU Wind, som er part i sagen, stå for en sådan vurdering.
Konklusion
Vi ser frem til offentliggørelsen af afgrænsningsrapporten og til en habitats- og
miljøkonsekvensvurdering, som bygger på evidens og ikke på skønsmæssige vurderinger.
Vurderingen bør indeholde visualiseringer af mølle- og industrianlæg. Vurderingen skal
udarbejdes med de samlede konsekvenser i forhold til en baseline lavet inden etablering
af testcenter i 2009.
4
BILAG
Støj fra vindturbiner og
helbredseffekter
• 24. april 2024
• Af: Jens Tilma | Læge, Medlem af bestyrelsen Bevar Thy
• https://bevarthy.dk/wp-content/uploads/2024/05/Notat-stoej-og-helbred-april-
2024.pdf
Støj fra vindturbiner og helbredsrisici er et politisk problem, da tilgængelig evidens på
området tilsiger en udtalt udbredelse af støjen udover de nuværende retningslinjer for beskyttelse
af borgere og deres helbred. Imidlertid er data forældede på den måde, at de baserer sig på
vindturbiner 10 eller flere år tilbage i tiden – altimens vindturbiner er tiltaget markant i størrelse
og udbredning, hvorfor de nutidige konsekvenser heraf må anses som betydeligt større end
den hidtidige dokumentation tilsiger.
Selve tilblivelsen af Støjbekendtgørelsen i dens nuværende revision er yderst problematisk,
bedst dokumenteret i det omfattende værk, “En skjult magt”HYPERLINK "javascript:void(0)"1
. Heraf
fremgår en proces, der ligger uden for referat og uden sagligt og uvildigt bidrag. For indblik
i hidtidige processer vedrørende vindenergi, et særdeles oplysende og
anbefalelsesværdigt værk.
Der er behov for inddragelse af nærværende viden om støj, herunder særligt lavfrekvent
støj og infralyd fra vindturbiner og deres reelle udbredelse understøttet af målinger i
boliger, hvis befolkningshensyn i fremtiden skal tages alvorligt. Ydermere er der behov for
hensyntagen til de alvorlige sundhedsskadelige effekter, der forårsager både økonomiske
og menneskelige omkostninger. Desværre underestimeres den egentlig eksposition for
lave frekvenser helt teknisk ved at vægte decibel primært efter hørbart spektrum af
lydbølger (dB-A), og skadesvirkning af støj begrænser sig ikke til dette spektrum af
lydbølger, men følger den fysiske påvirkning af vævet i hele organismenHYPERLINK "javascript:void(0)"2
Præcedens foreligger allerede, da Frankrig som foregangsland i sit Statsråd 8. marts 2024
annullerede alle miljøgodkendelser af vindturbiner på grund af selvsamme manglende
saglige, uvildige, demokratiske og menneskelige hensyn i deres støjbekendtgørelse HYPERLINK
"javascript:void(0)"3
.
Støj fra vindturbiner tiltager i udbredelse og i antallet af påvirkede borgere i takt med den
øgede opstilling og størrelse heraf. Støj er en velkendt sygdoms- og
irritationsfremkaldende faktor i samfundet, citat WHOHYPERLINK "javascript:void(0)"4
:
“Støj er blevet identificeret som en vigtig miljømæssig risikofaktor i WHO’s Europæiske
Region, og offentlige klager over overdreven støj er stigende. Studier har også
5
dokumenteret sundhedsmæssige uligheder i støjeksponering, det vil sige en sammenhæng
mellem eksponering for skadelige niveauer af støj og socioøkonomisk status.
Overdreven støj skader alvorligt menneskers sundhed og forstyrrer deres daglige
aktiviteter i skolen, på arbejdet, derhjemme og i fritiden. Det kan forstyrre søvn; forårsage
negative kardiovaskulære, metaboliske, psykofysiologiske og fødselsresultater; føre til kognitive og
høremæssige forstyrrelser; mindske præstationen; og fremkalde irriterende reaktioner samt
ændringer i social adfærd. De mest relevante kilder til støj inkluderer transportmidler (for
eksempel fly, tog og motorkøretøjer), industri (for eksempel vindturbiner) og fritidsaktiviteter.” De
alvorligste kendte helbredsrisici for mennesker er i danske undersøgelser dokumenteret som 62%
øget risiko for blodprop i hjertet og 130% øget risiko for blodprop i hjernen HYPERLINK "javascript:void(0)"5
.
Ydermere rapporteres øget risiko for brug af sovemedicin og af antidepressiv medicin ved
udsættelse for vindturbinestøj blandt mere end 580.000 voksne danskere med større risiko
for ældre grupperHYPERLINK "javascript:void(0)"6
.
I det hele taget er det en risiko at bo i nærheden af vindturbiner, som en meta-analyse
fastslår, giver nedsat livskvalitet og søvnforstyrrelser HYPERLINK "javascript:void(0)"7
.
Samlet set forårsager støj og herunder særligt lavfrekvent støj og infralyd en særlig gruppe
af sygdomme karakteriseret ved vibroakustisk sygdom (VAD i litteraturen). Denne
forbindelse er også oplyst af Sundhedsministeriet8
. VAD karakteriseres ved: milde tegn
(adfærdsmæssige og stemningsmæssige ændringer forbundet med gentagne infektioner i
luftvejene, f.eks. bronkitis); moderate tegn (depression og aggressivitet, fortykkelse af
hjertesækken og andre ændringer i det ekstracellulære matrix, let til moderat
hørenedsættelse og diskrete neurovaskulære lidelser); alvorlige tegn (hjerteanfald,
slagtilfælde, kræft, epilepsi og selvmord).9
Heri ligger en tidsmæssig eksponering, før
tilstanden forværres. Tidsaspektet viser sig at være både subakut, altså over dage, hvor
udløsning af blodpropper i hjerte og hjerne sker, men også over tid, hvor vibroakustisk
sygdom udvikles, og hvor søvnforstyrrelser fører til utallige negative helbredseffekter, f.eks.
øget stressrespons, nedsat livskvalitet, emotionelle og kognitive problemer, hypertension,
hjerte-kar-sygdomme og diabetesHYPERLINK "javascript:void(0)"10
.
Lavfrekvent støj vil øges og andelen af lavfrekvent støj af den samlede støj stiger ved
stigende størrelse vindturbiner. Samtidig er dansk regulering i form af Støjbekendtgørelsen
med til dokumenterbart at underestimere den egentlige støj beregnet i boliger, og
støjisolationsfaktorens fejlagtighed er en væsentlig faktor heri11
. I netop denne detaljerede
rapport er der anvendt målinger af støjen i boliger, en både mulig, tilgængelig og
videnskabeligt veletableret metode, som nægtes i dansk kontekst af vindturbiners
konsekvenser for mennesker. Tidligere er foreslået en fagligt betinget afstand på 10-11
gange vindturbinens totalhøjde som realistisk afstand til beboelse ud fra en nogenlunde
acceptabel påvirkning heraf HYPERLINK "javascript:void(0)"12
.
En understøttelse heraf er den dokumenterede fordrivelse af dyrelivet, hhv 63 %, 72 % og
67 % af fugle-, flagermus- og pattedyr13
. Yderligere tydeliggjort af SYTe, den finske forening
for miljøsundhed, som har målt infralyd fra vindturbiner og vist, at infralyd kan måles i en
afstand på mindst 30-60 km fra vindturbineanlæg. Endvidere påvises den på mere end
6
halvdelen af måledagene, og det har betydning for både mennesker og dyrs sundhed i
disse områderHYPERLINK "javascript:void(0)"14
. SYTe opfordrer – ligesom vi – sundhedsmyndighederne
og politikerne til at tage dette særdeles alvorligt.
Spørgsmål til besvarelse:
• Hvem varetager for nuværende borgeres interesser i forbindelse med opstilling af
vindturbiner – og hvem kommer til det i fremtiden?
• Hvilke hensyn tages til menneskers helbred ved opstilling af vindturbiner, og på
hvilket videnskabeligt grundlag hviler denne vurdering?
• Hvad ligger til hinder for en opdateret undersøgelse af vindturbiners
helbredseffekter på nærområdet med nuværende viden og størrelse på vindturbiner?
• Hvilke uvildige instanser indgår i vurderingen af støj fra vindturbiner?
• Hvad ligger til hinder for anvendelse af den iøvrigt veletablere og tilgængelige
måling af støj fra vindturbiner i boliger, så den reelle eksponering afklares?
• Hvilket grundlag retfærdiggør ændringen af isolationsfaktoren i støjberegningen,
når boliger ikke samtidig har fået bedre isolation?
• Hvilken indsats iværksættes for at monitorere og forebygge helbredsskade fra
vindturbiner?
• Hvilket videnskabeligt og uvildigt grundlag ligger til grund for afvejning af
satsningen på vind- og solindustri frem for moderne kernekraft?
• Hvilke politiske tiltag skal understøtte etablering af troværdighed i energipolitik
fremadrettet?
• Hvilke nye politiske tiltag skal etablere hensynet til mennesker, natur og
lokalsamfund i krydsfeltet mellem energi-, miljø-, landdistrikts- og sundhedspolitik?
• Hvordan dæmmes op for lobbyismens skjulte magt over for almenvellets interesser
Noter
1
“En skjult magt” af Peter Skeel Hjort, Frydenlund 2017, ISBN: 9788771188257
2
INFRASOUNDANDLOWFREQUENCYNOISE-Ljubljana2018 dr.MarianaAlvesPereira, International Acoustics
Research Organization (IARO)
3
CONSEIL D’ETAT N° 465036 statuant au contentieux
4
WHO Noise EURO: https://www.who.int/europe/health-topics/noise#tab=tab_1
5
7
Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J, Sørensen M.
Short-term nighttime wind turbine noise and cardiovascular events: A nationwide case-crossover study
from Denmark. Environ Int. 2018 May;114:160-166. doi: 10.1016/j.envint.2018.02.030. Epub 2018 Mar 2.
PMID: 29505969.
6
Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J, Sørensen M.
Impact of Long-Term Exposure to Wind Turbine Noise on Redemption of Sleep Medication and
Antidepressants: A Nationwide Cohort Study. Environ Health Perspect. 2019 Mar;127(3):37005. doi:
10.1289/EHP3909. PMID: 30864815; PMCID: PMC6768316.
7
Onakpoya, I. J., O’Sullivan, J., Thompson, M. J., & Heneghan, C. J. (2015). The effect of wind turbine noise
on sleep and quality of life: A systematic review and meta-analysis of observational studies. Environment
international, 82, 1-9.
8
Miljø og Sundhed, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, sep.2004
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2004/Miljoe-og-sundhed/ms_blad_nr_25_dato_09_04.ashx?sc_
lang=da&hash=7393FDA75D975379A88F66DBC3E5DAA0
9
Castelo Branco NA. The clinical stages of vibroacoustic disease. Aviat Space Environ Med. 1999 Mar;70(3 Pt
2):A32-9. PMID: 10189154.
10
Medic, G., Wille, M., & Hemels, M. E. (2017). Short-and long-term health consequences of sleep disruption.
Nature and science of sleep, 151-161. (Systematisk review)
11
https://vbn.aau.dk/files/227978180/2012_Pedersen_et_al_LF_Stratford_u_A.pdf
12
Pedersen, T. H., & Nielsen, K. S. (1994). Genevirkning af støj fra vindmøller (Annoyance by noise from wind
turbines). In Report No. 150. DELTA Acoustic and Vibration, Lydtekniske Institut Copenhagen.
13
Tolvanen, A., Routavaara, H., Jokikokko, M., & Rana, P. (2023). How far are birds, bats, and terrestrial
mammals displaced from onshore wind power development?–A systematic review. Biological
Conservation, 288, 110382.
14
“Infrasound from wind turbines is detected in a distance of 40-60 km from wind parks during more than
50% of the measurement days” The Finnish Association for Environmental Health, SYTe 2019
https://syte.fi/2019/08/03/infrasound-from-wind-turbines-is-detected-in-a-distance-of-40-60-km-from-wi
nd-parks-during-more-than-50-of-the-measurement-days/
Brevdato 21-06-2024
Afsender Lea Bigom Wichmand (lbw@greenpowerdenmark.dk)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Green Power Denmark
Aktnummer 22
Identifikationsnummer 206056
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter VS Høringsfrist 23. juni - Indkaldelse af idéer og forslag til
afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af
udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild
- Green Power Denmark
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Lea Bigom Wichmand (lbw@greenpowerdenmark.dk)
Titel: VS: Høringsfrist 23. juni - Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering
af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Sendt: 21-06-2024 13:29
Bilag: Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild - Green Power Denmark.pdf;
Kære Tarra
Vedhæftet finder du Green Power Denmarks høringssvar til ideoplægget for udvidelse af
Testcenter Østerild.
Med venlig hilsen
Lea Bigom Wichmand
Afdelingschef, Erhverv og innovation
m: +45 33 73 03 43
Green Power Denmark
København | Aarhus | Bruxelles
Greenpowerdenmark.dk
Green Power Denmarks persondatapolitik
Fra: oesterildtestcenter@plst.dk <oesterildtestcenter@plst.dk>
Sendt: 24. maj 2024 11:07
Til: Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; kh@co-industri.dk; dif@dif.dk; Danmarks Naturfredningsforening
<dn@dn.dk>; Dansk Erhverv (høring) <hoeringssager@danskerhverv.dk>; mail@danskfjernvarme.dk;
Emballageindustrien <hoering@di.dk>; post@jaegerne.dk; DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DANSK KYST- OG
NATURTURISME <info@kystognaturturisme.dk>; Dansk Miljøteknologi <info@danskmiljoteknologi.dk>; dof@dof.dk;
Danske Havne og Foreningen for Danske Privathavne <danskehavne@danskehavne.dk>; info@danskemaritime.dk;
DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening <danva@danva.dk>; DGI <info@dgi.dk>; fr@friluftsraadet.dk; Green
Power Denmark <info@greenpowerdenmark.dk>; Landbrug & Førevarer <hoering@lf.dk>; Landdistrikternes
Fællesråds hovedkontor <mail@landdistrikterne.dk>; By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur <mail@byogland.dk>; arkitektsteenkjaer@hotmail.com; Nationalpark Thy
<thy@danmarksnationalparker.dk>; NOAHs Sekretariat (noah) <noah@noah.dk>; myndighed@energinet.dk; Aalborg
Universitet <aau@aau.dk>; Aarhus Universitet <au@au.dk>; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <dtu@dtu.dk>;
ign@ign.ku.dk; Syddansk Universitet (University of Southern Denmark <sdu@sdu.dk>; naviair@naviair.dk; Danske
Regioner <regioner@regioner.dk>; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; region@rn.dk; Thisted Kommune
<thistedkommune@thisted.dk>
Emne: Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og
tilpasning af Østerild Testcenter
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsparter.
Hermed sendes idéoplæg til miljø- og habitatkonsekvensvurdering af eventuel tilpasning og udvidelse af Østerild
Testcenter for store vindmøller i høring.
Læs oplægget på høringsportalen her.
Høringssvar sendes på oesterildtestcenter@plst.dk senest 23. juni 2024.
-- AKT 206056 -- BILAG 1 -- [ VS Høringsfrist 23. juni - Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og ha… --
Med venlig hilsen
Tarra Jane Sandemann Butler
Specialkonsulent
Telefon: +45 2134 7049
E-mail: tarbut@plst.dk
Hjemmeside: www.plst.dk
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
Notat
Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild
Green Power Denmark vil gerne takke for muligheden for at kommentere på Ideoplægget og
afgrænsningen af miljø- og habitatskonsekvensrapporten for udvidelse og tilpasning af det
nationale testcenter for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune udsendt af Plan- og
Landdistriktsstyrelsen.
Generelt
De danske testcentre for store vindmøller i Høvsøre og Østerild er og har været yderst vigtige
for den kontinuerlige udvikling af vindmølleindustrien i Danmark.
De nuværende testcentre i Høvsøre og Østerild har således været centrale i at sikre Denmarks
position som grønt foregangsland på vindområdet, og testcentrene er en hovedårsag til, at
fabrikanternes udviklingsafdelinger er placeret – og bibeholdes - i Danmark.
På testcentrene udvikles fremtidens hav- og landvindmøller, idet de første prototyper testes
her. Vindmøller som senere opstilles i hele verden, og der er således en direkte tråd mellem
vindmøllerne som testes på testcentrene og den globale grønne omstilling.
Vindmølleproducenterne er øverst i en værdikæde, som består af mange danske
virksomheder, og mere end 30.000 mennesker beskæftiges i den danske vindbranche, som
altså er afhængige af, at der kan testes store vindmøller i Danmark.
Vedr. det kileformede undersøgelsesområde
Det er positivt, at der er undersøges for konsekvenser inden for det kileformede område, idet
en eventuel opretning af linjen mod nord medfører færre ekspropriationer.
Som det også er beskrevet i ideoplægget, er det dog vigtigt at understrege, at muligheden
herfor afhænger af vindforholdene og hvad de giver af muligheder for at foretage korrekte
målinger på så stort et antal måledage som muligt. Vindforholdene – og dermed linjen - vil
blive afklaret sideløbende med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen igangsættes.
Brintproduktion og brug af brint og overskudsvarme
Brint er en del af fremtidens energisystem. Alle de steder der ikke kan foretages en såkaldt
direkte elektrificering, er der behov for en såkaldt indirekte elektrificering, som kan leveres af
brint og PtX-brændsler. Brint er ligeledes basisgas for de brændsler, der skal fortrænge fossile
19-06-2024
-- AKT 206056 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. ideoplæg for udvidelse af Testcenter Østerild - Green Power Denm… --
2
brændsler i den tungeste transport. Der bruges desuden også en stor mængde brint i
industriprocesser, som ligeledes skal gøres fossilfri.
Der skal således produceres store mængder brint af grøn strøm via elektrolyse, og
hovedparten af denne strøm vil i Nordeuropa komme fra vindmøller. For at sikre den mest
effektive måde at gøre dette på, er det nødvendigt at teste sammenkoblingen mellem
vindmølle og elektrolyseanlægget
At teste denne sammenkobling resulterer selvfølgelig dels i brint, men også i overskudsvarme
fra elektrolyseanlægget. Både brint og overskudsvarme kan potentielt bruges lokalt, og hvis
det er samfundsøkonomisk fornuftigt, støtter Green Power Denmark op om, at f.eks. lokale
fjernvarmeværker kan benytte overskudsvarmen. Det er dog vigtigt at understrege, at et
sådant projekt er separat fra selve udvidelsen af Testcenter Østerild, og bør i så fald behandles
separat, og når det måtte blive relevant, og ikke i miljø- og habitatskonsekvensvurdering for
udvidelsen af Østerild.
Vedr. Hanstholm Havn
Green Power Denmark forventer, at vindmøllekomponenterne for en 450 meter høj vindmølle,
kan modtages i havnen, som den er i dag- herunder håndtering af vingerne på havnearealet,
såfremt der ikke sker ændringer i det område, der anvendes i dag. Der udestår dog stadig
enkelte undersøgelser/simuleringer. Fremtidige byggerier og anvendelse af havnen bør
samtænkes med transport af møller og komponenter fra havnen til Testcenter Østerild
Vedr. påvirkning af Hjardemål Klit Kirke
Green Power Denmark bakker op om, at der i fællesskab med relevante parter findes en
løsning, f.eks. at der under kirkelige handlinger foretages stop af de nærmeste vindmøller og at
der fortsat er let adgang til kirken og til kirkegården.
Med venlig hilsen
Lea Bigom Wichmand
Afdelingschef, Erhverv og innovation
Brevdato 21-06-2024
Afsender Nanna Skovgaard Mortensen (nasm@danskerhverv.dk)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Dansk Erhverv
Aktnummer 23
Identifikationsnummer 206057
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter SV Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og
habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af
Østerild Testcenter
Dansk Erhverv - Høringssvar om afgrænsning af miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af
Østerild Testcenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Du får ikke ofte mails fra oesterildtestcenter@plst.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: Dansk Erhverv (høring (hoeringssager@danskerhverv.dk)
Fra: Nanna Skovgaard Mortensen (nasm@danskerhverv.dk)
Titel: SV: Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og
tilpasning af Østerild Testcenter
Sendt: 21-06-2024 14:45
Bilag: Dansk Erhverv - Høringssvar om afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af udvidelse og
tilpasning af Østerild Testcenter.pdf;
Kære Tarra og Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Vedhæftet er Dansk Erhvervs høringssvar vedr. miljø- og habitatkonsekvensvurdering af eventuel tilpasning og
udvidelse af Østerild Testcenter for store vindmøller.
God weekend
Med venlig hilsen
Nanna Skovgaard Mortensen
Politisk konsulent
M. +4541870862
T. +4533746078
NASM@DANSKERHVERV.DK
Fra: oesterildtestcenter@plst.dk <oesterildtestcenter@plst.dk>
Sendt: 24. maj 2024 11:07
Til: Faglig Fælles Forbund 3F <3f@3f.dk>; kh@co-industri.dk; dif@dif.dk; Danmarks Naturfredningsforening
<dn@dn.dk>; Høringssager <hoeringssager@danskerhverv.dk>; mail@danskfjernvarme.dk; Emballageindustrien
<hoering@di.dk>; post@jaegerne.dk; DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DANSK KYST- OG NATURTURISME
<info@kystognaturturisme.dk>; Dansk Miljøteknologi <info@danskmiljoteknologi.dk>; dof@dof.dk; Danske Havne
og Foreningen for Danske Privathavne <danskehavne@danskehavne.dk>; info@danskemaritime.dk; DANVA Dansk
Vand- og Spildevandsforening <danva@danva.dk>; DGI <info@dgi.dk>; fr@friluftsraadet.dk; Green Power Denmark
<info@greenpowerdenmark.dk>; Landbrug & Førevarer <hoering@lf.dk>; Landdistrikternes Fællesråds hovedkontor
<mail@landdistrikterne.dk>; By og Land Danmark - Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
<mail@byogland.dk>; arkitektsteenkjaer@hotmail.com; Nationalpark Thy <thy@danmarksnationalparker.dk>;
NOAHs Sekretariat (noah) <noah@noah.dk>; myndighed@energinet.dk; Aalborg Universitet <aau@aau.dk>; Aarhus
Universitet <au@au.dk>; Danmarks Tekniske Universitet (dtu) <dtu@dtu.dk>; ign@ign.ku.dk; Syddansk Universitet
(University of Southern Denmark <sdu@sdu.dk>; naviair@naviair.dk; Danske Regioner <regioner@regioner.dk>;
Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; region@rn.dk; Thisted Kommune <thistedkommune@thisted.dk>
Emne: Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og
tilpasning af Østerild Testcenter
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsens høringsparter.
Hermed sendes idéoplæg til miljø- og habitatkonsekvensvurdering af eventuel tilpasning og udvidelse af Østerild
Testcenter for store vindmøller i høring.
Læs oplægget på høringsportalen her.
Høringssvar sendes på oesterildtestcenter@plst.dk senest 23. juni 2024.
Med venlig hilsen
Tarra Jane Sandemann Butler
Specialkonsulent
Telefon: +45 2134 7049
E-mail: tarbut@plst.dk
Hjemmeside: www.plst.dk
-- AKT 206057 -- BILAG 1 -- [ SV Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurder… --
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/2
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sagsnummer 2024-2082
Den 21. juni 2024
Høringssvar om afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen af
udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store vindmøller ved
Østerild i Thisted Kommune
Dansk Erhverv takker for muligheden for at give input til afgrænsningen af miljø- og habitatkon-
sekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter.
Overordnet spiller de danske testcentre for store vindmøller en vigtig rolle for at skabe gode vilkår
for forskning og videreudvikling af vindmølleindustrien i Danmark, hvilket skaber grobund for
grøn eksport. Gode forhold for testfaciliteter og demonstration er en forudsætning for, at den
danske vindenergiindustri kan trives, og at Danmark kan bevare sin førerposition på verdensplan
som et grønt foregangsland inden for vindenergiindustrien.
På de to centre i Østerild og Høvsøre testes de første prototyper for store vindmøller – og på Øste-
rild Testcenter skal fremtidens vindmøller på helt op til 450 meters højde nu forventeligt afprø-
ves. Dermed er testcentrene afgørende for den grønne omstilling og et energisystem, som i højere
grad er baseret på vedvarende energi. Udvidelsen af Østerild vil skabe arbejdspladser i hele Dan-
mark, og dermed er hele værdikæden for vind afhængige af, at der kan blive testet store vindmøl-
ler i Danmark.
Placering af de fem nye vindmøller
Det fremgår af ideoplægget, at det vil blive undersøgt, om det er muligt at justere mølleplacerin-
gerne inden for et kileformet område, så færre boliger vil skulle nedlægges, hvilket i høj grad vil
være positivt. Vindforholdene vil dog være afgørende for, om det kileformede område er fordelag-
tigt ift. at foretage korrekte målinger med så mange måledage som muligt. Dette afklares sidelø-
bende med miljø- og habitatkonsekvensvurderingen. Dansk Erhverv finder dette nødvendigt, da
det er vigtigt at bevare de måletekniske kvaliteter.
Brintproduktion og brug af brint og overskudsvarme
I fremtiden skal skibe, fly og den tunge industri drives af klimavenlige brændsler lavet på grøn
strøm. Derfor bliver brint en vigtig del af fremtidens energisystem på de områder, hvor det ikke er
muligt at elektrificere.
-- AKT 206057 -- BILAG 2 -- [ Dansk Erhverv - Høringssvar om afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurdering… --
DANSK ERHVERV
Side 2/2
I fremtiden skal der dermed produceres store mængder brint fra grøn strøm gennem elektrolyse. I
Nordeuropa vil det meste af denne strøm komme fra vindmøller. På den baggrund bliver det nød-
vendigt at teste sammenkoblingen mellem vindmøllerne og elektrolyseanlægget for at sikre den
mest effektive metode. Dansk Erhverv finder det derfor positivt, at miljø- og habitatkonsekvens-
vurderingen skal undersøge mulighederne for integration af vindmølle- og PtX-teknologi.
Når integrationen mellem vindmølle- og PtX-teknologi testes, vil der også blive skabt overskuds-
varme fra elektrolyseanlægget. Der er potentiale for, at overskudsvarmen kan bruges lokalt i Øste-
rild-området. Dansk Erhverv støtter op om dette, hvis det giver mening ud fra en samfundsøko-
nomisk betragtning. Det vil skulle undersøges nærmere og behandles separat fra udvidelsen af
Østerild Testcenter, om det vil være fordelagtigt at anvende overskudsvarmen – det skal således
ikke være en del af den aktuelle miljø- og habitatkonsekvensvurdering.
Hjardemål Klit kirke
Hjardemål Klit kirke er placeret tæt på Østerild Testcenter – dog er hverken fredninger, støj- og
afstandskrav eller kirkebyggelinje umiddelbart til hinder for, at der opstilles vindmøller mindst
450 meter fra kirken og kirkegården. Dansk Erhverv støtter i høj grad op om, at der findes en fæl-
les løsning med menighedsrådet og stiftet. Her kunne der f.eks. tages en dialog om muligheden
for helt at stoppe de nærmeste vindmøller under kirkelige handlinger, og det skal desuden sikres,
at der fortsat er let adgang til kirken og kirkegården.
Hanstholm Havn
Branchen forventer, at komponenterne til de 450 meter høje vindmøller vil kunne modtages i
Hanstholm Havn, som havnen er i dag. Også når det kommer til håndtering af vingerne på havne-
arealet. Dette er selvfølgelig kun gældende, hvis der ikke sker ændringer på havneområdet, som
anvendes i dag. Der mangler dog enkelte undersøgelser. I fremtiden bliver det vigtigt, at byggerier
og anvendelsen af havnen samtænkes med transport af vindmøller og komponenter til Østerild
Testcenter.
Dansk Erhverv står selvfølgelig til rådighed i tilfælde af opfølgende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Nanna Skovgaard Mortensen
Politisk konsulent


Akt oversigt:
Erling Hou Larsen (206037)
Miljø - og habitatskonsekvensvurdering
Mette Thøgersen (206039)
Miljø og habitats undersøgelse
Christina Østlund (206040)
Miljø-oghabitatkonsekvensvurdering-forslag
Østerild testcenter
Marianne Brøchner (206042)
Intet emne
Marian Trab Olsen (206043)
Megamøller
Yvonne Halskov (206045)
Østerild testcenter
Jens Filip Jensen (206047)
Løsningen
Christina Due Valby (206048)
Ideer og forslag
Sus Fenner Jensen (206049)
STOP ødelæggelsen af THY
Jørgen Thøgersen (206050)
Kritik af Udvidelse af Vindmølle Testcenteret ved Østerild i Thy
Jørgen Thøgersen 2 (206051)
Kritik af forslag om at opstille Power-to-X (PtX) anlæg ved testcentret ved
Østerild
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Carsten Fuglsang (206052)
Ideer, forslag og kommentarer til Testcenter Østerild
Kortinfo Thilsted Kommune
Rasmus, Birgitte og Lars Ballebye Jensen (206060)
Østerild testcenter 3 Forslag, idéer og kommentarer
Birgitte og Lars Ballebye Jensen (206061)
Østerild - testcenter3
Charlotte Caspersen (206062)
Høringsfrist
Indsigelse Habitatsvurderingen
Sarah Laursen (206063)
Høringssvar
Josepha Bagger (206064)
Ideer
Aase Nedergaard Lildstrand (206065)
Høring habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild
Testcenter
Betty Nørgaard Nielsen (206066)
Forslag til Afgrænsning af miljø- og habitakonsekvensvurdering
Klavs Iversen og Nina Hjort Iversen (206067)
Ideer og forslag til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af Østerild
Testcenter
Høringssvar til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af Østerild
Testcenter
Else Munkesø (206068)
Indsigelse kæmpevindmøller ved Østerild
M Thinne (206069)
Indsigelser vedr. udvidelse af testcenter
Birthe Krog/Liller Elisabeth Clausen (206070)
Re 450 meter høje vindmøller
Østerild 17. juli 2024_noter
Jørgen og Else Guldberg (206071)
Borgermøde 17.6.2024 - Ideer og forslag til afgrænsning af
Miljøhabitatkonsekvensrapport
20240622 ideer og forslag til 450 m møller
Ulla Lauridsen/Erik Sand Lauridsen (206072)
Høringssvar.
Asta Høy (206073)
Høringsvar vedr. Østerild Testcenters evt. udvidelse
Palle Jensen (206074)
Indsigelser mod udvidelse af testcenter
2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter
2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter
Bjarne Sørensen (206075)
Høringssvar vedrørende Miljø og habitatsvurdering - afgrænsning.
Vibeke Tveden Andersen (206076)
Forslag til miljø- og habitatkonsekvensrapport
Charlotte Lennert (206077)
Et Stop til Udvidelsen af Oesterild Testcenter
Et Stop Til Udvidelsen af Oesterild Testcenter - 23-06-24
Jochum Kirsebom (206293)
Input-VVM-Testcenter
Input-til-VVM.2024.01
Anniken Kirsebom (206294)
Input til VVM
VVMinput20240623
Brevdato 28-05-2024
Afsender beerl@live.dk Sendt af Erling Hou Larsen: beerl@live.dk
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Erling Hou Larsen
Aktnummer 3
Identifikationsnummer 206037
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Miljø - og habitatskonsekvensvurdering
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: Frede Hvelplund (fhvelplund@gmail.com), Nanna Kloster Hvelplund (nkhvelplund@gmail.com),
henning.maeng@gmail.com (henning.maeng@gmail.com), gunkirhoei@gmail.com (gunkirhoei@gmail.com),
Bente Larsen (bemela14@gmail.com), ØSTERGAARD V/EBBE HVELPLUND (ebbehvelplund@yahoo.dk),
Lundstoft Naturgaard (brinkmartin1976@gmail.com)
Fra: beerl@live.dk (beerl@live.dk)
Titel: Miljø - og habitatskonsekvensvurdering
Sendt: 28-05-2024 08:29
Goddag
har længe undret mig over, hvor de op til 220 MW elproduktion skulle
bruges - en simpel kalkule på 150kV tracen gennem Thy, viser en ikke nævneværdig optag af ovennævnte
produktion.
Men så placerer man PtX anlæg et i hver vindmølle – grøn løsning.
Men produktionen i form af ilt og brint slippes ud i atmosfæren hhv
brændes af i en flare - overhovedet ikke grønt snare tvært imod, idet af brænding af de mængder brint, der
her er tale om vil give en del opvarmning og lysforurening af området? Hvordan vil man undgå dette?
Derudover genereres CO2 til vindmølle produktion, til bygning af transportveje osv.
Ydermere vil man anvende havvand til køling af PtX anlæggene --
af saltet havvand. Vel med indtag fra Vigsø Bugt?
Returneres det opvarmede og af saltede tilbage til Vigsø Bugt?
Gør man det, skal EU`s Vandrammedirektiv vel overholdes!?
eller vil man opføre køletårne?
Procesvandet til PtX anlæggene regnes pumpet op fra nogle brønde? Hvor?
De søer som findes i området er så lavvandede, at de ikke kan give tilstrækkelige mængder -. i øvrigt vil en
indvinding derfra ødelægge yderligere natur.
Af kortet frem går det , at den nordlige vindmølle skal opføres i habitat område N44.
Hvordan vil man dispensere for de gældende bestemmelser for
habitats områder? og Natura 2000 samt øvrige fredede områder?
Der nævnes et par fugle i oplægget.
det skal dog påpeges, at der derudover findes en del rødlistede både dyr og fugle arter, det drejer sig bla
om både standfugle, ynglende fugle og trækfugle. der skal tage behørigt hensyn til.
Derud over skal blot nævnes , at der finde en del forskellig gøgeurter i det pågældende område, deri blandt
Thy Gøgeurten - alle gøgeurterne jo er fredede.
Med venlig hilsen
på vegne af Klitgårdens venner
Erling Hou Larsen
-- AKT 206037 -- BILAG 1 -- [ Miljø - og habitatskonsekvensvurdering ] --
Brevdato 17-06-2024
Afsender Mette Thøgersen (mettespanggaard@icloud.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Mette Thøgersen
Aktnummer 5
Identifikationsnummer 206039
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Miljø og habitats undersøgelse
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Mette Thøgersen (mettespanggaard@icloud.com)
Titel: Miljø og habitats undersøgelse
Sendt: 17-06-2024 21:27
Vi bor i Hunstrup. I oplægget er der beskrevet ca 13 flere lastbiler i døgnet i gennemsnit.
Vi er i forvejen voldsomt gereret af trafikken, hver gang der skal etableres nye Møller. Der er en grusgrav
hvorfra der køres grus til test centret . Bromøllevej er smal og der køres fra tidlig morgen til sidst på
eftermiddag med mindst to lastbiler hele dagen. Vores s børn kan ikke selv cykle på vejen når der køres vi kan
ikke gå langs vejen, det er simpelthen for farligt! Når vi køre i bil må vi ofte holde ind til
Siden fordi der køres stærkt med alt for tung trafik som de små veje sket ikke er betegnet til.? Siden test
centrets start har det i lange perioder været hverdag. Det er helt urimeligt at vi som lokal befolkning skal stå
model til det.
Der er samtidig ikke styr på blink fra masterne. De arbejder på det siges der, der kan andre erhverv ikke bruge
som argument.
Mvh Mette Thøgersen
Bromøllevej 30
7700 Thisted
Sendt fra min iPhone
-- AKT 206039 -- BILAG 1 -- [ Miljø og habitats undersøgelse ] --
Brevdato 18-06-2024
Afsender Col de Brouis (info@coldebrouis.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Christina Østlund
Aktnummer 6
Identifikationsnummer 206040
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Miljø-oghabitatkonsekvensvurdering-forslag
Østerild testcenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Col de Brouis (info@coldebrouis.com)
Titel: Miljø-oghabitatkonsekvensvurdering-forslag
Sendt: 18-06-2024 14:49
Bilag: Østerild testcenter.docx;
Plan- og landdistriktsstyrelsen
Ideer og forslag til miljø- og habitatkonsekvensvuderingen.
Se vedlagte bren
Mvh.
Christina
Klitvejen 81
Hjardemål Klit
7741 Frøstrup
Denmark
Christina mobile: +45 28731417
Web: www.coldebrouis.com
Email: info@coldebrouis.com
Facebook: Auberge du Col de Brouis
Instagram: auberge_du_col_de_brouis
-- AKT 206040 -- BILAG 1 -- [ Miljø-oghabitatkonsekvensvurdering-forslag ] --
Plan- og landdistriktsstyrelsen
Ideer og forslag til miljø- og habitatkonsekvensvuderingen.
Jeg er bosat på Klitvejen 81, 7741 Frøstrup og er dermed en af de mange familier der er berørt af
udvidelsen af Østerild testcenter.
Jeg var med til mødet i Østerild igår d. 17 Juni, og som på de andre møder i har afholdt, blev alle
spørgsmål, angående os der skal expropieres, ikke besvaret. Vi går rundt i en boble af uvidenhed.
Vi kan ikke komme videre, sælge vores ejendomme. Vi kan ikke begynde at lede efter et andet sted
at bo, så længe vi ikke har vores boligere vuderet. Vi ligger søvnløse fordi vi ikke har nogen ideer
om, hvornår vi bliver sat på porten. Vi er rent ud sagt stavnsbundet på ubestemt tid. Deprimeret,
ja det kan jeg vist godt sige jeg er. Stresset, ja det er jeg nok også.
Hvem betaler den dag hvor manglen på søvn har taget over og jeg ikke kan overkomme at komme
på arbejde?
I søger ideer og forslag og her tænker jeg helt klart at det er på sin plads at vi får vores ejendomme
vuderet i løbet af sommeren 2024. Giv os en mulighed for at se frem ad. Der er ingen grund til at
lade os vente. Vi kan så male og renovere vores huse nu og nyde den tid vi har tilbage i det område
vi alle har forelsket os i. Jeg er selv flyttet tilbage til Danmark, efter 20 år i Frankrig, for at bo netop
her, i dette område, i dette hus.
Jeg havde ikke drømt om, at vi i Danmark kunne blive udsat for det, i udsætter os for nu.
Meningen med at vi får vuderet vores ejendomme, når den endelige beslutning er taget, giver
ingen mening. Det betyder at vi skal male og renovere vores boliger, for at i derefter kan vælte
dem. Det er recurce spild, C02 spild og ikke mindst dårlig behandling af de mennesker der er
berørte.
En fast tidsplan ville også være på sin ret. Hvornår skal vi regne med at blive smidt ud?
