ULØ alm. del - svar på MFU spm. 151 om kommentar til henvendelsen omdelt på ULØ alm. del - bilag 142 og herunder svare på, om ministeren finder det rimeligt, at borgeren ikke kan få sig sag behandlet før om måske ét år, fordi Kystdirektoratet åbenbart ikke har tilstrækkelig med sagsbehandlere, og svare på om der kan gøres noget for at afhjælpe situationen

Tilhører sager:

Aktører:


(20231) ULØ alm. del - Svar på spm. 151.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/ulø/spm/151/svar/2077116/2919721.pdf

Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2024 - 7891
Den 9. oktober 2024
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 151 (ULØ alm. del) stillet d. 12. august 2024 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 151
”Vil ministeren kommentere henvendelsen omdelt på ULØ alm. del - bilag 142 og herunder svare på,
om ministeren finder det rimeligt, at borgeren ikke kan få sin sag behandlet før om måske ét år, fordi
Kystdirektoratet åbenbart ikke har tilstrækkelig med sagsbehandlere, og svare på om der kan gøres
noget for at afhjælpe situationen?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Kystdirektoratet, som oplyser at:
”Kystdirektoratet modtager og behandler et stort antal af forskellige typer af sager med varierende
kompleksitet, og derfor vil der være variationer i sagsbehandlingstiden. Kystdirektoratet behandler
som udgangspunkt ansøgninger om dispensation fra strandbeskyttelses- eller klitfredningslinjen i den
rækkefølge, de modtages, medmindre særlige forhold gør sagerne hastende ift. andre sager.
Kystdirektoratet prioriterer samtidig en dialogbaseret tilgang til sagsbehandlingen, hvor
Kystdirektoratet går i dialog med ansøger om projektet, hvis det vurderes, at der med mindre
projektilpasninger kan opnås dispensation inden for lovens rammer.
Kystdirektoratet har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca. 9 måneder i sager, hvor der ansøges
om dispensation fra strandbeskyttelses- eller klitfredningslinjen. Kystdirektoratet arbejder løbende på
at optimere sagsbehandlingsprocesserne og har et stærkt fokus på at sikre tilfredsstillende
sagsbehandlingstider.
Kystdirektoratet kan ikke kommentere på den konkrete ansøgningssag, da henvender har ønsket at
være anonym, og sagen kan derfor ikke identificeres.”
Magnus Heunicke / Anne Elizabeth Kamstrup
Offentligt
ULØ Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 151
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2023-24