SAU alm. del - svar på MFU spm. 705 om, hvor mange millioner kroner rocker- og bandekriminelle har fået eftergivet i gæld til det offentlige i 2020

Tilhører sager:

Aktører:


REU alm. del - svar på spm. 578.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sau/spm/705/svar/2078390/2922071.pdf

Til Folketinget – Retsudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 578 af 17. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Jeppe Bruus
/ Magnus-Rønning-Andersson
13. februar 2024
J.nr. 2024 - 716
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 578
Retsudvalget 2023-24
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 705
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren evt. i fortrolig form og i forlængelse af besvarelse af REU alm. del - svar på
spørgsmål 211 redegøre for, hvor mange bandemedlemmer, der har fået eftergivet deres
gæld, som efterfølgende har fået en dom? Vil ministeren opgøre besvarelsen i tabelform
med angivelse af årstal og antal for domme samt tidspunktet for eftergivelsen af gælden?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Gældsstyrelsen kan ikke oplyse, hvor mange nuværende eller tidligere bandemedlemmer,
der måtte have fået eftergivet gæld til det offentlige. Det skyldes, at Gældsstyrelsen ikke
registrerer oplysninger om borgeres tilknytning til bestemte miljøer, da dette generelt ikke
er relevant for vurderingen af, om borgerens gæld kan eftergives.
Gældsstyrelsen kan dog på baggrund af en ekstraordinær manuel gennemgang af doku-
menter i sager behandlet af medarbejdere, der udover almindelige ansøgninger om eftergi-
velse også behandler ansøgninger modtaget i forbindelse med exit-programmet, oplyse, at
der i 2022 og 2023 er givet eftergivelse til tre tidligere rocker- eller bandemedlemmer, der
var omfattet af exit-programmet. Der er givet hel eftergivelse i sagerne – to sager i 2022
og én sag i 2023.
Gældsstyrelsen registrerer ikke, om borgere, som har fået eftergivet deres gæld til det of-
fentlige, efterfølgende får en dom, idet dette ikke er relevant for Gældsstyrelsens admini-
stration af reglerne i gældsinddrivelsesloven.”
Jeg kan desuden henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Rigsadvokaten via
Justitsministeriet:
”Gældsstyrelsen har oplyst Rigsadvokaten, at tre personer, der har indgået i et exit-pro-
gram, har fået eftergivet deres gæld til det offentlige. Rigsadvokaten har på baggrund af
oplysningerne fra Gældsstyrelsen undersøgt, om disse tre personer efterfølgende har
modtaget en dom.
Det kan på baggrund af Rigsadvokatens undersøgelse oplyses, at ingen af de tre personer
har modtaget en dom efter at have fået eftergivet gæld.”


SAU alm. del - svar på spm. 705.docx

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/sau/spm/705/svar/2078390/2922070.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 705 af 19. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Rasmus Stoklund
/ Katrine Baadsgaard Görtz
15. oktober 2024
J.nr. 2024 - 6775
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 705
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 649 redegøre for,
hvor mange millioner kroner rocker- og bandekriminelle har fået eftergivet i gæld til det
offentlige i 2020?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Som tidligere oplyst i REU alm. del - svar på spm. 578 af den 17. januar 2024 registrerer
Gældsstyrelsen ikke oplysninger om borgeres tilknytning til bestemte miljøer. Gældsstyrel-
sen registrerer heller ikke systematisk eller har oplysninger om, hvorvidt en borger måtte
have begået rocker- eller bandekriminalitet. Gældsstyrelsen kan derfor ikke redegøre for,
hvor mange millioner kroner rocker- og bandekriminelle har fået eftergivet i gæld til det
offentlige i 2020.
Det er dog muligt gennem en ekstraordinær manuel gennemgang af afgjorte eftergivelses-
sager i 2020 med hel eller delvis eftergivelse, at oplyse antallet af sager hvor borgere har
været omfattet af exit-programmet for rocker- og bandemedlemmer. Gældsstyrelsen kan
således oplyse, at der i 2020 ikke er eftergivet gæld til det offentlige for borgere, der har
været omfattet af exit-programmet for rocker- og bandemedlemmer.”