En erstatning for det psykisk pres i lægger på os er vel egentlig også på sin plads.
I behøver ikke at komme tilbage med, ”at den endelige beslutning ikke er taget endnu”, for hvis i
skal være ærlige, så ved i lige godt som os, at chancerne for at det ikke kommer til at ske er
minimale. -og det ændre ikke på det press i allerede lægger på os.
Så jeg beder jer om, at tænke vores situation igennem engang mere og give os nogle svar, vi kan
bruge til noget.
Ser frem til at høre fra jer.
Med Venlig Hilsen
Christina Østlund
-- AKT 206040 -- BILAG 2 -- [ Østerild testcenter ] --
Brevdato 19-06-2024
Afsender Marianne Brøchner (mariannethy55@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Marianne Brøchner
Aktnummer 8
Identifikationsnummer 206042
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Intet emne
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Marianne Brøchner (mariannethy55@gmail.com)
Titel: Intet emne
Sendt: 19-06-2024 14:11
Jeg foreslår, at man skrotter enhver plan om udvidelse af Østerild testcenter. Området er et af EU Natura 2000
beskyttet område, og er dermed underlagt særlig beskyttelse. Ud over naturen og skoven ønsker vi beboere
også særlig beskyttelse
Mvh marianne
-- AKT 206042 -- BILAG 1 -- [ Intet emne ] --
Brevdato 19-06-2024
Afsender Marian Trab Olsen (marian@post5.tele.dk) Sendt af
marian@post5.tele.dk
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Marian Trab Olsen
Aktnummer 9
Identifikationsnummer 206043
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Megamøller
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Marian Trab Olsen (marian@post5.tele.dk)
Titel: Megamøller
Sendt: 19-06-2024 19:24
Vi ønsker ingen møller fred ro unikt natur så forstå det.
Marian Trab Olsen er
-- AKT 206043 -- BILAG 1 -- [ Megamøller ] --
Brevdato 20-06-2024
Afsender Yvonne Halskov (yvonnehalskov@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Yvonne Halskov
Aktnummer 11
Identifikationsnummer 206045
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Østerild testcenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: MIM - Miljøministeren (miljoeministeren@mim.dk), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (kefm@kefm.dk),
min@km.dk (min@km.dk), njpe@thisted.dk (njpe@thisted.dk)
Fra: Yvonne Halskov (yvonnehalskov@gmail.com)
Titel: Østerild testcenter
Sendt: 20-06-2024 11:24
Jeg foreslår at skrotte enhver plan om udvidelse af testcentret.
Området er et af EU Natura 2000 beskyttede områder, og er dermed underlagt særlig beskyttelse. Ud over
naturen og skoven ønsker vi beboere også særligt beskyttelse.
I ødelægger et stort lokalmiljø - fyldt med den skov, som vi har for lidt af i forvejen, og som miljøministeren i
forgårs sad og skrev under på nede i EU, at Danmark forpligtede sig til at ændre på.
Så man skriver med den ene hånd og fælder skov med den anden. Det giver ikke mere skov
Hilsen
Yvonne Halskov
7741 Frøstrup
-- AKT 206045 -- BILAG 1 -- [ Østerild testcenter ] --
Brevdato 20-06-2024
Afsender Jens Filip Jensen (jensencompanys@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Jens Filip Jensen
Aktnummer 13
Identifikationsnummer 206047
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Løsningen
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Jens Filip Jensen (jensencompanys@gmail.com)
Titel: Løsningen
Sendt: 20-06-2024 12:15
Helhedsløsninger
Udvidelsen af testcenteret mod nord er da skingrende sindsygt.
Der skal da bare laves 3 pladser på 450 meter høje møller i den sydlige ende ,der er masser af skov der kan
dæmpe støjen . Når det blæser ind over Østerild by skal møllerne stå stille. De står alligevel stille 80% af tiden
,det er kun et spørgsmål om planlægning. Vestas vil ikke bygge flere store møller det er kun Simens de har
støbt et fundament i den sydlige ende der kan bære en 400 meter mølle.
Fremtiden
Tiden er løbet fra de gamle mølleteknologier.fremtidens mølle er født flydende og rykker mindst 100
megawatt, der skal en helt anden vingekonstruktion til for at give Max træk.De nye møller ligger hos mig.
Tiden er for længst løbet fra testcentret .
Det er i den grad et frilandsmuseum.
Vær venlig at svare på mailen.
Jens Filip
-- AKT 206047 -- BILAG 1 -- [ Løsningen ] --
Brevdato 20-06-2024
Afsender Christina Due Valby (christinadueneesgaard@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Christina Due Valby
Aktnummer 14
Identifikationsnummer 206048
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Ideer og forslag
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: MIM - Miljøministeren (miljoeministeren@mim.dk), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (kefm@kefm.dk),
min@km.dk (min@km.dk), njpe@thisted.dk (njpe@thisted.dk)
Fra: Christina Due Valby (christinadueneesgaard@gmail.com)
Titel: Ideer og forslag
Sendt: 20-06-2024 12:42
Jeg foreslår, at man skrotter enhver plan om udvidelse af Østerild testcenter. Området er et af EU Natura 2000
beskyttet område, og er dermed underlagt særlig beskyttelse. Ud over naturen og skoven ønsker vi beboere
også særlig beskyttelse.
-- AKT 206048 -- BILAG 1 -- [ Ideer og forslag ] --
Brevdato 20-06-2024
Afsender Sus Fenner Jensen (susfenner@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk); MIM -
Miljøministeren (miljoeministeren@mim.dk); Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet (kefm@kefm.dk); min@km.dk;
njpe@thisted.dk
Akttitel Sus Fenner Jensen
Aktnummer 15
Identifikationsnummer 206049
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter STOP ødelæggelsen af THY
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk), MIM - Miljøministeren (miljoeministeren@mim.dk), Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet (kefm@kefm.dk), min@km.dk (min@km.dk), njpe@thisted.dk
(njpe@thisted.dk)
Fra: Sus Fenner Jensen (susfenner@gmail.com)
Titel: STOP ødelæggelsen af THY
Sendt: 20-06-2024 15:09
STOP for opsætning af flere vindmøller i THY.
Brug i stedet pengene på at sætte støjramte naboer fri.
Lyt til vindmøllestøj på min matrikel:
Vindmøllestøj hos nabo i Thy 17. jan. 2024. - YouTube
kunne du tænke dig at bo her??
nej - vel??
Venligst Sus.
-- AKT 206049 -- BILAG 1 -- [ STOP ødelæggelsen af THY ] --
Brevdato 20-06-2024
Afsender Jørgen Thøgersen (jothogersen@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Jørgen Thøgersen
Aktnummer 16
Identifikationsnummer 206050
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Kritik af Udvidelse af Vindmølle Testcenteret ved Østerild i Thy
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: MIM - Miljøministeren (miljoeministeren@mim.dk), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (kefm@kefm.dk),
min@km.dk (min@km.dk)
Fra: Jørgen Thøgersen (jothogersen@gmail.com)
Titel: Kritik af Udvidelse af Vindmølle Testcenteret ved Østerild i Thy
Sendt: 20-06-2024 23:25
Kritik af Udvidelse af Vindmølle Testcenteret ved Østerild i Thy
Udvidelsen af Vindmølle Testcenteret ved Østerild i Thy er en katastrofal tanke, der ignorerer de massive
miljømæssige, sociale og økonomiske skader, det vil medføre. På trods af nødvendigheden af at udvikle
vedvarende energikilder som vindenergi, kan vi ikke se bort fra de alvorlige konsekvenser, denne
udvidelse vil have.
Det vil ikke alene være en katastrofe for befolkningen i lokalområdet men en udvidelse kan også have
uoprettelige miljømæssinge konsekvenser for Thy's unikke natur. Den sjældne Thy-gøgeurt, som findes i
Vigsø Bugt og Bulbjerg, er i fare for at forsvinde. Denne plante er et uerstatteligt element i vores
biodiversitet, og dens udryddelse vil være en stor skamplet på Danmarks miljøpolitik. Ud over Thy-
gøgeurten er sjældne sommerfugle som hedepletvingen også i fare. Disse sommerfugle er allerede truede,
og yderligere habitatødelæggelse kan føre til deres fuldstændige forsvinden. Derudover kan nævnes
plettede gøgeurter, bynkefulge, storspover, traner, rørhøge og havørne der alle trives i Hjardemål
Klitplantage.
De massive vindmøller medfører uacceptabel støjforurening og skyggekast, som alvorligt kan skade
helbred og livskvalitet. Det er uretfærdigt og uansvarligt at ofre befolkningens trivsel for økonomisk profit og
politisk prestige. Desuden vil de ændrede landskabsforhold sandsynligvis reducere turiststrømmen til
området, hvilket vil ramme lokale erhverv hårdt.
Udvidelsen af testcentret er ikke blot miljømæssigt destruktiv, men også økonomisk uforsvarlig. Der
mangler en klar og omfattende analyse, der retfærdiggør de massive investeringer. Man må stille
spørgsmålstegn ved, om pengene kunne være bedre brugt på alternative energiprojekter, såsom offshore-
vindmølleparker, der har langt mindre negativ indvirkning på miljø og lokalsamfund.
I stedet for den destruktive udvidelse ved Østerild, bør der fokuseres på mere bæredygtige
udviklingsstrategier. Offshore-vindmølleparker er en åbenlys løsning, der både kan imødekomme
energibehovet og beskytte naturen. Derudover bør teknologisk innovation fremmes for at minimere behovet
for store landbaserede testcentre. Lokale beboere og interessenter skal inddrages aktivt i
beslutningsprocessen for at finde løsninger, der er acceptable for alle parter.
Udvidelsen af Vindmølle Testcenteret ved Østerild i Thy er en dybt problematisk tanke, der truer både
miljøet og de lokale beboers livskvalitet. At sætte unik natur på spil for at realisere kortsigtede
målsætninger er uacceptabelt. Det er på tide at tage ansvar og finde bæredygtige, innovative løsninger, der
beskytter vores miljø og støtter vores samfund.
Hilsen,
Jørgen Thøgersen
-- AKT 206050 -- BILAG 1 -- [ Kritik af Udvidelse af Vindmølle Testcenteret ved Østerild i Thy ] --
Brevdato 20-06-2024
Afsender Jørgen Thøgersen (jothogersen@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Jørgen Thøgersen 2
Aktnummer 17
Identifikationsnummer 206051
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Kritik af forslag om at opstille Power-to-X (PtX) anlæg ved
testcentret ved Østerild
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: MIM - Miljøministeren (miljoeministeren@mim.dk), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (kefm@kefm.dk),
min@km.dk (min@km.dk)
Fra: Jørgen Thøgersen (jothogersen@gmail.com)
Titel: Kritik af forslag om at opstille Power-to-X (PtX) anlæg ved testcentret ved Østerild
Sendt: 20-06-2024 23:28
Kritik af forslag om at opstille Power-to-X (PtX) anlæg ved testcentret ved Østerild
Forslaget om at opstille Power-to-X (PtX) anlæg ved testcentret ved Østerild er problematisk da et sådant
projekt indebærer en række risici, især i forhold til jord- og grundvandsforurening samt risiko for ulykker.
Disse aspekter kræver nøje overvejelse.
For det første er der en betydelig risiko for jord- og grundvandsforurening. PtX-anlæg bruger forskellige
kemikalier i deres elektrolyse- og konverteringsprocesser. Hvis der sker spild eller lækage af disse
kemikalier, kan det føre til forurening af både jord og grundvand. Sådanne forureninger kan have
langvarige og potentielt uoprettelige effekter på miljøet. Desuden genererer produktionen af grøn brint og
andre PtX-produkter affaldsprodukter, som skal håndteres korrekt for at undgå yderligere forurening. Brug
af syrer og baser i elektrolyseprocesser udgør også en risiko, da ukorrekt opbevaring eller bortskaffelse
kan forurene både jord og grundvand.
Der er også væsentlige risici forbundet med ulykker. Håndtering af brint indebærer en konstant fare for
eksplosioner. Brint er yderst brandfarlig, og en lækage, der kommer i kontakt med en tændkilde, kan føre til
katastrofale eksplosioner, som ikke kun truer anlægget, men også det omkringliggende område. Brande er
en anden risiko, da brintens brandfarlige natur kan få en brand til at sprede sig hurtigt og forårsage
omfattende skader. Teknologiske fejl eller menneskelige fejl i driften af PtX-anlæg kan ligeledes resultere i
alvorlige ulykker som kemikaliespild, gaslækager og eksplosioner.
Transport af brint og andre kemikalier til og fra anlægget udgør en yderligere risiko. Ulykker under transport
kan føre til spild og forurening, og dermed udgøre en fare for både miljøet og offentligheden.
Selvom PtX-anlæg har potentiale til at bidrage til en bæredygtig energifremtid, er det vigtigt at overveje de
miljømæssige og sikkerhedsmæssige aspekter grundigt.
Hilsen,
Jørgen Thøgersen
-- AKT 206051 -- BILAG 1 -- [ Kritik af forslag om at opstille Power-to-X (PtX) anlæg ved testcentret ved Østerild ] --
Brevdato 21-06-2024
Afsender carstenfuglsang84@gmail.com Sendt af carsten fuglsang:
carstenfuglsang84@gmail.com
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Carsten Fuglsang
Aktnummer 18
Identifikationsnummer 206052
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Ideer, forslag og kommentarer til Testcenter Østerild
Kortinfo Thilsted Kommune
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: MIM - Miljøministeren (miljoeministeren@mim.dk), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (kefm@kefm.dk),
mim@km.dk (mim@km.dk), njpe@thisted.dk (njpe@thisted.dk)
Fra: carstenfuglsang84@gmail.com (carstenfuglsang84@gmail.com)
Titel: Ideer, forslag og kommentarer til Testcenter Østerild
Sendt: 21-06-2024 09:42
Bilag: Kortinfo Thilsted Kommune.pdf;
Jeg foreslår at man skrotter udvidelsen at Testcentret, med henblik på at beskytte vores natur, som er udlagt til
EU Natura 2000 og lokalbefolkningen samt den øvrige del af befolkning med henblik på at de nuværende
møller er opsat i et område der også rummer særlige drikkevandsinteresser og drikkevandsinteresser,
udvidelsen vil så også komme til at berører dette. (Se vedhæftet).
Så jeg synes ikke det vil være acceptabelt at udvide med flere møller og slet ikke brintproduktion, da der
åbenbart ikke er helt styr på spildevandet.
Hilsen
Carsten Fuglsang
7741 Frøstrup
-- AKT 206052 -- BILAG 1 -- [ Ideer, forslag og kommentarer til Testcenter Østerild ] --
B THISTED KOMMUNE
Funktioner < = £ As A : 3: B Temainfo
Kortopslag - Temaer pry Enkelt søgning
Signaturer
Følsomme
Børn & unge indvindingsområder
Ældre
Nitratfølsomme
Kultur
indvindingsområder
nhas Sprøjtemiddelfølsomme
Nationalpark Thy a s 4 "— indvindingsområder
Affald & beredskab :
Trafik
Vinter og færdsel
En
E Gadelys
E Natur
4 [E Miljøportalen (ses under zoom 25000
[E Naturdata
4 [5 Drikkevand og Grundvand
Fritid & turisme
[>]
B
[=]
H
[=]
B
B
Følsomme indvindingsomrâder
D Indsatsområder
D Indvindingsoplande udenfor OSD
D Boringsnære beskyttelsesområde
D Drikkevandsinteresse!
) Overfladevand
-- AKT 206052 -- BILAG 2 -- [ Kortinfo Thilsted Kommune ] --
B THISTED KOMMUNE
Børn & unge
Områder med
Ældre 4 o : t
üi : i . N j sa . i L . : S
Fritid & turisme F . È E o e
Nationalpark Thy s '
Affald & beredskab
Trafik
Vinter og færdsel
Energi
Gadelys
Natur
4 [5 Miljøportalen (ses under zoom 250000)
> [E Naturdata
4 [3 Drikkevand og Grundvand
©
) &
D Følsomme indvindingsområder
@
D Indsatsområder
©
@
O Indvindingsoplande udenfor OSD
D Boringsnære beskyttelsesområde
Drikkevandsinteresser
» Ea D overfladevand
> [EI Naturbeskyttelse og Natur2000, jagt 0g v
> [5 Rvaae- na Beskvttelseslinier
@@
Brevdato 21-06-2024
Afsender Lars Heinrich Ballebye Jensen (lab@beierholm.dk)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Rasmus, Birgitte og Lars Ballebye Jensen
Aktnummer 26
Identifikationsnummer 206060
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Østerild testcenter 3 Forslag, idéer og kommentarer
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: njp@njtoft.dk (njp@njtoft.dk), Birgitte Ballebye Jensen (bballebyejensen@gmail.com)
Fra: Lars Heinrich Ballebye Jensen (lab@beierholm.dk)
Titel: Østerild testcenter 3: Forslag, idéer og kommentarer
Sendt: 21-06-2024 18:18
Hvilke forhold er vigtige at undersøge i forbindelse med udarbejdelsen af miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen for udvidelse og tilpasning af testcentret ved Østerild:
1. Støjgener og visuelle gener skal ikke blot undersøges med afsæt i, at testcentret ved
Østerild er et vindmølleanlæg.
a. Der er stor forskel på et testcenter for havvindmøller og et almindeligt vindmølleanlæg:
i. Det er en konstant byggeplads med entreprenørmaskiner, høje kraner samt
nedtagning og opstilling af nye vindmøller. Dette bør indgå i vurderingen af
genen.
ii. Det er havvindmøller og ikke landvindmøller. Det har stor betydning for støj-
og visuelle gener.
b. Det er nødvendigt at understrege ovenstående, da den nuværende lovgivning for
kompensation til naboer til et testcenter er ringere end kompensation til naboer til et
almindeligt vindmølleanlæg. Desuden mener minister Morten Dahlin (V), at naboer til et
testcenter ikke oplever en større gene end naboer til et almindeligt vindmølleanlæg.
Som nabo til et testecenter og et almindeligt vindmølleanlæg i over 10 år, står det
meget klart for os og vores naboer, at genen ved et testcenter er væsentlig større.
Dette bør belyses på en klar og redelig måde. Andet er ikke rimeligt. Se
sammenligning af kompensation og Morten Dahlins kommentar længere nede.
2. Vi mener, at man bør undersøge og værdisætte, hvordan udvidelsen vil påvirke natur
og biodiversitet i området – og demonstrere, hvordan man bæredygtigt vil erstatte for
de negative påvirkninger
a. En udvidelse af testcentret vil påvirke Europas største område med nordatlantisk
klithede. Nordatlantisk klithede er en sjælden naturtype, som er unik for i hele Europa
med global betydning.
i. Det kan tage op til 50-100 år at etablere ny natur og opnå god økologisk
tilstand på nye naturarealer.
ii. Hvordan kan man bruge erstatningsnatur til at erstatte en svært erstattelig
naturtype som nordatlantisk klithede?
b. Området omfatter også en række fredede planter og arter.
i. Vi anbefaler, at man medregner den samfundsøkonomiske omkostning,
som en udvidelse af testcentret vil medføre ved tab af biodiversitet.
ii. Forskere fra Københavns Universitet har vist, hvordan man i Grønt BNP
kan udregne omkostningen ved tab af biodiversitet som følge af samfundets
aktiviteter. Tab af biodiversitet er den største omkostning i det miljøkorrigerede
BNP. Når vi ved, at omkostningen er så høj (og når det er muligt at beregne
tabets størrelse) bør det være standard at medregne sådanne tab i større
anlægsprojekter, herunder udvidelse af testcentret.
3. Vi anbefaler, at man opstiller et alternativt scenarie, hvor udvidelsen af testcentret
bøjer blødt mod vest og venstre om Hjardemål Klit Kirke.
a. Færre ejendomme vil blive påvirket af en udvidelse mod vest (venstre om Hjardemål
Klit Kirke). De fleste berørte ejendomme er mod øst.
i. Det vil føre til færre berørte naboer og færre ekspropriationer.
ii. Det bør vægtes mod eventuelle forøgede omkostninger ved mindre optimal
placering af havvindmøllerne.
iii. Der er andre samfundsmæssige omkostninger end blot projektøkonomiske
-- AKT 206060 -- BILAG 1 -- [ Østerild testcenter 3 Forslag, idéer og kommentarer ] --
omkostninger forbundet med en udvidelse, herunder gene for berørte naboer.
4. I indkaldelsen for idéer og forslag fremhæver man udvidelsens betydning for øget
turisme til testcentret – men det har også negative følgevirkninger på naturturisme og
lokalområdet
a. Vi anbefaler, at man ikke kun medregner den positive turisme, som vil opstå ved en
udvidelse af testcentret. En udvidelse af testcentret vil forringe den rekreative værdi i
området langs kysten, hvilket vil medføre til færre naturturister i fremtiden. Området
langs kysten og Nationalpark Thy er i dag et vigtigt område for naturturisme.
b. Desuden anbefaler vi, at man medregner negative samfundsøkonomiske
konsekvenser som følge af fraflytning i området. Det gælder ikke kun naboer, der
eksproprieres, men også (en stor del af de) øvrige naboer i Frøstrup, Østerild og
omegn – som har udtryk, at de ikke ønsker at være bosiddende i et område, der mest
af alt vil minde om et industriområde.
i. Hvilken samfundsøkonomisk omkostning har det for et lokalområde, at
købmænd lukker, skolen lukker og et samfund dør ud?
ii. Fokus i analysen er på samfundsøkonomisk niveau, hvorfor disse
omkostninger bør medregnes i den økonomiske analyse af projektet.
Yderligere information:
Den 17. januar 2024 giver Morten Dahlin (V) et høringssvar, hvor han bedes redegøre for, hvorfor
testcenterbonussen kun foreslås udbetalt til naboer i en afstand af op til 4,5 gange den maksimale
møllehøjde, og ikke optil 8 gange den maksimale møllehøjde?
Morten Dahlin angiver ikke et klart svar på spørgsmålet med indleder med:
”Naboer til vindmøller oplever dog ikke forskel på almindelige landvindmøller(produktionsmøller) og
testcentrenes prototypevindmøller.
Det har derfor været et selvstændigt fokus i den politiske aftale om Udmøntning af delelement i
aftale om Gode rammevilkår for forsøgsmøller af 15. december 2021 – tilpasning af Høvsøre
Testcenter af 14. september 2023 at aftale en kompensation til de nærmeste naboer, der er
afpasset testcentrenes formål.” (1)
Ringere kompensation ved naboskab til et testcenter for havvindmøller end naboskab til
almindelige landvindmøller
Bonusordninger
1. Testcenterbonusordningen gælder naboer inden for 4 til 4,5 gange møllehøjde (altså for
naboer inden for 0,5 møllehøjde) (1) – VE-bonusordningen (for almindelige landvindmøller)
gælder for naboer i en afstand på 4 til 8 gange møllehøjde (2).
a. Testcenterbonusordningen bør som minimum også gælde for naboer ud på 8 gange
møllehøjde. En højere (hav)mølle generer også flere naboer på længere afstand. Det
må være klart for alle. Det er møllehøjden (som man også hele tiden regner i) der
afgør, hvor mange naboer, der generes.
2. En testcenterbonus er opjusteret til at udgøre 10.500 kr./år/beboelsesejendom (3) – VE-
bonus udgør i dag 14.000 kr./år/beboelsesejendom (4).
a. Man bliver altså kompenseret ringere (i kroner og øre) ved naboskab til et testcenter for
havvindmøller end ved naboskab til et almindeligt anlæg med landvindmøller.
b. Det er desværre misforstået er dette er retvisende for den faktiske gene. Der bør være
lige omvendt. Vi er klar over, at der ved møller på over 400 meter tillægges 100 pct.
oveni testcenterbonus. Dog er udgangspunktet med de 10.500 kr./
år/beboelsesejendom misforstået, når man sammenligner med størrelsen på den
almindelige VE-bonus.
Salgsoption
1. I nuværende lov står der, at ” Ejeren af en beboelsesejendom, der er beliggende inden for
1.500 m fra nye vindmøller på nye standpladser eller vindmøller, der får forøget deres
maksimale højde på Testcenter Østerild, kan anmode den driftsansvarlige om at købe
ejendommen til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fastsat efter
bestemmelserne i ejendomsvurderingsloven fratrukket udbetalt værditab” (5).
a. Vi formoder, at afstanden på 1.500 meter er beregnet ud fra 6 gange møllehøjde
(1.500 meter divideret med 250 meter høje møller).
b. Salgsoptionen skal ikke følge praksis for almindelige landvindmøller, hvor optionen
også gælder inden for 6 gange møllehøjde.
c. Vi mener, at salgsoptionen bør tilgodese borgere i afstand på 8 gange møllehøjde for
de nye testmøller der vil følge en udvidelse af Østerild Testercenter. Der skal ikke være
afstandsforskel mellem slagsoption og testcenterbonus. Det må være op til den enkelte
berørte borger at vælge at fraflytte eller blive boende med lige gunstige vilkår. Desuden
bør salgsoptionen gælde på 8 gange møllehøjde og ikke 6 gange møllehøjde, da
genen ved et testcenter er større end genen ved et almindeligt vindmølleanlæg, jf.
beskrivelsen i starten af mailen.
2. Den nuværende lovgivning baserer salgsoptionen ud fra den offentlige ejendomsvurdering.
a. Der er fejl i de nye offentlige ejendomsvurderinger, særligt for ejendomme placeret
uden for de større byer.
b. Ejendommens værdi bør afgøres gennem konkret vurdering fra
Taksationsmyndigheden og ikke en fejlbehæftet ejendomsvurdering. Dette er også
praksis for salgsoptionen for almindelige vindmølleanlæg: ” Det er
Taksationsmyndigheden, som træffer afgørelse om beboelsesejendommens værdi,
herunder salgsoptionens størrelse” (6). Det er uklart, hvorfor praksis her ikke er ens.
Kilder:
(1): L 87 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvorfor testcenterbonussen kun
foreslås udbetalt til naboer i en afstand af op til 4,5 gange den maksimale møllehøjde (ft.dk)
(2): https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/fremme-af-udbygning-med-
vindmoeller/ve-bonusordningen
(3):
Aftale_om_mulig_udvidelse_af_OEsterild_testcenter_til_vindmoeller_paa_op_til_450_meter_01.0
2.2024.pdf (blkm.dk)
(4): Regeringen: Et stort skridt på vejen mod en firedobling af strøm fra sol og vind på land
(kefm.dk)
(5): Bekendtgørelse af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild
(retsinformation.dk)
(6): https://ens.dk/ansvarsomraader/stoette-til-vedvarende-energi/fremme-af-udbygning-med-
vindmoeller-2
Venlig hilsen
Birgitte og Lars Ballebye Jensen
Gl. Aalborgvej 19 7741 Frøstrup
&
Rasmus Ballebye Jensen
Økonom
Rigensgade 11, 3
1316 København K
Telefon: +45 30 26 06 20
E-mail: rbj@kraka-economics.dk
Brevdato 21-06-2024
Afsender Lars Heinrich Ballebye Jensen (lab@beierholm.dk)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Birgitte og Lars Ballebye Jensen
Aktnummer 27
Identifikationsnummer 206061
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Østerild - testcenter3
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Lars Heinrich Ballebye Jensen (lab@beierholm.dk)
Titel: Østerild - testcenter3
Sendt: 21-06-2024 18:19
Jeg fremsender hermed vores bemærkninger og indsigelser til testcenter 3 ved Østerild.
Indledningsvis håber vi på politisk mod og vilje til at sikre bedre vilkår for fremtidige naboer til
testcenter for vindmøller over 400 meters højde.
1. Særlov for testcenter for vindmøller over 400 meter.
2. Salgsoptioner for naboer indenfor en afstand af 4 til 8 * møllehøjden.
3. Bonusordning for naboer indenfor 4 til 8 * møllehøjden.
4. Møllerækken nordvest om Hjardemål Kirke.
AD1. Særlov skal sikre den fremtidige bosætning ved Østerild Testcenter 3.
AD2. Salgsoptioner giver en tilstrækkelig beskyttelse for de berørte lodsejere samt sikring af til- og
fraflytning i anlægsperioden. Anlægsperioden er ukendt, men der vil være tale om mange år. Derfor
skal salgsoption tilbydes inden for en afstand af 4 til 8 gange møllehøjden og den skal være gældende
fra vedtagelse af loven og frem til 1 år efter fuld udbygning. Salgsoption følgere ejendommen.
AD3. Testcenterbonus skal som minimum sidestilles med de nuværende VE-bonusordninger. VE-bonus
gælder for naboer i en afstand af 4 til 8 gange møllehøjde.
AD4. Hele bosætningen ved testcenter 3 (Hjardemål Klit / Glæde / Lild strand) er øst for møllerækken.
Derfor vil en drejning af møllerækken mod øst ekspropriere mange ejendomme og påvirke endnu flere.
Der bør derfor udarbejdes et alternativ vest om Hjardemål Klit Kirke. Bosætning i område 3 fremgår
tydeligt af side 9 i Projektbeskrivelsen Maj 2024.
Afrunding:
Østerild testcenter er ikke som andre VE-projekter. Der foregår konstant udskiftning af vindmøllerne og
der er ikke 2 vindmøller som er ens. Summen af aktivitet giver mere støj, både den målte men også
den visuelle oplevelse af konstant uro i og omkring vindmøllerne. Vi kan sammenligne testcenteret i
Østerild med en byggeplads som aldrig kommer til en afslutning.
DTU bekræfter på orienteringsmøde den 3. april 2024 at de kommende naboer til testcenter 3 er
havnet i en ulykkelig situation, ingen kender tidshorisonten eller det endelige aftryk, derfor er det vores
håb, at der kan skabes politisk enighed om én salgsoptionsordning til alle berørte naboer i en afstand af
4 – 8 * møllehøjden.
Med venlig hilsen
Birgitte Ballebye & Lars Heinrich Ballebye Jensen
Gammel Aalborgvej 19
7741 Frøstrup
Direkte tel.: 96 55 45 85 | lab@beierholm.dk
Beierholm
Bødkervej 12 - 7700 Thisted | Tel.: 97 92 55 00
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab | CVR-nr. 32 89 54 68
Vi er et uafhængigt medlem af det globale rådgivnings- og revisionsnetværk
Denne e-mail fra Beierholm kan indeholde fortrolige og/eller personlige informationer. E-mailen er alene bestemt for ovenfor nævnte
modtager(e). Hvis De ved en fejltagelse modtager denne e-mail, bedes De venligst straks underrette os herom samt slette mailen.
Enhver afsløring/videregivelse af oplysninger fra denne e-mail er ikke tilladt.
-- AKT 206061 -- BILAG 1 -- [ Østerild - testcenter3 ] --
Brevdato 22-06-2024
Afsender charlotte caspersen (chacas65@yahoo.dk)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Charlotte Caspersen
Aktnummer 28
Identifikationsnummer 206062
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høringsfrist
Indsigelse Habitatsvurderingen
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: charlotte caspersen (chacas65@yahoo.dk)
Titel: Høringsfrist
Sendt: 22-06-2024 06:40
Bilag: Indsigelse Habitatsvurderingen.rtf;
Hej. hermed en indsigelse.
Venlig hilsen Charlotte Caspersen, Gl. Ålborgvej 16, 7741 Frøstrup
-- AKT 206062 -- BILAG 1 -- [ Høringsfrist ] --
Thylejren - 22.6.2024
Indsigelser mod miljø- og habitatkonsekvensvirdering af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter.
Thylejren ejes af foreningen DNS - Det Ny Samfund.
Thylejren; En levende kulturarv med psykosociale goder - En levende gratis aktiv turistattraktion - En
landsby i udkants-Danmark der udvikler sig, vokser og rækker ud til omverden.
Hej Vurderingspanel.
Thylejren er truet pga udvidelsen. Uagtet evt. ekspriproering vil mange i området vælge at flytte pga den
ødelagte natur, støj, trafik, forurening og ikke mindst de uvidste ikke undersøgte sundhedsskadelige
konsekvenser der er ved længerevarende ophold i Turbiners nærvær.
Thylejren er et helt unikt socialt eksperiment der nu på 54. år stadig lever. 1/2 af børnene er 3. generations
Thylejrbeboere, flere har andre nære familiemedlemmer der bor i Thylejren.
Fra bar mark til levende kulturel mangfoldig åben landsby hvor alle beboere kender hinanden.
Danmark risikerer at miste det eneste sociale eksperiment af sin art og størrelse nogensinde. Unikke udlevede
kulturelle værdier vil gå tabt ved udvidelsen. Et stort tab for Danmark. Et stort tab for Nordjylland.
Thylejren byder alle børn og voksne velkomne og afholder utallige gratis arrangementer året rundt; koncerter,
juleaften, solhverv, nytårs aften, fester, fællesspisning, fællesferie, sommerfester, bordtennisaften, fastelavn,
påskeløb, børnefester og meget mere. Thylejren fylder i kulturlivet i Nordjylland hvor denne form
for kulturudbud er meget sparsom.Thylejren har ofte lagt øre og lokale til uetablerede musikere der har ønsket
at spille og afprøve deres talent.
Thylejren gæstes i hverdagen dagligt af ca 50 gæster. Til arrangementer, i weekends, ferier og sommer,
mangedobles antallet, også af overnattende og feriernde gæster, folk der restituerer, folk der nyder den
omgivende natur. Mennesker med psykosociale problemer, mennesker der i perioder ikke kan overkomme
samfundets krav eller profitere af dets tilbud. Og folk der bare kommer forbi og hygger. I Thylejren er der både
beboere og langtidsgæster der ikke har kunnet leve op til samfundets normkrav, og derfor ikke fungerer eller
oplever livskvaliet i det etablerede samfund. I Thylejren kan de til gengæld finde en meningsfuld livsstil og
opleve at være en del af et rummeligt fællesskab.
Bixen er Thylejrens dagligvarebutik. Ca. 20 beboere og venner af Thylejren arbejder frivilligt og driver butikken.
Mange af de frivillige er pga psykosociale eller fysiske problemer, ikke i stand til at varetage et almindeligt job.
Der sælges af ideologiske og sundhedsmæssige årsager så vidt muligt kun økologiske konsumvarer. Bixens
eksistens påvirker i høj grad motivationen til at spise sundt, for noges vedkommende; spise noget. Bixen er lille,
overskuelig og tryg at handle i. Man kender den der ekspederer. Her får børnene deres første erfaringer med at
købe slik som kun sælges om lørdagen. Ca. 10 af Thylejrens børn har mindst en bedsteforælder boende i
Lejren. Flere børn har andre nære familiemedlemmer som bor i Lejren. En stor del af de besøgene er i familie
-- AKT 206062 -- BILAG 2 -- [ Indsigelse Habitatsvurderingen ] --
med en beboer.
Thylejren er ikke en forretning. Thylejrens økonomi opretholdes ikke af indtægter fra turister og besøgende.
Formålet, med altid at byde alle velkomne, er at facilitere rummelighed, mangfoldighed og sociale
fællesskaber. Thylejren er en åben landsby med plads til alle slags mennesker - og det benyttes i stor stil af
lokale Nordjyder og mennesker fra resten af Danmark og verden.
Det er ikke et krav at man er medlem af DNS for at besøge og deltage i Thylejrens arrangementer. Thylejren er
et stort fællesskab der består af mange flere end beboerne. På FaceBook er der Thylejrrelaterede
grupper hvor tidligere beboer, venner og gæster kan holde kontakt mm. Den største har over 5000
medlemmer.
Samfundet og et utal af mennesker, før og nu har gavn og glæde af Thylejren og det skulle gerne fortsætte.
Derudover mangler der en redgørelse for hvad der sker med Thylejrens bebyggelser og skrammel i tilfælde af
ekspropriering. Bliver der rydtet op eller bliver det efterladt til naturen?.
Ønsket herfra er at tilføje overstående aspekter til vurderingen.
Venlig hilsen Charlotte Caspersen, Gl.Ålborgvej 16 - 7741 Frøstrup
Brevdato 22-06-2024
Afsender Sarah ॐ Wissing (wissing69@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Sarah Laursen
Aktnummer 29
Identifikationsnummer 206063
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høringssvar
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Sarah ॐ Wissing (wissing69@gmail.com)
Titel: Høringssvar
Sendt: 22-06-2024 09:41
Plan- og landdistiktsstyrelsen beskrev i sit ideoplæg og igen på borgermødet den 17/6 i Østerild, et estimeret årligt vandbehov til PtX-
anlæggene på ca. 30.000 m3 vand.
Men i ingeniørens uddybning om PtX-anlægget på borgermødet, beskrev han, at behovet for rensning af vandet, vil medføre en større
mængde spildevand og dermed et samlet vandforbrug på ca. 42.000 m3.
Det må forventes, at miljø- og habitatskonsekvens vurderingen undersøger de miljømæssige og habituelle konsekvenser af det reelle
vandforbrug på ca. 42.000 m3 og ikke kun det estimerede vandbehov på ca. 30.000 m3.
Desuden forventes det, at der udarbejdes en specificeret beskrivelse af håndteringen af spildevandet, både mht. spildevand fra renset
grundvand og spildevand/saltlage fra havvand - samt i hvilken udstrækning der gøres brug af de enkelte metoder og en vurdering af den
fulde miljømæssige og habituelle påvirkning, rensningsprocesserne og bortskaffelsen af spildevandet vil medføre.
Mvh Sarah Laursen
-- AKT 206063 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar ] --
Brevdato 22-06-2024
Afsender Josepha Bagger (josepha.bagger@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Josepha Bagger
Aktnummer 30
Identifikationsnummer 206064
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Ideer
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Josepha Bagger (josepha.bagger@gmail.com)
Titel: Ideer
Sendt: 22-06-2024 19:43
Er der nogen der ved om man kan (på forhånd) lave en beregning af, hvor meget sandflugt det vil medføre,
når et så stort areal ødelægges/ ryddes ned til sandet, og evt. hvor lang tid der vil gå før havet og vinden har
sendt det sand hele vejen ud i Limfjorden og de havvindmøller " står på havet".
Kan vejnettet bevares hvis det sker?
Kan f.eks. Tømmerby Å klare presset, og fyldes der op i å løb med sand ved sandflugt, hvor ender det vand
da henne( i folks huse?)
Kan vi henvise til at styrelsen netop har vedtaget en naturplan om flere træer, moser, braklægning osv.?
Hvor langt må man gå tilbage, når der skal laves en vurdering af folks huse ( hvis de skal fra hus og hjem), og
kan vi skubbe til noget der, så de ikke laver en beregning fra f.eks. 2009, der ikke er til husejers fordel?
