KEF alm. del - svar på spm. 507 om kommentar til henvendelse af 19/6-24 fra Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse vedr. anmodning om foretræde om elpriserne på Bornholm

Side 1/2
Ministeren
Dato
10-10-2024
J nr. 2024 - 3860
Akt-id 510457
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på KEF alm. del – spm. 507
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 13. september 2024 stillet
mig følgende alm. del spørgsmål 507, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 507
Vil ministeren kommentere henvendelse af 19. juni 2024 fra Bornholms Regionskom-
munes kommunalbestyrelse vedrørende anmodning om foretræde om elpriserne på
Bornholm, jf. KEF alm. del - bilag 331?
Svar
Jeg vil hermed kommentere henvendelsen fra Bornholms Regionskommunes
kommunalbestyrelse.
Stigningen i nettariffen flere steder i landet, herunder på Bornholm, skyldes for
det første øgede omkostninger hos netvirksomheden. Netvirksomhedernes om-
kostninger til dækning af deres omkostninger videreføres til elforbrugerne over
eltarifferne. Det er kompliceret at grave elkabler ned og drive et elnet på en klip-
peø som Bornholm. Uanset hvor man bor, er det den lokale netvirksomheds an-
svar at levere strømmen effektivt til gavn for forbrugerne. Det følger både af
dansk lovgivning og af EU’s elmarkedsdirektiv.
Omkostningerne forbundet med at drive elnet varierer på tværs af netområder.
TREFOR beskriver på deres hjemmeside, at tarifferne på Bornholm er dyrere
end i trekantsområdet med følgende begrundelser:
- Nettabet er større
- Der er færre elkunder til at dele omkostningerne, end der er i trekants-
området
- Der er flere meter kabel pr. kunde. Det øger omkostningerne
- Lagermængden på Bornholm er større end det øvrige Danmark
- Anlægsarbejde er dyrere på Bornholm
Offentligt
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 507
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24
Side 2/2
Det er den enkelte netvirksomhed der fastsætter sine tariffer, herunder fx væg-
ten mellem abonnement og løbende betaling og anvendelse af tidsdifferentie-
ring. Netvirksomhedernes tarifmetoder skal godkendes af Forsyningstilsynet og
metoderne for prisfastsættelsen af tarifferne skal ifølge elmarkedsforordningen
bl.a. afspejle de faktiske omkostninger, dvs. være omkostningsægte ift. de om-
kostninger, som de enkelte kategorier af netbrugere giver anledning til. En udlig-
ningsordning via tarifferne ville kunne stride imod kravet om omkostningsægt-
hed.
Netvirksomhederne er reguleret med en indtægtsramme, der fastsætter det
maksimale beløb, som netvirksomhederne kan opkræve fra brugerne af elnettet
over tarifferne til at dække netvirksomhedens omkostninger. Som led heri fast-
sættes ligeledes effektiviseringskrav til netvirksomheden, der skal understøtte,
at brugerne af elnettet ikke betaler for meget for transporten af elektricitet. Ind-
tægtsrammerne opgøres og udmeldes af Forsyningstilsynet som uafhængig
myndighed, på baggrund af den fastsatte regulering.
Dette betyder, at højere renter, generelle prisstigninger i samfundet, tilpasning
af indtægtsrammen ved overgang til ny reguleringsperiode og ændrede opgaver
bl.a. som følge af den grønne omstilling medfører forøgelse af indtægtsram-
merne.
På Bornholm er netvirksomheden, i lighed med andre netvirksomheder, fra 1. ja-
nuar 2023 overgået til en tidsdifferentieret tarifstruktur, der giver højere nettarif-
fer om aftenen og om vinteren og lavere fx om natten og om sommeren. Ud-
gangspunktet for tarifmodellen er, at den ikke i sig selv skal medføre højere tarif-
fer på årsbasis for den gennemsnitlige elforbruger.
De tidsdifferentierede tariffer skal afspejle omkostningerne i elnettet ved at for-
bruge elektricitet på forskellige tidspunkter og tilskynde elforbrugerne til at flytte
elforbrug til tidspunkter, hvor elnettet er mindre belastet. Det reducerer behovet
for netudbygning og kan dermed give sparede omkostninger på sigt, der ellers
skulle være dækket af tarifferne.
Ovenstående regler skal bidrage til at sikre fornuftig balance mellem investerin-
ger i den grønne omstilling, fortsat høj leveringskvalitet og rimelige priser for for-
brugerne. Både i gode tider og som det er set de seneste år, hvor samfundet og
befolkningen oplever højere inflation.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard