SAU alm. del - svar på spm. 708 om Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet

Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 708 af 19. september 2024 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Frederik Bloch Münster (KF).
Rasmus Stoklund
/ Peter Bach-Mortensen
10. oktober 2024
J.nr. 2024 - 7072
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 708
Skatteudvalget 2023-24
Side 2 af 5
Spørgsmål
Med Finans- og Skatteministeriets nye regneprincipper på personskatteområdet afspejler
et givent initiativs effekt på arbejdsudbuddet ikke længere alene effekten på arbejdsud-
buddet målt i timer men også en produktivitetseffekt. Alligevel har ministerierne valgt at
fastholde den gennemsnitlige substitutionselasticitet på 0,1, jf. »Regneprincipper på per-
sonskatteområdet« fra maj 2024. Kan ministeren bekræfte, at elasticiteten bør afspejle den
langsigtede substitutionselasticitet? Vil ministeren videre – evt. med inddragelse af øvrige
ministerier - foretage en beregning af den gennemsnitlige værdi af de estimater af den
langsigtede substitutionselasticitet, der er foretaget på danske data. Ministeren bedes i den
sammenhæng anvende de vægte, der fremgår af »Tabel 2B.1 Vægtning i konstruktion af
fordeling af estimater på danske data« side 57 i »Regneprincipper på personskatteområ-
det« fra maj 2024. Vil ministeren desuden – evt. med inddragelse af øvrige ministerier -
opgive i tabelform provenuvirkningen før og efter adfærd og tilbageløb, arbejdsudbudsef-
fekten, virkningen på BNP og selvfinansieringsgraden af de 11 hypotetiske skattelettelser i
tabel 1.1 side 13 i »Regneprincipper på personskatteområdet« fra maj 2024, når der an-
vendes den gennemsnitlige værdi af de estimater af den langsigtede substitutionselastici-
tet, der er foretaget på danske data?
Svar
Finans- og Skatteministeriet afsluttede i maj 2024 en revision af regneprincipperne på per-
sonskatteområdet. Eftersynet fokuserede på afledte adfærdsvirkninger af ændringer i per-
sonskattesystemet både på den intensive margin og på den ekstensive margin samt på de
skønnede virkninger på de offentlige finanser af de afledte adfærdsændringer.
Det forudsættes, at der i spørgsmålet alene spørges til forudsætningerne bag adfærdsvirk-
ningerne på den intensive margin, konkret i form af forudsætningerne bag arbejdsudbud-
selasticiteterne.
Det samlede resultat af eftersynet på den intensive margin har medført, at følgende forud-
sætninger fremadrettet lægges til grund for arbejdsudbudseffekter på den intensive mar-
gin. Det bemærkes, at de forudsatte værdier for substitutionselasticiteten og indkomstføl-
somheden er fastsat på baggrund af en samlet vurdering af det foreliggende empiriske
grundlag.
• Substitutionselasticiteten og indkomstfølsomheden forudsættes ens for alle be-
skæftigede, det vil sige uafhængig af køn, arbejdstid og indkomstniveau.
• Ministerierne anvender en substitutionselasticitet på 0,1 og en indkomstfølsom-
hed på -0,05 på tværs af alle beskæftigede. Det indebærer, at den ukompenserede
elasticitet (summen af substitutionselasticiteten og indkomstfølsomheden) forud-
sættes at være 0,05.
Der skønnes over den strukturelle (langsigtede) virkning af en skatteændring på den enkel-
tes arbejdsindkomst uden at skelne mellem, om dette kan tilskrives ændret arbejdstid eller
ændringer i arbejdsindsatsen, der afspejles i den ’personlige’ (eller individuelle) timepro-
duktivitet. Med strukturelt menes virkningen på arbejdsindsatsen og -indkomsten i en
Side 3 af 5
situation, hvor denne ikke er påvirket positivt eller negativt af eventuelle kilder til midler-
tidig, gradvis tilpasning af adfærd til gældende regler og strukturerne på arbejdsmarkedet.