-- AKT 206064 -- BILAG 1 -- [ Ideer ] --
Brevdato 22-06-2024
Afsender aan@mail.dk
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Aase Nedergaard Lildstrand
Aktnummer 31
Identifikationsnummer 206065
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høring habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning
af Østerild Testcenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: aan@mail.dk (aan@mail.dk)
Fra: aan@mail.dk (aan@mail.dk)
Titel: Høring habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Sendt: 22-06-2024 20:56
Borgerindlæg som svar på oplæg / høring habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af
Østerild Testcenter
Her spørgsmål:
Hvad viser jordbundsundersøgelser i forhold til den massive fundering som er nødvendig for de
meget store vindmøller –
hvad er jordbundens bæreevne konkret hvor de nye store møller ønskes opsat ?
Hvordan måles det store pres som store møller i drift påvirker de tektoniske plader langs kysten –
også beboede strækninger eksempelvis Lildstrand?
Aase Nedergaard
Lildstrand
-- AKT 206065 -- BILAG 1 -- [ Høring habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter ] --
Brevdato 22-06-2024
Afsender Betty Nielsen (bettynorgaardnielsen@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Betty Nørgaard Nielsen
Aktnummer 32
Identifikationsnummer 206066
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Forslag til Afgrænsning af miljø- og habitakonsekvensvurdering
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Betty Nielsen (bettynorgaardnielsen@gmail.com)
Titel: Forslag til Afgrænsning af miljø- og habitakonsekvensvurdering
Sendt: 22-06-2024 21:21
oesterildtestcenter@plst.dk
Thy, den 22. juni, 2024.
1. Det anbefales at inddrage en økonomisk konsekvensvurdering så veldokumenteret som muligt og ikke kun ønske-
tænkning – både på et macro niveau (markedspotentiale for udvidelsen samt omkostninger for udvidelsen
præciseret for vindmøller som for Ptx-anlæg) som på et micro niveau (lokalsamfundets mangel på arbejdskraft,
nedlæggelse af skole, nedlæggelse af dagligvarehandel, værditab og stavnsbinding for boligejere, tab af
turismeindtægter, mv). Som skatteborger, der evt kommer til at medfinansiere den eventuelle udvidelse og de
økonomiske tab, den afstedkommer på sigt, kan jeg ikke begribe at økonomisk analyse og dokumentation samt
følgevirkninger og konsekvenser ikke er medtaget i de omdelte slides.
2. Ved afgrænsning og præciseringer i den kommende rapport vil det være hensigtsmæssigt at det præciseres hvor
mange mennesker, det drejer sig om, der skal tvangsflyttes, og ikke kun beskrives hvor mange boliger, der skal
eksproprieres. Det kan virke manipulerende, når der bevidst nævnes antal boliger, som er et mindre antal end det
antal mennesker – ca 200 – der skal tvangsflyttes.
Ligeledes må det anbefales at præcisere hvor stor den berørte lokalbefolkning – og ikke kun de, der evt skal
tvangsflyttes - er i individer. Det er mennesker det drejer sig om!
3. Kulturarv. Det er meget overraskende at der under materielle goder som Kulturarv kun står ”brug af Hjardemål Klit
Kirke og kirkegård”. Ved eventuel gennemførelse af udvidelsen af Østerild Testcenter, vil det betyde at Kulturarv som
Thylejren vil blive tabt! Kulturarv defineres som steder, der minder os om fortiden, og som danner fælles erindring
for nationen. Thylejren eksisterer ved Særlov. Thylejren materialiserer Ungdomsoprøret i Danmark. Må jer minde jer
om: Woodstock i 1969, John Lennon og Yoko Ono besøg i Thy vinter 1970, etablering af Thylejren sommer 1970,
etablering af Christiania 1971. Det er vores fælles historie og Kulturarv - og ved ikke at præcisere dette læner man sig
op ad historieforfalskning og manipulation. Det er foruroligende.
4. På slides s. 19 vedr. støjberegninger fremgår det tydeligt at det er beregninger og ikke målinger, da der
tilsyneladende ikke tages højde for at støj bæres af vinden. ”Det blæser hyppigst fra vest”, så møllerækken kan ikke
stå symmetrisk i støjfeltet. Støjen bæres mod vest, så måske burde den teoretiske tegning være mere cirkulær end
oval mod vest. Bor der for mange mennesker her?
5. Direktør Christian Vind udtalte til TV Midtvest efter mødet 17/6 2024 at der var et væsentligheds-kriterie, som de
indkomne forslag og ideer blev udvalgt efter. Hvem har defineret dette væsentlighedskriterie – hvad går det ud på -
og væsentlig for hvem?
6. Det vil være væsentligt at det fremgår af miljø og habitatskonsekvensvurderingen at såvel hele Thisted Kommunes
kommunalbestyrelse som lokalbefolkningen er IMOD den beskrevne udvidelse af Østerild Testcenter
Med venlig hilsen
Betty Nørgaard Nielsen, Horsbakkevej 7, Lildstrand, 7741 Frøstrup + Kirkevej 31, 7741 Frøstrup. 20266631
-- AKT 206066 -- BILAG 1 -- [ Forslag til Afgrænsning af miljø- og habitakonsekvensvurdering ] --
Brevdato 22-06-2024
Afsender Nina Hjort Iversen (nihjeb@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Klavs Iversen og Nina Hjort Iversen
Aktnummer 33
Identifikationsnummer 206067
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Ideer og forslag til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af
Østerild Testcenter
Høringssvar til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af
Østerild Testcenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Nina Hjort Iversen (nihjeb@gmail.com)
Titel: Ideer og forslag til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af Østerild Testcenter
Sendt: 22-06-2024 22:52
Bilag: Høringssvar til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af Østerild Testcenter.pdf;
Til Plan- og Landdistriksstyrelsen
Se venligst vedhæftet dokument med ideer og forslag.
Mvh. Klavs Iversen og Nina Hjort Iversen
-- AKT 206067 -- BILAG 1 -- [ Ideer og forslag til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af Østerild Testcenter ] --
Den 22. juni 2024
Høringssvar til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af
Østerild Testcenter
Støj
Vi bor ca. 5 kilometer fra den nordligst placerede vindturbine. Ifølge DTU’s
beregninger baseret på de gældende grænser for støj, burde vi ikke kunne høre støj
fra testcenteret. Vi hører dog både normal støj og lavfrekvent støj. Det er derfor med
stor bekymring, at vi ser de støjkort, der er lavet for en eventuel udvidelse af
testcenteret. Her ligger vores ejendom fortsat uden for støjzonerne, men med den
størrelse vindturbiner, der planlægges opført, er det umuligt for os at forestille os, at
vi ikke vil kunne høre normal eller lavfrekvent støj.
Vi opfordrer kraftigt til, at man reviderer støjbekendtgørelsen med ny og opdateret
viden omkring normal og lavfrekvent støj, inden man påtænker at opføre større
vindturbiner end de eksisterende. Med det nuværende testcenter er det muligt at
lave støjmålinger med de vindturbiner, der allerede er opført, og således
sammenholde beregningerne med den faktiske støj.
Vi har tilbudt DTU at lave støjmålinger i vores hjem, men det er blevet afvist med
begrundelsen om, at det ikke kan lade sig gøre, samt at der for nuværende ikke
findes et team i DTU, der kan foretage støjmålinger.
Naturen
Det er efterhånden velbelyst, at naturområdet, i hvilket der påtænkes en udvidelse af
testcentret, er et særligt og artsrigt område. Området er kendetegnet ved at være en
del af den nordatlantiske klithede, og en del af området er et Natura 2000-område
indeholdende habitatnatur. Ydermere indeholder området flere arealer med beskyttet
natur, herunder heder, moser og søer samt fredede områder og fredskov.
Området er et større sammenhængende skov- og naturområde, et af de største i
Danmark1
.. Det bør være et krav, at erstatningsnatur og -skov erstattes i samme
størrelse eller større, end det der ødelægges, for at være en reel erstatning. Det er
umuligt at finde sammenhængende arealer i denne størrelse til erstatning i Danmark.
Desuden kan denne naturtype ikke laves som erstatningsnatur. Danmark mangler
større sammenhængende naturarealer, da disse netop fordrer biodiversitet.
Biodiversiteten stiger eksponentielt med størrelsen på området.
Biodiversitetskrisen er en lige så stor krise som klimakrisen. Begge kriser skal løses.
Men aldrig på bekostning af hinanden. Vindturbiner bør placeres i områder med
naturmæssig ringe værdi, eksempelvis i opdyrkede områder.
Ny forskning viser, at vindturbiner påvirker fugle- og pattedyr negativt. De fortrænges
fra deres levesteder2
. Vindturbiner og natur kan ikke deles om de samme arealer3
.
3
https://www.luke.fi/en/news/review-several-groups-of-birds-and-mammals-avoid-wind-turbines
2
https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR603.pdf
1
https://macroecology.ku.dk/pdf-files/reports-and-publications/Mere__bedre_og_st_rre_natur_i_Danma
rk_2024.pdf
-- AKT 206067 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af Østerild Testcenter ] --
Den 22. juni 2024
Ekspropriationer
Antallet af ekspropriationer i forbindelse med en udvidelse er voldsom. Først og
fremmest for de mennesker, der står til at miste deres bolig og hverdag. Og
herudover for lokalområdet. 95 boliger er en urimelig høj pris at betale for testpladser
til tre vindturbiner ønsket af en privat industri - med salg for øje.
En stor del af de ejendomme, der står til at skulle eksproprieres, har en beliggenhed,
der er ualmindelig svær at erstatte. Et valg om at bosætte sig i dette område i Thy, er
et yderst bevidst valg om at leve naturnært og naturskønt med mørke og stilhed.
Mangel på aktindsigt
Plan- og Landdistriktsstyrelsen giver afslag på anmodning om aktindsigt til trods for,
at minister Morten Dahlin til borgermødet i Østerild den 3. februar 2024 lovede fuld
offentlighed - fuld transparens - i projektet.
Som borger er det en urimelig opgave at bidrage med kommentarer og ideer til et
projekt, som vi ikke kan få fuldt oplyst.
Ændringer af krav/ønsker fra vindindustriens og DTUs side
Det er som borger svært at danne sig overblik over, hvad det reelle ønske fra
vindindustrien og DTU er.
● Som borgere mangler vi dokumentation for, at der er et reelt behov for flere
testpladser. Vindmølleindustriens krav/ønske er 6-8 nye testpladser. I Østerild
stiller vindindustrien sig tilfreds med 3 nye testpladser. Det virker, som om
ønskerne tilpasser sig, som vinden blæser. Er der overhovedet et reelt behov
for flere testpladser, eller er det blot et ønske?
● Det har været et krav, at vindturbinerne skal stå på en lige linje fra nord til syd.
Kriteriet er sidenhen blevet ændret, da der lå en kirke og et større areal med
habitatnatur på denne linje. Linjen er nu foreslået vinklet 8 grader mod øst, og
ifølge DTU er det nu en fordel, at linjen lige præcis vinkles 8 grader mod øst.
● PtX-teknologi bliver en del af projektet, uden at politikerne fra forligskredsen
var vidende om dette forud for vedtagelsen af processen omkring en
udvidelse. Ej heller blev borgerne informeret om dette til borgermødet i
Østerild den 3. februar 2024.
● Beskrivelsen af PtX-anlæggenes størrelse var i februar 2024 10 meter i
højden. Til det seneste borgermøde i Østerild den 17. juni 2024 blev
PtX-anlæggenes højde beskrevet til 20 meter.
Vi tillader os at slutte vores høringssvar med en undren over, at vi, som bor i
nærheden af Testcenter Østerild, overhovedet står i denne situation endnu engang.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurderede i 2021, da processen med at finde et
tredje testcenter blev iværksat, at Østerild Testcenter ikke kunne udvides grundet
antallet af beboelser og naturen i området. Hvad har ændret sig? Vi undrer os især,
når en anden lokalitet var fundet egnet. Vi vil dog ydermere tilføje, at vi er
Den 22. juni 2024
uforstående over, at der i Danmark overhovedet kan findes egnede lokaliteter til
vindturbiner af denne størrelse.
Vi ser frem til, at ovennævnte indgår i miljø- og habitatskonsekvensvurderingen.
Klavs Iversen
Nina Hjort Iversen
7741 Frøstrup
Brevdato 22-06-2024
Afsender Else Munkesø (elseeem@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Else Munkesø
Aktnummer 34
Identifikationsnummer 206068
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Indsigelse kæmpevindmøller ved Østerild
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Else Munkesø (elseeem@gmail.com)
Titel: Indsigelse kæmpevindmøller ved Østerild
Sendt: 22-06-2024 23:53
Indsigelse mod kæmpevindmøller ved Østerild testcenter
Er det et testcenter eller er det et KÆMPE industrianlæg under dække af at være et testcenter?
Et industrianlæg fungerer under en EU-lov, der skal overholdes. Kald det nu det, det er - et industrianlæg,
hvorfor gør I ikke det?
Ødelagt natur kan ikke genskabes og kommer ALDRIG tilbage.Testcentret er en KÆMPE forureningskilde:
Støj, vindmølleaffald og fundamenter, alt i og omkring testcentret er forureningskilder. Det ser ud som et
industriområde, fordi det er et industriområde.
Hvordan kan vi være sikre på at vindmøller og vindmølleskrald håndteres, så det ikke er
forureningskilder under produktion, under anvendelse, under bortskaffelse?
PTX-anlæg er også kæmpe forureningskilder med ekstremt brandfarlig brint, der skal håndteres efter de
egenskaber brint har.
Hvordan kan vi være sikre på, at PTS-anlæggene ikke forurener vores grundvand og at PTS-
anlæggene med deres brintproduktion ikke forurener?
Vi bor her for natur, fred og ro. I det mindste: Sæt os fri og køb vores ejendomme. Vi er stavnsbundne og kan
ikke længere disponere vores eget liv. Vores økonomi er fastlåst i usælgelige ejendomme. Vil I venligst sætte
os fri til at bosætte os andensteds?
m.v.h. Else Munkesø, Klitvejen 116, 7741 Frøstrup
-- AKT 206068 -- BILAG 1 -- [ Indsigelse kæmpevindmøller ved Østerild ] --
Brevdato 23-06-2024
Afsender M Thinne (lostennings@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel M Thinne
Aktnummer 35
Identifikationsnummer 206069
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Indsigelser vedr. udvidelse af testcenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: M Thinne (lostennings@gmail.com)
Titel: Indsigelser vedr. udvidelse af testcenter
Sendt: 23-06-2024 09:25
Vedr. Udvidelse af Østerild Testcenter
På borgermøde d. 22. februar blev der spurgt ind til forskellige aspekter af udvidelsen og den VVM som
skal udarbejdes. DTU's plan fremstår mangelfuld og uprofessionel, hvilket PLST's embedsfolk også
synes at give til kende. Det vides ikke hvor stort omfanget af projektet bliver, og man spørger hvorledes
en VVM undersøgelse da kan sættes igang, idet opgaven ikke er beskrevet konkret og fyldestgørende.
Der er simpelthen for mange følgevirkninger som ikke er belyst, hvilket opgaven tilsiger at de skal
være.
Det frygtes i lokalområdet, at der er tale om et "land-grab", altså et forsøg på at inddrage et enorm
område, hvis areal der intentionelt hersker uvished omkring.
Der blev på mødet efterspurgt et kort over det fulde fysiske areal af udvidelsen. Dette kort er endnu ikke
blevet fremlagt.
Det kom frem at den forudgående screening kun drejede sig om turbiner og deres placeringer, og altså
intet indeholdt vedrørende PtX, som må anses som et ønske fra industriens side efterfølgende. Vi forstår
at der foreligger politiske aftaler om fremme af teknologien, men altså ikke noget forudgående arbejde
med at belyse mulighederne for eller konsekvenserne deraf.
Vurdering angående inddragelse af Natura2000 områder og ringe konsekvenser for dyrelivet i området
må tages tilbage, og alle planer om fældning af fredskov må tages tilbage; dette for at leve op til EU's
habitatdirektiver og Naturgenopretningsplan, samt af respekt for Flagermus og meget andet dyre- og
planteliv og deres habitater, blandt andet endemiske arter.
Endelig respekten for mennesker i lokalområdet; vi ser ikke fordele ved udvidelsen, og argumenter om
arbejdspladser, teknologisk udvikling og berigelse deraf for de få er usmagelige for dem som må forlade
hus og hjem.
Processen med inddragelse af borgerne må siges at være en formalitet; en boks som blot skal krydses af
for at validere projektet. Processen er ikke demokratisk som sådan; en beslutning er taget udenfor
borgernes rækkevidde af politikere som burde beskytte os, men som efter alt at dømme er optaget blot
af prestigeprojekter og aktieafkast, højtbetalte stillinger i det private erhvervsliv og fremme af selv
samme. Vi på egnen har reelt ikke nogen mulighed for indsigelser i en iterativ proces, hvis formål er
blot at inddæmme indsigelser bag afværgeforanstaltninger, som alligevel ikke er fyldestgørende i
forhold til de skadelige virkninger, og i værste fald ikke bliver efterlevet og ej heller sanktioneret.
Danmark er et lille land med maksimal territoriel udnyttelse; hvor skal man plante erstatningsskov?
Vi stiller os kritiske overfor processen som helhed; indflydelse synes ikke at være formålet, blot søger
man at foregive inddragelse.
Til slut vil vi påpege hvilket stress niveau samt svie og smerte, som sagen har påført egnen og
individuelle borgere; det være sig dem som står til at tabe alt, de som må leve med konsekvenserne
efterfølgende, samt de som har løbet hovedet mod en mur i en ugennemsigtig proces, i et forsøg på at
opnå inddragelse udover de 4-6 timer som er blevet afsat til borgermøder. Informationer er blevet
tilbageholdt, aktindsigter benægtet, og sågar undskyldninger som "industri hemmeligheder" har været
benyttet af DTU Wind, i deres forsøg på at inddrage store naturarealer til industriel brug.
Vi beder PLST og alle andre institutionelle instanser med beføjelse hertil om at underkende
beslutningen om udvidelse af testcentret, simpelthen at skrotte alle planer om udvidelse.
-- AKT 206069 -- BILAG 1 -- [ Indsigelser vedr. udvidelse af testcenter ] --
Brevdato 23-06-2024
Afsender Birthe Krog (birthekrog59@hotmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Birthe Krog/Liller Elisabeth Clausen
Aktnummer 36
Identifikationsnummer 206070
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Re 450 meter høje vindmøller
Østerild 17. juli 2024_noter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Birthe Krog (birthekrog59@hotmail.com)
Titel: Re: 450 meter høje vindmøller
Sendt: 23-06-2024 10:44
Bilag: Østerild 17. juli 2024_noter.docx;
Indlæg til høringsfrist. Indgår der i den samlede rapport et før-nu og efter konsekvens perspektiv:
1. FØR:
Behovet/ønsket om et udvidet testcenter. Dvs en analyse model for at starte en vvm redegørelse.
2. NU:
Indgår der i redegørelsen en vurdering af, at et testcenter for status som et virksomhed/industri område og
hvad det indebær. Dvs hvilke konsekvenser for/har det for det samlede område.
3. EFTER:
Hvor lang tid efter rapporten udkommer/høringssvar er rapporten gældende.
Dvs; bliver der taget stilling til en eventuel nedlukning og oprydning af testcenter/industriområdet og er der
lavet en co2 på den samlede plan(10 år)?
— og indgår der i rapporten at I kan se bort fra konsekvenser som I kan blive opmærksomme på,men ikke er
blevet bedt om at undersøge.
Med venlig hilsen
Liller Elisabeth Clausen. Gl. Aalborg 16
Sendt fra min iPhone
Den 21. jun. 2024 kl. 10.34 skrev oesterildtestcenter@plst.dk:
​Kære Birthe
Tak for din mail.
Vedhæftet finder du Plan- og Landdistriktsstyrelsens noter fra borgermødet. Noterne er (som
tidligere nævnt) at betragte som et internt arbejdsdokument, som skal indgå i
afgrænsningsudtalelsen. Dokumentet vil altså ikke blive forelagt politikerne eller offentliggjort i
denne form.
Jeg vil igen opfordre dig til at sende et høringssvar med alt det, du finder relevant for styrelsen at
medtage i de videre undersøgelser - uagtet om det allerede står i vedhæftede notat eller ej.
Med venlig hilsen
Tarra Jane Sandemann Butler
Specialkonsulent
Telefon: +45 2134 7049
E-mail: tarbut@plst.dk
Hjemmeside: www.plst.dk
-- AKT 206070 -- BILAG 1 -- [ Re 450 meter høje vindmøller ] --
Sådan behandler vi dine personlige oplysninger.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Birthe Krog <birthekrog59@hotmail.com>
Sendt: 19. juni 2024 15:49
Til: oesterildtestcenter@plst.dk
Emne: Re: 450 meter høje vindmøller
Til rette vedkommende
Så prøver jeg lige igen at give udtryk for, hvad det er jeg gerne vil have tilsendt. Det hedder så
Plan-og Landdistriksstyrelsens noter der blev nedskrevet, så jeg har en mulighed for, at se hvad,
der kommer med fra mødet.
Kh
Birthe Krog
Sendt fra min iPhone
Den 19. jun. 2024 kl. 10.12 skrev oesterildtestcenter@plst.dk:
​Kære Birthe
Tak for din mail.
Der vil ikke blive offentliggjort et referat for borgermødet. Plan- og
Landdistriktsstyrelsens noter fra borgermødet, vil sammen med de indkomne
høringssvar indgå i den afgrænsningsudtalelse, som skal danne rammerne for
konsulenternes gennemførelse af miljø- og habitatkonsekvensvurderingen.
Afgrænsningsudtalelsen vil blive sendt til aftalekredsen til orientering, men det er
først på baggrund af den gennemførte miljø- og habitatkonsekvensvurdering om
1½-2 år, at politikerne skal tage stilling til projektet.
Jeg vil anbefale dig at notere alle de bemærkninger og forslag, du finder relevante for
styrelsen at tage med videre, og sende det til os inden fristen d. 23. juni.
Hvis du har yderligere spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte mig
på nedenstående oplysninger. Vi ser frem til at modtage dine input.
Med venlig hilsen
Tarra Jane Sandemann Butler
Specialkonsulent
Telefon: +45 2134 7049
E-mail: tarbut@plst.dk
Hjemmeside: www.plst.dk
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Birthe Krog <birthekrog59@hotmail.com>
Sendt: 18. juni 2024 23:51
Til: oesterildtestcenter@plst.dk
Emne: 450 meter høje vindmøller
Jeg vil gerne snarest muligt modtage et referat fra mødet i Østerild multicenter d.
17/6 2024, så jeg inden høringsfrist d. 23/6 2024 kan forholde mig til, de punkter
der kom op til mødet, og som I vil give videre til politikerne, der skal tage stilling til
projektet. Altså: Referatet skal være mig i hænde, så jeg kan indsende yderligere ting
drøftet på mødet, som ikke er medtaget af jer inden høringsfrist d. 23/6 2024. Altså
senest 21/6.
Mvh
Birthe Krog
Langvadvej 75
7741 Frøstrup
NOTER
Borgermøde om indkaldelse af ideer og forslag til miljø- og habitatkonsekvensvurdering
Østerild 17. juni 2024
Østerild Multisal 19:00-21:00
Frist for indsendelse af bemærkninger og forslag til ideoplægget er:
23. juni 2024 til oesterildtestcenter@plst.dk
Program
• Christian Vind, Plan- og Landdistriktsstyrelsen (PLST), oplæg: velkomst, intro
• Peter Hjuler, DTU, oplæg: anlæg, omfang
• Søren Lyng Ebbehøj, Energistyrelsen, oplæg: om elektrolyse, type af elektrolyseanlæg, omfang, risici
• Christian Vind, PLST, oplæg: proces, miljøparametre, målrettet screening, efterfølgende særlov
• Pause
• Følgende emner blev rejst:
o Lokal brug af varme og brint fra testcenter
o Støj
o Ekspropriation
o Påvirkning af natur
o Vandforbrug til hydrolyseanlæg
o Testcenterets landskabelig påvirkning og udtryk
o Bevaring af kulturhistorie i området
o Lastbiltransporter til og fra testcenteret
o Grundvandsforhold
o Sikkerhed omkring hydrolyseanlæg
o Skovrydning
o Sandflugt
o Påvirkning af Dark Sky
o Kumulativ miljøpåvirkning
• Christian Vind, PLST: afrunding
-- AKT 206070 -- BILAG 2 -- [ Østerild 17. juli 2024_noter ] --
Brevdato 23-06-2024
Afsender Else Guldberg (fam-guldberg@mail.tele.dk)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Jørgen og Else Guldberg
Aktnummer 37
Identifikationsnummer 206071
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Borgermøde 17.6.2024 - Ideer og forslag til afgrænsning af
Miljøhabitatkonsekvensrapport
20240622 ideer og forslag til 450 m møller
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Else Guldberg (fam-guldberg@mail.tele.dk)
Titel: Borgermøde 17.6.2024 - Ideer og forslag til afgrænsning af Miljøhabitatkonsekvensrapport
Sendt: 23-06-2024 10:48
Bilag: 20240622 ideer og forslag til 450 m møller.docx;
Høringsindlæg til Østerild Testcenter vedhæftet
Til Peter Hjuler og Allan Vesth, DTU,
samt Plan- og landdistriktstyrelsen.
Med venlig hilsen
Jørgen og Else Guldberg
Villavej 8
7700 Thisted
Tlf. +45 20745968
e-mail: fam-guldberg@mail.tele.dk
-- AKT 206071 -- BILAG 1 -- [ Borgermøde 17.6.2024 - Ideer og forslag til afgrænsning af Miljøhabitatkonsekvensrap… --
Østerild 22.6.2024
Til Peter Hjuler og Allan Vesth, DTU,
samt Plan- og landdistriktstyrelsen.
e-mail: oesterildtestcenter@plst.dk
I er ikke nemme at omgås, jer i DTU. Der bliver aldrig råderum nok til jer, uanset hvor meget skov og hede
i får lov til at bebygge. Dette uanset om i har lovet, at nu er Testcenteranlægget fuldt udbygget i Østerild.
Jo mere åbent arealet omkring Testcentervej bliver, jo mere vind og sandfygning kan der komme, til
gene for området og landsbyerne Østerild, Frøstrup m.v.
Skoven mellem hav og landsbyerne er oprindeligt tilplantet for at beskytte egnen mod nord- og
vestenvinden. Det har den gjort i en lang årrække før i kom, selv om træerne står på lige rækker.
Vejret bliver mere ekstremt fremover. Det gør jeres fældninger endnu værre. I belaster området mere og
mere. Hvor galt går det næste gang, når i åbner helt ud til havet? Kan i vurdere det? Desuden inddrager i et
af de mest unikke og øde naturområder i Danmark til industrianlæg.
Testcentret og Østerild by har nu levet sammen siden 2012. En efterhånden stiltiende accept af anlægget,
som det er i dag, har indfundet sig for mange af beboerne i området. Lad det blive ved det og samarbejd
med området. Det gør Østerild Besøgscenter i dag, til glæde for begge parter.
Forslag:
1. Find et andet åbent sted at bygge et ekstra mindre testcenteranlæg, hvor i ikke ødelægger så
fantastisk en natur, som her er tale om. Landmændenes marker uden træer er langt mere egnede til
placering af store vindmølleanlæg end naturområder. Vinden vil med udvidelsen komme til at belaste
området rigtigt meget. Hvordan vil det meget større anlæg påvirke beboerne med støj fra så høje
møller? Vil i redegøre for det?
2. Termas lysstyringssystem virker normalt godt på anlægget i dag, men vi foreslår at formindske fejl
meldinger ved anlægget endnu mere end det gør i dag, når det tænder lys på grund af de
indflyvende gæs , fly m.v. i områderne. Lyset skal tænde minimalt og dermed genere mindst muligt.
Desuden kan det eksisterende anlæg forbedres meget, hvis det hvide lys rent teknisk kan slukkes helt
i dagtimerne. Vi er en del beboere i området som gerne ser en fortsat forskning for at undgå det
evigt blinkende lys på lysmasterne.
3. Vedrørende de planlagte elektrolyseanlæg foreslås det, at man begrænser sig til et forsøgsanlæg
med forsyninger fra de enkelte møller når de afprøves.
4. Begræns anlæggelsen af vejanlæg, også på eksisterende anlæg. De nu ønskede 14 m veje bliver jo
næsten dobbelt så brede som nu og giver mere støvfygning. Har i brug for en motorvej? Vejene er
trods alt mest anvendt til personbilstrafik. Hold fast i stilen samt størrelsen på testpladser og
teknikbygninger så vidt muligt.
5. I det hele taget: Hold jer så usynlige som muligt , skån vore skove og natur for fældning, lav så lidt
støj og møg som muligt. Byg så få veje og bygninger som muligt. Ødelæg i det hele taget så lidt som
muligt. Det vil blive værdsat af områdets natur og beboere.
Prøv selv at besøge området ved Bajlum sø , nyd stilheden, dyrelivet, de sjældne orkideer der. Vi
håber at i får et andet syn på den kæmpe udvidelse i har gang i.
Med venlig hilsen
Jørgen og Else Guldberg
Villavej 8
7700 Thisted
Tlf. +45 20745968
e-mail: fam-guldberg@mail.tele.dk
-- AKT 206071 -- BILAG 2 -- [ 20240622 ideer og forslag til 450 m møller ] --
Brevdato 23-06-2024
Afsender Erik Sand (esl@adslhome.dk) Sendt af Erik Sand Lauridsen:
esl@adslhome.dk
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Ulla Lauridsen/Erik Sand Lauridsen
Aktnummer 38
Identifikationsnummer 206072
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høringssvar.
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Erik Sand (esl@adslhome.dk)
Titel: Høringssvar.
Sendt: 23-06-2024 12:54
L-87:
I 2018 vurderes det at Østerild Testcenter er fuldt udbygget hvis hensynet til at undgå væsentlig støjpåvirkning og
nedlæggelse af et større antal beboelsesejendomme skal varetages!
Hvad har ændret sig siden denne beslutning?
Skal mennesker og natur lide, for at holde vindturbine industrien i live?
Venlig hilsen
Ulla Lauridsen
Klitvejen 120
7741 Frøstrup
-- AKT 206072 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar. ] --
Brevdato 23-06-2024
Afsender Asta Høy (taribik@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Asta Høy
Aktnummer 39
Identifikationsnummer 206073
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høringsvar vedr. Østerild Testcenters evt. udvidelse
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: njpe@thisted.dk (njpe@thisted.dk), min@km.dk (min@km.dk), Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
(kefm@kefm.dk), MIM - Miljøministeren (miljoeministeren@mim.dk)
Fra: Asta Høy (taribik@gmail.com)
Titel: Høringsvar vedr. Østerild Testcenters evt. udvidelse
Sendt: 23-06-2024 13:02
Jeg har altid været og er stadig varm tilhænger af vindmøller og mener også, at vi bør gøre, hvad vi kan,
for at støtte den danske vindmølleindustri med bæredygtige initiativer.
Og nu hopper kæden så af: De aktuelle planer om en udvidelse af testcentret strider fuldstændig imod alt,
hvad der hedder bæredygtig udvikling. Og de er i direkte modstrid med de ESG-krav, man ellers pålægger
virksomheder i dag:
* En udvidelse vil betyde ødelæggelse af områder med fredet natur - herunder uerstattelige klithedeareler.
* Der vil med PtX-anlæg blive behov for enorme mængder vand; hvor skal de komme fra?
* Ekspropriation og flytning af lokalbefolkning risikerer i høj grad at tage livet af Frøstrup skole og
Lokalbrugs; det vil føre til yderligere marginalisering og affolkning af et i forvejen skrøbeligt lokalsamfund.
* Flere forskere har peget på den sundhedsrisiko pga. lavfrekvente lyde, som de tilbageblevne indbyggere
vil blive udsat for.
* Veje og anden infrastruktur kan slet ikke magte transport af de kolossale vindmølledele, der potentielt
ville skulle transporteres.
* Kæmpevindmøller er i øvrigt IKKE på tegnebrættet hos Vestas jf. bestyrelsesformand Anders Runevad jf.
interview i april 2024.
Så hvor i alverden stammer idéen om denne udvidelse i brund og grund fra? Politikere, som ønsker at
bryste sig af af være "foregangsmænd" over for udlandet? DTU, der tjener masser af penge på udlejning af
standpladser? Det er i hvert fald ikke vindindustrien selv. Det er heller ikke lokalbefolkningen, som ser frem
til at få ødelagt udsyn, støj, døende lokalsamfund og ødelagt natur.
SÅ STOP DET NU!
Mvh. Asta Høy
Cand.ling.merc., ph.d.
7300 Jelling og 7741 Lild Strand
-- AKT 206073 -- BILAG 1 -- [ Høringsvar vedr. Østerild Testcenters evt. udvidelse ] --
Brevdato 23-06-2024
Afsender Palle Frejlev-Jensen (palle@frejlev-jensen.dk) Sendt af
palle@frejlev-jensen.dk
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Palle Jensen
Aktnummer 40
Identifikationsnummer 206074
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Indsigelser mod udvidelse af testcenter
2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter
2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: tina@frejlev-jensen.dk (tina@frejlev-jensen.dk), Palle Frejlev-Jensen (palle@frejlev-jensen.dk)
Fra: Palle Frejlev-Jensen (palle@frejlev-jensen.dk)
Titel: Indsigelser mod udvidelse af testcenter
Sendt: 23-06-2024 13:12
Bilag: 2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter.docx; 2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af
Østerild Testcenter.pdf;
Hej,
Vedhæftet
2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter.docx
2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter.pdf
Venlig hilsen
Palle Jensen,
Bygmarken 24
7730 Hanstholm
Ejer af fritidsejendom
Rødebrovej 20
7741 Frøstrup
-- AKT 206074 -- BILAG 1 -- [ Indsigelser mod udvidelse af testcenter ] --
Side 1 af 4
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen oesterildtestcenter@plst.dk
Indsigelser mod udvidelse af testcentret i Østerild
Indsigelse mod anbringelse af gigant havvindmøller på dansk landområde
Miljø- og habitatskonsekvensvurderingen tilsiger, at der skal findes en løsning som, påvirker miljø
og habitat mindst. Det vil kun opfyldes ved at anbringe møllerne på havet
De fri landområder i Danmark er simpelthen for små, og konsekvenserne for lokalsamfund og
natur for store
Det er ikke troværdigt når vindmølleindustrien og DTU påstår, at en test af møllerne ikke kan
udføres til havs. Når vindmølleindustrien kan opføre, forestå drift og servicering af møller på havet
kan man selvfølgelig også teste møllerne på havet!
I modsætning til udelukkende negative indvirkninger for miljø ved anbringelse på land er der
potentielle positive indvirkninger på havet. Der er mulighed for kombination med etablering af
stenrev, som er så nødvendige for naturen på havet.
At etablere og drive et testcenter på havet vil være mere besværligt og forventeligt mindre
økonomisk attraktivt for industrien. Men hensynet dertil må ikke prioriteres over hensynet til natur
og miljø qua miljø- og habitatskonsekvensvurderingen.
Erstatningsretslig indsigelse:
Staten er i praksis ved at underlægge sig et helt område og tvangsflytte et lokalsamfund. 5
ekspropriationerne foretaget i forbindelse etableringen af centeret i 2012 sammen med de
planlagte ekspropriationer i 2024 i forbindelse med udvidelsen på 24 helårsboliger, 11
sommerhuse og Thy Lejrens ca. 80 boliger, i alt mere end 115 boliger står for at blive
nedlagt. Tvangsflytningen ved Thule i 1953 af 27 familier eller 116 enkeltpersoner er således langt
overgået. Juridisk er det den samme situation som denne skamplet i danmarkshistorien og
erstatningsretlig må denne danne præcedens, hvis udvidelsen foretages. Man kan også
sammenligne med den svenske stats tvangsflytning af Samerne i 1920’erne.
Tilbuddet fra aftalekredsen til Thy Lejren om dispensation for støjreglerne for bebygget land er i
virkeligheden ublu, og er den største undtagelse fra støjreglerne i danmarkshistorien. Støjreglerne
er vedtaget for at beskytte beboere!
-- AKT 206074 -- BILAG 2 -- [ 2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter ] --
Side 2 af 4
Indsigelse mod krænkelse af ejendomsretten og naturbeskyttelse:
Samlet set er indflydelsen af den planlagte udvidelse voldsom.
Omfanget af tekniske installationer er etapevis eskaleret voldsomt fra 7 stk. 250 m høje møller og
250 m lys og målemaster til 9 møller op til 330 m til nu 12 møller op til 450 m højde inklusive flere
lys og målemaster og 12 stk. op til 20 m høje ptx anlæg. I et område hvor træerne sjældent bliver
15 m. Indvirkningen på landskabets udseende er voldsomt!
Den nuværende daglige til- og frakørsel af ca. 13 lastbiler til centeret er sammen lignet med Dolle
A/S, den største virksomhed i Frøstrup og Europas største producent af trappe og
gelændersystemer, der har ca. 6 daglige lastbiltransporter, er ca. dobbelt så stor som denne lokale
virksomhed. Den relative påvirkning er altså allerede stor. De forventede 34 lastbiler pr. dag efter
udvidelsen vil have meget større virkning.
Det forventede årlige forbruget af vand af elektrolyse-anlæggene på 30.000 m3 matcher Østerild
by og er en voldsom ændring i forhold til i dag. Langtidsvirkninger af et sænket grundvandsspejl er
truende og ukendte.
Fjernelse af i alt ca. 1000 hektar skov herunder fredskov og Natura 2000 områder er samlet set
voldsomt. Naturen har det allerede hårdt i Danmark og er trængt tilbage under smertegrænsen af
landbrug, industri og bebyggelser. En så sammenhængende natur som fjernes kan ikke genskabes
og dermed kompenseres.
Beboere som kan få dispensation eller som os der ligger uden for støjgrænsen vil uanset hvad få
forringet herlighedsværdien af ejendommen på grund af mere støj, skyggevirkninger fra vinger, og
blinkende advarselslys. Det var jo ikke et ønske når vi valgte at have et hus der. I al fald kan vi med
det nuværende testcenter bevidne, at allerede de eksisterende møller kan høres.
