KEF alm. del - svar på spm. 502 om der foreligger en aftale mellem Danfoss og SONFOR om vilkårene for fjernvarmelevering
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 502)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Svar på KEF alm. del - spm. 502.pdf
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/kef/bilag/0/2919683.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 10-10-2024 J nr. 2023 - 5992 Akt-id 509967 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 502 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 12. september 2024 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 502, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 502 Kan ministeren oplyse, om der foreligger en aftale mellem Danfoss og SONFOR om vilkårene for fjernvarmelevering? Der henvises til ministerens orientering til udvalget om en eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi fra et område ved Danfoss Nordborg på Als, jf. KEF alm. del – bilag 386. Svar Danfoss A/S ansøgte i november 2023 om eneretstilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi fra et område ved Nordborg på Als. Det er Ener- gistyrelsens vurdering, at ansøgningen opfylder betingelserne for, at der kan meddeles en eneretstilladelse. Forud for meddelelse af den endelige tilladelse til Danfoss A/S blev KEF-udvalget d. 26. august 2024 forelagt den såkaldte rede- gørelse efter § 6, jf. KEF alm. del – bilag 386. Den nye tilladelse er endnu ikke meddelt. Jeg har forelagt spørgsmålet om en evt. fjernvarmeaftale for Energistyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Energistyrelsen er ikke bekendt med, om der på nuværende tidspunkt forelig- ger en konkret aftale mellem Danfoss og SONFOR om vilkårene for fjernvarme- levering. Det er ikke et krav for at få meddelt en tilladelse af Energistyrelsen til efterforskning og indvinding af geotermisk energi fra undergrunden, at der på forhånd foreligger en aftale om fjernvarmelevering. Af tilladelsens arbejdsprogram fremgår, at efterforskningsperioden helt konkret kan inddeles i 3 faser. Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 502 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2023-24 Side 2/2 I fase 1 skal Danfoss udføre en boring. Herefter skal Danfoss enten forpligte sig til fase 2 eller tilbagelevere tilladelsen. I fase 2 skal Danfoss udføre endnu en boring. Herefter skal Danfoss enten for- pligte sig til fase 3 eller tilbagelevere tilladelsen. Fase 3 indebærer herefter, at rettighedshaver senest 24 måneder efter udste- delsen, skal have ansøgt om godkendelse af en plan for indvindingsvirksomhe- den, ellers udløber tilladelsen. Det er en forudsætning for Energistyrelsens god- kendelse af tilladelsens overgang fra efterforskning til indvinding, at den geoter- miske energi forventes at blive afsat. I den sammenhæng skal den forventede afsætning dokumenteres, hvorfor Energistyrelsen på det tidspunkt får kendskab til en evt. aftale om fjernvarmelevering.” Med venlig hilsen Lars Aagaard