Den anvendte parameterværdi for substitutionselasticiteten på 0,1 skal ses på baggrund af
en række afvejninger, idet det er vanskeligt at isolere og måle den strukturelle arbejdsud-
budsvirkning, der som beskrevet er den relevante parameter for ministeriernes konse-
kvensvurderinger.
De mest pålideligt identificerede estimater i litteraturen fokuserer typisk på de observe-
rede effekter på kort sigt, mens studier med et langsigtet fokus typisk anvender strukturelle
modeller, hvor identifikationen er mindre pålidelig. I den empiriske litteratur er der der-
med et grundlæggende dilemma mellem på den ene side relevans (lang sigt frem for kort
sigt) og sikkerhed om de estimerede effekter (kausalitet frem for korrelationer).
De danske og udenlandske studier, der forsøger at kvantificere den potentielle størrelses-
orden af den langsigtede substitutionselasticitet – enten på baggrund af mikroøkonometri-
ske eller makroøkonomiske analyser – finder som hovedregel elasticiteter fra godt 0,0 og
op til omkring 0,3 til 0,4 (og i nogle tilfælde større).
Et betydeligt forbehold over for de langsigtede estimater er, at identifikationen af årsags-
sammenhænge typisk er ret svag (hvilket også er medvirkende til det forholdsvis brede
spænd for estimaterne). Der er således stor usikkerhed om, hvorvidt de fundne sammen-
hænge alene afspejler egentlige arbejdsudbudseffekter eller også er drevet af andre for-
hold. Enkeltvis udgør disse studier således ikke noget stærkt grundlag for at fastlægge den
nærmere størrelse af den relevante strukturelle substitutionselasticitet. Studierne giver der-
med primært en indikation af den mulige størrelsesorden af langsigtseffekten.
Empiriske studier, der fokuserer på effekterne på kort sigt, kan benytte mikroøkonome-
triske metoder, der som udgangspunkt tillader mere pålidelig estimation af årsagssam-
menhænge. Sådanne studier betragter typisk faktiske ændringer i arbejdsindkomsten inden
for en tidshorisont på mellem ét og fire års sigt, og estimaterne af substitutionselasticite-
ten på danske data ligger som hovedregel i størrelsesordenen fra godt 0,0 og op til om-
kring 0,1.
Under hensyntagen til både kortsigtsestimaternes forventede undervurdering af de lang-
sigtede effekter samt den typisk svage identifikation bag langsigtsestimaterne, vurderes et
middelret bud på den relevante strukturelle substitutionselasticitet på den ene side ikke at
ligge under 0,05 og på den anden side ikke at ligge væsentligt over 0,1. På baggrund af en
samlet vurdering skønnes 0,1 at udgøre et middelret skøn for den strukturelle substituti-
onselasticitet.
Figur 2.1 i rapporten Regneprincipper på personskatteområdet viser en simpel illustration af for-
delingen af en række udvalgte estimater på danske data. Der er i udgangspunktet (forsim-
plet) benyttet en samlet vægt på 1 for hvert studie for at tage hensyn til, at visse studier
indeholder flere delresultater, som er fremkommet ved at se på samme estimations-
Side 4 af 5
periode og samme overordnede estimationsmetode, jf. også Appendiks 2.B i rapporten. Dog
kan et studie have set på forskellige estimationsperioder eller have benyttet forskellige
overordnede estimationsmetoder, hvorfor flere resultater fra ét studie kan have en vægt
på 1. Der er derimod ikke taget stilling til vægtningen af resultaterne på tværs af de med-
tagne studier, dvs. figur 2.1 illustrerer alene den relativt store spændvidde for de empiriske
resultater.