Tvangsflytningen er en krænkelse af FN Verdenserklæringen om Menneskerettighederne artikel 13
og 17
Side 3 af 4
Indsigelse på grund af psykiske påvirkninger af beboere:
Vindmøllerne placeres uden for en respektafstand på 450 m til kirke og kirkegård, men
menigheden flyttes. Værdien af en sådan kirke uden menighed omgivet af op til 450 m høje møller,
blinkende lys og målemaster er nærmest ikke eksisterende efter normale normer. At en kirke i
praksis fratages sin menighed, og udelukkende bevares for synets skyld og på grund af dårlig
samvittighed er voldsomt og kulturhistorisk uacceptabelt.
Centeret fortsætter med at udvides voldsomt og præmisserne ændres. Det er en psykisk belastning
for beboere ikke at vide sig sikre med deres ejendom. Gigantmøller blinkende lys der fylder
horisonten og støj minder hele tiden på, at næste gang er det måske min ejendom der står for
skud. Den enkelte beboer stilles op foran en magtfuldkommen statsmagt hvor alt normal rets
følelse og sikkerhed i den daglige situation ikke længere gælder.
Et lokalsamfund i et tyndt befolket område er skrøbeligt og tåler ikke mange fraflytninger: Det
være sig skoler, institutioner, dagligvareforretninger osv. Derfor rammes lokalsamfundet hårdt. Det
mærkes som en psykisk belastning i dagligdagen.
Indsigelse mod at processen med udvidelsen af centeret ikke er redelig:
Processen er ikke redelig for det danske samfund som ellers karakteriseres som demokratisk,
ordentlig og ikke korrupt. I stedet bærer den tydelig præg af protektionisme, hvor
vindmølleindustrien favoriseres på bekostning af hensyn til mennesker og natur.
Hvem bedømmer om et testcenter rent teknisk kunne fungere på havet, så test af gigantmøllerne
på landjorden kunne undgås: Det gør vindmølleindustrien og DTU, som begge er interessenter.
Hvem bedømmer om Hjardemål Klit kirke og menigheden behandles ordentligt: Det gør
kirkeministeren, som også er minister for byer-og landdistrikter, som har en primær rolle i
udvidelsesplanerne af testcentret.
Hvem afgør i praksis om ønsket om større møllehøjde skal prioriteres over inddragelse af natur og
tvangsflytning af borgere: Det gør vindmølleindustrien og DTU, som begge er interessenter.
I den første lov om testcentret måtte der ikke opstilles bebyggelser højere end 8,5 m. Nu skal der
opstilles op til 20 m høje bygninger dvs. over trætoppene og op til 12 af slagsen. Hvem afgør i
praksis denne udvidelse? Det gør vindmølleindustrien og DTU, som begge er interessenter.
Efter den første lov skulle møllerne placeres i nord-syd gående retning. Nu må denne retning
fraviges. Hvem har i praksis afgjort denne ændring? Det gør vindmølleindustrien og DTU, som
begge er interessenter.
Side 4 af 4
Etablering og udvidelse af testcenter ville aldrig kunne lade sig gøre uden det underforståede
argument om grøn omstilling af Danmark. Det er heller ikke redeligt. Den grønne omstilling i
Danmark vil kun forventes at få en begrænset nytte af testen af de store vindmøller, da yderligere
satsning og udvidelse af vindmøllers rolle generelt vil være helt utilstrækkelig til at kunne dække
omstilling af fossilt brændsel for den ”tunge sektor”: skibe, lastbiler og industri.
Det er ikke redeligt at anvende ekspropriationslovgivningen når et projekt ikke tydeligt er
almennyttigt, altså til nytte og gavn for de fleste og ikke kun er snævert til gavn for
vindmølleindustrien.
Frøstrup, d. 23-6-2024
Venlig hilsen
Palle Jensen,
Bygmarken 24
7730 Hanstholm
Ejer af fritidsejendom Rødebrovej 20, 7741 Frøstrup
Side 1 af 4
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen oesterildtestcenter@plst.dk
Indsigelser mod udvidelse af testcentret i Østerild
Indsigelse mod anbringelse af gigant havvindmøller på dansk landområde
Miljø- og habitatskonsekvensvurderingen tilsiger, at der skal findes en løsning som, påvirker
miljø og habitat mindst. Det vil kun opfyldes ved at anbringe møllerne på havet
De fri landområder i Danmark er simpelthen for små, og konsekvenserne for lokalsamfund og
natur for store
Det er ikke troværdigt når vindmølleindustrien og DTU påstår, at en test af møllerne ikke kan
udføres til havs. Når vindmølleindustrien kan opføre, forestå drift og servicering af møller på
havet kan man selvfølgelig også teste møllerne på havet!
I modsætning til udelukkende negative indvirkninger for miljø ved anbringelse på land er der
potentielle positive indvirkninger på havet. Der er mulighed for kombination med etablering af
stenrev, som er så nødvendige for naturen på havet.
At etablere og drive et testcenter på havet vil være mere besværligt og forventeligt mindre
økonomisk attraktivt for industrien. Men hensynet dertil må ikke prioriteres over hensynet til
natur og miljø qua miljø- og habitatskonsekvensvurderingen.
Erstatningsretslig indsigelse:
Staten er i praksis ved at underlægge sig et helt område og tvangsflytte et lokalsamfund. 5
ekspropriationerne foretaget i forbindelse etableringen af centeret i 2012 sammen med de
planlagte ekspropriationer i 2024 i forbindelse med udvidelsen på 24 helårsboliger, 11
sommerhuse og Thy Lejrens ca. 80 boliger, i alt mere end 115 boliger står for at blive
nedlagt. Tvangsflytningen ved Thule i 1953 af 27 familier eller 116 enkeltpersoner er således
langt overgået. Juridisk er det den samme situation som denne skamplet i danmarkshistorien
og erstatningsretlig må denne danne præcedens, hvis udvidelsen foretages. Man kan også
sammenligne med den svenske stats tvangsflytning af Samerne i 1920’erne.
Tilbuddet fra aftalekredsen til Thy Lejren om dispensation for støjreglerne for bebygget land er
i virkeligheden ublu, og er den største undtagelse fra støjreglerne i danmarkshistorien.
Støjreglerne er vedtaget for at beskytte beboere!
-- AKT 206074 -- BILAG 3 -- [ 2024-06-23 Indsigelser mod udvidelse af Østerild Testcenter ] --
Side 2 af 4
Indsigelse mod krænkelse af ejendomsretten og naturbeskyttelse:
Samlet set er indflydelsen af den planlagte udvidelse voldsom.
Omfanget af tekniske installationer er etapevis eskaleret voldsomt fra 7 stk. 250 m høje møller
og 250 m lys og målemaster til 9 møller op til 330 m til nu 12 møller op til 450 m højde
inklusive flere lys og målemaster og 12 stk. op til 20 m høje ptx anlæg. I et område hvor
træerne sjældent bliver 15 m. Indvirkningen på landskabets udseende er voldsomt!
Den nuværende daglige til- og frakørsel af ca. 13 lastbiler til centeret er sammen lignet med
Dolle A/S, den største virksomhed i Frøstrup og Europas største producent af trappe og
gelændersystemer, der har ca. 6 daglige lastbiltransporter, er ca. dobbelt så stor som denne
lokale virksomhed. Den relative påvirkning er altså allerede stor. De forventede 34 lastbiler pr.
dag efter udvidelsen vil have meget større virkning.
Det forventede årlige forbruget af vand af elektrolyse-anlæggene på 30.000 m3 matcher
Østerild by og er en voldsom ændring i forhold til i dag. Langtidsvirkninger af et sænket
grundvandsspejl er truende og ukendte.
Fjernelse af i alt ca. 1000 hektar skov herunder fredskov og Natura 2000 områder er samlet set
voldsomt. Naturen har det allerede hårdt i Danmark og er trængt tilbage under
smertegrænsen af landbrug, industri og bebyggelser. En så sammenhængende natur som
fjernes kan ikke genskabes og dermed kompenseres.
Beboere som kan få dispensation eller som os der ligger uden for støjgrænsen vil uanset hvad
få forringet herlighedsværdien af ejendommen på grund af mere støj, skyggevirkninger fra
vinger, og blinkende advarselslys. Det var jo ikke et ønske når vi valgte at have et hus der. I al
fald kan vi med det nuværende testcenter bevidne, at allerede de eksisterende møller kan
høres.
Tvangsflytningen er en krænkelse af FN Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
artikel 13 og 17
Side 3 af 4
Indsigelse på grund af psykiske påvirkninger af beboere:
Vindmøllerne placeres uden for en respektafstand på 450 m til kirke og kirkegård, men
menigheden flyttes. Værdien af en sådan kirke uden menighed omgivet af op til 450 m høje
møller, blinkende lys og målemaster er nærmest ikke eksisterende efter normale normer. At
en kirke i praksis fratages sin menighed, og udelukkende bevares for synets skyld og på grund
af dårlig samvittighed er voldsomt og kulturhistorisk uacceptabelt.
Centeret fortsætter med at udvides voldsomt og præmisserne ændres. Det er en psykisk
belastning for beboere ikke at vide sig sikre med deres ejendom. Gigantmøller blinkende lys
der fylder horisonten og støj minder hele tiden på, at næste gang er det måske min ejendom
der står for skud. Den enkelte beboer stilles op foran en magtfuldkommen statsmagt hvor alt
normal rets følelse og sikkerhed i den daglige situation ikke længere gælder.
Et lokalsamfund i et tyndt befolket område er skrøbeligt og tåler ikke mange fraflytninger: Det
være sig skoler, institutioner, dagligvareforretninger osv. Derfor rammes lokalsamfundet
hårdt. Det mærkes som en psykisk belastning i dagligdagen.
Indsigelse mod at processen med udvidelsen af centeret ikke er redelig:
Processen er ikke redelig for det danske samfund som ellers karakteriseres som demokratisk,
ordentlig og ikke korrupt. I stedet bærer den tydelig præg af protektionisme, hvor
vindmølleindustrien favoriseres på bekostning af hensyn til mennesker og natur.
Hvem bedømmer om et testcenter rent teknisk kunne fungere på havet, så test af
gigantmøllerne på landjorden kunne undgås: Det gør vindmølleindustrien og DTU, som begge
er interessenter.
Hvem bedømmer om Hjardemål Klit kirke og menigheden behandles ordentligt: Det gør
kirkeministeren, som også er minister for byer-og landdistrikter, som har en primær rolle i
udvidelsesplanerne af testcentret.
Hvem afgør i praksis om ønsket om større møllehøjde skal prioriteres over inddragelse af
natur og tvangsflytning af borgere: Det gør vindmølleindustrien og DTU, som begge er
interessenter.
I den første lov om testcentret måtte der ikke opstilles bebyggelser højere end 8,5 m. Nu skal
der opstilles op til 20 m høje bygninger dvs. over trætoppene og op til 12 af slagsen. Hvem
afgør i praksis denne udvidelse? Det gør vindmølleindustrien og DTU, som begge er
interessenter.
Side 4 af 4
Efter den første lov skulle møllerne placeres i nord-syd gående retning. Nu må denne retning
fraviges. Hvem har i praksis afgjort denne ændring? Det gør vindmølleindustrien og DTU, som
begge er interessenter.
Etablering og udvidelse af testcenter ville aldrig kunne lade sig gøre uden det underforståede
argument om grøn omstilling af Danmark. Det er heller ikke redeligt. Den grønne omstilling i
Danmark vil kun forventes at få en begrænset nytte af testen af de store vindmøller, da
yderligere satsning og udvidelse af vindmøllers rolle generelt vil være helt utilstrækkelig til at
kunne dække omstilling af fossilt brændsel for den ”tunge sektor”: skibe, lastbiler og industri.
Det er ikke redeligt at anvende ekspropriationslovgivningen når et projekt ikke tydeligt er
almennyttigt, altså til nytte og gavn for de fleste og ikke kun er snævert til gavn for
vindmølleindustrien.
Frøstrup, d. 23-6-2024
Venlig hilsen
Palle Jensen,
Bygmarken 24
7730 Hanstholm
Ejer af fritidsejendom Rødebrovej 20, 7741 Frøstrup
Brevdato 23-06-2024
Afsender Bjarne Sørensen (sandhojgaard.bjarne@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Bjarne Sørensen
Aktnummer 41
Identifikationsnummer 206075
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høringssvar vedrørende Miljø og habitatsvurdering -
afgrænsning.
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: Bjarne Sørensen (sandhojgaard.bjarne@gmail.com), Anne-Mette Kristensen (MET (MET@niras.dk)
Fra: Bjarne Sørensen (sandhojgaard.bjarne@gmail.com)
Titel: Høringssvar vedrørende Miljø og habitatsvurdering - afgrænsning.
Sendt: 23-06-2024 17:29
Hermed et høringssvar vedrørende den katastrofale påtænkte udvidelse af Testcenter
Østerild.
Indledningsvis skal det høfligt bemærkes at denne proces er uden sidestykke i Danmark, og
er resultatet af et helt uhørt og uskønt konglomerat af magtfuldkommenhed, pleje af
personlige særinteresser, tilsidesættelse af alle hensyn til strengt beskyttet natur og
fordrivelse af borgere i et omfang der ikke er set siden den tidligere besættelsesmagt
(også dengang med tyske relationer) fordrev 400 borgere fra Hanstholm - betonen står der
iøvrigt endnu.
Processen minder mest af alt om noget, der kun kunne foregå i lande vi definitivt ikke
plejer at sammenligne os med, men tydeligvis kan nogle sønderjyske ordførere (der med
indiskutable personlige særinteresser i området) nemt foranstalte at landbrugsjord ved
Ballum ikke erklæres som egnet til et testcenter, og samtidig sikres der fra folketinget
mere end 500 millioner af skatteborgernes penge som gave til Siemens i Esbjerg - lige
netop ved Ballum Enge.
Alt imens Green (Greed) Power Denmark via ekstremt grænseoverskridende lobbyisme forsøger
at omdanne hele den vestlige del af Danmark til et energi/industrianlæg, der ved at sælge
strøm/brint til Tyskland skal agere pengemaskine for investorer, der som oftest kommer
hvidkalkede palæer i Nordsjælland. Og det er oveni et fuldstændigt sygt opbygget Elsystem,
der kaster uhæmmede profitter af sig til et andet segment i andre hvidkalkede palæer i
samme område, der profiterer hinsides alle kendte grænser på almindelige forbrugeres
bekostning, med Green (Greed) Power Denmark som ivrige og kyniske supportere med voldsomme
tråde ind i regeringen/Folketinget.
Og embedsværket gør jo som sædvanligt det virkeligt beskidte arbejde for
magthaverne/lobbyisterne//besættelsesmagten.
Alt dette uden at befolkningen bliver hørt, og regeringen forstår stadig ikke at vælgerne
fordufter...
Høringssvar:
1. Det er helt utilstedeligt, at der i udbuddet af opgaven er defineret fuldstændig
tavshedspligt fra det firma, der vinder opgaven (og dermed må lægge al faglighed på
hylden). Tydeligvis vil PLST fortsat sikre "den politiske proces", og fjerne alt i
undersøgelsen, der kan give problemer for udpegningen. Green (Greed) Power Danmark,
DTU, PLST har alle mulighed for at følge med undervejs, men hele egnen i Nordthy der
potentielt bliver udraderet, har som den absolut eneste interessent ikke mulighed for
at følge med i processen, hvilket er et helt nyt lavpunkt i magtmisbrug fra
regeringen, folketinget og planstyrelsen. Ifølge Aarhus Konventionen skal der være
fuld offentlighed i miljøsager, og dermed selvfølgelig også denne.
2. Der er et stort drikkevandsreservoir under den påtænkte udvidelse, og da det ikke er
tilladt at bruge drikkevand til PtX anlæg, så det skal selvklart undersøges, hvad
konsekvenserne er for dette reservoir, også med hensyn til den planlagte
grundvandssænkning.
3. Miljø og habitats vurderingen skal selvfølgelig udvides til også at omfatte arealet
ved Ballum Enge, således at begge for nuværende tilbageværende scenarier for
testcentret undersøges på lige vilkår, således at det ikke er tre helt og aldeles
inhabile ordførere fra Sønderjylland der definerer en så vigtig beslutning, men at
den reelt træffes på et sagligt og oplyst grundlag, med fuld adgang for
offentligheden til alle dele af undersøgelserne. Kun på den vis kan der sikres et
retvisende og faktuelt grundlag at træffe så vigtig og gennemgribende beslutning på.
4. Vestas har nu ved flere lejligheder offentligt konstateret, at der ikke er et behov
for at udvikle højere møller, men meget mere holistisk fornuft i at sikre økonomi og
stabilitet på de eksisterende mølletyper, så det bør selvfølgelig også indgå i Miljø
og Habitats vurderingen, om der helt faktuelt overhovedet er et reelt behov for denne
udvidelse, som tyskejede Siemens nu dermed alene står som interessent i.
5. Green (Greed) Power Danmark skrev i 2022 at Østerild var fuldt udbygget og ikke kunne
udvides mere. Denne pludselige holdningsændring fra deres side skal selvklart
gennemgribende belyses i Miljø og Habitats vurderingen.
Som det måske fremgår af teksten, har dette katastrofale projekt og den generelle
strategi om VE anlæg lokalt og i den vestlige del af Danmark, medført en afgrundsdyb
mistillid til folketinget, politikere, embedsværket, lobbyister, kommunalpolitikere med
mere, og dermed er hele grundlaget for det danske samfund og samfundskontrakten mellem
borgere og politikere ødelagt, hvilket er et fundamentalt, monumentalt og kritisk problem.
-- AKT 206075 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedrørende Miljø og habitatsvurdering - afgrænsning. ] --
Høringssvar er Indsendt af:
Bjarne Sørensen
Toften 29, 9000 Aalborg/Strandvejen 83 C, 7741 Frøstrup (fritidshus)
23384696
Brevdato 23-06-2024
Afsender Vibeke Andersen (vibeand@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Vibeke Tveden Andersen
Aktnummer 42
Identifikationsnummer 206076
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Forslag til miljø- og habitatkonsekvensrapport
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Vibeke Andersen (vibeand@gmail.com)
Titel: Forslag til miljø- og habitatkonsekvensrapport
Sendt: 23-06-2024 18:21
Jeg vil hermed fremkomme med følgende emner, der bør belyses grundigt mht miljøkonsekvenser
for natur og mennesker:
Der forefindes fredede flagermus i området, hvilke konsekvenser har det for dem?
Der er også observeret natravne - samt nogle udrydningstruede sommerfugle- og insektarter; venligst
undersøg deres muligheder!
Endvidere blev der i sin tid etableret plantager ved vestkysten for at forhindre sandflugt længere ind i
landet, hvordan mon det kan forhindres i at ske igen? Allerede nu er der en del sand i luften efter
etablering af testcenteret i 2011-12; der kommer havgus længere ind i landet også.
Hvordan vil man forsvare at ødelægge fredede naturområder i en tid, hvor naturen har elendige
vilkår i Danmark?
Hvilke konsekvenser vil det have for egnen og handelslivet?
Skoler?
Børnehaver?
Mvh
Vibeke Tveden Andersen
Kirkevej 10
7741 Frøstrup
-- AKT 206076 -- BILAG 1 -- [ Forslag til miljø- og habitatkonsekvensrapport ] --
Brevdato 23-06-2024
Afsender blue raven (nukaplennert@gmail.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Charlotte Lennert
Aktnummer 43
Identifikationsnummer 206077
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Et Stop til Udvidelsen af Oesterild Testcenter
Et Stop Til Udvidelsen af Oesterild Testcenter - 23-06-24
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: blue raven (nukaplennert@gmail.com)
Titel: Et Stop til Udvidelsen af Oesterild Testcenter
Sendt: 23-06-2024 23:25
Bilag: Et Stop Til Udvidelsen af Oesterild Testcenter - 23-06-24.pdf;
Goddag,
Jeg har vedhæftet mit brev så i kan sætte et stop til de nye planer omkring Oesterild Testcenter.
Mange tak.
Med venlig hilsen,
Charlotte Lennert
-- AKT 206077 -- BILAG 1 -- [ Et Stop til Udvidelsen af Oesterild Testcenter ] --
Charlotte Lennert
Ibsensvej 17, St.
5000 Odense C
23. juni, 2024
Til: Østerild Testcenter
Vedr: Et stop til udvidelsen af Østerild Testcenter
Jeg skriver hermed for at udtrykke at Udvidelsen af Østerild Testcenter skal stoppes, da det vil have
enorme konsekvenser på det eksisterende samfund, natur og dyreliv indenfor området. Man kan da ikke
være bekendt at ønske at udsætte et samfund og et fantastisk naturområde for sådan en plan, som vil
ødelægge det.
Lig Bevar Thy, som kan læses indenfor deres Høringssvar, ser jeg frem “til offentliggørelsen af
afgrænsningsrapporten og til en habitats- og miljøkonsekvensvurdering, som bygger på evidens og ikke
på skønsmæssige vurderinger.”
Jeres materiale som i bruger til at måle konsekvensvurderinger til miljø og habitat er åbenbart heller
ikke svarende til dagens gældende turbiner og er 10 år+ gammelt dokumentation. Jeg håber Danmark
vil gøre ligesom Frankrig, som så sent som “8. marts 2024, annulerede alle miljøgodkendelser af
vindturbiner på grund af manglende, saglige, uvildige, demokratiske og menneskelige hensyn i deres
støjbekendtgørelse”, pr. Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg, april 2024, faktark mht
“Støj fra vindturbiner og helbredseffekter”, Danmark .
Jeg tilføjer dokumentet nævnt ovenfor, da jeg synes det er vel sagt og kan ikke udtrykkes nok mht de
bekymringer vedrørende den uhyggelige projekt der skal stoppes med det samme.
Fra Foreningen imod Kæpenvindmøller ved Bulbjerg – bevarthy.dk – april 2024:
“Støj fra vindturbiner og helbredsrisici er et politisk problem, da tilgængelig evidens på området
tilsiger en udtalt udbredelse af støjen udover de nuværende retningslinjer for beskyttelse af borgere og
deres helbred. Imidlertid er data forældede på den måde, at de baserer sig på vindturbiner 10 eller flere
år tilbage i tiden - altimens vindturbiner er tiltaget markant i størrelse og udbredning, hvorfor de
nutidige konsekvenser heraf må anses som betydeligt større end den hidtidige dokumentation tilsiger.
Selve tilblivelsen af Støjbekendtgørelsen i dens nuværende revision er yderst problematisk, bedst
dokumenteret i det omfattende værk, “En skjult magt” 1 . Heraf fremgår en proces, der ligger uden for
referat og uden sagligt og uvildigt bidrag. For indblik i hidtidige processer vedrørende vindenergi, et
særdeles oplysende og anbefalelsesværdigt værk. Der er behov for inddragelse af nærværende viden
om støj, herunder særligt lavfrekvent støj og infralyd fra vindturbiner og deres reelle udbredelse
understøttet af målinger i boliger, hvis befolkningshensyn i fremtiden skal tages alvorligt. Ydermere er
der behov for hensyntagen til de alvorlige sundhedsskadelige effekter, der forårsager både økonomiske
og menneskelige omkostninger. Desværre underestimeres den egentlig eksposition for lave frekvenser
helt teknisk ved at vægte decibel primært efter hørbart spektrum af lydbølger (dB-A), og
1
-- AKT 206077 -- BILAG 2 -- [ Et Stop Til Udvidelsen af Oesterild Testcenter - 23-06-24 ] --
skadesvirkning af støj begrænser sig ikke til dette spektrum af lydbølger, men følger den fysiske
påvirkning af vævet i hele organismen 2 Præcedens foreligger allerede, da Frankrig som foregangsland
i sit Statsråd 8. marts 2024 annullerede alle miljøgodkendelser af vindturbiner på grund af selvsamme
manglende saglige, uvildige, demokratiske og menneskelige hensyn i deres støjbekendtgørelse 3 . Støj
fra vindturbiner tiltager i udbredelse og i antallet af påvirkede borgere i takt med den øgede opstilling
og størrelse heraf. Støj er en velkendt sygdoms- og irritationsfremkaldende faktor i samfundet, citat
WHO4 : “Støj er blevet identificeret som en vigtig miljømæssig risikofaktor i WH“Støj er blevet
identificeret som en vigtig miljømæssig risikofaktor i WHO's Europæiske Region, og offentlige klager
over overdreven støj er stigende. Studier har også dokumenteret sundhedsmæssige uligheder i
støjeksponering, det vil sige en sammenhæng mellem eksponering for skadelige niveauer af støj og
socioøkonomisk status. Overdreven støj skader alvorligt menneskers sundhed og forstyrrer deres
daglige aktiviteter i skolen, på arbejdet, derhjemme og i fritiden. Det kan forstyrre søvn; forårsage
negative kardiovaskulære, metaboliske, psykofysiologiske og fødselsresultater; føre til kognitive og
høremæssige forstyrrelser; mindske præstationen; og fremkalde irriterende reaktioner samt ændringer i
social adfærd. De mest relevante kilder til støj inkluderer transportmidler (for eksempel fly, tog og
motorkøretøjer), industri (for eksempel vindturbiner) og fritidsaktiviteter.” De alvorligste kendte
helbredsrisici for mennesker er i danske undersøgelser dokumenteret som 62% øget risiko for blodprop
i hjertet og 130% øget risiko for blodprop i hjernen 5 .
5 Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J,
Sørensen M. Short-term nighttime wind turbine noise and cardiovascular events: A nationwide 4 WHO
Noise EURO: https://www.who.int/europe/health-topics/noise#tab=tab_1 3 CONSEIL D'ETAT N°
465036 statuant au contentieux 2 INFRASOUND AND LOW FREQUENCY NOISE - Ljubljana 2018
dr. Mariana Alves Pereira, International Acoustics Research Organization (IARO) 1 “En skjult magt” af
Peter Skeel Hjort, Frydenlund 2017, ISBN: 9788771188257
Støj fra vindturbiner og helbredseffekter
side 1 af 3 Foreningen imod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg bevarthy.dk april 2024
Ydermere rapporteres øget risiko for brug af sovemedicin og af antidepressiv medicin ved udsættelse
for vindturbinestøj blandt mere end 580.000 voksne danskere med større risiko for ældre grupper 6 . I
det hele taget er det en risiko at bo i nærheden af vindturbiner, som en meta-analyse fastslår, giver
nedsat livskvalitet og søvnforstyrrelser 7 . Samlet set forårsager støj og herunder særligt lavfrekvent
støj og infralyd en særlig gruppe af sygdomme karakteriseret ved vibroakustisk sygdom (VAD i
litteraturen). Denne forbindelse er også oplyst af Sundhedsministeriet 8 . VAD karakteriseres ved:
milde tegn (adfærdsmæssige og stemningsmæssige ændringer forbundet med gentagne infektioner i
luftvejene, f.eks. bronkitis); moderate tegn (depression og aggressivitet, fortykkelse af hjertesækken og
andre ændringer i det ekstracellulære matrix, let til moderat hørenedsættelse og diskrete
neurovaskulære lidelser); alvorlige tegn (hjerteanfald, slagtilfælde, kræft, epilepsi og selvmord). 9 Heri
ligger en tidsmæssig eksponering, før tilstanden forværres. Tidsaspektet viser sig at være både subakut,
altså over dage, hvor udløsning af blodpropper i hjerte og hjerne sker, men også over tid, hvor
vibroakustisk sygdom udvikles, og hvor søvnforstyrrelser fører til utallige negative helbredseffekter,
f.eks. øget stressrespons, nedsat livskvalitet, emotionelle og kognitive problemer, hypertension, hjerte-
kar-sygdomme og diabetes 10 . Lavfrekvent støj vil øges og andelen af lavfrekvent støj af den samlede
støj stiger ved stigende størrelse vindturbiner. Samtidig er dansk regulering i form af
Støjbekendtgørelsen med til dokumenterbart at underestimere den egentlige støj beregnet i boliger, og
støjisolationsfaktorens fejlagtighed er en væsentlig faktor heri 11 . I netop denne detaljerede rapport er
2
der anvendt målinger af støjen i boliger, en både mulig, tilgængelig og videnskabeligt veletableret
metode, som nægtes i dansk kontekst af vindturbiners konsekvenser for mennesker. Tidligere er
foreslået en fagligt betinget afstand på 10-11 gange vindturbinens totalhøjde som realistisk afstand til
beboelse ud fra en nogenlunde acceptabel påvirkning heraf 12 .
____________________
case-crossover study from Denmark. Environ Int. 2018 May;114:160-166. doi:
10.1016/j.envint.2018.02.030. Epub 2018 Mar 2. PMID: 29505969
6 Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J,
Sørensen M. Impact of Long-Term Exposure to Wind Turbine Noise on Redemption of Sleep
Medication and Antidepressants: A Nationwide Cohort Study. Environ Health Perspect. 2019
Mar;127(3):37005. doi: 10.1289/EHP3909. PMID: 30864815; PMCID: PMC6768316.
7 Onakpoya, I. J., O'Sullivan, J., Thompson, M. J., & Heneghan, C. J. (2015). The effect of wind
turbine noise on sleep and quality of life: A systematic review and meta-analysis of observational
studies. Environment international, 82, 1-9.
8 Miljø og Sundhed, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter, sep.2004
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2004/Miljoe-og-sundhed/ms_blad_nr_25_dato_09_04.ashx?sc_
lang=da&hash=7393FDA75D975379A88F66DBC3E5DAA0
9 Castelo Branco NA. The clinical stages of vibroacoustic disease. Aviat Space Environ Med. 1999
Mar;70(3 Pt 2):A32-9. PMID: 10189154.
10 Medic, G., Wille, M., & Hemels, M. E. (2017). Short-and long-term health consequences of sleep
disruption. Nature and science of sleep, 151-161. (Systematisk review)
11 https://vbn.aau.dk/files/227978180/2012_Pedersen_et_al_LF_Stratford_u_A.pdf
12 Pedersen, T. H., & Nielsen, K. S. (1994). Genevirkning af støj fra vindmøller (Annoyance by noise
from wind turbines). In Report No. 150. DELTAAcoustic and Vibration, Lydtekniske Institut
Copenhagen.
Støj fra vindturbiner og helbredseffekter side 2 af 3
En understøttelse heraf er den dokumenterede fordrivelse af dyrelivet, hhv 63 %, 72 % og 67 % af
fugle-, flagermus- og pattedyr 13 . Yderligere tydeliggjort af SYTe, den finske forening for
miljøsundhed, som har målt infralyd fra vindturbiner og vist, at infralyd kan måles i en afstand på
mindst 30-60 km fra vindturbineanlæg. Endvidere påvises den på mere end halvdelen af måledagene,
og det har betydning for både mennesker og dyrs sundhed i disse områder 14 . SYTe opfordrer -
ligesom vi - sundhedsmyndighederne og politikerne til at tage dette særdeles alvorligt.
Spørgsmål til besvarelse:
Hvem varetager for nuværende borgeres interesser i forbindelse med opstilling af vindturbiner - og
hvem kommer til det i fremtiden?
Hvilke hensyn tages til menneskers helbred ved opstilling af vindturbiner, og på hvilket videnskabeligt
grundlag hviler denne vurdering?
Hvad ligger til hinder for en opdateret undersøgelse af vindturbiners helbredseffekter på nærområdet
med nuværende viden og størrelse på vindturbiner?
3
Hvilke uvildige instanser indgår i vurderingen af støj fra vindturbiner?
Hvad ligger til hinder for anvendelse af den iøvrigt veletablere og tilgængelige måling af støj fra
vindturbiner i boliger, så den reelle eksponering afklares?
Hvilket grundlag retfærdiggør ændringen af isolationsfaktoren i støjberegningen, når boliger ikke
samtidig har fået bedre isolation?
Hvilken indsats iværksættes for at monitorere og forebygge helbredsskade fra vindturbiner?
Hvilket videnskabeligt og uvildigt grundlag ligger til grund for afvejning af satsningen på vindog
solindustri frem for moderne kernekraft?
Hvilke politiske tiltag skal understøtte etablering af troværdighed i energipolitik fremadrettet?
Hvilke nye politiske tiltag skal etablere hensynet til mennesker, natur og lokalsamfund i krydsfeltet
mellem energi-, miljø-, landdistrikts- og sundhedspolitik?
Hvordan dæmmes op for lobbyismens skjulte magt over for almenvellets interesser?
13 Tolvanen, A., Routavaara, H., Jokikokko, M., & Rana, P. (2023). How far are birds, bats, and
terrestrial mammals displaced from onshore wind power development?–A systematic review.
Biological Conservation, 288, 110382.”
14 “Infrasound from wind turbines is detected in a distance of 40-60 km from wind parks during more
than 50% of the measurement days” The Finnish Association for Environmental Health, SYTe 2019
https://syte.fi/2019/08/03/infrasound-from-wind-turbines-is-detected-in-a-distance-of-40-60-km-from-
wi nd-parks-during-more-than-50-of-the-measurement-days/
Støj fra vindturbiner og helbredseffekter side 3 af 3
Link til ovenstående citation: “https://bevarthy.dk/wp-content/uploads/2024/05/Notat-stoej-og-helbred-
april-2024.pdf
Jeg vedhæfter også Bevar Thys respons til afgrænsningsrapporten, som jeg også fuldt ud støtter og som
jeg ønsker skal arbejdes ud fra i punkt og prikke:
“Her følger vores input til afgræsningsrapporten som skal danne rammerne for den forestående miljø- og
habitatskonsekvensvurdering omkring udvidelsen af Østerild Testcenter. Vi håber at vores bekymringer vil blive taget
alvorligt, og at der sikres uvildighed i de kommende process.
Bevar Thy/Foreningen imod kæmpevindmøller ved Bulbjerg
info@bevarthy.dk
Naturen
De negative følger af en udvidelse af testcenteret for de betydelige og i vidt omfang enestående lokale natur- og
landskabsværdier er en helt central bekymring for lokalbefolkningen, af hvilken mange netop har bosat sig i området
4
pga. disse værdier. Vi kan derfor fuldt ud tilslutte os det høringssvar af 21.6.2024, som Danmarks
Naturfredningsforening har indsendt.
De socio-økonomiske konsekvenser
En udvidelse vil medføre et stort antal ekspropriationer og dermed befolkningsnedgang i vores område. Denne vil
påvirke det lokale forretningsliv med butiksdød og stærkt forringede indkøbsmuligheder. Skole og andre lokale
institutioner vil ligeledes blive ramt.
Vi forventer derfor, at miljø- og habitatskonsekvensvurderingen vil indeholde en undersøgelse af de socio-økonomiske
konsekvenser af en udvidelse, herunder navnlig følgende elementer:
 Antal af påvirkede borgere som skal eksproprieres. Dette baseret på opdaterede støjmålinger der tager højde
for havvindmøllers højde og driftsparametre herunder vindhastighed > 8m/s samt højere støjgrænser
 Antal af påvirkede borgere som ikke skal eksproprieres, men er inden for støjzone. Dette baseret på
opdaterede støjmålinger der tager højde for havvindmøllers højde og driftsparametre herunder vindhastighed
> 8m/s samt højere støjgrænser.
 Antal borgere udenfor støjzone som påvirkes af evt. testcenterudvidelse
 Risikoen for skolelukninger pga. svindende elevgrundlaget
 Risikoen for lukning af dagligvarebutik
 Følger for foreningslivet pga. befolkningsnedgang
 Følger for lokale arbejdspladser
 Der bør foretages reelle støjmålinger i boliger med udgangspunkt i den faktiske isolationsfaktor for beboelser i
området. Allerede nu er beboere generet, men svaret fra DTU er, at støjgrænsen overholdes.
 Det skal undersøges hvordan lysmaster påvirker Bulbjerg Dark Sky-området, samt de økonomiske
konsekvenser forbundet med en forringelse / ødelæggelse af dette
 Der skal foreligge en endelig skitsering af det samlede testareal inden habitatskonsekvensvurderingen
påbegyndes.
 Der skal foreligge en vurdering af de miljø og samfundsmæssige konsekvenser og samfundsmæssige gener
ved bortskaffelse af brint ifm. PtX anlæg. Dette skal indeholde afbrænding, bortskaffelse i lastbiler samt salt-
lage
 Der skal redegøres for de miljømæssige konsekvenser ved grundvandsboringer ift. det skitserede behov for
vand til PtX. Herunder den øgede CO2 udledning ved en ændring af grundvandsspejlet.
 Der skal foreligge en opdateret støjberegning der inddrager de særlige og faktiske forhold omkring
havvindmøllers driftsparametre som afviger fra landsvindmøller. Herunder højde (450 meter), optimal
operationel vindhastighed (15m/s til 25 m/s) og øgede tilladte støjgrænser. På baggrund af dette skal der
foreligge nye konsekvensberegninger på alle væsentlige parametre herunder antal af påvirkede borgere,
økonomiske konsekvenser for huspriser mv.
 Der skal foreligge en redegørelse for hvordan det planlægges at opveje konsekvenserne for ødelagt
biodiversitet, uerstattelig natur, når et større sammenhængende område minimeres kraftigt, når der opsættes
hegn og hvilken betydning det har for de økologiske forbindelseslinier.Hvordan vil man erstatte fredede
arealer, når disse er unikke og uerstattelige
Sundhed og helbred
Problemet med støj/lavfrekvent støj fra vindmøller (eller vindturbiner som de rettelig burde kaldes) er helt afgørende
for antallet af ekspropriationer. Den gældende vindmøllestøjbekendtgørelse er ikke retvisende eller troværdig, da den
først og fremmest tager hensyn til vindmøllebranchens interesser, ikke til befolkningens sundhed, jf. det som bilag
vedlagte papir ”Støj fra vindturbiner og helbredseffekter”, der udførligt redegør for problemerne. Det bør sikres, at
Frøstruplejrens ikke udsættes for sundhedsskadelig støj, da lejrområdet forventes at ændre status.
Vi forventer derfor en vurdering af behovet for en gennemgribende revideret og up-to-dateført
vindmøllestøjbekendtgørelse, jf. ikke mindst forelæsningen i note 2 i papiret om de alvorlige helbredsmæssige følger
af lavfrekvent støj samt de afsluttende spørgsmål i papiret. Vi må afvise at lade DTU Wind, som er part i sagen, stå for
en sådan vurdering.
5
Konklusion
Vi ser frem til offentliggørelsen af afgrænsningsrapporten og til en habitats- og miljøkonsekvensvurdering, som bygger
på evidens og ikke på skønsmæssige vurderinger. Vurderingen bør indeholde visualiseringer af mølle- og
industrianlæg. Vurderingen skal udarbejdes med de samlede konsekvenser i forhold til en baseline lavet inden
etablering af testcenter i 2009.
Bilag
Støj fra vindturbiner og helbredseffekter
24. april 2024
Af: Jens Tilma | Læge, Medlem af bestyrelsen Bevar Thy
https://bevarthy.dk/wp-content/uploads/2024/05/Notat-stoej-og-helbred-april-2024.pdf”.
Med venlig hilsen,
Charlotte Lennert
6
Brevdato 24-06-2024
Afsender Langelundgaard (Jochum@kirsebom.dk) Sendt af Kirsebom:
Jochum@kirsebom.dk
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Jochum Kirsebom
Aktnummer 45
Identifikationsnummer 206293
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Input-VVM-Testcenter
Input-til-VVM.2024.01
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: Langelundgaard (Jochum@kirsebom.dk)
Fra: Langelundgaard (Jochum@kirsebom.dk)
Titel: Input-VVM-Testcenter
Sendt: 24-06-2024 15:53
Bilag: Input-til-VVM.2024.01.pdf;
Til Staten
Venligst kvitter for modtagelsen tak.
Mvh
Jocum Kirsebom
Bredlundvej – 22
7741 - Frøstrup
-- AKT 206293 -- BILAG 1 -- [ Input-VVM-Testcenter ] --
Forhold som skal undersøges og redegøres for i den planlagte VVM for udvidelse
af testcenteret i Østerild:
Microplast og forurening fra vindmøllevinger
Miljøvurderingsrapporten, der skal udarbejdes for afdækning af konsekvenser ved
udvidelse af testcenteret i Østerild, skal indeholde en redegørelse for alle stoffer
herundre microplast og andre kemikalier der udskilles fra rotorbladene på
vindmøllerne og hvilke værdier der bliver udledt til luften, vandmiljøerne og
jorden.
Dette skal gøres ved en felt- studie i specifikke afstande fra Møllerenes placering,
således at målepunkterne kan anvendes ved en senere kontrolmåling.
Desuden bør VVM vurdere erstatningen af denne skade på private ejendomme.
Baggrund:
Med reference til svenske studier og den aktuelle bekymring for microplast i
Danmark må denne sundhedsrisiko undersøges. Forsker Helen Karlsson,
assisterende adjunkt til professor i arbejds- og miljømedicin ved Lidkøping
universitet, og forsker og fysiker Karin Mattsson samt professor Joachim Sturve,
Gøteborg Universitet, har gennemført studier i omgivelserne til en af de største
vindmølleparker i Sverige. Resultaterne var overraskende og foruroligende for
forskerne. Disse viser en meget højere grad af fragmenter (ca 50 forskellige slags
kemikalier) udskilt fra rotorbladene til det omgivende miljø, end forventet.
Kemikalieinspektionen i Sverige erkender, at der mangler viden om hvilke og
hvor store mængder farlige stoffer der er i vindmøller og hvor meget af dette der
havner i luften, jorden (afgrøder) og vandmiljøet.
(Principis Scientific, International. Jenny Piper April 3, 2024)
Rimelige alternativer
I henhold til Vejledning til loven om VVM, § 4.4.3.2.pkt 6 skal der udarbejdes og
belyses rimelige alternativer til denne placering af udvidelse af testcenteret.
-- AKT 206293 -- BILAG 2 -- [ Input-til-VVM.2024.01 ] --
CO2- regnskab, belysning af konsekvenser
Hvilket CO2- aftryk/belastning vil anlægsarbejdet forårsage?
Her skal der anskueliggøres alt fra transporten af kobber fra minerne i Syd-
Amerika, til frembringelsen af stål til tårnene etc
Hvilket CO2 – aftryk/belastning vil byggeriet forårsage?
Hvilket CO2 – aftryk/belastning vil fremtidig transport til servicering og drift af
anlægget forårsage?
Hvilket CO2 – aftryk og belastning vil det medføre at demontere anlæggene og
genetablere den ødelagte natur.
Tajga Sæd gæs på Bredlundvej 22 – 7741 Frøstrup
Jeg har i december 2023 observeret Tajga Sæd gæs ca. 150 nord-øst for stuehuset
til Bredlundvej 22 – 7741 Frøstrup.
Natravn
Skal belyses hvordan den denne ynglende art ikke lider af at dens rede plads bliver
omdannet til et Betonfundament. Lasse Middelboe, beoer i Hjardemål Klit ved
eksakt hvor den yngler i år, som så måske er 200 forandret næste år.
Flagermus
En eksakt redegørelse for hvordan afværge foranstaltninger til Flagemus gør at
vindmøller ikke dræber mere end 1-2 flagermus om året, som Miljøstyrelsen
skriver.
Gastanke
Den ønskede test af PTX anlæg, medfører produktion af gas, hvor skal denne
transporteres hen i testperioden, hvor skal den lagres og hvilken CO2 belastning
har denne operation. Der ønskes en eksakt udredning af antallet køretøjer,
belastning- frekvens, lagerfaciliteter placering og herunder sikring af transporter
for brand – terror etc.
Hvilke transportveje skal gasbiler med PTX køre ad, og hvilke
sikringsforanstaltninger skal beboere langs ruten forvente?
PTX anlæg
Jeres illustrationer viser at PTX anlæg skal placeres tæt på møller. Der skal laves
en redegørelse for hvordan eksplosionsfaren sikres, for faldende elementer fra
møllen. Dertil skal der laves en redegørelse for hvad der sker med vindmøllen hvis
der sker en eksplosion og møllen vælter.
Hvis PTX anlæg skal forflyttes i forhold til illustrationen hvor meget land skal der
så omdannes til industri arealer? Det skal der også redegøres for.
Tvangsfjernelse
X antal bopæle skal nedlægges og borgerne tvinges til at flytte. Der ønskes en
vurdering af den enkelte husstands CO 2 belastning i forbindelse med flytning.
Der ønskes også en samlet beregning af CO2 belastning for at fjerne alle
bygninger – bortskaffelse sortering og afskaffelse af affald, herunder om
ejendomme indeholder asbest – pcb eller andre farlige stoffer.
Manglende etablering.
En VVM skal indeholde en redegørelse for hvad der vil ske for Danmark, hvis
udvidelsen af dette testcenter ikke bliver en realitet.
Jocum Kirsebom
Bredlund 22
7741 - Frøstrup
Brevdato 24-06-2024
Afsender Anniken Kirsebom (anniken@kirsebom.com)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Anniken Kirsebom
Aktnummer 46
Identifikationsnummer 206294
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Input til VVM
VVMinput20240623
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Anniken Kirsebom (anniken@kirsebom.com)
Titel: Input til VVM
Sendt: 24-06-2024 16:08
Bilag: VVMinput20240623.pdf;
Til Staten ved PLST
Herved fremsendes input til den forestående VVM for udvidelse af Østerild Testcenter.
Med venlige hilsner
Anniken Kirsebom
Bredlundvej 32
7741 Frøstrup
--
-- AKT 206294 -- BILAG 1 -- [ Input til VVM ] --
Bredlundvej 32, Frøstrup 23. juni 2024
Forhold som vi mener skal undersøges og redegøres for i den planlagte VVM for udvidelse af
testcenteret i Østerild:
1. Microplast og forurening fra vindmøllevinger
Miljøvurderingsrapporten, der skal udarbejdes for afdækning af konsekvenser ved udvidelse af testcenteret
i Østerild, skal indeholde en redegørelse for hvilke microplast og andre kemikalier der udskilles fra
rotorbladene på vindmøllerne og hvilke værdier der bliver udledt til luften, vandmiljøerne og jorden.
Baggrund:
Med reference til svenske studier og den aktuelle bekymring for microplast i Danmark må denne
sundhedsrisiko undersøges. Forsker Helen Karlsson, assisterende adjunkt til professor i arbejds- og
miljømedicin ved Lidkøping universitet, og forsker og fysiker Karin Mattsson samt professor Joachim Sturve,
Gøteborg Universitet, har gennemført studier i omgivelserne til en af de største vindmølleparker i Sverige.
Resultaterne var overraskende og foruroligende for forskerne. Disse viser en meget højere grad af
fragmenter (ca 50 forskellige slags kemikalier) udskilt fra rotorbladene til det omgivende miljø, end
forventet.
Kemikalieinspektionen i Sverige erkender, at der mangler viden om hvilke og hvor store mængder farlige
stoffer der er i vindmøller og hvor meget af dette der havner i luften, jorden (afgrøder) og vandmiljøet.
(Principis Scientific, International. Jenny Piper April 3, 2024)
1. Rimelige alternativer
I henhold til Vejledning til loven om VVM, § 4.4.3.2.pkt 6 skal der udarbejdes og belyses rimelige
alternativer til denne placering af udvidelse af testcenteret.
2. CO2- regnskab, belysning af konsekvenser
Hvilket CO2- aftryk/belastning vil anlægsarbejdet forårsage?
Hvilket CO2 – aftryk/belastning vil byggeriet forårsage?
Hvilket CO2 – aftryk/belastning vil fremtidig transport til servicering og drift af anlægget forårsage?
-- AKT 206294 -- BILAG 2 -- [ VVMinput20240623 ] --
3. Urfugl i Hjardemål Klit
Påsken 2022 (16. april 2022) observerede vi urfugl ca. 300 m fra P-pladsen ved stranden i Hjardemål Klit
mod syd.
4. Kulturarv – bygninger på egnen
Der er meget få gamle klitgårde og husmandssteder tilbage i området. Bygninger fortæller vores historie.
Det vi har skyldes ofte andres tanker og arbejde. Det er derfor vi skal passe sådan på det. Det vidunderlige
ved gamle bygninger er, at man kan mærke, at vi ikke er de første og heller ikke de sidste!
Se DR 1, film om lokalsamfundet i Hjardemål Klit.
Anniken Kirsebom


Akt oversigt:
Thisted Kommune (206053)
Høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering af
udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Høringssvar til idéoplæg, Thisted Kommune som berørt myndighed
Thisted Kommune 2 (206058)
Høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering af
udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Thisted Kommunes høringssvar til idéoplæg til miljø- og
habitatkonsekvensvurdering - udviklings- og opmærksomhedspunkter
Bilag 1 til høringssvar - Opmærksomhedspunkter ved udvidelse af
testcenteret 15 marts
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Brevdato 21-06-2024
Afsender Akademiker klub TF Thisted Kommune (mzr@thisted.dk) Sendt
af Maya Kristina E. A. Zepeda-Riis - Thisted Kommune:
mzr@thisted.dk
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Thisted Kommune
Aktnummer 19
Identifikationsnummer 206053
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering
af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Høringssvar til idéoplæg, Thisted Kommune som berørt
myndighed
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Cc: PIJ@thisted.dk (PIJ@thisted.dk)
Fra: Akademiker klub TF Thisted Kommune (mzr@thisted.dk)
Titel: Høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Sendt: 21-06-2024 11:43
Bilag: Høringssvar til idéoplæg, Thisted Kommune som berørt myndighed.pdf;
Att.: Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Hermed Thisted Kommunes høringssvar som berørt myndighed til idéoplæg til miljø- og
habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter.
Hvis I har spørgsmål til høringssvaret, er I velkomne til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Maya Kristina E. A. Zepeda-Riis
Miljøsagsbehandler / Plan, Miljø og Industri
Thisted Kommune
Kirkevej 9
7760 Hurup Thy
Kontakt mig på
Telefon +4599172247
Afdeling +4599171717
E-mail mzr@thisted.dk
Telefontid: Mandag-fredag 8.00 - 10.00 / Mandag-onsdag 14.00 - 15.00 / Torsdag 14.00 - 17.00
-- AKT 206053 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasni… --
Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy
+4599171717 - thistedkommune@thisted.dk - CVR 2918 9560
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt til oesterildtestcenter@plst.dk
Plan, Miljø og Industri
21. juni 2024
SagsID.: 09.40.15-P20-2-24
Medarbejder: mzr
Thisted Kommunes høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse
og tilpasning af Østerild Testcenter
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har inviteret berørte myndigheder, borgere og andre relevante aktører til
at komme med forslag og idéer til emner, som skal indgå i det videre arbejde med gennemførelse af en
miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter.
Hermed er Thisted Kommunes høringssvar som berørt myndighed med forslag og bemærkninger til
miljø- og habitatkonsekvensvurderingen. Vores høringssvar er delt op i de respektive emner, som er
fremlagt i idéoplægget og som vi har forslag og/eller bemærkninger til.
Vi står til rådighed såfremt der ønskes en udbygning af forslagene og/eller bemærkningerne i dette hø-
ringssvar. Derudover ønsker vi løbende at være tæt inddraget ift. den konkrete og lokale faglige viden,
som relevante medarbejdere har af området ved Østerild Testcenter.
Påvirkning af naboer – støj
Konsekvensvurderingen om støj skal indeholde en redegørelse for, om de generelle regler for måling og
beregning af støjudsendelsen fra en vindmølle kan bruges i praksis ved vindmøller af den højde, som
der ønskes ved Østerild Testcenter. Med andre ord skal der redegøres for, at de beregningsmodeller,
som bruges jf. lovgivning, er repræsentative for det ansøgte.
Til orientering har der tidligere været klaget over kranernes forstyrrende indvirkning på omgivelserne.
Deres påvirkning til omgivelserne skal indgå i konsekvensvurderingen.
Påvirkning af naboer – lysmarkering
Konsekvensvurderingen skal redegøre for, hvordan det sikres, at der ikke forekommer lysgener til omgi-
velserne. Der har, ved de nuværende vindmøller i Østerild Testcenter, været udfordringer med lysgener
fra vindmøllerne. Der skal beskrives, hvordan disse udfordringer kan mindskes.
Påvirkning af naboer – trafik
I vurderingen skal al til- og frakørsel, både i anlægsfasen, ved service og ved daglige aktiviteter, indgå.
-- AKT 206053 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til idéoplæg, Thisted Kommune som berørt myndighed ] --
Thisted Kommune, Kirkevej 9, 7760 Hurup Thy
+4599171717 - thistedkommune@thisted.dk - CVR 2918 9560 2
Påvirkning af natur, landskab og Natura 2000-områder
Thisted Kommune vil gerne inddrages i dialogen med Plan- og Landdistriktsstyrelsen vedr. relevante vi-
sualiseringspunkter, da medarbejderne sidder med relevant viden om lokalområdet.
I konsekvensvurderingen om påvirkningen af natur og vandløb, skal der undersøges, hvordan afvan-
dingsmæssige forhold og målsatte og beskyttede vandløb påvirkes samt evt. okkerpåvirkning både i an-
lægsfasen (f.eks. ifm. grundvandssænkning) og i det endelige projekt.
Påvirkning af jord, vand og luft
Konsekvensvurderingen om grund- og drikkevand skal omfatte følgende:
• Vurdering af projektets påvirkning på grundvandsressourcen og det område med særlige drikke-
vandsinteresser (OSD) som projektet placeres indenfor eller i nærheden af. Herunder vurdering
af den fortsatte mulighed for at anvende området til drikkevandsforsyning.
• Vurdering af projektets påvirkning på Østerild Vandværk og enkeltindvindere i området både i
anlægsfasen (f.eks. ifm. grundvandssænkninger) og i det endelige projekt.
• Vurdering af forureningsrisiko for grund- og drikkevand ved opbevaring og håndtering af olie og
kemikalier f.eks. i vindmøller og transformatorstationer samt ved eventuel opbevaring af
saltvand og brint.
• Vurdering af kumulative effekter på grund- og drikkevand herunder bl.a. Østerild Vandværk, en-
keltindvindere og OSD-område i forbindelse med andre planer og projekter.
• Andre mulige påvirkninger på grundvandet.
• Eventuelle afværgetiltag til afværge af de vurderede påvirkninger.
Specifikt for PtX anlæggene skal konsekvensvurderingen beskrive og redegøre for håndtering af restpro-
dukter samt spildevand/slam fra anlæggene, herunder stofindhold, mængder, transport samt recipient.
Hvis spildevandet/slammet skal renses på lokationen, skal håndteringen, både af spildevandet og rest-
produktet, ligeledes beskrives/redegøres for.
Der skal redegøres for risikoforholdene ved PtX anlæggene.
Har I spørgsmål?
Har I spørgsmål eller kommentarer, er I velkomne til at kontakte mig på telefon 9917 2247 eller e-mail
mzr@thisted.dk.
Med venlig hilsen
Maya Zepeda-Riis
Miljøsagsbehandler
Brevdato 21-06-2024
Afsender Louise Rægaard Pedersen - Thisted Kommune (lrp@thisted.dk)
Modtagere Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Akttitel Thisted Kommune 2
Aktnummer 24
Identifikationsnummer 206058
Versionsnummer 1
Sagsnummer 2024 - 2624
Ansvarlig Tarra Jane Sandemann Butler
Vedlagte dokumenter Høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering
af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Thisted Kommunes høringssvar til idéoplæg til miljø- og
habitatkonsekvensvurdering - udviklings- og
opmærksomhedspunkter
Bilag 1 til høringssvar - Opmærksomhedspunkter ved udvidelse
af testcenteret 15 marts
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 26. jun 2024
Til: Østerild testcenter (oesterildtestcenter@plst.dk)
Fra: Louise Rægaard Pedersen - Thisted Kommune (lrp@thisted.dk)
Titel: Høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
Sendt: 21-06-2024 15:55
Bilag: Thisted Kommunes høringssvar til idéoplæg til miljø- og habitatkonsekvensvurdering - udviklings- og
opmærksomhedspunkter.pdf; Bilag 1 til høringssvar - Opmærksomhedspunkter ved udvidelse af testcenteret 15
marts.pdf;
Kære Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Hermed Thisted Kommunes høringssvar for de udviklings- og opmærksomhedspunkter, som vi ser relevante ind i
jeres idéoplæg til miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter.
Vedhæftet er selve høringssvaret samt bilag 1, der refereres til i høringssvaret, og som er de
opmærksomhedspunkter, Thisted Kommune tidligere har sendt til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Thisted Kommunes høringssvar vedrørende myndighedsdelen er sendt til jer i en separat mail.
Venlig hilsen
Louise Rægaard Pedersen
Udviklingskonsulent / Plan- og Miljøafdelingen
Thisted Kommune
Kirkevej 9
7760 Hurup Thy
Kontakt mig på
Telefon +4599172265
Afdeling +4599171717
Mobil +4520561364
E-mail lrp@thisted.dk
Telefontid: Mandag-fredag 8.00 - 10.00 / Mandag-onsdag 14.00 - 15.00 / Torsdag 14.00 - 17.00
-- AKT 206058 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til idéoplæg, miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasni… --
THISTED KOMMUNES UDVIKLINGS- OG OP-
MÆRKSOMHEDSPUNKTER TIL
MILJØ- & HABITATKONSEKVENSVURDERINGEN
INDHOLDSFORTEGNELSE
INTRODUKTION...............................................................................................................................................................................1
1. NØDVENDIGE INFRASTRUKTURELLE TILTAG PÅ HANSTHOLM HAVN..............................................................1
1.1. Indsejlingsforhold på Hanstholm Havn ............................................................................................... 2
1.2. Styrket bæreevne på Hanstholm Havn................................................................................................. 3
1.3. Uddybning af havnebassin på Hanstholm Havn.................................................................................. 3
2. BÆREDYGTIGE OG UDVIKLINGSORIENTEREDE ENERGILØSNINGER .................................................................3
2.1. Overskudsvarme..................................................................................................................................... 4
2.2. Power to X................................................................................................................................................ 5
2.3. Sektorkobling.......................................................................................................................................... 5
2.4. Energiinfrastruktur................................................................................................................................ 7
3. INDSATSER DER UNDERSTØTTER DE NÆRLIGGENDE LOKALSAMFUND..........................................................8
3.1. Erstatningsmatrikler.............................................................................................................................. 9
3.2. Erstatningsskov ....................................................................................................................................10
3.3. International turistattraktion ved Østerild Testcenter...................................................................11
4. KUMULATIVE PÅVIRKNINGER....................................................................................................................................... 13
4.1. Store afledte påvirkninger for nærliggende lokalsamfund ...............................................................13
4.2. Hawboernes Forening i Lild Strand ......................................................................................................14
4.3. Dark Sky Park Bulbjerg ..........................................................................................................................14
4.4. Nordlig udvidelse af Nationalpark Thy ................................................................................................15
4.5. Frøstruplejren - påvirkning af kulturværdier.....................................................................................15
-- AKT 206058 -- BILAG 2 -- [ Thisted Kommunes høringssvar til idéoplæg til miljø- og habitatkonsekvensvurdering - … --
1
INTRODUKTION
Thisted Kommune ser frem til at bidrage konstruktivt til miljø- og habitatkonsekvensvurderingen (MHKV)
for udvidelsen af Østerild Testcenter. Vi har ved flere lejligheder klart udtrykt bekymringer vedrørende
udvidelsens indvirkning på unikke og beskyttede naturområder samt de alvorlige konsekvenser for de
mange borgere, der vil blive massivt påvirket af projektet, herunder risikoen for affolkning i nærliggende
landsbyer. Selvom vi anerkender, at et flertal i Folketinget kan gennemtrumfe en udvidelse ved særlov,
uagtet den lokale modstand, er det helt afgørende for Thisted Kommune, at lokalområdets interesser og
borgernes velbefindende prioriteres gennem en retfærdig, uvildig og gennemsigtig proces.
Tidligere har Thisted Kommune fremsendt en række initiativer til Planstyrelsen (jf. bilag 1), med fokus på
hvordan man kan inddrage aktiviteter og tiltag som i højere grad bidrager til lokal udvikling og inddra-
gelse. Thisted Kommunalbestyrelse har desuden henvendt sig til de politiske ordførere og fremhævet
nødvendigheden af, at udvidelsen af testcenteret integreres i en lokalforankret kontekst og støttes af
initiativer, der fremmer lokal udvikling og inddragelse. Vi fastholder vores synspunkt om, at udviklingen
af testcenteret bør styrke landdistrikternes bæredygtige udvikling i overensstemmelse med nationale
målsætninger.
I øvrigt har Thisted Kommune præciseret en række specifikke krav og forventninger til realiseringen af
det udvidede testcenter, som inkluderer en omfattende vurdering af miljømæssige konsekvenser i
MHKV’en.
Følgende overordnede indsatsområder bør indtænkes i MHKV’en:
1. Nødvendige infrastrukturelle tiltag på Hanstholm Havn
2. Bæredygtige og udviklingsorienterede energiløsninger
3. Indsatser der understøtter de nærliggende lokalsamfund
4. Kumulative påvirkninger
Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte initiativer, som Thisted ønsker inddraget i den videre plan-
lægning af Østerild Testcenter. Samtlige foreslåede tiltag bør miljø- og habitatkonsekvensvurderes på
alle relevante parametre.
1. NØDVENDIGE INFRASTRUKTURELLE TILTAG PÅ HANSTHOLM HAVN
En kommende udvidelse af Østerild Testcenter vil uundgåeligt medføre behov for væsentlige tilpasninger
af Hanstholm Havn, som i dag fungerer som ind- og udskibningspunkt for vindmøllekomponenter til
testcenteret. Thisted Kommune anser det for absolut nødvendigt, at disse infrastrukturelle tilpasninger
bliver en realitet, hvis udvidelsen af testcenteret skal gennemføres. Uden tilstrækkelige tilpasninger af
indsejlingsforhold, havnedybde og bærekapacitet på havnen vil håndteringen af så store vindmøllekom-
ponenter kræve omfattende og dyre ad hoc løsninger og beslaglægge betydelige arealer af havnens fa-
ciliteter. Dette vil ikke blot være en hindring for Østerild Testcenters udvikling, men også for Hanstholm
Havns andre økonomiske mere rentable erhvervsaktiviteter, som forventes at nyde godt af de pågæl-
dende arealer.
2
1.1. Indsejlingsforhold på Hanstholm Havn
Thisted Kommunes overordnede plan
For at imødekomme behovene for transport og installation af de stadigt større vindmøller, skal Hanst-
holm Havn gøres tilgængelig for større skibe. Dette kræver blandt andet en justering af havnens indsej-
lingsforhold, specifikt en ændring af sejlrenden for at tillade en mere direkte og længere tilgang, så brem-
seforløbet øges. En sådan forbedring vil dog medføre øget bølgeaktivitet, hvilket nødvendiggør installa-
tion af bølgedæmpende anlæg som en integreret del af opgraderingen. Ved at fjerne den yderste del af
den østlige ydermole (pkt. 1 på figur 1), opnås en bredere og mere direkte indsejling. Dette vil øge bølge-
uroen, men effekten kan modvirkes ved at forlænge den vestlige ydermole (pkt. 2 på figur 1), hvilket
resulterer i en betydeligt forbedret og retlinet adgang til havnen.
Figur 1: Udvidet indsejling ved ændring af ydermoler
Thisted Kommune vurderer, at en udvidelse af indsejlingen bør miljøvurderes, og at finansieringen heraf
bør findes hos vindbranchen eller staten. Vi forventer ligeledes, at en mere dybdegående analyse af ind-
sejlingsforholdene for fremtidens transportskibe for de kommende 200 mter lange vindmøllevinger bli-
ver foretaget og finansieret af branchen.
3
1.2. Styrket bæreevne på Hanstholm Havn
Hanstholm Havn stiller i dag betydelige arealer til rådighed for indskibning af komponenter til Østerild
Testcenter. Håndteringen ved kajen involverer komplekse og omkostningstunge trykfordelingsforan-
staltninger, som er tidskrævende og beslaglægger værdifuld plads. Dette begrænser mulighederne for
yderligere erhvervsudvikling, da både kajearealerne og oplagsplads bliver brugt til vindmøllekomponen-
ter.
Jo større komponenterne bliver, desto mere plads kræver de, især til midlertidig trykfordeling, men også
i drejeradius etc. Andre forretningsområder presser sig på, og det bliver stadig vanskeligere at forsvare
den store pladsreservation til komponenter, der ankommer sjældent og uregelmæssigt. For at imøde-
komme det stigende behov og minimere disse udfordringer, skal kajkanten styrkes til at kunne bære 50
T/m2.i
En styrket bæreevne på Hanstholm Havn vil reducere behovet for pladskrævende trykspredning ved ind-
skibning af tunge komponenter til vindmøllerne i testcentret. Dette vil mindske behovet for plads til ind-
skibning af mølledele og dermed øge sandsynligheden for, at Hanstholm Havn fremover kan stille areal
til rådighed til dette formål.
Thisted Kommune vurderer derfor, at en forøgelse af bæreevnen bør miljøvurderes.
1.3. Uddybning af havnebassin på Hanstholm Havn
Fremtidens transport af store elementer til testcentret kan møde udfordringer med havnens nuværende
dybde og indsejlingsforhold. En dybere havn, opnået ved 1 meters udgravning og klapning af materiale i
bassin 9 ved kaj 91 (nyeste bassin og kaj), vil ikke kun adressere disse logistiske behov, men også medføre
fordele ved at gøre havnen i stand til at håndtere større skibe og udvide dens kommercielle kapacitet.
Thisted kommune vurderer derfor, at en uddybning af havnebassinet på Hanstholm bør miljøvurderes.
2. BÆREDYGTIGE OG UDVIKLINGSORIENTEREDE ENERGILØSNINGER
Det nuværende ideoplæg til afgrænsning af MHKV giver tydelig grund til at tro, at Plan- og Landdistrikts-
styrelsen, DTU og vindmøllebranchen ikke er villig til at udforske og efterprøve udviklingsorienterede og
bæredygtige energiløsninger, som energiproduktion i den skala ellers giver mulighed for. Thisted Kom-
mune har i vores dialog med de ovennævnte interessenter, foreslået en række tiltag som kunne udnytte
synergierne omkring lokal udnyttelse af restvarme samt af den store og værdifulde produktion af brint.
Thisted Kommune fastholder dog, at Planstyrelsens foreslåede tilgang er for uambitiøs og uforsvarlig i
lyset af de nationale og internationale udfordringer indenfor for grøn omstilling.
Vi vil derfor gerne benytte denne høring til at gentage vores budskab. Hvis udvidelsen af testcenteret
gennemføres, bør det ske som en helhedsorienteret og meningsfuld indsats, der ikke kun kompenserer
lokalsamfundet på retfærdig vis, men også bidrager til udvikling og værdi til gavn for både lokale og
4
nationale teknologiske og erhvervsmæssige interesser, herunder skabelse af jobs og uddannelsesmulig-
heder.
Som afgrænsningen til MHKV er præsenteret nu, beskriver den, hvor store mængder af brint, ilt, varme,
vandforbrug, m.m. som man kan forvente, men er mangelfuld i forhold til hvor store mængderne reelt
kan blive. Det er afgørende også at adressere følgende spørgsmål: Hvor meget brint kan gå til spilde ved
flaring? Hvor meget varme kan gå til spilde ved bortkøling? Hvor meget ilt kan blive lukket ud i luften uden
at blive nyttiggjort? Hvor mange lastbiltransporter kan der blive sendt på vejene for at transportere vand,
brint og ilt? Og hvor stor CO2-udledning, støj- og partikelforurening kan der blive tale om fra disse trans-
porter?
Thisted Kommunes holdning er klar: Østerild Testcenter skal ikke blive et nationalt center for ressour-
cespild og dårlige løsninger, der skader både klimaet og lokal udvikling. Flaring, bortkøling og lastbil-
transporter af vand, brint og ilt bør ikke tillades. I stedet skal der investeres i fremtidssikrede og bære-
dygtige løsninger, i form af rørforbindelser til vand, brint, ilt og varme samt udnyttelse til et sektorkob-
lingscenter, hvor ressourcerne kan udnyttes.
Vi foreslår at følgende punkter afdækkes i MHKV:
2.1. Overskudsvarme
Thisted Kommunes overordnede plan
I nærheden af Østerild Testcenter findes to fjernvarmenet i henholdsvis Frøstrup og Østerild.
Frøstrup Fjernvarmeværk leverer varme til Frøstrup by og distribuerer årligt 7143 MWh varme. Værket
samarbejder med virksomheden Dolle om udnyttelse af overskudsvarme1
. I dag fyrer værket med bio-
masse, men overskudsvarme fra testcentret vil kunne fortrænge denne forbrænding. Det forventes at
forbrænding af biomasse i fremtiden vil blive afgiftsbelagt, så overskudsvarme fremstår som en mere
fremtidssikret løsning. Desuden udleder forbrænding af biomasse CO2, selvom man historisk set har
anset forbrænding af biomasse som CO2 neutral.
Thisted Kommune anbefaler, at DTU og brugerne af testcentret indleder en dialog med Frøstrup Varme-
værk om levering af overskudsvarme til Frøstrup. Ifølge Dansk Fjernvarmeii
kan en del af varmen leveres
direkte til fjernvarmenettet uden behov for varmepumper. Thisted Kommune forventer, at denne varme
leveres til en meget fordelagtig pris.
Østerild Fjernvarme er netop fusioneret med Thisted Varmeforsyning, hvilket indebærer, at varmefor-
brugerne i Østerild skal betale den samme varmepris som forbrugerne i Thisted, plus et tillæg til forrent-
ning og afdrag af rørforbindelsen til Thisted. Nettet i Thisted kan i princippet aftage store mængder
varme, men i praksis er transmissionskapaciteten mellem Østerild og Thisted stærkt begrænset, da den
kun er dimensioneret til forbruget i Østerild.
1
https://danskfjernvarme.dk/media/raofdhs4/fjernv-ptx-pixi.pdf
5
Thisted Kommune anbefaler, at Thisted Varmeforsyning får tilbudt den resterende højtemperaturvarme
leveret i Østerild til samme pris som Frøstrup Varmeværk får tilbudt.
Ifølge Dansk Fjernvarme er der også en lavtemperatur fraktion fra PtX-processer. Denne varme er mindre
interessant for fjernvarmeselskaberne, da varmepumper er nødvendige for at hæve temperaturen. Der-
imod kan temperaturniveauerne være interessante for fx drivhuse (både konventionelle eller vertical
farming) og måske især akvakultur. Se afsnit om sektorkobling for mere herom.
Oplæg til geografisk placering
Projektet vil indebære etableringen af en energiinfrastruktur i Østerild Testcenter til opsamling af over-
skudsvarme, opdelt i højtemperatur- og lavtemperatursystemer. I praksis vil det betyde, at der skal in-
stalleres varmerør langs vejnettet i testcentret. Fra et centralt punkt i testcentret vil der skulle findes et
tracé til:
1. Frøstrup Varmeværk
2. Eventuelt Østerild Fjernvarme (nu drevet af Thisted Varmeforsyning)
3. En af Thisted Kommunes energizoner
2.2. Power to X
Vindmølleindustrien ønsker at inkludere brintproduktion som en del af udvidelsen af testcenteret. Om-
fanget af brintproduktionen, både hvad angår mængden af brint og forbruget af areal, el og vand er
endnu ikke fuldstændig klarlagt.
Thisted Kommune opfordrer til, at miljøvurderingen omfatter både forventede og maksimale mængder
af brintproduktion, iltproduktion, varmeproduktion, spildevandsproduktion, vandforbrug etc.
For at opnå miljøgodkendelse bør det være en forudsætning, at anlæggene tilsluttes infrastrukturen for
brint, varme og ilt, således at disse ressourcer udnyttes effektivt og ikke går til spilde.
2.3. Sektorkobling
Thisted Kommunes overordnede plan
For at fremme både lokal erhvervsudvikling og udvikling af teknologier med national betydning, bør der
etableres et sektorkoblingscenter i tilknytning til Østerild Testcenter. Dette center kan enten placeres i
energizonen i Nors eller alternativt Hanstholm. Et sektorkoblingscenter vil også have en positiv klimaef-
fekt, idet spild af ressourcestrømme undgås. Green Power Danmark og Erhvervslivets Klimaallianceiii
an-
befaler vedrørende sektorkobling implementering af et storskalaværdikædeprojekt, hvilket vil være op-
lagt i en af Thisted Kommunes energizoner med tilgang af brint fra Østerild og tilgang af CO2 fra biogas-
anlæg, kraftvarmeværk og halmkedler i Thisted Kommune samt adgang til havn i Hanstholm.
6
Illustration: Anbefalinger til implementering af sektorkobling, Erhvervslivets Klimaalliance
Sektorkoblingscenteret kan kombinere forskning, demonstration og kommercielle anlæg, afhængigt af
hvor modne teknologierne er. Eksempelvis kunne lavtemperaturvarme og ilt udnyttes i akvakultur i kom-
mercielle anlæg, som opføres på udbudte byggemodnede arealer med adgang til varme, ilt, vand og el.
Disse anlæg vil kunne bidrage til lokal erhvervsudvikling og skabe nye arbejdspladser.
Brinten kunne anvendes på flere måder: i brændselsceller, til brændstofproduktion eller produktion af
plast. Disse anvendelser egner sig godt til forsknings- og storskalademonstrationsprojekter. Byggemod-
nede forsknings- og demonstrationsparceller vil kunne administreres af et forsknings- og udviklingscen-
ter, der faciliterer samarbejde mellem industri og akademia.
Oplæg til geografisk placering
Placeringen kan enten være i energizonen i Nors eller alternativt i Hanstholm. Thisted Kommune anbe-
faler en placering i Nors.
En placering i Nors har flere fordele:
• En beliggenhed i industribåndet mellem Thisted og Hanstholm, som er en del af kommunepla-
nen.
• Udnyttelse af energizone med stor lokal opbakning
• Nærhed til Energinets transformatorstation i Nors og et planlagt biogasanlæg og kraftvarme-
værk, hvilket giver adgang til CO2.
• Reducerer industrialiseringen af Østerild Testcenter, hvilket bevarer bedre betingelser for at ud-
nytte turismepotentialet i området.
7
Endelig er der mulighed for placering i Hanstholm, hvilket især er fordelagtigt, hvis nærhed til kaj er af-
gørende. Dette vil gøre det lettere at håndtere transport og logistik af materialer og produkter.
Thisted Kommune ønsker at indgå i dialog med energibranchen og lokalområderne for at finde de bedste
løsninger, hvor ressourcestrømmene udnyttes optimalt og ikke går tabt.
2.4. Energiinfrastruktur
Thisted Kommunes overordnede plan
Helt overordnet ønsker vi i Thisted Kommune rørført infrastruktur af de ressourcestrømme som kommer
fra fremtidens energianlæg. Dette skyldes, at rørført infrastruktur har følgende fordele:
1. Ingen visuelle gener, som fx elmaster
2. Ingen trafikale gener, som fx transport af brint, ilt eller lignende på lastbil
3. Lave variable enhedsomkostninger
Længere rørført infrastruktur kommer med høje anlægsinvesteringer up front, og kræver ofte lang tid til
planlægning. Derfor foreslår vi et kort tracé på 12-15 kilometer i åbent land mellem Østerild Testcenter
og energizonen ved Nors.
I kommunen vil vi gerne støtte op om opgraderinger af transformatorstationer og kabellagte elforbindel-
ser, men vi ønsker ikke yderligere luftledninger.
Oplæg til geografisk placering
• Hvis branchen ønsker en havvandsløsning, så havvandsledning fra havet til Østerild Testcenter
• Varmeledning fra Østerild Testcenter og til Frøstrup og muligvis Østerild By
• Lavtemperatur varmeledning fra Østerild til Nors
• Brintledning fra Østerild til Nors
• CO2 ledning fra Brund til Nors
• Iltledning fra Østerild til Nors
Hvis der skulle være forhold, der tilsiger det, er Thisted Kommune også villig til at planlægge for et sek-
torkoblingscenter i andre af kommunens energizoner. Energiinfrastrukturen bør inkluderes i miljøvurde-
ringen.
8
Figur 2: Mulige energizoner i Thisted Kommune er markeret med rødt.
3. INDSATSER DER UNDERSTØTTER DE NÆRLIGGENDE LOKALSAMFUND
Thisted Kommune har overfor Planstyrelsen gjort det helt klart, at udvidelsen må og skal komme vores
lokalområde til gode på en meget mærkbar og positiv måde. Hvis projektet bliver en realitet, er det et
krav og en forventning fra Thisted Kommunalbestyrelse, at området tilgodeses med betydelige udvik-
lingsinvesteringer.
Dette omfatter både ovennævnte indsatser, især en behørig udvikling af Hanstholm Havn som den ene-
ste logistiske mulighed for at modtage komponenter til Østerild Testcenter, samt investering i bæredyg-
tige energiløsninger, der kan bidrage med lokale arbejdspladser og udvikling.