Hvis substitutionselasticiteten, som anført i spørgsmålet, beregnes som et gennemsnit på
tværs af de betragtede studier og ved hjælp af de ovenfor beskrevne vægte, fås en substi-
tutionselasticitet på 0,164. Hvis der beregningsteknisk forudsættes en substitutionselastici-
tet på 0,164 og en (uændret) indkomstfølsomhed på -0,05 vil den ukompenserede elastici-
tet øges fra 0,05 til ca. 0,11. Dermed vil skønnet for arbejdsudbudsvirkningen af ændrin-
ger i personbeskatningen generelt blive øget i forhold til ministeriernes centrale skøn. Det
skal understreges, at ministerierne ikke vurderer det for retvisende at basere et skøn for
den strukturelle substitutionselasticitet alene på baggrund af de opgjorte vægte.
I tabel 1 nedenfor er vist de afledte arbejdsudbudsvirkninger samt virkningerne for de of-
fentlige finanser af de 11 stilleskruer, som er vist i tabel 1.1 i rapporten Regneprincipper på
personskatteområdet, med ministeriernes centrale skøn øverst samt resultater med den i
spørgsmålet efterspurgte substitutionselasticitet nederst.
Side 5 af 5
Tabel 1. Provenuvirkninger samt virkninger på arbejdsudbuddet med alternativ substitutionselastici-
tet på 0,164 for udvalgte personskatteændringer med en umiddelbar provenuvirkning på 1 mia. kr.
(2024-niveau)
Umiddel-
bar prove-
nuvirkning
Provenu efter
tilbageløb og
adfærd
Arbejdsud-
bud
Selvfinan-
sieringsgrad
Virkning
på BNP
Mio. kr.
Fuldtids-
personer Pct. Mio. kr.
Ministeriernes centrale adfærdsforudsætninger
1. Lavere AM-bidrag -995 -740 110 3,8 110
2. Højere personfradrag -915 -765 -240 -9,0 -200
3. Lavere bundskattesats -1.010 -725 170 6,8 180
4. Højere sats (og maks.) for jobfradrag1)
-1.010 -715 240 7,6 130
5. Højere maksimum for jobfradrag -1.010 -710 280 8,7 150
6. Højere sats (og maks.) for beskæfti-
gelsesfradrag1)
-1.020 -725 230 7,5 130
7. Højere maksimum for beskæftigelses-
fradrag -995 -605 670 21,2 500
8. Lavere mellemskattesats -1.000 -455 600 41,0 1.040
9. Højere mellemskattegrænse -1.010 -495 870 36,6 1.030
10. Lavere topskattesats -995 -450 490 40,9 1.010
11. Højere topskattegrænse -990 -430 770 43,8 1.150
Substitutionselasticitet på 0,164 (uændrede øvrige adfærdsforudsætninger)
1. Lavere AM-bidrag -995 -695 250 9,1 260
2. Højere personfradrag -915 -765 -230 -8,9 -200
3. Lavere bundskattesats -1.010 -670 350 14,2 400
4. Højere sats (og maks.) for jobfradrag1)
-1.010 -705 330 9,3 180
5. Højere maksimum for jobfradrag -1.010 -690 390 11,2 230
6. Højere sats (og maks.) for beskæfti-
gelsesfradrag1)
-1.020 -705 350 10,1 220
7. Højere maksimum for beskæftigelses-
fradrag -995 -500 1.110 34,5 900
8. Lavere mellemskattesats -1.000 -215 1.050 72,1 1.860
9. Højere mellemskattegrænse -1.010 -280 1.500 64,3 1.830
10. Lavere topskattesats -995 -205 850 72,9 1.800
11. Højere topskattegrænse -990 -170 1.340 77,6 2.030
Anm.: Beregningerne tager afsæt i den fuldt indfasede indretning af skattesystemet efter indgåelse af Aftale om Reform af
personskat (december 2023).
1) Ved ændringer i satsen for henholdsvis beskæftigelses- og jobfradraget ændres maksbeløbet parallelt, så det maksimale
fradrag opnås ved den samme indkomst som før satsændringen.
Kilde: Beregningsgrundlaget bag Regneprincipper på personskatteområdet, Finans- og Skatteministeriet, maj 2024.