Det handler også om at sikre den enkelte borgers rettigheder og muligheder bedst muligt i forhold til
ekspropriation og kompensation, herunder erstatningsmatrikler, erstatningsskov og overskudsvarme til
lokalområdet. Derudover er etableringen af en oplevelses- og formidlings attraktion af international in-
teresse ved Østerild vigtig, da det kan tilføre de berørte borgere og lokalsamfund en markant værdifor-
øgelse og bidrage til ny udvikling i området.
Nedenstående indsatser vurderer Thisted Kommune bør adresseres og inddrages i MHKV'en.
9
3.1. Erstatningsmatrikler
Thisted Kommunes overordnede plan
For at undgå en generel affolkning af området ønsker kommunen, at der udstykkes erstatningsmatrikler,
evt. på statsligt ejede områder. Matriklerne skal så vidt muligt matche de eksproprierede matrikler i antal
og herlighedsværdi. Da de eksproprierede matrikler primært ligger i det naturlige opland til Frøstrup bør
erstatningsmatriklerne også ligge her, dog længere fra testcentret.
Der bør rettes et særligt fokus på arealer som rummer lignende værdier som de eventuelt eksproprie-
rede ejendomme og som udgør en egentlig mulighed for opførelse af ny bebyggelse.
Der bør desuden fokuseres på et område som rummer et bredt udvalg af forskellige landskabstyper og
naturværdier under hensyntagen til de mest restriktive beskyttelsesinteresser som Natura-2000 og are-
alfredninger. Thisted Kommune ser potentialer for udstykning af nye ejendomme vest og nord for Bjer-
get, som rummer flere af førnævnte muligheder.
10
Det anses for nødvendigt, at staten sikrer lovmæssig hjemmel til at foretage nye udstykninger i landzo-
nen som følge af eventuelle ekspropriationer.
Thisted Kommune ønsker at få erstatningsmatrikler med i miljøvurderingen.
3.2. Erstatningsskov
Thisted Kommunes overordnede plan
En udvidelse af Østerild Testcenter vil betyde rydning af meget store skovarealer, omkring 400-500 ha.
Rydninger i denne størrelsesorden vil unægtelig få betydelige lokale konsekvenser, men også konsekven-
ser for Thisted Kommune som helhed. Skovene, herunder klitplantagerne, tjener vigtige formål som un-
derstøttelse af biodiversitet, refugium for dyr, rekreative attraktioner for herboende og besøgende bor-
gere, beskyttelse af særlige drikkevandsinteresser og fortsat forebyggelse af klimaforandringer ved CO2-
optag. Skovrydningen vil have en væsentlig påvirkning på Thisted Kommunes arbejde for forøgelse af
kommunens samlede skovareal med henblik på kommunens målsætning om CO2 neutralitet. Endvidere
vil de omtalte skovrydninger forventeligt have en væsentlig påvirkning på eksisterende økologiske for-
bindelseslinjers funktionalitet som refugium og spredningskorridor for større og mindre vildtarter, som
ynder plantagernes ro, dække og store sammenhæng.
Erstatningsprisen for ny skov bør genovervejes for nøje at matche de reelle omkostninger ved jordkøb
og beplantning, med en særlig opmærksomhed på lokal skovrejsning inden for kommunens grænser.
Der bør ved rejsning af erstatningsskov lægges særligt vægt på, at denne placeres og udformes således,
at samme vigtige funktioner, som den fældede skov tjente, understøttes af erstatningsskovene i form af
store sammenhængende skovarealer med plads og ro til at fungere som refugie og økologiske forbin-
delseslinjer i landskabet. Rejsning af erstatningsskov bør desuden rette særlig opmærksomhed på lokalt
at tilgodese berørte borgere og understøtte flere funktioner som drikkevandsbeskyttelse, bynærhed og
rekreative muligheder, samt understøtte de overliggende klimamål.
Hvert stykke fældet skov bør erstattes i henhold til trappemodellen for erstatningsskov ifølge aftaletek-
sten for udvidelse af testcentret fra 2017. Der henstilles indtrængende til, at prisen for opkøb af arealer
til rejsning af erstatningsskov indregnes, uagtet om der er tale om rydning af offentlig fredskov eller
privat skov.
Det er uklart om den politiske aftaletekst i ordvalget "Natur” også dækker skov. I tilfældet af, at skov ikke
indgår som ”Natur”, er processen for erstatningsskov uklar. Dette kan medføre ringe betingelser for rejs-
ning af erstatningsskov i Thisted Kommune. Det er derfor vigtigt, at det præciseres i lovteksten, at "natur"
også dækker skov.
Det bør være et fælles ansvar for Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune at identificere egnede arealer
til ny skov. Der pågår et eksisterende samarbejde mellem Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune med
henblik på at forøge det samlede skovareal og eventuel kortlægning af arealer til erstatningsskov bør
håndteres under dette eksisterende samarbejde. Staten skal fuldt ud finansiere erstatningsskoven. Det
anbefales ydermere, at lokale foreninger inddrages ved etablering af bynære erstatningsskove for at
sikre størst mulig værdi for herboende borgere og gøre lokalområder mere attraktive med hensyn til
bosætning og turisme.
11
3.3. International turistattraktion ved Østerild Testcenter
Thisted Kommunes overordnede plan
Thisted Kommune har, i et tidligere samarbejde med DTU og vindbranchen, undersøgt muligheden for
at etablere et oplevelsestårn i nacelle-højde (150 m) samt udvidede faciliteter til avanceret vidensformid-
ling, uddannelses- og konferenceaktiviteter ved Østerild Testcenter. Et projekt der nyder bred politisk og
lokal opbakning.
Planerne kræver en markant udvidelse af det eksisterende besøgscenter og omfatter først og fremmest
opførelsen af et oplevelsestårn. Et oplevelsestårn ses som det absolut bærende element i at skabe et
massivt niveauspring i oplevelsen, som skal sikre et helt nyt perspektiv på den grønne omstilling. I tillæg
til oplevelsestårnet vil der skulle opføres et nyt, større formidlings- og konferencecenter.
Tårnet vil give en meget konkret, håndgribelig og ikke mindst spektakulær oplevelse samt forståelse af
vindmølledimensionerne. Tilmed vil besøgende kunne nyde panoramiske udsigter over en betragtelig
geografi og nærliggende vindmøller. Med en vision om at skabe en international ’Reason-To-Go’ turistat-
traktion kombineret med et vidensformidlingscenter, vil projektet fungere som et nationalt og internati-
onalt videnscenter for vindenergi.
Projektet vil i høj grad kunne styrke både national, regional og lokal turisme ved at tilbyde helt enestå-
ende oplevelser og formidling om vedvarende energi og grøn omstilling på en måde, der ikke bare giver
værdi til lokalområdet, men fremmer Danmarks grønne omstilling og videnskabelige formidling. Test-
centeret bliver dermed en væsentlig brik i formidlingen af Danmarks førende position på udvikling af
grøn energiteknologi.
Projektet vil skulle videreudvikles i et tæt samarbejde mellem Thisted Kommune, Vestas, Siemens, DTU
og Naturstyrelsen, hvor lokale foreninger og borgere også spiller en central rolle. Disse samarbejdspart-
nere vil sammen sikre, at centerets anvendelse både opfylder behovene for turisme og uddannelse, samt
lokalsamfundets ønsker og behov. De nævnte partnere har i øvrigt tidligere udtrykt en positiv interesse
for et projekt af denne type.
Projektet forventes at tiltrække mellem 150.000 og 200.000 gæster årligt. For at imødekomme dette antal
besøgende er en passende dimensionering af parkeringsfaciliteter og bygningskomplekset afgørende.
De præcise dimensioner er p.t. uafklarede, og projektets endelige udformning og mere præcise omfang
vil eksempelvis kunne fastlægges gennem en arkitektkonkurrence; men vi kan på nuværende tidspunkt
opstille følgende intentionelle, overordnede rammer:
Oplevelsestårn
Tårnet skal give adgang til oplevelser i 150 meters højde, og der skal kunne sikres et større antal besø-
gende ad gangen. Det stiller krav til såvel oplevelsesplatformens dimensioner og udsigtsforhold som til
elevatorfaciliteter, herunder tilknyttet sikkerhed.
Det vil kræve nærmere beregninger at fastslå krav til tårnets fundament; men et estimat på mindst 500
m² for selve tårnets base, for at understøtte strukturen, er et muligt udgangspunkt.
12
Formidlings- og konferencecenter
Da projektbeskrivelsen er udtryk for helt overordnede og indledende betragtninger, er det p.t. bedste
skøn for bygningsmassens omfang følgende:
• Hovedbygningens fodaftryk (inkluderer udstillingsareal, konferencerum, og restaurant/café): ca.
3.000 m².
• Yderligere faciliteter såsom naturstier, picnic-områder og legeplads vil udvide det samlede fod-
aftryk, hvilket anslås til yderligere 1.500 m².
Samlet set vil bygningskomplekset og tilhørende faciliteter således kræve en grund på omtrent 4.500 m².
Parkeringsareal:
En tommelfingerregel siger, at hver parkeringsplads kræver ca. 25 m² (inkluderer kørebaner og manøv-
reområder). Med en forventning om at en signifikant del af de besøgende vil ankomme i personbiler, og
en antagelse om, at der i gennemsnit vil være 2,5 besøgende pr. bil, kan vi estimere behovet til:
• 200.000 besøgende / 2,5 besøgende pr. bil = 80.000 biler årligt.
• Antaget at peak-besøg over 100 åbningsdage (her anslået som 65% af de besøgende i løbet af et
år) sker, hvilket giver 520 biler per peak-dag.
• Ved at antage en rotationsfaktor for parkeringspladser (her to biler pr. plads per dag), vil behovet
være 260 parkeringspladser.
Derfor estimeres det nødvendige parkeringsareal til at være omtrent 6.500 m² (inkl. eksisterende parke-
ringsareal og tilkørselsbane).
Ovenstående anslåede tårn-, bygnings- og parkeringsdimensioner vil skulle indpasses i landskabet, så-
dan at hverken testcenteraktiviteter eller gæsternes sikkerhed kompromitteres – og på en sådan måde
at oplevelsesaspektet samtidig optimeres.
Oplæg til geografisk placering
Tårnet skal stå tættest muligt på eksisterende besøgscenter og testmøller for at give den største ople-
velse og det allerbedste indtryk af de reelle vindmølledimensioner. Nedenstående meget forsimplede
illustration indikerer udelukkende den mulige placering af oplevelsestårnet.
13
En umiddelbar vurdering fra vores side må være, at en mere præcis placering på et kort vil kræve en tæt
dialog og koordinering mellem relevante styrelser og Thisted Kommune.
4. KUMULATIVE PÅVIRKNINGER
Udover at vurdere projektets direkte virkninger, er det afgørende også at analysere de kumulative på-
virkninger der opstår i samspil med andre eksisterende og planlagte projekter i området. Disse tiltag bør
overvejes grundigt for at sikre, at udvidelsen ikke kompromitterer de eksisterende udviklingstiltag og
planer der er igangsat til gavn ikke blot lokalt men for Thisted Kommune som helhed.
4.1. Store afledte påvirkninger for nærliggende lokalsamfund
Ved den seneste udvidelse af testcenter Østerild i 2019, hvor antallet af møller blev øget til ni, og total-
højden blev forøget, blev det lovet, at dette ville være den sidste ændring. DTU har tidligere udvidet test-
centeret gennem flere annekteringer, og det blev gjort klart, at kapaciteten nu var nået. Området står
dog nu over for store udfordringer, hvis der foretages yderligere ændringer i antallet af møllepladser
eller støjgrænser på grund af højere møller. Selv små justeringer kan medføre et stort antal ekspropria-
tioner og igangsætte en negativ spiral af fraflytning, skolelukninger, butiksdød og færre turister. Dette vil
skade den positive udvikling, der er drevet af borgerne i området.
De økonomiske konsekvenser for det lokale erhvervsliv vil være omfattende, hvis mere end 100 borgere
tvinges til at flytte. En sådan befolkningsnedgang i et allerede tyndt befolket område vil reducere antallet
af kunder i butikkerne, mindske arbejdsstyrken i virksomhederne og føre til færre børn i skoler og dag-
institutioner. Dette vil yderligere forværre situationen og gøre området mindre attraktivt for nye tilflyt-
tere.
14
4.2. Hawboernes Forening i Lild Strand
Hawboernes Forening i Lild Strand er en beboerforening med 190 medlemmer, der arbejder aktivt for at
bevare og videreudvikle et attraktivt miljø i og omkring Lild Strand. I 2018 udarbejdede foreningen Ma-
sterplan Lildstrand og har siden gennemført en række projekter, der har omdannet en truende afvikling
til en positiv udvikling. Fokus har været på bosætning og stille turisme, baseret på områdets naturlige
potentialer, især roen og den fredede natur.
Dette udviklingsarbejde er blevet udført ulønnet af lokale frivillige og har fået forskningsmæssig aner-
kendelse, blandt andet gennem en peer-reviewed artikel i forskningstidsskriftet Elsevier, Journal of Rural
Studies i 2021 (169-180). Ydermere har EU i december 2023 udvist interesse i at inkludere dette arbejde
i EU’s Smart Rural 27-projekt som et eksempel til inspiration for andre lokalsamfund i Europa.2
Centrale projekter i Masterplanen omfatter certificeringen af et delområde som DarkSky Park Bulbjerg,
hvilket blev opnået den 14. december 2023, samt en planlagt udvidelse af Nationalpark Thy med stræk-
ningen fra Vigsø til Bulbjerg. Disse delmål er i vid udstrækning blevet realiseret som planlagt og doku-
menteres i den kontinuerligt opdaterede Masterplan fra Udviklingsgruppen i Lild Strand under Hawboer-
nes Forening.
4.3. Dark Sky Park Bulbjerg
Bulbjerg-Troldsting-Lild Strand-området, som er blandt de mørkeste i Danmark, opnåede den 14. decem-
ber 2023 en prestigefyldt international Dark Sky Park-certificering, takket være fire års intensivt arbejde
fra lokale frivillige.3
Denne certificering, DarkSky-park nr. 119 i verden, nr. 22 i Europa og nr. 2 i Skandi-
navien, er en anerkendelse på niveau med Michelinstjerner og UNESCO verdensarv. Den tildeles kun
steder med dokumenteret dybt nattemørke, hvilket er en sjældenhed globalt.
DarkSky International, en non-profit organisation, arbejder for at bekæmpe lysforureningens skadelige
virkninger på natur, mennesker, miljø og klima. Organisationen fremhæver vigtigheden af at beskytte
nattemørket, ikke blot for at tiltrække flere børn og voksne til at opleve nattehimlen, men også for at
formidle viden om nattemørkets betydning og fremme bæredygtig adfærd. En Dark Sky Park kræver både
nattemørke og beboelse med hensigtsmæssig belysning for at øge bevidstheden om korrekt lysanven-
delse.
Certificeringen kræver årlig fornyelse, og det vil blive en stor udfordring at opretholde denne, hvis Test-
center Østerild udvides med fem vindmøller på op til 450 meters højde. Den nuværende lyssætning ved
testcenteret, som er godkendt med en dispensation fra Trafikstyrelsen for radarstyring, er allerede på
DarkSky’s observationsliste. Enhver ændring i lyssætning, som kan følge med de nye monstermøller, vil
sandsynligvis øge lysforureningen betydeligt og true certificeringen af Dark Sky Park Bulbjerg.
Udvidelsen af Testcenter Østerild vil derfor potentielt kompromittere de lokale bestræbelser på at opret-
holde denne unikke certificering. Det vil ikke blot reducere områdets tiltrækningskraft for astroturister
2
https://www.smartrural27.eu/
3
https://darksky.org/places/dark-sky-park-bulbjerg/
15
og naturentusiaster, men også underminere de omfattende frivillige indsatser, der er lagt i projektet,
samt formidlingen af vigtige bæredygtighedsbudskaber.
4.4. Nordlig udvidelse af Nationalpark Thy
Siden 2017 har Nationalparkgruppen i Lild Strand arbejdet intensivt på at udvide Nationalpark Thy med
statens fredede områder mellem Vigsø og Bulbjerg. Projektet er grundigt udarbejdet, matriklerne er kort-
lagt, og borgerinddragelse er gennemført. Udvidelsen nyder massiv lokal opbakning, og Nationalpark
Thys bestyrelse støtter ligeledes forslaget, da det vil styrke parkens brand ved at inkludere den interna-
tionalt certificerede Dark Sky Park Bulbjerg som en del af Nationalpark Thy. Denne udvidelse vil yderli-
gere cementere Nationalpark Thys position som et stærkt vækst- og udviklingsområde i Thisted Kom-
mune.
Inkorporeringen af Danmarks længste ubebyggede kyststrækning, den EU-beskyttede klithede, fuglefjel-
det Bulbjerg og vandreruten Vestkyststien vil ikke kun bevare unikke naturværdier, men også understøtte
vestkystturismen, som er en vigtig indtægtskilde for området. Den enestående natur og livsstil har alle-
rede fået international anerkendelse fra publikationer som New York Times og Vogue. Desuden ligger
Nordeuropas største fuglereservat, Vejlerne, tæt på testcentret og den foreslåede udvidelse. Dette om-
råde er vigtigt for fouragering og overflyvning af arter som havørne, traner og andre stand- og trækfugle.
Regeringens mål om flere nationalparker og mere vild natur kan imødekommes ved at udvide National-
park Thy, hvor naturen allerede eksisterer i en form, der blot skal bevares og beskyttes. Ifølge bekendt-
gørelsen for Nationalpark Thy må der ikke være høje tekniske anlæg i nationalparken. En udvidelse af
testcentret vil derfor modarbejde flere års borgerdrevet udviklingsarbejde og potentialet for national-
parkens udvidelse.
4.5. Frøstruplejren - påvirkning af kulturværdier
En udvidelse af testcentret vil uundgåeligt få negative konsekvenser for Frøstruplejren, som ejes af for-
eningen "Det Ny Samfund". Ifølge loven om Frøstruplejren fra 1995 er stedet godkendt til at være en
helårslejrplads for op til 75 voksne beboere og deres børn. I dag huser lejren 96 beboere, heraf 78 voksne
og 18 børn, fordelt på 60 helårsbeboelser og flere fællesbygninger, der understøtter et solidarisk fælles-
skab.
Frøstruplejren, der fejrede sit 50-års jubilæum i 2020, er en betydningsfuld dansk kulturinstitution og
turistmål. Lejren udfordrer konventionelle livsstilsmønstre og tilbyder et multikulturelt, kunstnerisk og
socialt rum, hvor frihed og rummelighed er centrale værdier. Her er unikke traditioner og ritualer en del
af dagligdagen. Hvert år tiltrækker Frøstruplejren turister fra hele verden med omkring 20.000 besø-
gende og over 4.000 overnattende gæster, hvilket beriger kulturlivet i Thy. Lejren er anerkendt som et
"værdifuldt kulturmiljø" i Thisted Kommunes kommuneplan.
En udvidelse af testcentret vil ikke blot forstyrre det unikke miljø i Frøstruplejren, men også true lejrens
status som et kulturelt og historisk fristed. Potentielle konsekvenser som øget støj og visuel forurening
fra de nye møller vil kunne forringe beboernes livskvalitet og true lejrens fortsatte eksistens som en vigtig
del af Thy's kulturelle og historiske arv.
16
i
Havne-Havvind-april-2024-CIP-Fonden-1.pdf (cipfonden.dk) side 14
ii
fjernv-ptx-pixi.pdf (danskfjernvarme.dk)
iii
Anbefalinger-til-implementering-af-sektorkobling.pdf (greenpowerdenmark.dk)
POTENTIEL UDVIDELSE AF DET NATIONALE TESTCENTER I ØSTERILD
Indholdsfortegnelse
FREMTIDEN FOR TESTCENTERET I ØSTERILD.................................................................................................... 1
1. AFGØRENDE INDSATSER FOR AT TILGODESE BORGERNE.................................................................... 2
1.1. Kompensationsmuligheder for berørte borgere i lokalområdet................................................. 2
1.2. Erstatningsskov.............................................................................................................................. 3
1.3. Mulighed for konkurrencedygtig overskudsvarme...................................................................... 3
2. NØDVENDIGE INFRASTRUKTURRELLE TILTAG...................................................................................... 4
2.1. Sikring af fremtidig kapacitet ved Hanstholm Havn .................................................................... 4
2.2. Optimering af indsejlingsforhold .................................................................................................. 4
2.3. Forstærkning af kaj........................................................................................................................ 5
2.4. Uddybning af havnebassin............................................................................................................ 5
OPLAGTE SUPPLERENDE TILTAG: .................................................................................................................. 5
2.5. Nearshore vindmølletestcenter – serie 0 møller.......................................................................... 5
2.6. Udvidelse af kajlængde og baglandsareal på Hanstholm Havn................................................... 6
2.7. GreenLab testcenter for PtX og sektorkobling............................................................................. 7
2.8. Forstærkning af energiinfrastruktur ............................................................................................. 7
3. FORMIDLING, OPLEVELSER OG TURISME ............................................................................................. 8
3.1. International attraktion ved Østerild Testcenter ......................................................................... 8
-- AKT 206058 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 til høringssvar - Opmærksomhedspunkter ved udvidelse af testcenteret 15 mar… --
Side 1 af 10
FREMTIDEN FOR TESTCENTERET I ØSTERILD
Thisted Kommunalbestyrelse udtrykker stor skepsis overfor planerne om at udvide testcenteret ved Østerild,
med udsigt til at vindmøller på op til 450 meters højde inden længe kan vise sig at blive en realitet. Vi anser
det som et meget voldsomt indgreb, ikke blot ift. den stedlige natur, men i høj grad også ift. de mange
borgere, som vil blive massivt påvirket af projektet. Det handler ikke blot om ærgrelsen over udsigten til de
ekstremt høje møller, men endnu mere uundgåelige støjpåvirkninger og om tvangsflytningen af borgere som
en udvidelse af testcenteret vil kunne medføre.
Allerede i debatfasen omkring udvidelsen af Østerild Testcenter ses der da også markant modstand fra
Thisted Kommunes borgere. Bekymringerne spænder vidt, fra direkte påvirkede borgere til frygt for
naturforstyrrelser og risiko for affolkning i nærliggende landsbyer. Det understreger med al tydelighed
behovet for tiltag, der kan trække i retning af bredere folkelig accept fra Thisted Kommunes og i særdeleshed
Østerild-områdets borgere ved en eventuel kapacitetsudvidelse af testcenteret.
Fra politisk side bakker vi fuldt og helt op om vores borgeres protester over den måde, som deres fremtid vil
blive alvorligt og skelsættende forandret. For en del borgere vil der blive tale om at betale en alt for høj pris
for at give plads til udvikling af fremtidens teknologi.
Vi er dog realistiske nok til at måtte erkende, at Thisted Kommune i sidste ende og ultimativt ikke vil kunne
forhindre en statslig beslutning om at gennemtrumfe udvidelsen af testcenteret. Derfor er det afgørende for
Thisted Kommune at gøre det helt klart, at hvis det skulle komme så vidt, at lokalbefolkningens og
kommunalbestyrelsens holdninger fejes til side, vil Thisted Kommunalbestyrelse have en klar og utvetydig
forventning om, at lokalområdet – og ikke mindst borgerne her – tilgodeses på allerbedste vis.
I disse overvejelser bør følgende overordnede perspektiver indtænkes:
1. Den enkelte borgers rettigheder og muligheder skal sikres bedst muligt. I den sammenhæng har
Thisted Kommune netop kortlagt sine borgeres præferencer ift. fremtidige VE-anlæg - og blandt de
utvetydige konklusioner er, at VE-anlæg skal komme borgerne økonomisk til gode – et princip, som
Thisted Kommune allerede integrerer i sit arbejde med VE – og et tema, som også har stadig større
opmærksomhed på nationalt niveau.
2. Dernæst må det konstateres, at Hanstholm Havn er den eneste logistiske mulighed for at modtage
komponenter til Østerild Testcenter. Derfor er det essentielt, at havnens infrastruktur og faciliteter
er tilpasset til effektivt at håndtere de stadigt større vindmøllekomponenter fremadrettet. Uden
passende infrastrukturelle opdateringer på Hanstholm Havn, vil man stå over for øgede
omkostninger til usmidige ad hoc løsninger og forstyrrelser af havnens øvrige aktiviteter ved
håndteringen af nye voldsomt store komponenter.
3. Endelig er det vores opfattelse, at også VE-branchen selv har behov for at gøde jorden for de
stadigt større projekter – ikke mindst med fokus på folkelig accept. Dette perspektiv kalder på at
forståelsen af og indsigten i store fremtidige VE-løsninger udbredes i langt højere grad end i dag,
nemlig via formidling i såvel nationalt som internationalt perspektiv. Hvis en udvidelse af
testkapaciteten ved Østerild på ingen måde kan undgås, bør der tænkes i retning af et test- og
demonstrations-site som vil kunne understøtte det danske og det lokale turisme- og
oplevelsesprodukt, og som dermed vil kunne matche både Danmarks og Thys grønne profil – og
allervigtigst, samtidig give stor og mærkbar værdi tilbage til området.
Side 2 af 10
Disse perspektiver udredes nærmere i de følgende afsnit.
1. AFGØRENDE INDSATSER FOR AT TILGODESE BORGERNE
1.1. Kompensationsmuligheder for berørte borgere i lokalområdet
Thisted Kommune er bekendt med de nuværende vilkår for kompensation i forbindelse med landbaseret
vedvarende energi-udvikling. Vi må dog fremhæve, at udvidelsen af Østerild Testcenter, med
introduktionen af havvindmøller, der kan opnå en højde på op til 450 meter og som normalt ikke ville blive
opstillet på land, udgør en helt særegen situation. Derfor forventer Thisted Kommune, at der bliver
etableret særlige kompensationsordninger, der omfatter både kommunen og de borgere, der bliver
påvirket.
Vi mener, at udformningen af disse ordninger skal ske gennem en grundig dialog med alle nødvendige
aktører og med stærk inddragelse af lokalsamfundet, for at sikre at kompensationen i realiteten møder de
behov, som vores borgere står overfor. Kompensationen skal have substans og betydelig værdi;
overfladiske og symbolske tiltag betragter vi ikke som en farbar vej.
Ekspropriation og kompensation
Indenfor ekspropriationsområdet (defineret af støjgrænsen ved 37 dB, næsten identisk med
kompensationszonen på 2,025 km):
• Boligejere, der ønsker ekspropriation:
En taksationskommission, sammensat af medlemmer udpeget af både stat og kommune (2 fra
hver), bør vurdere værdien af boligerne, inklusive herlighedsværdien. Denne vurdering vil tage
udgangspunkt i handelspriser fra sammenlignelige ejendomme, for at sikre en retfærdig vurdering
af ejendomsværdierne.
Erstatningsmatrikler til eksproprierede:
Derudover bør staten udstykke nye erstatningsmatrikler i området til eksproprierede husejere, som
matcher deres præferencer. Da eksproprierede husejere i Hjardemål Klit vil forventeligt søge
fritliggende boliger på store grunde i naturskønne områder, foretrækkes placeringer af
erstatningsmatrikler uden for byerne, specielt i kommunens nordøstlige del, så langt fra testcentret
som muligt. Naturstyrelsen ejer arealer omkring Bulbjerg og Vigsø, der botanisk set ikke har
nævneværdig værdi. Andre lignende steder kan også overvejes. For at imødekomme borgerne ved
Hjardemål Klit, bør Staten planlægge udstykninger i kanten af plantagerne ud mod åben klithede,
græsarealer, vådområder eller tilsvarende naturtyper, og tilbyde et antal grunde svarende til
antallet af ekspropriationer.
• Boligejere, der ønsker at blive boende:
Beboere i det berørte område bør få muligheden for at vælge mellem ekspropriation eller at
modtage en bonusordning knyttet til deres ejendom. Skulle støjgenerne vise sig at være
uudholdelige, bør husejerne have ret til at vælge ekspropriation på et senere tidspunkt. Her er det
afgørende at værdiansættelsen baseres på perioden før møllernes opførelse.
Side 3 af 10
Udenfor ekspropriationsområdet:
• Gebyrfri ansøgningsproces: Aktuelt kræves der et gebyr på 4.000 kr. for at ansøge om erstatning for
værditab ved placering over 6 gange møllens højde. Denne ansøgningsproces bør gøres gebyrfri for
ejendomme inden for en radius af eksempelvis 5 km og alle de ejendomme der befinder sig i Thy-
lejren.
1.2. Erstatningsskov
I forbindelse med de oprindelige skovrydninger til testcentrets etablering modtog Thisted Kommune ikke de
nødvendige økonomiske midler til at opkøbe jord og plante tilstrækkelig erstatningsskov indenfor
kommunegrænsen. Med den planlagte udvidelse forude, er det afgørende, at kommunen denne gang får
tildelt tilstrækkelige midler til at opkøbe jord og plante ny skov, der fuldt ud kompenserer for både tidligere
og kommende rydninger. Dette vil sikre, at kommunens CO2-regnskab forbliver neutralt, og at der skabes
nye naturværdier for de beboere, der må omplacere sig. Disse beboere valgte oprindeligt at bo i området
netop på grund af dets skov og naturværdier, hvilket understreger vigtigheden af denne kompensation.
Erstatningsprisen for ny skov bør genovervejes for nøje at matche de reelle omkostninger til jordkøb og
beplantning, med en særlig opmærksomhed på lokal skovrejsning inden for kommunens grænser for at
understøtte Thisted Kommunes klimamål og borgernes ønske om flere bynære skove. Hvert stykke fældet
skov, bør erstattes i henhold til trappemodellen for erstatningsskov ifølge aftaleteksten for udvidelse af
testcentret fra 2017, men hvor jordkøbet inkluderes uagtet om der er tale om fældet fredskov eller privat
skov.
Det er uklart om den politiske aftaletekst i ordvalget ”Natur” også dækker skov. I tilfældet af, at Skov ikke
indgår som Natur, er processen for erstatningsskov uklar. Dette kan medføre ringe betingelser for rejsning af
erstatningsskov i Thisted Kommune. Det er derfor vigtigt, at det præciseres i lovteksten, at ”natur” også
dækker skov.
Det nuværende budget på ca. 1 million kr. for fældning og nyplantning er langt fra tilstrækkeligt for de
nødvendige 400-500 ha ny skov. Det bør være et fælles ansvar for Naturstyrelsen Thy og Thisted Kommune
at identificere egnede arealer til ny skov. Staten skal fuldt ud finansiere erstatningsskoven.
Desuden anbefales det at arrangere workshops med lokale borgerforeninger for at udforske muligheder for
skovrejsning og naturgenopretning, som kan gøre de berørte områder mere attraktive.
1.3. Mulighed for konkurrencedygtig overskudsvarme
Bekymringer for affolkning i Østerild og særligt Frøstrup, som potentielt kan påvirke lokalsamfundets skoler,
dagligvarehandel, håndværksvirksomheder og servicesektor, kræver proaktive løsninger. En strategi for at
modvirke disse udfordringer og samtidig optimere energianvendelsen kunne være at installere fjernvarmerør
fra brintproduktionsanlæg til de nærliggende byer. Det anbefales at undersøge mulighederne for at levere
økonomisk overkommelig varme til især Frøstrup og muligvis Østerild. Med opvarmningsomkostninger som
en væsentlig del af husholdningsbudgettet i et område med relativt billige boliger, kan tilgængeligheden af
billig varme spille en central rolle i at bevare og styrke bosætningen i disse byer.
Side 4 af 10
2. NØDVENDIGE INFRASTRUKTURRELLE TILTAG
2.1.Sikring af fremtidig kapacitet ved Hanstholm Havn
For at understøtte fremtidig indskibning af komponenter til vindmøller og Power-to-X (PtX)-projekter ved
Østerild Testcenter, er det Thisted Kommunes oplæg, at en 20-årig brugsretsaftale mellem staten og
Hanstholm Havn etableres. Dette initiativ skal reservere nødvendige arealer på havnen. Dette skal også ses i
lyset af Thisted Kommunalbestyrelses beslutning fra 31. oktober 2023 om etablering af en godsterminal på
havnen, hvilket reducerer tilgængelig plads for andre aktiviteter. Derfor er det afgørende at sikre, at arealer
til fremtidige nødvendige funktioner, som modtagelse af komponenter til Øster Testcenter, allokeres fra nu
af for at facilitere en smidig logistik og hensigtsmæssig planlægning for havnen.
2.2.Optimering af indsejlingsforhold
For at imødekomme behovene for transport og installation af fremtidens vindmøller, skal Hanstholm Havn
gøres tilgængelig for større skibe. Dette kræver en ændring af havnens indsejlingsforhold, specifikt en
justering af sejlrenden for at tillade en mere direkte og længere tilgang, så bremseforløbet øges. En sådan
forbedring vil dog medføre øget bølgeaktivitet, hvilket nødvendiggør installation af bølgedæmpende anlæg
som en integreret del af opgraderingen. Ved at fjerne den yderste del af den østlige ydermole (pkt. 1 på figur
1), opnås en bredere og mere direkte indsejling. Dette vil øge bølgeuroen, men effekten kan modvirkes ved
at forlænge den vestlige ydermole (pkt. 2 på figur 1), hvilket resulterer i en betydeligt forbedret og retlinet
adgang til havnen.
Figur 1: Udvidet indsejling ved ændring af ydermoler
Side 5 af 10
2.3. Forstærkning af kaj
I øjeblikket involverer håndteringen af vindmøllekomponenter ved kajen en række komplekse
trykfordelingsforanstaltninger. Disse tiltag er omkostningstunge, tidskrævende og optager værdifuld plads,
hvilket begrænser mulighederne for yderligere erhvervsudvikling. For at imødekomme det stigende behov
og minimere disse udfordringer, skal kajkanten styrkes til at kunne bære 20 T/m2.
2.4.Uddybning af havnebassin
Fremtidens transport af store elementer til testcentret kan møde udfordringer med havnens nuværende
dybde og indsejlingsforhold. En dybere havn, opnået ved 1 meters udgravning og klapning af materiale i
bassin 9 ved kaj 91 (nyeste bassin og kaj), og forbedringer af sejlrenden, vil ikke kun adressere disse logistiske
behov, men også medføre fordele ved at gøre havnen i stand til at håndtere større skibe og udvide dens
kommercielle kapacitet.
OPLAGTE SUPPLERENDE TILTAG:
2.5.Nearshore vindmølletestcenter – serie 0 møller
Udviklingen af havnen kan bringe national værdi til et nyt niveau ved at oprette et nearshore "serie 0 test-
center" nord for Hanstholm Havn, som også vil blive serviceret og drage nytte af den opgraderede
havneinfrastruktur, og sammen med Østerild Testcenter vil nearshore testcenteret udgøre et meget stærkt
testmiljø. Dette testcenter kunne indeholde 12-20 standpladser og facilitere energioverførsel til Energi-zonen
i Hanstholm eller Nors for produktion og brug af brint. Man kunne desuden overveje test af flydende havvind.
Ved at fremme udviklingen af nye og mere effektive vindmølleteknologier samt brintproduktion vil
testcentret aktivt kunne bidrage til opnåelsen af nationale og internationale klimamål.
Det er vigtigt, at vindmøllebranchen, staten (Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen) og Thisted Kommune i
fællesskab afgør testcenterets ideelle størrelse og placering. En mulig placering er den vestlige del af det
område, som Anker Development foreslog i deres ansøgning fra 4. april 2022 for et "Kystnært
Havvindmølleprojekt ved Hanstholm". Alternativt kunne området mellem DanWEC mod syd, sejlrenden mod
nord og vest, samt den nye sejlrende til havnen mod øst overvejes.
Thisted Kommune ønsker at indlede en dialog med vindmøllebranchen, Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen
om udformningen af det foreslåede near-shore vindmølle testcenter. Med de grønne cirkler i Figur 2 som
indikation af mulige placeringer, er målet at samarbejde tæt med relevante aktører for at sikre, at testcentret
ikke blot imødekommer tekniske og logistiske krav, men også bidrager til sektorens langsigtede
udviklingsmål. Gennem fælles planlægning og udveksling af ekspertise ønsker kommunen at skabe et
fundament for testcentret, der fremmer innovation, understøtter den grønne omstilling, og skaber værdi for
lokalsamfundet samt den bredere vindmølleindustri.
Side 6 af 10
Figur 2: Forslag til placering af nearshore testcenter
2.6. Udvidelse af kajlængde og baglandsareal på Hanstholm Havn
I overensstemmelse med Hanstholm Havns forretningsstrategi, som fokuserer på fiskeri, gods og en CO2-
terminal, kræver indskibningen af vindmøller til Østerild opførelsen af en ny kaj og etableringen af et
tilhørende baglandsområde. En tidligere VVM-godkendelse tillod tidligere en østlig udvidelse af havnen.
Dette nye areal giver mulighed for at udvide kajfaciliteterne og baglandet, specifikt dedikeret til
understøttelse af testcenteret.
Figur 3: Mulighed for øget kajlængde og bagland – nyt område kan dedikeres til testcente
Side 7 af 10
2.7. Testcenter for PtX og sektorkobling
I forbindelse med den planlagte udvidelse af Østerild Testcenter, som inkluderer større vindmøller og flere
standpladser, er der også planlagt at integrere PtX-teknologier, givet de forventede store mængder af
vedvarende energi. Det anbefales at overveje PtX i en bred kontekst og afsætte plads til et nyt biogasanlæg i
området for at udnytte den lokale biomasse til CO2-produktion (der er relativt store mængder biomasse i
området). Dette vil muliggøre test og storskalademonstration, med forskellige kombinationer af brint og
kulstof. Desuden bør infrastrukturen for CO2, vandforsyning, samt mulighederne for udnyttelse af
overskudsvarme og ilt, indtænkes – for eksempel gennem etablering af faciliteter til vertical farming,
akvakultur eller varmelagring.
Området bør klassificeres som et eksperimentelt GreenLab. At give området GreenLab-teststatus vil
yderligere fremme samarbejdet mellem forskere, industrier og myndigheder, hvilket accelererer udviklingen
af nye bæredygtige teknologier og forretningsmodeller. Denne status kan tiltrække investeringer, skabe job
og styrke kommunens position som Danmarks førende klimakommune.
Et testcenter i Østerild vil accelerere bæredygtig energiudvikling og teknologisk nyskabelse, især ved at
fremme PtX-teknologier for effektiv anvendelse af vedvarende energi. Integrationen af biogasanlæg og CO2-
optagelse fra biomasse styrker den cirkulære økonomi og reducerer PtX-produktionsomkostningerne. Den
foreslåede infrastruktur for CO2, vand, varme og ilt understøtter bæredygtige tiltag som vertical farming og
akvakultur, der bidrager til lokal fødevareproduktion og mindsker miljøaftrykket. Samlet set repræsenterer
et GreenLab-testcenter i Østerild en unik mulighed for at fremme Danmarks grønne omstilling og styrke
landets internationale lederskab inden for vedvarende energiteknologier.
Omkostningerne for disse tiltag bør estimeres af industrien selv, mens staten kan udnytte eksisterende
statsejede arealer til en del af disse formål. Derudover er der potentiale for at opnå medfinansiering fra
relevante puljer og fonde. Som et alternativ til direkte integration ved testcentret, kan en infrastruktur for
transport af brint til Nors/Hanstholm overvejes, hvor finansieringen potentielt kunne håndteres af Evida
gennem finansministeriet. Transporteres brinten til Nors/Hanstholm, kan der opnås fordel af nærhed til
andre CO2 kilder og havn.
2.8.Forstærkning af energiinfrastruktur
Udvidelsen af Østerild Testcenter kombineret med et near-shore serie 0 testcenter vil medføre betydelige
mængder vedvarende energi og dermed også brint. Dette kræver brintrørledninger til Lille Torup. Ved
planlægning af en brintledning fra Lille Torup til Østerild/Hanstholm, bør potentialet for en fremtidig
forbindelse til Norge via Hanstholm inddrages. Denne mulighed bør indgå i Energinets fremtidige kort og
deres internationale samarbejder. Brintnet bør koordineres med CO2- og elnet for en integreret
energiinfrastruktur. Estimering af omkostninger skal estimeres af Energinet eller Evida.
Side 8 af 10
3. FORMIDLING, OPLEVELSER OG TURISME
3.1.International attraktion ved Østerild Testcenter
Det bliver af afgørende betydning, at en eventuel national beslutning om at udvide testkapaciteten ved
Østerild ikke ensidigt tager værdi fra lokalområdet - Thisted Kommune har en helt klar forventning om, at
der i høj grad også gives meget tilbage til lokalområdet og borgerne. Og det må helt oplagt være i en skala,
hvor det tilfører ikke mindst de berørte lokalsamfund og borgere en markant værdiforøgelse, som kan
bidrage til realisering af deres ønsker til en ny udvikling i området.
Derfor er det Thisted Kommunes forventning, at der kan etableres et ambitiøst udviklingsprojekt, som står
på skuldrene af Østerild Testcenter. Her bør der gribes fat i et projekt, som allerede tilbage i 2021 har opnået
principiel opbakning fra såvel lokale som regionale og nationale aktører, nemlig en helt unik oplevelses- og
formidlingsplatform for den grønne omstilling:
Et oplevelsestårn i nacelle-højde, kombineret med udvidede faciliteter for avanceret vidensformidling,
uddannelses- og konferenceaktiviteter.
Dette projektoplæg, som i øvrigt også har opnået principiel lokalpolitisk opbakning i 2021, vil kunne styrke
både national og lokal turisme ved at tilbyde helt enestående oplevelser og formidling om vedvarende energi
og grøn omstilling på en måde, der ikke bare giver værdi tilbage til lokalområdet, men fremmer Danmarks
grønne omstilling og videnskabelige formidling.
Projektet omfatter mere præcist en oplevelses- og formidlingsplatform i nacelle-højde (150 m.), med let
adgang via en elevator med stor kapacitet, og et vedvarende fokus på sikkerhed i alle elementer. En mere
præcis projektbeskrivelse samt tilhørende anlægs- og driftsbudgetter må afvente en nærmere behandling af
og stillingtagen til oplægget.
Med et forventeligt besøgstal på mellem 150.000 og 200.000 gæster årligt, vil et nyskabende projekt i denne
skala i den grad kunne give noget tilbage til lokalsamfundene og borgerne. Og med den rette organisering vil
projektet kunne bidrage med et forventet økonomisk overskud til udvikling af lokale projekter, som
lokalsamfundene og borgerne med stor fordel kunne beslutte. Heri ligger en helt ny udviklingsmulighed for
danske landdistrikter, hvor Østerild og nærliggende områder kan vise vejen for at skabe ny udvikling, baseret
på den grønne omstilling. Set fra Thisted Kommune vil et sådant tiltag være af meget stor vigtighed –
væsentligst for at give noget særdeles mærkbart tilbage til området, og derved at arbejde i retning af en langt
større borgerinvolvering og på sigt nyudvikling af området, baseret på borgernes præferencer.
Ved at kombinere et spektakulært oplevelsestårn med et innovativt center for vidensformidling, vil Østerild
kunne transformeres til et distinkt sted, hvor formidling og forskning indenfor området for teknisk videnskab
kan mødes med lokale interesser, uddannelse og erhvervsfremme, ligesom det kan sætte dansk viden på
verdenskortet.
Bemærk i øvrigt, at en attraktion af denne type ikke udelukkende taler ind i en lokal sammenhæng. Projektet
vil ydermere tale direkte ind i et nationalt fokus på at tiltrække turister uden for højsæsonen, såvel som at
den tilgodeser efterspørgslen på lærerige oplevelser. Det understøtter desuden DTU’s målsætning om at
være et åbent universitet, der indgår i forpligtende og samskabende fællesskab med det omgivende samfund,
og vil bidrage til at positionere DTU som et modus 3 universitet og som en ambitiøs rollemodel for bæredygtig
Side 9 af 10
forandring. Østerild ligger desuden i nærheden af både ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet samt
maskinmesteruddannelsen i Thisted, hvilket skaber oplagte synergier på uddannelsesområdet.
Tilbage i 2021 blev der i forprojektet indikeret anlægsomkostninger til selve oplevelsestårnet på omkring 80
mio. kr.; men med tanke på behovet for supplerende oplevelser samt den massive inflation i de foregående
år, arbejdes der med en anslået anlægs-ramme på op imod 140-150 mio. kr. Med tanke på de lokale,
regionale, nationale og internationale perspektiver i det foreslåede projekt, vil det være oplagt at tænke i en
finansiering på tværs af aktører:
• 100 mio. kr. i statslig finansiering
• 30 mio. kr. fra fonde
• 15 mio. kr. fra vindmøllebranche og kommune
Et projekt på dette niveau vil i høj grad kunne skubbe til en ny lokal udvikling. Der kan forventes op mod
200.000 årlige gæster, som vil kunne bidrage med direkte entreindtægter samt meromsætning i området:
• 200.000 gæster x 150 kr. i entre, anslået i alt 30 mio. kr. (baseret på besøgstal og entre ved f.eks.
Skovtårnet på Sjælland)
Meromsætning i området, forsigtigt anslået, hvis 35% af gæsterne er ”nye turister”:
• 70.000 gæster x gennemsnitligt døgnforbrug på 950 kr. = 66,5 mio. kr.
Bemærk at tallet udtrykker et forsigtigt skøn både ift. døgnforbruget og ift. at de ”nye gæster” antages kun
at blive i området i 1 døgn.


1
Opsamling på indkaldelse af ideer og forslag til af-
grænsning af miljø- og habitatkonsekvensvurde-
ringen af udvidelse og tilpasning af Østerild Test-
center
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har offentliggjort et idéoplæg i offentlig høring
i perioden 25. maj – 23. juni 2024 med henblik på at invitere borgere, rele-
vante myndigheder og andre interessenter til at stille spørgsmål og komme
med idéer og forslag til emner, der med fordel kan belyses i den forestående
miljø- og habitatkonsekvensvurdering af udvidelse og tilpasning af Østerild
Testcenter. Idéoplægget beskriver projektet og de af projektets mulige miljø-
påvirkninger, der indledningsvist vurderes at være væsentlige.
I høringsperioden er der indkommet i alt 46 høringssvar, som kort resumeres
nedenfor. Fra staten er der indkommet 8 høringssvar. Fra kommuner er der
indkommet 2 høringssvar. Fra foreninger og brancheorganisationer er der
indkommet 4 høringssvar. Fra enkelpersoner er der indkommet 32 hørings-
svar.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen afholdte i forbindelse med høringen borger-
møde d. 17. juni 2024 i Østerild Multicenter. De emner der fremkom på bor-
germødet, er indarbejdet i tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over indkomne emner i forbindelse med offentlig høring af ide-
oplæg samt styrelsens vurdering af emnernes relevans for gennemførelsen af
miljø- og habitatkonsekvensvurderingen (mhkv).
Emne Relevans for mhkv
Støj – herunder revision af støjbe-
kendtgørelsen
Inddrages, men det ligger ikke inden
for rammen af miljø- og habitatkonse-
kvensvurderingen at revidere støjbe-
kendtgørelsen.
Flora og fauna – herunder Natura
2000, fugle, planter, bilag IV-arter
Inddrages
Skov og skovrejsning Inddrages
Sandflugt Inddrages
Påvirkning af lokalmiljøet – herunder
affolkning, konsekvenser for lokale
skoler, institutioner og handelsliv
Inddrages
Ekspropriation – herunder mulighed
for fremskyndet proces, ejendomsvur-
deringer, erstatningsmatrikler
Inddrages
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
www.plst.dk
Telefon 3330 7010
e-mail plst@plst.dk
Sagsnr.
2024 - 2624
Doknr.
217564
Dato.
02.10.24
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
2
Trafik og tunge transporter på lokale
veje
Inddrages
Udvikling af Hanstholm Havn Inddrages ikke, men drøftes særskilt
med Thisted Kommune og branchen
Lysmaster og lysmarkering – herun-
der gener
Inddrages
Visuel påvirkning Inddrages
Testcenterets landskabelig påvirkning
og udtryk
Inddrages
Påvirkning af miljøet – herunder foru-
rening, grundvand, drikkevandsinte-
resser, havmiljø
Inddrages
Håndtering af restprodukter fra elek-
trolyseanlæg
Inddrages
Afværgetiltag og erstatningsnatur Inddrages
Turisme til testcentret og Thy i det
hele taget
Inddrages
Vandforbrug til elektrolyseanlæg Inddrages
Bevaring af kulturhistorie og kultur-
arv i området – fredninger, Frøstrup-
lejren, Hjardemål Klit Kirke, bygnin-
ger/ejendomme på egnen
Inddrages
Bevaringsværdige landskaber Inddrages
Lokal brug af varme og brint fra test-
center
Inddrages ikke men drøftes særskilt
med Thisted Kommune og lokale
fjernvarmeselskaber
Kumulativ miljøpåvirkning Inddrages
Sikkerhed omkring elektrolyseanlæg Inddrages
Påvirkning af Dark Sky Inddrages
Alternativer:
• Placering mod syd frem for mod
nord.
• Alternativt scenarie, hvor mølle-
rækken placeres i en skrå linje
vest for Hjardemål Klit Kirke.
• Alternativ placering til nyt mindre
testcenter.
• Alternativ placering af testcenter
på havet.
• Ballum Enge (område A.1 ved
Skærbæk/Vadehavet) som alter-
nativ bør inkluderes i miljø- og ha-
bitatkonsekvensvurderingen.
Inddrages
Gennemsigtighed, aktindsigter og pro-
ces for lokal inddragelse
Inddrages ikke.
Den lovpligtige ideindkaldelse og hø-
ring af forslag til miljøvurdering, har
til formål, at sikre gennemsigtighed og
inddragelse. Information om testcen-
teret, aftalen om igangsættelse af
miljø- og habitatkonsekvensvurderin-
gen, screening af mulige egnede place-
ringer mv. findes på hjemmesiden
planinfo.dk, der løbende opdateres.
3
Bilag 1. Resumé af høringssvar
Statslige myndigheder
Høringspart Emner
Sikkerhedsstyrelsen • Ingen bemærkninger
Trafikstyrelsen • Antallet af lysmaster og lysmarkering.
Vejdirektoratet
• Bemærkninger til trafik og transport, herunder trans-
portanalysen branchen har fået foretaget.
• VD har i 2022-2023 gennemført en miljøkonsekvens-
vurdering af en udbygning af rute 26 mellem Salling-
sund og Hanstholm iht. Infrastrukturaftalen 2035.
Denne MKV har dannet grundlag for, at der nu er truf-
fet politisk beslutning om hvilke projekter der skal
gennemføres.
• Behov for eventuelle ombygninger af statsvejnettet
skal koordineres inden offentliggørelse af planforslag.
• Planlægger ny cykelsti, der skal krydse rundkørslen
hvor rute 26 og 29 mødes.
• Stitunnel nord for Industrivangen som vindmølletrans-
portfirmaerne selv har påpeget, har en begrænset bæ-
reevne.
• VD har undersøgt bæreevnen i miljøkonsekvensvurde-
ringen for udbygning af rute 26 og har ikke fundet an-
ledning til forstærkning af tunnelen på baggrund af de
eksisterende transporter på strækninger.
• Der er ikke taget højde for den ønskede ændring af
transporter i nærværende ideoplæg for testcenteret.
Social-, Bolig- og Ældreministe-
riet
• Ingen bemærkninger.
Transportministeriet
• Henviser til Trafikstyrelsens bemærkninger.
• Afklaring af, hvorvidt der er behov for tilpasninger af
Hanstholm Havn.
Naviair • Ingen bemærkninger.
Miljøstyrelsen
Arter og Naturbeskyttelse
• Forudsætninger for fravigelse efter habitatdirektivets
artikel 6 stk. 4.
• Fugle, herunder kollisionsfare, støjpåvirkning.
• Havørne.
• §3-natur – hede, mose og eng.
Erhverv
• Støjberegninger
• Støj fra anlægsfasen
• Produktion af brint ved elektrolyse og større oplag af
brint kræver godkendelse og risikovurdering efter Risi-
kobekendtgørelsen.
Fredninger:
• Hjardemål Klit Kirke-fredning
• Hjardemål Klit-fredning
• Nissekær-fredning
Hav- og Vandmiljø:
• Vurdering af påvirkning af målsatte vandforekomster
(vandplanlægningen)
4
• Vurdering af påvirkning af havområder (havstrategien)
• Henvisninger til oplysninger, der kan indgå i miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen.
Skovlov:
• Fredskovspligt, dispensationsmuligheder.
• Henvisning til vejledning om Skovloven.
Vandforsyning:
• Påvirkning af grundvandsforhold.
• Vand til elektrolyseanlæg.
• Håndtering af rejektvand, affaldsprodukter og slam.
• Påvirkning på jord, grundvand og overfladevand.
Åben Land:
• Ingen bemærkninger.
Forsvarsministeriet
• Udvidelsen og tilpasningen kan gennemføres.
• Ikke i konflikt med Forsvarsministeriets behov i områ-
det.
• Forudsætning at lysafmærkningen/hindringslyset af
anlægget bliver opdateret, således at de afspejler den
nye højde og antallet af vindmøller.
Kommuner
Høringspart Emner
Thisted Kommune
• Redegørelse for, om de generelle regler for måling og
beregning af støjudsendelsen fra en vindmølle kan
bruges i praksis ved vindmøller på 450 m.
• Klager over kranernes forstyrrende indvirkning på om-
givelserne.
• Lysgener fra lysmaster.
• Al til- og frakørsel bør indgå.
• Påvirkning af natur, landskab og Natura 2000.
• Okker.
• Beskyttede vandløb.
• Grundvandssænkning i anlægsfasen.
• Grundvand og drikkevandsinteresser.
• Påvirkning af Østerild Vandværk, enkeltindvindere og
ODS-område samt kumulative effekter.
• Forureningsrisiko
• Afværgetiltag.
• Håndtering af restprodukter.
• Rensning af restprodukter.
• Risikoforhold ved PtX-anlæggene.
Thisted Kommune 2
• Indsejlingsforhold, styrket bæreevne og uddybning af
havnebassin på Hanstholm Havn.
• Overskudsvarme til fjernvarme.
• Forventede og maksimale mængder af brintproduk-
tion, iltproduktion, varmeproduktion, spildevandspro-
duktion, vandforbrug etc.
• Sektorkoblingscenter.
• Rørført energiinfrastruktur.
• Erstatningsmatrikler.
• Erstatningsskov.
5
• International turistattraktion i form af oplevelsestårn
og formidlings- og konferencecenter.
• 6.500 kvm. parkeringsareal ved besøgscenter.
• Afledte påvirkninger på lokalsamfund.
• Hawboernes forening i Lild Strand.
• Dark Sky Bulbjerg.
• Nordlig udvidelse af Nationalpark Thy.
• Frøstruplejren – påvirkning af kulturværdier.
Foreninger og brancheorganisationer
Høringspart Emner
Danmarks Naturfredningsfor-
ening
• En oversigtlig opgørelse over, hvordan forskellige pla-
ceringer inden for det kileformede projektområde vil
medføre natur- og miljøpåvirkninger fordelt på diverse
emner.
• Undersøgelser og vurdering af påvirkning af flagermus
bør følge Habitathåndbogens viden og anbefalinger –
også ift. afværgeforanstaltninger.
• Kontinuer passiv akustisk overvågning til indsamling af
viden om trækruter for flagermus.
• Vurdering af påvirkning af flagermus.
• Habitatdirektivets regler om, at der ikke må ske en be-
skadigelse eller ødelæggelse af en bilag IV-arts yngle-
eller rasteområder.
• Observation af odder i området.
• Løbende monitering af flagermusenes anvendelse af
arealet samt registrering af dræbte flagermus ved
møllerne.
• Hvordan sænkning af grundvandsstanden fra de plan-
lagte anlægsarbejder og vandboringer vil påvirke de
grundvandsafhængige naturtyper og arter, der findes
både inden for og uden for Natura 2000-områderne.
• Rødlistede arter.
• Ved stand 1 - ved Bløden Sø - findes bl.a. de truede
planter kær-fnokurt og bændel-vandaks.
• Thy-Gøgeurt.
• Truede og fredede sommerfugle hedepletvinge og en-
sian-blåfugl.
• I projektområdet findes fuglearter, der er opført på
Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I.
• Projektets påvirkning af den gældende kommuneplans
indhold vedrørende beskyttede landskaber, kystnær-
hedszonen, Det Grønne Danmarkskort, bygge- og be-
skyttelseslinjer, samt prioriterede naturtyper og NBL
§3.
• Evaluering af de tidligere miljø- og habitatkonsekvens-
vurderinger.
• ”at EU-Domstolen har fastslået, at miljøvurdering og
tilladelse efter VVM-direktivet ikke må opdele et pro-
jekt i enkelte dele, men at miljøvurderingen skal om-
fatte det samlede projekt”.
• Juridiske spørgsmål om de tidligere miljøkravs validitet
og erstatningernes størrelse til de berørte lodsejere.
6
• Udpegningen af sårbare klitnaturområder til en udvi-
delse af Testcenter Østerild må høre fortiden til.
• En lokalisering, der kan påvirke et Natura 2000-om-
råde, uden at det er dokumenteret at alternative mu-
ligheder ikke findes, vil i en eventuel klage til EU højst
sandsynligt medføre, at der rejses en traktatkrænkel-
sessag mod Danmark for overtrædelse af Habitatdi-
rektivet.
Green Power Denmark
• Vigtigt for den kontinuerlige udvikling af vindmøllein-
dustrien.
• Godt at undersøge begge scenarier for mølleplacerin-
ger mhp. mulig opretning af rækken, dog afhænger
muligheden herfor af vindforholdene og hvad de giver
af muligheder for at foretage korrekte målinger på så
stort et antal måledage som muligt.
• Både brint og overskudsvarme kan potentielt bruges
lokalt, og hvis det er samfundsøkonomisk fornuftigt,
støtter Green Power Denmark op.
• Et sådant projekt er separat fra selve udvidelsen af
Testcenter Østerild, og bør i så fald behandles separat,
og når det måtte blive relevant, og ikke i miljø- og ha-
bitatskonsekvensvurdering for udvidelsen af Østerild.
• Hanstholm Havn forventes fortsat at kunne benyttes,
dog udestår stadig enkelte undersøgelser/simulerin-
ger.
• Fremtidige byggerier og anvendelse af havnen bør
samtænkes med transport af møller og komponenter
fra havnen til Testcenter Østerild.
• Der skal i fællesskab med relevante parter findes en
løsning på Hjardemål Klit Kirke.
Dansk Erhverv
• Vigtigt for at skabe gode vilkår for forskning og videre-
udvikling af vindmølleindustrien.
• Godt at undersøge begge scenarier for mølleplacerin-
ger mhp. mulig opretning af rækken, dog vigtigt at be-
vare måletekniske kvaliteter.
• Både brint og overskudsvarme kan potentielt bruges
lokalt, og hvis det er samfundsøkonomisk fornuftigt,
støtter Dansk Erhverv op.
• Flere arbejdspladser.
• Hanstholm Havn forventes fortsat at kunne benyttes,
dog udestår stadig enkelte undersøgelser/simulerin-
ger.
• Der skal i fællesskab med relevante parter findes en
løsning på Hjardemål Klit Kirke.
• Fremtidige byggerier og anvendelse af havnen bør
samtænkes med transport af møller og komponenter
fra havnen til Testcenter Østerild.
Bevar Thy/Foreningen imod
kæmpevindmøller ved Bulbjerg
• Konsekvenser for naturen.
• Konsekvenser for lokalt handelsliv, skoler, institutio-
ner mv.
• Antal af påvirkede borgere som skal eksproprieres.
• Antal af påvirkede borgere som ikke skal eksproprie-
res, men er inden for støjzone.
7
• Antal borgere uden for støjzone som påvirkes af evt.
testcenterudvidelse
• Risikoen for skolelukninger pga. svindende elevgrund-
laget
• Risikoen for lukning af dagligvarebutik
• Følger for foreningslivet pga. befolkningsnedgang
• Følger for lokale arbejdspladser
• Støjmålinger i boliger med udgangspunkt i den fakti-
ske isolationsfaktor for beboelser i området.
• Bulbjerg Dark Sky-området, samt de økonomiske kon-
sekvenser forbundet med en forringelse / ødelæg-
gelse af dette
• Endelig skitsering af det samlede testareal inden kon-
sekvensvurderingen påbegyndes.
• Vurdering af de miljø og samfundsmæssige konse-
kvenser og samfundsmæssige gener ved bortskaffelse
af brint ifm. PtX anlæg. Dette skal indeholde afbræn-
ding, bortskaffelse i lastbiler samt saltlage
• De miljømæssige konsekvenser ved grundvandsborin-
ger ift. det skitserede behov for vand til PtX. Herunder
den øgede CO2 udledning ved en ændring af grund-
vandsspejlet.
• Opdateret støjberegning der inddrager de særlige og
faktiske forhold omkring havvindmøllers driftspara-
metre som afviger fra landsvindmøller. Herunder
højde (450 meter), optimal operationel vindha-
stighed (15m/s til 25 m/s) og øgede tilladte støjgræn-
ser. På baggrund af dette skal der foreligge nye konse-
kvensberegninger på alle væsentlige parametre her-
under antal af påvirkede borgere, økonomiske konse-
kvenser for huspriser mv.
• Redegørelse for hvordan det planlægges at opveje
konsekvenserne for ødelagt biodiversitet, uerstattelig
natur, når et større sammenhængende område mini-
meres kraftigt, når der opsættes hegn og hvilken be-
tydning det har for de økologiske forbindelseslinjer.
• Erstatning af fredede arealer.
• En vurdering af behovet for en gennemgribende revi-
deret og up-to-dateført vindmøllestøjbekendtgørelse.
• Bilag vedlagt: ”Støj fra vindturbiner og helbredseffek-
ter”. 24. april 2024. Af Jens Tilma | Læge, Medlem af
bestyrelsen Bevar Thy.
Enkelpersoner
Høringspart Emner
Erling Hou Larsen
• Opvarmning og lysforurening ifm. afbrænding af brint.
• CO2 ifm. vindmøller, transportveje mv.
• Indvinding, udledning, nedkøling og afsaltning af hav-
vand.
• Oppumpning af grundvand.
• Dispensation for Natura 2000 og andre fredninger.
• Fugle.
• Gøgeurter.
8
Mette Thøgersen
• Tung trafik på Bromøllevej.
• Gener fra lysmarkering.
Christina Østlund
• Manglende afklaring for berørte borgere.
• Ejendomsvurderinger nu.
• Ressourcespild pga. fortsat vedligehold af ejendomme
der skal eksproprieres.
• Tidsplan for ekspropriationer.
• Erstatning for psykisk belastning.
Marianne Brøchner
• Foreslår at alle planer henlægges.
• Natura 2000
• Ønsker særlig beskyttelse af beboere tilsvarende na-
turbeskyttelse.
Marian Trab Olsen • Ønsker ikke udvidelse af testcentret.
Yvonne Halskov
• Foreslår at alle planer henlægges.
• Natura 2000
• Ønsker særlig beskyttelse af beboere tilsvarende na-
turbeskyttelse.
• Påvirkning af lokalmiljø.
• Skov
Jens Filip Jensen
• Behovet for store møller.
• Placering mod syd frem for mod nord.
• Utidssvarende møllekonstruktioner.
Christina Due Valby
• Foreslår at alle planer henlægges.
• Natura 2000
• Ønsker særlig beskyttelse af beboere tilsvarende na-
turbeskyttelse.
Sus Fenner Jensen
• Foreslår at alle planer henlægges.
• Vedlægger lydoptagelse.
Jørgen Thøgersen
• Påvirkning af lokalområdet.
• Gøgeurter (Thy).
• Sjældne sommerfugle.
• Fugle i Hjardemål Klitplantage.
• Støjforurening.
• Skyggekast.
• Ændrede landskabsforhold.
• Nedgang i turisme.
• Off-shore vindmølleparker som alternativ.
• Lokal inddragelse i beslutningsprocesser.
Jørgen Thøgersen 2
• Jord- og grundvandsforurening
• Risiko for ulykker
• Affaldsprodukter ved produktion af brint.
• Opbevaring og bortskaffelse af syrer og baser.
• Brand- og eksplosionsfare.
• Transport af brint og andre kemikalier.
Carsten Fuglsang
• Natura 2000.
• Drikkevandsinteresser.
• Håndtering af spildevand.
Rasmus, Birgitte og Lars Balle-
bye Jensen
• Støjgener og visuelle gener skal ikke blot undersøges
med afsæt i, at testcentret ved Østerild er et vindmøl-
leanlæg.
9
• Undersøge og værdisætte, hvordan udvidelsen vil på-
virke natur og biodiversitet i området – og demon-
strere, hvordan man bæredygtigt vil erstatte for de
negative påvirkninger.
• Erstatningsnatur for svært erstattelige naturtyper.
• Samfundsøkonomiske omkostninger ved tab af biodi-
versitet og ved affolkning af lokalområde bør medreg-
nes.
• Alternativt scenarie, hvor møllerækken placeres i en
skrå linje vest for Hjardemål Klit Kirke.
• Forringelser af rekreativ værdier.
• Testcenterbonus bør gælde for beboere inden for 8 x
møllehøjde.
• Salgsoption for beboere inden for 8 x møllehøjde.
Birgitte og Lars Ballebye Jensen
• Særlov for testcenter for vindmøller over 400 meter.
• Salgsoptioner for naboer inden for en afstand af 4 til 8
x møllehøjden.
• Bonusordning for naboer indenfor 4 til 8 x møllehøj-
den.
• Møllerækken placeres nordvest om Hjardemål Klit
Kirke.
Charlotte Caspersen
• Thylejrens fremtid.
• Muligheder for Thylejrens beboere ved ekspropria-
tion.
• En redegørelse for hvad der sker med Thylejrens be-
byggelser mv. i tilfælde af ekspropriering.
Sarah Laursen
• De miljømæssige og habituelle konsekvenser af det re-
elle vandforbrug på ca. 42.000 m3 og ikke kun det
estimerede vandbehov på ca. 30.000 m3.
• En specificeret beskrivelse af håndteringen af spilde-
vandet, både mht. spildevand fra renset grundvand og
spildevand/saltlage fra havvand - samt i hvilken ud-
strækning der gøres brug af de enkelte metoder og en
vurdering af den fulde miljømæssige og habituelle på-
virkning, rensningsprocesserne og bortskaffelsen af
spildevandet vil medføre.
Josepha Bagger
• Sandflugt.
• Bevaring af vejnet ved omfattende sandflugt.
• Fremtid for Sønderby Å ved sandflugt.
• Værdifastsættelse af ejendom og hvilket årstal prisen
beregnes ud fra.
Aase Nedergaard Lildstrand
• Jordbundsundersøgelser og jordbundens bæreevne.
• Møllernes påvirkning af de tektoniske plader ved ky-
sten.
Betty Nørgaard Nielsen
• Økonomisk konsekvensvurdering.
• Præcisering af antal af mennesker, der skal ekspropri-
eres – ikke blot antal boliger.
• Samlet antal berørte personer i lokalbefolkningen.
• Kulturarv – Thylejren.
• Støjberegninger.
• Vurdering af høringssvars væsentlighed.
• Lokalbefolkning og lokalpolitikeres modstand.
10
Klavs Iversen og Nina Hjort
Iversen
• Støj.
• Revision af støjbekendtgørelsen.
• Natur og Natura 2000.
• Dyreliv.
• Ekspropriationer.
• Aktindsigter.
• Dokumentation for behov for udvidelse.
• Krav om lige nord-sydgående linje, men nu kan 8 gra-
der mod øst accepteres?
• Manglende information om PtX.
• Højde på PtX er gået fra 10 m til 20 m.
• Argumentation for hvorfor testcentret nu godt kan ud-
vides mangler.
Else Munkesø
• Industrianlæg eller testcenter?
• Tvivl om mulighed for etablering af erstatningsnatur.
• Forurening og affald fra møller, fundamenter og PtX-
anlæg.
• Tidlig ekspropriation.
M Thinne
• Mangelfuld projektbeskrivelse.
• Ringe belysning af følgevirkninger.
• Frygt for ”land-grab”.
• Mangel på sigende kortmateriale.
• Mangelfuld oplysning om PtX.
• Vurderinger af Natura 2000 mv. inkluderer ikke PtX.
• Konsekvenser for lokalområde.
• Inddragelse af lokalbefolkning.
• Placering af erstatningsskov.
• Informering af offentlighed og aktindsigter.
Birthe Krog/Liller Elisabeth
Clausen
• Før, nu og efter-perspektiv på konsekvenser.
• Reetablering.
• CO2-regnskab for den samlede plan.
Jørgen og Else Guldberg
• Alternativ placering til nyt mindre testcenter.
• Støjpåvirkning.
• Gener fra lysmaster.
• PtX-forsøgsanlæg der forsynes af den enkelte mølle.
• Størrelsen på vejanlæg.
• Fasthold stil og størrelse på testpladser og teknikbyg-
ninger.
• Begræns visuel påvirkning.
Ulla Lauridsen/Erik Sand Lau-
ridsen
• Dokumentation for behov for udvidelse.
Asta Høy
• Fredet natur.
• Vand til elektrolyse.
• Konsekvenser for skoler og lokalt handelsliv ved ek-
spropriationer.
• Sundhedsrisiko ift. lavfrekvent støj.
• Transport af tunge mølledele på lokale veje.
• Vestas’ behov for test af store vindmøller.
Palle Jensen
• Alternativ placering af testcenter på havet.
• Erstatningsret og Thylejren.
• Krænkelse af ejendomsret og naturbeskyttelse.
• Fredskov og Natura 2000.
11
• Konsekvenser af psykisk belastning af lokalbefolknin-
gen.
• Affolkning af lokalområdet.
• Usaglig og uredelig proces.
Bjarne Sørensen
• Kritik af proces.
• Kritik af krav om tavshedspligt hos miljøkonsulenter
og manglende offentlig tilgængelighed til informatio-
ner.
• Konsekvenser for drikkevandsreservoir i området.
• Ballum Enge som alternativ bør inkluderes i miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen.
• Faktuelt behov for udvidelsen.
• Argumentation for hvorfor testcentret nu godt kan ud-
vides mangler.
Vibeke Tveden Andersen
• Konsekvenser for fredede, natravne og udrydningstru-
ede sommerfugle- og insektarter.
• Sandflugt.
• Fredede naturområder.
• Lokale konsekvenser for havnen, skoler, børnehaver,
handelsliv.
Charlotte Lennert
• Konsekvenser for samfund, natur og dyreliv.
• Offentliggørelse af afgrænsningsudtalelse.
• Henvisning til flere indlæg om helhedsrisici ved støj fra
vindmøller.
• Hvem varetager for nuværende borgeres interesser i
forbindelse med opstilling af vindturbiner – og hvem
kommer til det i fremtiden?
• Hvilke hensyn tages til menneskers helbred ved opstil-
ling af vindturbiner, og på hvilket videnskabeligt
grundlag hviler denne vurdering?
• Hvad ligger til hinder for en opdateret undersøgelse af
vindturbiners helbredseffekter på nærområdet med
nuværende viden og størrelse på vindturbiner?
• Hvilke uvildige instanser indgår i vurderingen af støj
fra vindturbiner?
• Hvad ligger til hinder for anvendelse af den iøvrigt vel-
etablere og tilgængelige måling af støj fra vindturbiner
i boliger, så den reelle eksponering afklares?
• Hvilket grundlag retfærdiggør ændringen af isolations-
faktoren i støjberegningen, når boliger ikke samtidig
har fået bedre isolation?
• Hvilken indsats iværksættes for at monitorere og fore-
bygge helbredsskade fra vindturbiner?
• Hvilket videnskabeligt og uvildigt grundlag ligger til
grund for afvejning af satsningen på vind og solindu-
stri frem for moderne kernekraft?
• Hvilke politiske tiltag skal understøtte etablering af
troværdighed i energipolitik fremadrettet?
• Hvilke nye politiske tiltag skal etablere hensynet til
mennesker, natur og lokalsamfund i krydsfeltet mel-
lem energi-, miljø-, landdistrikts- og sundhedspolitik?
• Hvordan dæmmes op for lobbyismens skjulte magt
over for almenvellets interesser?
12
Jochum Kirsebom
• Mikroplast og forurening fra vindmøllevinger.
• Rimelige alternativer til placering af møller.
• CO2-regnskab og –aftryk/belastning ifm. anlægsar-
bejde, transport, byggeri, servicering og drift, demon-
tering og reetablering.
• Observation af Taiga Sædgæs.
• Natravn.
• Flagermus.
• Opbevaring og transport af gasser.
• Risici og eksplosionsfare.
• Ekspropriation - CO2-regnskab, bortskaffelse af miljø-
belastende elementer fra bygninger.
• Redegørelse for konsekvenser af manglende udvidelse
af testcentret.
Anniken Kirsebom
• Mikroplast og forurening fra vindmøllevinger.
• Rimelige alternativer til placering af møller.
• CO2-regnskab og –aftryk/belastning ifm. anlægsar-
bejde, transport, byggeri, servicering og drift, demon-
tering og reetablering.
• Observation af urfugl.
• Kulturarv – bygninger på egnen.
• Henvisning til film på DR1 om lokalsamfundet i Hjarde-
mål Klit.


Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 25798376 EAN 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk
Landskab og Skov
J. nr. 2024-35855
Ref. JANNR
Den 23. juni 2024
Til Plan- og Landdistriksstyrelsen
Høringssvar vedr. projekt: Østerild Testcenter, for store
vindmøller
Tak for din henvendelse til Miljøstyrelsen af d. 24. maj 2024.
Efter modtagelsen af din henvendelse, har denne været sendt i intern høring i
Miljøstyrelsen ved flere enheder og teams.
Der er indkommet høringssvar fra følgende enheder/teams der har deltaget i
høringen. Høringssvarene er vedhæftet som yderligere bilag til dette dokument:
- Arter og Naturbeskyttelse
- Erhverv
- Fredninger
- Hav- og Vandmiljø
- Skovlov
- Vandforsyning
- Åben Land: Har ingen bemærkninger.
Hvis I har nogle spørgsmål, er I velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Janni Rasmussen
Enhedssekretær
+45 40 45 18 60
jannr@mst.dk
Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 25798376 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk
Arter og Naturbeskyttelse
J.nr. 2024 - 35855
Ref.: ANNOB
Den 21-06-2024
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Høringssvar fra Arter og Naturbeskyttelse vedr projekt:
Tilpasning og udvidelse af Østerild testcenter for store
vindmøller
ANA har følgende bemærkninger til Idéoplægget:
Fravigelse: Den nordligste mølle og den næstnordligste målemast vil blive
placeret i N44. Såfremt det viser sig, at tilpasningen og udvidelsen af testcentret
kan skade Natura 2000-områders integritet, så kan der søges om fravigelse efter
habitatdirektivets artikel 6 stk. 4. Fravigelse forudsætter, at følgende kriterier er
overholdt:
- Der findes ingen alternativer, der kan opfylde projektets formål.
- Der er tale om bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser.
- Der gennemføres kompensationsforanstaltninger for den skadede natur.
- Såfremt der sker skade på prioriterede naturtyper (fx grågrøn klit (2130)
og klithede (2149), der er på udpegningsgrundlaget for N44), skal der
desuden indhentes en udtalelse fra EU-kommissionen inden der kan
træffes afgørelse.
Fravigelsesprocessen kan være tidskrævende, og det anbefales, at starte
processen hurtigst muligt når miljø- og habitatkonsekvensvurderingen foreligger.
Fugle generelt: Angående fugle bør der, foruden påvirkning i form af
kollisionsfare, også vurderes på andre relevante påvirkninger (fx forstyrrelse og
støjpåvirkning både i anlægs- og driftsfasen)
Havørne: Af DOF s Projekt Ørn Årsrapport fra 2021
(https://www.dof.dk/images/projekter/oern/dokumenter/Arsrapport_2021_Proj
ekt_Orn.pdf) fremgår det, at der aktuelt findes to ynglepar med reder i
umiddelbar nærhed af testcentret; rede nr. 34 og rede nr. 185.
Havørn er særlig relevant at forholde sig til ved miljøvurdering af vindmøller, da
det er en bilag 1 art i Fuglebeskyttelsesdirektivet og dermed en sjælden og truet
art af særlig fællesskabsinteresse. Samt fordi der er omfattende dokumentation
for at havørne og især unge havørne kan kollidere med vindmøller.
§3-natur: Inden for det foreslåede projektområde findes der flere arealer med
beskyttet natur efter §3 i Naturbeskyttelsesloven. Det drejer sig bl.a. om hede,
2
mose og eng. Der bør vurderes på, om der kan ske en påvirkning af §3-beskyttet
natur ved tilpasning og udvidelse af testcentret.
Med venlig hilsen
Anton Nørgaard Bak
AC-medarbejder | Arter & Naturbeskyttelse
+45 23 46 19 25 | +45 23 46 19 25 | annob@mst.dk
Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 25798376 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk
Erhverv
J.nr.
Ref.
Den
[Navn og Adresse - Brug F11 for at komme fra et felt til et andet]
Høringssvar fra Erhverv vedr. idéoplæg for store vindmøller ved
Østerild
Vedr. støj
Det er uklart, om konturen for lavfrekvent støj på kort 3 i idéoplægget er beregnet
for almindelige boliger eller sommerhuse.
Støjgrænsen er 20 dB(A) i begge tilfælde, men der vil indgå forskellige
lydisolationstal i beregningerne, hvilket i praksis giver højere indendørsniveauer i
sommerhusområder og dermed en større kontur sammenlignet med
almindelige boliger.
Støj fra anlægsarbejde i forbindelse med de nye testanlæg bør også belyses i
miljøkonsekvensvurderingen.
Vedr. produktion af brint ved elektrolyse og større oplag af brint
Produktion af brint ved elektrolyse, er en godkendelsespligtig aktivitet jf.
bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (listepunkt 4.2 a ii, eller D 210
a).
Yderligere vil oplag af brint over en vis størrelse/mængde være omfattet af
Risikobekendtgørelsen og derved ligeledes være omfattet af bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed samt det regelsæt der er angivet i
Risikobekendtgørelsen.
Med venlig hilsen
Lasse Christner Månsson
Erhverv
Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 25798376 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk
Fredning - Landskab og Skov
J.nr.
Ref. CRINI
Den 20. juni 2024
[Navn og Adresse - Brug F11 for at komme fra et felt til et andet]
Høringssvar fra Frednnger, Landskab og Skov vedr. Projekt xxx
Høringssvar fra Fredninger, Landskab og Skov vedr. Projekt om udvidelse og
tilpasning af Østerild Testcenter
til afgrænsningsnotatet for et testcenter ved Østerild for store vindmøller:
Der er tre fredninger i nærheden af det område, hvor der planlægges etableret flere
store vindmøller: Hjardemål klitkirkefredningen, Hjardemål klitfredningen og
Nissekærfredningen.
Det fremgår af rapportens kapitel Miljøvurdering s. 10 under overskriften
-
placering af vindmøller, måle-
fredningen efter Naturbes
Hjardemål Klit-
karakter - overvejende som åbne klit- og klithedearealer med næringsfattige søer -
samt ved plejeforanstaltninger at skabe de bedst mulige betingelser for planter og
Hjardemål Klit-fredningen dækker et område med tidligere havbund, der er
tørlagt ved landhævning siden stenalderen. Ude ved kysten, umiddelbart sydvest
for Lild Strand, finder man Lild Strandkær og en række andre, mindre klitsøer. De
ligger i den langstrakte klitlavning bag de første klitrækker ud mod havet. Det er
det eneste sted på den jyske vestkyst, hvor kystlinjen løber så parallelt med den
fremherskende vindretning, at søtyper som disse kan opstå. Lild Strandkær er så
dyb, at der lever fisk som gedder og ferskvandsmuslinger i den.
Udvidelsen af testcenteret ved Østerild vil betyde, at en del af det fredede
klitlandskab forringes eller forsvinder. Der er tale om en sjælden naturtype.
Af det fremsendte kortmateriale fremgår, at Hjardemål kirkefredningen og
Nissekærfredningen ikke berøres af udvidelsen, idet der ikke placeres møller eller
målemaster inden for disse fredninger. Efter nævnspraksis kræves ikke
dispensation fra en fredning til aktiviteter, der foregår uden for det fredede
2
område. Det fremgår ikke af kortmaterialet i høringen om udbygningen af det
eksisterende testcenter for vindmøller i Østerild og etableringen af de planlagte
møller og master forudsætter aktiviteter inden for de fredede områder, f.eks.
etablering af midlertidige arbejdsområder eller etablering af arbejdsveje o.lign.
Miljøstyrelsen finder, at det bør undersøges nærmere, hvilke konsekvenser
udvidelsen af testcenteret for store vindmøller vil have på Hjardemål
klitfredningen og evt. på Nissekærfredningen og Hjardemål klitkirkefredningen,
hvis der ifm anlæg eller drift af testcenteret gennemføres aktiviteter inden for disse
fredningers grænser. Det bør fremgå om, man forventer at ansøge
fredningsnævnet om en dispensation og det bør i det omfang udvidelsen sker i
en anlægslov fremgå af loven, om udvidelsen forudsætter en delvis ophævelsen af
fredningen, hvor stor en del en evt. ophævelse vedrører samt en begrundelse for,
hvorfor udvidelsen sker netop i et fredet området og hvorfor der ikke er alternative
muligheder. I den sammenhæng bør man følge de retningslinjer, der almindeligvis
gælder ved ophævelse af fredninger: At ophævelse alene sker rent undtagelsesvist,
hvor særligt tungtvejende samfundshensyn nødvendiggør en ophævelse eller hvor
fredningen har mistet sit indhold.
Med venlig hilsen
Cristina Nissen
Fredninger
Landskab og Skov
Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 25798376 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk
Hav- og Vandmiljø
J.nr. 2024-35855
Ref. jomly
Den 21. juni 2024
Høringssvar fra Hav- og Vandmiljø vedr. idéoplæg og forslag til
afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for udvidelse og
tilpasning af Østerild Testcenter
Den forestående miljøkonsekvensrapport skal redegøre for at projektet kan
gennemføres i overensstemmelse med den bindende danske vandplanlægning,
herunder at de medfølgende anlægs- og driftsmæssige aktiviteters miljøpåvirkning
ikke vil lede til tilstandsforringelse og/eller hindring af målopfyldelse.
Idéoplægget nævner en række forhold og aktiviteter, der kan medføre påvirkning
af målsatte overfladevandområder og grundvandforekomster omfattet af
vandplanlægningen samt havområder omfattet af havstrategien, bl.a.
grundvandsboringer og tilpasninger af Hanstholm Havn. Derudover medfører PtX
forventeligt et stort vandbrug, og aktiviteter og vandressource hertil skal indgå i
redegørelsen for påvirkning af målsatte vandforekomster og havområder, b.la.
håndtering af proces- og spildevand (inkl. rejectvand).
Vurdering af påvirkning af målsatte vandforekomster (vandplanlægningen)
Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde redegørelser for projektets påvirkninger
(negative og positive) af alle direkte og indirekte berørte målsatte overfladevande
og grundvandsforekomster, som følge af projektets anlægs- og driftsmæssige
aktiviteter. Vurderinger skal baseres på den aktuelle miljøtilstand for de konkrete
vandforekomster og omfatte redegørelse for påvirkning (og evt. ikke-påvirkning)
af de kvalitetselementer, der konstituerer god tilstand, herunder om
påvirkningerne kan medføre tilstandsforringelse eller hindring af målopfyldelse i
hver af de berørte målsatte vandforekomster.
Vurdering af påvirkning af havområder (havstrategien)
Miljøkonsekvensrapporten skal indeholde redegørelse for projektets påvirkninger
(negative og positive) af alle berørte havområder omfattet af havstrategien, som
følge af projektets anlægs- og driftsmæssige aktiviteter. Vurderinger skal omfatte
redegørelse for påvirkning (og evt. ikke-påvirkning) af de deskriptorer, der
konstituerer god miljøtilstand i det konkret berørte havområde.
2
Miljøstyrelsen kan henvise til nedenstående for flere oplysninger, der kan indgå i
miljøkonsekvensrapporten.
Vandplanlægning:
Vandområdeplaner 2021-2027 samt gældende
bekendtgørelser: https://mim.dk/natur/vand/vores-
vandmiljoe/vandomraadeplanerne-2021-2027/
Afgrænsning, miljømål, tilstande og indsatser for målsatte vandforekomster kan
bl.a. findes på
MiljøGIS: https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv3-
2022
Vandplandata: vandplandata.dk
Havstrategi:
Danmarks havstrategi: https://mim.dk/natur/hav/
Havstrategiens gældende miljømål for havområderne er fastsat i Havstrategi II,
del 1 Basisanalyse, miljømål og samfundsøkonomisk analyse (2019):
https://mst.dk/media/225664/hsd_ii_foerste_del__basisanalyse_2019.pdf
Havstrategiens gældende indsatsprogram er fastsat i Havstrategi I, del 3
Indsatsprogram (2017):
https://mst.dk/media/131381/danmarks-indsatsprogram-under-
havstrategien.pdf
Bemærk, forslag til nyt indsatsprogram og havstrategiområder har været sendt i
høring: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67891
Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 25798376 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk
Skovlov, Landskab og Skov
J.nr.
Ref.
Den 27. maj 2024
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Høringssvar fra Skovlov, Landskab og Skov vedr. projekt om
udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter for store
vindmøller i Østerild
Det fremgår af Plan- og Landdistriktsstyrelsens ideoplæg fra maj 2024, at cirka
halvdelen af det areal, der ønskes inddraget, er fredskovspligtigt. Ud fra kort i
materialet ser det ud til, at der både vil blive placeret vindmøller, besøgscenter og
målemaster inden for fredskovspligtigt areal.
Det er forbudt at opstille vindmøller i fredskov, jf. skovlovens § 11, stk. 1, der
fastslår, at der i fredskov ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres
terrænændringer eller anbringes affald. Der kan dispenseres fra forbuddet efter
lovens § 38, eller alternativt gives tilladelse til ophævelse af fredskovspligten efter
lovens § 6, stk. 1, med henblik på at gennemføre det ansøgte. Praksis efter
skovloven er restriktiv i begge tilfælde. For at få dispensation/tilladelse til
ophævelse kræves efter praksis, at
1) de samfundsmæssige hensyn forbundet med det ansøgte er vigtigere end
hensynet til at bevare fredskoven. Der skal altså være tale om anlæg, der
tilgodeser overordnede samfundsmæssige interesser, og ikke udelukkende
individuelle ejeres behov, og at
2) anlægget ikke kan placeres uden for fredskov. Miljøstyrelsen bemærker
hertil, at der i området er arealer uden fredskovspligt.
Det fremgår af lovbemærkningerne til § 11, at der ved samfundsmæssige hensyn
bl.a. tænkes på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og
vand. Det kan jf. ovenstående afsnit ikke afvises, at opstilling af vindmøller,
afhængigt af det konkrete anlæg, efter skovloven kan udgøre et samfundsmæssigt
hensyn, der kan være vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven. Det vil være
en konkret vurdering i den enkelte sag.
Der er i vurderingen efter skovloven som udgangspunktet ikke forskel på om et
større eller mindre område af det enkelte fredskovspligtige areal berøres af det
ansøgte.
Inden Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse efter skovloven, skal der være truffet
afgørelse efter miljøvurderingsloven, hvis afgørelsen medfører rydning af skov
med henblik på anden arealanvendelse.
2
Som udgangspunktet vil der altid blive stillet vilkår om etablering af
erstatningsskov ifm. med dispensation eller ophævelse af fredskovspligten jf.
bekendtgørelse om erstatningsskov (BEK nr. 50 af 21/1 2019). Der er dog
undtagelse til dette, hvis det påvirkede areal er 0,5 ha eller mindre (dog 0,1 ha for
bynær skov og strækningsanlæg). I særlige tilfælde, hvor det vil være åbenlyst
urimeligt at stille krav om erstatningsskov, fastsættes heller ikke vilkår om
erstatningsskov. Beregningen af arealet for erstatningsskoven tager udgangspunkt
i det areal, der påvirkes af placeringen af det pågældende anlæg.
Miljøstyrelsen henviser i øvrigt til vejledningen til skovloven, hvor der i afsnit 1 er
en beskrivelse af den restriktive praksis og i afsnit 6.3.3 er afsnit om vindmøller.
Link til vejledningen: https://mst.dk/erhverv/groen-produktion-og-
affald/skovbrug/lovgivning-om-skovbrug/vejledning-om-skovloven/skovlovens-
11-del-1.
Med venlig hilsen
Xxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxx
Miljøstyrelsen Tolderlundsvej 5 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 25798376 5798000860810 mst@mst.dk www.mst.dk
Vandforsyning
J.nr.
Ref. MAGGO
Den 20. juni 2024
[Navn og Adresse - Brug F11 for at komme fra et felt til et andet]
Høringssvar fra Vandforsyning vedr. projekt xxx
Miljøstyrelsen vurderer, at eventuel påvirkning af grundvandsforhold og
håndtering af vand efter brug til elektrolyse er et fint udgangspunkt for vurdering
af miljøkonsekvenserne ved projektet.
Vand til elektrolyse i PtX-anlæg skal være særligt rent, hvorfor det kræver rensning
inden anvendelse. Dette gør sig gældende uanset om der anvendes afsaltet
havvand, spildevand eller drikkevand fra vandværk. Ved renseprocessen vil der
fremkomme rejektvand, affaldsprodukter og evt. slam, hvor der kan være
opkoncentrerede stoffer. Miljøkonsekvensrapporten bør også behandle
håndteringen rejektvand, affaldsprodukter og evt. slam, da dette kan have
betydning for jord og grundvand og evt. også for overfladevand.
Med venlig hilsen
Xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Side 1 af 1
Dato: 24. juni 2024
Enhed: Forvaltningsafdelingen
Sagsbeh.: FES-NPS28
Sagsnr.: 2024/007200
Dok.nr.:
Bilag: Ingen
Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse
Arsenalvej 55
9800 Hjørring
Tlf.: +45 7281 3000
E-mail: fes@mil.dk
www.forsvaret.dk/fes
EAN: 5798000201286
CVR: 16 28 71 80
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: +45 7281 3375
E-mail: fes-nps28@mil.dk
Til:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen (oesterildtestcenter@plst.dk)
1Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Eft.:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarskommandoen
Høringssvar vedrørende Indkaldelse af idéer og forslag til af-
grænsning af miljø-og habitatkonsekvensvurderingen af udvi-
delse og tilpasning af det nationale testcenter for store vind-
møller ved Østerild i Thisted Kommune
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har modtaget høring vedrørende
Indkaldelse af idéer og forslag til afgrænsning af miljø-og habitatkonse-
kvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af det nationale testcenter
for store vindmøller ved Østerild i Thisted Kommune.
Efter høring af myndigheder under Forsvarsministeriet kan det oplyses,
at der er følgende bemærkninger:
Det vurderes, at udvidelsen af centeret med de nye standpladser, her-
under en forhøjelse af vindmøllernes maksimale højde fra 330 meter til
450 meter, kan gennemføres. Udvidelsen vil ikke være i konflikt med
Forsvarsministeriets behov i området. Vurderingen gives under forud-
sætning af, at lysafmærkningen/hindringslyset af anlægget bliver op-
dateret, således at de afspejler den nye højde og antallet af vindmøller.
Eventuelle henvendelser i sagen bedes rettet til sagsbehandler Inge
Haugaard Nielsen pr. mail: fes-nps28@mil.dk eller pr. telefon: 728
13375.
Med venlig hilsen
Jane Fuglsang Bech
Chefkonsulent
Chef for Natur- og Plansektionen
Intern fordeling:
CHFVA; CHNPS


Afgrænsning af miljø- og habitatkonsekvens-
rapport for udvidelse og tilpasning af det nationale
testcenter for store vindmøller ved Østerild i
Thisted Kommune
Indkaldelse af idéer og forslag
Maj 2024
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24
Titel: Indkaldelse af idéer og forslag
Udgivet: Maj 2024
Ophavsret: Illustrationer er udarbejdet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Forsidefoto: Rasmus Bække Rasborg
Udgiver:
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: 3330 7010
M: plst@plst.dk
W: plst.dk
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 3
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
Indledning
Regeringen har den 1. februar 2024 sammen med
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance
indgået aftale om at igangsætte en miljø- og habi-
tatkonsekvensvurdering af muligheden for at udvide
og tilpasse Østerild Testcenter i Thisted Kommune
for at muliggøre test af prototypevindmøller på op til
450 meter. Vurderingen skal inkludere muligheden for
test af integration af vindmølle- og PtX-teknologi, og
udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale,
som kan ses på www.blkm.dk
Det følger af den politiske aftale, at der med opstart
sommeren 2024 og forventeligt 12-18 måneder frem
skal gennemføres en miljø- og habitatkonsekvensvur-
dering af den påtænkte udvidelse og tilpasning. Mil-
jø- og habitatkonsekvensvurderingen skal afklare, om
det er muligt at gennemføre den påtænkte ændring
af testcentret i overensstemmelse med miljølovgivnin-
gen.
Med dette idéoplæg inviteres borgere og andre inte-
ressenter til at stille spørgsmål og komme med idéer
og forslag til emner, der med fordel kan belyses i den
forestående miljø- og habitatkonsekvensvurdering af
udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter. Idéop-
lægget beskriver projektet og de af projektets mulige
miljøpåvirkninger, der indledningsvist vurderes at være
væsentlige.
Hvem er ansvarlig for projektet?
DetonationaletestcentreforstorevindmølleriHøvsøre
og Østerild er omfattet af samme lov (Bekendtgørelse
af lov om testcentre for store vindmøller ved Høvsøre
og Østerild, lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august
2018).
Det er regeringen ved By- Land- og Kirkeministeriet,
der er den ansvarlige myndighed for testcenterloven.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen under By- Land- og
Om miljø- og habitatkonsekvensvurde-
ring
Den foreslåede udvidelse og tilpasning af
testcentret ved Østerild vil kræve en ændring
af Lov om testcentre for store vindmøller ved
Høvsøre og Østerild, som er en anlægslov.
Anlægslove er omfattet af reglerne i lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM) (lovbekendtgørelse
nr. 4 af 3. januar 2023), også kaldet miljø-
vurderingsloven. En udvidelse og tilpasning
af Østerild Testcenter kræver således, at der
udarbejdes en vurdering af de miljø- og
habitatmæssige konsekvenser af udvidelsen
og tilpasningen af testcentret. Når miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen er gennemført
(i 2025), vil regeringen sammen med de øv-
rige partier tage stilling til, om udvidelsen og
tilpasningen af testcentret skal gennemføres.
Det vil i givet fald ske gennem en ændring af
testcenterloven (anlægslov), der skal vedtages
af Folketinget.
Kirkeministeriet vil stå for det lovforberedende arbejde,
herunder gennemførelsen af miljø- og habitatkonse-
kvensvurderingen og den forudgående idéfase.
Til gennemførelse af miljø- og habitatkonsekvensvur-
deringen indgår styrelsen aftale med eksterne
miljøkonsulenter, som vil stå for gennemførelse af
alle relevante undersøgelser samt udarbejdelse af en
rapport.
Styrelsen vil løbende inddrage relevante myndigheder
til kvalitetssikring. DTU og vindbranchen vil have an-
svar for at levere de nødvendige tekniske beskrivelser
af projektet.
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 4
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
Det vil kræve yderligere undersøgelser at vurdere,
hvor stor en påvirkning det vil have på særligt den
nordligste vindmølleplacering. Det vil parallelt med
miljø- og habitatkonsekvensvurderingen blive under-
søgt, om møllerækken kan rettes mere op og stadig
bevare de måletekniske kvaliteter. Herved forventes
det, at antallet af boliger, der vil skulle nedlægges, vil
kunne reduceres med 2-4 boliger. Undersøgelserne
skal ligeledes bruges til at fastlægge omfanget af
skovfældning i vindfeltet vest for vindmøllerækken.
Beskrivelse af projektet
Østerild Testcenter blev etableret i 2012 i Thisted
Kommune. Testcentret har i dag syv testpladser til test
af op til 330 meter høje vindmøller og to standpladser
til test af vindmøller på op til 250 meter. Danmarks
Tekniske Universitet (DTU) står for anlæg og drift af
testcenteret. Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen
skal undersøge konsekvensen af at udvide testcenteret
med flere og større vindmøller samt anlæg til test af
integration af PtX teknologi i form af brintproduktion
ved elektrolyse.
Flere og større vindmøller
Testcenteret ønskes udvidet med tre nye testpladser
nord for det eksisterende center og tilpasning af de
to nordligste nuværende testpladser med op til 450 m
høje vindmøller. Det vil betyde, at Østerild Testcenter
samlet vil kunne rumme 12 testpladser, heraf syv
sydlige møller med den nuværende højde på op til
hhv. 250 meter (for den sydligste mølle), 330 meter (for
de næste seks møller) og fem nordlige møller på op
til 450 meters højde. Vindmøllerne kan være udformet
på forskellige måder af hensyn til testbehovet.
Kort 1 viser hovedscenariet for placering af de fem nye
møller. Der indgår i miljø- og habitatkonsekvensvur-
deringen yderligere et scenarie, hvor møllerne er
placeret i en række ret mod nord. En nordsydgående
møllerække vil være længere end den knækkede
nordøst-gående møllerække for at opnå afstand til
kirken og kirkegården ved Hjardemål Klit (der er krav
om 450 meter i alle scenarier). Jo mere ret mod nord
møllerækken er, jo mere forventes det, at kysten på-
virker vindforholdene negativt ift. test af vindmøller.
I praksis kan det betyde færre egnede måledage og
dermed en eller flere testpladser af lavere testteknisk
kvalitet, end hvis møllerækken er drejet en smule mod
nordøst.
Kort 1: Oversigtskort over Østerild Testcenter inklusiv den
eventuelle tilpasning og udvidelse.
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 5
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
■ Meteorologimaster til måling af vindforholdene.
■ Kabellægning af elforsyning og netværk til
testpladserne og målemaster.
■ På hver testplads vil der være et hus, hvor man
tilslutter el og netværk.
■ Ved hver målemast vil der være et arbejdsareal
og en teknikbygning.
■ Forlængelse af ny cykel/gangsti til gæster
parallelt med den nye del af testcentervej.
■ En supplerende elforsyningscentral på 66 kV.
Testcentervej vil skulle udvides fra otte meter til 14
meters bredde og forlænges med omkring 2.800
meter. Der er en vejgennemføring af to offentlige veje
– Klitvejen og Bredlundvejen – gennem forlængelsen
af Testcentervej. Testcentervej lukkes med bomme ud
til Klitvejen og Bredlundsvejen, og vejene vil derfor
fortsat være åben for offentlig trafik. Vejene lukkes,
når store transporter skal passere over vejene via
Testcentervej.
Test af integration mellem vindmølle- og PtX-
teknologi
Miljø- og habitatkonsekvensvurderingen skal i hen-
hold til den politiske aftale inkludere muligheden for
test af integration af vindmølle- og PtX-teknologi (i
dette tilfælde brint fremstillet ved hjælp af elektro-
lyse). Testanlæggene forventes at være integreret i
vindmøllestrukturen (tårn, fundament, vindmøllehat)
eller placeret nær ved vindmøllen. Testanlæggene
vil bestå af elektrolyseanlæg, midlertidige bygninger,
kompressorer, oplagstanke, beholdere, større tanke
til havvand, køletårne og tryksystemer. Anlægget kan
have højde på op til 20 meter. Arealet til opstilling af
testanlæg forventes at udgøre op til 3.000 kvm. Der
ønskes mulighed for at teste elektrolyseanlæg ved
alle 12 vindmøller, med mulighed for opstilling af fire
testanlæg på samme tid, dog kun med afprøvning af
to testanlæg samtidig. Ved den fulde udbygning af
testanlæg kan der forventes en samlet produktion på
2.000 tons brint om året som følge af de forskellige
tests. Der vil dog kun være oplag af op til fem tons
Kort 2: Det undersøges, om det er muligt at justere møll-
eplaceringerne inden for det kileformede område for at
reducere antallet af ekspropriation af boliger. Møllerne
placeres uagtet i en sikkerhedsafstand på 450 m fra Hjar-
demål Klit Kirke.
Mellem hver af de nye møller skal der være 800 meter,
og 1.000 meter vest for den nye møllerække skal der
til hver mølle etableres en målemast. Der er i dag tre
radarstyrede lysmaster på testcentret, alle med en
højde på 250 meter, og med udvidelsen af testcentret,
skal der forventeligt etableres yderligere en tilsvarende
lysmast.
Til hver testplads etableres der:
■ Befæstede arbejdsarealer til vindmøllepladserne
på ca. 200 x 300 meter
■ En kranplads til montering, udskiftning og service
af vindmøllen.
■ Adgangsveje ud til målemasterne.
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 6
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
brint ad gangen. Elektrolyseanlæggene producerer
derudover ilt. Ved den fulde udbygning af testcentret
vil der være en produktion af 15.000 tons ilt. Det
anslås, at der med den fulde udbygning af elektro-
lysetestanlæg vil være behov for 30.000 m3 vand pr.
år. Ved anvendelse af saltvand, vil der skulle ske en
afsaltning af vandet, hvilket skaber såkaldt salt-lage
(brine). En nærmere plan for bortskaffelse af dette vil
blive udarbejdet i overensstemmelse med gældende
lovgivning.
Brint vil blive afbrændt i et lukket flaring anlæg eller
kørt væk i tankvogne, mens ilt vil blive lukket ud i
atmosfæren eller kørt væk i tankvogne. Til produktion
af brint anvendes vand. Vand vil blive transporteret til
testcenteret i tankvogne og der laves lokale grund-
vandsboringer. Under elektrolyseprocessen produce-
res der derudover varme. Overskudsvarme vil i første
omgang blive bortskaffet via køleanlæg.
Trafik og transport
Udbygning og tilpasning af Østerild Testcenter vil
medføre øget trafik i området. I dag er der til- og
frakørsel med ca. 13 lastbiler til testcentret pr. dag.
Derudover passerer ca. 50-60 personbiler dagligt
ind og ud af testcentret. Med en fuld udvidelse og
tilpasning af testcentret samt mulighed for test af
integration mellem vindmølle- og PtX-teknologi,
kan antallet af daglige lastbiltransporter ind og ud af
testcenterområdet forventes at stige til ca. 34. Tallene
for lastbiltransporter vil fortsat generelt være lavere
i weekender. Samtidig kan øgede turisttal medføre
flere persontransporter – også i weekender. Tallene for
både lastbil- og persontransporter er gennemsnitstal
over året. DTU har fået foretaget en transportanalyse
af strækningen mellem Østerild Testcenter og Hanst-
holm Havn, hvorfra ind- og udskibning i relation til
testcentret fortsat vil forventes at ske. Analysen peger
Vindmøller og brint
PtX, eller Power-to-X, er en teknologi, der ved
hjælp af elektrolyse bruger elektricitet (power)
til at spalte vand til ilt og til brint, der kan indgå
i brændstoffer, kemikalier og materialer (X).
Danmark har i kraft af de gode forhold for
vindenergi et enormt potentiale for at bidrage
og blande sig i toppen af det globale marked.
Kilde: Nu kickstartes dansk produktion af grøn
brint med udbud til 1,25 milliarder kroner
(kefm.dk) Produktionen af brint kræver vand
(uden ioner og mineraler) og elektricitet. Ved
elektrolyse, spaltes vandmolekylet i brint og
oxygen. Det er en forudsætning for opsætning
af elektrolyseanlæg integreret i vindmøller til
opstilling på havet, at der er gennemført en af-
prøvning i fuldskala for at sikre funktionaliteten
af anlægget. Fuldskalaafprøvningen skal ske
på prototypen, i dette tilfælde en vindmølle
med integreret elektrolyseanlæg.
Østerild Testcenter set fra nord mod syd. Kilde: Poul Falk,
DTU
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 7
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
på et behov for mindre tilpasninger af vejudlæggene
og nærstående beplantning og skiltning omkring
vejene. Det er endnu ikke endeligt afklaret, om udvi-
delse og tilpasning af Østerild Testcenter kan medføre
behov for tilpasninger af Hanstholm Havn, der i dag
benyttes til ind- og udskibning af mølledele mv. Hvis
det viser sig nødvendigt, vil disse tilpasninger skulle
indgå i miljø- og habitatkonsekvensvurderingen.
Ændringer i offentlighedens adgang
Som følge af muligheden for at teste brintteknologi
på testcentret, vil der være krav om opsætning af
hegn omkring forsøgsinstallationerne af hensyn til
sikkerheden. Der vil derudover ikke ske ændringer i
offentlighedens adgang til Østerild Testcenter, naturen
omkring eller besøgscentret.
Turisme
I 2023 besøgte 50.000 turister testcentret. Thisted
kommune, DTU, Vestas, Siemens og Naturstyrelsen
arbejder på at udvikle udstillingsfaciliteterne på be-
søgscenteret og udstillingsfaciliteterne i testområdet
og det forventes at antallet af turister vil stige de
kommende år til omkring 75.000 pr. år.
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 8
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
Miljøvurdering
Projektets miljøpåvirkninger
Miljøkonsekvensvurderingen har til formål at belyse
de væsentlige miljøkonsekvenser af projektet og på
baggrund heraf at tilpasse projektets udformning,
så væsentlige negative konsekvenser for miljøet og
naturen så vidt muligt undgås eller begrænses.
Miljøkonsekvensvurderingen vil belyse en række
miljøpåvirkninger:
■ Menneskers sundhed i kraft af støjpåvirkning, lys
og øget trafik.
■ Den biologiske mangfoldighed i kraft af påvirk-
ning af områdets natur.
■ Jordarealer, vand og luft i kraft af inddragelse af
arealer, fældning af skov, vandforbrug, håndte-
ring af miljøfremmede stoffer og udledning af
gasser.
■ Materielle goder som kulturarv og landskabelig
påvirkning.
Påvirkning af naboer – støj og afstandskrav
Der er to væsentlige regler, som skal overholdes i
forbindelse med placering af yderligere prototype-
testpladser. Det drejer sig om reglerne om støj og om
afstand til nabobeboelse. Begge regelsæt er binden-
de, og der kan som udgangspunkt ikke dispenseres
fra disse. Hvis reglerne eventuelt skal fraviges, skal det
behandles i miljøvurderingen og indgå i anlægsloven.
De bindende støjgrænser for vindmøller er fastlagt i
Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 135
af 07/02/2019 om støj fra vindmøller. Der er både
grænser for almindelige støj fra vindmøller og for
lavfrekvent støj. En udvidelse af testcentret i Østerild
med flere prototypetestpladser vil kræve nye støj-
beregninger, som skal indgå i en VVM-redegørelse.
Derudover fremgår det af bekendtgørelse nr. 923
af 06/09/2019 om planlægning for og tilladelse til
opstilling af vindmøller, at der ikke må gives tilladelse
til vindmøller nærmere nabobeboelse end fire gange
møllens totalhøjde. Afstandskravet går tilbage til juni
1999 og blev primært indført for at sikre naboer mod
andre væsentlige gener fra vindmøller end støj. Der-
udover skal eventuel støjpåvirkning fra PtX-testanlæg-
gende også indgå i vurderingen. En udvidelse kan ikke
gennemføres, uden at der skal opkøbes eller ekspro-
prieres boliger i nærheden af testcenteret. En endelig
vurdering af, hvor mange ejendomme og vindmøller
der eventuelt vil skulle nedlægges, kan først ske, når
miljø- og habitatkonsekvensvurderingen foreligger.
Foreløbige støjberegninger i forbindelse med den
Kort 3: Foreløbige støjberegninger anvendt i den mål-
rettede screening af området. Støjlinjerne repræsenterer
følgende støjgrænserne: lavfrekvent støj 20 dB(A).
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 9
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
målrettede screening viser, at ca. 35 boliger vil skulle
eksproprieres som følge af udvidelse og tilpasning af
Østerild Testcenter.
Med en udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter
vil de gældende støjkrav for Frøstruplejren derudover
ikke kunne overholdes. Det indgår dog i den politiske
aftale af 1. februar 2024, at der skal arbejdes for at
beboelsen i Frøstruplejren kan fortsætte. Aftalekred-
sen er enige om at muliggøre dette ved, at støjkra-
vene for lejrens område sidestilles med de gældende
støjkrav for spredt bebyggelse i det åbne land. Dette
vil betyde, at støjreglerne for lejren sidestilles med
naboejendommene til lejren.
Påvirkning af naboer – lysmarkering
Lysmarkeringen af vindmøllerne er afgørende for
sikkerheden for den civile luftfart og for Forsvarets
operationer, men kan være til gene for testcentrets
naboer, særligt om natten. Som led i miljø- og ha-
bitatkonsekvensvurderingen vil det skulle belyses og
afklares, hvordan den fremtidige afmærkning for et
udvidet testcenter skal være.
Påvirkning af naboer – trafik
Det øgede trafik i og omkring området samt behovet
for ændringer af strækningen mellem testcentret og
Hanstholm Havn vurderes nærmere i miljø- og habi-
tatkonsekvensvurderingen.
Påvirkning af natur, landskab og natura 2000-
områder
Den foreløbige placering af vindmøller, måle- og
lysmaster er delvis beliggende inden for afgrænsnin-
gen af et Natura 2000-habitatområde, og vurderes
umiddelbart at kunne påvirke fredninger, registrerede
bilag IV-arter og beskyttede naturtyper i området
samt fugle på udpegningsgrundlaget for nærliggende
fuglebeskyttelses- og habitatområder, idet området er
beliggende i en flyvekorridor for træk- og ynglefugle.
Den nordligste mølle vil ligge i Natura 2000-området
N44 inkl. habitatområde H185, og derudover kan
testcentret potentielt påvirke udpegningsgrundlaget
for Natura 2000-områderne N16 og F20. Dette om-
fatter primært fugle på udpegningsgrundlaget (bl.a.
traner og rørhøg) for fuglebeskyttelsesområder i N16,
herunder F20, da projektområdet både kan fungere
som flyvekorridor for fuglenes træk mellem yngle- og
vinterlokaliteter og ved daglige fourageringstræk
mellem overnatningspladser og fourageringsområder.
I og omkring området er der registreret fund af bilag
IV-arterne odder, birkemus, spidssnudet frø, strandtud-
se, stor vandsalamander og diverse arter af flagermus.
Udvidelsen af testområdet mod nord overlapper
Kort 4: Foreløbige støjberegninger anvendt i den målret-
tede screening af området. Støjlinjerne repræsenterer
følgende støjgrænserne: normal støj i det åbne land: 42
dB(A), normal støj i støjfølsom arealanvendelse: 37 dB(A).
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 10
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
delvist fredningen efter Naturbeskyttelseslovens kap.6
Hjardemål Klit. Derudover overlapper området med
prioriteret natur i form af habitatnatur grågrøn klit
(2130) og klithede (2140) og andre habitatnaturområ-
der bestående af mosaik af kombinationer af naturty-
perne klithede, grågrøn klit, klitlavning og grårisklit. En
udvidelse af testcentret indenfor habitatområde H185
Lild Strand og Lild Strandkær kan potentielt skade
udpegningsgrundlaget for området, herunder de
prioriterede naturtyper. Området ligger fuldt ud inden
for udpegning af større sammenhængende landskab
og inden for udpegningen bevaringsværdigt landskab.
Cirka halvdelen af det areal, der ønskes inddraget, er
omfattet af fredskovspligt. Derudover skal en klit fjer-
nes som følge af udvidelse af testcenteret mod nord.
Foreløbige beregninger viser, at ca. 400-500 hektar
skov vil skulle fældes ved realisering af en udvidelse
og omdannelse af Østerild Testcenter. Dette svarer til
den mængde skov, der er blevet fældet i forbindelse
med etableringen og den efterfølgende udvidelse af
Østerild Testcenter i 2018. En endelig vurdering af, hvor
meget og hvilken skov det drejer sig om, forudsætter
flere tekniske undersøgelser – herunder et endeligt
opstillingsscenarie for evt. nye testpladser i området.
Relevante hensyn og behov ift. erstatningsnatur og
evt. nødvendige kompenserende foranstaltninger ift.
Natura 2000-udpegninger vil skulle belyses som led i
miljø- og habitatkonsekvensvurderingen.
Påvirkning af jord, vand og luft
Eventuel påvirkning af grundvandsforhold, konse-
kvens af udledning af eventuel afbrænding af gasarter,
håndtering af vand efter brug til elektrolyse indgår i
den videre vurdering.
Påvirkning af kulturværdier – Hjardemål Klit Kirke
og kirkegård samt turisme
Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurderer på baggrund
af det foreliggende grundlag, at hverken fredninger,
støj- og afstandskrav eller kirkebyggelinje er til hinder
for opstilling af vindmøller minimum 450 meter fra
kirken og kirkegården, og at det forventes at være
muligt at løse eventuelle udfordringer i forbindelse
med de lejlighedsvise aktiviteter i kirken og ved kirke-
gården i dialog med menighedsrådet og stiftet. Som
led i miljø- og habitatkonsekvensvurderingen skal det
undersøges, hvordan der kan sikres et acceptabelt
niveau af aktiviteter på testcenteret i forbindelse med
kirkelige handlinger.
Kumulative påvirkninger
Miljøkonsekvensvurderingen skal ud over effekten af
projektet i sig selv også inddrage den samlede på-
virkning, som planen eller projektet i forbindelse med
andre planer og projekter kan medføre.
Kort 5: Natura 2000 områder omkring testcenteret.
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 11
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN
Hvad sker der nu?
Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil i denne høring
inddrage offentligheden, berørte myndigheder og
øvrige relevante parter i det videre arbejde med at
konkretisere og vurdere anlæggets miljømæssige
konsekvenser.
Første trin i processen er at indkalde idéer og forslag til
projektet, herunder om hvilke miljøforhold der er vig-
tige at undersøge i forbindelse med udarbejdelsen af
miljø- og habitatkonsekvensvurderingen for udvidelse
og tilpasning af testcentret ved Østerild. Også om der
er miljøforhold, der ikke er nævnt i det foregående
afsnit, og som bør behandles.
Når idéhøringen er slut, vil Plan- og Landdistriktssty-
relsen vurdere, hvilke emner og miljøpåvirkninger der
skal belyses, og som skal indgå i miljø- og habitat-
konsekvensvurderingen. Senere vil Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen gennemføre og offentliggøre miljø- og
habitatkonsekvensvurderingen i en miljøkonsekvens-
rapport og sende den i offentlig høring i otte uger.
Alle indkomne bemærkninger og indsigelser vil
sammen med miljøkonsekvensrapporten indgå i den
samlede vurdering af projektet. Der vil blive udarbej-
det en sammenfattende redegørelse, som vil indgå i
Folketingets behandling af lovforslaget, der ligeledes
vil blive sendt i offentlig høring.
Vil du give input?
Forslag, idéer og kommentarer sendes senest den 23.
juni 2024 til: oesterildtestcenter@plst.dk.
I idéhøringsperioden vil der blive afholdt et borgermø-
de, hvor der vil blive orienteret om projektet og den
videre proces. Borgermødet finder sted: mandag den
17. juni 2024 kl. 19-21 i Østerild Multicenter, Østerild
Byvej 7, 7700 Østerild.
INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I 12
PLAN- OG LANDDISTRIKTSSTYRELSEN